L 164 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed- og forebyggelse

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven- hjælperordninger til personer med respirationsinsufficiens1. Høring over lovforslagetEt udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Hjælperordninger til per-soner med respirationsinsufficiens) har været sendt i høring i perioden 23. januar2014 til 20. februar 2014 hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Branchefor-eningen for Private Hospitaler og Klinikker, Bruger - hjælperformidlingen, Center forHjerneskade, Center for Sundhed og Træning i Middelfart, Center for Sundhed ogTræning i Skælskør, Center for Sundhed og Træning i Aarhus, DA, Dansk Erhverv,Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medicin, DanskSelskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, DanskeSeniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den uvildige konsulentordning på handi-capområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Farmaceutiske Fakul-tet, Diabetesforeningen, Epilepsihospitalet Filadelfia, Erhvervs- og Vækstministeri-et, Finansministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningenaf socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, GrønlandsSelvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemiddelinstituttet (Socialstyrel-sen), Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,Justitsministeriet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiver-forening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen afnuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Evnesvage(LEV), Landsforeningen SIND, LOBPA - Landsorganisationen Borgerstyret Person-lig Assistance, Lægeforeningen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold, Muskelsvindfonden, Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsik-ringen, Patientombuddet, Praktiserende Lægers Organisation, PTU's Rehabilite-ringsCenter, RCT Jylland, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hoved-staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syd-danmark, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Retspolitisk Forening, Rigsom-budsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigsrevisionen,Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sclerosehospitalet i Haslev, Scle-rosehospitalet i Ry, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Soci-alstyrelsen, Socialtilsynet i Region Hovedstaden (Frederiksberg Kommune), Social-tilsynet i Region Midtjylland (Silkeborg), Socialtilsynet i Region Nordjylland (Hjør-ring Kommune), Socialtilsynet i Region Sjælland (Holbæk Kommune), Socialtilsy-net i Region Syddanmark (Faaborg-Midtfyn Kommune), Statsministeriet, Sund-hedsstyrelsen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vejlefjord, Yngre Læger, Æl-dreForum, Ældresagen, Økonomi- og Indenrigsministeriet og 3F.Herudover har udkastet til lovforslag været tilgængeligt på høringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige hørings-svar fra:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Danske Handi-caporganisationer, Danske Seniorer, FOA, KL, LOBPA - Landsorganisationen Bor-

gerstyret Personlig Assistance, Muskelsvindfonden, Olivia Danmark, Socialstyrel-sen.Herudover har ministeriet modtaget et høringssvar fra Lene Christiansen og Mi-chael WesselMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse skal indledningsvist gøre opmærksom på,at forslag til korrekturrettelser i lovforslaget ikke gennemgås i notatet.1. Lovændringer som følge af høringssvarDet bemærkes indledningsvist, at lovforslaget og høringssvarene omhandler føl-gende lovbestemmelser:Sundhedsloven:§ 79, stk. 1 (regionsrådets pligt til at yde sygehusbehandling).Lov om social service (serviceloven):§ 83 (personlig og praktisk hjælp - hjemmehjælp)§ 85 (socialpædagogisk bistand)§ 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere)§ 96 (borgerstyret personlig assistance)§ 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste)§ 44 og § 84, stk. 1, (afløsning/aflastning til børn og voksne)§ 83 (personlig og praktisk hjælp i hjemmet - hjemmehjælp)§ 85 (socialpædagogisk bistand)§ 97 (ledsagelse)§ 118 (pasning af nærtstående)Høringsvarene har givet anledning til følgende ændringer af lovforslaget:Lovteksten og bemærkningerne er ændret, således at det foreslås, at alleborgere, kan vælge selv at (eller lade en nærtstående) være arbejdsgiverfor deres respirationshjælpere, såfremt de er arbejdsgiver for hjælperne ef-ter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i serviceloven - uanset, hvornår de tildeleshjælpen efter serviceloven, og om de er arbejdsgivere for deres hjælperepå det tidspunkt, hvor respirationsbehandlingen ordineres, jf. den foreslåe-de § 88 a, stk. 2 og 3. Det foreslås ligeledes, at en nærtstående, som er til-skudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service, og som ikkehar overført tilskuddet til andre, kan vælge også at være arbejdsgiver forhjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.Lovteksten og bemærkningerne ændres således, at der foreslås en hjem-mel til, at kommunalbestyrelsen kan betale for hjælp efter serviceloven tilregionsrådet, hvorefter regionsrådet betaler for den samlede hjælp i hjem-met, jf. den foreslåede § 240 a, stk. 2.Lovteksten og bemærkningerne ændres således, at regionsråd og kom-munalbestyrelser også kan indgå aftaler vedr. fælles hjælperordninger tilborgere, som udover respirationshjælp også modtager hjælp efter service-lovens §§ 44 og 84, stk. 1, (afløsning og aflastning i forbindelse med hhv.børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) - som i for-

bindelse med hjælp efter servicelovens §§ 42, 83, 85, 95, 96 og 118. Detforslås således, at:oRegionsrådet kan aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, aten person, som yder hjælp i medfør af § 44 og/eller § 84, stk. 1,også yder respirationsbehandling, jf. den foreslåede § 88 b.oRegionsrådet kan aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, atregionsrådets betaling af udgifter til respirationshjælpere overførestil kommunalbestyrelsen fsva. personer, som modtager hjælp efter§ 44 og/ eller § 84, stk. 1, den foreslåede jf. § 240 a, stk. 1. Kom-munalbestyrelsen betaler herefter for den samlede hjælp i hjem-met.oKommunalbestyrelserne i en region kan indgå aftale med regionsrå-de om, at kommunalbestyrelsernes betaling af udgifter til hjælp ef-ter serviceloven overføres til regionsrådet for så vidt angår perso-ner, som modtager hjælp efter § 44 og/eller § 84, stk. 1, jf. den fo-reslåede § 240 a, stk. 2. Regionsrådet betaler herefter for densamlede hjælp i hjemmet.Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget ikkemedfører ændringer mht. ansvaret for at finansiere hhv. hjælp til respirati-onsbehandling og hjælp efter serviceloven.Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at en borger, sommodtager hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, vil være ansvarlig for atsikre vikardækning, idet borgeren i disse tilfælde er arbejdsleder for hjæl-perordningen.

Hertil kommer sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer.2. Generelle bemærkningerDanske Handicaporganisationer (DH), Landsorganisationen Borgerstyret PersonligAssistance (LOBPA), Danske Regioner, Danske Seniorer, KL og Muskelsvindfon-den oplyser, at de generelt er positivt indstillet over for udkastet til lovforslag, idetde dog finder behov for justeringer, som beskrevet i afsnit 3 nedenfor.Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, KL og Dansk Erhverv fremhæ-ver, at det er positivt, at den foreslåede lovændring vil skabe et grundlag for, atregioner og kommuner kan tilrettelægge fælles hjælperordninger for borgere medrespirationsinsufficiens på en måde, så borgerne får størst mulig indflydelse påeget liv og samtidig sikres en behandling af høj kvalitet.Danske Regioner bemærker endvidere, at det er positivt, at der med den foreslåe-de lovændring bliver mulighed for at fortsætte de samarbejder mellem kommunerog regioner, som i dag er velfungerende.KL gør opmærksom på, at det ikke alene er regionsråd og brugerorganisationer,der som nævnt i lovforslaget har peget på, at der er behov for et bedre grundlag forkoordinering af fælles hjælperordninger. KL har peget på samme behov.Sidstnævnte vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

3. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede lovændringer3.1. Myndigheds- og finansieringsansvarKL anbefaler, at det præciseres flere steder i lovforslagets bemærkninger, at detikke alene er myndighedsansvaret, men også finansieringsansvaret som fasthol-des uændret, således at regionsrådet fortsat har både myndighedsansvaret ogfinansieringsansvaret for respirationsbehandlingen, mens kommunalbestyrelsenfortsat har både myndighedsansvaret og finansieringsansvaret for hjælpen efterserviceloven. Ifølge KL kan der bl.a. opstå usikkerhed om, hvilken myndighed derhar finansieringsansvaret, såfremt regionsrådet og kommunalbestyrelserne fx ind-går aftale om, at kommunalbestyrelserne sørger for at administrere fælles hjælper-ordninger.KommentarDet vil blive præciseret flere steder i bemærkningerne til lovforslaget, at der ikkesker ændringer mht. ansvaret for at finansiere hhv. hjælp til respirationsbehandlingog hjælp efter serviceloven.3.2. BehandlingsansvarOlivia Danmark foreslår, at en borger, som er arbejdsleder for sine respirations-hjælpere også skal være ansvarlig for den daglige respirationsbehandling. OliviaDanmark foreslår endvidere, at ansvaret for vikardækning præciseres fsva. borge-re, som modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i serviceloven.KommentarRespirationsbehandling er i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, højt spe-cialiseret sygehusbehandling. Det er derfor de ansvarlige læger på respirations-centrene, som har det lægelige ansvar for respirationsbehandlingen, også når denfinder sted i borgerens eget hjem, jf. afsnit 1.3 i bemærkningerne til lovforslaget.Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at en borger, som modta-ger hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 vil have til opgave at sikre vikardæk-ning, idet borgeren i disse tilfælde er arbejdsleder for hjælperordningen. Det skaldog bemærkes, at det i lighed med gældende ret vil være kommunen og regionen,der har ansvaret for at sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp og behandlingefter hhv. serviceloven og sundhedsloven. Dette ændres der ikke på med forslaget.3.3. AftalerKL mener, at sammenhængen mellem lovforslagets § 205 d, stk. 1, og § 240 a,stk. 1 er uklar. Det fremgår desuden af høringssvaret fra DH, at denne sammen-hæng ikke er tilstrækkelig klar.KommentarI den foreslåede § 205 d, stk. 1, fastsættes, at regionsrådet skal indgå aftale medkommunalbestyrelserne i regionen om tilrettelæggelse af hjælperordninger i hjem-met til personer, som både har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter §79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælpere efter §§ 83 85, 95 eller 96 i serviceloven,I § 240 a, stk. 1 fastsættes, at regionsrådet kan indgå aftale med kommunalbesty-relserne i regionen om, at regionsrådets betaling af udgifter til hjælpere til respirati-onsbehandling overføres til kommunalbestyrelsen for så vidt angår personer, som

modtager respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, oghjælp efter servicelovens §§ 42, 83, 85, 95, 96, 97 eller 118.Ministeriet kan oplyse, at § 240 a, stk. 1 er en hjemmel til, at et regionsråd kanindgå aftale med kommunalbestyrelserne i regionen om, at betalingen for respirati-onsbehandling af disse borgere sker ved, at regionsrådet betaler for hjælp til respi-rationsbehandling til kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen herefterbetaler for den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp efterservicelovens §§ 42, 83, 84, 85, 95, 96, 97 eller 118. Dette fremgår af afsnit 4.2 ide almindelige bemærkninger. Med denne hjemmel får regionsråd og kommunal-bestyrelser således mulighed for at indgå aftaler om betalingen i forbindelse medfælles hjælperordninger.Med den foreslåede § 205 d, stk. 1, fastsættes en pligt til at indgå aftaler om beta-ling fsva. borgere, som udover respirationsbehandling modtager hjælp i medfør af§ 83, 85, 95 eller 96. Den politiske aftale, som er grundlaget for lovforslaget, jf.lovforslagets afsnit 1.1., har taget udgangspunkt i forslagene fra arbejdsgruppensrapport om fælles hjælperordninger, som omhandler netop borgere, som udoverhjælpere til respirationsbehandling også modtager hjælp efter servicelovens §§ 83,85, 95 eller 96. Baggrunden for, at der fokuseres på disse typer hjælp er, at detteer den hjælp, som borgere oftest har i medfør af serviceloven, når de samtidigmodtager respirationsbehandling. Samtidig er det typisk mere omfattende støtteend hjælp efter §§ 42, 97 eller 118 i serviceloven.Det findes dog, at det også skal være muligt at indgå aftaler om betaling, i det om-fang regionsråd og kommunalbestyrelser finder dette praktisk muligt og hensigts-mæssigt fsva. borgere, som modtager hjælp efter andre relevante bestemmelser iserviceloven, dvs. §§ 42, 84, 97 og 118. Derfor foreslås en hjemmel hertil, jf. denforeslåede § 240 a, stk. 1. Desuden foreslås det med den tilrettede version af lov-forslaget efter høringen, at dette også skal være muligt fsva. borgere, som modta-ger hjælp efter servicelovens §§ 44 og 84, stk. 1, (afløsning og aflastning i forbin-delse med hhv. børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).Sammenhængen mellem § 205 d, stk. 1, og § 240 a, stk. 1 vil blive præciseret ogtydeliggjort i lovforslaget.LOBPA mener, at den foreslåede § 205 d, hvorefter regionsråd og kommunalbe-styrelser skal indgå aftaler om tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger, står imodsætning til en mere rettighedsbaseret tilgang til hjælp efter serviceloven, hvil-ket bl.a. kommer til udtryk ved landsdækkende ensartede takster.KommentarMed vedtagelsen af lovforslaget indføres regler for fælles hjælperordninger, somgælder for hele landet samtidig med, at der gives mulighed for at indgå aftaler påvisse områder, således at der ved den konkrete tilrettelæggelse af fælles hjælper-ordninger kan tages højde for lokale forhold. Dette giver bl.a. mulighed for, at regi-onsråd og kommunalbestyrelser kan fastholde eksisterende velfungerende ordnin-ger.

KommentarMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har oplyst, at ser-vicelovens § 41 er en generel bestemmelse vedr. mulighed for dækning af merud-gifter. Bestemmelsen er subsidiær til hjælp efter anden lovgivning og hjælp efterandre bestemmelser i serviceloven og giver ikke hjemmel til at etablere en hjæl-perordning svarende til de øvrige hjælperordninger, der er omfattet af lovforslaget.3.4. Aftaler om hjælperordninger - §§ 42, 44, 83, 84, 85, 118 i servicelovenDanske Regioner foreslår, at §§ 42 og 118 udgår af lovforslagets bestemmelseom, at der etableres hjemmel til, at regionsrådet kan aftale med en kommunalbe-styrelse i regionen, at personer, som yder hjælp i medfør af §§ 42, 83, 83, 97 eller118 i serviceloven også yder respirationsbehandling. For så vidt angår § 42 i ser-viceloven anfører Danske Regioner, at regionerne for nuværende ikke har erfaringmed, at personkredsen af forældre, som modtager kompensation for tabt arbejds-fortjeneste som en del af dette løser respiratoriske overvågningsopgaver. Ligele-des er det ikke praksis, at personer, som modtager hjælp efter § 118 i servicelo-ven, også modtager respirationsbehandling af samme hjælper, idet § 118 i service-loven omhandler midlertidig støtte og derfor principielt er mindre relevante i forholdtil hjælp til respirationsbehandling, som typisk etableres permanent.Dansk Erhverv mener, at bestemmelserne i lovforslaget, som indebærer, at borge-re har ret til at modtage respirationsbehandlingen fra de samme hjælpere, somyder hjælp efter serviceloven, ikke alene omfatter §§ 95 og 96 i serviceloven, menogså hjælp efter §§ 42, 83, 85, 97 og 118 i serviceloven. Dansk Erhverv er bekym-ret for, om disse plejeopgaver er forenelige med varetagelse af respirationsbe-handling.KommentarDet bemærkes, at § 88 b alene er en hjemmel til, at regionsråd og kommunalbesty-relser kan indgå aftaler vedr. fælles hjælperordninger. Bestemmelsen giver såledesregionsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at indgå aftaler om fælles hjæl-perordninger for personer, som udover hjælp til respirationsbehandling også mod-tager hjælp efter§§ 42, 44, 84, 97 eller 118 i serviceloven -såfremt regionsrådetog kommunalbestyrelserne vurderer, at dette vil være hensigtsmæssigt.Ministeriet er desuden blevet opmærksom på, at det kan være relevant at indgåaftaler om fælles hjælperordninger for personer, som modtager hjælp efter service-lovens §§ 44 og 84, stk. 1, (afløsning og aflastning i forbindelse med hhv. børn ogvoksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). Det foreslås derfor, athjemlen til, at regionsråd og kommunalbestyrelser kan indgå aftaler om fælleshjælperordninger udvides til at omfatte § 44 og 84, stk. 1, i serviceloven.3.5. Aftaler om kommunalbestyrelsers betaling af udgifter til hjælpere til re-spirationsbehandling til regionsrådKL påpeger, at § 240 a, stk. 1, alene omhandler muligheden for at indgå aftale om,at regionsrådet betaler for hjælp til respirationsbehandling til kommunalbestyrelsen,og at kommunalbestyrelsen herefter betaler for den samlede hjælp i hjemmet tilrespirationsbehandling og hjælp efter serviceloven. Derimod indeholder lovforsla-get ikke en hjemmel til den omvendte situation, således at kommunalbestyrelsenkan betale for hjælp efter serviceloven til regionsrådet, hvorefter regionsrådet beta-ler for den samlede hjælp i hjemmet.

KommentarEn hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan betale for hjælp efter serviceloven tilregionsrådet, hvorefter regionsrådet betaler for den samlede hjælp i hjemmet, ind-føjes i lovforslaget.3.6. Fordeling af udgifter til hjælperordninger samt evaluering af reglerneKL støtter, at der med hjemmel i den foreslåede § 240 a, stk. 2 (samt § 240, stk. 3 idet tilrettede lovforslag), vil blive fastsat regler for fordelingen af udgifter til hjælpe-re til respirationsbehandling til personer, der både har hjælpere til respirationsbe-handling og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, hvis samarbejdsafta-len mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. den foreslåede §205 d, stk. 1, ikke omfatter sådanne principper. Ministeren for sundhed og forebyg-gelse og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil til det formålefter forhandling med Danske Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle, somregionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i så fald skal benytte til bereg-ning af, hvilken andel af udgifterne til fælles hjælperordninger, som skal afholdes afhenholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelserne. KL mener, at § 240 a, stk. 2,er meget væsentlig, og at bestemmelsen derfor bør fastsættes i en selvstændigbestemmelse, fremfor i et stk. 2 i en bestemmelse, hvor stk. 1 er uklar.KommentarMinisteriet kan oplyse, at baggrunden for, at disse bestemmelser er placeret sam-men, er, at bestemmelsen vedr. varetagelse af betalingsopgaven, jf. § 240 a, stk.1, og bestemmelsen vedr. fordeling af betalingen af udgifter, jf. § 240 a, stk. 2,begge omhandler betalingen af udgifterne til fælles hjælperordninger.Baggrunden for den foreslåede § 240 a, stk. 1, vil som nævnt ovenfor blive tydelig-gjort i lovforslagets bemærkninger.KL foreslår endvidere, at der også fastsættes principper for fordelingen af udgiftertil fælles hjælperordninger fsva. borgere, som modtager hjælp efter servicelovens§§ 42, 97 eller 118.KommentarMinisteriet kan oplyse, at det i § 240 a, stk. 2, er fastsat, at ministeren for sundhedog forebyggelse efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integrationog sociale forhold fastsætter nærmere regler om fordelingen af udgifter for perso-ner, som modtager respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85,95 eller 96. Baggrunden herfor er den politiske aftale, jf. ovenfor, som har afsæt iarbejdsgruppens rapport, der har fokuseret på §§ 83, 85, 95 og 96, som er de be-stemmelser i serviceloven, som borgere med hjælpere til respirationsbehandlingoftest får hjælp efter.Der er som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget enighed blandt aftaleparterneom, at der iværksættes en evaluering af de fælles hjælperordninger, når de æn-drede regler har haft virkning i 2 år. Det kan på baggrund af evalueringen vurderes,om der er behov for at fastsætte regler vedr. fordeling af udgifter til hjælp til borge-re, som modtager hjælp efter servicelovens §§ 42, 97 eller 118 samt § 44 og § 84,stk. 1. Det vil i så fald blive vurderet, om der er behov for retningslinjer eller reglerherfor.

Det bemærkes i den forbindelse, at KL støtter en sådan evaluering, da det kanblive vanskeligt at forudsige hvilke udfordringer de nye regler vil kunne give anled-ning til, og KL bidrager gerne til den kommende evaluering.Dansk Erhverv er bekymret for, om lovændringen kan modvirke konkurrenceud-sættelsen af respirationsbehandlingen, og Dansk Erhverv ønsker på den baggrundat blive inddraget i det videre arbejde med at fastsætte de nærmere regler for for-deling af udgifterne til fælles hjælperordninger samt fastsættelse af takster.KommentarDe nærmere bestemmelser vedr. fordeling af udgifter til fælles hjælperordninger vilblive fastsat i en bekendtgørelse, og det samme gælder fastsættelsen af takster.Disse bekendtgørelser vil blive sendt i høring, herunder til Dansk Erhverv.3.7. Fastsættelse af taksterDansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, LOBPA og Muskelsvindfondenanfører, at taksterne, som regionsråd og kommunalbestyrelser skal tage udgangs-punkt i ved opgørelse af de samlede udgifter til hjælperordninger, bør udmålessåledes, at det er muligt at indgå overenskomst med hjælperne og således, at deter muligt at tiltrække og fastholde dygtige og erfarne medarbejdere. Lene Christi-ansen/Michael Wessel mener, at aflønningen af hjælpere, bør indeholde et tillægfor varetagelse af respirationsbehandlingen udover hjælpen efter serviceloven.Muskelsvindfonden anfører desuden, at det frie valg af arbejdsgiver, som indgår ilovforslaget, forudsætter, at den enkelte borger har økonomisk mulighed for atbetale, hvad det rent faktisk koster arbejdsgiveren at administrere de enkelte ord-ninger. LOBPA og Olivia Danmark gør endvidere opmærksom på, at taksterne børkunne dække udgifterne til vikarer i forbindelse med sygdom mv. hos hjælperne.Dansk Erhverv mener, at det takstsystem, som skal anvendes ikke er tilstrækkeligbeskrevet, herunder at der mangler oplysninger vedr. administration, vikardækningosv.KommentarMinisteriet kan oplyse, at det takstsystem, som skal anvendes ved opgørelsen afde samlede udgifter til fælles hjælperordninger, er nærmere beskrevet i lovforsla-get om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn vedr. indførelse afbl.a. et takstsystem for ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpereefter servicelovens §§ 95 og 96, som ministeren for børn, ligestilling, integration ogsociale forhold har fremsat i denne folketingssamling.Det fremgår heraf, at taksterne for løn m.v. til hjælpere vil tage udgangspunkt i deoverenskomstmæssige aftaler på området. Det vil herefter være op til den, dervaretager arbejdsgiverfunktionerne i den enkelte hjælperordning at indgå aftalermed hjælperne om løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt. De elementer, som vil indgå itaksten til løn m.v. til hjælpere, svarer til de elementer, som efter politisk beslutningherom indgår i den nugældende bekendtgørelse. Taksterne vil blive fastsat i toniveauer svarende til to forskellige kompetenceniveauer for hjælperne.

Den nærmere udformning af takstsystemet, herunder en fastsættelse af taksternesstørrelse, vil blive foretaget på bekendtgørelsesniveau. Et udkast til bekendtgørel-se vil som nævnt blive udsendt i høring.Som det fremgår af lovforslaget om ændring af lov om social service og lov omsocialtilsyn, foreslås det, at der i den nævnte bekendtgørelse udover de faste tak-ster vil blive oplistet en række udgifter, der på grund af en forventet betydelig varia-tion fra ordning til ordning, skal dækkes efter forbrug i den enkelte ordning. Detgælder f.eks. omkostninger til løn under hjælpernes sygdom og omkostninger tilnødvendige arbejdsmiljøindretninger.3.8. Fordeling af udgifter hvis borger indlæggesDH og Muskelsvindfonden opfordrer til, at der fastlægges principper for udgiftsfor-delingen i de tilfælde, hvor en borger indlægges på sygehus og ved ventetid påoplæring af hjælpere. Dansk Erhverv og Muskelsvindfonden anfører endvidere, atder ved aflønning af hjælperne skal tages højde for, at der i nogle situationer erbehov for særlige kompetencer.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, kan regionsråd og kommunalbe-styrelser indgå aftaler, som også indeholder mere detaljerede principper for ud-giftsfordelingen som fx fordelingen i særlige situationer, herunder i de tilfælde hvoren borger indlægges på sygehus og ved ventetid på oplæring af hjælpere jf. afsnit3.2. Ligeledes kan der indgås aftaler om principper for udgiftsfordeling i tilfælde,hvor der er forskellige krav til hjælpernes kompetencer med henblik på at varetagehenholdsvis hjælpen til respirationsbehandling og den øvrige hjælp, som ikke af-spejles i det todelte takstniveau, jf. ovenfor.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ministeriet forSundhed og Forebyggelse vil på baggrund af den planlagte evaluering af de fore-slåede bestemmelser vurdere, om der er behov for centralt fastlagte principper forudgiftsfordeling i særlige situationer, herunder i forbindelse med en borgers ind-læggelse eller ved behov for særlige kompetencer.3.9. Ret til at være arbejdsgiverMuskelsvindfonden og LOBPA mener, at alle borgere, som både har respirations-hjælpere og hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, bør have ret til at vælge atvære arbejdsgiver for deres respirationshjælpere. Ifølge lovforslaget er dette imid-lertid alene en ret for borgere, som inden den 1. januar 2015 er tildelt hjælp efter §95, stk. 1 eller 2, eller § 96, og som på det tidspunkt, hvor respirationsbehandlin-gen påbegyndes, selv er arbejdsgiver for hjælperne efter serviceloven. Tilsvarendeer foreslået for nærtstående, som er tilskudsmodtager efter servicelovens § 95, stk.3. Et regionsråd kan fortsat efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionengive adgang til, at borgere (eller nærtstående), som efter den 1. januar 2015 fårtilskud efter §§ 95 eller 96 i serviceloven, også får ret til at vælge selv at være ar-bejdsgiver for hjælpere til respirationsbehandling. Muskelsvindfonden mener imid-lertid, at det er uhensigtsmæssigt, at der dermed kan blive forskellige rettighederfor borgere i forskellige regioner.KommentarLovforslaget vil blive ændret således, at det foreslås, at alle borgere, som både harrespirationshjælpere og hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, bør have ret til at

vælge at være arbejdsgiver for deres respirationshjælpere, såfremt de er arbejds-giver for hjælperne efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i serviceloven - uanset, hvor-når de tildeles hjælpen efter serviceloven, og om de er arbejdsgivere for dereshjælpere på det tidspunkt, hvor respirationsbehandlingen ordineres. Tilsvarendeforeslås, at en nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lovom social service, og som ikke har overført tilskuddet til andre, kan vælge også atvære arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.LOBPA mener, at der bør fastsættes regler for, hvordan det skal håndteres, hvisen borger, som har været arbejdsgiver for hjælperne, på et tidspunkt vurderes ikkelængere at være egnet til at varetage arbejdsgiveropgaven, herunder frister for evt.overdragelse af opgaven til en forening eller privat virksomhed.KommentarSåfremt det vurderes, at en borger, som modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i ser-viceloven, ikke længere er egnet til at varetage arbejdsgiveropgaven i forbindelsemed respirationsbehandling, kan denne opgave fx varetages af en af de godkendteforeninger eller virksomheder, jf. den foreslåede § 88 a. I lovforslaget fastsættesikke særlige bestemmelser om denne situation, men den planlagte evaluering af deforeslåede lovændringer vil kunne vise, om der er behov herfor.3.10. Valg af arbejdsgiverOlivia Danmark mener, det er uklart, hvordan en borger, som ikke ønsker hjælpefter §§ 95 eller 96 i serviceloven, er stillet mht. respirationsbehandling i hjemmet,herunder om borgeren kan få hjælp til arbejdslederansvaret.KommentarDet skal understreges, at regionsrådet i alle tilfælde har et ansvar for at tilbyderespirationsbehandling til borgere, der har behov herfor, og at hjælpen til respirati-onsbehandling til borgere, som ikke modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i servicelo-ven, vil blive varetaget på anden måde. Regionsrådet kan fx indgå aftale med enforening eller privat virksomhed eller selv ansætte hjælperteams til at varetagerespirationsbehandling i hjemmet.3.11. Kursus i arbejdsgiverfunktionerneDanske Regioner foreslår, at der indføres et krav om, at borgere, som ønsker atvaretage arbejdsgiver ansvaret for respirationshjælpere, skal bestå et kursus i va-retagelse af arbejdsgiverfunktionerne.KommentarI det nævnte lovforslag om ændring af serviceloven og lov om socialtilsyn indgårbl.a. et forslag om, at borgere og nærtstående, som har hjælpere i medfør af §§ 95eller 96 som udgangspunkt skal gennemføre et kursus i varetagelse af funktioner-ne som arbejdsleder. Det foreslås desuden, at borgere og nærtstående, som erarbejdsgiver for hjælperne som udgangspunkt skal gennemføre et kursus i vareta-gelse af funktionerne som arbejdsgiver. Det er i den forbindelse foreslået, at disseændringer ikke skal finde anvendelse på hjælperordninger, som er etableret førden 1. juli 2014. I forhold til disse ordninger er det foreslået, at de nugældenderegler videreføres samt, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidtborgeren eller den nærtstående skal gennemføre kurset.

Der har gennem de seneste år været tilbud om kurser i arbejdsledelse for borgeremed BPA. Disse kurser er siden 2011 blevet udbudt som e-læringskurser, der kanfindes på Socialstyrelsens hjemmesidewww.socialstyrelsen.dk.Desuden er dertilbud om, at borgere og nærtstående, som er arbejdsgivere for hjælpere i ordnin-ger, der er etableret efter servicelovens §§ 95 og 96, kan få rådgivning om juridiskeproblemstillinger fx i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af hjælpere, ferie-lovgivning, regler om barsel mv. påwww.BPA-arbejdsgiver.dk.Disse tilbud vil bor-gere, som både har BPA og respirationshjælp naturligvis også kunne benytte.Det skal endelig bemærkes, at der intet er til hinder for, at kommuner og regionerkan aftale, at borgere med veletablerede ordninger kan få tilbud om at deltage i dekurser, der forventes etableret, jf. lovforslaget om ændring af reglerne om BPA, idet omfang kommuner og regioner kan blive enige om at dække udgiften hertil.3.12. Godkendelse af firmaer/foreningerDanske Regioner foreslår, at Socialtilsynets kriterier for godkendelse af firma-er/foreninger, der skal varetage hjælperordninger, kan tage højde for de særligeforhold, der er i forbindelse med hjælperfunktionerne i forbindelse med respirati-onsbehandling. Dansk Erhverv mener på linje hermed, at de foreninger og privatevirksomheder, som borgere ifølge lovforslaget vil kunne vælge mellem, ikke alenebør være godkendt af Socialtilsynet, men også af et tilsyn under Ministeriet forSundhed og Forebyggelse.KommentarLovforslaget indebærer, at en borger, som både har hjælpere til respirationsbe-handling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælpere efter servicelo-vens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får ret til at vælge at modtage hjælpere til respi-rationsbehandling fra samme forening eller private virksomhed, som borgeren harvalgt som ansvarlig for vedkommendes hjælpere efter serviceloven (dvs. sammearbejdsgiver for alle hjælpere). Samme valg skal efter forslaget kunne træffes afen nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af servicelovens § 95, stk. 3.Det vil alene være de samme godkendte foreninger og virksomheder, som kanvaretage hjælpen til respirationsbehandling.Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget om ændring af servicelovenog lov om socialtilsyn indeholder et forslag om, at det tilskud, som en borger (ellerden nærtstående) modtager i medfør af servicelovens §§ 95 eller 96, alene kanoverføres til en forening eller privat virksomhed, som er godkendt af Socialtilsynet.Godkendelsen af foreninger og private virksomheder skal ske på baggrund af krite-rier som fx foreningernes/virksomhedernes økonomi, kendskab til ansættelsesretli-ge regler mv.Da det er en forholdsmæssig lille andel af borgere med hjælpere efter §§ 95 eller96 i serviceloven, som samtidig har hjælpere til respirationsbehandling, vil det ikkevære hensigtsmæssigt at begrænse godkendelsen af foreninger og private virk-somheder til de foreninger og virksomheder, som kan opfylde kriterier for vareta-gelse af respirationsbehandling. Det bemærkes i den forbindelse, at det uansetrespirationshjælperens ansættelsesforhold er de ansvarlige læger på respirations-centret, der har det overordnede sundhedsfaglige ansvar for den respirationsbe-handling, der ydes i hjemmet, idet respirationshjælperen behandler patienten på

delegation fra det ansvarlige respirationscenters læger. Respirationscentret harsåledes også pligten til at føre tilsyn med respirationshjælperne.LOBPA ønsker, at godkendelsesordningen træder i kraft så hurtigt som muligt.KommentarDet foreslås i lovforslaget om ændring af serviceloven og lov om socialtilsyn, at derindføres en overgangsperiode på 1½ år, inden for hvilken foreninger og privatevirksomheder, der før lovens ikrafttræden varetager arbejdsgiverfunktioner, skalhave opnået godkendelse af Socialtilsynet. Formålet er, at foreningerne og de pri-vate virksomheder får rimelig tid til at sikre, at de kan opfylde kriterierne for god-kendelse. For nye foreninger og private virksomheder, der efter lovforslaget omændring af servicelovens foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2014 ønsker at vareta-ge arbejdsgiverfunktioner, vil det derimod være et krav, at der er sket en forudgå-ende godkendelse, før der kan indgås aftale om overførsel af tilskud.3.13. Afklaring af vilkår under rejserDH mener, at reglerne vedr. muligheden for ekstra hjælpere under rejser til udlan-det og dækning af merudgifter forbundet med rejser er uklare og utilfredsstillende.Lene Christiansen/Michael Wessel har ligeledes anbefalet, at patienter i respirati-onsbehandling får bedre muligheder for at få dækket udgifter i forbindelse medrejser til udlandet.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-gration og Sociale Forhold vil som det fremgår af lovforslaget, udsende en vejled-ning om de nye regler vedr. fælles hjælperordninger. I denne vejledning vil derogså indgå et afsnit om hjælp i udlandet. Forud for udsendelsen vil et udkast til dennye vejledning blive sendt i høring.3.14. Hjælperes kompetencerFOA mener, at det bør være sundhedspersoner, som varetager de plejeopgaver,der er forbundet med respiratorbrug.KommentarSom nævnt ovenfor er respirationsbehandling lægeforbeholdt virksomhed, somkan delegeres til en medhjælp. Det er således et lægefagligt ansvar at afgøre,hvilken uddannelse og kompetencer, en hjælper bør være i besiddelse af for atvaretage respirationsbehandling i hjemmet, herunder i hvilke tilfælde opgaven vilkræve sundhedsfagligt uddannet personale.3.15. ArbejdsmiljøSocialstyrelsen anbefaler, at der i arbejdet med lovforslaget tages stilling til, hvor-dan man sikrer, hvem der har ansvaret for hjælpernes arbejdsmiljø, når en kom-munalbestyrelse og et regionsråd har etableret en fælles ordning for en borger.KommentarReglerne om arbejdsmiljø hører under Arbejdstilsynet. Efter arbejdsmiljøloven hararbejdsgiveren pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i privatehjem. Det skal bemærkes, at fastlæggelsen af placeringen af arbejdsgiveransvaret

efter arbejdsmiljølovgivningen følger af administrativ praksis og domstolspraksis.Det vil dermed bero på en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver er straffe-retligt ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med arbejdsmiljø-lovgivningen.3.16. Øvrige emnerLOBPA mener, at det bør fastsættes i lovforslaget, at der ikke vil ske ændringer forså vidt angår de borgere, der i dag varetager arbejdsgiveransvaret for hjælpereefter både serviceloven og sundhedsloven eller har afgivet arbejdsgiveransvaret tilen forening eller virksomhed.KommentarDet må forventes, at der for størstedelen af de borgere, som på nuværende tids-punkt har både respirationshjælpere og hjælp efter serviceloven, ikke vil ske æn-dringer som følge af lovforslaget, medmindre borgerne selv har et ønske herom.Det bemærkes dog, at såfremt en borger har overdraget arbejdsgiveropgaven til enforening eller privat virksomhed, som ikke opnår godkendelse fra Socialtilsynet, vilborgeren skulle vælge en anden forening eller virksomhed.LOBPA peger på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilket ansvar et firma påta-ger sig som arbejdsgiver i forhold til hjælp efter sundhedsloven, hvis det ikke ermuligt at rekruttere tilstrækkeligt uddannede hjælpere, eller oplæring på respirati-onscentrene ikke kan ske med fornøden hurtighed.KommentarDet fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en forening eller privat virksomhedikke kan pålægges at yde respirationsbehandling.For så vidt angår oplæring af respirationshjælpere, er det respirationscentre-nes/regionsrådenes ansvar. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne kan evt.indgå aftaler om etableringen af hjælperteams, herunder fordelingen af udgifter, iden periode, hvor hjælperne skal oplæres til at varetage respirationsbehandling.Dansk Erhverv bemærker, at det med vedtagelsen af lovforslaget ikke vil væremuligt for foreninger og private virksomheder, som udbyder hjælperordninger, atkonkurrere i særligt stort omfang på kvalitet eller priser.KommentarDet skal understreges, at respirationsbehandlingen i alle tilfælde skal have ensundhedsfaglig forsvarlig standard, og kriterierne for godkendelse efter lov omsocialtilsyn skal være opfyldt fsva. de foreninger og virksomheder, som levererhjælperordninger til borgere, som modtager respirationsbehandling i hjemmet oghjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 i serviceloven. Disse krav forhindrer dogikke den fortsatte udvikling af kvaliteten og serviceniveau på såvel sundhedsområ-det som det sociale område, og det forudsættes, at en sådan udvikling også findersted for så vidt angår de ydelser, som leveres af foreninger og private virksomhe-der. Der vil således i et vist omfang være mulighed for at konkurrere på disse pa-rametre,

4. ØkonomiKL mener, at lovforslaget vil medføre administrative byrder for regionsråd og kom-munalbestyrelser, da de med forslagets § 205 d, stk. 1, pålægges at indgå en afta-le om tilrettelæggelse af hjælperordninger i hjemmet til personer, som både harhjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§83, 85, 95 eller 96 i lov om social service.KommentarMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bemærke, at det er vurderin-gen, at lovforslaget samlet set ikke har økonomiske konsekvenser for det offentli-ge, jf. også bemærkningerne til lovforslaget.Det er allerede i dag almindelig praksis, at regioner og kommuner indgår aftaler omtilrettelæggelse af fælles hjælperordninger. Med lovforslaget indføres som nævnten bestemmelse, som pålægger et regionsråd at indgå aftaler med kommunalbe-styrelserne i regionen. Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets afsnit3.2, skal aftalerne i hovedtræk være ens for alle kommunalbestyrelser i regionen,idet der dog kan være nogle elementer i en aftale, som varierer efter lokale forhold.Desuden vil der som nævnt blive fastsat en fordelingsnøgle, som regionsråd ogkommunalbestyrelser skal anvende, såfremt de ikke har indgået aftale herom. Det-te vurderes således at forenkle administrationen af de fælles hjælperordninger, idetder ikke skal indgås aftaler for hver enkelt hjælperordning, herunder vedr. fordelingaf udgifter.Det bemærkes i den forbindelse, at taksten, der skal tages udgangspunkt i vedopgørelsen af de samlede udgifter til hjælp til respirationsbehandling og hjælp efterservicelovens § 95 eller § 96, indeholder en takst for administrationsomkostninger ide tilfælde, hvor en forening eller privat virksomhed varetager arbejdsgiveropga-ven, idet foreninger og virksomheder også efter gældende regler får dækket udgif-ter til administration. Merudgiften forbundet hermed forventes dog at være be-grænset. Det skyldes dels, at mange borgere med hjælp efter § 95 eller § 96 i ser-viceloven allerede har valgt en forening eller privat virksomhed til at varetage ar-bejdsgiveransvaret, dels at mange af de borgere, der selv er arbejdsgiver for hjæl-perne, forventes at fortsætte hermed.Merudgifter forbundet med en takst for administrationsomkostninger forventes atblive opvejet af administrative besparelser for regionsråd og kommunalbestyrelsersom følge af en enklere model for fordeling af udgifter samt anvendelse af alleredefastsatte takster.