PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

19. maj 2014

Samråd i ERU den 19. april 2014

–

Spørgsmål A-E af 14. og

24. april 2014 stillet af Erling Bonnesen (V).

[Kun det talte ord gælder]



Tak for invitationen til at komme herover i udvalget.



Formålet med lovforslaget er at modernisere det danske

lodssystem, så der åbnes for mere konkurrence, lavere priser

på

gennemsejlingslodsning

kundetilpassede

lodsningsydelser.



Disse ændringer skal få flere skibe til at tage lods om bord

og på længere strækninger ved gennemsejling af de danske

farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt.



Anbefalingen er rettet mod skibe med særlig stor dybgang

og skibe med farlig last, som fx olie.



Det er rigtigt, at næsten alle de skibe, der er omfattet af

FN’s internationale søfartsorganisation, IMO’s

anbefaling

om at tage lods ved gennemsejling af danske stræder,

allerede gør det.



I 2013 var det ca. 10 procent af de skibe, som passerede

igennem Storebælt,

som var omfattet af IMO’s

lodsanbefaling. Det svarer til cirka 2700 skibspassager.



Det er selvfølgelig meget positivt, at mange af disse skibe

følger

IMO’s

anbefaling. Det hænger formentlig også

sammen med, at skibene og rederierne har erkendt, at der er

mange gode grunde til at tage lods om bord.



Vi har tidligere undersøgt, hvad det koster, når skibe fx går

på grund i forhold til, hvad det ville koste at tage lods om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7



Men det, der er langt vigtigere at understrege i denne

sammenhæng, er, at der er rigtigt mange skibe, der ikke er

omfattet af anbefalingen, og som ikke tager lods.

bord, og det viser, at der er god økonomi i at tage lods om

bord og få en bedre sikkerhed.



Ud af de mere end 27.000 skibspassager, der var gennem

Storebælt i 2013, var det kun knap 8.000 skibe, der valgte at

tage lods. Med lovforslaget ønsker vi derfor at skabe

yderligere incitament til at tage lods om bord.

[Spørgsmål A: Vil ministeren redegøre for L 176 om ændring af lodsloven, herunder

specifikt redegøre for og forklare, hvordan det sikres, at der ikke sker forringelser af

sikkerheden til søs og dermed sikre, at der ikke som følge af lovforslaget bliver øget

risiko for uheld til søs med skade til følge på personer, materiel eller på miljøet,

f.eks. ved Langeland, i Storebælt, omkring Fyn og i Kattegat?]



Et af de afgørende hensyn bag lovforslaget har været, at

fastholde det høje niveau for sejladssikkerhed og

miljøsikkerhed i danske farvande.



I 2006 konkurrenceudsattes de såkaldte regionallodsninger,

hvor skibe enten sejler fra eller lægger til i en dansk havn.

Der er ikke noget, der tyder på, at denne

konkurrenceudsættelse har påvirket sejladssikkerheden eller

medført et forøget antal ulykker.



Med lovforslaget fastholder vi de høje statslige

kvalifikationskrav og lodsernes indberetningspligt, hvilket

vil gælde alle lodser - også de private.



Indberetningspligten omfatter, at lodsen har pligt til at

indberette forhold om bord på skibene, som har betydning

for sejladssikkerhed, miljøet eller andre samfundsmæssige

forhold.



Indberetningerne kan fx dreje sig om manglende

efterlevelse af IMO-anbefalinger om anvendelse af lods,

åbenbare uregelmæssigheder ved skibet, som kan påvirke

dets sikkerhed, eller som udgør en trussel om skade på

havmiljøet, ulovlig sejlads, farlige situationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7



Indberetningspligten er strafsanktioneret og ændres ikke

med lovforslaget.

[Spørgsmål B: Vil ministeren redegøre for, hvordan krav til uddannelse og

lokalkendskab i forbindelse med lodsning i praksis vil blive planlagt og

gennemført?]



Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan krav til

uddannelse og lokalkendskab i forbindelse med lodsning i

praksis vil blive planlagt og gennemført.



Lovforslaget ændrer ikke ved, at der fortsat vil være skrappe

krav til lodsers kvalifikationer. Kvalifikationskravene til

lodser er lovregulerede og gælder både for lodser ansat i

DanPilot og i private lodserier.



Det følger af de gældende regler, at lodserne skal have

uddannelse og erfaring som skibsfører eller overstyrmand,

have gennemført teoretisk og praktisk uddannelse inden for

lodsning, have særligt lokalkendskab, sejltid og erfaring i

det pågældende område og have bestået en egnethedsprøve.



Lodsning må desuden kun foretages af lodser, der er i

besiddelse af et gyldigt lodscertifikat. Lodscertifikatet er

dokumentation for, at lodsen opfylder kvalifikations-

kravene.



Det er Søfartsstyrelsen, der udsteder lodscertifikater, der

giver adgang til at lodse i danske farvande. Søfartsstyrelsen

fastlægger kvalifikationskravenes nærmere indhold og

afholder lodsprøverne. Dette videreføres med lovforslaget.



Udenlandske lodscertifikater skal inden for de rammer, der

følger af EU’s anerkendelses-

og servicedirektiver,

anerkendes af de danske myndigheder.



De danske myndigheder kan dog stille krav om en

egnethedsprøve eller prøvetid, hvis den udenlandske lods

kvalifikationer væsentligt afviger fra lodslovens krav,

herunder kravet om lokalkendskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7



Søfartsstyrelsen fører tilsyn med såvel statslig som privat

lodsvirksomhed. Med lovforslaget præciserer vi tilsynet på

lodsområdet og skærper sanktionerne.



Tilsynet omfatter blandt andet afholdelse af inspektioner og

egnethedsprøver,

udstedelse

inddragelse

lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser, tilsyn med skibe,

som er fritaget for at tage lods, og tilsyn med lodsninger,

lodser og lodsuddannelser.



En lods kan allerede i dag få frataget sit lodscertifikatet,

hvis lodsen ikke længere opfylder kvalifikationskravene.

Lodscertifikatet kan desuden inddrages, hvis lodsen

overtræder lovgivningen eller vilkårene for lodscertifikatet,

eller hvis andre forhold gør det betænkeligt, at lodsen

foretager lodsning.



Med lovforslaget kan en lods nu også få inddraget sit

lodscertifikat, hvis lodsen overtræder vilkårene for en

tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning.

[Spørgsmål C: Vil ministeren redegøre for, hvordan forsyningspligten med lodsning

til tabsgivende opgaver vil blive tilrettelagt samt redegøre for, hvordan udførelsen af

opgaverne bliver sikret, herunder f.eks. ved tidsmæssigt og geografisk ubelejlige

lodsningsopgaver?]



Jeg er blevet bedt om en nærmere forklaring på, hvordan

forsyningspligten med lodsning til tabsgivende opgaver vil

blive tilrettelagt, og hvordan vi vil sikre, at opgaverne

udføres.



DanPilot har forsyningspligt. Forsyningspligten betyder, at

ethvert skib, der anmoder om lods, kan få det, uanset om det

er omfattet af lodspligt eller om det frivilligt tager lods om

bord. Det ændres der ikke på med lovforslaget.



DanPilot vil således også fremover have pligt til at stille

lods til rådighed for både den nationale og internationale

skibsfart 24 timer i døgnet og 365 dage om året overalt i

danske farvande.



Forsyningspligten indebærer dermed også, at DanPilot skal

foretage de lodsninger, som private lodserier ikke kan eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

vil udføre på regionalområdet og på gennemsejlingsområ-

det.



Med

lovforslaget

afvikler

den

nuværende

krydssubsidieringsordning,

der

har

begunstiget

regionallodsninger på bekostning af gennemsejlings-

lodsning.



I stedet bliver det muligt at indføre et forsyningsbidrag, som

sikrer, at alle skibe, der anvender lods i danske stræder og

farvande, bidrager til opretholdelsen af forsyningspligten.



Fremadrettet får DanPilot derudover adgang til at tage

markedspris for de regionallodsninger, hvor skibene ikke

har lodspligt.



Lovforslaget er dermed udformet på en måde, så det sikres,

at DanPilot kan løfte forsyningspligten uden at det generelt

fører til højere priser og uden, at skatteyderne skal betale for

det.

[Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for besparelsespotentialet i lovforslaget og

oplyse, hvor meget en lods tjener i gennemsnit, samt hvordan spredningen er i

indtjeningen fra de lodser, der tjener mindst, til dem der tjener mest?]



Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvad

besparelsespotentialet i lovforslaget vil være, og hvad

lodsers lønninger ligger på.



Hvis der med besparelsespotentialet spørges til, hvorvidt

moderniseringen fører til besparelser for staten, så vil jeg

gerne slå fast, at lovforslaget ikke indeholder nogle

besparelser for staten.



Det

hensigten

med

lovforslaget

åbne

gennemsejlingsmarkedet, så private lodserier kan investere i

og få adgang til denne del af det danske lodsmarked. Det

betyder, at der fremadrettet også vil kunne opstå

konkurrence om prisen på lodsningsydelsen.



Derudover indeholder lovforslaget en række nye

forretningsmuligheder for DanPilot, så DanPilot kan

konkurrere på lige vilkår med de private lodserier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7



Det drejer sig dels om en justering af forsyningspligten, så

DanPilot får mulighed for at aftale en 12 times periode med

de mindre havne, hvor lovpligtig lodsning kan ske til en

lovfastsat pris, mens DanPilot kan opkræve markedspris for

lodsninger uden for dette tidsrum. Derudover får DanPilot

mulighed for at levere andre maritime tjenesteydelser end

lodsning og mulighed for at indgå storkundeaftaler.



Disse justeringer gør, at DanPilot kan tilrettelægge sin

virksomhed mere hensigtsmæssigt og bl.a. sikre en mere

effektiv udnyttelse af arbejdstid og materiel.



DanPilots lodser aflønnes efter overenskomst, indgået

mellem staten og Søfartens Ledere og Danske Lodser. Den

gældende overenskomst indebærer, at lodserne får en årlig

grundløn på 965.000 kr. inkl. pension. Lodsernes indtjening

varierer derudover som følge af varierende overtidsbetaling.



I gennemsnit tjente DanPilots lodser i 2013 1,1 mio. kr.

inkl. pension.



De 10 højest tjenende lodser havde en gennemsnitlig indtje-

ning før skat på ca. 1,4 mio. kr. inkl. pension, og de 10 la-

vest tjenende lodser havde en gennemsnitlig indtjening på

ca. 1,0 mio. kr. inkl. pension.

[Spørgsmål E: Vil ministeren redegøre for den manglende sammenhæng mellem

landdistriktspolitikken og regeringens lodslovforslag (L 176), herunder specifikt

redegøre for at regeringens lovforslag forventes at medføre tab af danske

lodsarbejdspladser på Langeland og Sydfyn?]



I spørgsmål E er jeg blevet bedt om at redegøre for, om der

mangler sammenhæng mellem forslaget om ændringen af

lodsloven og landdistriktspolitikken, herunder om lov-

forslaget forventes at medføre tab af danske lodsarbejds-

pladser på Langeland og Sydfyn.



Ligesom på andre erhvervsområder, vil øget produktivitet

på lodsmarkedet bidrage til vækst og velstand og dermed

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7



Derudover er det positivt for sejladssikkerheden og

miljøsikkerheden, hvis flere vælger at tage lods om bord og

på længere strækninger som konsekvens af lavere priser på

gennemsejlingslodsningerne.



Derudover vil jeg gerne understrege, at DanPilot også frem-

over forventes at være en central markedsaktør på det dan-

ske lodsmarked. Det gælder også på markedet for regional-

lodsninger.



Som jeg allerede har nævnt, er markedet for såvel gennem-

sejlingslodsninger som regionallodsninger i vækst.



I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at den gradvise

konkurrenceudsættelse betyder, at DanPilot, selv hvis der

ikke sker en stigning i antallet af skibe, der tager lods, fort-

sat vil skulle varetage minimum 90 % af alle gennemsej-

lingslodsninger frem til den fulde konkurrenceudsættelse 1.

januar 2020.



Desuden kan oplyses, at DanPilots underskud på regional-

lodsninger ifølge deres årsrapport for 2013, er faldet sam-

menlignet med det foregående år.



Til slut vil jeg gerne understrege, at det er DanPilot selv, der

tilrettelægger deres forretning, herunder placeringen af lods-

stationer. Lovforslaget ændrer altså ikke på placeringen af

lodsstationer fx på Langeland, eller på placeringen af Dan-

Pilots hovedsæde i Svendborg.



Tak for ordet.