Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt
1369905_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. maj 2013
Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 176 stillet af udvalget den 23. april
2014 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for den forventede størrelse på det forsynings-
bidrag, der skal betales ved lodsning af et skib af given størrelse, herunder
udviklingen i forhold til i dag.
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 27 vil der alene blive opkrævet et
forsyningsbidrag, såfremt det viser sig, at der er behov for at kompensere
DanPilot for, at virksomheden er pålagt forsyningspligt. En kompensation
vil være relevant i tilfælde af, at der er et dokumenteret underskud på at
udføre forsyningspligten, samt når det kan dokumenteres, at udgifterne til
at udføre forsyningspligten overstiger de fordele, som DanPilot har i kraft
af hhv. sin status som forsyningspligtleverandør og stærke markedspositi-
on.
Såfremt der viser sig at være grundlag for en kompensation, vil udgifterne
hertil blive finansieret ved, at Søfartsstyrelsen opkræver et forsyningsbi-
drag fra relevante lodserier. Forsyningsbidraget vil blive fastsat på de
årlige finanslove og vil blive opkrævet med hjemmel i L176’s § 22a
stk.
1.
Størrelsen af et evt. forsyningsbidrag kan ikke fastlægges på nuværende
tidspunkt. Det skyldes, at størrelsen af bidraget vil være afhængig af om-
fanget af den evt. kompensation af DanPilot. Det kan dog oplyses, at et
evt. forsyningsbidrag forventes fastlagt med udgangspunkt i bl.a. størrel-
sen af de skibe, der lodses, samt længden på lodsningen. Det svarer til de
principper, der i dag gælder for fastsættelsen af DanPilots priser i den
såkaldte takstbekendtgørelse. Endvidere kan det oplyses, at et evt. forsy-
ningsbidrag vil blive fastlagt i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i
lodsloven.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk