Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194
Offentligt
1373357_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. maj 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 194), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
J.nr. 2014-0019696/2014-3813
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan man sikrer tilstrækkelig kapacitet i
rehabiliteringsteamene, hos de regionale sundhedskoordinatorer og i klinisk
funktion, så man undgår lange ventetider i sagsbehandlingen? ”
Endeligt svar:
Spørgsmålet har været rejst fra flere sider, og jeg har derfor foranlediget, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har drøftet problemstillingen med
Danske Regioner, de fem kliniske funktioner i regionerne, med KL og de seks
største kommuner. På dette møde var der en konstruktiv dialog mellem regioner og
kommunerne i forhold til den lægefaglige kapacitet i sygedagpengesagerne.
Danske Regioner og de kliniske funktioner tilkendegav, at de forventer at kunne
levere den fornødne kapacitet i forhold til reformens ikrafttræden, herunder i
rehabiliteringsteamene. KL og de seks kommuner kvitterede positivt for
regionernes tilbagemelding og tog det til efterretning uden yderligere
bemærkninger.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen