L 20 - 2013-14 - Bilag 3: Høringsnotat, fra kulturministeren

Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag om lov om mediestøtteKulturstyrelsen sendte den 2. maj 2013 et udkast til forslag til lov om mediestøtte ihøring med frist til torsdag den 30. maj 2013.Formålet med lovudkastet er at skabe grundlag for en ny støtteordning til trykteog skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets,som skal afløse de nuværende distributions- og projektstøtteordninger til dagbladeog dagbladslignende publikationer.I alt 48 organisationer m.v. har afgivet høringssvar, jf. bilag 1.I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar ogKulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige og redaktionelleforbedringer eller lignende er ikke gengivet. Forslag til ændringer for så vidt angårBladpuljen vil ikke blive medtaget i denne sammenhæng, daBladpuljebekendtgørelsen vil blive sendt i særskilt høring.Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.Ingen bemærkninger:Advokatrådet, Danske Universiteter, Forbrugerombudsmanden ogSamarbejdsforum for danske lyttere- og seerorganisationer (SLS).1. Generelle bemærkningerForslaget om lov om mediestøtte hilses generelt velkomment. Der er umiddelbart ide indkomne høringssvar en positiv indstilling over for, at støtteordningenomlægges fra distributionsstøtte til støtte til redaktionelt indhold uanset platform,ligesom der gives mulighed for, at internetmedier nu også kan komme ibetragtning til mediestøtte.I en del af høringssvarene bemærkes det dog, at lovudkastet og bemærkningerprimært afspejler det trykte omnibusmediemarked, og det fremhæves, at en stordel af originaljournalistikken sandsynligvis fremover vil komme fra nichemedier ogemneportaler, hvorfor det forventes, at mediebrugerne i stadig stigende grad vilsammensætte deres medieforbrug.Kulturministeriets kommentarer:Bemærkningerne giver ikke anledning til, at der skal foretages ændringer i degrundlæggende principper i lovudkastet.

2. KonkurrenceforholdDansk Magasinpresses Udgiverforening har fremført, at momsområdet ikke erberørt i den foreslåede lovgivning, hvorfor magasinerne og fritståendeinternetmedier stilles ringere i konkurrencen med dagbladene, som også harinternetudgaver og magasinlignende udgivelser. DI ITEK, GrafiskArbejdsgiverforening, Altinget, Dknyt og Aller Media har fremført tilsvarendesynspunkter.Det fremhæves tillige af Interessenetværkene for interaktive medier (FDIM) og forInteressentnetværket Specialmedierne (Specialmedierne), at magasinportaler ognichemedier skal kunne få direkte mediestøtte på lige fod med omnibusmedier ogdisses portaler, idet der konkurreres om de samme brugere. Det påpeges, at enligestilling af omnibusmedier og nichemedier vedrører flere af adgangskriterierne,så som en bred kreds af brugere, krav om kulturelt stof samt ejerskabskriterierne.FOA, Avisen.dk og TV 2/DANMARK A/S finder også, at ejerskabskriterierneskaber ulige konkurrenceforhold, jf. nedenfor under ejerskab.Søndagsavisen A/S har fremført, at lovudkastet lægger op til en forskelsbehandlingaf betalte aviser og gratisaviser på grund af kravene om levering på ens vilkår ihele landet samt om mindst 50 pct. redaktionelt stof. Søndagsavisen A/S finder, atdet er nødvendigt, at der er mellem 55 pct. og 65 pct. annoncer i en gratisavis, forat økonomien kan balancere, og at distribution uden for trafiksystemerne eller deudvalgte husstandsomdelingsområder er uforholdsmæssigt dyrt for en gratisavis.Berlingske Media anfører, at den permanente supplementsordning for de tryktemedier virker konkurrenceforvridende ved at tilgodese visse medier frem for andre,hvorfor den bør udfases over 3 år.Kulturministeriets kommentarer:Dagbladenes 0-moms ordning indgår ikke som en del af den politiske aftale ommediestøtten.Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.3. Levende billeder og lydProducentforeningen, Magasinet ATLAS, Third Ear og Batavia Media ApS anfører,at det forhold, at den nye mediestøtteordning er reserveret til skrevneinternetmedier, kan virke konkurrenceforvridende. Endvidere finder medieforskerErik Nordahl Svendsen, at betingelsen giver asymmetri mellem de private medierog DR, og at betingelsen kan give anledning til vilkårlige afgørelser, når det skalvurderes om eventuel lyd og billeder understøtter tekstindholdet og dermed ikkediskvalificerer mediet fra støtte.

Producentforeningen tilføjer, at udelukkelse af medier, der består af billeder og lydfra den nye mediestøtteordning er utidssvarende og i modstrid med aftalen mellemregeringen og Enhedslisten. Batavia Media ApS har tilsvarende synspunkt.FDIM, Specialmedierne, Dansk Magasinpresses Udgiverforening og DI ITEKfremfører, at de internetbaserede medier åbner for anderledes brug afmedieindhold fremover ved nye kombinationer af skrevne ord, levende billederm.m., hvorfor det anbefales at fjerne ordet ”skrevne” foran internetmedier.Magasinet ATLAS og Third Ear har tilsvarende synspunkt. Third Ear anførervidere, at begrænsningen er i modstrid med selve ideen med Innovationspuljen.Dansk Journalistforbund gør særligt opmærksomhed på, at netbaseredepublicistiske medier i stadig højere grad integrerer lyd og billeder, hvilket der isærbør være opmærksomhed på i forhold til Innovationspuljen.Boxer TV A/S fremhæver, at kravet bidrager til, at ordningen hurtigt forældes, ogudviklingen bør følges og ordningen tilpasses i forhold hertil. DanskJournalistforbund har tilsvarende synspunkt men anerkender, at den delvisplatformneutrale model forudsætter en adskillelse af støtte til skriftbaseredemedier og radio og tv.Kulturministeriets kommentarer:Der lægges ikke op til at udvide ordningen til audiovisuelle internetbaseredenyhedsmedier. Lovudkastet giver mulighed for at støtte skrevne internetbaseretnyhedsmedier, der primært består af tekstindhold. Billeder og lyd, eventuelt i formaf videoindslag kan indgå, hvis det understøtter tekstindholdet. Billeder og lyd kansåledes ikke i sig selv udgøre det indhold, der er en forudsætning for at opnåtilskud i henhold til loven.Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.Støtteordningen evalueres tre år efter lovens ikrafttræden blandt andet i lyset afudviklingen på mediemarkedet.4.

4.1 KulturAller Media, Grafisk Arbejdsgiverforening, FDIM, Specialmedierne, DanskMagasinpresses Udgiverforening og Forbrugerrådet kan ikke tilslutte sig, at denkulturelle vinkel indgår i kravet til det redaktionelle stof i alle støtteberettigedemedier. De anbefaler derfor, at Mediestøtteudvalgets formulering om, at detredaktionelle stof primært skal omhandle politiske og samfundsrelaterede emner.Alternativt foreslår FDIM, Specialmedierne og Forbrugerrådet at tilføje et ”eller”til lovteksten for så vidt angår de kulturelle temaer. Forbrugerrådet finder detuhensigtsmæssigt, at støtteordningen kan få indflydelse på stofvalget i etpublicistisk medie.Avisen.dk anfører, at indholdskravet om kulturelt stof ikke er i overensstemmelsemed intentioner i Mediestøtteudvalgets rapport. Ifølge Avisen.dk tages der ikke

tilstrækkeligt højde for, at publicistisk kvalitet med høj demokratisk værdi istigende grad leveres af nichemedier. Avisen.dk finder tillige, at hvis kravetfastholdes, kan det føre til ændrede koncepter og uhensigtsmæssige prioriteringer,der bl.a. vil udvande de enkelte mediers profil.Licitationen Byggeriets Dagblad finder, at lovudkastets krav om bred kultureldækning er at gå for vidt, og finder, at der vil skulle ske en tolkning af, hvad der erkultur, og hvad der ikke er kultur, idet der ellers er risiko for, at smagsdommeribliver afgørende for tildeling af støtte.Dagbladene og Altinget.dk er enige i, at det redaktionelle stof primært skalbehandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner. Altinget.dk finderdog, at sport, bolig, rejse og madstof ikke bør tælle med.Danske Fagmedier, DITEK, Motormagasinet og Samvirke finder, at kultur såvelsom politik og samfundsforhold generelt skal fortolkes så bredt som muligt for ikkeat komme til at sætte uhensigtsmæssige begrænsninger for mediestøtten.Dagbladet Børsen påpeger, at der er usikkerhed omkring definitionen ”kulturelletemaer” og ønsker, at kriteriet præciseres, således at det enten direkte står, at deringen ændring er i vurderingen af kriteriet eller, alternativt, hvis kriteriet skalforstås anderledes, at det ledsages af beskrivelse af mængdekrav og form.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder, at et nyhedsmedie i lighed med de gældende krav skalbehandle kulturelle temaer for at kunne modtage støtte. Det bemærkes, at derstilles relativt begrænsede krav for så vidt angår omfang m.v. af det kulturelle stof.Bemærkningerne har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.4.2 EjerskabArbejderen finder det tilfredsstillende, at det tidligere forslag om, at partiejedenyhedsmedier ikke skulle kunne modtage mediestøtte, er fjernet.Dagbladene finder, at grænsen for arbejdstager-, arbejdsgiver- ogbrancheorganisationers ejerskabsandel af et medie fjernes, så at der ikke kan givesstøtte til medier, der har tilknytning til denne form for organisationer uansetstørrelsen af ejerskabet.Dansk Journalistforbund, Avisen.dk, FOA, Ingeniørforeningen IDA, FDIM ogSpecialmedierne anfører, at ejerskabskriteriet – hvorefter der ikke kan gives støttetil nyhedsmedier, hvor en arbejdstager-, arbejdsgiver- eller brancheorganisationejer to tredjedele eller mere – strider imod mediestøttens formål om at fremme etalsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.

Avisen.dk, FOA, FDIM og Specialmedierne finder, at kriteriet skaber et uheldigtkonkurrenceforhold. FOA, FDIM og Specialmedierne finder, at kriteriet erdiskriminerende.Avisen.dk påpeger, at lovudkastet savner konsekvens og sammenhæng, idet dersamtidig er åbnet op for, at nyhedsmedier, der er partiejede, kan opnå mediestøtte.TV 2/DANMARK A/S finder det problematisk, at der ikke ydes tilskud tilnyhedsmedier, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner, offentligtfinansierede selskaber eller lignende, idet det alene er de formelle ejerforhold, derdermed afgørende for, om et medie kan opnå støtte eller ej. TV 2/DANMARK A/Sfinder, at det i stedet bør være afgørende, hvorledes et medie, der i øvrigt opfylderkriterierne for støtte, er finansieret. TV 2/DANMARK A/S finder, at bestemmelsener konkurrenceforvridende og i strid med mediestøttens formål.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet anerkender, at nyhedsmedier ejet med to tredjedele eller mere afarbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer også kan publiceremeriteret indhold om faglige emner, der er af relevans for den brede offentlighed.Ministeriet lægger imidlertid fortsat vægt på, at mediet har en vis uafhængighedaf bl.a. enkelte gruppers særinteresser.Bemærkningerne har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.4.3 ÅrsværkAntal redaktionelle årsværkDagbladene påpeger, at et medie som minimum skal have fem redaktionellemedarbejdere for at kunne give det redaktionelle stof tyngde nok. Endvidereanfører Dagbladene, at der er risiko for, at et mindstekrav på tre redaktionellemedarbejdere vil betyde, at mange små medier kan opnå støtte, hvilket vilreducere ordningen for de øvrige. Resultatet vil ifølge Dagbladene være, at en delaf produktionsstøtten gives til medier, der selv på kort sigt ikke er økonomiskbæredygtige.Samsø Posten finder, at kravet er vilkårligt og uden relevans for avisensredaktionelle virke med den begrundelse, at Samsø Postens 1,8 redaktionelleårsværk fuldt ud er i stand til at efterleve hensigten med produktionsstøtten, bl.a.fordi øvrige medarbejdere og ejere er med til at sikre et fagligt fællesskab. Bladetønsker på den baggrund en dispensationsmulighed.Ulønnede årsværkDagbladene anfører, at det kan være konkurrenceforvridende at medtælleulønnede årsværk, da det vil være svært for de medier, der har en lønnet stab atkonkurrere med de medier, som i høj grad benytter sig af frivillig arbejdskraft,samt at det vil udtynde produktionsstøtten for de medier, der producerer nyhedermed betalt arbejdskraft. Dansk Journalistforbund stiller sig kritisk over for

medregning af ulønnede årsværk med den begrundelse, at det reducerer denredaktionelle kapacitet.Netavisen Modkraft.dk påpeger, at værdien af de ulønnede årsværk skal kunneudløse tilskud.Sammensætning af årsværkKorrespondenterne påpeger, at deres forretningsplan bygger på, at alt indhold skalproduceres af freelancere for at sikre bredde i indholdet og for at kunne afdækkemange egne af verdenen, hvorfor de anbefaler, at freelancejournalister kanmedregnes i årsværk på lige fod med ulønnet arbejdskraft.Forbrugerrådet har udtrykt usikkerhed om omfanget af grupper af medarbejdere,der kan betragtes som redaktionelle årsværk. De ønsker at slå fast, atmedarbejdere, der arbejder fuldtid på mediet indgår i årsværkopgørelsen, uansetom de er journalister, testmedarbejdere, researchere etc.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer ilovudkastet.4.4 Andet vedrørende adgangskriterierSpecialmedierne, Danske Fagmedier, DI ITEK, Licitationen, Motormagasinet ogSamvirke anfører, at de ønsker indholdskriterierne defineret så bredt som muligt,og at forståelsen af, hvad der er politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaerbliver tolket bredt og ikke ud fra, hvordan traditionelle medier dækker dissetemaer.Søndagsavisen finder, at kriteriet om, at mediet skal have et indhold, hvor mindsthalvdelen er redaktionelt stof, bør afskaffes, da økonomien i en gratisavis er skruetsådan sammen, at over halvdelen af avisen skal være annoncer, for atannonceindtægterne kan betale for det journalistiske indhold, tryk og distribution.Med kravet udelukkes ifølge Søndagsavisen gratisaviser reelt fra at få støtte.Professor Frands Mortensen ønsker ligeledes kriteriet udeladt, idet han finder detunødigt diskriminerende og irrelevant i forhold det overordnede formål med støttenom at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder.Dagbladene påpeger i forhold til kriteriet om selvstændigt journalistisk bearbejdetindhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, atarkivstof ikke bør kunne medregnes til egenproduktion mere end en gang.Medieforsker Erik Norddahl Svendsen anfører, at de artikler, der medtælles somselvstændigt journalistisk bearbejdede, bør ligge inden for de politiske,samfundsrelaterede og kulturelle temaer.Berlingske Media finder det uhensigtsmæssigt, at der i lovudkastet ikke er etspecifikt krav til, at et nyhedsmedie skal have abonnenter for at kunne komme i

betragtning til støtte, hvilket Berlingske Media finder, vil åbne op for mulighedenfor, at der gives støtte til medier med få læsere, ingen abonnenter, lilleannonceandel, men med relativt store redaktionelle omkostninger.Altinget giver i sit høringssvar udtryk for, at mediestøtten kun bør gives til medier,der udgives på dansk eller et andet officielt EU-sprog.Dagbladene har anført, at Post Danmark har indført differentierede priser pådistribution i forhold til by og land, hvilket kan medføre, at det kan bliveuforholdsmæssigt dyrt at distribuere enkelte trykte udgaver i få eksemplarer tilvisse dele af landet. Medierne bør derfor ifølge Dagbladene have mulighed for athenvise sådanne brugere til en elektronisk udgave af mediet, uden at medietdermed mister muligheden for mediestøtte.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet kan bekræfte, at indholdskriterierne skal fortolkes bredt ogfinder ikke anledning til at ændre i lovudkastet. Ministeriet skal i øvrigt bemærke,at når der i lovudkastet indgår en bestemmelse om, at mediet skal leveres ellerstilles til rådighed i hele landet på ens vilkår for brugerne, og at mediet skal væretilgængeligt for alle eventuelt mod betaling, skyldes det en hensigt om, at der ikkeskal være forskel i prisen i forhold til, hvor brugerne måtte bo.5.Udregning af tilskud – redaktionelle omkostninger

Aller Media, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Altinget og GrafiskArbejdsgiverforening foreslår, at støtten udmåles på baggrund at det meriteredestof frem for de samlede redaktionelle omkostninger. Dermed sikres en mere ligeligkonkurrence om magasinstof som bil, bolig, rejse, sport, mode og mad.Dansk Journalistforbund fremfører, at der ikke bør tildeles støtte til det sammestof mere end én gang samt anbefaler et koncernloft, som foreslået afMediestøtteudvalget for at sikre spredning af støtten på flere ejere og dermedunderstøtte pluralismen.Modkraft.dk påpeger, at civilsamfundsmedier i høj grad bæres af ulønnetarbejdskraft. Dermed bliver de samlede redaktionelle omkostninger små, ogtilskud vil af samme grund ikke kunne opnås. For at imødegå dette foreslårModkraft.dk at indregne værdien af frivillige årsværk i de redaktionelleomkostninger med baggrund i den gennemsnitlige journalistløn på området.Specialmedierne finder til gengæld, at der ikke bør gives støtte til ikke-professionelle medier, som udelukkende bruger ulønnet arbejdskraft.Foreningen af Danske Videnskabsredaktører finder det uhensigtsmæssigt atanvende de redaktionelle omkostninger som mål for den redaktionelle indsats, idetkun all-round forfattere som journalister vil blive støttet og ikke eksperter såsomforskere.

Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder, at udmålingen af støtten skal ske på baggrund afomkostningerne til at producere politisk, samfundsrelateret og kulturelt stof, idetdette understøtter formålet med mediestøtten. Et medie kan højest opnå 35 pct. afde redaktionelle omkostninger i støtte. Der vil således være 65 pct. afindholdsproduktionen, som skal betales af mediet. Det vurderes desuden, at enopdeling af redaktionel tid anvendt på støtteberettiget produktion og ikke-støtteberettiget produktion vil kræve indførelse af tidsregistreringssystemer ellertilsvarende i branchen, hvorfor et udmålingskriterium som foreslået efterministeriets opfattelse vil pålægge branchen unødige administrative byrder.Ministeriet er ligeledes af den opfattelse, at for at der kan blive tale omkompensation for afholdte redaktionelle omkostninger, må der have væretomkostninger forbundet med den redaktionelle produktion. Ulønnet produktion vilsåledes ikke kunne kompenseres, uanset om der er tale om forskere eller andreskribenter.Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.6. SupplementsordningGenerelt er der en accept af, at der skal ydes supplerende tilskud til skrevneinternet baserede nyhedsmedier med det mål at fremme alsidigheden imedieudbuddet.Dansk Journalistforbund påpeger, at supplementsordningen er med til atunderstøtte medier, som ikke har de samme kommercielle muligheder for at sikreen stærk annoncemedfinansiering for det enkelte medie som de traditionellekommercielle medier.Altinget påpeger, at supplementsordningen, ud fra et lighedsprincip medierimellem, bør ses som en helhed, og at puljestørrelsen til fritstående medier bør øgesi takt med, at disse medier omfangs- og antalsmæssigt udgør en større andel af detsamlede mediebillede. Avisen.dk har tilsvarende bemærkninger. Modkraft.dkønsker også puljen for internetbaserede medier øget ved at overføre flere midler frahovedordningen til supplementsordningen. Dette begrunder Modkraft.dk med, atdet ikke er muligt at opfylde hensigten med puljen med de midler, som er afsat pånuværende tidspunkt. Formålet med ordningen bør ifølge Modkraft.dktydeliggøres, så det kommer til at fremgå, at målet er at yde støtte til ikke-kommercielle internetbaserede civilsamfundsmedier, hvis nyhedsformidling harsærlig betydning for den politiske og demokratiske debat.Dknyt ønsker, at formuleringen ”skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikkehar samme ejer eller udgiver som et andet nyhedsmedie, der direkte eller indirekte

…” ændres til ”skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke er ejet af etandet nyhedsmedie, der direkte eller indirekte …”. På den måde præciseres, at derikke kan ydes tilskud til internetmedier, der er ejet af subsidierede mediehuse.Dknyt finder, at de dermed ligestilles med dagbladene momsmæssigt.Arbejderen påpeger, at kravet om en dækningsgrad på mindst 0,1 pct. i 6 ud af 11bladkredse er et kriterium, som er svært at honorere for blade med små oplag.Arbejderen foreslår, at definitionen i stedet ændres til, at bladet erlandsdækkende, hvis bladet har abonnementer i alle 11 bladkredse, og ingenbladkreds udgør mere end 60 pct. af de samlede abonnementer. Samsø Postenønsker også kravet om at være landsdækkende ændret, da bladet ikke kan opfyldekriteriet pga. dets begrænsede oplag.Sjællandske Medier anfører, at supplementsordningen også bør omfattelokalforankrede dagblade, som Mediestøtteudvalgets rapport lægger op til.Berlingske Media påpeger, at ordningen er konkurrenceforvridende.Kulturministeriets kommentarer:Ordningen til små landsdækkende blade er en del af den gældende ordning, som ergodkendt af EU. Kulturministeriet finder ikke, at bemærkningerne giver anledningtil at foretage ændringer i lovudkastet.7. InnovationspuljenI alle høringssvar vedrørende innovationspuljen udtrykkes der tilfredshed med, atpuljen både kan tildeles trykte og internetbaserede nyhedsmedier.Third Ear og Dansk Journalistforbund finder, at det også i mindre omfang børvære muligt at inddrage projekter med lyd og levende billeder på nettet. TV 2/DANMARK A/S ønsker innovationsstøtte til nyhedsmedier, der ejes helt ellerdelvist af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber.Dagbladsnævnet udtrykker ønske om, at støtte til forundersøgelser ikke begrænsestil ansøgninger om etableringsstøtte men også omfatter udviklingsstøtte.Korrespondenterne ønsker puljen udvidet til også at omfatte medier, der alleredeer i en etableringsfase, så de ikke risikerer hverken at kunne modtage etablerings-eller udviklingsstøtte. Magasinet ATLAS og Zetland finder, at puljen kun bør støttenye, selvstændige medievirksomheder, som ikke i forvejen modtagerproduktionsstøtte.Dagbladsnævnet og Magasinet ATLAS finder egenfinansieringskravetuhensigtsmæssigt. Dagbladsnævnet finder, at det vil begrænse støttemulighedernetil medier i økonomiske vanskeligheder. Magasinet ATLAS påpeger, at fokus måvære at sikre indholdsmæssig innovation snarere end forretningsmæssiginnovation, og anfører i forlængelse heraf, at støtten til de enkelte projekter måvære anseelig, og at egenfinansieringskravet bør nedsættes fra 60 til 40 pct.

Modkraft.dk foreslår, at der overføres midler fra produktionsstøtten tilInnovationspuljen, og at puljen opdeles i tre beløb til henholdsvis eksisterendemedier, nye medier og ikke-kommercielle civilsamfundsmedier.Korrespondenterne anfører, at støtten til den fysiske etablering i form af lokaler,fremstillingsanlæg m.m. vægter uforholdsmæssigt højt i forhold til, hvad der erbrug for som nyetableret internetmedie.Danske Fagmedier ønsker, at fagmedierne skal kunne få del i udviklingsstøtten.Kulturministeriet kommentarer:Kulturministeriet finder, at kredsen af potentielle støttemodtagere fraInnovationspuljen også bør kunne omfatte projekter, hvori der i mindre gradindgår audiovisuelle elementer, blot der overordnet er tale om et skrevetinternetbaseret nyhedsmedie. Ligeledes finder Kulturministeriet, at der fraInnovationspuljen skal kunne ydes støtte til forundersøgelser både til ansøgningerom etableringsstøtte og om udviklingsstøtte. Lovudkastet vil i forlængelse herafblive tilrettet i overensstemmelse hermed. Herudover finder Kulturministerietikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.8. OpmålingDansk Journalistforbund anbefaler at ændre kriteriet om, at mindst en sjettedel afdet samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblikpå offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, til i stedet at være en tredjedelaf det redaktionelle stof som i dag. Det vil ifølge Dansk Journalistforbud væreenklere at opmåle, idet det på den måde undgås at foretage opmålinger afannoncer på internetsider, hvor annonceringen har en anden karakter end i detrykte medier. Dansk Journalistforbund påpeger, at deres anbefaling er i tråd medde gældende regler og Mediestøtteudvalgets anbefalinger.Avisen.dk påpeger, at mange nyhedssider har en form for nyhedsrulle, deropdateres løbende, og hvor nyheder kommer fra et nyhedsbureau. Nyhedsrullenhar den fordel, at den er med til skabe dynamik og trafik på siden, men den udgørsamtidig en stor andel af det redaktionelle stof, hvorved visse medier kan havesvært ved at opfylde kriteriet om selvstændigt journalistisk indhold. Viderepåpeger Avisen.dk, at der er en udfordring i at måle annoncer, herunder særligtpop-up annoncer, hvis areal typisk er tilpasset den mængde browserareal, der er tilrådighed for brugeren, ligesom de typisk er frekvensstyrede og dermed ikke altid eren del af brugerens oplevelse på siden.Kulturministeriets kommentarer:Ændringen af kriteriet om andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indholder foretaget med henblik på ikke at stille nyhedsmedier med en høj andel afredaktionelt stof dårligere end de øvrige medier. Dette er tilfældet, hvis andelenudregnes med udgangspunkt i det redaktionelle stof frem for det samlede indhold.

9. ØvrigtBerlingske Media påpeger, at det har stor betydning for branchen, at der er fuldklarhed over vilkårene for efterlevelse af lovudkastets bestemmelser. Som detforeligger nu, er lovudkastet ikke ifølge Berlingske Media detaljeret nok, hvilket vilbetyde, at det nedsatte Medienævn skal foretage et skøn i mange sager, hvilket vilgive Medienævnet en uhensigtsmæssig magt. Berlingske Media ønsker derforklarhed i forhold til en række bestemmelser, så der bliver klarhed over vilkårenefor udbetaling af tilskud, præcisering af begrebet ”selvstændigt medie” samtklarhed over, hvad der indgår i opgørelse af redaktionelle omkostninger, herundermuligheden for at medregne ulønnede medarbejdere. Endelig påpeger BerlingskeMedia, at det er uhensigtsmæssigt, at vilkårene og fordelingskriterierne forovergangsordningen udelukkende er beskrevet i de specielle bemærkninger.Dagbladene påpeger, at lovtekst og bemærkninger bør præciseres, så nævnet skalforetage færrest mulige subjektive vurderinger.Dagbladsnævnet ønsker en præcisering af de skønsmæssige kriterier, så det blivernemmere for ansøgerne at vurdere, hvilke krav de skal opfylde, lige som det vilgive Medienævnet et mere sikkert grundlag at træffe afgørelser ud fra.Medieforsker Erik Norddahl Svendsen finder, at begrebet ”alsidighed” skalpræciseres, så det fremkommer tydeligt, at det relaterer sig til, at medietemnemæssigt skal indeholde både politiske, samfundsrelaterede og kulturelleemner, og at der ikke er tale om begrebet journalistisk balance, som indebærer, atalle parter i en sag skal have mulighed for at medvirke eller blive behandlet i engiven sag.Professor Frands Mortensen finder formålsparagraffen bør omformuleres i forholdtil kravet om antallet af medier og hvilken holdning, et medie udtrykker.Korrespondenterne opfordrer til, at det gøres mere klart, hvordan Medienævnetskal forholde sig til etableringsstøtten til internetmedier, som allerede er i enetableringsfase. Mediet påpeger, at det vil virke i strid med lovens hensigt, hvisnyopstartede medier ikke vil kunne opnå støtte, fordi de falder ned mellem to stole– etableringsstøtten og produktionsstøtten.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.Medienævnet vil i sin praksis udmønte reglerne som de fremgår af lov,bemærkninger og bekendtgørelse.10. Medienævnets sammensætningMagasinhusene, Dagbladene, FDIM og Specialmedierne finder, at det er vigtigt atMedienævnet kommer til at rumme ekspertise om de forskellige dele af

medieverdenen. Dagbladene, FDIM og Specialmedierne anbefaler, at nævnetsammensættes, således at der er tre medierepræsentanter med ekspertisehenholdsvis for dagblade, specialmedier og internetmedier.Third Ear og Zetland foreslår begge, at der eksempelvis nedsættes et underudvalg,der står for tildeling af midler i Innovationspuljen, og at medlemmerne i detteudvalg vil kunne udvælges på baggrund af deres ekspertise indenfor innovativetiltag i journalistikken, hvormed det sikres, at støtten udelukkende gives med øjepå graden af nytænkning, uprøvede innovationsmuligheder og fremtidsorienteredeløsninger.Korrespondenterne anfører, at der i Medienævnet bør sidde en repræsentant, derhar internetmediernes udvikling som speciale, idet de finder, at det eruhensigtsmæssigt, at det kun er repræsentanter fra den etablerede branche, derskal bedømme nye koncepter og ideer.Magasinet ATLAS foreslår, at der i nævnet skal være mindst én person mederfaring inden for innovation på medieområdet og tilsvarende kompetencerindenfor bedømmelse af den indholdsmæssige kvalitet i andre fortælleformer endde traditionelle dagbladsformater.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide antallet afpersoner i Medienævnet, eller at der bør oprettes underudvalg til Medienævnet.Det skal i den sammenhæng understreges, at ét medlem vil kunne dække flerekompetencer, ligesom flere medlemmer vil kunne være i besiddelse af sammekompetence.Kulturministeriet anerkender vigtigheden af, at de ovenfor nævnte kompetencer errepræsenteret i nævnet. Det vil derfor blive præciseret i lovudkastet, at der skalvære medlemmer, der besidder ekspertise for så vidt angår dagblade,specialmedier og internetmedier, ligesom der skal være medlemmer, der besidderekspertise inden for journalistisk innovation.11. OvergangsordningAltinget finder, at hvis støtten ikke træder i kraft den 1. januar 2014, bør deroprettes en overgangsordning til de digitale medier.Dagbladene finder det hensigtsmæssigt, at der findes midler til at mildneovergangen for de medier, der vil få mindre i mediestøtte efter den nyeproduktionsstøtte, så disse medier kan nå at omstille sig til de nye vilkår. Samtidigfinder Dagbladene, at der bør fremskaffes midler, således at medier, der modtagermindre i den kommende produktionsstøtteordning i forhold til i dag, får tilpassetstøtten lineært over en treårig periode med henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. afforskellen mellem de to støtteordninger.

Specialmedierne ønsker en overgangsordning til dem, der umiddelbart vil faldehelt uden for produktionsstøtteordningen.Samsø Posten anfører, at det vil lette en overgang til en ugeavis, hvis bladet tilligefår del i overgangspuljen.Sjællandske ønsker en overgangsordning til de, der står til at miste, således at dehøjest mister en tredjedel af deres nuværende støtte i et år.Kulturministeriets kommentarer:Overgangsordningen vil nærmere blive beskrevet i bekendtgørelsesform, somefterfølgende sendes i høring.Bilag 1:Liste over organisationer m.v., der har afgivet høringssvarBilag 2:Høringssvar