DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, GEUS, Danske Regioner, KL, Aalborg Portland A/S,Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,BL – Danmarks Almene Boliger, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, CONCITO, CopenhagenRessource Institute, DAKOFA, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,Dansk Erhverv, DPA-System, Dansk Standard, Danske Advokater, DANVA, Den DanskeLandinspektørforening, Det Økologiske Råd, DONG Energy, DTL, Dækbranchens Miljøfond,elretur, Energi – og olieforum, ERP Danmark, Finansrådet, Forbrugerrådet, FORCE Technology,Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunen (ENVINA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Forsikring og Pension, Friluftsrådet, GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace, Håndværksrådet,Informationscenter for Miljø & Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KommunaltekniskChefforening (KTC), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LWF(Lyskildebranchens WEEE-forening), Miljøbevægelsen NOAH, Nordgroup A/S, Parcelhusejerneslandsforening, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, RENE, Returbat,Teknologisk Institut, Vattenfall A/S og WWF Verdensnaturfonden.Desuden har Dansk Arbejdsgiverforening oplyst, at sagen falder uden for foreningens virkefelt, ogat den under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.Nedenfor er de indkomne høringssvar gengivet. For hvert punkt er også Miljøministerietsbemærkninger til høringssvarene anført, ligesom indarbejdedeændringer i lovforslaget som følge

Høringsnotat – Generelle bemærkninger

DIogAffalds- og Ressourceindustrienbeklager, at lovforslaget udsendes med en høringsfrist på 8hverdage.Affalds- og Ressourceindustrienfinder ikke, at det på det foreliggende grundlag kan vurderes, omen national kapacitetsforpligtelse er den rette løsning til at afbøde indførelse af afgift påbortskaffelse af farligt affald. Affalds– og Ressourceindustrien anfører desuden, at en række af defaktiske forudsætninger for lovforslaget forekommer at være usikre. F.eks. nævnes spildolie ogopløsningsmidler i sammenhæng med affald til og kapacitet til farligt affald til destruktion.Behandlingen af spildolie er 100 % konkurrenceudsat og består typisk i genanvendelse, ogopløsningsmidler anvendes typisk som brændsel på andre former for anlæg. Affalds- ogRessourceindustrien ser endvidere med bekymring på, hvor konkurrencedygtige de private aktørersordninger vil være i konkurrencen med kommunal indsamling til statsstøttet destruktion vedforbrænding.DIstøtter, at der indføres en mulighed for at udbyde en forsyningspligt til destruktion af farligtaffald. Endvidere finder DI det positivt, at anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppeom sikring af fortsat kapacitet til behandling af dansk farligt affald følges. DI’s støtte til reglerne erdog betinget af, at lovforslaget ikke har negativ indflydelse på konkurrencen på området, herunderskabelsen af monopoler eller de facto monopoler. DI finder endvidere, at det vil være uheldigt, hvisforsyningspligtaftalen fører til reduceret genanvendelse af farligt affald i Danmark.SWSstøtter lovforslaget, da udfasningen af afgiftsfritagelsen for farligt affald vil forringevirksomhedens driftsresultat med ca. 1,5 mio. kr. Da driftsoverskuddet de seneste år har været påca. 1 mio. kr., er virksomhedens eksistens truet.Dansk Affaldsforeningmener som udgangspunkt ikke, at der er behov for, at staten sikrerdestruktionskapacitet, idet Sverige og Tyskland ikke modsætter sig import af farligt affald fraDanmark til destruktion. Desuden har kommunerne og virksomhederne i princippet mulighed forat indgå længerevarende kontrakter med udenlandske anlæg og er dermed ikke påvirkede afsvingningerne på det europæiske spotmarked for bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding.Danmarks Naturfredningsforeningmener, at der er tale om statsstøtte til enkelte privatevirksomheder og har svært ved at forstå baggrunden herfor, da affald er en internationalhandelsvare, og det er muligt at afsætte og få behandlet farligt affald på udenlandske anlæg, somkan være geografisk tættere på virksomhederne end anlæg etableret i Danmark. DanmarksNaturfredningsforening mener, at det vil være langt bedre at stoppe kommunernes mulighed forbillig finansiering af kommunale affaldsforbrændingsanlæg samt at stille krav om, at farligt affaldskal forbrændes ved minimum 1.100 C.Miljøministeriets bemærkningerSom anført i lovforslaget har arbejdsgruppen anbefalet, at kapaciteten til bortskaffelse af farligtaffald ved forbrænding af hensyn til forsyningssikkerheden understøttes, da der er risiko for, atkapaciteten ikke vil blive udbudt, hvis de virksomheder, der kan stille kapacitet til rådighed, skalgøre det på markedsvilkår.Miljøministeriet er enigt i, at der i et vist omfang inden for Basel-konventionens ogTransportforordningens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1013/2006 af 14.juni 2006 om overførsel af affald) regler kan eksporteres farligt affald fra Danmark til destruktion iandre EU-lande. Der skal imidlertid for hver enkelt udførsel af farligt affald til andre landeindhentes forudgående samtykke fra den kompetente myndighed i det pågældende land. Detvurderes derfor, at den eksisterende kapacitet til destruktion af farligt affald i nærområdet ikke viludgøre et tilstrækkeligt og sikkert net til bortskaffelse af farligt affald produceret i Danmark.2

Nedlukning af den eksisterende danske kapacitet til forbrænding af farligt affald vil såledesindebære, at såvel større virksomheder som kommuner (med farligt affald fra husstande og mindrevirksomheder) ikke vil have den fornødne sikkerhed for en adækvat bortskaffelse af affaldet. Detindebærer, at der vil være risiko for en miljømæssigt mindre optimal affaldsbehandling samt øgedetransportomkostninger og dertil knyttede miljø- og klimaomkostninger. Endvidere vil der værerisiko for, at Danmark ikke kan bortskaffe farligt affald opstået akut i forbindelse med større uheld,fx kemikalieudslip.Miljøministeriet er enigt i, at det bør undgås, at indgåelse af kapacitetsforpligtelsesaftaler medføreren negativ indvirkning på konkurrencen og reduceret genanvendelse af affald i Danmark. Der vilblive indsat bestemmelser i aftalen med henblik på at modvirke, at det sker.Med hensyn til beskrivelsen af farligt affald til forbrænding (lovforslaget side 3) bemærkes, at der ertale om eksempler på fraktioner af farligt affald. Listen er således ikke udtømmende.

Almindelige bemærkninger, pkt. 2.2. Lovforslagets indhold

KapacitetsbehovDansk Affaldsforeninganfører, at det er væsentligt, at behovet for kapacitet i enforsyningspligtaftale er baseret på en valid opgørelse af, hvilke mængder der ikke kan behandlesandre steder, herunder hvilken samlet behandlingskapacitet der egentlig eksisterer – frem for atvære baseret på historiske og usikre affaldsdata. Det er foreningens opfattelse, at mængderne affarligt affald behandlet på de konventionelle affaldsforbrændingsanlæg har været stigende, og atdet er en udvikling, som fortsætter. Foreningen anbefaler pga. usikkerhed om mængder ogkapaciteter, at fastlæggelsen af behovet for kapacitet i forsyningspligtaftalen genovervejes.Dansk Affaldsforeningfinder, at omfanget af forsyningspligtaftalen bør være så smalt som muligt,således at det kun omfatter de affaldsfraktioner, som ikke kan håndteres på almindeligeaffaldsforbrændingsanlæg med tilladelse til forbrænding af farligt affald.Danmarks Naturfredningsforeninganfører, at virksomheder som Saint Gobain Weber ogRockwool forbrænder farligt affald og derfor bør medregnes ved beregning af kapaciteten tilforbrænding af dansk farligt affald.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet finder, at kapacitetsbehovet skal fastsættes til den maksimale nødvendigekapacitet med henblik på at sikre, at der er den fornødne kapacitet til rådighed til bortskaffelse afdansk farligt affald til destruktion ved forbrænding. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, atkapacitetsforpligtelsesudbyderne får eneret til eller er garanteret behandling af denne mængdefarligt affald. Som anført i lovforslaget har kapacitetsforpligtelsen alene til formål at sikre, at derogså fremover er kapacitet til bortskaffelse (destruktion ved forbrænding) af dansk farligt affald.Lovforslaget berører således ikke de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven ogaffaldsbekendtgørelsen, og kommunerne har fortsat anvisningsret- og pligt med hensyn til detfarlige affald, som skal forbrændes eller deponeres, i det omfang virksomhederne ikke er fritaget forbenyttelsespligten til den kommunale ordning for forbrændings- eller deponeringsegnet farligtaffald efter affaldsbekendtgørelsens regler.Det fastsatte kapacitetsbehov på 100.000 tons beror på et skøn over det maksimale behov forkapacitet til destruktion ved forbrænding af farligt affald og er fastsat på grundlag af oplysningerom bl.a. behandlede mængder farligt affald, som de senere år er bortskaffet i form af forbrændingpå specialiserede og konventionelle forbrændingsanlæg, oplysninger om eksporterede mængderanmeldepligtigt affald til bortskaffelse samt et estimat over beredskabskapacitet til håndtering affarligt affald genereret som følge af uheld.3

Da hensigten med lovforslaget er at sikre kapacitet til bortskaffelse af den samlede mængdedanskproduceret farligt affald, som skal destrueres ved forbrænding, finder Miljøministeriet, atogså de fraktioner af det farlige affald, som kan behandles på konventionelle forbrændingsanlæg,skal indgå i beregningen af kapacitetsbehovet.Derimod finder Miljøministeriet ikke, at farligt affald, som forbrændes af produktionsvirksomhedersom fx Saint Gobain Weber og Rockwool, skal medregnes i kapaciteten, da affaldet anvendes afvirksomhederne i forbindelse med produktionen af byggematerialer, og aftaget af affald derfor vilafhænge af markedet for byggematerialer, og da disse virksomheder ikke kan karakteriseres somdestruktionsanlæg. Hertil kommer, at de mængder farligt affald, som de pågældende virksomhederaktuelt aftager, under alle omstændigheder ikke vil påvirke vurderingen af kapacitetsbehovet.Kapacitetsforpligtelsesaftalen vil endvidere komme til at indeholde bestemmelser, som givermulighed for at justere minimumskapaciteten, såfremt beregningsgrundlaget eller det faktiskebehov ændrer sig væsentligt. Miljøministeriet finder derfor ikke, at der er behov for at reviderevurderingen af kapacitetsbehovet.UdvælgelseskriterierSWSanfører, at der ved indgåelse af en forsyningspligtaftale bør lægges vægt på, hvilke anlæg derkan behandle særlig farligt affald, hvilket bl.a. kræver højtemperaturanlæg, der sikrer størredestruktionseffektivitet. SWS er specialister i den særlige håndtering af farligt affald, hvorfor de børkomme i betragtning.Dansk Affaldsforeningmener ikke, at der skal stilles krav til anlæggets udformning (støtteanlæg tilforbehandling, højtemperaturslinjer osv.), men udelukkende om, at anlægget er godkendt til atforbrænde/destruere den pågældende fraktion. Metodefriheden er vigtig også set i lyset af, ataftalen lægger op til teknologiudvikling.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som sekretariat for Konkurrencerådetbemærker medhensyn til beskrivelsen af markedet, at det er vigtigt, at det ved tilrettelæggelsen af udbuddenesikres, at også de mindre aktører får mulighed for at konkurrere om forsyningspligten.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet vil inddrage høringsparternes bemærkninger ved tilrettelæggelsen af udbuddet ogudvælgelsen af kapacitetsforpligtelsesudbydere.Kapacitetsforpligtelsesaftalens indholdCO-industriefterspørger overvejelser om forsyningspligten og statens økonomiske forpligtelser,hvis forsyningspligtudbyderen går konkurs (eller fusionerer).DIfinder, at det ved udformningen af forsyningspligtsudbuddet må sikres, at der skabes klarevilkår for aftalens anvendelse.Dansk Affaldsforeningmener, at forsyningspligtaftalens indhold bør gøres offentligt tilgængelig, daden er finansieret og administreret af stat og kommuner.Miljøministeriets bemærkningerStatens misligholdelsesbeføjelser og forpligtelser m.v. i tilfælde af udbyderens konkurs eller fusionvil blive reguleret i aftalen.Miljøministeriet vil overveje, i hvilket omfang kapacitetsforpligtelsesaftalen kan gøres offentligttilgængelig, uden at dette strider mod hensynet til at beskytte udbyderens kommercielt følsomme4

oplysninger. Miljøministeriet bemærker i øvrigt, at kapacitetsforpligtelsen alene er finansieret afstaten over finansloven.Prissætning overfor kunderneAffalds- og Ressourceindustrienanfører, at principperne for prissætning afdestruktionskapaciteten overfor kunderne bør beskrives nærmere i lovbemærkningerne.CO-industrisavner en definition af, hvad en rimelig avance er i praksis, herunder om den skalforhåndsgodkendes.Miljøministeriets bemærkningerKravene til prissætningen overfor kunderne forventes fastsat til maksimalt omkostningerneforbundet med forbrændingen af det pågældende farlige affald med tillæg af en rimelig avance.Dette kan f. eks. ske efter lignende principper som principperne for beregning af varmepriserneefter varmeforsyningsloven. I prisen kan i så fald f. eks. indregnes nødvendige udgifter til energi,lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger somfølge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital. Dette vilblive præciseret i lovbemærkningerne.Det vil i aftalen blive defineret nærmere, hvad der skal forstås ved en rimelig avance. I denforbindelse bemærkes, at det ikke er intentionen med lovforslaget, atkapacitetsforpligtelsesudbyderen opnår en konkurrencefordel i forhold til andreaffaldsforbrændingsanlæg for farligt affald.Betalingen for kapacitetsforpligtelsenAffalds- og Ressourceindustrienanerkender, at der i lovforslaget opstilles betingelser forbetalingen for kapacitetsgarantien, der søger at sikre, at betalingen udelukkende anvendes påområdet destruktion af farligt affald, og dermed ikke på andre behandlingsteknologier på sammevirksomhed eller til indsamling af det farlige affald. Affalds- og Ressourceindustrien tvivler dog på,at disse betingelser er tilstrækkelige eller kan håndhæves effektivt. Al økonomisk støtte til en ellerflere virksomheder vil derfor i et eller andet omfang have en konkurrenceforvridende effekt.DIanfører, at der skal træffes de fornødne foranstaltninger til at sikre, at midler fra enforsyningspligtsaftale udelukkende anvendes på området destruktion af farligt affald, og dermedikke på andre behandlingsteknologier på samme virksomhed eller til indsamling af det farligeaffald. Dette bør sikres gennem passende foranstaltninger i udbuddet og i den efterfølgendeløbende kontrol af aftalen. DI er tilfredse med, at det af bemærkningerne til lovforslaget (side 6)fremgår, at det gennem særskilte regnskaber for de forsyningspligtomfattede aktiviteter sikres, atder ikke anvendes midler på andre områder.Dansk Affaldsforeningfinder, at håndteringen af evt. underskudsdækning bør præciseres, idetstørrelsen på investeringer ikke er sammenfaldende med egenkapital. Mulig forrentning afvirksomhedens egenkapital kan omfatte forhold, der er forsyningspligtaftalen uvedkommende,hvorfor denne formulering skaber usikkerhed omkring forståelsen.CO-industrisavner en definition af, hvad underskudsdækning og en rimelig forrentning er ipraksis, herunder om disse skal forhåndsgodkendes.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet er enigt i, at det skal sikres, at der alene ydes kompensation for den del afudbyderens underskud, som kan henføres til kapacitetsforpligtelsen. Aftalen vil sikre dette. Detforventes således bl.a. reguleret i aftalen, at udbyderen skal føre særskilte regnskaber for den del afvirksomhedens aktiviteter, som er omfattet af kapacitetsforpligtelsen, og den del, som liggerudenfor. Det forudsættes endvidere, at aftalen indeholder bestemmelser om opstilling af5

regnskaber og dokumentation for at sikre, at udbyderens regnskab og øvrige dokumentation kananvendes til at beregne betalingens størrelse. Med henblik på at imødegå en uhensigtsmæssigfordeling af omkostningerne mellem den del af virksomhedens aktiviteter, der er omfattet afkapacitetsforpligtelsen, og den del, der ligger uden for, forventes det reguleret i aftalen, at det er enbetingelse for udbetaling af kompensationen, at udbyderen giver Miljøstyrelsen fuld indsigt iregnskaber og øvrige relevante oplysninger for begge dele af anlægget.Miljøstyrelsen påser udbyderens overholdelse af aftalens vilkår, herunder at den aftalte kapacitet defacto er til rådighed, og at udbyderen ikke overkompenseres.Det vil i aftalen blive defineret nærmere, hvorledes underskudsdækningen beregnes samt, hvad derskal forstås ved en rimelig forrentning af egenkapitalen. I den forbindelse bemærkes, at det ikke erintentionen med lovforslaget, at udbyderen opnår en konkurrencefordel i forhold til andreaffaldsforbrændingsanlæg for farligt affald.Endvidere bemærkes, at aftalen vil indeholde bestemmelser, der sikrer mod, at virksomhederneoverkompenseres, f.eks. ved krav om tilbagebetaling, hvis omkostningerne ikke svarer til detbudgetterede.

Øvrige bemærkninger

Deponering af farligt affaldDIfinder det positivt, at anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe om sikring affortsat dansk kapacitet til behandling af farligt affald følges. DI forventer, at der på tilsvarende visfindes løsninger for deponering af farligt affald, der blandt andet vil sikre fortsat mulighed for atdrive shreddervirksomhed i Danmark. DI og branchen har ventet længe på disse løsninger, og DIfinder det yderst uheldigt, hvis afgiftstrykket i Danmark medfører, at det reelt ikke er muligt atdrive behandlingsanlæg til farligt affald på kommercielle vilkår i Danmark.Miljøministeriets bemærkningerAfgiften på deponering af farligt affald blev indført som en del afForårspakke 2.0.Afgiften veddeponering af farligt affald vil særligt belaste shredderbranchen, som har store mængder farligtaffald til deponering. Som følge heraf blev det i forbindelse med vedtagelse af afgiften på farligtaffald lovet, at shredderbranchens vilkår skulle vurderes nærmere. Resultatet af denne vurderingvar, at shredderbranchens vilkår ikke kan lempes alene ved ændringer af afgiften for deponering affarligt affald uden problemer i forhold til EU-retten. Derfor blev der efterfølgende nedsat enarbejdsgruppe, der skulle vurdere alternative løsningsmodeller, der ikke direkte er relateret tilafgiften eller indfasningen af denne.Arbejdsgruppen vurderede, at den samlet set bedste løsning var en ændring af godtgørelsesreglernefor deponering af farligt affald – LIFO-modellen.Som led i gennemførelse afAftale om en Vækstplanblev der i affalds- og råstofafgiftsloven på denbaggrund indsat bestemmelser om modregning i den afgiftspligtige mængde ved fraførsel af farligtaffald fra deponier. Herved opnås incitament til fraførsel af tidligere deponeret farligt affald, ogsamtidig nedsættes den økonomiske belastning for farligt affald, da der vil ske modregning iafgiftsbetaling ved fraførsel af tidligere deponeret farligt affald med den værdi, som affaldet varafgiftsbelagt med på tilførselstidspunktet.Desuden er der medVækstplan DKafsat en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 tilteknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomhederne. På den baggrund erder på finansloven for 2014 på Erhvervs- og Vækstministeriets område afsat kr. 12 mio. kr. til enpulje til teknologiudvikling og investeringsstøtte til shreddervirksomheder.6

Høringsnotat – ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning (kapacitet

til destruktion af farligt affald mv.)

Høringsnotat – Generelle bemærkninger

Almindelige bemærkninger, pkt. 2.2. Lovforslagets indhold

Øvrige bemærkninger