Transportudvalget 2013-14
L 177
Offentligt
1376840_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. juni 2014
2014-1970
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L177
Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lignings-
loven, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hen-
ning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 50:
Hvor mange overtrædelser af gældende støjgrænser skal der til, før end tilsy-
net, henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune, kan udstede forbud
mod aktivitet på byggepladserne - altså et regulært byggestop?
Svar:
Det er op til tilsynsmyndighederne at føre tilsyn med, at Metroselskabet, entre-
prenøren og dennes underentreprenører overholder det støjniveau, der fastsæt-
tes i Byggepladsbekendtgørelsen.
Tilsynsmyndighederne skal ligeledes vurdere, hvorvidt det fastsatte støjniveau
har været overtrådt i sådan en grad, at det nødvendiggør en stillingtagen til, om
der skal udstedes forbud mod aktiviteter på en byggeplads.
Det er ikke muligt at sætte tal på, hvor mange overtrædelser der skal til, før et
forbud udstedes. Dette afhænger af den konkrete situation.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke