Retsudvalget 2013-14
L 114
Offentligt
1379410_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
fonde og visse foreninger. (Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde,
udvidet adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers
årsregnskaber m.v.) (L 114), fra Folketingets Retsudvalg:
”FSR
- danske revisorer gav i forbindelse med sit foretræde for
Retsudvalget et konkret eksempel på, at et pengeinstitut har gi-
vet et samlet tilbud på forvaltningen af fondens midler (der al-
lerede lå i pengeinstituttets forvaltningsafdeling), opstilling af
regnskab og revisionen. Det fremgik af dette tilbud, at hvis alle
opgaverne blev lagt i samme kurv, ville der kunne gives rabat
vedrørende formueforvaltningen. Er det foreneligt med god re-
visionsskik og herunder krav om uafhængighed? Vil en revi-
sor, der udfører sin revision i henhold til Revisorloven kunne
fremlægge et tilsvarende tilbud uden at forbryde sig mod reg-
lerne? Er forvaltningsafdelingens afgivelse af et sådant tilbud
konkurrenceforvridende?”
Svar:
I forhold til spørgsmålet om hvorvidt det er foreneligt med god revisions-
skik, at der gives rabat vedrørende formueforvaltningen af en fonds midler,
har Justitsministeriet indhentet en udtalelses fra Civilstyrelsen, som er
fondsmyndighed for de fonde, der er omfattet af fondsloven. Civilstyrelsen
har i den forbindelse oplyst følgende:
”Fondslovens
§ 28, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 350 af 6. juni
1991 (afbureaukratisering af fondslovgivningen), fastsætter, at lo-
vens §§ 23-24 om revisors uddannelse og habilitet ikke gælder, hvis
en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig at revidere en fonds
regnskab efter reglerne i lovens § 25, stk. 1.
Baggrunden for reglen skal ses i sammenhæng med, at det hidtidige
system fra fondslovens vedtagelse i 1983-1984, hvor fondes regn-
skaber årligt blev gennemgået af fondsmyndigheden, med 1991-
loven forenkledes ved at overlade regnskabskontrollen til revisor,
mens fondsmyndigheden alene skulle tage stilling til særlige pro-
blemer samt foretage stikprøveundersøgelser mv. Som konsekvens
heraf indførtes obligatorisk revision for alle fonde omfattet af loven.
Samtidig vedtoges det, at der ikke skulle være pligt til at antage en
særskilt revisor, når en advokat eller en godkendt forvaltningsafde-
ling havde påtaget sig revisionen. I forbindelse med revisionen skal
overholdelse af fondsloven påses, og der er pligt til at indberette
uregelmæssigheder til fondsmyndigheden.
Fondsloven stiller krav om, at den der reviderer regnskabet skal re-
videre i overensstemmelse med god revisionsskik. Dette betyder, at
arbejdet skal udføres efter den standard, der gælder på området. Det
har ikke været meningen med 1991-loven, at hele revisorlovgivnin-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gen som sådan skal gælde for en godkendt forvaltningsafdeling, der
påtager sig revisionsopgaven.
Revisors pligter følger af fondslovens § 25, og dette fører eksempel-
vis til, at revisor
foruden at påse, at fondsloven overholdes
skal
påse midlernes effektive udskillelse fra stifteren, midlernes anbrin-
gelse, administrationsomkostninger, uddelingens størrelse, uddelin-
gens forenelighed med formålet, bestyrelsens sammensætning, at
særlige vedtægtskrav overholdes, og at vedtægten ikke ændres uden
fondsmyndighedens godkendelse.
Fondslovens §§ 25-27 gælder også for forvaltningsafdelingerne, jf. §
28, stk. 3. Særligt lovens § 25 fastsætter rammerne for revisionen og
forpligter revisor til at indberette uregelmæssigheder til fondsmyn-
digheden.
En lang række fonde ses at have valgt at benytte sig af muligheden
for at lade regnskaberne revidere af en godkendt forvaltningsafde-
ling.
Civilstyrelsen finder det ikke uforeneligt med fondslovens standard
om god revisionsskik, at forvaltningsafdelingerne
udover at tilbyde
forvaltning af fondes midler og revision af fondes regnskaber
tilli-
ge tilbyder fonde at udarbejde regnskaberne.
Civilstyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at Finansrådet ved
henvendelse af 20. februar 2014 til Retsudvalget har anført, at for-
valtningsafdelingerne i praksis har en funktionsadskillelse, således at
det ikke er samme person, som både udarbejder en fonds regnskab
og reviderer dette.
Civilstyrelsen er enig i, at der bør være en sådan funktionsadskillel-
se, hvis en godkendt forvaltningsafdeling både udarbejder regnskab
for en fond og reviderer dette.
Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 7, 8, 12
og 13, er det Civilstyrelsens vurdering, at administrationen af de
gældende regler om årsregnskaber og revision ikke tilsiger, at fonds-
loven ændres på dette punkt.
Som det fremgår under pkt. 2.2 i den kommenterede høringsoversigt
vedrørende lovforslaget, har Justitsministeriet nøje overvejet rele-
vansen af og formålet med at fastlægge yderligere krav til de ikke-
erhvervsdrivende fonde, idet der for disse fonde er en række forhold,
som ikke har samme relevans som for de erhvervsdrivende fonde. I
den forbindelse har den administrative byrde, der i givet fald ville
være forbundet med sådanne yderligere krav, indgået.
Hertil kommer, at karakteren, herunder størrelsen, af de ikke-
erhvervsdrivende fonde spænder meget vidt. Civilstyrelsen finder i
lyset heraf, at det særligt for så vidt angår de mindre ikke-
erhvervsdrivende fonde vil være uhensigtsmæssigt at fastsætte yder-
ligere krav til fondene, som vil påføre dem yderligere udgifter.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er som tidligere anført Justitsministeriets opfattelse, jf. Justits-
ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 7, at de nuværende regler
om revision fungerer tilfredsstillende.”
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt en revisor vil kunne tilbyde at
foretage formueforvaltning for fonden samt udarbejde årsregnskab og fore-
tage revision skal Justitsministeriet bemærke, at revisorloven hører under
Erhvervs- og Vækstministeriets ansvarsområde. Det bemærkes imidlertid,
at det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 957 af 10. juli 2013 om
anbringelse og bestyrelse af fondes midler, at en fonds værdipapirer og
kontante midler, medmindre andet er bestemt i vedtægten, skal bestyres i
en godkendt forvaltningsafdeling.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt forvaltningsafdelingers tilbud
om rabat ved samling af formueforvaltning, opstilling af regnskab og revi-
sion er konkurrenceforvridende, bemærker Justitsministeriet, at ordningen
i forhold til forvaltningsafdelingerne som nævnt har været gældende siden
1991, og at ministeriet ikke er bekendt med, at det har givet anledning til
sager herom.
4