L 33 - 2013-14 - Bilag 11: Betænkning afgivet den 28. november 2013

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet(Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelserm.v.)[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]1. ÆndringsforslagMinisteren for sundhed og forebyggelse har stillet 7 æn-dringsforslag til lovforlaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2013 og var til1. behandling den 31. oktober 2013. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Fore-byggelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelsesendte den 28. juni 2013 dette udkast til udvalget, jf. SUUalm. del – bilag 372 (2012-13). Den 3. oktober 2013 sendteministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne hø-ringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 15 spørgsmål til ministeren for sund-hed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne harbesvaret.Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhedog forebyggelse og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2til betænkningen.Teknisk gennemgangMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse har på et mødeden 30. oktober 2013 givet en teknisk gennemgang af lov-forslaget.SamrådDer er afholdt et lukket samråd med ministeren for sund-hed og forebyggelse den 20. november 2013 om en drøftelseaf lovforslaget, jf. samrådsspørgsmål A.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-stiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændrings-forslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at bor-gerne i Danmark kan få den bedste hjælp. Derfor vil DF ge-rne sikre, at man kan få hjælpen, og hvis man ikke kan fåden i Danmark, skal man kunne bruge det samme beløb påat få ydelsen/behandlingen i et andet EU-land. Derfor støtterDF lovforslaget, da intentionen er god. DFʼs bekymring kanvære den praktiske implementering. Hvis loven skal fungereefter hensigten, må der være fokus på de hindringer, somdenne lov faktisk kan have mange af. Og i praksis kommerdet til at afhænge af dels ministerens vejledning til loven,dels hvordan regionerne efterfølgende implementerer reg-lerne. Her lægger DF vægt på ministerens svar på spørgsmål14 til lovforslaget (optrykt som bilag til betænkningen),hvor ministeren understreger regioners og kommuners pligttil at sikre borgerne de bedst mulige patientforløb.Liberal Alliances medlemmer af udvalget skal udtale, atLA allerede i sit valgprogram til folketingsvalget i 2011 ud-trygte ønske om, at fritvalgsordningerne blev udvidet til atgælde alle anerkendte operationer i hele EU, også hvis depågældende operationer alene var anerkendt i et andet EU-land og ikke i Danmark. Dette er et godt skridt på vejen.LAʼs udgangspunkt var et ønske om, at der skal være et reeltfrit grænseoverskridende sygehusvalg, sådan at pengene kanfølge patienten og borgerne kan få den bedst mulige behand-

ling. LA mener derfor, at det er godt, at danskere kan tageud i Europa og få mulighed for bedre behandling, omendLA samtidig er opmærksom på, at der er en reel risiko for, atbureaukratiet vil være for stort og besværligt, så der ikke ernok, der vil få lov til at benytte sig af mulighederne. LAfremhæver endelig, at det er positivt, at folk fra andre landekan komme til Danmark og modtage behandling mod at be-tale for de ydelser, der leveres.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilfor-kastelseved 3. behandling, men vil stemme for de stilledeændringsforslag.Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovfor-slaget er et klart eksempel på, hvordan EU-domstolen indi-mellem laver ny politik, som så bliver til lovgivning i endansk sammenhæng. Oprindelig var sundhedspolitikken etnationalt anliggende og ikke et tema for EU, men så slog enrække domme fra EU-domstolen fast, at sundhed skulle be-tragtes som tjenesteydelser og dermed også være et anlig-gende for det indre marked. EL mener ikke, at man skal be-tragte sundhed som en vare, som skal kunne reguleres af EUpå et indre marked, hvor klassiske markedskræfter er grund-principperne. Ansvaret for sundhedsområdet skal fastholdesi det enkelte land og skal ikke gøres til genstand for interna-tionale overvejelser om, hvilke patientgrupper eller -typerder er profitable og skal tiltrækkes til en bestemt behandling.Forslaget rummer en potentiel skævhed ikke kun i forholdetmellem EU-landene, men også i forhold til borgerne. Hvisman som borger selv skal finde en behandling i et andet landend Danmark og også selv skal lægge ud, inden man får re-funderet udgifterne til en sådan behandling – måske ogsåselv betale for transport og ophold – er der naturligt enskævhed i, hvem det er, der dels kan overskue det, dels selvkan lægge ud for behandlingen. EL anerkender, at der lig-ger nogle forbedringer af patienters rettigheder i lovforsla-get, hvis man kigger snævert på de danske patienter, menEL kan ikke støtte, at sundhedsområdet skal være et anlig-gende for det indre marked, og at EU skal regulere, hvordansamarbejdet mellem landene skal være. Derfor kan EL ikkestøtte lovforslaget.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfministeren for sundhed og forebyggelse,tiltrådt afudval-get:Til § 11)Nr. 11affattes således:»11.I§ 79, stk. 1,indsættes som2.-4. pkt.:

»Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikkekan indhentes forinden, skal personen være henvist til be-handling af en læge eller tandlæge. Personen kan også værehenvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myn-digheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at dis-se har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere ef-ter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en per-son, der ikke er henvist til behandling, jf. 2. og 3. pkt., nåromstændighederne taler derfor.««[Henvisning til sygehusbehandling]2)Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 157indsættes efter stk. 6 som nye stykker:»Stk. 7.Sundhedsstyrelsen inddaterer en borgers køb afmedicin i et andet EU/EØS-land i registeret, når styrelsenhar truffet beslutning om, at der ydes tilskud til borgerensmedicinkøb, jf. § 168, stk. 3.Stk. 8.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætterregler om Sundhedsstyrelsens inddatering af oplysninger iregisteret efter stk. 7.«Stk. 7-11 bliver herefter stk. 9-13.«[Inddatering af oplysninger i FMK om lægemidler købt i etandet EU/EØS-land, hvortil der ydes tilskud]3)Efter nr. 15 indsættes som nye numre:»02.I§ 170indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætternærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer om-fattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydel-ser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.03.§ 170, stk. 2, 2. pkt.,der bliver stk. 3, 2. pkt., affattes så-ledes:»Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nær-mere regler om befordringsgodtgørelse ved besøg hos spe-ciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattetaf § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelserved speciallæge efter § 168, stk. 1.«04.I§ 171, stk. 1,ændres »§§ 73-83 og 86-89« til: »§§79-83 og 86-89 a«.05.I§ 171, stk. 2,ændres »§§ 86, 87, 87 b og 87 f« til: »§§86, 87, 87 b, 87 f og 89 a«.06.I§ 171, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til perso-ner, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgif-ter til behandling i andre EU/EØS-lande i medfør af § 89 a.«07.I§ 171indsættes somstk. 4:»Stk. 4.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætternærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.«08.I§ 172, 1. pkt.,ændres »jf. § 140« til: »jf. § 140 og §168, stk. 1«.«

[Præcisering af ret til befordringsgodtgørelse]4)Efter nr. 17 indsættes som nye numre:»09.I§ 262, stk. 1,ændres »§§ 79-83, 86, 87, stk. 1-3, 87 b,87 f og 89« til: »§§ 79-83 og 86, § 87, stk. 1-3, og §§ 87 b,87 f, 89 og 89 a«.010.I§ 263ændres »§ 140« til: »§ 140 og § 168, stk. 1«.«[Konsekvensrettelser som følge af præcisering af ret til be-fordringsgodtgørelse]5)Efter nr. 18 indsættes som nye numre:»011.I§ 271, stk. 1, nr. 4,ændres »eller 9« til: »eller 11«.012.I§ 271, stk. 4,ændres »§ 157, stk. 5 og 10« til: »§ 157,stk. 5 og 12«.«[Konsekvensrettelse som følge af Sundhedsstyrelsens indda-tering af oplysninger i FMK]Til § 46)Istk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »denne lovs § 1, nr. 9,«:»§ 157, stk. 7 og 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 01,«.[Bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet forSundhedsstyrelsens inddatering af oplysninger i FMK]7)Istk. 2, 2. pkt.,indsættes efter »§§ 57 b-d,«: »§ 157,stk. 7 og 8,«.[Bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet forSundhedsstyrelsens inddatering af oplysninger i FMK]BemærkningerTil nr. 1Den foreslåede nyaffattelse af § 79, stk. 1, indebærer iforhold til det oprindelig foreslåede, at der indsættes et nyt3. pkt. mellem de to tidligere foreslåede punktummer, hvor-for det af lovtekniske grunde er mere enkelt at nyaffatte §79, 2.-4. pkt., samlet.Den foreslåede ændring med det nye 3. pkt. tilsigter, atregionsrådene, når det vurderes hensigtsmæssigt, sikres mu-lighed for at anerkende henvisninger fra andre autoriseredesundhedspersoner og myndigheder, når regionsrådet forin-den har offentliggjort, at andre autoriserede sundhedsperso-ner og myndigheder har adgang til henvisning.Formålet med tilføjelsen er at sikre, at regionsrådene fort-sat har mulighed for at videreføre henvisningspraksis fra an-dre end læger og tandlæger. Det i øvrigt beskrevne vedrø-rende § 79, stk. 1, herunder om regionsrådets mulighed forat afvise en henvisning, finder tilsvarende anvendelse veddette foreslåede 3. pkt.Den foreslåede betingelse om, at henvisningen afgrænsestil at være fra andre autoriserede sundhedspersoner og myn-digheder, må ses i lyset af princippet om ikkeforskelsbe-handling i medfør af direktiv 2011/24/EU, hvorfor det fin-des hensigtsmæssigt at afgrænse kredsen af andre grupper,der kan modtages henvisninger fra. Den foreslåede betingel-se om, at regionsrådet forinden skal offentliggøre, hvilke

autoriserede sundhedspersoner og myndigheder der har ad-gang til henvisning, tilsigter at sikre, at der for danske pa-tienter er klarhed om, hvorfra henvisninger i det offentlige,danske sygehusvæsen accepteres, idet dette er relevant i for-hold til ret til refusion for behandling i andre EU/EØS-landeefter den foreslåede § 89 a. Dette kan eksempelvis let oplys-es på regionsrådets hjemmesider m.v.Den foreslåede ændring indebærer, at den nuværendepraksis, for så vidt angår henvisning på det børne- og ung-domspsykiatriske område, kan opretholdes. Henvisning afbørn og unge til den regionale psykiatri foregår oftest via al-men praksis (cirka halvdelen af henvisningerne), men om-kring 20 pct. af henvisningerne kommer fra den pædago-gisk-psykologiske rådgivning (PPR) og socialforvaltningen.Der er endvidere praksis for, at spædbørn kan henvises tilbørne- og ungdomspsykiatrien af sundhedsplejersker. PPRer ofte nogle af de første fagpersoner, der har kontakt til deskrøbelige eller psykisk syge børn og unge, og de spillerderfor en vigtig rolle i forhold til rådgivning og udredning.Der er dog betydelig variation fra kommune til kommune,med hensyn til hvor stor en rolle PPR spiller i forhold til vi-sitation. Med ændringsforslaget vil det være muligt at fort-sætte den hidtidige henvisningspraksis på det børne- og ung-domspsykiatriske område, det vil sige, at henvisning til bør-ne- og ungdomspsykiatrien også vil kunne ske via PPR ogsocialforvaltningerne i kommunerne samt af sundhedsplejer-sker, for så vidt angår spædbørn.Til nr. 2Det fremgår af sundhedslovens § 157, stk. 1, at Læge-middelstyrelsen (nu Statens Serum Institut) er ansvarlig forat drive en elektronisk registrering af de enkelte borgeresmedicinoplysninger, herunder ordination, køb, udlevering,indtagelse, dosisændring, ophør og sundhedspersoners in-struktioner om brug af medicin, og oplysninger, der er rela-teret til borgernes medicinoplysninger.Efter § 157, stk. 6, 2. pkt., har apotekere og apoteksper-sonale adgang til oplysninger, der er registreret om ordina-tioner, når adgangen er nødvendig for ekspedition af ordina-tionen.Det er vigtigt, at sundhedsfaglige personer kan have tillidtil de medicinoplysninger, der er registreret om borgeren(via programmet i det Fælles Medicinkort, FMK), således atregisteret er egnet til at leve op til sit formål om at være læ-gers redskab til at sikre kvaliteten og sikkerheden af borger-nes medicinanvendelse.Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 157, stk. 7, atSundhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens beslutningom, at der skal gives tilskud til en borgers køb af et læge-middel i et andet EU/EØS-land – ud over indberetning tilDet Centrale Tilskudsregister (CTR) – også foretager indda-tering af borgerens medicinkøb til FMK.Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene vil inddateremedicinoplysninger og derved ikke får indblik i borgerensøvrige medicinering. For de medicinoplysninger, som Sund-hedsstyrelsen inddaterer, og som det sker for al anden indbe-retning og anvendelse af FMK, vil der blive foretaget en

automatisk registrering (logning), hvoraf det fremgår, at deter en indberetning foretaget af SundhedsstyrelsenDet er vurderingen, at den foreslåede bestemmelse i §157, stk. 7, opfylder undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk. 5, ilov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer. Efter denne bestemmelse gælder forbuddetmod behandling af helbredsmæssige oplysninger ikke forpersoner inden for sundhedssektoren, der er undergivet tav-shedspligt, hvis behandlingen er nødvendig med henblik påbl.a. patientbehandling. Denne vurdering stemmer overensmed den vurdering, der blev foretaget i forbindelse medapotekers adgang til FMK i forbindelse med ekspedition afrecepter på apoteket i forbindelse med det lovforslag, derdannede grundlag for bestemmelsen i sundhedslovens § 157,stk. 6 (lov nr. 1556 af 20. december 2006 om ændring afsundhedsloven m.v.).Det foreslås endelig i § 157, stk. 8, at ministeren forsundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærme-re regler om Sundhedsstyrelsens inddatering af oplysninger iregisteret.Til nr. 3Med de foreslåede ændringer af sundhedslovens kapitel53 om befordring og befordringsgodtgørelse præciseres mu-lighederne for at modtage befordringsgodtgørelse, når en pa-tient modtager behandling i andre EU/EØS-lande efter denforeslåede § 89 a og den gældende § 168, stk. 1. I tilknyt-ning hertil tilsigtes det desuden at præcisere enkelte bestem-melser om befordring her i landet, idet disse regler anvendesparallelt med mulighederne for at modtage befordringsgodt-gørelse, når en patient modtager refusion eller tilskud til be-handling i andre EU/EØS-lande efter den foreslåede § 89 aog den eksisterende § 168, stk. 1.Den foreslåede bestemmelse i § 170, stk. 2, bemyndigersåledes ministeren for sundhed og forebyggelse til at fast-sætte nærmere regler om befordringsgodtgørelse til gruppe1-sikrede personer ved behandling hos alment praktiserendelæge her i landet samt i de situationer, hvor gruppe 1-sikredepersoner måtte have ret til tilskud til ydelser ved almentpraktiserende læge efter § 168, stk. 1.Bemyndigelsen påtænkes udmøntet ved ændring af be-kendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012 om befordringeller befordringsgodtgørelse (herefter befordringsbekendt-gørelsen). Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at engruppe 1-sikret person, der i dag måtte have ret til befor-dringsgodtgørelse i forbindelse med behandling hos denpraktiserende læge, kan få tilsvarende befordringsgodtgørel-se, hvor personen i medfør af sundhedslovens § 168, stk. 1,modtager tilskud fra regionsrådet til behandling hos almentpraktiserende læge i et andet EU/EØS-land. Godtgørelsenvil blive ydet på samme vis, som hvor behandlingen findersted hos den valgte læge i Danmark og således med et beløbsvarende til befordringsudgiften med det efter forholdenebilligste forsvarlige befordringsmiddel og forudsætter befor-dringsudgifter til og fra behandlingsstedet på mindst 25 kr.Godtgørelsen kan ikke overstige personens faktiske befor-dringsudgifter.

Med henblik på at sikre, at der fortsat ydes tilsvarendebefordringsgodtgørelse og ud fra samme kriterier, vil detved bekendtgørelse blive præciseret, at befordringsgodtgø-relse fra kommunalbestyrelsen forudsætter, at behandlingener foretaget hos den valgte læge. Den foreslåede præciseringsvarer til den nuværende praksis efter § 170, stk. 1, hvorafdet fremgår, at kommunalbestyrelsen i sygdomstilfælde ydergodtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment prak-tiserende læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, ogsom modtager social pension, hvis personen modtager be-handling for regionens regning efter denne lov.I visse situationer har gruppe 1-sikrede personer, som en-ten er bosat på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis,eller som af registreringsmæssige årsager ikke kan tilmeldesen læge, adgang til at søge behandling hos enhver almentpraktiserende læge, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1238af 5. december 2006 om behandling hos læge i praksissekto-ren. Med henblik på at sikre hensigtsmæssig afgrænsning afden pågældende personskreds’ valg af læge, bl.a. henset tilrettigheder om grænseoverskridende sundhedsydelser i med-før af direktiv 2011/24/EU i forhold til ret til tilskud til ydel-ser i praksissektoren, foreslås det, at der med hjemmel i denforeslåede § 170, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at denpågældende personkreds har ret til godtgørelse af deres be-fordringsudgifter som minimum svarende til befordringsud-giften til den nærmest beliggende alment praktiserende læ-ge, der ikke er forhindret i at yde lægehjælp. Med adgang tilat fastsætte nærmere regler herom vil hensynet til at sikrepersongruppens ret til valg af alment praktiserende læge bli-ve iagttaget, samtidig med at persongruppen ikke utilsigtetog uden begrænsninger kan foretage lægebesøg hos almentpraktiserende læge i alle EU/EØS-lande med de potentieltuforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af befor-dringsudgifter.Med den foreslåede ændring af § 170, stk. 2, 2. pkt., dermed forslaget bliver stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at ministerenfor sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler ombefordringsgodtgørelse til speciallæge, som på regionsrådetsregning foretages i et andet EU/EØS-land, jf. sundhedslo-vens § 168, stk. 1. Med den foreslåede ændring vil der i be-fordringsbekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om be-fordringsgodtgørelse til personer, som i medfør af sundheds-lovens § 168, stk. 1, modtager tilskud fra regionsrådet til be-handling hos speciallæge i et andet EU/EØS-land. Det be-mærkes, at det i § 7 i befordringsbekendtgørelsen er fastlagt,at befordringsgodtgørelse til speciallæge kun ydes i forbin-delse med besøg hos den speciallæge inden for vedkommen-de speciale, der har konsultation nærmest ved patientens op-holdssted. Hvis denne speciallæge er forhindret i at yde læ-gehjælp, ydes der befordringsgodtgørelse til den nærmeste,som ikke er forhindret. Søger patienten fjernere beliggendespeciallæge, kan der ydes befordringsgodtgørelse med detbeløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt dennærmest beliggende speciallæge. Denne begrænsning tilsig-tes også at omfatte personer, som i medfør af sundhedslo-vens § 168, stk. 1, modtager tilskud fra regionsrådet til be-handling hos speciallæge i et andet EU/EØS-land.

Med udgangspunkt i den i dag faste praksis foreslås des-uden en tilføjelse i § 171, stk. 1, således at det præciseres, atregionsrådenes befordringsforpligtelse til sygehusbehand-ling til personer, der modtager pension efter de sociale pen-sionslove, også omfatter befordring til sygehusbehandling iandre EU/EØS-lande, som med nærværende lovforslag på-tænkes reguleret i den foreslåede § 89 a.Dette er i overensstemmelse med den nuværende praksis,hvor der ydes befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling,som foretages på regionsrådets regning i andet EU/EØS-land, svarende til befordringsudgiften til det sygehus, pa-tienten ville være henvist til efter regionsrådets visitations-kriterier. Med henblik på at kunne fastsætte nærmere reglerherom som på det øvrige befordringsområde foreslås der enændring af § 171, stk. 2, således at ministeren for sundhedog forebyggelse kan fastsætte regler om omfang og vilkårfor befordringsgodtgørelse for personer, som på regionsrå-dets regning vælger sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land.Det foreslåede nye punktum i § 171, stk. 3, har til formålat sikre, at regionsrådet yder befordringsgodtgørelse til be-fordring i ambulance eller særligt sygekøretøj (liggende be-fordring) til personer, der har ret til dette efter 1. pkt., ogsom også har ret til refusion efter § 89 a.Med den foreslåede nye bestemmelse i stk. 4 bemyndigesministeren til at fastsætte nærmere regler om godtgørelse ef-ter stk. 3. Det forventes bl.a. fastsat, at godtgørelsen somminimum kan svare til befordringsudgiften til det behand-lingssted i Danmark, hvortil vedkommende ville være beret-tiget til befordring efter gældende regler, jf. § 172, stk. 3, 1.pkt. Det forventes desuden fastsat, at godtgørelsen ydes medet beløb svarende til befordringsudgiften med det efter for-holdene billigste forsvarlige befordringsmiddel og ikke kanoverstige personens faktiske befordringsudgifter.Den foreslåede ændring af § 172, 1. pkt., præciserer kom-munalbestyrelsens forpligtelse til at yde befordring eller be-fordringsgodtgørelse til genoptræning efter endt behandlingpå sygehus, også hvor genoptræningen med kommunalbe-styrelsens tilskud foretages i et andet EU/EØS-land. Der vilsåledes blive ydet befordringsgodtgørelse som minimumsvarende til det behandlingssted, som patienten ville værehenvist til efter kommunalbestyrelsens visitationskriterier.Til nr. 4Den foreslåede ændring af § 262, stk. 1, er en konsekvensaf den foreslåede ændring af § 171, stk. 1, således at det

præciseres, at befordringsgodtgørelse til sygehusbehandlingi et andet EU/EØS-land efter den foreslåede § 89 a afholdesaf opholdsregionen, som det er tilfældet i forbindelse medbefordring eller befordringsgodtgørelse til øvrig sygehusbe-handling.Den foreslåede ændring af § 263 er en konsekvens af denforeslåede ændring af § 172, 1. pkt., hvorved det fastlægges,at befordringsgodtgørelse til genoptræning efter endt syge-husbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat imedfør af sundhedslovens § 168, stk. 1, afholdes af bopæls-kommunen, som det er tilfældet i forbindelse med befor-dring eller befordringsgodtgørelse til øvrig genoptræning ef-ter endt sygehusbehandling.Den foreslåede ændring af § 262, stk. 1, er en konsekvensaf den foreslåede ændring af § 171, stk. 1, således at detpræciseres, at befordringsgodtgørelse til sygehusbehandlingi et andet EU/EØS-land efter den foreslåede § 89 a afholdesaf opholdsregionen, som det er tilfældet i forbindelse medbefordring eller befordringsgodtgørelse til øvrig sygehusbe-handling.Den foreslåede ændring af § 263 er en konsekvens af denforeslåede ændring af § 172, 1. pkt., hvorved det fastlægges,at befordringsgodtgørelse til genoptræning efter endt syge-husbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat imedfør af sundhedslovens § 168, stk. 1, afholdes af bopæls-kommunen, som det er tilfældet i forbindelse med befor-dring eller befordringsgodtgørelse til øvrig genoptræning ef-ter endt sygehusbehandling.Til nr. 5De foreslåede ændringer af sundhedslovens § 271, stk. 1,nr. 4, og stk. 4, som er strafbestemmelser, er konsekvensæn-dringer af de foreslåede bestemmelser i § 157, stk. 7 og 8,om Sundhedsstyrelsens inddatering af oplysninger om bor-geres køb af lægemidler i et andet EU/EØS-land i FMK.Til nr. 6 og 7Med de foreslåede ændringer af § 4, stk. 2, bemyndigesministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte reglerom ikrafttrædelsestidspunktet for Sundhedsstyrelsens indda-tering af oplysninger i FMK. Ordningen forventes at træde ikraft i løbet af 2. halvår af 2014, hvor den tekniske løsningforventes at være klar.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 33Bilagsnr.123456TitelHøringssvar og høringsnotat til lovforslag om patientrettighederSlides fra den tekniske gennemgang af lovforslagetUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetRevideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetOrientering om høringsmateriale vedr. udkast til bekendtgørelse om deregionale patientkontorers opgaver og funktioner, fra ministeren forsundhed og forebyggelseÆndringsforslag fra ministeren for sundhed og forebyggelseUdkast til betænkningKorrigering til ændringsforslag 4), fra ministeren for sundhed og fore-byggelse2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 33Spm.nr.1TitelSpm. om behandlingenens karakter, hvis andre EU/EØS landes borge-re ønsker at modtage f.eks. misbrugsbehandling i Danmark, til mini-steren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke behandlinger i udlandet der kræver forhåndstilsagn,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de danske læger også kanse, hvilken medicin patienten har købt i udlandet, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåMFU spm., om implementeringen af EU-direktivet 2011/24/EU sker ioverensstemmelse med EU-direktivet 2011/24/EU kapitel III, artikel8, stk. 2, litra a (ii), til ministeren for sundhed og forebyggelse, og mi-nisterens svar herpåMFU spm. om, hvor mange behandlinger der enten er højt specialise-rede eller er omkostningskrævende, men ikke begge dele, til ministe-ren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåMFU spm. om, hvor længe danske patienter har kunnet modtage og fågodtgjort behandling på et valgfrit hospital eller en valgfri klinik i deandre medlemsstater i EU, til ministeren for sundhed og forebyggelse,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan hhv. væsentlige økonomiske konsekvenser og kon-sekvenser for opretholdelse af et stabilt tilbud af ydelser kan være af-grænsende for de varer og tjenesteydelser, der er tilskudsberettigede,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man i dag udmønter reglerne for adgang til eksperi-mentel kræftbehandling i udlandet, til ministeren for sundhed og fore-byggelse, og ministerens svar herpå

Spm. om at sende udvalget en oversigt over de emner, der ifølge hø-ringsnotatet vil skulle afklares i bekendtgørelser, til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at afregning af udgifter til behandling skal ske mel-lem regionen og det behandlingssted, som en dansk patient har søgt iudlandet, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerenssvar herpåSpm. om at redegøre for, hvilke krav om vejledning på andre sprogend dansk der vil være som følge af vedtagelsen af lovforslaget, til mi-nisteren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens talepapir fra det lukkede samråd den 20/11-13,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at der i forbindelse med forhåndsgodkendelser etab-leres ens retningslinjer i regionerne, til ministeren for sundhed ogforebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om at sikre, at regionernes vejledning af borgerne har som detprimære formål at hjælpe borgeren til at få det bedst mulige samledepatientforløb, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministe-rens svar herpåSpm. om at sikre, at det primære fokus i regionernes håndtering af lo-vens muligheder er på det gode patientforløb m.v., til ministeren forsundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåOversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 33

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse og dennes svar herpåSpørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål nr. 1:»Kan ministeren bekræfte, at hvis andre EU/EØS landes borgere ønsker at modtage f.eks. misbrugsbe-handling i Danmark, vil de udelukkende blive tilbudt den sundhedsfaglige del af behandlingen, selvomder er tale om en integreret sundhedsfaglig og socialfaglig behandling på baggrund af både sundhedslo-ven og serviceloven? Og vil ministeren bekræftende fald redegøre for årsagerne til dette? «Svar:Lægelig stofmisbrugsbehandling er en sundhedsydelse, som er omfattet af direktivet, og som personerfra andre EU/EØS-lande som følge af direktivets principper om grænseoverskridende sundhedsydelsermed L 33 skal gives adgang til. Som det gælder for lovforslaget generelt, skal en stofmisbruger fra etandet EU/EØS-land betale for en sådan lægelig stofmisbrugsbehandling i Danmark.L 33 implementerer direktivet inden for mit ressort. Dvs. i lovgivningen inden for sundhedsområdet.Efter lovforslaget kan en stofmisbruger fra fx Malmø, der udelukkende har behov for lægelig stofmis-brugsbehandling, som udgangspunkt få denne behandling fra en kommune i Københavnsområdet mod be-taling.Social-, børne- og integrationsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indledningsvistfremhævet, at EU-borgere med lovligt ophold i landet kan modtage ydelser efter serviceloven, og de vildermed efter en konkret individuel vurdering kunne modtage social stofmisbrugsbehandling i henhold tilservicelovens § 101 under samme vilkår som andre borgere.Herudover oplyser social-, børne- og integrationsministeren, at servicelovens ydelser til stofmisbrugere,fx individuelle samtaler, gruppebehandling, socialrådgivning, social færdighedstræning m.v., ikke omfat-tes af patientmobilitetsdirektivet. Der henvises til, at direktivet handler om sundhedsydelser, der leveresaf sundhedsprofessionelle til patienter for at vurdere, bevare eller genetablere deres sundhedstilstand, jf.artikel 3, litra a. Serviceloven retter sig derimod mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevneog sociale problemer som følge af misbruget.Videre oplyser social-, børne- og integrationsministeren, at det er centralt for den sociale behandling, atden skal tage udgangspunkt i en helhedsorienteret og individuel indsats, som fastsættes efter en konkret,individuel vurdering af den enkelte stofmisbrugers behov. Det er således centralt, at samtlige ydelser ernøje afstemt med borgerens generelle sociale situation, herunder hidtidige livsforløb, og at afgørelsen her-om træffes i den pågældendes lokale miljø.Efter servicelovens § 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde en handleplan til borgere medbetydelig nedsats fysisk eller psykisk funktions evne eller personer med alvorlige sociale problemer, derikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydeligstøtte for at forberede de personlige udviklingsmuligheder. I vejledningen til serviceloven (vejledning nr.1, pkt. 26) er det angivet, at det på stofmisbrugsbehandlingsområdet af flere grunde vil være hensigts-mæssigt, at der udarbejdes handleplaner for stofmisbrugerne for at opnå en sammenhængende indsats.Som det fremgår af servicelovens § 141, stk. 3, skal der i handleplanen angives formålet med indsatsenfor den pågældende borger, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varig-hed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjæl-pemidler mv.En del af indsatsen omfatter også en efterbehandling, dvs. en opfølgende indsats efter den primære be-handling, som har til formål at sikre, at borgeren ikke falder tilbage i misbrug og følger sin behandlings-

plan. Her kan det være forskellige typer af indsatser som tilknytning til et værested, hjælp til bolig, gælds-problemer, psykiske problemer. Eller det kan være tiltag i retning mod at gå i gang med uddannelse ellerbeskæftigelsesrettede tilbud.På den baggrund finder social-, børne- og integrationsministeren det heller ikke hensigtsmæssigt at ud-strække direktivets principper til også at omfatte sociale foranstaltninger. Heller ikke hvor de indgår i etsamspil med en anden indsats omfattet af direktivet, herunder lægelig behandling for stofmisbrug.Jeg kan henholde mig til det af social-, børne- og integrationsministeren oplyste og bekræfte, at derkonkret kan være en stærk indbyrdes afhængighed mellem den lægelige stofmisbrugsbehandling og densocialfaglige indsats på stofmisbrugsområdet.Hvor det konkret er nødvendigt at supplere lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven med ensocialfaglig indsats efter serviceloven, for at den lægelige behandling kan have positiv effekt, så kan kom-munen efter lovforslaget konkret afvise at tilbyde lægelig stofmisbrugsbehandling til den pågældende pa-tient.Spørgsmål nr. 2:»Hvor kan patienter læse præcise oplysninger om til hvilke behandlinger i udlandet, der kræves for-håndstilsagn, så den enkelte patient kan være sikker på at få refusion, når behandlingen er afsluttet? «Svar:Indledningsvis vil jeg gerne fremhæve, at det vil være mit faste råd til en patient, der ønsker behandlingi andre EU/EØS-lande, at patienten inden afrejse kontakter sin region eller sin kommune, så patienten fårklarhed over sin situation. Det er der mulighed for, uanset om man er forpligtet til at søge forhåndsgod-kendelse eller ej.I forhold til information om rettigheder m.v. fremgår det af lovforslaget, at Patientombuddet vil få tilopgave at udarbejde generelt informationsmateriale til borgere og andre interessenter, f.eks. forsikrings-selskaber om borgernes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med søgning og modtagelse af sundheds-ydelser i udlandet, hvortil der ønskes offentligt tilskud. Endvidere skal Patientombuddet udarbejde gene-relt informationsmateriale om klage- og erstatningsregler målrettet udenlandske patienter, som måtte øn-ske behandling i Danmark m.v. Hertil kommer, at ministeriet snarest muligt efter lovforslagets vedtagelsevil opdatere ministeriets pjece »Når du er henvist til sygehus«.I forhold til mere specifik information om, hvorvidt en sygehusbehandling er omfattet af kravet om for-håndsgodkendelse, vil dette fremgå af en liste, som Sundhedsstyrelsen udarbejder og offentliggør, og somogså vil fremgå af Patientombuddets informationsmateriale. Af listen vil det i overensstemmelse med lov-forslagets bemærkninger fremgå, at der skal søges om forhåndsgodkendelse, hvor1) Sygehusbehandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrække-lig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske omat styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og men-neskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræverbrug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvor-lig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelseaf sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kva-litet.Afgrænsning af området for forhåndsgodkendelse i sygehusvæsenet, jf. nr. 1, forventes at ske ved hen-visning til de fastsatte specialfunktioner, jf. sundhedslovens kapitel 64. Således vil Sundhedsstyrelsensplan for den specialiserede behandling i Danmark finde anvendelse i afgrænsningen af, om der skal ansø-

ges om forhåndstilladelse til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land. Det bemærkes, at planen er ind-delt i specialevejledninger for de enkelte specialer, som alle er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjem-meside.Hertil kommer, at det desuden vil fremgår af Sundhedsstyrelsens liste, at sygehusbehandlinger, som in-debærer hospitalsindlæggelse af patienten i mindst en nat, vil være omfattet af kravet om forhåndsgod-kendelse.Som beskrevet i lovforslaget er der desuden mulighed for at fastlægges supplerende områder, hvor sy-gehusbehandling vil være omfattet af kravet om forhåndsgodkendelse. Sundhedsstyrelsen er i dialog medDanske Regioner om, hvorvidt der – inden for direktivets betingelser – på nuværende tidspunkt er behovfor forhåndsgodkendelseskrav på yderligere områder.Spørgsmål nr. 3:»Fælles Medicin Kort (FMK) er ved at være udbredt til sygehuse og praksissektor i Danmark af hensyntil kvalitet og patientsikkerhed. Det betyder, at den behandlende læge hurtigt kan få overblik over hvilkenmedicin, patienten bruger. Hvordan vil ministeren sikre, at de danske læger også kan se hvilken medicin,patienten har købt i udlandet? «Svar:Jeg er enig i, at det er vigtigt, at sundhedsfaglige personer kan have fuld tillid til oplysningerne i detFælles Medicinkort (FMK), og at oplysningerne bliver så fyldestgørende som muligt. På den måde kanregistret leve op til sit formål om at være lægers redskab til at sikre kvaliteten og sikkerheden af borger-nes medicinanvendelse.Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag til L 33, hvormed der fastsættes regler om, at Sundhedssty-relsen i forbindelse med behandlingen af en borgers ansøgning om tilskud til et lægemiddel købt i et andetEU/EØS-land – udover indberetning til det Centrale Tilskudsregister (CTR) – også foretager indberetningaf borgerens medicinkøb til FMK for at sikre, at oplysningerne om borgernes medicinering i FMK bliverså fyldestgørende som muligt.Spørgsmål nr. 4:»Ministeren bedes forholde sig til, om implementeringen af EU-direktivet 2011/24/EU sker i overens-stemmelse med EU-direktivet 2011/24/EU kapitel III, artikel 8, stk. 2, litra a (ii), hvor det oplyses, at»forhåndsgodkendelse kræves ved behandlinger, som kræver brug af højt specialiseret OG omkostnings-krævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr«, når det i bemærkningerne til L33 – lovforsla-gets enkelte bestemmelser – i § 1, til nr. 12, står at »Omfattet af forhåndsgodkendelse vil som nævnt værespecialfunktionerne, dvs. regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner«, hvor regionsfunktioner erdefineret: »Ved regionsfunktioner forstås funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjældentforekommende og/ELLER kræver en del ressourcer«? «Svar:Som det fremgår af lovforslaget, vil der med hjemmel i den foreslåede § 89 a blive fastsat regler om, ihvilke situationer forhåndsgodkendelse er påkrævet, og kriterier for, hvorvidt et regionsråd kan afslå det-te. Afgrænsning af området for forhåndsgodkendelse i sygehusvæsenet forventes at tage udgangspunkt ispecialeplanens specialfunktioner, jf. sundhedslovens kapitel 64, og sygehusbehandlinger, som indebærerhospitalsindlæggelse af patienten i mindst en nat.Således vil Sundhedsstyrelsens plan for den specialiserede behandling i Danmark finde anvendelse i af-grænsningen af, hvorvidt der skal ansøges om forhåndstilladelse til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land. Planen er inddelt i specialevejledninger for de enkelte specialer, og materialet er offentligt til-gængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Omfattet af forhåndsgodkendelse vil være specialfunktionerne, dvs. regionsfunktioner og højt speciali-serede funktioner. Ved regionsfunktioner forstås funktioner, som har en vis kompleksitet, er relativt sjæl-dent forekommende og/eller kræver en del ressourcer, herunder f.eks. samarbejde med flere andre specia-ler. En regionsfunktion varetages typisk i hver region. Ved højt specialiserede funktioner forstås funktio-ner, som har en stor kompleksitet, og som er sjældent forekommende eller kræver mange ressourcer,f.eks. samarbejde med flere andre specialer. En højt specialiseret funktion varetages typisk 1-3 steder ilandet.Det er min opfattelse, at de af Sundhedsstyrelsen fastsatte specialfunktioner, dvs. både regionsfunktio-ner og højt specialiserede funktioner, er omfattet af direktivets krav for forhåndsgodkendelse, jf. art. 8 (2),litra a (ii).Det vurderes altså, at sundhedsydelserne omfattet af specialeplanens regionsfunktioner og højt speciali-serede funktioner både kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruk-tur, eksempelvis specialiseret ekspertise hos det sundhedsfaglige personale, eller omkostningskrævendemedicinsk udstyr, eksempelvis ift. scannere og andre apparater.Spørgsmål nr. 7:»Med henvisning til L 33 og ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 856 (2012-2013) bedes mini-steren oplyse, hvordan hensyn til hhv. »Væsentlige økonomiske konsekvenser« og »Konsekvenser for op-retholdelse af et stabilt tilbud af ydelser«, skal forstås. Vil ministeren angive nogle eksempler på, hvordanhhv. væsentlige økonomiske konsekvenser og konsekvenser for opretholdelse af et stabilt tilbud af ydel-ser kan være afgrænsende for de varer og tjenesteydelser, der er tilskudsberettigede, og vil ministeren des-uden redegøre for, hvordan ministeren vil undgå, at de to hensyn fortolkes vidt forskelligt i forskelligeregioner? «Svar:I forbindelse med mit svar af 3. september 2013 på spørgsmål nr. 856 (SUU alm. del) oplyste jeg underad a), at dansk sikrede borgere efter den gældende bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 har ad-gang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU/EØS-land (ydelsesbekendtgørelsen).Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i sundhedsloven på baggrund af afgørelser fra EU-domstolen.Videre fremgår det af mit svar på spørgsmål nr. 856 (SUU alm. del), at afgrænsningen af de varer ogtjenesteydelser, der er tilskudsberettigede efter ydelsesbekendtgørelsen, er fastsat med støtte i EU-dommeud fra blandt andet følgende hensyn:– Væsentlige økonomiske konsekvenser– Konsekvenser for opretholdelse af et stabilt tilbud af ydelserI forbindelse med mit svar på spørgsmål nr. 856 (SUU alm. del) oplyste jeg endvidere under ad b), at iforbindelse med den danske implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (patientmobili-tetsdirektivet) er der bl.a. blevet foretaget en revurdering af, hvilke sundhedsydelser købt eller modtaget ien andet EU/EØS-land danske sikrede skal have ret til tilskud til i medfør af ydelsesbekendtgørelsen.Dette er ligeledes beskrevet i afsnit 2.2.2.1. i de almindelige bemærkninger til L 33.Som led i denne revurdering er der taget stilling til, om der er sundhedsydelser i sundhedsloven, somikke skal være tilskudsberettigede for den enkelte borger, når den pågældende type sundhedsydelse leve-res eller modtages i et andet EU/EØS-land.Som led i revurderingen er der taget udgangspunkt i, at Danmark i medfør af direktivets art. 7, stk. 9,kan begrænse muligheden for at yde tilskud til sundhedsydelser modtaget eller leveret i et andet EU/EØS-land ud fra tvingende almene hensyn. Det kan f.eks. være krav til planlægningen med det formål at sikre,

at der på den pågældende medlemsstats område er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalance-ret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligtomfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcerMed udgangspunkt i denne bestemmelse forventes den nye bekendtgørelse således ikke at omfatte til-skud til behandling på de odontologiske landsdels- og videnscentre af hensyn til at fastholde et tilstrække-ligt patientunderlag og erfaringsgrundlag og med henblik på at sikre, at der også fremover vil være ad-gang til en sådan specialiseret behandling af høj kvalitet i Danmark.Jeg vil derfor ultimo 2013 udstede en ny ydelsesbekendtgørelse, hvor der er sket en betydelig udvidelseaf de sundhedsydelser i primærsektoren, der er modtaget eller leveret i et andet EU/EØS-land, og som ertilskudsberettigede for borgeren.Kommuner og regioner vil således blive forpligtede til at yde tilskud til de sundhedsydelser, der ernævnt i den kommende nye ydelsesbekendtgørelse, og som er leveret eller modtaget i andet EU/EØS-land.Jeg kan afslutningsvis tilføje, at udviklingen følges løbende, og at der – hvor der måtte vise sig at væregrundlag herfor på baggrund af ovennævnte hensyn – vil kunne ske ændringer i bekendtgørelsen i forholdtil hvilke ydelser efter sundhedsloven, som købt eller leveret i et andet EU/EØS-land, der skal ydes til-skud til.Spørgsmål nr. 9:»Vil ministeren sende udvalget en oversigt over de emner, der ifølge høringsnotatet vil skulle afklares ibekendtgørelser? «Svar:I forbindelse med den danske implementering af direktiv 2011/24/EU vil der, som nævnt i bemærknin-gerne til L 33, ske en række tilretninger af allerede udstedte bekendtgørelser, ligesom enkelte nye be-kendtgørelser vil blive udarbejdet.Nedenfor er en oversigt over de bekendtgørelser, som pt. er under revision:– Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.(forventes at ophæve bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012)– Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andreEU/EØS-lande(forventes at ophæve bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008)– Bekendtgørelse om de regionale patientkontorers opgaver og funktioner (forventes at ophæve bekendt-gørelse nr. 1750 af 21. december 2006)– Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven (forventes at ophævebekendtgørelse nr. 1266 af 15. december 2012)– Bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af de enkelte borgeres medicino-plysninger. (forventes at ophæve bekendtgørelse nr. nr. 436 af 11. maj 2011)– Bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissektoren (forventes udarbejdet som ændringsbe-kendtgørelse til bekendtgørelse nr. 1238 af 5. december 2006)– Bekendtgørelse om det Centrale TilskudsRegister (CTR) (forventes udarbejdet som ændringsbekendt-gørelse til bekendtgørelse nr. 474 af 29. april 2013)– Bekendtgørelse om recepter (forventes udarbejdet som ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr.361 af 23. april 2012)Nedenfor er en oversigt over de udkast til nye bekendtgørelser, som pt. er under udarbejdelse:

– Bekendtgørelse om adgang til kommunale og regionale sundhedsydelser, der ikke er sygehusbehand-ling, til personer fra andre EU/EØS-lande, Færøerne og Grønland– Bekendtgørelse om ret til ydelser i sundhedsloven til visse personer med bopæl i et andet EU/EØS-landForuden at der i høringsnotatet er tilkendegivet steder, hvor der på baggrund af høringssvarene er fore-taget justeringer af selve lovforslaget, ses følgende punkter tilkendegivet i forhold til høringsnotatet for såvidt angår ændring af bekendtgørelser, vejledning, information m.v.:– S. 3. Det tilkendegives, at ministeriet en kommende vejledning vil præcisere, at det som betingelse forgruppe 1-sikredes ret til tilskud til speciallægehjælp i et andet EU/EØS fortsat gælder, at henvisningen– hvis den er afgivet af en læge i det danske sundhedsvæsen – skal være afgivet af vedkommendesvalgte alment praktiserende læge, hvor der stilles krav herom efter dansk ret.– S. 5. Det tilkendegives, at ministeriet ved bekendtgørelse vil præcisere hvad kvitteringen for et læge-middel købt i et andet EU/EØS-land skal angive, ligesom der vil blive fastsat nærmere regler for, hvadder skal medsendes ved ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet EU/EØS-land.– S. 9. Det tilkendegives, at det ved bekendtgørelse vil blive præciseret, at det er en betingelse for at fåtilskud til et lægemiddel, der i Danmark har generelt klausuleret tilskud, at lægen har skrevet ”tilskud”på recepten og dermed erklæret, at patienten opfylder tilskudsklausulen for det ordinerede lægemiddel.Hertil kommer andre justeringer i forhold til samme område.– S. 10. Det tilkendegives, at § 30, stk. 3, i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v. forventespræciseret således, at det bliver udgangspunktet, at henvisningskrav bliver en betingelse for refusion,som regionsrådet dog konkret kan dispensere fra.– S. 10. Det tilkendegives, at det ved bekendtgørelse vil blive præciseret, at direktivet ikke finder anven-delse på tildeling og adgang til organer med henblik på organtransplantationer, jf. art. 3, stk. 3, litra b).– S. 11. Det tilkendegives, at det vil blive overvejet, hvorvidt der er behov for at uddybe vilkårene forsygehusbehandling.– S. 12. Det tilkendegives, at krav til dokumentation fra borgere fra andre EU/EØS-lande vil blive præci-seret i bekendtgørelser eller vejledninger.– S. 16. Det er tilkendegivet, at bekendtgørelsen om de regionale patientkontorers opgaver vil blive revi-deret.– S. 16. Det er tilkendegivet, at Patientombuddet vil udarbejde overordnet informationsmateriale til bor-gere og andre interessenter. Det er desuden tilkendegivet, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsevil vurdere, om der bliver behov for yderligere vejledninger, som særligt er rettet mod sundhedsperso-ner og patientkontorer.– S. 20. Det er tilkendegivet, at Patientombuddet vil offentliggøre afgørelser i klagesager vedr. refusionaf udgifter til behandling i et andet EU/EØS-land med henblik på at støtte opbygningen af en ensartetpraksis i regioner og kommuner og med henblik på at informere patienter. Det er desuden tilkendegi-vet, at ministeriet vil drøfte muligheden for at offentliggøre afgørelser vedr. refusion med Danske Re-gioner og KL.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bemærke, at det i høringsnotatet angivne naturligvis ikke er ud-tømmende for de ændringer, der skal gennemføres, og at det således løbende overvejes, hvorvidt der erbehov for yderligere justeringer i forbindelse med implementeringen af direktiv 2011/24/EU.Spørgsmål nr. 10:»Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at afregning af udgifter til behandling skal ske mellem regionenog det behandlingssted, som en dansk patient har søgt i udlandet, så man undgår, at patienter selv skalafholde udgifter til behandling i udlandet, som først kan refunderes efter behandlingen? Jf. høringssvar fraÆldresagen, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer.«

Svar:Den danske implementering af direktiv 2011/24/EU indebærer, at en dansk patient, der søger behand-ling i et andet EU/EØS-land selv skal lægge ud for behandlingen. Jeg har ikke planer om at ændre pådette udgangspunkt, bl.a. da regionsrådet og kommunalbestyrelsen efterfølgende bør have mulighed for atpåse, at patienten er berettiget til tilskud ud fra de nærmere fastsatte kriterier, som beskrevet i bemærknin-gerne til L 33.De nærmere regler om refusion, herunder udbetaling m.v., forventes at fastsætte, at der for at modtagerefusion skal indsendes en specificeret og kvitteret regning og oplysninger til brug for udbetalingen. Så-fremt det på sigt måtte være sygehuse eller klinikker, eksempelvis i grænseregioner, der i et mere regel-mæssigt omfang måtte modtage patienter fra Danmark, er jeg indstillet på at justere på reglerne i nødven-digt omfang, således at der kan udarbejdes smidige, individuelle løsninger, hvor der er behov herfor, oghvor parterne er enige herom.Spørgsmål nr. 11:»I høringsnotatet til L 33, fremgår det på side 15, at Danske Regioner har anført, at patienter skal kunnebetjenes af bl.a. sundhedspersonale og patientkontorer på flere sprog. Samtidig oplyser ministeriet i hø-ringsnotatet, at medlemsstaterne kan vælge at give information på andre sprog end dem, der er de officiel-le sprog i den pågældende medlemsstat. Vil ministeren redegøre for hvilke krav om vejledning på andresprog end dansk, der vil være som følge af vedtagelsen af L 33? «Svar:De regionale patientkontorer, der sammen med Patientombuddet, får til opgave at fungere som nationalekontaktpunkter pålægges ikke med L 33 særlige forpligtelser til at yde vejledning til patienter fra andreEU/EØS-lande på andre sprog end dansk.Jeg har dog en forventning om, at man i et vist omfang kan yde rådgivning på i hvert fald engelsk, lige-som man må formode, at der i hvert fald for så vidt angår patientkontorerne i grænseregionerne vil væreet betydeligt kendskab til nabolandenes sprog.Hvad angår sundhedspersonalets kommunikation med patienterne i en behandlingssituation kan der væ-re behov for tolkning ligesom i dag ved behandling af patienter, der ikke behersker dansk eller et andetsprog, som personalet forstår. Der vil kunne opkræves betaling herfor.Spørgsmål nr. 13:»Hvordan vil ministeren sikre, at der i forbindelse med forhåndsgodkendelser etableres ens retningslin-jer i regionerne? «Svar:Ved bekendtgørelse vil der blive fastsat nærmere regler om regionsrådenes behandling af ansøgningerom forhåndsgodkendelse, og kriterier for afslag vil fremgå heraf, hvor særligt kriteriet om, hvorvidt be-handling kan leveres rettidigt af regionen vil være af betydning.Patienterne vil kunne klage til Patientombuddet, hvis regionerne ikke meddeler forhåndsgodkendelse itilfælde, hvor de er forpligtede til det. Som beskrevet i lovforslaget får Patientombuddet tillige til opgaveat fungere som et koordinerende kontaktpunkt, bl.a. med henblik på at sikre vidensdeling på tværs af re-gionerne og sikre ensartet praksis m.v. Hertil kommer, at regionsrådene forventes løbende at ville udveks-le erfaringer om deres praksis og retningslinjer.Hvorvidt et regionsråd godkender en ansøgning om forhåndsgodkendelse til sygehusbehandling, vil be-ro på en konkret vurdering med udgangspunkt i bl.a. patientens situation og det ønskede behandlingstil-bud.

Det bemærkes, at der ikke vil være regler eller retningslinjer, der hindrer regionerne i at give patienternebedre vilkår, end det følger af reglerne og direktivet. Der vil således ikke være retningslinjer, der hindreren region i at meddele forhåndstilsagn til refusion i tilfælde, hvor man ikke er forpligtet til det. Det menerjeg heller ikke, der bør være.Spørgsmål nr. 14:»Hvordan vil ministeren sikre, at regionernes vejledning af borgerne har som det primære formål athjælpe borgeren til at få det bedst mulige samlede patientforløb? «Svar:Patienter, der ønsker information og vejledning om blandt andet rettigheder i forbindelse med behand-ling i andre EU/EØS-lande, har mulighed for dette ved de regionale patientkontorer. Hertil kommer, atPatientombuddet udarbejder generelt informationsmateriale til borgere om rettigheder m.v. i forbindelsemed søgning og modtagelse af sundhedsydelser i EU/EØS-lande, hvortil der ønskes offentligt tilskud.Jeg lægger til grund, at regionsrådene og kommunalbestyrelserne, som ved lov er forpligtet til at levereoffentlige sundhedsydelser, generelt arbejder for at sikre borgerne de bedst mulige patientforløb, og jegforventer, at dette også vil gøre sig gældende, hvor patienten eventuelt måtte have interesse for at modta-ge behandling i andre EU/EØS-lande.