L 133 - 2013-14 - Bilag 13: Tillægsbetænkning afgivet d. 13/3-14

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andrelove(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning(CRR) samt lovgivning vedrørende SIFIʼer m.v.)[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]1. ÆndringsforslagErhvervs- og vækstministeren har under den fornyede ud-valgsbehandling stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 7. februar 2014 og var til1. behandling den 25. februar 2014. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. marts2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 13. marts 2014,hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalget.MødeUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.SpørgsmålTre af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå eroptrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.3. IndstillingerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-stiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændrings-forslag.Etmindretali udvalget (EL) vil stemme hverken for ellerimod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at derklart er tale om forbedringer af kontrollen med bankerne påen række områder, men der er også begrænsninger i, hvor-dan Folketinget i fremtiden kan lovgive på området pågrund af de bagvedliggende direktiver og forordninger fraEU. Enhedslisten er i den forbindelse bekymret for, at EUskal fastlægge reglerne for, hvordan de store banker skalvurdere værdien af deres udlån og dermed vurdere, om ban-ken er på vej i krise eller ikke. Det bør suverænt kunne be-stemmes i Folketinget, ligesom al anden regulering af ban-kerne bør kunne være strammere end de internationale reg-ler, der kan opnås enighed om.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti tillægsbetænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAferhvervs- og vækstministeren,tiltrådt af etflertal(udval-get med undtagelse af EL):Til § 11)I den undernr. 7foreslåede ændring af§ 5, stk. 1, nr.18,ændres »»145,«« til: »», 145, 148««.[Konsekvens af ophævelsen af § 148]2)Efter nr. 85 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 150ændres »jf. § 148, nr. 3« til: »jf. artikel 400 iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-institutter og investeringsselskaber«.«[Konsekvens af ophævelsen af § 148]

Bilag 2Tre af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.Spørgsmål 9:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. marts 2014 fra FSR – Danske Revisorer, jf. L 133 –bilag 3.Svar:Med henvendelse af 5. marts 2014 stiller FSR - danske revisorer spørgsmål om, hvorvidt den foreslåedebestyrelse har tilstrækkelig kompetence inden for regnskabsforhold.FSR – danske revisorer mener, at det er problematisk, at der med den foreslåede sammensætning af be-styrelsen ikke stilles et krav om, at der i bestyrelsen skal være medlemmer med særlige kundskaber omregnskabsforhold, da bestyrelsen skal have det overordnede ansvar for regnskabskontrollen for både denfinansielle sektor og den ikke-finansielle sektor. Derfor foreslår FSR – danske revisorer, at den foreslåedebestyrelse udvides med et medlem med særlige kundskaber om regnskabsforhold, og at der etableres etobligatorisk regnskabsudvalg bestående af regnskabseksperter med praktisk og teoretisk sagkundskab, så-ledes at udvalget bidrager med input til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med forberedel-se af regnskabskontrolsager, inden disse forelægges bestyrelsen, og at udvalget herudover også behandlersager, der ikke forelægges bestyrelsen. FSR – danske revisorer mener, at etableringen af et sådan udvalgvil effektivisere arbejdet i bestyrelsen og i det foreslåede ekspertudvalg, der herved kan få den fornødnefaglige kompetente behandling kombineret med et bredt funderet praktisk input. Alternativt mener FSR –danske revisorer, at der skal udpeges i alt fem eller om muligt helst syv regnskabskyndige til ekspertpane-let.I øvrigt mener FSR – danske revisorer, at det bør sikres, at den revisor, som har påtegnet regnskabet,konsulteres, når en regnskabssag gennemføres, og endelig ønsker FSR – danske revisorer, at hvis de fore-slåede ændringer gennemføres, så skal der foretages en evaluering af regnskabskontrollen, når den harfungeret et stykke tid, og dette skal fremgå af lovbemærkningerne.For så vidt angår bestyrelsens sammensætning, fremgår det, i overensstemmelse med den politiske afta-le af 10. oktober 2013, af lovforslagets ændring til § 345 i lov om finansiel virksomhed, at med henblik påat sikre tilstedeværelsen af de fornødne sagkundskaber i bestyrelsen for Finanstilsynet skal 3 bestyrelses-medlemmer samlet set have juridisk, økonomisk eller finansiel sagkundskab, 2 medlemmer skal have le-delsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor, 1 medlem skal have ledelsesmæssig baggrund fra detøvrige erhvervsliv, og 1 medlem skal være fra Danmarks Nationalbank,For at sikre adgang til bred og indgående sagkundskab på det finansielle område skal bestyrelsen udpe-ge et panel af eksperter, som samlet har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, herunderpengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsikrings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirk-somhed, finansielle forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold, værdipapirhandel samt regnskabsforhold.For så vidt angår regnskabsforhold, gælder det både finansielle og ikke-finansielle virksomheders forhold.Sammensætningen af ekspertpanelet skal således sikre, at panelet samlet set har bred sagkundskab indenfor det finansielle område, hvilket svarer til sammensætningen af de sagkyndige, der er udpeget i Det Fi-nansielle Råd efter de nugældende regler i lov om finansiel virksomhed. Det er bestyrelsen, der fastsætternærmere regler om udpegning af medlemmer til ekspertpanelet m.v.Bestyrelsen vil efter behov kunne anmode om bistand fra et eller flere medlemmer i ekspertpanelet iforbindelse med behandling af konkrete tilsynssager, herunder vil medlemmer af ekspertpanelet efter for-mandens beslutning kunne deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Med lovforslaget bliver der endvidere mulighed for, at bestyrelsen kan vælge at lade sager forberede iunderudvalg bestående af udvalgte medlemmer af ekspertpanelet og bestyrelsen. Som det fremhæves i be-mærkningerne til lovforslaget vil nedsættelse af underudvalg blandt andet kunne være særlig relevant iforbindelse med behandlingen af sager vedrørende regnskabsforhold. Mange af disse sager er af forholds-vis regnskabsteknisk karakter og med oprettelsen af et regnskabskyndigt underudvalg med bl.a. praktiskog teoretisk sagkundskab kan de mere regnskabstekniske aspekter af sagerne afklares inden selve fore-læggelsen for bestyrelsen. Dette vil kunne bidrage til en optimeret behandling af sager om regnskabskon-trol i bestyrelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bestyrelsen kan nedsætte et stående underud-valg til brug for behandling af sager vedrørende regnskabsforhold.Det er min forventning, at bestyrelsen – med henblik på at sikre, at Finanstilsynets regnskabskontrolfortsat varetages på betryggende vis – vil nedsætte et underudvalg vedrørende regnskabskontrol, medbred praktisk og teoretisk sagkundskab. Derfor mener jeg ikke, at der er behov for justering af lovforsla-get på dette punkt.Det skal endvidere bemærkes, at bestyrelsen og i øvrigt Finanstilsynet, i overensstemmelse med de gæl-dende regler, har mulighed for i særlige tilfælde at anvende ekstern ekspertbistand. Det gælder også pådet regnskabstekniske område.For så vidt angår FSR – danske revisorers forslag til en ny procedure om, at revisor for det selskab, hvisårs- eller delårsrapport omfattes af regnskabskontrol, skal konsulteres forinden, der træffes afgørelse omårs- eller delårsrapporten, vurderes ikke at være hensigtsmæssigt. Det er den regnskabsaflæggende virk-somheds ansvar, at års- eller delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med det relevante regelsæt, ogdet er således virksomheden og ikke virksomhedens revisor, der er part i sagen. Det kan i øvrigt oplyses,at al korrespondance i en regnskabskontrolsag tilgår virksomhedens revisor, som således har mulighed forat rette henvendelse til virksomheden, såfremt dette måtte være relevant.Spørgsmål 11:Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Realkreditrådet af 7. marts 2014, jf. L 133 – bilag 6.Svar:Realkreditrådet har i deres henvendelse stillet spørgsmål om tre elementer i lovforslaget, der gennemfø-rer det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV).SIFI-udpegning og bestyrelsesudvalg på koncernniveauRealkreditrådet har anmodet om at få bekræftet, at SIFI-udpegning sker på højeste koncernniveau, dvs. idet højeste kreditinstitut.Realkreditrådet har tillige anført, at det bør være muligt at etablere risikoudvalg og nomineringsudvalgpå koncernniveau for virksomheder, hvor det øverste kreditinstitut i koncernen er udpeget som SIFI. Re-alkreditrådet begrunder det bl.a. med, at det vil være uhensigtsmæssigt og unødigt komplekst at etablereflere nominerings- og risikoudvalg i samme koncern. Endelig har Realkreditrådet anført, at hvis hensigtener, at flere/alle finansielle virksomheder i en koncern skal udpeges individuelt som SIFI, hvis der i kon-cernen indgår et SIFI-institut, vil det udløse krav om etablering af separate nominerings- og risikoudvalg ialle disse institutter.For det første vil jeg gerne præcisere, at det er det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds-mæglerselskab I, der bliver udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemiskvigtigt finansielt institut (G-SIFI). Dette er tilfældet, uanset om udpegningen sker på individuelt, delkon-solideret eller konsolideret niveau. Jeg vil også gerne præcisere, at en udpegning som SIFI ikke indebæ-rer, at andre virksomheder inden for samme koncern af den grund bliver udpeget som SIFI.Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at reglerne om aflønnings-, nominerings- og risikoudvalgfinder tilsvarende anvendelse på systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigti-

ge finansielle institutter (G-SIFI), hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked ogsom ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtids-ansatte. Denne bestemmelse omfatter kun det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-selskab I, der udpeges som SIFI eller G-SIFI.Det er muligt, at flere virksomheder inden for samme koncern forpligtes til at nedsætte et aflønnings-,nominerings- og risikoudvalg. Det vil være tilfældet, hvor flere virksomheder inden for samme koncernindividuelt opfylder størrelseskravene i §§ 77 c, 80 a og 80 b i lov om finansiel virksomhed, dvs. har ka-pitalandele optaget til handel på et reguleret marked eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte. Det vil også være tilfældet, hvis en virk-somhed, som er koncernforbundet med et institut udpeget som SIFI eller G-SIFI, opfylder ovennævntestørrelseskrav.For så vidt angår aflønningsudvalg, følger det af gældende ret, at koncerner med flere virksomheder, derer forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan nedsætte et fælles aflønningsudvalg for disse virk-somheder eller en del heraf. Et fælles aflønningsudvalg skal nedsættes i en virksomhed, der er modervirk-somhed for de øvrige virksomheder, som udvalget er nedsat for. Aflønningsudvalget skal bestå af med-lemmer af bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter aflønningsudvalget, eller af medlemmer af besty-relserne i de virksomheder, der har nedsat et fælles aflønningsudvalg.Det vil således også være muligt for institutter udpeget som SIFI eller G-SIFI at nedsætte et fælles af-lønningsudvalg. De opgaver, som varetages af et aflønningsudvalg – f.eks. udarbejdelse af udkast til løn-politik – vil ofte hensigtsmæssigt kunne fastlægges på koncernniveau, hvorfor mulighederne for et fællesaflønningsudvalg i koncerner EU-retligt kan begrundes med en hensyntagen til proportionalitetsprincip-pet.For så vidt angår nomineringsudvalg og risikoudvalg skal disse i medfør af lovforslaget i alle tilfældebestå af medlemmer af bestyrelsen i det institut, som nedsætter det pågældende udvalg. Som også anført ihøringsnotatet er det fortsat den juridiske vurdering, at det ikke er muligt at nedsætte et fælles nomine-ringsudvalg eller et fælles risikoudvalg på koncernniveau i medfør af CRD IV.Formålet med CRD IV’s krav om nominerings- og risikoudvalg er at sætte fokus for bestyrelsen på dis-se vigtige emner hos de enkelte virksomheder, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, kompleksiteteller arten og omfanget af deres aktiviteter. Såfremt man tillod fælles koncernudvalg for virksomheder,der er underlagt forpligtelserne, ville det reelt kunne medføre risiko for et svækket fokus på de forhold,der gør sig gældende i de enkelte institutter, samt en risiko for at medlemmerne i udvalgene ikke har til-strækkelig viden om det enkelte institut. Det vurderes derfor at følge af CRD IV, at hvert enkelt institutselvstændigt skal nedsætte nominering- og risikoudvalg i det omfang, de er omfattet af krav herom, her-under at udvalget skal udgøres af medlemmer fra bestyrelsen.I den forbindelse bemærkes i øvrigt, at opgaverne, som lovforslaget pålægger nominerings- og risikoud-valget, vedrører de enkelte institutter, og at det i henhold til den gældende finansielle og selskabsretligeregulering er de enkelte virksomheders bestyrelser, der er ansvarlig for varetagelsen af disse opgaver.Loft over antallet af bestyrelsesposterRealkreditrådet har anført at undtagelsen i lovforslagets § 313, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksom-hed, der vedrører poster, der som regel er en fast del af arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed,ikke medregnes i antallet af direktionsposter- og bestyrelsesposter, der skal indgå i opgørelsen af posterefter bestemmelsens loft over bestyrelsesposter.Realkreditrådet har til støtte herfor anført, at der på tilsvarende vis bør gælde en undtagelse for bestyrel-sesmedlemmer i en finansiel virksomhed, som på baggrund af en direktørpost i en anden branche på til-svarende vis kan have sekundære poster, som ikke bør tælles med i opgørelsen. Realkreditrådet ønskerdenne forskelsbehandling fjernet fra lovforslaget.

Det fremgår af forslaget til § 313, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed at direktør- eller bestyrel-sesposter i virksomheder omfattet af § 80, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed og tilsvarende sektorsel-skaber ikke skal medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter. Dette omfatter pånuværende tidspunkt bl.a. NETS, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lokale Pengeinstitutter, Finans-rådet, Letpension, fagforeninger m.v.Som nævnt i forbindelse med høringen er denne undtagelse tilføjet for at sikre, at poster, der som regeler en fast del af arbejdet for en direktør i en finansiel virksomhed, ikke medregnes i antallet af direktions-og bestyrelsesposter.Det skal endvidere bemærkes, at det følger af det foreslåede § 314, stk. 4, nr. 1, i lov om finansiel virk-somhed, at direktør- eller bestyrelsesposter i koncernforbundne virksomheder – uanset om der er tale omen finansiel virksomhed eller ej – tæller som én samlet post. Det samme gælder i forhold til direktør- ellerbestyrelsesposter i virksomheder, hvori et SIFI ejer en kvalificeret andel, jf. det foreslåede § 314, stk. 4,nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.Det er derfor fortsat min vurdering, at de foreslåede undtagelser vedrørende sektorselskaber, koncer-nforbundne selskaber samt selskaber, hvor SIFIet ejer en kvalificeret andel, tager det fornødne hensyn tilsekundære ledelsesposter, som naturligt følger af primære ledelsesposter, og at undtagelserne ikke skaludstrækkes yderligere.Stemmeløse aktierMed indførslen af muligheden for stemmeløse aktier i omdannede fonds- og foreningsejede realkredit-institutter finder Realkreditrådet det uhensigtsmæssigt, at selskabslovgivningens minoritetsbeskyttelses-regler finder anvendelse, og at disse regler vil begrænse muligheden for den faktiske anvendelse af stem-meløse aktier i omdannede fonds- og foreningsejede realkreditinstitutter.Realkreditrådet anfører på den baggrund, at hvis adgangen til stemmeløse aktier skal gøres brugbar, såer det nødvendigt, at (i) det er muligt gyldigt at indføre i realkreditinstituttets vedtægter, at der ikke gæl-der nogen minoritetsaktionærbeskyttelse, og (ii) at det skal fremgå af lov om finansiel virksomhed, at denmulighed, der findes i selskabsloven om indløsningsret, ikke gælder for stemmeløse aktier udstedt i hen-hold til lov om finansiel virksomhed. Det sidste begrunder Realkreditrådet med, at de ikke ser det somforeneligt med kapitalreglerne i CRR.Realkreditrådet anfører endvidere, at der kan opstå et problem, i de fonds- og foreningsejede realkredit-institutter hvor en kapitalejer (fonden eller foreningen) ejer mere end 9/10 af kapitalandelene i et realkre-ditinstitut, og hvor kapitalejeren (fonden eller foreningen) har en tilsvarende del af stemmerne, idet hverenkelt af instituttets minoritetskapitalejere herved kan fordre sig indløst af kapitalejeren.For så vidt angår denne del af Realkreditrådets henvendelse, skal det bemærkes, at hvis en kreds af in-vestorer investerer direkte i udstedte stemmeløse aktier, må det antages, at investeringen ikke sker med enhensigt om at kræve sig indløst igen af kapitalejeren (fonden eller foreningen), der ejer 9/10 af kapitalen. Idenne situation ses der derfor ikke umiddelbart behov for en undtagelse.For så vidt angår den resterende del af Realkreditrådets henvendelse har jeg forståelse for, at der, i ensituation, hvor en investor - hvis denne er blevet aktionær grundet en konvertering af f.eks. hybride instru-menter til stemmeløse aktier – kan have et incitament til at kræve sig indløst, idet konvertering typisk vilske i en situation, hvor et institut er nødlidende, kan være behov for at se nærmere på, om der skal skeundtagelse fra selskabslovens regler om minoritetsaktionærbeskyttelse.Jeg har på denne baggrund allerede i gangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for at løse den-ne udfordring.Hvis det viser sig nødvendigt at foretage lovændringer, vil eventuelle lovændringer blive fremsat som etændringsforslag til det samlelovforslag (L 119), der forventes 2. og 3. behandlet i april 2014, med henblikpå at opnå et gennemarbejdet ændringsforslag på baggrund af drøftelser med branchen.