Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 11 Bilag 5, L 11 A Bilag 5, L 11 B Bilag 5
Offentligt
1303721_0001.png
22. november 2013Til Udvalget for udlændinge og integrationTil JustitsministerenJustitsministerens kommentar til Bedsteforældre for Asyls lægegruppes høringssvar (L11-bilag 2) illustrereret stort problem i dansk udlændingepolitik og administrationen af denne. Man konstaterer et problem (incasu at en ansøgning om humanitært ophold kan forlænge asylansøgningsproceduren), man laver en lov,der giver mulighed for at ansøge samtidig med eller kort efter asylansøgningen. I denne lov giver en tidligansøgning opsættende virkning på kravet om udrejse. Det forlænger i nogle tilfælde urimeligt etprocessuelt ophold. Så laver man en lov, der siger at heller ikke en tidlig ansøgning har automatiskopsættende virkning på udrejse, mens ansøgningen behandles. Som ved alle senere ansøgninger haransøgningen nu kun opsættende virkning på udrejsen, såfremt der på baggrund af de foreliggendeoplysninger i sagen er konkret grund til at antage, at udlændingen vil blive meddelt humanitæropholdstilladelseMen Justitsministeren tager ikke fat på hovedproblemet i denne del af loven: Afslaget på opsættendevirkning på udrejse sker i praksis ofte på et ganske ufuldstændigt grundlag. Ansøgeren, som ikke måarbejde og er helt uden økonomiske midler, skal selv fremskaffe de nødvendige erklæringer. Hvis ikke hankan det, anvendes helt utilstrækkelige notater fra asylcentrenes sundhedsjournaler. Han er derfor afhængigaf at humanitært sindede læger per bono undersøger ham og udfærdiger en kvalificeret erklæring.Bedømmelsen af erklæringerne sker alene af en sagsbehandler uden lægefaglig baggrund. Og selv omandre forhold end alvorlig sygdom ifølge Justitsministeriets praksisnotat kan give humanitært ophold,indgår det næppe i vurderingen af om ansøgningen har opsættende virkning.Hvad angår det retssikkerhedsmæssige: Justitsministeren finder ikke, at lovændringen er’retssikkerhedsmæssig betænkelig’. Men det kan ikke skjule, at hele sagsbehandlingen erretssikkerhedsmæssigt betænkelig: Alle afgørelser beror på skøn uden klageadgang. Den tidligereombudsmand Lars Nordskov Nielsen har udtrykt det således: der er ikke ret mange administratorer, der ervirkelig egnet til at sidde og træffe afgørelser i en situation, hvor de har det sidste ord, hvor de ikkeefterfølgende kan blive kigget i kortene. (Om retssikkerhed – en foredragsserie iUndervisningsministeriet1989 på initiativ af dav. Undervisningsminister Bertel Haarder).Der er mange gode grunde til at få hele flygtningelovgivningen kulegravet, forenklet og ikke mindst styrkethvad angår retssikkerheden.Med venlig hilsenPå vegne af lægegruppen i bedsteforældre for Asyl
Inge Lynge