Finansudvalget 2013-14
L 201
Offentligt
1397097_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 8. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7, L201 (Alm. del – § 7) af
3. september 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Spørgsmål
Hvad vil det koste at opfylde ønsket fra Dansk Folkeparti om at afsætte midler, så
BoligJobordningen kan fortsættes til og med 2015?
Svar
I Økonomisk Redegørelsen fra august 2014 er det på baggrund af den seneste
opgørelse for 2013 lagt til grund, at udnyttelsen af ordningen i 2014 svarer til et
umiddelbart mindreprovenu på 1,7 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd svarer det
til 1,1 mia. kr.
BoligJobordningen havde til hensigt at øge efterspørgslen efter arbejdskraft i især
små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder og på den måde
understøtte vækst og beskæftigelse på kort sigt. I 2013 blev størstedelen af
fradraget (ca. 90 pct.) benyttet til vedligeholdelse af bolig og går således til bygge-
og anlægssektoren.
Anvendelsen af ordningen i 2013 har dog vist sig at være af et væsentligt lavere
omfang, end hvad der var lagt til grund ved ordningens indførelse. Således vil
ordningens strukturelle effekt på beskæftigelsen - der tidligere er skønnet til ca.
1.000 personer - alt andet lige ligge på et endnu lavere niveau. Der er imidlertid
ikke tale om nye jobs, men for en stor dels vedkommende derimod om en flytning
af jobs fra andre brancher.
Hertil skal lægges, at ledigheden i byggeriet i dag er faldende, hvorfor der ikke er
samme behov for støtte til branchen, som da ordningen blev indført.
I maj 2014 offentliggjorde Rockwool-fonden en analyse af udviklingen i omfanget
af sort arbejde i Danmark. Analysen viser, at det sorte arbejde har været faldende.
Analysen viser imidlertid ikke tegn på, at faldet i det sorte arbejde kan tilskrives
BoligJobordningen. BoligJobordningen kan således være et dyrt og ineffektiv
instrument til at bekæmpe sort arbejde med.
En forlængelse af BoligJobordningen i 2015 vil – såfremt det antages, at
anvendelsen i 2015 er på niveau med den skønnede anvendelse i 2014 – indebære
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
et umiddelbart mindreprovenu på 1,7 mia. kr. og 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon