Forsvarsudvalget 2013-14
L 192
Offentligt
1372833_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. maj 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. maj 2014 stillet følgende spørgsmål 3 vedrørende L
192 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko-
laj Villumsen (EL).
Spørgsmål 3:
”Ministeren
bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der løser
følgende:
a) Hvordan kan definitionen af ”sikkerhedshændelser” ændres, så
den i stedet svarer til Beredskabsstyrelsens definition?
b) Hvordan kan det sikres, at offentligheden får indsigt i hvilke firmaer og
institutioner, som bliver tilkoblet?
c) Hvordan kan der strammes op på definitionen af ”nødvendigt”,
som anvendes
mange steder i lovforslaget?
d) Hvordan kan der sikres lognings- og notatpligt af personfølsomme oplysninger?
e) Hvordan sikres det, at der udelukkende er mulighed for opbevaring af
pakkedata i 14 dage?
f) Hvordan sikres det, at der udelukkende er mulighed for opbevaring af trafikdata i
12 måneder?
g) Hvordan sikres der vandtætte skodder mellem FE og Center for
Cybersikkerhed?
h) Hvordan sikres det, at Center for Cybersikkerhed får forbud mod at udlevere
oplysninger til andre efterretningstjenester?
i) Hvordan sikres der forbud mod at bryde kryptering uden dommerkendelse i tråd
med brevhemmeligheden?”
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Svar:
ad a)
Et forslag til ændring af definitionen af sikkerhedshændelse som anført i spørgsmålet
vil f.eks. kunne affattes således:
Til § 2
1) Nr. 1 affattes således:
»1)
Sikkerhedshændelse:
Elektroniske angreb rettet mod informations- og kommunikations-
teknologi, herunder computere, servere, netværk og tjenester, som er forbundet direkte
eller indirekte til internettet, med det formål at skade eller ødelægge informations- og kom-
munikationsteknologi, tilegne sig kontrol over styringen af informations- og kommunikati-
onsteknologi eller uretmæssigt at få adgang til data lagret på informations- og kommunika-
tionsteknologi.«
Indledningsvist bemærkes det, at Beredskabsstyrelsen ikke opererer med en egentlig defini-
tion af begrebet sikkerhedshændelse. Beredskabsstyrelsen har imidlertid i Nationalt Risiko-
billede af 9. april 2013 beskrevet en række karakteristika ved cyberangreb, og disse er an-
vendt ved affattelsen af ændringsforslaget.
Ændringsforslaget indebærer, at begrebet sikkerhedshændelser defineres mere snævert,
således at begrebet alene omfatter angreb på informations- og kommunikationssystemer,
men ikke trusler om sådanne angreb. Dette vil have som konsekvens, at Center for Cyber-
sikkerhed i medfør af lovforslagets § 3, stk. 1, alene vil have til opgave at opdage, analysere
og bidrage til at imødegå deciderede angreb. Centeret vil dermed i mindre grad få mulighed
for at foretage forebyggende arbejde ved at opdage, analysere og bidrage til at imødegå
trusler med henblik på at hindre angreb. Det kan endvidere være vanskeligt at fastslå,
hvornår en hændelse kan karakteriseres som et angreb.
Herudover indebærer ændringsforslaget, at en sikkerhedshændelse defineres som angreb
på informations- og kommunikationsteknologi, som er forbundet direkte eller indirekte til
internettet. Dette vil f.eks. have som konsekvens, at en hændelse, hvor et netværk, der ikke
er forbundet til internettet, ødelægges af en virus introduceret via en USB-nøgle, ikke kan
karakteriseres som en sikkerhedshændelse. Som eksempel på netværk, der ikke er forbun-
det til internettet, kan nævnes netværk, der anvendes til klassificeret kommunikation.
Den foreslåede definition vurderes endvidere at være vanskelig at benytte i praksis. Det vil
således som udgangspunkt være vanskeligt at påvise det subjektive element, som følger af
den foreslåede bestemmelse. En typisk sag i det nuværende GovCERT starter i dag ved, at
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der opstår en computergenereret alarm i sensornetværket. Det kan eksempelvis ske, hvis
der i en tilsluttet myndigheds internetkommunikation ses indikatorer på kommunikation fra
en ip-adresse, som er kendt for at sende malware. Grundlaget for at analysere data er såle-
des, at der er en formodning for, at der i den pågældende internetkommunikation findes
malware, og at det udgør en trussel. Det kan dog ikke uden en nærmere analyse af inter-
netkommunikationen konstateres, om der rent faktisk er tale om malware og endnu mindre,
om en eventuel malware har til formål at skade eller ødelægge informations- og kommuni-
kationsteknologi, tilegne sig kontrol over styringen af informations- og kommunikationstek-
nologi eller uretmæssigt at få adgang til data lagret på informations- og kommunikations-
teknologi.
På denne baggrund kan jeg ikke støtte et sådant ændringsforslag.
ad b)
Det følger allerede af lovforslaget (bemærkningerne til § 3), at Center for Cybersik-
kerhed regelmæssigt vil offentliggøre, hvilke myndigheder og virksomheder der efter § 3,
stk. 2 og 3, er tilsluttet netsikkerhedstjenesten.
Det følger endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 24, at oversigten også vil omfat-
te statistiske oplysninger om antallet af myndigheder og virksomheder, der midlertidigt er
tilsluttet netsikkerhedstjenesten.
Såfremt det også skal være en pligt at offentliggøre navnene på de midlertidigt tilsluttede
myndigheder eller virksomheder efter § 6, vil dette kunne fastsættes i Forsvarsudvalgets
betænkning over lovforslaget af et flertal i udvalget.
Det bemærkes, at jeg ikke kan støtte et sådant forslag, da den midlertidige tilslutning forud-
sætter, at der er tale om en begrundet mistanke om en sikkerhedshændelse. En midlertidig
tilslutning vil således primært være relevant i de tilfælde, hvor myndigheder eller virksom-
heder er udsat for et cyberangreb eller trusler herom. En liste over de midlertidigt tilsluttede
myndigheder og virksomheder vil derfor kunne anvendes som en liste over interessante an-
grebsmål. En liste med navnene på midlertidigt tilsluttede myndigheder og virksomheder vil
endvidere kunne føre til, at myndigheder og virksomheder af denne grund vil være tilbage-
holdende med at anmode om midlertidig tilslutning.
ad c)
Et krav om, at behandlingen af personoplysninger skal være nødvendig, anføres i lov-
forslagets § 10, nr. 2-6, § 11, stk. 2, nr. 3 og 4, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 3 og 4, § 14, § 15
og § 16, nr. 2.
En skærpelse af kravet
til f.eks. ”strengt nødvendigt”
skal således foretages i disse bestem-
melser (eller en del af disse).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nødvendighedskravet i lovforslagets §§ 10, 11, 12 og 14 svarer til det tilsvarende nødven-
dighedskrav i persondataloven.
Nødvendighedskravet i lovforslagets §§ 15 og 16 svarer til nødvendighedskravet efter den
gældende GovCERT-lov, jf. dennes § 4, stk. 1, og § 6, nr. 3.
Bl.a. på den baggrund kan jeg ikke støtte en skærpelse af kravet til f.eks. strengt nødven-
digt.
Udtrykket strengt nødvendigt anvendes i øvrigt heller ikke i danske lovbestemmelser, så vidt
det er Forsvarsministeriet bekendt. Hertil kommer, at et krav om nødvendighed er et restrik-
tivt kriterium.
ad d)
Et ændringsforslag om lognings- og notatpligt vil f.eks. kunne affattes således:
Til § 15
1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Center for Cybersikkerhed skal foretage logning i forbindelse med analyse af data
efter stk. 1.«
Forsvarsministeriet er enig i, at Center for Cybersikkerhed skal foretage logning i de tilfælde,
hvor en analytiker fra Center for Cybersikkerhed på baggrund af indgreb i meddelelses-
hemmeligheden foretager en analyse af data.
Det fremgår imidlertid allerede af bemærkningerne til lovforslagets § 24, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne i den årlige redegørelse skal medtage en statistik over antallet af
tilfælde, hvor en analytiker fra Center for Cybersikkerhed på baggrund af indgreb i medde-
lelseshemmeligheden har foretaget en analyse af data. Denne statistik skal desuden inde-
holde en overordnet kategorisering af, hvor alvorlige disse tilfælde har været. En sådan sta-
tistik forudsætter, at Center for Cybersikkerhed foretager logning af samtlige tilfælde, hvor
der i medfør af lovforslagets § 15, stk. 1, foretages analyse af data, ligesom centeret forud-
sættes at notere alvorligheden af de pågældende tilfælde. Det fremgår således allerede i
dag af lovforslaget, at Center for Cybersikkerhed skal foretage logning, og der er derfor ikke
behov for ændringsforslaget, jf. også besvarelsen af spørgsmål 8, sidste afsnit.
ad e og f)
Det forudsættes, at de i spørgsmålene anførte begrænsninger af opbevaringspe-
rioden kun skal gælde for data, der ikke knytter sig til en sikkerhedshændelse, og at æn-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dringsforslaget således går ud på at opretholde den gældende retstilstand. I så fald kan et
sådant ændringsforslag affattes således:
Til § 17
1) Stk. 2 affattes således:
»
Stk. 2.
Uanset at formålet med behandlingen ikke er opfyldt, jf. stk. 1, må
1) data, der knytter sig til en sikkerhedshændelse, højst opbevares i tre år, og
2) data, der ikke knytter sig til en sikkerhedshændelse, højst opbevares i 12 måneder for så
vidt angår trafikdata og højst 14 dage for så vidt angår pakkedata.«
For god ordens skyld bemærkes, at jeg ikke kan støtte et sådant ændringsforslag. Om be-
grundelsen herfor henvises til besvarelsen af spørgsmål 10 c.
ad g)
Et ændringsforslag om, at der skal være vandtætte skodder mellem Forsvarets Efter-
retningstjeneste og Center for Cybersikkerhed vil f.eks. kunne affattes således:
Til § 16
1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Data, der er omfattet af §§ 4, 6 og 7, må ikke gøres tilgængelige for den øvrige del
af Forsvarets Efterretningstjeneste.«
Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag.
Baggrunden herfor er, at Center for Cybersikkerhed ikke i forbindelse med et cyberangreb
vil kunne trække på de relevante ressourcer i den øvrige del af Forsvarets Efterretningstje-
neste, f.eks. i forbindelse med undersøgelser af den meget store andel af cyberangrebene
mod Danmark, som hidrører fra udlandet, og hvor Forsvarets Efterretningstjeneste som
udenrigsefterretningstjeneste vil kunne bidrage med en række værdifulde oplysninger, så-
fremt Center for Cybersikkerhed kan stille data til rådighed for tjenesten. Der henvises i øv-
rigt til besvarelsen af spørgsmål 7.
ad h)
Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste kan efter lovforslaget (§ 16, nr. 2)
ikke videregive data, der stammer fra civile danske myndigheder eller virksomheder, til
udenlandske efterretningstjenester. Tekniske data (trafikdata) kan dog videregives til uden-
landske netsikkerhedstjenester, fordi samarbejdet med disse netsikkerhedstjenester er af
afgørende betydning for beskyttelsen mod cyberangreb fra udlandet. Dette gælder også,
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
selv om en udenlandsk netsikkerhedstjeneste måtte være placeret i en efterretningstjene-
ste.
Videregivelse af tekniske oplysninger til udenlandske netsikkerhedstjenester må dog kun
ske, når der er begrundet mistanke om en sikkerhedshændelse, og hvis det er nødvendigt
for udførelsen af netsikkerhedstjenestens opgaver.
Netsikkerhedstjenesten må ikke videregive indholdet af internetkommunikation (pakkedata)
f.eks. indholdet af e-mails
til udlandet, heller ikke til en udenlandsk netsikkerhedstje-
neste.
I øvrigt gælder, at videregivelse af data vil være underlagt tilsyn af Tilsynet med Efterret-
ningstjenesterne.
På den anførte baggrund følger det således allerede af lovforslagets § 16, nr. 2, at Center
for Cybersikkerhed har forbud mod udlevering af oplysninger til andre efterretningstjene-
ster.
ad i)
Et ændringsforslag om et forbud mod afkryptering vil f.eks. kunne affattes således:
Til § 15
1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Center for Cybersikkerhed må ikke uden forudgående retskendelse foretage afkryp-
tering i forbindelse med analyse af data efter stk. 1.«
Det fremgår af bemærkningerne til GovCERT-lovens § 4 (L 197, 1. samling 2010-11), at
GovCERT som udgangspunkt ikke vil afkryptere en krypteret e-mail eller andet indhold af en
internetkommunikation. Den eneste undtagelse hertil er, hvis ikke-krypteret kommunikati-
on, som GovCERT har indsamlet via sensornetværket, indeholder en skadelig fil, f.eks. en
virus med et krypteret indhold. I dette tilfælde kan GovCERT afkryptere indholdet af filen for
nærmere at analysere virussen. GovCERT kan ikke foretage denne delvise afkryptering, hvis
hele kommunikationen er krypteret.
Ændringsforslaget indebærer således en skærpelse af den gældende ordning, idet Center
for Cybersikkerhed ikke uden retskendelse vil kunne afkryptere data i forbindelse med ana-
lyse af pakkedata, der er omfattet af lovforslagets §§ 4, 6 og 7
heller ikke, hvor der alene
er tale om en krypteret fil vedhæftet en ikke-krypteret kommunikation.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis Center for Cybersikkerhed ikke kan få adgang til at opdage skadelige filer i en krypteret
kommunikation, indebærer dette en meget væsentlig og meget uhensigtsmæssig begræns-
ning for Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste, særligt set i lyset af, at angribere
ofte anvender krypteret kommunikation for at søge at skjule cyberangreb.
Det kan i øvrigt oplyses, at hvis Center for Cybersikkerhed, som det foreslås i lovforslaget,
får mulighed for at foretage afkryptering, vil det alene være i situationer, der knytter sig til
en konkret sikkerhedshændelse.
Endvidere vil Center for Cybersikkerhed i sin årlige beretning om sin virksomhed beskrive de
omstændigheder, hvor det har været nødvendigt at foretage afkryptering.
Endelig kan det nævnes, at der efter lovforslaget ikke er adgang til at kræve de tilsluttede
myndigheders og virksomheders krypteringsnøgler udleveret. Der henvises herom til be-
mærkningerne til lovforslagets § 4.
Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der må foretages krypte-
ring, ikke er egnet til domstolsprøvelse. Det skyldes, at den krypterede internetkommunika-
tion i sagens natur ikke vil være læselig forud for en afkryptering, og idet det ofte ikke vil
være muligt at identificere en mistænkt, ligesom det ikke vil være muligt nærmere at fastslå
omfanget af og eventuelt formålet med det mulige angreb. Domstolene vil således reelt ikke
kunne foretage en nærmere prøvelse i denne type sager.
På den baggrund kan jeg ikke støtte et sådant ændringsforslag.
Det bemærkes i øvrigt, at et krav om retskendelse, før der må foretages afkryptering, vil
forudsætte, at der i bemærkningerne til lovbestemmelsen/lovteksten på en lang række
punkter vil skulle tages stilling til procesretlige spørgsmål i forbindelse med domstolsbe-
handlingen af en anmodning om afkryptering.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
7