Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 176 Bilag 5, L 176 A Bilag 5, L 176 B Bilag 5
Offentligt
1365771_0001.png
Materiale til brug for Søfartens Ledere og Danske Lodsers fælles foretræde for Erhvervs- og
Vækstudvalget den 8. maj 2014 om forslag til ændring af Lodsloven
L 176.
Søfartens Ledere og Danske Lodser vil gerne forud for foretrædet fremlægge dette materiale.
Søfartens Ledere og Danske Lodser mener, at L 176 går for langt. En mulig liberalisering af
gennemsejlingslodsninger bør kun ske, når man har fundet den rette form for konkurrenceudsættelse, når
man er sikker på, at det ikke går ud over sejladssikkerheden, og når man samtidig er sikker på at en
konkurrenceudsættelse vil give billigere priser.
Det er vores påstand, at Folketinget behandler og muligvis vedtager L 176, uden at gøre det på et
dokumenteret grundlag. Det betyder, at man ikke ved eller tager højde for, hvilken påvirkning det har på
sejladssikkerheden samtidig med, at man heller ikke er sikker på at nå målet om lavere priser.
Særligt synes vi, at to rapporter mangler at blive taget med i Folketingets behandling af L 176:
1. Økonomiske effekter for DanPilot som følge af forslag til ændring af lodsloven
-
Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger.
Udarbejdet af Advokatfirmaet Gorissen Federspiel for Danpilot.
2. Scenarieanalyse af den danske lodsservice.
Udarbejdet af COWI for Danske Lodser.
Vi gennemgår kort konklusionerne i de to rapporter og vedlægger dem som bilag.:
Ad 1 - De væsentligste konklusioner fra analyserapporten
"Økonomiske effekter for DanPilot som følge af
forslag til ændring af lodsloven".
(Bestilt af DanPilot og udarbejdet af erhvervsadvokatfirmaet Gorrissen
Federspiel):
Konkurrenceudsættelse er ikke i sig selv et mål men et middel blandt flere til at fremme en effektiv
ressourceanvendelse. På lodsmarkedet er det ikke oplagt, at konkurrenceudsættelse er den bedste vej
til at opnå effektivitetsforbedringer.
Priserne på regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger er reguleret af Erhvervs- og
Vækstministeriet. Takstbladet er indrettet således, at priserne for regionallodsninger medfører et
underskud, der finansieres af overskuddet fra gennemsejlingslodsninger.
DanPilot har en landsdækkende infrastruktur bestående af lodser, bådmænd og materiel, der sikrer, at
DanPilot kan respektere forsyningspligten i hele Danmark. Infrastrukturen er kendetegnet ved
betydelige stordriftsfordele. Jo flere lodsninger der gennemføres via infrastrukturen, desto lavere er
omkostningen pr. lodsning.
Når gennemsejlingslodsninger konkurrenceudsættes etableres der to parallelle infrastrukturer, selvom
det i dag er muligt at dække efterspørgslen via DanPilots infrastruktur. Herved bliver den eksisterende
infrastruktur udnyttet dårligere. Når DanPilot samtidig skal respektere forsyningspligten, er det kun i
begrænset omfang muligt at reducere i kapaciteten i infrastrukturen.
Ved konkurrenceudsættelsen inviteres kommercielle aktører til at tilbyde gennemsejlingslodsninger. En
Kommerciel aktør vil alene fokusere på de mest rentable gennemsejlingslodsninger. Konsekvensen er,
at DanPilot mister et overskud på gennemsejlingslodsninger i omegnen af DKK 41 mio. pr. år og er
derfor ikke længere i stand til at dække underskuddet på regionallodsninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1365771_0002.png
Underskuddet på regionallodsninger må i stedet dækkes ved enten et statsligt tilskud eller
prisstigninger på regionallodsninger. I tilfælde af prisstigninger kræver dette gennemsnitlige
prisstigninger på ca. 31 pct., mens et statsligt tilskud forventes at ligge i omegnen af DKK 41 mio.
Liberaliseringsmodellen tilsiger, at DanPilot er udelukket fra at deltage i konkurrencen. Derved er der
reelt tale om etableringen af to eller flere "eneretshavere", som hverken kan eller må konkurrere med
hinanden. Ingen af disse aktører har derfor incitament til at konkurrere indbyrdes.
Samlet set forringes DanPilots muligheder for at opretholde de nuværende priser på regionallodsninger
til fordel for, at en kommerciel aktør "skummer" overskuddet på markedet uden de samme
forpligtelser som DanPilot. Konkurrenceudsættelsen er derfor ikke omkostningsneutral for staten.
Hele rapporten er vedlagt som bilag.
Bemærkninger
Gorrissen Federspiel-rapportens konklusioner byggede på beregninger foretaget ud fra det oprindelige
lovforslag, som blev sendt i høring. Det betyder, at de økonomiske konsekvenser for DanPilot baserer sig på
konkurrenceudsættelse af blot 800 gennemsejlingslodsninger.
Ifølge det fremsatte lovforslag, L 176, skal endnu flere gennemsejlingslodsninger konkurrenceudsættes
frem mod 2020, hvor en fuld liberalisering af lodsmarkedet skal finde sted. De økonomiske effekter for
DanPilot forventes derfor at blive væsentligt mere alvorlige end konkluderet i Gorrissen Federspiels
rapport. DanPilot har derfor bestilt en ny analyse af de økonomiske konsekvenser, denne gang hos KPMG.
Den nye rapport forventes færdig i løbet af uge 19.
Ad 2 - De væsentligste konklusioner fra
”Scenarieanalyse
af den danske lodsservice”.
(Udarbejdet af
COWI for Danske Lodser.)
COWI rapporten indeholder en analyse af fire scenarier for det danske lodsvæsen, herunder et status quo
og et fri konkurrence scenarie, som er de to scenarier der hhv. gælder pt. og ønskes realiseret med
lovforslagets nuværende udformning. Formålet med liberaliseringen, som det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget og ministeriets egen analyse, er at skærpe priserne, dvs. sænke priserne, samtidig med at
sejladssikkerhed forventes bibeholdt uden at det fremgår nærmere, hvordan det opnås.
Det fremgår imidlertid af den uafhængige COWI-u
dersøgelse ”Scenarieanalyse
af de
da ske lodsservi e”
fra 2013, som ikke indgik i det lovforberedende arbejde, at der ikke er nogen garanti for dette scenarie,
snarere tværtimod. På kort sigt medgiver scenarieanalysen, at det vil føre til lavere priser, men fordi
markedet ikke er stort nok til liberalisering, vil der over tid opstå monopoler, delte markeder og dyrere
priser.
Grunden hertil er, at DanPilots forsyningsforpligtelse vil medføre prisstigninger på regionallodsninger, som
følge af manglende indtægter fra gennemsejlinger, og DanPilot må derfor øge gennemsejlingspriserne, for
at finansiere regionallodsningerne. Herefter vil private aktører følge med prisstigningerne, men lægge dem
lige under DanPilots og dermed fortsat være billigere.
Desuden påpeges det, at det samtidig vil øge risikoen for at fri konkurrence går ud over uafhængighed,
kvalitet og sikkerhed. Altså stik imod hvad ministeriets egen analyse hævder.
Hele rapporten er vedlagt som bilag. En samlet oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige
scenarier kan læses på rapportens side 28.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sejladssikkerhed
Vi lagde mærke til at sikkerheden er vigtig for alle partier under 1. behandlingen af L 176, hvilket
umiddelbart er godt, men også at regeringen og de partier, som umiddelbart støtter L 176 lovede og
forsikrede hinanden om, at der ikke vil blive nogen forringelse af sejladssikkerheden.
Men det hjælper ikke bare at forlade sig på regeringens forklaringer om, at man vil øge og skærpe tilsynet
med mulighed for flere og skrappere sanktioner. Tilsynet i dag og efter en mulig vedtagelse af L 176 er et
papirtilsyn, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget afsnit 2.1.1.5 og 2.1.2.5.
Det vil være meget kritisk for sikkerheden, hvis lodsninger udføres af trætte lodser eller ikke tilstrækkeligt
uddannede lodser. Om en lods bryder hviletidsbestemmelserne og om det er en fuldt uddannet lods der
lodser skibet, kan kun opklares på samme måde, som det danske politi i dag stopper danske og
udenlandske lastbiler på de danske veje og tjekker kørekortet hos chaufførerne og køreskiverne i bilerne.
Det kan danske myndigheder ikke gøre på skibe i fri og uhindret gennemsejling af danske og internationale
farvande fra Østersøen til Nørdsøen. I dag har vi kun den kontrol fordi alle lodsninger i dag udføres af den
danske stats eget lodsselskab Danpilot.
Der vil derfor, hvor meget man end skriver om Søfartsstyrelsens tilsyn og sanktionsmuligheder i L 176, være
en forøget risiko for trætte og ikke tilstrækkeligt uddannede lodser i den danske gennemsejling.
Den manglende mulighed for et egentligt og praktisk tilsyn med lovens og standardernes overholdelse, gør
lodsbetjening af den internationale skibsfart i transit til et område, der ikke kan liberaliseres som en hvilken
som helst anden virksomhed eller marked i land, med politi og andre tilsyn, som samfundet har styr på, ved
at være eneste operatør.
Med L 176 vil man tillige miste værdien af kun at have én virksomhed. I dag kender alle lodserne hinanden
og de kan under tætte passager med hvert sit tankskib samarbejde og lave de aftaler om fartreduktion,
manøvrer mv., som gør passagen sikrest for begge skibe.
Det vil ændre sig i en ny og konkurrenceudsat verden, hvor vi får lodser fra flere virksomheder og af flere
nationaliteter, der ikke kender hinanden, der ikke er vant til at samarbejde og som ikke taler det samme
modersmål som arbejdssprog. Det internationale sprog til søs er engelsk, men der er endog stor forskel på
uddannelsesniveauet, så dette giver ringere kommunikationssikkerhed og dermed dårligere
sejladssikkerhed, uanset alle de gode intentioner i lovforslaget. Det vil samlet set få betydning for
sikkerheden. Der vil i vores øjne uundgåeligt blive en forøget risiko og både
”near
miss” og
”full
miss”, som
vi alle kan håbe ikke bliver en realitet, men som de partier i Folketingets partier, der støtter L 176 må være
klar til at påtage sig ansvaret for.
”Vi ser tiden an”
Under debatten gav flere ordførere udtryk for, at man hele tiden kunne følge udviklingen. Vi læser dog
lovforslaget og dets bemærkninger sådan, at en vedtagelse af L 176 er en politisk aftale om fuld
konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger i 2020. Vi kan kun anbefale, at man gør det man siger
an man ser tiden an. Vi forslår derfor, at man med L 176 ikke går længere end til at forsøge en delvis
åbning af gennemsejlingslodsningerne og evaluerer forsøget inden man går videre. I L 176 beslutter man
noget, uden at gøre det på et dokumenteret grundlag efter en evaluering af den delvise
konkurrenceudsættelse.
Danpilot i et frit marked med frie hænder
Under debatten bemærkede nogle ordførere at Danpilot også får gode muligheder for at stå sig i
konkurrencen. Vi finder det mærkeligt at der så ikke foreslås en samtidig ophævelse af Lodslovens § 8, stk.
1., der pålægger Danpilot at uddanne sine kommende konkurrenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vi kan ikke få øje på andre frie markeder, hvor en virksomhed pålægges ved lov at uddanne og
kompetenceopbygge sine konkurrenter. Vi håber at ordførerne vil tage dette med i det videre arbejde.
Lodsers ret til bijob
Hvis Folketinget ønsker at vedtage L 176 og åbne markedet, foreslår vi, at forbuddet i Lodslovens § 22, mod
at statsansatte lodser kan bijobbe og arbejde for andre lodserier i deres fritid, ophæves. Det må give sig
selv, at lodser må have de samme muligheder som andre offentligt ansatte til at bijobbe.
Dyrere regionale lodsninger og dårligere service
Det lå under 1. behandlingen mange ordførere på sinde, at L 176 ikke blot må have til formål at tilbyde
lavere priser til internationale skibe på bekostning af dyrere lodsninger til danske havne og deraf øgede
omkostninger på dansk import og eksport.
Regeringen har i lovforslagets bemærkninger beskrevet en åbningstid på de mindre havne i 12 timer, og at
der skal være markedspris udenfor de 12 timer.
Vi synes, at ordførerne skal være opmærksomme på, at der for alle havne (også store havne med stor
godsomsætning) skal være fri markedsdannelse og frie priser, som i andre markeder er udtryk for udbud,
efterspørgsel og omkostninger. Det er for os helt uigennemsigtigt hvor, hvordan og hvor ofte ministeren vil
anvende adgangen i den nye § 19 a til at fastsætte maksimale priser for Danpilot. Da § 19 handler om
forsyningspligten for Danpilot kunne man tro at § 19 a kun vil finde anvendelse på de førnævnte små havne
med en fastsat åbningstid og der, hvor der er lodspligt? Dette kunne være rart at få belyst i
udvalgsarbejdet.
Det er i den forbindelse uhyre vigtigt at bemærke sig, at en meget stor del (tæt på 60 pct.) af alle regional-
og havnelodsninger ikke er underlagt lodspligt. Her vil der nu blive markedspriser, og Danpilot og andre
operatører kan tage den pris, de ønsker. I dag er en stor del af Danpilots havnelodsninger under kostpris
eller har et for lavt dækningsbidrag. Det vil kunne betyde væsentligt højere priser end i dag. Når der så har
været for høje priser gennem længere tid vil der måske komme en konkurrerende operatør? Hvis det ikke
ske, kunne man forstille sig, at flere havne ville bede om lodspligt og max. priser efter § 19 a? Og vil det
betyde, at der skal opkræves et større forsyningspligtbidrag end forudsat i L 176? Eller skal staten selv være
klar til at subsidiere?
Et par eksempler fra udlandet
Sammenfatning af argentinske, europæiske og nordamerikanske erfaringer med konkurrenceudsættelse af
lodsning:
I 1991 privatiserede den argentinske regering Argentinas lodsvæsen med stort set de samme argumenter,
som den nuværende regering i Danmark bruger, for at foreslå en fuldstændig liberalisering af det danske
lodsvæsen.
Det vil sige, at man i højere grad ser lodsning som en forretning end et middel til beskyttelse af miljøet og
sejladssikkerheden. Det har fra 2003-2013 medført en prisstigning fra US$ 33.035
US$ 97.440 for
lodsninger i argentinsk farvand på næsten samme distancer som Bornholm til Skagen. Omregnet til
procenter svarer det til en prisstigning på 195 procent.
Disse prisstigninger er i tråd med COWI-rapportens advarsler mod mulig prisstigninger, og måske endnu en
grund til, at de fleste toneangivende søfartsnationer i Europa, udover de sejladssikkerhedsmæssige grunde,
har valgt ikke at konkurrenceudsætte lodsvirksomhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1365771_0005.png
Hertil kommer, at eksempelvis Europa Parlamentet, det tyske Forbundsråd og den franske
Nationalforsamling direkte fraråder konkurrenceudsættelse af lodsning af hensyn til sejladssikkerheden, og
at selv ikke den økonomiske liberalismes moderland USA tør efter Exxon Valdez oliekatastrofen i Alaska i
arts ’ .
Som eksempel herpå kan nævnes
de såkaldte ”Florida Statutes” (Floridas
love), hvori det fremgår eksplicit,
at lodsning er en væsentlig tjenesteydelse af så afgørende betydning for sejladssikkerheden og dermed for
samfundet, at dets fortsatte eksistens skal sikres af staten, og må ikke efterlades åben for
markedskræfterne. Den pågældende tekst
kan findes her
i Floridas lovsamling.
Krydssubsidiering eller forsyningspligtbidrag, transparens og Københavnertraktaten og frie priser
Under 1. behandlingen blev det nævnt, at et system med forsyningspligtbidrag er et bedre og mere
transparent system end krydssubsidiering af et overskud på gennemsejlingen til underskud på visse
regionale og havnelodsninger.
Det nuværende system er måske uigennemsigtigt, men det virker. Spørgsmålet er dog om L 176
overhovedet er i overensstemmelse med Københavnertraktaten/Øresundstraktaten af 1857, der siger
således:
”Det
forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at én og samme taxt skal gjælde for
da ske og fre
ed skibe”.
Med andre ord; kan man med L 176 indføre en uigennemsigtig liberalisering, baseret på de frie
markedskræfter, hvor nogen rederier, befragtere osv. kan opnå rabataftaler og andre fordele, mens andre
rederier og skibe ikke kan?
Vi ved ikke om Danmark stadig er bundet af traktaten, men det kan ministeren vel oplyse?
Traktate foreskriver også itat: ”2. for Fre tide , so hidtil, i Ski sfarte s al i delige I teresse at tage
under alvorligste Overveielse, hvorvidt det maatte være nyttigt og beleiligt at forandre Beliggenheden og
Formen af disse Fyr, Fyrtaarne, Bøier, Tønder og Lodsmærker, eller at forøge deres Antal, Alt uden
ogetso helst Paalæg til Byrde for de fre
ede Ski sfart”.
Spørgsmålet må derfor også være om den ønskede transparens med et forsyningspligtsbidrag til dækning af
nationale danske lodsninger også vil være i strid med traktaten, da vi end ikke kan opkræve noget for at
vedligeholde fyr og bøjer?
Det stiller igen spørgsmålet, om ikke den nuværende krydssubsidering er bedre, idet vi gennem Danpilots
lavere priser end i vores nabolande kan dokumentere,
at priser e er ” oderate”
på trods af en anvendelse
af overskuddet på regional- og havnelodsninger?
Introduktionen af et regulært forsyningspligtsbidrag på lodsfakturaerne til de internationale skibe,
indberettet til myndighederne og uddelt til Danpilot, som et tilskud, vil kunne skabe fokus på om
forsyningspligtsbidraget er lovligt i forhold til Danmarks internationale traktatforpligtelser? Det kunne
være fint, at få det belyst i udvalgsarbejdet. Også om Staten skal være parat til reelt at overtage udgiften til
forsyningspligten i Danmark.
Lodsernes løn
Under førstebehandlingen af lovforslaget nævnte flere af ordførerne lodsernes løn og stillede spørgsmål
ved, om ikke den mon var for høj.
Mange danskere ville sikkert gerne bytte månedsløn med en lods. Det samme ville de formodentlig med en
jagerpilot, en dommer, en overlæge eller en departementschef i Erhvervsministeriet. Men det er ikke
ensbetydende med, at lodserne får mere i løn end de burde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1365771_0006.png
I virkeligheden forholder det sig omvendt. Regeringen har i mange år opereret med princippet om, at
lodser ikke blot skal være dygtige navigatører
de skal også være erfarne førere af handelsskibe med stor
længe, bredde og dybgang. Og så skal de have særligt kendskab til sejladsforholdene i de danske farvande.
Uden en sådan erfaring ville en lods ikke troværdigt kunne rådgive de kaptajner i verdens handelsflåde,
som sejler deres skibe gennem de danske stræder.
Lodser rekrutteres derfor typisk fra handelsflådens bestand af dygtige navigatører, der har erfaring som
kaptajner på store containerskibe og olietankere. Et kandidatfelt, hvis lønforhold reflekterer det enorme
ansvar en skibsfører har, når skibe og laster for milliarder fragtes ad søvejen rundt i verden.
Formanden for foreningen Danske Lodser, Bjarne Cæsar Jensen, har 15 års anciennitet som lods og tjener
omkring 74.950 kroner om måneden.
Det er ca. 4.000 kroner mindre end en typisk kaptajn i A.P. Møller Mærsk, der som skibsfører får omkring
42.000 kroner netto om måneden. Eftersom han aflønnes indenfor DIS-ordningen, hvor rederierne kan
beholde skatten som statsstøtte, kan de 42.000 nettokroner omregnes til en almindelig bruttoløn på ca.
78.650 kroner.
Det statslige lodseri DanPilot, hvor Bjarne Cæsar Jensen er lods, indbetaler omkring 127.000 kroner årligt til
hans pensionsordning. Til sammenligning udgør A.P. Møller-kaptajnens pensionsindbetaling fra
arbejdsgiveren omkring 97.000 kroner.
Selvom lodsernes løn igen og igen fremhæves af erhvervsministeren, i forbindelse med forslaget om
liberalisering af lodsvæsnet, så stammer lodsernes løndannelse fra ganske almindelige
overe sko stforha dli ger og er derfor resultatet af ”De Da ske Model”.
Da overenskomsten skulle aftales, tog man således udgangspunkt i overenskomsterne for skibsførerne i
Mols-Linien og i Bornholmstrafikken, da disse navigatørgruppers arbejdsvilkår var dem, der mindede mest
om lodsernes.
Sammenfaldet ligger bl.a. i, at der er tale om dygtige navigatører med skibsførererfaring
og særlig erfaring
med besejling af netop de snævre, danske farvande. Færgekaptajnernes vagtmønstre mindede også meget
om lodsernes forhold, selvom lodserne har et større antal arbejdstimer og en fleksibilitet, der betyder, at
deres arbejdsgiver fra dag til dag, og uden varsel, kan fastlægge deres arbejdstid.
Lodsernes løn er derfor ikke for høj i forhold til det arbejde de udfører og de kompetencer det kræver. Lige
så lidt som en overlæge kan flyve et F-16 jagerfly, eller en departementschef kan sejle en 350 meter lang
olie- og kemikalietanker sikkert gennem dansk farvand, forebygger ulykker til søs og sikre beskyttelsen af
det danske havmiljø.
Vi ser frem til en god debat.
Med venlig hilsen
Bjarne Cæsar Jensen
Formand Danske Lodser
40 50 54 06
[email protected]
Fritz Ganzhorn
Direktør Søfartens Ledere
21 42 13 06
[email protected]