Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt
1373066_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
23. maj 2014
Besvarelse af spørgsmål 45 ad L L176 stillet af udvalget den 2. maj
2014.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 2014 fra Aalborg
PilotApS, jf. L 176 - bilag 9.
Svar:
Jeg vil ikke kommentere nærmere på Aalborg PilotAps oplysninger om,
at lodser ansat i DanPilot tjener 1-1,4 mio. kr. om året, mens lodser ansat
i Aalborg PilotAps tjener mellem 540.000 kr. og 800.000 kr. om året.
I henvendelsen rejser Aalborg PilotApS to overordnede problemstillin-
ger: For det første fremgår det af henvendelsen, at Aalborg PilotApS er af
den opfattelse, at DanPilot udelukker private lodserier fra markedet for
regionallodsninger ved at holde fast i forsyningspligten. Det fremgår
endvidere, at dette skyldes, at DanPilot får finansieret underskuddet ved
forsyningspligten ved krydssubsidiering og fremadrettet via forsynings-
bidraget (benævnes fordelingsfonden i henvendelsen). For det andet
fremgår det af henvendelsen, at DanPilot selv skal forestå udlicitering af
forsyningspligtige lodsninger.
Til den første problemstilling vil jeg slå fast, at markedet for regional-
lodsninger har været konkurrenceudsat siden 2006, hvilket fastholdes i L
176. Såfremt private lodserier kan foretage regionallodsninger til en lave-
re pris end DanPilot, har de således mulighed for at få opgaven med at
udføre disse lodsninger.
Det følger endvidere af L 176, at DanPilot fortsat vil blive pålagt forsy-
ningspligten. Konkret betyder det bl.a., at DanPilot skal udføre regional-
lodsninger, på trods af, at omkostningerne ved at udføre disse lodsninger
eventuelt overstiger den takst, som DanPilot kan opkræve for lodsninger-
ne, når der er tale om havne, hvor der er lodspligt, og hvor lodsningerne
gennemføres inden for havnenes åbningstider.
Dette betyder, at DanPilot evt. vil have underskud på at udføre forsy-
ningspligten, hvorfor der med L 176 gives mulighed for, at DanPilot i
visse situationer kan kompenseres for et sådant underskud. En kompensa-
tion vil dog alene kunne komme på tale, såfremt underskuddet på at vare-
tage forsyningspligten ikke modsvares af de fordele som virksomhed har
via sin funktion som forsyningspligtsoperatør og sin i øvrigt dominerende
stilling på markedet. Viser det sig, at der er grundlag for at udbetale en
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
kompensation, vil den endvidere blive fastsat på baggrund af en beregnet
pris for det billigst mulige omkostningsniveau forbundet med at varetage
forsyningspligten. DanPilot vil således ikke kunne kompenseres for ud-
gifter, som ligger ud over de udgifter, som et hvert andet lodseri ville
have haft ved at udføre den samme opgave inden for de gældende regler.
Til den anden problemstilling bemærkes det, at det ikke følger af L 176,
at DanPilot skal forestå udliciteringer af forsyningspligten i eksempelvis
dele af Limfjorden. Lovforslaget åbner dog op for, at DanPilot kan indgå
aftaler med andre operatører om at varetage forsyningspligten i et områ-
de.