Transportudvalget 2013-14
L 177 Bilag 10
Offentligt
1377745_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 25
Talepapir til samrådsspørgsmål E, F og G
[Det talte ord gælder]
Tak for ordet
Tak for ordet.
Med udvalgets tilladelse vil jeg besvare
spørgsmålene E, F og G under ét.
Spørgsmål E, F og
G
Spørgsmål E: Ministeren bedes i
forbindelse med Københavns
Kommunes høringssvar vedr. ny
regulering af byggeriet af Cityringen
redegøre for, om ministeren ikke finder
det bekymrende, når det påpeges, at der
”kan opstå
tvivl om grundlaget for
reguleringen og for naboernes
mulighed for at modtage
kompensationer”, og om ministeren
fortsat fastholder, at støjgrænsen er 60
dB(A) og ikke 70 dB(A)?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0002.png
Side 2 af 25
Spørgsmål F: Ministeren bedes oplyse,
hvordan ministeren forholder sig til, at
Københavns Kommune i sit høringssvar
vedr. ny regulering af byggeriet af
Cityringen konstaterer, ”at
støjberegningerne i den supplerende
VVM-redegørelse og
Byggepladsbekendtgørelsen afviger fra
de støjberegninger, der anvendes i
forbindelse med Københavns
Kommunes udstedelse af påbud for
arbejdet.”,
og om dette forhold ifølge
ministeren ikke skaber en voldsom
usikkerhed for hele
myndighedshåndteringen på området?
Spørgsmål G: Ministeren bedes oplyse,
om han ikke finder, at København
Kommunes høringssvar vedr. ny
regulering af byggeriet af Cityringen
ikke sår kraftig tvivl om hele grundlaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0003.png
Side 3 af 25
for vurderingen af støjniveauet, når det
af høringssvaret fremgår, ”at der
hverken i den supplerende VVM-
redegørelse,
Byggepladsbekendtgørelsen eller
Nabopakkebekendtgørelsen indgår
tillæg på 5dB(A) for toner
og impulser.”,
og hvad ministeren har tænkt sig at
gøre for at sikre, at dette tillæg for
fremtiden indgår i sagsbehandlingen?
Svar på
spørgsmål E, F og
G
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at
Københavns Kommune endnu ikke har
afgivet et høringssvar over den
supplerende VVM-redegørelse og de to
udkast til bekendtgørelser.
Så vidt jeg er orienteret, vil Københavns
Kommunes Borgerrepræsentation
behandle det udkast til høringssvar, som
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0004.png
Side 4 af 25
spørgsmålene E, F og G tager
udgangspunkt i, på et møde senere i
denne måned, så det er altså alene et
udkast til Københavns Kommunes
høringssvar, der nu ligger på
kommunens hjemmeside.
Både samrådsspørgsmål E, F og G
vedrører forhold, som jeg allerede har
belyst adskillige gange tidligere over for
udvalget, men jeg svarer gerne igen her
på samrådet.
Jeg vil nu gennemgå forskellene på de
støjgrænser, der vil være gældende, hvis
lovforslaget vedtages, og de støjgrænser,
der findes i Københavns Kommunes
påbud.
Overordnet er forskellene
dels
begrundet i støjgrænsernes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0005.png
Side 5 af 25
beregningsforudsætninger og
dels
i den
måde, tone- og impulsstøj håndteres på.
De vigtigste forhold vedrørende
beregningsforudsætningerne
er
følgende:
For det første
er der forskel på
placeringen af de såkaldte støjkilder
altså maskiner, kraner osv. Det skyldes,
at det ikke i alle tilfælde er muligt
allerede nu at fastlægge, hvor
støjkilderne konkret vil blive placeret.
Arbejdet er jo ikke planlagt ned i de
mindste detaljer endnu.
Hvis der viser sig at være behov for at
ændre placeringen af disse støjkilder
senere, kan det blive nødvendigt med en
ny beregning. Det gør vi i givet fald, for
grundlaget for kompensationerne skal
selvfølgelig være korrekt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0006.png
Side 6 af 25
For det andet
er der på
tunnelarbejdspladserne ved Øster
Søgade, Nørrebroparken og
Tømmergraven en særlig fase med
tunnelarbejde. Aktiviteterne i denne fase
har været i drift i Nørrebroparken i et
stykke tid allerede, og forholdene på
tunnelarbejdspladserne er meget
ensartede og foregår over en længere
periode. Det betyder, at det er muligt at
bruge de faktiske målinger af støjen.
Derfor er den støj, som udgør den
samlede støj fra f.eks. portalkranerne på
byggepladsen beregnet ud fra de faktiske
målte støjniveauer i Nørrebroparken. De
højeste målte støjniveauer fra
støjovervågningen er således omregnet
til et støjniveau for de tre kraner, når de
er placeret over hullerne i toppladen.
Det er i denne position, de larmer mest.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0007.png
Side 7 af 25
Dette giver et mere præcist billede af den
reelle støj fra disse kilder.
Ved hjælp af disse kildestyrker er
støjudbredelsen omkring
tunnelarbejdspladserne i
Nørrebroparken og ved Øster Søgade
herefter beregnet med samme støjmodel
som for stationsarbejdspladserne.
Denne beregningsmetode er af DELTA
Akustik, som er et uafhængigt
akustikfirma, vurderet at kunne give en
retvisende beregning af facadestøjen.
Men den adskiller sig altså fra den
beregningsmetode, der ligger til grund
for støjberegningerne i kommunens
påbud.
Nu vil jeg så som lovet gennemgå den
særlige problematik omkring
impulsstøj.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0008.png
Side 8 af 25
Problemstillingen om impulsstøj handler
om, at forskellige former for støj har
forskellig gene- og helbredseffekt, selv
om de har det samme støjniveau i dB(A).
For et givet støjniveau må
byggepladsstøj således antages at være
mere forstyrrende end andre former for
støj med et tilsvarende støjniveau.
Det såkaldte impulstillæg på 5 dB(A)
udgør én måde at håndtere dette forhold
på. Med impulstillægget tages der
hensyn til, at den oplevede genevirkning
ved byggestøj er større end
genevirkningen ved støj, som ikke
indeholder impulser, ved at tillægge den
målte byggestøj et impulstillæg på 5
dB(A). Impulstillægget er med andre ord
ikke en støjpåvirkning, der måles, men
et tillæg til den målte støj, der er udtryk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0009.png
Side 9 af 25
for den større gene af denne type støj i
forhold til mere jævne støjpåvirkninger.
Der er imidlertid også andre måder at
tage hensyn til dette forhold på. Det
afgørende spørgsmål er,
om der er
taget hensyn til impulsstøjen på en
passende måde.
Dette gælder i alle de sammenhænge,
hvor støjtal indgår: Det gælder den i
VVM-redegørelsen beskrevne forventede
støj, det gælder den i støjgrænsen
fastsatte tilladte støj, og det gælder i
forhold til de kompensationer
(kompensationsbeløb og genhusning),
der gives naboerne.
Og jeg tager så det første af disse
spørgsmål først:
Er der taget hensyn
til impulsstøj i den supplerende
VVM-redegørelse?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0010.png
Side 10 af 25
Her skal man være opmærksom på, at de
tal, der er angivet i den supplerende
VVM-redegørelse for
støjpåvirkningerne, herunder på
støjkortene for de enkelte byggepladser,
er de rene beregningstal fra den
anvendte støjmodel. Det fremgår af
afsnittet om beregningsforudsætninger,
at der ikke er givet noget tillæg for
hørbare toner eller impulser fra
byggestøjen.
Der er imidlertid på ingen måde i den
supplerende VVM-redegørelse lagt skjul
på den højere genevirkning ved
byggestøj som følge af dens indhold af
impulser. Dette fremgår klart af afsnittet
om gener og helbredsvirkning af støj.
Hvis man ønsker en opgørelse af støjen
inklusive impulstillæg på 5 dB(A), kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0011.png
Side 11 af 25
man uden videre tillægge 5 dB(A) til alle
de støjværdier, der er anført i VVM-
redegørelsen. Det gælder både
støjværdierne i selve redegørelsen og
støjværdierne på støjkortene i
redegørelsens bilag.
Og nu til det andet af de tre spørgsmål
om impulsstøj:
Er der taget hensyn
til impulsstøj ved fastsættelsen af
støjgrænser?
De støjpåvirkninger, der er anført i
VVM-redegørelsen, er beregnet på
baggrund af de støjkilder, som skal
bruges til arbejdet i de pågældende
byggefaser ved anvendelsen af den bedst
mulige teknologi (altså BAT eller Best
Available Techniques).
Den støjgrænse, der fastlægges i
kommunernes påbud eller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0012.png
Side 12 af 25
dispensationer, og som efter lovens
vedtagelse vil blive fastlagt af
transportministeren i en bekendtgørelse,
udgør grundlaget for det efterfølgende
tilsyn. Den faktiske støjpåvirkning måles
ved nærmeste nabobygning, og det
kontrolleres, at den faktiske støj ikke har
overskredet støjgrænsen.
Hvis støjgrænsen opgøres med tillæg for
impulsstøj, skal den fastlægges 5 dB(A)
højere end den beregnede værdi. I så
fald vil der tilsvarende i forbindelse med
tilsynet skulle lægges 5 dB(A) til de
målte støjværdier. Tillægget for
impulsstøj har dermed ikke nogen
betydning for, om entreprenøren
overholder støjgrænsen eller ej.
I de seneste påbud, som Københavns
Kommune har givet, er støjen i henhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0013.png
Side 13 af 25
til Natur- og Miljøklagenævnets
forskrifter opgjort inklusive et
impulstillæg på 5 dB(A).
F.eks. er støjgrænsen i påbuddet af 23.
april 2014 for Marmorkirken opgjort til
80 dB(A) om aftenen. Men i påbuddets
afsnit om håndhævelse anføres det, at de
udførte støjmålinger skal sammenholdes
med en støjgrænse på 75 dB(A), altså
uden impulstillæg. Dette skyldes, at
støjtallene fra målestationerne ikke
indeholder noget impulstillæg.
Det har således ingen reel betydning for
håndhævelsen, om støjgrænsen opgøres
med et impulstillæg. Tilsynet med, om
entreprenørerne overholder
støjgrænserne, afhænger med andre ord
ikke af, om støjen opgøres med eller
uden tillæg for impulsstøj. Der skal blot
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0014.png
Side 14 af 25
være konsistens mellem den måde,
støjgrænsen og den faktiske støj opgøres
på.
Og nu til det tredje spørgsmål om
impulsstøj:
Er der taget hensyn til
impulsstøj ved fastsættelsen af
kompensationer?
Impulsstøj har betydning for omfanget
af kompensation til naboerne, idet der
skal tages hensyn til, at byggestøj som
nævnt er mere generende end f.eks.
vejstøj. Det forhold, at byggestøj typisk
har et større indhold af impulser, er
derfor også indgået ved
Ekspropriationskommissionens
fastlæggelse af erstatningerne.
Ekspropriationskommissionen har
behandlet en klage fra en nabo, som
mente, at der som følge af Natur- og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0015.png
Side 15 af 25
Miljøklagenævnets afgørelser om
impulstillæg burde fradrages 5 dB(A) fra
de erstatningsberettigende støjniveauer
ved opgørelse af erstatningsbeløbene i
henhold til kommissionens tidligere
principbeslutning om
erstatningsniveauer. Her skal man være
opmærksom på, at en sænkning af de
erstatningsberettigende støjniveauer
med 5 dB(A) har samme virkning som
en forøgelse af den målte støj med 5
dB(A) gennem et impulstillæg.
I sin beslutning af 4. februar 2014
skriver kommissionen: ”Det vil ikke være
korrekt at sænke de støjniveauer, som
kommissionen tidligere har fastsat med
f.eks. 5dB for at kompensere for
impulsstøjen, idet kommissionen ved
fastlæggelsen af støjgrænserne /
erstatningsniveauerne allerede har taget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0016.png
Side 16 af 25
højde for, at der er tale om anlægsstøj,
herunder bl.a. impulsstøj.”
Ekspropriationskommissionens siger på
den baggrund direkte i sin beslutning, at
der ”i givet fald [ville]
ske en
overkompensation af beboerne”.
De støjberegninger, der er udført i
forbindelse med den supplerende VVM-
redegørelse, danner grundlag for
fastlæggelsen af de fremtidige
kompensationsniveauer frem til
afslutningen af anlægsarbejderne.
Kompensationsniveauerne følger
Ekspropriationskommissionens
principbeslutning, der som nævnt
eksplicit tager højde for, at der er tale
om anlægsstøj. Hvis der herudover blev
givet et særskilt tillæg for tone- og
impulsstøj, ville tone- og impulsstøjen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0017.png
Side 17 af 25
med andre ord blive indregnet i
kompensationen to gange.
Som jeg tidligere har bemærket, har
Københavns Kommune ikke afgivet et
høringssvar over VVM-redegørelsen, og
jeg kan derfor i sagens natur ikke
kommentere kommunens høringssvar
som sådan.
Med hensyn til samrådsspørgsmål G kan
jeg dog konstatere, at der med
lovforslagets ordning tages hensyn til
impulsstøj i den sammenhæng, hvor det
er relevant for naboerne, nemlig i
forhold til den kompensation, de får
udbetalt i medfør af lovforslaget og
nabopakkebekendtgørelsen.
For så vidt angår samrådsspørgsmål F
må jeg desværre konstatere, at
spørgeren har citeret det pågældende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0018.png
Side 18 af 25
afsnit i Københavns Kommunes udkast
til høringssvar særdeles selektivt. Det,
der fremgår af side 2 i udkastet til
høringssvar er følgende
og jeg citerer:
”Københavns Kommune konstaterer, at
støjberegningerne i den supplerende
VVM-redegørelse og
Byggepladsbekendtgørelsen afviger fra
de støjberegninger, der anvendes i
forbindelse med Københavns
Kommunes udstedelse af påbud for
arbejdet. Afvigelserne vurderes at
skyldes bl.a. ændrede
beregningsforudsætninger i form af
antal støjkilder, støjkildernes art,
kildestyrker, driftstider, bevægelige
støjkilder på støjkildernes ruter på
byggepladserne samt midlingstider.” –
citat slut.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0019.png
Side 19 af 25
Det, der fremgår af citatet, er med andre
ord på linje med, hvad jeg har redegjort
for i en række af mine besvarelser af
udvalgets spørgsmål til lovforslaget og
hvad der også er udførligt redegjort for i
den supplerende VVM-redegørelse
nemlig at en række
beregningsforudsætninger mv. i den
supplerende VVM-redegørelse er
anderledes end de
beregningsforudsætninger, der ligger til
grund for Københavns Kommunes
påbud.
Endelig kan jeg ligeledes med hensyn til
samrådsspørgsmål E konstatere, at
spørgsmålet er baseret på et yderst
selektivt citat fra Københavns
Kommunes udkast til høringssvar.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0020.png
Side 20 af 25
Det afsnit i udkastet til høringssvar, som
er citeret i samrådsspørgsmål E, lyder i
sin fulde ordlyd som følger
og jeg
citerer:
”I det omfang at beregningsmetoden
afviger fra Miljøstyrelsens vejledning om
måling og beregning af ekstern støj, bør
det fremgå klart af bekendtgørelserne.
Københavns Kommune finder det
væsentligt, at der i beskrivelsen af de
fremtidige støjeffekter fra byggepladsen
og reguleringen i
Byggepladsbekendtgørelsen og
Nabopakkebekendtgørelsen foreligger et
sammenhængende grundlag, så der ikke
kan opstå tvivl om grundlaget for
reguleringen og for naboernes mulighed
for at modtage kompensationer.” –
citat
slut.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0021.png
Side 21 af 25
Jeg kan blot sige følgende: Jeg er
fuldstændig enig i, at der ikke må kunne
opstå tvivl om grundlaget for
reguleringen og for naboernes mulighed
for at modtage kompensationer. Netop
derfor reguleres disse spørgsmål
indgående i de udkast til
nabopakkebekendtgørelse og
byggepladsbekendtgørelse, der er sendt i
høring.
I øvrigt må jeg understrege, at det er
hensigten, at der til brug for Københavns
Kommunes tilsyn med overholdelsen af
støjgrænserne ved Nørrebroparken
stilles en række sanktioner til rådighed
med henblik på håndhævelse af, at
støjgrænserne bliver overholdt.
Hvis støjgrænsen for byggepladsen ved
Nørrebroparken, som det er hensigten,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0022.png
Side 22 af 25
sættes til 60 dB(A) om natten, vil
tilsynsmyndigheden kunne gribe ind
over for byggeriet, såfremt støjen om
natten overstiger 60 dB(A) (målt som
gennemsnit i den mest støjende halve
time). Hvis støjgrænsen sættes til 70
dB(A) inklusive et impulstillæg på 5
dB(A), vil tilsynsmyndigheden først
kunne gribe ind, hvis støjen om natten
overstiger 65 dB(A) (ligeledes målt som
gennemsnit i den mest støjende halve
time). En højere støjgrænse vil således
give Metroselskabets entreprenører en
frihed til at støje mere.
Det er klart, at hvis støjgrænsen
fastsættes højere, vil der efter
bestemmelserne i det fremsatte
lovforslag blive givet mere
kompensation. Men der vil samtidig
også blive mere støj, fordi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0023.png
Side 23 af 25
entreprenørerne vil kunne tilrettelægge
deres arbejde efter den højere
støjgrænse.
Jeg agter ikke at fastsætte højere
støjgrænser for byggepladserne end
absolut nødvendigt.
Hvis det alligevel skulle vise sig, at
Metroselskabet selv med anvendelsen af
den bedste tilgængelige teknologi ikke
kan overholde de støjgrænser, der
fremgår af den supplerende VVM-
redegørelse, og det skulle vise sig
nødvendigt at hæve støjgrænserne, vil
metrobyggepladsernes naboer blive
berettigede til kompensation i forhold til
den højere støjgrænse
og det med
tilbagevirkende kraft for hele den
pågældende anlægsfase. Naboerne har
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0024.png
Side 24 af 25
med andre ord sikkerhed for, at de opnår
den fulde kompensation.
På denne baggrund er der altså absolut
ingen grund til at fastsætte for høje
støjgrænser
tværtimod. For høje
støjgrænser vil nemlig føre til en unødigt
høj støjbelastning af
metrobyggepladsernes naboer.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der på
mit initiativ nu foretages en gennemgang
af alle byggepladsernes støjmålere.
Denne gennemgang udføres af det
uafhængige akustikfirma DELTA
Akustik.
Denne gennemgang forventes færdig,
inden det nye regelsæt for Cityringen
hvis lovforslaget vedtages
træder i
kraft og har til hensigt at sikre, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377745_0025.png
Side 25 af 25
støjmålerne er placeret så korrekt som
muligt og måler støjen fra byggepladsen
ved den mest belastede facade eller
nabo.