L 138 - 2013-14 - Bilag 14: Henvendelse af 1/3-14 fra Aktionsgruppen Roskilde/Jyllinge

Jf. Tidligere fremsendte anmodning om foretræde skal vi hermed uddybe vor henvendelsevedrørende de fremsatte forslag til ændringer af Stormflodsloven L 138.Vi har med glæde noteret os, at Stormrådet har ændret praksis således, at man nu følgerintensionerne i loven vedrørende principper for opgørelse af erstatninger af skader påejendomme.Vi konstatere endvidere med tilfredshed, at lovforslaget om genhusning fortsat er aktuelt.Endelig er der med fremsættelse af lovforslaget L138 sket en udvidelse af erstatningerne,således, at også skimmelsvamp dækkes – i lighed med muligheder i almindeligeforsikringsbetingelser vedrørende tilsvarende skader.Vi har tidligere fremsendt nogle forslag, vi meget gerne ser medtaget i forbindelse medlovrevisionen. Det drejer sig om følgende:1.Selvrisikoen vedrørende skader på helårsboliger bør enten bortfalde – eller ændres tilet fast beløb, svarende til almindelige forsikringer.2.Selvrisikoen vedrørende skader på fritids- og sommerhuse bør enten bortfalde – ellerændres til et fast beløb, svarende til almindelige forsikringer.3.Selvrisikoen vedrørende løsøre bør enten bortfalde – eller ændres til et fast beløb,svarende til almindelige forsikringer.4. Man bør som minimum sikres et beløb, så man - uanset nedskrivningsregler - kangenanskaffe et indbo i samme stand som det skadede – f.eks. fra en genbrugsbutik.5. Der bør kunne udbetales én sum for bygningen samlet. Skadelidte bør kunne disponereover det samlede beløb - mod behørig dokumentation. Der bør kunne udbetaleskontante erstatningsbeløb svarende til udmålte erstatningsbeløb for udført arbejde afhåndværkere – eller ved eget arbejde.6. Erstatningssagerne bør håndteres af forsikringsselskaberne svarende til almindeligeforsikringshændelser.7. 1. måneds genhusning bør være dækket.8. Anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter skadesbegivenheden.9. Løsøre i kældre og rum under terræn bør medtages

Motivationen for de nævnte forslag:Ad 1, 2. & 3.Selvrisikoen er voldsom høj – i princippen uden en øvre grænse. Der lægges i det oprindeligelovforberedende arbejde vægt på, at selvrisikoen skal være et incitament til at sikre boligenmod stormfloder. Formentlig har baggrunden for synspunktet været svarende til, at der er enselvrisiko ved andre forsikringsbegivenheder – undtagen de begivenheder, hvor den skadeslidtemå siges at være uden ansvar som f.eks. stenlag på ruder m.v.Den stormflod, der fandt sted den 6. December 2013,blev en overraskelse for langt de fleste.Hele det offentlige beredskab, herunder beredskabet til både at foretage redningsaktioner samtkriseberedskabet har med al ønskelig tydelighed vist at offentlige instanser også blev ovenikøbet meget overrasket.På denne baggrund anses det for helt urimeligt, at forvente at en stormflod af denne kaliberskulle kunne være en forudsigelig begivenhed for private husejere i de berørte områder. Pådenne baggrund findes det derfor helt urimeligt, at fastholde den meget høje selvrisiko.Hertil kommer, at en stor del af de stormflodsramte vil have problemer med, at låne de storebeløb, da mange er teknisk insolvente og deres huse usælgelige. Netop den meget højeselvrisiko vil være en hindring for at kunne betale for tiltag, der eventuel kan sikre boligenfremadrettet.Ad 4:En del – særligt pensionister – har et indbo, der er af en sådan alder at langt det meste ernedskrevet til kr. 0,-. Dette betyder, at de reelt skal anskaffe sig et helt andet indbo. Selv omder indkøbes brugte møbler og tøj m.v. betyder det, at de skal præstere et beløb af en størrelsesom mange vil have problemer med at skaffe til veje for at genetablere et bare rimeligt hjem.Dvs. et startbeløb af en vis størrelse vil være rimeligt for at kunne genetablere et hjem.Ad 5:Erstatninger holdes typisk tilbage til hele sagen er afsluttet – dvs. både betaling tilskadesbekæmpelse, genhusning, løsøre og renovering af bygninger.Såfremt skadelidte ønsker at foretage en klage over en afgørelse af en del af erstatningen –f.eks. løsøre, kan skadeslidte komme under økonomisk pres, da betingelsen for en udbetaling erat den skadelidte godkender hele taksatorrapporten.Klager over et delbeløb bør ikke hindre atøvrigt godkendte beløb udbetales. Sker dette ydes der pression mod den skadeslidte for atkunne få den skadeslidtes godkendelse af de samlede erstatninger – og i værste fald forsinke, atskadeslidte kommer i gang med at renovere boligen.Det vil endvidere være hensigtsmæssig, at beløbet, der er tilkendt i erstatning kan anvendesfleksibelt. HVIS en entreprise eks. bliver 5.000 billigere og en anden 5.000 kr. dyrere, må

skadelidte kunne overføre det overskydende beløb til den entreprise, der evt. er blevet lidtdyrere. Naturligvis således, at det udelukkende er det takserede arbejde, der kanudføres.Grundejerne er hårdt økonomisk belastet – og stavnsbundne med risiko for, at en nystormflod ruinerer dem helt, da selvrisikoen ved næste stormflod – med de nuværende regler -vil stige.Det er derfor afgørende at grundejerne får en ”håndsrækning” i form af muligheden for selv atrenovere deres bolig – og på den måde spare penge til dækning af løsøre, der ikke kanerstattes. Dvs. en mere fleksibel løsning efterlyses.Ad 6:Mange er i krise på grund af katastrofen– nu hvor deres hjem er ødelagt - og har meget fåressourcer. Mange af de skadelidte kan derfor ikke at håndtere disse ofte kompliceredebyggesager, de står med ansvaret for. Der vil kunne opnås væsentlige besparelser, hvis sagernehåndteres af forsikringsselskaberne ligesom de store likviditetsproblemer for de skadeslidteogså vil være løst.Mange af grundejerne i de berørte områder er teknisk insolvente, da husene er usælgelige ogderfor intet værd – eller meget lidt værd - medmindre der foretages foranstaltninger, der kanhindre en tilsvarende fremtidig hændelse som stormfloden. Mange af grundejerne har ingenmulighed for at bidrage økonomisk til disse foranstaltninger - og der er skrappe begrænsningerfor hvilke løsninger kommunen må finansiere.Ad 7:Netop den første måned er meget kaotisk, hvorfor der er behov for, at hjælpen straks kansættes ind til genhusning. Der påføres de skadelidte mange ekstraomkostning, som f.eks.kørselsomkostninger til familie o.a. for at få hjælp. Hertil kommer ekstraomkostninger til mad,da boligen ikke kan anvendes til madlavning – samt betaling af tøjvask m.v. Den 1. Månedsgenhusning kan i en sådan situation være en meget stor økonomisk belastning.Ad 8:Mange af de skadelidte bliver kriseramte. Et kriseforløb varer typisk i lang tid, heraf er der enchokfase på nogle dage, hvor mange har problemer med at reagere adækvat. Der er ofteforvirring og manglende erkendelse af skadens omfang og konsekvenser. Herefter indtræder enreaktionsfase, der kan vare nogle uger eller måneder. Også i denne fase kan der være storeproblemer med at overskue situationen. Der hersker derfor usikkerhed om alle skadeslidteindenfor de 2 måneder formår at få anmeldt deres skader. Erfaringerne med Stormrådet viser,at de er voldsomt regelbundne, hvorfor det giver store problemer at opnå dispensationerendsige fravige enten Stormrådets egne regler eller love og bekendtgørelser. Det er derforafgørende, at der er fleksible regler der tager hensyn til, at de ramte mennesker ogsåkriserammes.