PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt

2. september 2014

J.nr. 13-0250471

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod

utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 26. august 2014.

Morten Østergaard

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

I lovforslaget anføres, at et af hovedformålene med de foreslåede regler er at dæmme op

for, at visse erhvervsdrivende spekulerer i at "dø fra forskelsskatten". I høringssvaret fra

Landbrug & Fødevarer foreslås det, at man i stedet for stramningerne i lovforslaget ind-

fører regler, der giver SKAT mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse for forskelsskatten.

I svaret fra Skatteministeriet anføres det, at det er opfattelsen, at det fremsatte lovforslag

mere målrettet adresserer problemstilling. Vil ministeren mere detaljeret redegøre for

denne påstand, idet det af svaret til Dansk Byggeri fremgår, at ministeriet anerkender, at

der er usikkerhed omkring lovforslagets konsekvenser?

Svar

Et krav om sikkerhedsstillelse kan i visse tilfælde sikre, at den udskudte skat ikke fortabes

endeligt. Et krav om sikkerhedsstillelse vil dog ikke løse problemet med, at selvstændige

løbende kan lade privatforbruget finansiere af midler, der kun er beskattet med den lave

virksomhedsskat, og at den selvstændige dermed bruger virksomhedsordningen til noget,

som oprindelig ikke var hensigten med ordningen. Lovforslaget går derimod mere målret-

tet ind og forhindrer dette.

Det vil ikke altid være muligt for den selvstændige at stille sikkerhed for den udskudte

skat. Det kan være tilfældet, hvis den udskudte skat udgør et betydeligt beløb, og den

selvstændiges økonomi ikke er robust nok, og der derfor ikke er tilstrækkeligt med frie

aktiver at stille til sikkerhed for den latente skat. Sikkerhedsstillelse i forhold til den ud-

skudte skat kan desuden gribe ind i fx bankaftaler eller andre forpligtelser, som den selv-

stændige har påtaget sig.

I den forbindelse er det vigtigt at have for øje, at virksomhedsordningens konto for op-

sparet overskud ikke er en egentlig konto med et indestående, men alene en bogholderi-

mæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke nødvendigvis er værdier eller likviditet til at

betale forskellen mellem den foreløbige virksomhedsskat og den endelige personskat.

Forslaget fra Landbrug og Fødevarer går desuden på, at det kun i visse konkrete tilfælde

skal være nødvendigt at kræve sikkerhed. Det vil dog være svært at finde disse konkrete

tilfælde. Det vil være ressourcekrævende for SKAT, hvis man individuelt skal følge udvik-

lingen i likviditeten for samtlige ca. 76.000 selvstændige, som har opsparet overskud i

virksomhedsordningen. Hertil kommer, at hvis en sikkerhedsstillelse skal have en værdi,

kræver det, at den selvstændige har frie aktiver og dermed er solvent. I tilfælde, hvor den

selvstændige er solvent, vil SKAT derfor ikke umiddelbart have et behov for at kræve

sikkerhedsstillelse. Dermed vil et eventuelt krav om sikkerhedsstillelse i realiteten skulle

rettes mod insolvente selvstændige, hvorved sikkerhedsstillelsen ikke vil have en værdi for

SKAT.

Endvidere vil modellen medføre et umiddelbart mindreprovenu i forhold til det fremsatte

lovforslag, da den ikke vil begrænse virksomhedsopsparingen, der anvendes til privat

forbrug. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen heraf.

Side 2 af 2