KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af kriminallov

for Grønland og retsplejelov for Grønland

(Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske

patienter og videoafhøring af børn m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et lovudkast har været i høring hos:Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-ten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,Kredsdommerforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-bundet i Danmark, Grønlands Politiforening, Advokatrådet, Danske Advo-kater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Foreningen GrønlandskeAdvokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettighe-der, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politi-mesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kredsdommer-foreningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Foreningen Grøn-landske Advokater og Institut for Menneskerettigheder.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger hertil er anført nedenfor ikursiv.

2. Høringssvarene

Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Politimesteren i Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Kredsdommerforeningen

Politiforbundet i Danmark

har ikke be-mærkninger til lovforslaget.

2.1. Generelt

Advokatrådet

kan i det hele tilslutte sig de foreslåede ændringer af krimi-nalloven og retsplejeloven for Grønland.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at lovforslaget lov-fæster almindelig praksis ved retssystemet i Grønland, ligesom instituttetbifalder udviklingen med øget lovregulering, idet en klar hjemmel og for-udsigelighed i kriminalloven og retsplejen er grundlæggende menneskeret-lige principper, der især skal varetage sigtedes rettigheder.

2.2. Retspsykiatriske patienter

Foreningen Grønlandske Advokater

kan tilslutte sig den foreslåede be-stemmelse, men anser det dog for vigtigt, at samtlige relevante bestemmel-ser, der sikrer den domfældtes rettigheder, sættes i kraft.Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 263 a iden grønlandske kriminallov, vil justitsministeren, hvis loven vedtages, imedfør af denne bemyndigelsesbestemmelse udstede en bekendtgørelse omden grønlandske psykiatrilovs anvendelse over for retspsykiatriske patien-ter. Der er dog – som også nævnt i bemærkningerne – visse regler i dengrønlandske psykiatrilov, som ikke eller kun i begrænset omfang vil kunnefinde anvendelse over for retspsykiatriske patienter.

Institut for Menneskerettigheder

kan tiltræde, at retspsykiatriske patien-ter så vidt muligt bør have den samme retsstilling som andre psykiatriskepatienter. Instituttet finder det derfor hensigtsmæssigt, for blandt andet atundgå problemstillinger i forhold til det accessoriske diskriminationsfor-bud i EMRK artikel 14, at justitsministeren som angivet i forslaget be-2

myndiges til at fastsætte regler om den grønlandske psykiatrilovs tilsva-rende anvendelse på retspsykiatriske patienter. I forlængelse heraf bemær-ker instituttet, at instituttet er af den opfattelse, at overførsel af psykiatriskepatienter til en lukket psykiatrisk afdeling i Danmark i konkrete tilfælde,afhængig af familiemæssige og ægteskabelige forhold, vil kunne stridemod retten til familieliv efter EMRK artikel 8 og retspraksis fra Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis besøg af familiemedlemmerumuliggøres eller vanskeliggøres.Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om anvendelseaf den grønlandske psykiatrilov på retspsykiatriske patienter ikke har be-tydning for spørgsmålet om overførsel af psykiatriske patienter, herunderretspsykiatriske patienter, fra Grønland til Danmark, men derimod aleneangår disse patienters retsstilling under indlæggelse i Grønland.

2.3. Omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald

Foreningen Grønlandske Advokater

kan ikke tilslutte sig den foreslåedeændring af reglerne om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald. Detforhold, at den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov har etandet indhold, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at den grønland-ske retsplejelov bør ændres. Hensynet til den, der har været sigtet, vejertungere end hensynet til en ens retstilstand i Danmark og Grønland. Degældende regler i retsplejeloven giver den overordnede anklagemyndighedmulighed for at sikre, at der træffes korrekte og ensartede afgørelser. Det ilovforslaget nævnte eksempel, hvor en tidligere sigtet person på et seneretidspunkt tilstår forbrydelsen, vil være et så enkeltstående tilfælde, at detikke opvejer den generelle usikkerhed, dette vil medføre for tidligere sig-tede, og at foreningen ikke er bekendt med, at en sådan situation er fore-kommet i Grønland.Lovforslaget indebærer, at reglerne om omgørelse af påtaleopgivelser ogtiltalefrafald ændres, så det bliver muligt at omgøre sådanne afgørelser ef-ter omgørelsesfristens udløb i de særlige tilfælde, hvor betingelserne forgenoptagelse efter den grønlandske retsplejelovs § 582, nr. 1 eller 2, eropfyldt.Som det fremgår af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, va-retager omgørelsesreglerne forskellige hensyn. På den ene side varetagerreglerne det særlige hensyn, der er til, at en person, som har været sigtet,skal kunne indrette sig på, at sagen er endeligt afgjort. På den anden side3

skal reglerne samtidig varetage hensynet til, at sagens parter har mulig-hed for at påklage afgørelser om påtaleopgivelse og tiltalefrafald, og atden overordnede anklagemyndighed skal have mulighed for at sikre, at dertræffes korrekte og ensartede afgørelser. Herudover skal omgørelsesreg-lerne imidlertid også varetage hensynet til retshåndhævelsen. Efter Ju-stitsministeriets opfattelse varetages dette hensyn ikke i tilstrækkelig gradmed den gældende § 315 i den grønlandske retsplejelov. Justitsministeriethenviser i den forbindelse til den omstændighed, at der vil kunne opstå til-fælde, hvor f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorlig kriminal-sag ikke kan omgøres, selv om den tidligere sigtede person efter omgørel-sesfristens udløb tilstår forbrydelsen.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med den foreslåede ændringopnås en bedre balance mellem de forskellige hensyn, som omgørelsesreg-lerne skal varetage.

2.4. Videoafhøring af børn

Foreningen Grønlandske Advokater

bemærker, at videoafhøring af etbarn typisk sker først i et sagsforløb, og at der typisk ikke er foretaget me-get efterforskning, når den mistænkte/sigtede får mulighed for at gennemsevideoafhøringen og begære genafhøring. Under den efterfølgende efter-forskning kan der komme forhold frem, som den mistænkte/sigtede ikkehavde eller burde have haft kendskab til, og som den pågældende derforikke har haft mulighed for at begære genafhøring om. Der bør derfor givesadgang til at begære genafhøring på et senere tidspunkt, hvis efterforsk-ningen nødvendiggør dette. Samtidig bør der gives mulighed for at begæregenafhøring af barnet, hvis det sker inden for rimelig tid efter, at forsvare-ren har haft mulighed for at drøfte sagen med den mistænkte/sigtede, uan-set hvor længe der er gået, før der sker gennemsyn af videoafhøringen.Foreningen bemærker herudover, at det ikke synes hensigtsmæssigt, at for-slaget lægger op til, at forsvareren først orienteres om politiets underret-ning af mistænkte/sigtede om muligheden for at gennemse videoafhørin-gen, hvis mistænkte/sigtede ikke reagerer på politiets henvendelse eller ik-ke ønsker at gennemse videoen. Politiet bør derfor orientere forsvareren,når underretningen af mistænkte/sigtede har fundet sted.Foreningen bemærker endelig, at det foreslåede § 344, stk. 1, 3. pkt., inde-bærer, at der vil gælde forskellige aldersgrænser for videoafhøring af børnafhængig af, om afhøringen foretages af politiet eller indenretligt. Af hen-4

syn til den sigtedes rettigheder foreslår foreningen, at bestemmelsen be-grænses til kun at gælde for afhøring af børn under 12 år, medmindre derforeligger sådanne særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling ogpsykiske tilstand, at det er nødvendigt, at den sigtede ikke har ret til atovervære afhøringen af et barn, der er ældre end 12 år.Med lovforslaget foreslås der en særlig regulering i den grønlandske rets-plejelov af videoafhøring af børn svarende til reglerne herom i den danskeretsplejelov.Efter den foreslåede bestemmelse i den grønlandske retsplejelovs § 340 a,stk. 2, har den mistænkte/sigtede ikke adgang til at overvære afhøringen.Derimod skal den pågældende snarest muligt have adgang til sammen medsin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fraden pågældende eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring afbarnet, skal fremsættes snarest muligt herefter.Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, bør det tilstræbes,at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efteroptagelsen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for 1 til 2 ugerefter afhøringen. Hvis mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer herefter vilbegære barnet genafhørt, skal begæring herom fremsættes snarest muligtefter at gennemsynet har fundet sted. En begæring om genafhøring vil somudgangspunkt skulle fremsættes inden 2 uger efter, at den mistænk-te/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhøring af barnet. Frem-sættes en anmodning om genafhøring senere, må der ved vurderingen af,om genafhøring skal foretages, lægges vægt på, om hensynet til barnet til-siger – navnlig på grund af den tid, der er forløbet siden den første afhø-ring – at der ikke foretages fornyet afhøring af barnet. Det må ved vurde-ringen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene begæring omgenafhøring, herunder om det skyldes den mistænkte/sigtedes egne for-hold. Det vil også kunne indgå i vurderingen, om der er fremkommet nyeoplysninger efter afhøringen af barnet.Efter Justitsministeriets opfattelse giver den foreslåede bestemmelse pådenne baggrund tilstrækkelig mulighed for, at der på et senere tidspunktvil kunne foretages en ny videoafhøring af barnet, hvis der i forbindelsemed politiets videre efterforskning i sagen fremkommer sådanne nye op-lysninger, at dette vurderes at være nødvendigt af hensyn til sagens oplys-ning.

Når det i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse er anført, at po-litiet bør henvende sig til forsvareren i tilfælde af, at mistænkte/sigtede af-står fra at gennemse videooptagelsen eller forholder sig passiv over forpolitiets henvendelse om gennemsyn, er det for at fremhæve, at politiet børsikre, at mistænkte/sigtede og dennes forsvarer er tilstrækkeligt vejledt om,at hvis mistænkte/sigtede forholder sig passiv eller afstår fra at gennemsevideooptagelsen, vil den pågældende ikke af denne grund efterfølgendekunne anfægte, at videoafhøringen anvendes som bevis under sagen. Derer således ikke noget til hinder for, at politiet også orienterer forsvarerenom, at mistænkte/sigtede er blevet underrettet om muligheden for at gen-nemse videooptagelsen. Det bemærkes herudover, at forsvareren vil væretil stede under videoafhøringen og dermed under alle omstændigheder selvvil kunne tage initiativ til at drøfte muligheden for at gennemse videoopta-gelsen med mistænkte/sigtede.Som det fremgår af pkt. 4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, erudgangspunktet, at videoafhøring kun foretages, når barnet er 12 år ellerderunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder bar-nets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at der fortages videoafhø-ring også af ældre børn. Dette gælder også med hensyn til en indenretligvideoafhøring, som retten har truffet bestemmelse om i medfør af dengrønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3. Lovforslaget indebærer således ik-ke, at der vil gælde forskellige aldersgrænser for udenretlig og indenretligvideoafhøring af børn.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker i forhold til de foreslåederegler om optagelse og anvendelse af videoafhøring af børn, at videoafhø-ring af børn har karakter af en fravigelse af det almindelige retsprincip ombevisumiddelbarhed i retssystemet. Under hensyn til de i forslaget angivneretssikkerhedsmæssige garantier, samt især hensynet til, at barnet ikke skalgive møde umiddelbart for domstolen i sager, hvor barnet muligvis har væ-ret udsat for seksuelle overgreb eller anden traumatiserende oplevelse, harinstituttet ikke bemærkninger til disse dele af forslaget.

3. Lovforslaget

Justitsministeriet har efter, at lovudkastet har været i høring, indsat lov-forslagets § 1, nr. 1, der alene vedrører en rent korrekturmæssig ændring af§ 2 i kriminallov for Grønland.