Høringssvar vedr. forslag til ændring af Lov om en CityringGenerelle bemærkningerKøbenhavns Kommune har den 27. februar 2014 modtaget Trans-portministeriets høring af udkast til lovforslag til Lov om ændring afLov om en Cityring, med anmodning om, at eventuelle bemærkningertilsendes Transportministeriet senest den 27. marts 2014.Københavns Kommune hilser forslaget til lovændring velkomment ogopfordrer til, at det vedtages hurtigst muligt. Lovforslaget sikrermulighederne for at implementere de udvidede arbejdstider somBorgerrepræsentationen tiltrådte 19. juni 2013. Borgerne og projektetstår i dag i en vanskelig situation, da reguleringsgrundlaget har vist sigat være uklart og har givet anledning til ændringer af rammerne forprojektet undervejs og usikkerhed om naboernes forhold. Dertil harafgørelserne fra Natur- og Miljøklagenævnet medført skærpede kravtil både beregningsmetoder og detaljeringsniveauet i påbuddene derudstedes. Endelig har de seneste måneder vist nye uklare snitflader iforhold til anden lovgivning (fx Byfornyelsesloven mv.).Metrobyggeriet er på en række byggepladser på vej ind i en megetstøjende anlægsfase, hvorfor det er særligt afgørende, at lovforslagets”nabopakke” hurtigt bliver gennemført af hensyn til de berørte naboer.Der opfordres derfor til, at denne del af lovforslaget, som ikke er medafsæt i det miljømæssige regler, om muligt forelægges Folketinget påbehørig vis til separat vedtagelse snarest muligt, og ikke afventer enfornyet VVM, som der alene er behov for i forbindelse med andre deleaf lovforslaget. Det er vigtigt, at Metroselskabet løfter opgaverneknyttet til nabopakken umiddelbart efter, at denne træder i kraft.Der bør ikke være borgere, der stilles ringere efter de nye regler iforhold til eksisterende regler om kompensation og genhusning. Lige-ledes er det vigtigt for Københavns Kommune, at det sikres, at derikke sker modregning i sociale ydelser for modtaget kompensation.Det er vigtigt for byens borgere og kommunen som miljø- og tilsyns-myndighed, at den nye bekendtgørelses rammer for miljøbelastningenbliver gennemsigtige og præcise i deres indhold og omfang. Derforbør udstedelsen af generelle rammer for metrobyggeriets miljøbelast-ning ske snarest muligt med inddragelse af såvel Københavns Kom-

mune som Frederiksberg Kommune udover embedslægen ogMiljøministeriet.Københavns Kommune anbefaler, at det også i den fremtidige regule-ring sikres, at metrobyggeriet i en miljømæssig sammenhæng lever optil princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi, somi nuværende påbud.For at sikre, at interimsperioden – altså fra nu og frem til vedtagelseaf lovforslag og udstedelse af de fornødne forskrifter – skal være såkort som mulig med behørig overholdelse af alle formalia, vilKøbenhavns Kommune opfordre transportministeren til at foranledigemiljøministeren til at udnytte den allerede eksisterende bemyndigelse ivandforsyningslovens § 78, stk. 5 frem for at skulle afvente en supple-rende VVM for at vedtage lovforslaget § 14 c. stk. 1 in fine. Dette ilyset af, at kommunen forventes, at have meddelt de nødvendigegrundvandssænkningstilladelser i løbet af foråret og altså inden de nyeregler forventes at træde i kraft.Hidtidig regulering i Københavns KommuneTeknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har løbende,indenfor de gældende juridiske og reguleringsmæssige rammer, til-stræbt en effektiv udstedelse af påbud på baggrund af Metroselskabetsansøgninger og samt et effektivt tilsyn med byggeriet af Cityringen.Det er ikke Københavns Kommunes opfattelse, at KøbenhavnsKommunes myndighedsbehandling har forsinket Cityringen. Detfremgår også af Metroselskabets notat til ejerne af 18. februar 2014, atentreprenøren i sommeren 2013 overfor Metroselskabet bekræftede, atCityringens tidsplan kunne overholdes under forudsætning af de afkommunerne besluttede udvidelser af arbejdstiderne.Indtil lovændringen er vedtaget og trådt i kraft kan og skal Køben-havns Kommune fortsat regulere byggeriet med påbud og tilladelser ioverensstemmelse med gældende regler, herunder også under hensyn-tagen til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.Tidligere regulering efter forskriftVed udarbejdelsen af VVM-redegørelse og indgåelse af kontrakt forCityringen var det forudsat, at støj fra byggeriet ville blive reguleretmed udgangspunkt i den kommunale forskrift for bygge- oganlægsvirksomhed.Den 1. juli 2012 blev den bekendtgørelse, som forskrifterne udstedes ihenhold til, ændret. Der blev indsat en ny specifik hjemmel til ud-arbejdelse af kommunale forskrifter for midlertidige bygge- oganlægsaktiviteter. Derfor vurderede Københavns Kommune, atMetroselskabets behov for langvarige tilladelser til udvidedeSide 2 af 13

støjgrænser og udvidede arbejdstider juridisk set ikke kunne rummesinden for dispensationsmulighederne i den gamle forskrift.På denne baggrund vedtog Borgerrepræsentationen en revideret, nyforskrift for bygge- og anlægsaktiviteter den 11. oktober 2012, somkun omfatter midlertidige aktiviteter. Store langvarige projekter somCityringen er derfor ikke omfattet af den nye forskrift. KøbenhavnsKommune har derfor anvendt bestemmelserne i miljøbeskyttelses-lovens § 42 til regulering af støjgenerne fra projektet.Frederiksberg Kommune er, på baggrund af en drøftelse medMiljøstyrelsen, gået over til en regulering som omfatter både brug afforskrift og miljøbeskyttelseslovens § 42. Særligt støjende aftenakti-viteter reguleres således efter § 42. Øvrige aktiviteter reguleres forsatefter en kommunal fastsat forskrift.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelserNatur- og Miljøklagenævnet har den 5. februar 2014 fundet, atKøbenhavns Kommunes ”Rammer for udmøntning af BR-beslutningom fremskyndelse af anlægsarbejderne i Cityringen” burde have væretmiljøvurderet og at påbud udstedt i henhold til disse rammer derfor erugyldige. Transportministeriet har med brev af 9. oktober 2013 oplyst,at spørgsmålet om miljøvurdering, men ikke VVM, blev genstand forprøvelse i Natur- og Miljøklagenævnet og ikke i Transportministeriet,som anført i Transportministeriets brev af 27. juni 2013. Det skalbemærkes, at ”Rammer for udmøntning af BR-beslutning omfremskyndelse af anlægsarbejderne i Cityringen” er et frivilligt tilveje-bragt administrationsgrundlag og er derfor ikke en forudsætning for, atKøbenhavns Kommune kan udstede påbud efter miljøbeskyttelses-lovens § 42.VVM-redegørelse og miljøvurderingI lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 4 og 5 foreslås fremgangsmåden forudarbejdelse af supplerende VVM-redegørelser og eventuelt gennem-førelse af fornyet miljøvurdering ændret.Supplerende VVM-redegørelseDen supplerende VVM-proces belyser de miljømæssige konsekvenserved det nye reguleringsregime og giver mulighed for høring ogborgerinddragelse.Det er positivt, at der med lovforslaget tilstræbes større klarhed om-kring VVM- og miljøvurderingsprocessen for ændringer af byggerietaf Cityringen.Københavns Kommune ser frem til at blive inddraget i høringen overden supplerende VVM vedrørende de udvidede arbejdstider som blevtiltrådt af Borgerrepræsentationen 19. juni 2013. Ligeledes er detvigtigt for Københavns Kommune det af den supplerende VVM-Side 3 af 13

redegørelse fremgår, hvor og hvilke forudsætninger der er ændret iforhold til den oprindelige VVM-redegørelse.Det er desuden vigtigt for Københavns Kommune, at afledte konse-kvenser ved det ændrede reguleringsregime, fx ændrede vilkår forlastbilkørsel til og fra byggepladserne og trafikafvikling i øvrigt iforbindelse med anlægsprojektet behandles i den supplerende VVM-redegørelse.Afgrening til NordhavnDet fremgår af lovforslaget, at de foreslåede bestemmelser om udste-delse af regler om forurening og gener fra byggepladserne, kompen-sation mv. også vil finde anvendelse på anlægget af afgreningen tilNordhavn. Desuden fremgår det, at de foreslåede regler om supple-rende miljømæssig vurdering af ændringer i anlægget af Cityringenikke gælder for afgreningen til Nordhavn. Denne opdeling er efterKøbenhavns Kommunes opfattelse uhensigtsmæssig.Transportministeriet bør have kompetencen til, eksempelvis gennemsupplerende miljømæssige vurderinger, i forbindelse med udstedelsenaf regler om forurening og gener fra byggepladserne, også at tage stil-ling til eventuelle ændringer i udførelsen af afgreningen til Nordhavn.Det kan fx ske ved, at den foreslåede § 3, stk. 6 også kommer til atgælde afgreningen til Nordhavn. På den måde sikres, at alle City-ringens arbejdspladser inkl. afgreningen til Nordhavn, fremadrettethåndteres ens. Endvidere er det Købehavns Kommunes opfattelse, aten eventuel etablering af et afgreningskammer for metro til Sydhavnbør være omfattet af den foreslåede § 3 stk. 6.Generelle rammer for metrobyggeriets miljøbelastningMed bestemmelserne i lovforslagets § 14 a, stk. 1 og 2 bemyndigestransportministeren til helt eller delvist at sætte bestemmelserne imiljøbeskyttelsesloven samt regler og afgørelser i medfør heraf ud afkraft. Det fremgår således, at Københavns og Frederiksberg Kommu-ner herefter ikke længere har opgaven med at regulere de enkeltebyggepladser og faser i byggeriet individuelt efter miljøbeskyttelses-lovens regler. I stedet vil transportministeren fastlægge generelle ram-mer for metrobyggeriets miljøbelastning i en bekendtgørelse. Køben-havns Kommune bemærker, at regulering af de enkelte byggepladserikke kun omhandler støj, men også støv, luft, vibrationer, kapitel 5anlæg, muck, jord, affald, kemikalier og grundvand.Det er vigtigt for byens borgere og kommunen, som miljø- ogtilsynsmyndighed, at den nye bekendtgørelses rammer bliver gennem-sigtige og præcise i deres indhold og omfang.

Københavns Kommune anbefaler, at det også ved regulering vedbekendtgørelse sikres, at Metroselskabet lever op til princippet omanvendelse af den bedste tilgængelige teknologi.Det er Københavns Kommunens miljømyndigheds erfaring, at derforsat vil kunne opstå situationer, hvor Metroselskabet har brug for atkunne få dispensation fra fastlagte rammer grundet særlige byggetek-niske, sikkerhedsmæssige eller fremdriftsmæssige udfordringer. Kom-munen vil derfor opfordre til, at det klart vil fremgå af bekendtgørel-sen, at det er transportministeren som vil kunne dispensere fra defastsatte rammer i loven eller i regler udstedt med hjemmel i lovens §14 a.Københavns Kommune skal anbefale, at der ved udnyttelse af bemyn-digelsen til at fastsætte rammeforskrifter indarbejdes bestemmelserom egenkontrol og regelmæssig afrapportering heraf til tilsynsmyn-dighederne.Det fremgår af bemærkningerne, at reglerne skal gælde specifikt forCityringens 21 byggepladser. For en ordens skyld bør det fremgå, atbestemmelserne gælder hele byggeriet af Cityringen, inklusiv tunnelerog de kommende 3 byggepladser på Nordhavnsafgreningen.MiljøbeskyttelseslovenKøbenhavns Kommune skal påpege, at følgende gener og forurenings-kilder umiddelbart reguleres af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven;støj,støv, luft, vibrationer, kapitel 5 anlæg, muck, jord, affald, kemika-lier og grundvand.StøjDe faktiske ansøgninger fra Metroselskabet har vist et behov for atfastsætte støjgrænser for de enkelte byggepladser og aktiviteter væ-sentligt højere end de vejledende grænseværdier og oplysninger omstøjniveauer, som indgik i Metroselskabets ansøgning om udvidetarbejdstid i foråret 2013.Københavns Kommune skal anbefale, at der ved fastsættelse af støj-grænser lægges vægt på de betydelige gener fra aften- og natarbejde,som arbejdet påfører naboerne, og at støjen særligt i nattetimernebegrænses mest muligt. Her bør det haves for øje, at det vil være van-skeligt at føre et effektivt tilsyn med aktiviteter på de enkelte bygge-pladser, såfremt der kun fastsættes støjgrænser og ikke tilsvarende, ihvert fald i aften og nattetimerne, reguleres på aktiviteter.Anvendelse af visse entreprenørmaskiner medfører tydeligt hørbaretoner. Det er på denne baggrund, at der indgår et tone- og impulstillægpå 5 dB(A) i de fastsatte støjgrænser. Såfremt tone og impulstillæggetfastholdes, er Københavns Kommune er enig i, at der ikke er behovSide 5 af 13

for at fastsætte en særlig grænse for lavfrekvent støj, da den lavfre-kvente støj indgår i det samlede støjbillede.Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at en forskriftsgrænseværdier så vidt muligt vil basere sig på kendte vejledendemaksimale grænseværdier. Dette ville medføre, at der i praksis fast-sættes støjgrænser for byggepladser i intervallet mellem 60 dB(A) og70 dB(A) i dagperioden (kl. 07.00 – 18.00) på hverdage, mens derfastsættes væsentligt lavere støjgrænser uden for dette tidsrum, ca. 40dB(A). I disse værdier er indeholdt et evt. tillæg for toner og impulser.De faktiske ansøgninger fra Metroselskabet har imidlertid vist et be-hov for at fastsætte støjgrænser for de enkelte byggepladser og akti-viteter væsentligt højere. Således udføres der aktiviteter på en rækkebyggepladser i dagtimerne, der medfører et støjbidrag på mellem 85dB(A) og 95 dB(A), medens der i aftentimerne ansøges om støj-niveauer på indtil 90 dB(A). På enkelte byggepladser er der endvidereansøgt om tilladelse til natarbejde med et støjbidrag på indtil 84dB(A). De her anførte støjværdier indeholder et 5 dB(A) tillæg fortoner og impulser. Kun meget få aktiviteter på de enkelte bygge-pladser medfører et støjbidrag, der ligger indenfor rammerne af devejledende grænseværdier.Der synes ikke at være overensstemmelse mellem ønsket om, at reg-lerne udstedt af transportministeren tager udgangspunkt i metodikken,som fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, ”Beregning afekstern støj fra virksomheder” og det forhold, at der ikke længere skaludarbejdes individuelle støjredegørelser (prøvningsrapporter) for deenkelte byggepladser, som det fremgår af lovforslagets bemærkningertil de enkelte bestemmelser.Københavns Kommune skal anbefale, at der ved udnyttelse af bemyn-digelsen til at fastsætte rammeforskrifter indarbejdes bestemmelserom egenkontrol og regelmæssig afrapportering heraf til tilsynsmyn-dighederne.Støv, luftforurening og vibrationerKøbenhavns Kommune skal ved fastsættelse af generelle grænse-værdier for disse forureninger anbefale, at eventuelle grænseværdierfastsætte på baggrund af de bedst muligt forureningsbekæmpendeforanstaltninger.Særligt ved vibrationer bør der tages konkrete hensyn til påvirknin-gerne af naboer, således at varige skader, herunder bygningsskader,undgås. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at sådanneskader ikke er dækket af kompensationerne indeholdt i lovforslagets §14 b, hvorfor det bør overvejes om der kan fastsættes regler for enhurtig adgang til få behandlet sådanne erstatningssager. I den forbin-Side 6 af 13

delse kunne det også entydigt fastlægges, om sådanne sager skal rettesmod hovedentreprenør eller Metroselskabet.Også i forhold til disse forureninger bør rammeforskriften indeholdebestemmelser om egenkontrol og regelmæssig afrapportering heraf tiltilsynsmyndighederne.Kapitel 5 anlægKøbenhavns Kommune kan tiltræde, at disse anlæg fortsat skal god-kendes efter miljøbeskyttelseslovens almindelige regler.Jord/MuckKøbenhavns Kommune anbefaler, at regulering af affald fra projektetogså fremadrettet sker på baggrund af regler svarende tilmiljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser.AffaldKøbenhavns Kommune anbefaler, at regulering af affald fra projektetogså fremadrettet sker på baggrund af regler svarende til miljøbeskyt-telsesloven med tilhørende bekendtgørelser.Kemikalier, anvendelse i undergrund og i forbindelse med vandDen i lovforslagets § 14 c, stk. 3 indsatte bestemmelse kan lovtekniskindføjes i lovforslagets § 14 a, og der kan indsættes bestemmelse om,at afslag på tilladelser eller vilkårene for en tilladelse også efter disseregler kan indbringes for miljøministeren eller den, som miljøministe-ren bemyndiger hertil.Københavns Kommune anbefaler, at regulering af anvendelsen afkemikalier i undergrund og i forbindelse med vand også sker på bag-grund af regler svarende til miljøbeskyttelsesloven med tilhørendebekendtgørelser. I miljøbeskyttelsessammenhæng er det et centraltelement, at der bliver foretaget screening af indholdsstofferne i deansøgte produkter med henblik på en vurdering af risici for jord- ellergrundvandsforureninger.Grundvand, reinfiltration, tilslutning til kloak og udledning tilvandområderDet bør overvejes, om tilladelser til reinfiltration, tilslutning til kloakog udledning til vandområder, som alle meddeles efter miljøbeskyt-telseslovens regler, rettelig bør indskrives i lovforslagets § 14 a.Københavns Kommune er enig i, at krav og foranstaltninger til be-skyttelse af grundvandet og omgivelserne skal fastsættes efter reglersvarende til de nuværende i miljøbeskyttelsesloven med tilhørendebekendtgørelser.Lovforslagets § 14 c synes ikke at indeholde bestemmelser, der gene-relt ophæver vandforsyningsloven, svarende til lovforslagets § 14 a,Side 7 af 13

stk. 2 for miljøbeskyttelseslovens vedkommende, og der kan derforopstå regelsammenstød.Som anført ovenfor foreslår Københavns Kommune derfor, at bestem-melsen alene omfatter grundvandsarbejder og tilladelser til boringerefter bestemmelserne i vandforsyningsloven.For at sikre, at interimsperioden – altså fra nu og frem til vedtagelse aflovforslag og udstedelse af de fornødne forskrifter – skal være så kortsom mulig med behørig overholdelse af alle formalia, vil KøbenhavnsKommune opfordre transportministeren til at foranledige miljømini-steren til at udnytte den allerede eksisterende bemyndigelse i vand-forsyningslovens § 78, stk. 5 frem for at skulle afvente en supplerendeVVM for at vedtage lovforslaget § 14 c. stk. 1 in fine. Dette i lyset af,at Kommunen forventes, at have meddelt de nødvendige grundvands-sænkningstilladelser i løbet af foråret og altså inden de nye reglerforventes at træde i kraft.

Tilsyn og sanktioner

Københavns Kommune har siden den udvidede arbejdstid blevetigangsat i sommeren 2013 ført et intensivt tilsyn med metrobygge-pladserne. Således har Center for Miljøbeskyttelse gennemført ca.4.400 tilsyn frem til medio marts 2014. I perioden er der afgivet 28stop ordre, hvor arbejdet er blevet stoppet på foranledning af tilsyns-medarbejdere. Endvidere har tilsynet medført en række indskærpelserog to politianmeldelse for manglende overholdelse af påbud til regu-lering af støj.TilsynKøbenhavns Kommune finder det afgørende af hensyn til naboerne ogmiljøet, at der skabes muligheder for at gennemføre et effektivt tilsynog sikre retshåndhævelse omkring metrobyggeriet.Det bør holdes for øje, at det vil være vanskeligt at føre et effektivt til-syn med aktiviteter på de enkelte byggepladser, såfremt der kun fast-sættes støjgrænser og ikke tilsvarende, i hvert fald i aften og natte-timerne, reguleres på aktiviteter.Københavns Kommune anbefaler, at regler svarende til hele miljø-beskyttelseslovens kapitel 9 og vandforsyningslovens kapitel 10 og 11med tilhørende bekendtgørelser, eventuelt i tillempet form, dannergrundlag for det fremtidige tilsynsarbejde.Københavns Kommune anbefaler desuden, at der ved udnyttelse afbemyndigelsen til at fastsætte rammeforskrifter indarbejdesbestemmelser om egenkontrol og regelmæssig afrapportering heraf tiltilsynsmyndighederneSide 8 af 13

Klager over tilsynKøbenhavns Kommune ser også, at der i lovforslaget er et behov for,at det fremgår klart, hvortil der kan klages over støj fra byggeriet ogover det tilsyn, som udføres af kommunerne. Det bør fremgå, om derkan klages til Statsforvaltningen eller anden statslig myndighed overkommunernes tilsyn.SanktionerI lovforslagets § 14 a stk. 3 fremgår det, at Transportministeriet læg-ger op til, at der ved manglende overholdelse af forskrifternes reglerkan fastsætte straf i form af bøder. Kommunen finder, at sanktionerfor manglende overholdelse er et vigtigt håndhævelsesinstrument, ogsanktionerne må nødvendigvis være af en karakter og af et omfang, sådet i realiteternes verden har en præventiv effekt. Kommunen vilderfor opfordre til, at sanktionerne bliver af væsentlig karakter og atdet samtidig overvejes om, der i de fremtidige regler kan indsættes etbødekatalog.I forhold til retshåndhævelse anbefales det, at der fastsættes regler ommulighed for udstedelse af administrative bødeforlæg svarende tilregler i fx arbejdsmiljølovens § 82 a.Herudover kunne det overvejes at fastsætte regler svarende indholds-mæssigt til Miljøbeskyttelseslovens § 73, stk. 3 i tillempet form,således at indberetningen sker til ejerkredsen på regelmæssig basis. Ensådan ordning ville medføre, at ejerkredsen fik indberetning om til-synsvirksomheden, herunder resultaterne af målinger og undersøgelsersamt om overtrædelser af regelsættet.I tillæg til ovenstående omkringfinder Københavns kommune endeligt,

at det kunne være formålstjenligt også at undersøge andre instrumen-ter, der kunne bidrage til en bedre fælles forståelse mellem de forskel-lige aktører omkring rammerne for anlægsbyggeriet. Derfor kan detforeslås, at Transportministeriet i et kommende regelgrundlag indfø-rer, at ved væsentlige overskridelser eller ved gentagne overskridelsevil Transportministeriet tage ansvar for at indkalde Metroselskabet ogkommunerne til drøftelser omkring de opståede problemstillinger.NabopakkenImplementeringKøbenhavns Kommune vil som nævnt indledningsvis opfordre til, attiltagene i nabopakken implementeres snarest muligt af hensyn til deberørte naboer. Københavns Kommune vil i denne forbindelse hen-lede opmærksomheden på, at det er afgørende, at Metroselskabetsikrer, at selskabet har de nødvendige ressourcer til hurtigt og effektivtat behandle de sager, der vil opstå efter nabopakken.Forhold til byfornyelseslovgivningenSide 9 af 13

På baggrund af lovforslagets bestemmelser, det brede folketingsflertal,som angiveligt står bag forslaget, og de processuelle forhold som gørsig gældende i forbindelse med en kondemnering, er det vurderet, aten kondemnering vil være uproportionel. Sagsbehandlingen efterbyfornyelsesloven vedr. eventuel kondemnering af boliger berørt afmetrobyggeriet er således stillet i bero. Ressortministeriet er orienteretom kommunens vurdering.Hjemmelsgrundlag for kommunal anvisning af boligerDer bør indsættes en supplerende hjemmel for at sikre, at kommunener berettiget til at anvende såvel de boliger, som kommunen haranvisningsret til efter almenboligloven, som lejligheder, kommunenfår til rådighed efter byfornyelsesloven, til genhusning af naboerberørt af metrobyggeriet efter lovforslaget § 14 b stk. 2.Kommunen påregner at kunne anvende de boliger, som er ”til overs”,når kommunens gældende forpligtelser til boligsocial anvisning oganvisning i forbindelse med byfornyelse, er anvendt. Det drejer sigformentlig om ca. 800 boliger af forskellig størrelse, pris og beliggen-hed, der vil være til rådighed. Der må i forlængelse heraf tages for-behold for, at kommunen kan skaffe et tilstrækkeligt antal boliger, dermatcher de genhusningsberettigedes ønsker/behov, efter almenbolig-loven og byfornyelsesloven. Alternativt må der tilvejebringes boligerpå det private udlejningsmarked.Det bør præciseres, at alle omkostningerne til genhusning betales afMetroselskabet herunder honorar til genhusningsadministratoren,husleje, tomgang, flytteudgifter, istandsættelse ved fraflytning mm.Metroselskabet skal hæfte direkte overfor kommunen for udgifterne.Kommunen påregner at administrere genhusningen efter de retnings-linjer og den praksis, der gælder for midlertidig genhusning i forbin-delse med byfornyelsen.De genhusningsberettigede forudsættes at opnå kommunens tilladelseefter boligreguleringslovens § 47 til at tage to boliger i den sammekommune i anvendelse.Kommunen kan endelig opfordre til, at det overvejes, hvorvidt det erhensigtsmæssigt at undtage nabopakkens bestemmelser, såfremt nabo-generne alene pågår i dagtimerne eller om der for særlige tilfælde ogsåbør være en mulighed for, at lovens regler finder anvendelse ved foreksempel særlige støjgener over en længere periode, uanset at dettealene sker i dagtimerne.Tilsyn med lejlighederEndelig bør vilkårene for og tilsynet med de genhusede naboerstomme lejligheder præciseres. Tilsynet med at boligen ikke benyttestil beboelse eller lejes ud til anden side bør præciseres, herunder omSide 10 af 13

boligerne til kan anvendes i erhvervsmæssigt øjemed. Dette bør umid-delbart være et forhold mellem ejeren/beboeren og Metroselskabet, daMetroselskabet yder den pågældende erstatning til beboeren.KompensationerSom oplyst indledningsvist, lægger Københavns Kommune vægt på,at der ikke bør være borgere, der stilles ringere efter de nye regler iforhold til eksisterende regler om kompensation og genhusning.Københavns Kommune forventer, at flere borgere vil være berettigedetil genhusning eller til kompensation efter de nye regler end efter degældende regler, også i betragtning af, at der foreslås afsat betydeligtflere midler til formålet.”Fx fremgår det af lovforslaget, at tillægget for toner og impulser på5dB(A) ikke skal indgå i de fastsatte støjgrænser. KøbenhavnsKommune vurderer, at dette kan medføre, at kredsen af kompensa-tionsberettigede indsnævres i forhold til i dag.Det fremgår af bemærkningerne, at kompensationer efter gennem-førelse af lovforslaget skal opgøres på baggrund af de maksimalt til-ladte støjniveauer og at kredsen af kompensationsberettigede naboerogså fremadrettet skal fastlægges på baggrund af støjudbredelseskort.Københavns Kommune lægger vægt på, at nye støjudbredelsesbereg-ninger ikke må give anledning til, at allerede tilbudte og indgåedekompensationsaftaler justeres i nedadgående retning, da dette vilskabe usikkerhed om den enkelte borgers situation.Københavns Kommune anbefaler, at der fastsættes regler om de boli-ger, som vil være berettiget til kompensation på baggrund af støjud-bredelseskort fra to eller flere byggepladser. I den forbindelse bør detovervejes hvilken konsekvenser det skal have, at en ændring af støj-forholdene på en byggeplads ikke nødvendigvis har samme virkningpå den anden eller de andre byggepladser.Af bemærkninger fremgår, at kompensationen alene fastsættes påbaggrund af støjen, men også omfatter samtlige gener forbundet medmetrobyggeriet, herunder gener i form af støj, støv, lys vibrationer,muddersprøjt, manglende ventilation, mv.Københavns Kommune anbefaler, at de kommende regler også tagerhøjde for den situation, at boliger kan rammes af naboretlige generuden at være generet af støj. Eller den situation, at boligen liggerinden for støjudbredelseskortets rammer, men i den nedre ende for såvidt angår støj, samtidig er udsat for en meget væsentlig anden gene,som efter almindelige naboretlige regler vil berettige til en højereerstatning.Side 11 af 13

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at hvis der åbnes op for fxen højere støj end den, der ligger til grund for den hidtil udbetaltekompensation justeres kompensationen, fra det tidspunkt hvor ændrin-ger træder i kraft. Det er uklart om tilsvarende finder anvendelse,såfremt støjniveauet bliver lavere.Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at kompensationer forud-sættes udbetalt månedsvis forud. I henhold til Ekspropriationskom-missionens principbeslutning af 10. juli 2013 udbetales førstegangskompensationer 3 måneder forud, hvilket giver berørte beboere frihedtil at vælge afværgeforanstaltning. Københavns Kommune anbefaler,at denne ordning videreføres.Kontanthjælp§ 14 b, stk. 5, henviser til kompensation og beløb ydet ved genhusningefter § 14 b, stk. 1 og 2, der forudsætter, at der indgås en aftale mel-lem Metroselskabet I/S og den berørte beboer. Hvis en sådan aftaleikke kan indgås, kan beboeren indbringe sagen for Ekspropriations-kommissionen, jf. 14 b, stk. 3. Da § 14 b, stk. 3, udgør en selvstændighjemmel for Ekspropriationskommissionens afgørelser vil en eventuelmerkompensation eller et merbeløb ved genhusning ifølge lovforsla-gets nuværende udformning ikke være beskyttet mod modregning iborgerens kontanthjælp eller andre formue- eller indtægtsafhængigesociale ydelser.Det samme gælder, såfremt Ekspropriationskommissionens afgørelserindbringes for Taksationskommissionen, eller såfremt borgeren ved etefterfølgende civilt søgsmål får tilkendt en erstatning efter dansk retsalmindelige erstatningsregler.§ 14 b, stk. 5, bør derfor udformes således, at bestemmelsen ogsåomfatter kompensation og beløb for gener ved anlæg af Cityringentilkendt i medfør af § 14 b, stk. 3, samt kompensation eller beløbtilkendt af Taksationskommissionen eller ved de almindelige dom-stole, jf. lovforslagets § 17 b.Skattetekniske forholdKøbenhavns Kommune anbefaler, at bestemmelsen i lovforslagets §14 b, stk. 5 in fine også regulerer allerede udbetalte kompensationerfor gener i forbindelse med anlægget af Cityringen.Endvidere anbefaler Københavns Kommune, at det afdækkes områdigheden over to beboelser ved en borgers benyttelse af genhus-ningsmuligheden kan have utilsigtede skattemæssige konsekvenser.Uenighed, afgørelser om kompensation m.v.I afsnittet om ”uenighed, afgørelse om kompensation mv.” fremgårdet, at borgerne også fremadrettet skal have mulighed for at indbringeSide 12 af 13

uenigheder med Metroselskabet for Ekspropriationskommissionen.Det bør overvejes, om der kan findes alternativer til denne prøvelses-adgang Da kompensationer fremadrettet agtes fastsat ved lov eller medhjemmel i lov er forholdet mellem Metroselskabet og berørte borgere ikkelængere reguleret af naborettens regler. Særligt da det af bemærkningernefremgår, at Ekspropriationskommissionen er forpligtet til at behandle sagermed udgangspunkt i Cityring-loven og de regler om kompensation, somtransportministeren udsteder.I den forbindelse bør det klarlægges om,

naborettens almindelig regler sættes ud af kraft, således at hvis enborger ligger indenfor kredsen af erstatningsberettigede, så er denneborger afskåret fra at kræve erstatning efter de almindelige naboretligeregler. Såfremt dette ikke er tilfældet bør det klarlægges omspørgsmålet erstatning efter naborettens almindelige regler kan prøvesadministrativt eller spørgsmålet alene kan indbringes for domstolene.Københavns Kommune anbefaler, at klager behandles smidigt, inden-for rimelig tid og uden væsentlige udgifter for de berørte borgere.Ekspropriationskommission har i orienteringen ”Kort om Ekspropria-tionskommissionens principafgørelse om aften- og døgnarbejde påMetroCityringen” oplyst, at skulle sagerne håndteres traditioneltindenfor naboretten, ville alle berørte beboere individuelt skulle ind-bringe deres sag for Ekspropriationskommissionen med et langvarigtsagsforløb til følge. Det samme må antages at gøre sig gældende veduenigheder. I og med at kredsen af erstatningsberettigede forventeligudvides med lovforslaget, ville sagsbehandlingen muligvis bliveendnu længere.AfslutningKøbenhavns Kommune uddyber gerne ovenstående bemærkninger ogbidrager gerne til arbejdet med at udforme de reguleringsmæssigerammer for metrobyggeriet på baggrund af de hidtidige erfaringer.På grund af tidsfristen for afgivelse af høringssvar sendes forvaltnin-gens foreløbige høringssvar til Transportministeriet med forbehold forBorgerrepræsentationens godkendelse. Københavns KommunesØkonomiudvalg godkendte høringssvaret på sit møde 25. marts 2014og Borgerrepræsentationen forventes at behandle sagen på sit mødeden 10. april 2014.