Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål A stillet af

Folketingets Miljøudvalg

Samrådsspørgsmål A

Ministeren bedes i et åbent samråd redegøre forkonsekvenserne af L 30 især med fokus på dendel, som gælder ændringen af reglerne forklassifikation af vandløb.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra JørnDohrmann (DF) og Anni Mathisen (V).

Svar

Jeg er glad for indkaldelsen til dette samråd,hvor jeg får lejlighed til at redegøre nærmere forhensigten med forslaget om ændring afvandløbslovens regler om klassifikation afvandløb. Jeg kan forstå at det især er dette sominteresserer spørgerne, og derfor går minbesvarelse på denne del af lovforslaget, men jegvil selvfølgelig gerne også drøfte de andre dele aflovforslaget, hvis det ønskes.Som bekendt indebærer forslaget en delvistilbagevenden til reglerne, som de var, før den

tidligere regering i 2011 gennemførte enændring af loven.Før 2011 var der ikke i loven eller ibekendtgørelser udstedt efter loven kriterier forklassifikation af vandløb. Kommunerne stodderfor ret frit i vurderingen af, hvilke vandløbder skulle være offentlige, og hvilke der skullevære private.I forbindelse med lovændringen blev der indførtkriterier, som i vidt omfang lagdebegrænsninger på kommunernes muligheder forat nedklassificere vandløbene.Disse kriterier har været medvirkende til atfastholde et uensartet serviceniveau inden for deenkelte kommuner.Det uensartede serviceniveau er en følge af, atder før kommunalreformen i 2007, var en megetforskellig praksis i kommunerne med hensyn tilklassifikation af vandløb. Disse forskelle blevmeget synlige efter sammenlægning af mindrekommuner i nye storkommuner.Situationen er ofte den, at der i én del af den nyestorkommune er offentlige vandløb, som man ien anden del af kommunen ikke har haft praksisfor at vil klassificere som offentlige. Detindebærer en forskelsbehandling af borgerne.Jeg lægger vægt på, at der skal være en væsentligoffentlig interesse forbundet med vandløbet,hvis det skal vedligeholdes for skattekroner.2

Lovforslaget skal udmøntes i en nybekendtgørelse om klassifikation af vandløb,som vil stille kommunerne friere til at anlæggekonkrete, lokale skøn i forbindelse medafgørelse af, hvilke vandløb der skal væreprivate, end de er i dag.Det er min hensigt, at reglerne skal sikre etensartet serviceniveau over for kommunensborgere inden for den enkelte kommune.Desuden vil jeg lægge vægt på, om det offentligehar interesse i vandløbets vedligeholdelse, ellerom der kun er private interesser forbundethermed.Hvis fx en kommune skønner, at der i et konkretvandløb er behov for særligevedligeholdelsesforanstaltninger, eksempelvissærlig skånsom vedligeholdelse, kunne det talefor, at vandløbet forbliver offentligt for dermedat sikre, at vedligeholdelsen foretages på denfagligt bedst kvalificerede måde.Hvis vedligeholdelse af vandløbet udelukkendeeller i alt overvejende grad er begrundet medbehovet for afvanding af dyrkningsjord, kan dettale for, at det nedklassificeres.Reglerne og kriterierne vil blive forhandlet medKL.Jeg kan i øvrigt oplyse, at opfølgning på Natur-og Landbrugskommissionens anbefalinger omopdeling i offentlige og private vandløb drøftes ien arbejdsgruppe under Vandløbsforum, der ersammensat af en bred kreds af interessenter.3

Jeg vil gerne slå fast, som jeg også har givetudtryk for i svar på nogle af udvalgetsspørgsmål, at vandløb, der nedklassificeres, skalvære forskriftsmæssigt vedligeholdt ioverensstemmelse med regulativet for detenkelte vandløb.Det er en regel, der gælder i dag, og den vil derikke blive lavet om på. Den sikrer, at de enkeltelodsejere ikke fra dag ét står med en ubetaltregning.Det er klart, at lovforslaget på sigt vil kunneindebære en udgift for jordbrugserhvervet tilvedligeholdelse af de vandløb, der blivernedklassificeret.Beløbet skønnes dog at være af beskedenstørrelse for den enkelte jordbruger. Det skal sesi sammenhæng med, at den enkelte lodsejer i altovervejende grad selv vil kunne fastsætteterminerne for den fremtidige vedligeholdelse afde nedklassificerede vandløb.