Skatteudvalget 2013-14
L 200 Bilag 13
Offentligt
1396561_0001.png
Til lovforslag nr.
L 200
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. september 2014
3. udkast
(Ændring af dispensation)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.)
[af skatteministeren (Morten Østergaard)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. juni 2014 og var til 1.
behandling den 14. august 2014. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Dispensation fra Folketingets Forretningsorden
<> indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Fol-
ketingets Forretningsorden § 8 a, stk. 2 om, at 2. behandling
først kan finde sted to dage efter offentliggørelse af udval-
gets betænkning og bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring, og Skatteministeri-
et sendte den 11. juni 2014 dette udkast til udvalget, jf. SAU
L 200 – bilag 1. Den 11. august 2014 sendte skatteministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Finansrådet, Landbrug & Føde-
varer og Revitax A/S.
[Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser. ]
Deputationer
Endvidere har Landbrug & Fødevarer mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 54 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
Til titlen
1)
Titlen affattes således:
»Forslag
til
DokumentId
Journalnummer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0002.png
2
Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og kilde-
skatteloven
(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
ved indskud af privat gæld m.v.)«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Til § 1
2)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 10
indsættes som
stk. 6-9:
»Stk. 6.
Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikker-
hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses
det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikker-
hedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf.
dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt,
hvor der stilles sikkerhed.
Stk. 7.
Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis sikkerhedsstil-
lelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig
disposition.
Stk. 8.
Stk. 6 finder ikke anvendelse for gæld med pant i
ejendomme omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., i det omfang
gælden ikke overstiger ejendomsværdien med tillæg af ud-
gifter til forbedringer, som er foretaget efter fastsættelsen af
ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for
den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skatte-
pligtige. Vurderingen efter 1. pkt. foretages på det tidspunkt,
hvor der gives pant i ejendommen.
Stk. 9.
Stk. 6 finder ikke anvendelse for sikkerhedsstillel-
se, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den
31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser
en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, og
beløbsmæssigt ikke overstiger denne.««
[Lempelse af reglerne om sikkerhedsstillelse]
3)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 11, stk. 4,
ændres »betin-
gelserne efter stk. 1, 1. pkt., opfyldt,« til: »betingelserne i
stk. 1, 1. pkt., opfyldte,«.
[Sproglig justering af den foreslåede bestemmelse]
4)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 274 af
26. marts 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26 A, stk. 6,
indsættes efter
1. pkt.:
»Det er endvidere en betingelse for overtagelse efter stk.
5, at overdragerens eventuelle negative indskudskonto er ud-
lignet inden overtagelsen.«
2.
I
§ 26 A, stk. 7, 2. pkt.,
ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.««
[Værnsregel mod delvis overdragelse af en negativ ind-
skudskonto og redaktionel ændring]
Til § 2
5)
Stk. 4, 2. pkt.,
udgår.
[Reguleringen af fordeling af udgifter udgår og indskrives i
et særskilt stykke]
6)
Stk. 5
affattes således:
»Stk. 5.
Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen,
til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordnin-
gen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til
sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra
og med den 1. januar 2018. Hvis et eller flere af aktiverne,
jf. 1. pkt., var stillet til sikkerhed den 11. juni 2014, overfø-
res et beløb svarende til eventuelt virksomhedsoverskud i
perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31.
december 2017, der er beskattet foreløbigt efter virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 2, til den skattepligtige med virk-
ning fra den 1. januar 2018. Virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 7 og 8, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder til-
svarende anvendelse.«
[Begrænsning i muligheden for at spare op, hvis der er stillet
sikkerhed]
7)
Stk. 6, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 5 og 8 og § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis den
numeriske værdi af en negativ saldo på indskudskontoen så-
vel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en
eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014, ikke oversti-
ger 500.000 kr.«
[Forhøjelse af bagatelgrænse samt ændring af et anvendt be-
greb]
8)
I
stk. 6
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
»Ved opgørelsen af bagatelgrænsen efter 1. pkt. finder
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, som indsat ved
denne lovs § 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse. Sikkerhedsstil-
lelse, jf. 1. pkt. opgøres som det laveste beløb af enten gæl-
dens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse pr. 11.
juni 2014.«
[Opgørelsen af den foreslåede bagatelgrænse justeres]
9)
Som
stk. 7-9
indsættes:
»Stk. 7.
Ved en opdeling af indkomstårets indkomst i flere
perioder, jf. stk. 4 og 5, skal udgifter vedrørende indkomst-
året, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, fordeles
forholdsmæssigt på perioderne. Den skattepligtige kan dog
vælge at fordele virksomhedens skattepligtige overskud for-
holdsmæssigt på perioderne.
Stk. 8.
Skattepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i
virksomhedsskatteloven, kan omgøre valg af selvangivne
oplysninger for indkomståret 2013 vedrørende overførsel af
finansielle aktiver og passiver og indskud, jf. virksomheds-
skattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., samt beløb, der er bogført på
mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens § 4 a,
stk. 1. Skattepligtige kan kun omgøre valg, jf. 1. pkt., hvis
de omfattes af denne lovs § 1, nr. 6, eller de har stillet akti-
ver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for
gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 11. juni
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0003.png
3
2014. 2. pkt. finder ikke anvendelse for skattepligtige, der
omfattes af stk. 6. Omgørelse efter 1. pkt. kan meddeles til
og med den 31. december 2014.
Stk. 9.
§ 01, nr. 1, har virkning for selvangivelsesvalg, jf.
kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, som ændres ved denne lovs
§ 01, nr. 1, der meddeles fra og med den 3. september
2014.«
[Forslag til yderligere overgangsbestemmelser i forbindelse
med indgrebet]
Til § 3
10)
I
stk. 1
ændres »indkomståret 2014« til: »indkomst-
årene 2014 og 2015«.
[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]
11)
I
stk. 2
indsættes efter »2016«: », og de oplysninger
vedrørende indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj
2017«.
[Justering af regel om korrektion af udskrivningsgrundlaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets titel ændres som følge af, at der i æn-
dringsforslag nr. 4 foreslås ændringer af kildeskattelovens §
26 A.
Til nr. 2
Der foreslås justeringer af den foreslåede § 10, stk. 6, i
virksomhedsskatteloven, således at der tages udgangspunkt i
den laveste værdi af enten gældens kursværdi eller sikker-
hedsstillelsens størrelse. Herudover foreslås det at indsætte
tre undtagelser, hvor sikkerhedsstillelse ikke vil udløse be-
skatning.
Det foreslås, at hvis den selvstændige stiller virksomhe-
dens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virk-
somhedsordningen, så skal den skattepligtige anses for at
have overført et beløb svarende til den laveste værdi af en-
ten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse til
privatøkonomien.
Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og
sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes
handelsværdi. Fastlæggelsen af gældens eller sikkerhedsstil-
lelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der ind-
går i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld,
der ikke indgår i virksomhedsordningen.
Eksempelvis indebærer justeringen af den foreslåede be-
stemmelse, at den skattepligtige kun anses for at have over-
ført 1 mio. kr. til privatøkonomien, hvis der er stillet sikker-
hed for privat gæld på 1 mio. kr., uanset at der er stillet sik-
kerhed i virksomhedens aktiver, som har en værdi på 2 mio.
kr.
Ændres det oven for beskrevne eksempel således, at sik-
kerhedsstillelsens størrelse er mindre end gældens størrelse,
anses en del af gælden for at være uden sikkerhed. I denne
situation vil den skattepligtige kun anses for at have overført
et beløb svarende til sikkerhedens størrelse. Dette indebæ-
rer, at den skattepligtige anses for at have overført 0,4 mio.
kr. til privatøkonomien, hvis aktiver i virksomhedsordnin-
gen er stillet til sikkerhed for privat gæld på 1 mio. kr., men
hvor værdien af sikkerhedsstillelsen kun udgør 0,4 mio. kr.
Sker der efterfølgende udsving i værdien af en sikker-
hedsstillelse, f.eks. stigning i værdien af et aktiv, har det ik-
ke skattemæssige konsekvenser. Det er alene sikkerhedsstil-
lelsens værdi på det tidspunkt, hvor den stilles, der er afgø-
rende i forhold til bestemmelsen.
I forhold til sikkerhedsstillelser, der er karakteriseret ved
at være »flydende«, f.eks. virksomhedspant, vil det dog væ-
re forbundet med en skattemæssig konsekvens, hvis den
skattepligtiges virksomhed tilføres værdier i form af yderli-
gere aktiver, og sikkerhedens værdi derved forøges. I en så-
dan situation anses den skattepligtige for at have overført et
yderligere beløb til privatøkonomien svarende til den værdi,
som sikkerhedsstillelsen er forøget med. Der vil dog kun an-
ses for at være overført et yderligere beløb til den skatteplig-
tige, hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var lavere end gæl-
dens størrelse på det tidspunkt, hvor sikkerheden blev stillet.
Det overførte beløb er således maksimeret til gældens stør-
relse.
I forhold til kreditter med en trækningsret f.eks. en kasse-
kredit anses gældens størrelse for at være det beløb, der fak-
tisk er trukket på kassekreditten. Den skattepligtige bliver
derfor ikke beskattet af selve trækningsretten. Eksempelvis
medfører det ikke beskatning, at den skattepligtige får opret-
tet en kassekredit med en trækningsret på 1 mio. kr. med
sikkerhed i virksomhedens aktiver. Beskatningen finder
først sted på det tidspunkt, hvor den skattepligtige faktisk
begynder at trække på kassekreditten, og beskatningen sker
på baggrund af det største samlede træk, der er sket på kas-
sekreditten. Dette indebærer eksempelvis, at den skatteplig-
tige beskattes af 0,4 mio. kr., hvis dette er det største samle-
de træk, der er sket på kassekreditten, uanset at der løbende
er indsat penge på kassekreditten, som er hævet igen.
Udskiftning af en sikkerhedsstillelse med en anden sik-
kerhedsstillelse anses for at udgøre en ny sikkerhedsstillelse,
der udløser beskatning efter den foreslåede bestemmelse.
Eksempelvis indebærer det, at der vil ske beskatning i en si-
tuation, hvor den skattepligtige tilbagekalder en sikkerheds-
stillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen,
for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme gæld
umiddelbart efter.
For så vidt angår sikkerhedsstillelse, der eksisterede den
10. juni 2014, henvises der til bemærkningerne nedenfor
vedrørende den foreslåede § 10, stk. 9, i virksomhedsskatte-
loven.
Det beløb, der anses for overført til den skattepligtige
ifølge den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven,
overføres uden for den almindelige hæverækkefølge. Det
sker ved, at beløbet tillægges virksomhedens indkomst og
anses for hævet af den skattepligtige. Der er alene tale om
bogholderimæssige posteringer. Hvis der følger kontante be-
løb med ved overførslen, vil dette i sig selv blive anset for
en hævning.
Det foreslås at indsætte en undtagelse i virksomhedsskat-
telovens § 10, stk. 7. Bestemmelsen giver mulighed for, at
den skattepligtige uden skattemæssige konsekvenser kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0004.png
4
stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikker-
hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis
det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposi-
tion. For at der kan være tale om en sædvanlig forretnings-
mæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen)
tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges
virksomhed under virksomhedsordningen.
Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på,
om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige
virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som
afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.
Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et
forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksom-
hed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stil-
ler aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredje-
mands gæld.
Eksempelvis kan der være tale om, at en leverandør grun-
det manglende likviditet ikke kan udføre en ordre for den
skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen,
medmindre den skattepligtige stiller sikkerhed over for leve-
randørens pengeinstitut, så leverandøren får adgang til den
nødvendige kapital til at udføre ordren.
Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sik-
kerhedsstillelse vil kunne anses for at være en sædvanlig
forretningsmæssig disposition, som tjener et forretnings-
mæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under
virksomhedsordningen.
Det foreslås at indsætte en anden undtagelse i virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 8. Bestemmelsen giver mulighed
for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virk-
somhedsordningen, til sikkerhed for gæld i blandet benytte-
de ejendomme omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk.
3, 2. og 3. pkt. Gælden, som aktiverne i virksomhedsordnin-
gen stilles til sikkerhed for, må ikke overstige ejendomsvær-
dien eventuelt med tillæg af forbedringer, der er foretaget
efter den seneste vurdering, og som der derfor ikke er taget
hensyn til ved fastsættelsen af ejendomsværdien. Alternativt
kan den kontante anskaffelsessum anvendes for den del af
ejendommen, der tjener til bolig for ejeren.
Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille
aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld
svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejen-
dom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). Den
private gæld, der stilles sikkerhed for, må dog ikke overstige
værdien af den private bolig, der tjener til bolig for den skat-
tepligtige.
Undtagelsen finder også anvendelse for visse udlejnings-
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
6-8, jf. henvisningen til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3,
3. pkt.
Ved vurderingen af, om den skattepligtige har optaget for
meget privat gæld med sikkerhed i aktiver, der indgår i virk-
somhedsordningen, jf. den foreslåede undtagelse, kan enten
den offentlige ejendomsværdi eller den kontante anskaffel-
sessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for
den skattepligtige, lægges til grund. I forhold til den offent-
lige ejendomsværdi kan denne opgøres med tillæg af udgif-
ter til eventuelle forbedringer, der er foretaget efter den of-
fentlige vurdering af ejendommen. Dette indebærer, at even-
tuelle forbedringer ikke kan tillægges ejendomsværdien, fra
det tidspunkt, efter forbedringerne er foretaget, hvor der
foreligger en ny offentlig vurdering af ejendomsværdien.
De forbedringer, der kan tillægges, svarer til de forbed-
ringer, der kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksom-
hedsskattelovens § 1, stk. 3.
Eksempelvis kan en skattepligtig, der driver et landbrug,
stille hele landbrugsejendommen til sikkerhed for privat
gæld, uden at der anses for at være overført et beløb fra
virksomhedsordningen til den skattepligtige. Det er dog en
forudsætning, at gældens størrelse ikke overstiger værdien
af stuehuset på landbrugsejendommen, som den skattepligti-
ge bruger til privatbolig. Er stuehuset vurderet til 1 mio. kr.,
kan virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat
gæld på 1 mio. kr. Den private gæld, der er stillet sikkerhed
for, må ikke overstige ejendomsværdien. Er det tilfældet,
anses der for at være overført et beløb til den skattepligtige,
svarende til den del der overstiger ejendomsværdien. Er
stuehuset på landbrugsejendommen eksempelvis vurderet til
1 mio. kr., men stilles hele landbrugsejendommen til sikker-
hed for en privat gæld på 1,5 mio. kr., anses den skattepligti-
ge for at have overført et beløb fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien svarende til 0,5 mio. kr.
Hvorvidt den private gæld overstiger ejendomsvurderin-
gen af stuehuset (den private bolig) er kun afgørende på
tidspunktet for sikkerhedsstillelsen. Dette indebærer, at det
ikke er forbundet med skattemæssige konsekvenser, at ejen-
domsvurderingen efterfølgende stiger eller falder eksempel-
vis som følge af den almindelige udvikling af boligmarke-
det.
Det vil derimod kunne være forbundet med skattemæssi-
ge konsekvenser, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse
bortfalder, og f.eks. ejendomsvurderingen af stuehuset (den
private bolig) er faldet, og der efterfølgende ønskes stillet ny
sikkerhed.
Er stuehuset (den private bolig) på landbrugsejendom-
men eksempelvis oprindeligt vurderet til 1 mio. kr., kunne
den skattepligtige stille sikkerhed for privat gæld svarende
til 1 mio. kr. Værdien af stuehuset er efterfølgende faldet til
0,75 mio. kr. Bortfalder den oprindelige sikkerhedsstillelse,
vil den skattepligtige kun kunne stille sikkerhed i aktiver,
der indgår i virksomhedsordningen, for privat gæld svarende
til 0,75 mio. kr. Stilles der alligevel sikkerhed for 1 mio. kr.,
anses et beløb svarende til 0,25 mio. kr. for overført fra virk-
somhedsordningen til privatøkonomien.
Det foreslås at indsætte en tredje undtagelse i virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 9. Bestemmelsen giver mulighed
for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virk-
somhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
virksomhedsordningen, fra og med den 11. juni 2014 til og
med den 31. december 2017, uden at der anses for at være
overført til beløb til den skattepligtige fra virksomhedsord-
ningen. Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen
fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december
2017 ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der
eksisterede den 10. juni 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0005.png
5
Den foreslåede overgangsbestemmelse skal medvirke til
at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillel-
ser og give mulighed for, at den skattepligtige f.eks. kan
skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vil-
kår.
Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer, at vær-
dien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni
2014, fastfryses, og at den skattepligtige frit kan stille virk-
somhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld
inden for denne beløbsmæssige værdi, uden at det er forbun-
det med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige.
Det indebærer eksempelvis, at det ikke er forbundet med
skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige at tilba-
gekalde en sikkerhedsstillelse, der eksisterede før den 11. ju-
ni 2014, og at stille en tilsvarende sikkerhedsstillelse fra og
med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017,
hvis den sidstnævnte sikkerhedsstillelse ikke overstiger den
oprindelige sikkerhedsstillelse beløbsmæssigt.
Bestemmelsen vil eksempelvis indebære, at værdien af
en sikkerhed, der er stillet før den 11. juni 2014, og som har
en værdi på 1 mio. kr., den 10. juni 2014 fastfryses til 1 mio.
kr. Den skattepligtige vil fra og med den 11. juni 2014 til og
med den 31. december 2017 kunne tilbagekalde sikkerheds-
stillelsen og efterfølgende i perioden stille en sikkerhed på
op til 1 mio. kr. i virksomhedens aktiver, uden at det har
skattemæssige konsekvenser.
Det ovenfor beskrevne eksempel vil uden for undtagel-
sesbestemmelsernes anvendelsesområde udløse fornyet be-
skatning, hvis den oprindelige sikkerhedsstillelse er sket fra
og med den 11. juni 2014, jf. bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskatteloven.
Til nr. 3
Der foreslås en sproglig justering af den foreslåede be-
stemmelse.
Til nr. 4
Det foreslås, at overdragelse af en del af en virksomhed
eller overdragelse af en eller flere virksomheder efter reg-
lerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, om succession bliver
betinget af, at en eventuel negativ indskudskonto hos over-
drageren er udlignet før overdragelsen.
Den foreslåede regel er en værnsregel, der skal sikre, at
bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 A om succession til
en ægtefælle ikke kan anvendes til at omgå formålet med
lovforslaget om at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksom-
hedsordningen.
Overdragelse af en del af en virksomhed eller overdragel-
se af en eller flere virksomheder til ægtefællen medfører, jf.
kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, at ægtefællen overtager den
del af indestående på konto for opsparet overskud, indskud-
skontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den på-
gældende del af virksomheden eller den pågældende virk-
somhed.
Denne del beregnes som forholdet mellem den del af ka-
pitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed,
og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af ka-
pitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af
aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragel-
sen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i
virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholds-
mæssige del ses bort fra finansielle aktiver.
Systematikken i beregningsmetoden indebærer, at det er
aktivernes værdi, der er afgørende for, hvor stor en andel af
indskudskontoen m.v. som overgår til ægtefællen i forbin-
delse med succession. Det muliggør, at der i en eksisterende
virksomhedsordning erhverves eksempelvis en ejendom
med henblik på udlejning. Hvis denne ejendom efterfølgen-
de overdrages til ægtefællen med succession, overføres en
del af indskudskontoen m.v. efter forholdet mellem ejen-
dommens værdi og samtlige aktiver i kapitalafkastgrundla-
get. Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen.
Hvis kapitalafkastgrundlaget minus finansielle aktiver i
den oprindelige virksomhedsordning – før erhvervelsen af
ejendommen – udgør en meget lav værdi i forhold til kapi-
talafkastgrundlaget efter erhvervelsen af ejendommen, med-
fører beregningsprincippet, at en stor andel af indskudskon-
toen m.v. overføres til ægtefællen.
Efter lovforslaget skal det ikke være muligt at spare op i
virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ.
Successionsmuligheden indebærer imidlertid, at en stor an-
del af en negativ indskudskonto kan overføres til ægtefæl-
len. Overdragerens indskudskonto er således væsentligt
mindre negativ end før successionsoverdragelsen. Det mu-
liggør, at indskudskontoen med få midler kan bringes til nul
eller positiv, hvorved overdrageren kan fortsætte den utilsig-
tede udnyttelse af virksomhedsordningen med den oprindeli-
ge erhvervsaktivitet.
Ægtefællen vil efter lovforslaget ikke kunne spare op af
den overtagne virksomheds overskud grundet den store ne-
gative indskudskonto, men dette må antages at være af se-
kundær betydning, såfremt det løbende overskud fra eksem-
pelvis ejendommen udgør et i sammenhængen mindre be-
løb.
For at imødegå en omgåelse af lovforslagets intention om
at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
foreslås det derfor, at en negativ indskudskonto hos overdra-
geren skal udlignes til nul eller positiv, forinden successi-
onsreglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kan anvendes.
Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 26 A, stk.
7, 2. pkt., er en konsekvensændring.
Til nr. 5
Det foreslås, at den del af bestemmelsen, som fastslår, at
udgifter vedrørende indkomståret, der ikke kan henføres til
et bestemt tidspunkt, fordeles forholdsmæssigt på perioden
før henholdsvis fra og med den 11. juni 2014 udskilles til et
særskilt stykke, jf. ændringsforslag nr. 9.
Til nr. 6
Det foreslåede stk. 5 indebærer, at der indføres en perio-
de på 3 år og 4 måneder til at afvikle eksisterende sikker-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0006.png
6
hedsstillelser, uden at den skattepligtiges mulighed for op-
sparing i virksomhedsordningens påvirkes.
Med den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige
ikke bruge muligheden for foreløbig beskatning efter virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra og med den 1. januar
2018, såfremt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen,
står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen den
1. januar 2018. Muligheden for foreløbig beskatning efter §
10, stk. 2, i virksomhedsskatteloven, finder dog kun anven-
delse på indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018.
De foreslåede undtagelser i virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2, finder tilsvarende an-
vendelse.
Den skattepligtige har mulighed for at spare op i virk-
somhedsordningen med foreløbig beskatning efter virksom-
hedsskattelovens § 10, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor ingen
aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, længere står til
sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.
Sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 1. janu-
ar 2018, omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk.
6, i virksomhedsskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 2. I den-
ne situation vil sikkerhedsstillelsen derfor kunne blive anset
for en overførsel af værdier, medmindre der er tale om en
sikkerhedsstillelse, der er omfattet af en af undtagelsesbe-
stemmelserne i de foreslåede bestemmelser i virksomheds-
skattelovens § 10, stk. 7 og 8, jf. ændringsforslag nr. 2. Den
fremadrettede mulighed for at spare op i virksomhedsord-
ningen med foreløbig beskatning påvirkes ikke i denne situ-
ation.
Skattepligtige, der efter den 11. juni 2014 stiller aktiver,
der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld,
der ikke indgår i ordningen, og sikkerhedsstillelsen ikke er
omfattet af undtagelserne, vil miste muligheden for at spare
op i virksomhedsordningen, hvis de ikke har afviklet sikker-
hedsstillelsen inden den 1. januar 2018. Dette gælder, uanset
at de ikke havde stillet aktiver, der indgår i virksomhedsord-
ningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen,
før den 11. juni 2014, og deres disposition omfattes af ho-
vedreglen, jf. det foreslåede § 10, stk. 6, i virksomhedsskat-
teloven, jf. ændringsforslag nr. 2.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at skattepligtige, der an-
vender virksomhedsordningen, kan spare op i virksomheds-
ordningen med foreløbig beskatning efter virksomhedsskat-
telovens § 10, stk. 2, fra og med den 11. juni 2014 til og
med den 31. december 2017, selv om de har stillet aktiver,
der indgår i ordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke ind-
går i ordningen.
Muligheden for at kunne spare virksomhedens skatteplig-
tige overskud op i virksomhedsordningen i den pågældende
periode er dog betinget af, at en sikkerhedsstillelse, der eksi-
sterede den 11. juni 2014, er afviklet inden den 1. januar
2018.
Står aktiver i virksomhedsordningen fortsat til sikkerhed
den 1. januar 2018, overføres der et beløb fra ordningen til
den skattepligtiges privatøkonomi den 1. januar 2018. Det
beløb, der overføres til den skattepligtige fra virksomheds-
ordningen, skal beløbsmæssigt svare til den del af virksom-
hedens skattepligtige overskud i perioden fra og med den
11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, der er be-
skattet foreløbigt efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2.
Overførslen af beløbet til den skattepligtige sker i over-
ensstemmelse med virksomhedsskattelovens regler for over-
førsel af opsparet overskud. Overførslen er derfor udtryk for
en almindelig hævning af et opsparet overskud i virksom-
hedsordningen, som beløbsmæssigt svarer til det overskud,
der er sparet op i den nævnte periode.
Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virk-
somhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke
indgår i ordningen, finder de foreslåede bestemmelser i virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8, tilsvarende anvendel-
se, jf. ændringsforslag nr. 2. Dette indebærer, at der ses bort
fra den del af sikkerhedsstillelsen, som er stillet som led i en
sædvanlig forretningsmæssig disposition og sikkerhedsstil-
lelse i den private del af blandet benyttede ejendomme.
Det er således kun sikkerhedsstillelser, hvor aktiver, der
indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for
gæld, der ikke indgår i ordningen, og som ikke er omfattet
af undtagelsesbestemmelserne, der indebærer, at virksomhe-
dens skattepligtige overskud i perioden hæves og overføres
til den skattepligtige.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring indebærer, at det i lovforslaget
anvendte begreb »nominel« ændres til det korrekte matema-
tiske begreb »numerisk«.
Som det fremgår af bemærkninger til den foreslåede ba-
gatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6, har intentionen væ-
ret, at summen af en negativ saldo på indskudskontoen og
en evt. sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014 skulle opgøres.
For at den negative værdi af en saldo på indskudskontoen
ikke bliver modregnet i værdien af en eventuel sikkerheds-
stillelse den 11. juni 2014, er det nødvendigt, at den negati-
ve saldo på indskudskontoen indgår i opgørelsen uden for-
tegn. Der blev derfor henvist til den nominelle værdi af den
negative saldo på indskudskontoen.
Begrebet er imidlertid ikke matematisk korrekt. Derfor
ændres begrebet »nominel« til det matematisk korrekte be-
greb »numerisk«. Det er derfor den numeriske værdi af den
negative saldo på indskudskontoen, som den skattepligtige
skal sammenlægge med en eventuel sikkerhedsstillelse den
11. juni 2014, for at finde ud af, om den foreslåede bagatel-
grænse, jf. § 2, stk. 6, i lovforslaget finder anvendelse.
Herudover foreslås, at den foreslåede bagatelgrænse i
overgangsreglen, jf. lovforslagets § 2, stk. 6, forhøjes fra
100.000 kr. til 500.000 kr.
Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen indebærer
eksempelvis, at en skattepligtig, der har stillet aktiver for
150.000 kr., der indgår i virksomhedsordningen, til sikker-
hed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, samt
hvor den negative saldo på indskudskontoen er på 300.000
kr., vil være omfattet af den foreslåede overgangsregel om
en bagatelgrænse. Ved lovforslagets fremsættelse udgør
summen af den numeriske værdi af den negative saldo på
indskudskontoen og sikkerhedsstillelsen 450.000 kr. Den
skattepligtige vil derfor kunne fortsætte med at foretage op-
sparing i virksomhedsordningen mod betaling af den fore-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0007.png
7
løbige virksomhedsskat, uanset at de i lov- og ændringsfor-
slaget foreslåede bestemmelser i udgangspunktet forhindrer,
at den skattepligtige kan spare op i ordningen.
Herudover er der foretaget en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af nye stykker i denne lov, jf. æn-
dringsforslag nr. 9.
Til nr. 8
Det foreslås, at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses
bort fra sikkerhedsstillelser, der er omfattet af de foreslåede
bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7 og 8,
jf. ændringsforslag nr. 2.
Sikkerhedsstillelser, der er foretaget som led i en sædvan-
lig forretningsmæssig disposition, jf. den foreslåede bestem-
melse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, jf. ændrings-
forslag nr. 2, skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af baga-
telgrænsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til æn-
dringsforslag nr. 2 for en nærmere beskrivelse af denne und-
tagelse.
Sikkerhedsstillelser, hvor der er givet pant i blandet be-
nyttede ejendomme, jf. den foreslåede bestemmelse i virk-
somhedsskattelovens § 10, stk. 8, jf. ændringsforslag nr. 2,
foreslås heller ikke at indgå ved opgørelsen af bagatelgræn-
sen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændrings-
forslag nr. 2 for en nærmere beskrivelse af denne undtagel-
se.
Der foreslås desuden en præcisering af, hvorledes en sik-
kerhedsstillelse den 11. juni 2014 skal opgøres i forhold til
en vurdering af, om den foreslåede bagatelgrænse finder an-
vendelse.
Det foreslås, at værdien af sikkerhedsstillelsen, der skal
indgå i vurderingen af, hvorvidt den foreslåede bagatelgræn-
se på 500.000 kr. er overskredet, fastlægges til det laveste
beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens
størrelse. Begge beløb skal opgøres pr. 11. juni 2014.
Til nr. 9
Lovforslaget har som udgangspunkt virkning for ind-
komst, der er erhvervet fra og med lovforslagets fremsættel-
se den 11. juni 2014. I forhold til sikkerhedsstillelse omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 5,
har de nye regler virkning for indkomst, der er erhvervet fra
og med den 1. januar 2018. Skattepligtige, der omfattes af
disse bestemmelser, vil derfor kunne have behov for at udar-
bejde en delårsopgørelse.
Det foreslås i stk. 7, at der ved en opdeling af indkomst i
flere perioder skal ske en fordeling af udgifter vedrørende
indkomståret, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt.
Udgifter, der ikke kan henføres til et bestemt tidspunkt, skal
fordeles forholdsmæssigt på perioderne.
Som et alternativ til en delårsopgørelse foreslås det, at
den skattepligtige kan foretage en simpel forholdsmæssig
fordeling af virksomhedens skattepligtige overskud, der
henholdsvis kan og ikke kan spares op i virksomhedsordnin-
gen.
I det omfang, den skattepligtige vælger den forholdsmæs-
sige fordeling, indebærer det eksempelvis, at virksomhedens
skattepligtige overskud skal fordeles forholdsmæssigt f.eks.
på perioden før og henholdsvis fra og med den 11. juni
2014. Det vil således kun være muligt at lade den forholds-
mæssige del af virksomhedens skattepligtige overskud, der
vedrører perioden før den 11. juni 2014, opspare i virksom-
hedsordningen.
Forslaget om muligheden for forholdsmæssig opgørelse
skal sikre, at selvstændige, hvor indtjeningen typisk falder
sidst på året, får mulighed for at fordele indkomsten mere li-
geligt i indkomståret. Forslaget medvirker endvidere til at
minimere omkostningerne for erhvervslivet i forhold til at
foretage en delårsopgørelse.
Det foreslås i stk. 8, at der indføres en bestemmelse, som
giver skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen,
mulighed for at omgøre valg af visse selvangivne oplysnin-
ger for indkomståret 2013.
Ændringsforslaget sidestiller herved skattepligtige, der
allerede havde indgivet selvangivelse den 10. juni 2014,
med skattepligtige, der først indgav selvangivelse fra og
med den 11. juni 2014, og som derfor havde mulighed for at
disponere i forhold til lovforslagets indhold.
Det foreslås, at muligheden for at ændre visse selvangiv-
ne oplysninger afgrænses, således at det kun gælder for skat-
tepligtige, der anvender reglerne i afsnit I i virksomheds-
skatteloven, og som har en negativ saldo på indskudskon-
toen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller har stillet
sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virk-
somhedsordningen den 11. juni 2014. Muligheden omfatter
dog ikke skattepligtige omfattet af den foreslåede bestem-
melse om en bagatelgrænse, jf. lovforslagets § 2, stk. 6.
Afgrænsningen er nødvendig for at sikre, at skattepligti-
ge, der hverken er omfattet af bagatelgrænsen eller i øvrigt
af lovforslaget, fordi der ikke er stillet sikkerhed, eller der er
positiv indskudskonto, ikke kan foretage yderligere indskud
af privat gæld i virksomhedsordningen og derved udnytte
den foreslåede bagatelgrænse.
Det foreslås yderligere, at de skattepligtige, der får mu-
lighed for at omgøre valg af selvangivne oplysninger, kun
kan gøre det for en række nærmere fastsatte dispositioner.
Der er derfor ikke tale om, at de skattepligtige får adgang til
at ændre på samtlige selvangivne oplysninger, men kun op-
lysninger vedrørende blandt andet indskud og hævninger på
indskudskontoen.
De selvangivne oplysninger, som de skattepligtige kan
ændre, er overførsel af finansielle aktiver og passiver og
indskud, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5, 2. pkt. Her-
udover kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen,
jf. virksomhedsskattelovens § 4 a, stk. 1, indskydes på ind-
skudskontoen. De skattepligtige får herved mulighed for at
nedbringe den negative saldo på indskudskontoen, således at
de kan bevare muligheden for at spare op i virksomhedsord-
ningen med foreløbig beskatning efter virksomhedsskattelo-
vens § 10, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at omgørelse af valg af visse selv-
angivne oplysninger skal være foretaget senest den 31. de-
cember 2014. De skattepligtige skal derfor have meddelt de
ændrede oplysninger til SKAT senest denne dato.
Det foreslås i stk. 9, at den foreslåede bestemmelse i kil-
deskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0008.png
8
4, får virkning for selvangivelsesvalg fra og med den 3. sep-
tember 2014, det vil sige fra og med ændringsforslagets
oversendelse til Folketinget. Det skyldes, at skattepligtige
efter de gældende regler kan anvende reglerne i kildeskatte-
lovens § 26 A om succession til en ægtefælle til at omgå for-
målet med lovforslaget, nemlig at hindre en utilsigtet udnyt-
telse af virksomhedsordningen.
Der er en nærliggende risiko for, at de skattepligtige, der
i dag anvender virksomhedsordningen, og som må forvente
at blive omfattet af indgrebet, i perioden fra ændringsforsla-
gets oversendelse til Folketinget og indtil et senere virk-
ningstidspunkt lader en ægtefælle succedere i virksomheds-
ordningen med henblik på at afbøde virkningerne af indgre-
bet.
For at undgå den heraf mulige omgåelse af formålet med
lovforslaget, og derved fortabelse af hensigten med indgre-
bet, er det nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse tillæg-
ges virkning allerede fra og med ændringsforslagets over-
sendelse til Folketinget.
Det følger af kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, 2. pkt., som
efter ændringsforslaget nr. 4 bliver 3. pkt., at hvis den er-
hvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stil-
ling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen,
skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med
indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Til nr. 10 og 11
Det foreslås, at bestemmelserne ændres, således at ud-
skrivningsgrundlaget for både 2014 og 2015 kan korrigeres.
De foreslåede ændringer sikrer, at der kan ske en neutra-
lisering af lovforslagets økonomiske virkninger for så vidt
angår kommuner og folkekirken i kommuner, som har valgt
eller vælger for 2014 og 2015 selv at budgettere deres eget
skøn over udskrivningsgrundlaget.
Til nr. 1-11
Provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede forhøjelse af bagatelgrænsen for negativ
indskudskonto fra 100.000 kr. til 500.000 kr. i ændringsfor-
slag nr. 7 skønnes at reducere det afledte engangsprovenu
vedrørende udligning af negativ indskudskonto med i alt
125 mio. kr. i årene 2014 – 2016, jf. tabel 1 nedenfor.
Forslagene om mulighed for en forholdsmæssig opgørel-
se af virksomhedsindkomsten i ændringsforslag nr. 9 og
tidsbegrænset mulighed for omvalg af dispositioner vedrø-
rende indkomståret 2013 i ændringsforslag nr. 9 skønnes ik-
ke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser,
givet den betydelige usikkerhed, som provenuvurderingen i
lovforslaget er behæftet med. De resterende ændringsforslag
vedrører primært reglerne for sikkerhedsstillelse. Isoleret set
trækker disse ændringsforslag i retning af et reduceret mer-
provenu fra lovforslaget. Dette gælder især forslaget om
mulighed for – over 3 år – at afvikle en eventuel sikkerheds-
stillelse. Der er imidlertid ikke holdepunkter for at skønne
over provenuvirkningen af disse forslag. Dette mindreprove-
nu har dog ikke betydning for den påregnede provenuvirk-
ning af lovforslaget, da der ikke er indregnet en provenu-
virkning af stramningen af reglerne vedrørende sikkerheds-
stillelse i det fremsatte lovforslag.
I tabel 1 nedenfor er vist provenuvirkningen af lov- og
ændringsforslagenes samlede virkning.
Tabel 1. Provenuvirkning af ændringsforslag om forhøjelse af baga-
telgrænse fra 100.000 kr. til 500.000 kr. i indgrebet mod utilsigtet
udnyttelse af virksomhedsordningen L 200
Mio. kr. (2014-ni- Varig
Finansår
veau)
virkning 2014 2015 2016 2017 2014
I alt umiddelbart
provenu L 200
655
825 875 800 775 650
Ændringsforslag
vedr. forhøjet ba-
gatelgrænse på
500.000 kr.
-135 -35 -5
-
-100
I alt umiddelbart
provenu L 200 plus
ændringsforslag
655
690 840 795 775 550
heraf kommune-
-50 -45 -45 -45
skat
I alt provenuvirk-
ning efter tilbage-
løb L 200 plus æn-
dringsforslag
500
525 625 600 575 -
I alt provenuvirk-
ning efter tilbage-
løb og adfærd
450
475 575 550 525 -
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Henrik Dam Christensen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) John Dyrby Paulsen (S)
Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Lotte Rod (RV) Andreas Steenberg (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Hans Andersen (V)
Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Tina Nedergaard (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V)
fmd.
Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA)
nfmd.
Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0009.png
9
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
47
22
17
12
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0010.png
10
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 200
Bilagsnr. Titel
1
Lovudkast: Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven
(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved ind-
skud af privat gæld m.v.)
2
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
4
Henvendelse af 22/8-14 fra Landbrug & Fødevarer
5
Henvendelse af 26/8-14 fra Revitax A/S
6
1. udkast til betænkning
7
Henvendelse af 27/8-14 fra Landbrug & Fødevarer
8
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
9
2. udkast til betænkning
10
Henvendelse af 3/9-14 fra Finansrådet
11
Henvendelse af 4/9-14 fra Finansrådet
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvornår man blev opmærksom på, at virksomhedsordningen
kunne udnyttes af enkeltstående til at betale mindre i skat, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om finansrådgivere eller andre har advaret om, at der skete util-
sigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvad de forventede ændringsforslag vil komme til at koste,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/8-14 fra Landbrug & Fø-
devarer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om utilsigtet anvendelse af virksomhedsordningen, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeriet anerkender, at der er usikkerhed omkring lovfor-
slagets konsekvenser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ,at sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af inve-
stering i erhvervsmæssige aktier ikke anses for sikkerhedsstillelse for
privat gæld, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der i lovforslagets omtale af de økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet er anført, at lovforslaget ikke skønnes at ha-
ve økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om ministeren er enig i, at det – for at friholde erhvervslivet for
yderligere byrder – bør være muligt at koble omgørelsesvalget sam-
men med udarbejdelsen af 2014-skatteregnskabet, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0011.png
11
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Spm. om at redegøre nærmere for forslaget, herunder tilkendegive,
hvordan og hvornår privatboligens værdi opgøres, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, at en række erhvervsdrivende bliver ramt af de foreslåede
regler, selv om de ikke har indskudt privat gæld eller efterfølgende har
foretaget forlods hævninger af virksomhedens overskud, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor begrænsningerne i muligheden for virksomhedsop-
sparing ikke kan udskydes til 2015, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvorfor det forhold, at den erhvervsdrivende påtager sig sik-
kerhedsstillelse for privat gæld, anses for en hævning i virksomheden,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der ikke er anvendt realistiske og korrekte eksemp-
ler i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, at der ikke ses at være taget hensyn til det ressourceforbrug,
som kontrol af bl.a. delårsopgørelser må antages at medføre, jf. omtale
af de økonomiske konsekvensser for det offentlige, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, at en række erhvervsdrivende har udnyttet virksomhedsord-
ningen utilsigtet i strid med ordningens oprindelige hensigt, og hvor-
for der ikke tidligere er grebet ind over for den utilsigtede brug, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/8-14 fra Revitax A/S, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til materialet anvendt af Landbrug & Fødevarer
under foretræde for udvalget den 27/8-14, til skatteministeren , og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-
vat gæld i virksomhedsordningen, men som før den 11. juni 2014 har
foretaget en skattefri delomdannelse af sin virksomhed og derved har
fået en negativ indskudskonto, ikke har udnyttet virksomhedsordnin-
gen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med ordningens
formål, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om en selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-
vat gæld i virksomhedsordningen, men som sælger en af flere virk-
somheder og via delsalgsreglen i VSL § 15a overfører nettosalgspro-
venuet til privat økonomien og dermed får negativ indskudskonto, ik-
ke har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomi-
ske fordele i strid med virksomhedsordningens formål, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget har den effekt, at
reglen om delomdannelse i virksomhedsomdannelsesloven og reglen
om delsalg i virksomhedsordningens § 15a reelt sættes ud af kraft, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at bekræfte, at en negativ indskudskonto ikke nødvendigvis
er ensbetydende med, at den selvstændigt erhvervsdrivende har ind-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0012.png
12
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
skudt privat gæld i virksomhedsordningen, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvorfor en virksomhedsejer skal være afskåret fra at hæve
sine frie midler i virksomheden i tilfælde, hvor dette medfører negativ
indskudskonto, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke overvejelser Skatteministeriet har gjort sig ved udar-
bejdelsen af lovforslaget for alene at ramme privat gæld i virksom-
hedsordningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om de selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksom-
hedsordningen, på noget tidspunkt har selvangivet indskudskontoen,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor langt tilbage i tid henholdsvis SKAT og den selvstæn-
digt erhvervsdrivende kan gå for at korrigere saldoen, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan det kan være et misbrug af virksomhedsordningen,
hvis en selvstændigt erhvervsdrivende stiller sine aktiver, der indgår i
virksomhedsordningen, til sikkerhed for privat gæld, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, at Skatteministeriet dels ikke har datamateriale, der kan be-
lyse omfanget af sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for pri-
vat gæld, dels at de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget ik-
ke har taget højde for sikkerhedsstillelser og størrelsen af disse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der er andre steder i skattelovgivningen, hvor en sikkerheds-
stillelse udløser beskatning, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om at redegøre for, hvordan sikkerhedsstillelser skal selvangi-
ves, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om pengeinstitutters mulighed for at modregne udlånskonti i
indlånskonti er et lovgivningsanliggende, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af hø-
ringsskemaet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregnings-
adgang mellem ind- og udlånskonti »som udgangspunkt« ikke er en
sikkerhedsstillelse, men at det efter en »konkret vurdering« eller »efter
omstændighederne« kan være det, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om at bekræfte 2 nævnte eksempler, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposi-
tion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft,
hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordnin-
gen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte be-
skatning fremfor en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0013.png
13
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
Spm., om det vil fremgå af et kommende ændringsforslag, at den sik-
kerhedsstillelse, der i et givent indkomstår skal anses for hævet, kan
posteres på mellemregningskontoen ultimo indkomståret på samme
måde, som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/9-14 fra Finansrådet, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren har foretaget en ligestillingsvurdering af æn-
dringsforslag nr. 4, som er fremsat af ministeren, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om at fremsætte et ændringsforslag, så det bliver muligt at op-
spare i virksomhedsordningen, hvis blot indskudskontoen er positiv
ved årets udgang, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ministeren er enig i, at det er urimeligt, at den bebudede
skærpelse, hvorefter en sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses
for en hævning, som tillægges virksomhedens resultat og beskattes
særskilt, betyder, at virksomhedsejeren beskattes to gange, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om en investering i aktier – der jo ikke kan være i virksomheds-
ordningen – hvor der stilles sikkerhed for gælden til investeringen, vil
blive omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren er enig i, at en sikkerhedsstillelse for privat gæld
bør anses for et beløb, der er hensat til senere hævning, således at dob-
beltbeskatning ikke opstår, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om målet ikke vil være nået ved blot at forhindre opsparing til
lav skat, når der er sikkerhedsstillelse for privat gæld, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der i ændringsforslaget lægges op til en direkte be-
skatning frem for en hævning i hæverækkefølgen, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om det beløb, der er stillet til sikkerhed for privat gæld og der-
for bliver anset for hævet, kan posteres på mellemregningskontoen ul-
timo indkomståret på samme måde, som det f.eks. er tilfældet med pri-
vat brug af virksomhedens bil, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om der ved beskatningen af de 400.000 kr. kan ske modregning
af et positivt indestående på mellemregningskontoen på samme måde,
som det er tilfældet med privat brug af virksomhedens bil, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der skal ske lovgivning med tilbagevirkende kraft,
hvor også erhvervsdrivende, der ikke har benyttet virksomhedsordnin-
gen i strid med dens oprindelige formål, rammes, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der ikke kan anvendes en ny opgørelse af indskud-
skontoens udvisende pr. 11. juni 2014 som afgørende for, om der ved
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396561_0014.png
14
50
51
52
53
54
lovens fremsættelse er placeret privat gæld i virksomheden, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at opdatere forslagets provenu- og konsekvensberegninger,
så der tages højde for, at forslaget vil omfatte langt flere virksomheder
end oprindeligt forudsat, til skatteministeren, og ministerens svar her-
Spm., om der kan ske opsparing af overskud for perioden 1. januar -
10. juni 2014, når den negative indskudskonto primo 2014 bliver mere
negativ ved udgangen af 2014, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om en landmand, der køber et erhvervsaktiv, f.eks. en traktor til
1 mio. kr. efter at der er stillet sikkerhed skal anses for at have over-
ført et beløb på 1 mio. kr., hvis sikkerhedsstillelsens størrelse var 1
mio. kr. lavere end den private gæld, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om det alene er ved fornyet sikkerhedsstillelse efter juni 2014,
at der vil ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, og at dette ikke vil
ske for sikkerhedsstillelse inden juni 2014, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/9-14 fra Finansrådet, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå