L 39 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGTvedrørendebetænkning nr. 1540 om gennemførelse afdirektivet om forbrugerrettigheder1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Betænkningen har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,Advokatrådet, Andelsboligforeningens fællesrepræsentation ABF, Anten-ne-, satellit- og kabel-tv-branchens fællesorganisation, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening, Branche-forum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV ApS,Business Danmark, Canal Digital Danmark A/S, Copenhagen BusinessSchool, Juridisk Institut, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dan-marks Optikerforening, Danmarks Teaterforening, Dansk Annoncørfor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Boldspil-Union, Dansk Bygge-ri, Dansk Detail, Dansk Detail Kreditråd, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fitness & Helse Organisation,Dansk Fjernvarme, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Franchise For-ening, Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Inkassobranchefor-ening, Dansk IT, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsforbund, DanskOrganisation af Detailhandelskæder, Dansk Revisorforening, Dansk Tea-terunion, Danske Advokater, Danske Biografer, Danske Boligadvokater,Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Danske Medier, Danske MediersForum, Danske Regioner, Danske Teatres Fællesorganisation, DanskeZoologiske Haver og Akvarier, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, DeSamvirkende Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske

Dommerforening, Det Danske Filminstitut, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Ejendomsforeningen Danmark,Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energitilsynet, Experian, FalckA/S, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbru-gerklagenævnet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Forene-de Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører afelektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Danske Revisorer,Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, For-sikring & Pension, FSR-danske revisorer, Fællesforeningen for DanmarksBrugsforeninger, Helsebranchens Leverandørforening, HK-Landsklubben,HMN Naturgas, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Indsamlingsorga-nisationernes Brancheorganisation ISOBRO, IT-branchen, KommunernesLandsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet &Kommunikation, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Land-brug & Fødevarer, LO-Landsorganisationen i Danmark, Liberale ErhvervsRåd, Magasinpressens udgiverforening, MTG A/S, Organisationen DanskeMuseer, Pengeinstitutankenævnet, Politiforbundet i Danmark, Post Dan-mark, Realkreditforeningen, Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, Rigs-advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, SBS-Net, Sikkerhedsbran-chen, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, TDC A/S, TEKNIQ Installa-tørernes Organisation, Telia Stofa A/S, Teleindustrien, Telenor A/S,TV2/Danmark A/S og TV3 A/S.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige by-retter, Advokatrådet, Branchen ForbrugerElektronik, Danmarks Au-tomobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, DanmarksTeaterforeninger, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Danske Advoka-ter, Danske Medier, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfor-eningen Danmark, Energitilsynet, Finans og Leasing, Finansrådet,Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motoreje-re (FDM), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske hus-holdningsapparater (FEHA), Foreningen for Dansk Internethandel(FDIH), FSR-danske revisorer, Håndværksrådet, IT-branchen, LO-Landsorganisationen i Danmark, Realkreditforeningen, Rigsadvoka-ten, Sikkerhedsbranchen, TeleindustrienogTV2/Danmark A/S,Justitsministeriet har endvidere modtaget bemærkninger til betænkningenfraDansk Transport og Logistik (DTL)ogSOS Dansk Autohjælp.2

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.Med mindre andet anføres, skal henvisninger til ”lovforslaget” forstås somhenvisninger til forslag til lov om forbrugeraftaler og ikke til det samtidigfremsatte forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andre lo-ve.2. Høringssvarene2.1. IndledningØstre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Byretterne,Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Fjernvarme, Datatilsynet,Domstolsstyrelsen, Energitilsynet, FSR-danske revisorer, Rigsadvoka-ten, SikkerhedsbranchenogTV2/Danmark A/Shar ingen bemærknin-ger til betænkningen.2.2. Generelle bemærkningerAdvokatrådetroser sproget i betænkningen for at være godt og letforståe-ligt og har ikke herudover bemærkninger til betænkningen.DanmarksTeaterforeningerhar heller ikke bemærkninger til betænkningen, idetforeningen noterer sig, at gennemførelsen af direktivet ikke vil påvirke tea-terforeningernes abonnementssalg.Håndværksrådethenviser til, at deressynspunkter fremgår af betænkningen.Forbrugerklagenævnetbemærker, at forslaget i kraft af totalharmonise-ring vil mindske ressourceforbruget fremover i sager, hvor andre EU-landes lovgivning skal anvendes. I forhold til vurderinger af værdien af enibrugtaget vare må der imidlertid forventes en stigning i ressourceforbru-get i forbindelse med indhentelse af oplysninger herom. Endvidere må derforventes en stigning i antallet af klager som følge af den civilretlige sank-tionering af f.eks. den erhvervsdrivendes manglende oplysning om fortry-delsesret.Forbrugerrådethavde ønsket en mere generel revision af de danske for-brugerbeskyttelsesregler og ikke kun af de områder, der er omfattet af di-rektivets anvendelsesområde.Forenede Danske Motorejere (FDM)finder, at de foreslåede ændringeraf lovgivningen vil føre til yderligere beskyttelse af forbrugerne, ligesomen række af præciseringerne også må forventes at føre til færre konfliktermellem erhvervsdrivende og forbrugere.3

Branchen ForbrugerElektronikogForeningen af fabrikanter og im-portører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)henviser tilDansk Erhvervs høringssvar for så vidt angår spørgsmålet om indførelse afen række skærpelser sammenlignet med direktivet.Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)kritiserer generelt direk-tivets regulering i forhold til e-handel, men anfører dog, at betænkningenfor det meste er udtryk for den opnåelige balance mellem hensynet til for-brugerne og virksomhederne.2.3. Anvendelsesområde og definitionerDanske Medierbifalder den klare og tydelige angivelse af, hvilke aftaler,der er omfattet af fortrydelsesretten.Danske Advokaterbemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at ud-strække samtlige direktivets definitioner til forbrugeraftaleloven i det om-fang, det er muligt.Arbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang direktivets definitioner børgennemføres i forbrugeraftaleloven, og foreslår, at en række af definitio-nerne alene beskrives i bemærkningerne til lovforslaget og således ikkeindsættes som egentlige definitionsbestemmelser i loven, idet definitioner-ne svarer til indarbejdede begreber i dansk ret, jf. betænkningens afsnit6.1.7. Arbejdsgruppen finder endvidere ikke, at der er behov for særskilt atdefinere de begreber, der indirekte er defineret i den gældende forbruger-aftalelov, og hvor der ikke tilsigtes nogen materiel ændring i forhold tilgældende ret, f.eks. vedrørende begreberne ”tjenesteydelsesaftale” og”vare, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer”. Hvor denalmindelige sproglige forståelse af et begreb svarer til definitionen i direk-tivet, vurderes der heller ikke at være behov for at gennemføre en særskiltdefinition, som f.eks. begrebet ”digitalt indhold”. Justitsministeriet kan til-slutte sig arbejdsgruppens overvejelser i denne forbindelse. Der henvises iøvrigt til betænkningens afsnit 6.1.7 og lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 4.1.3.2.2.3.1. Afgrænset volumen eller en bestemt mængdeDansk Energiforeslår, at det i lovforslaget præciseres dels, hvad der for-stås ved ”et afgrænset volumen eller en bestemt mængde”, jf. direktivetsartikel 2, nr. 3, dels hvad der ligger i fortolkning af en aftale om salg af elog gas i ikke-afgrænset volumen/ikke-bestemt mængde, herunder omtransport af el og gas (”netydelsen”) også er omfattet. I forhold til salg af4

el og gas skelnes normalt mellem aftaler om transport af el og gas og afta-ler om køb af el og gas. Det bør af lovforslaget fremgå, hvorvidt transportaf el og gas også er omfattet af loven. I forhold til aftaler om el og gas børdet sikres, at gældende ret på dette område – herunder reguleringen, derfølger af El- og Gasdirektiverne (direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF) –kan videreføres uændret. Kunderne skal således fortsat kunne blive bundetaf aftaler med el/gasdistributører og forsyningspligtige el/gasselskaber blotved at begynde at forbruge el og gas. Der bør endvidere i lyset af forbru-gerrettighedsdirektivet foretages en ændring af bekendtgørelserne om for-brugerbeskyttelse efter henholdsvis lov om elforsyning og lov om natur-gasforsyning.Begrebet ”vare” er ikke særskilt defineret i dansk ret. Justitsministerietkan tilslutte sig arbejdsgruppens betragtning om, at en særskilt definitionaf begrebet i forbrugeraftaleloven ikke vil være hensigtsmæssig – både affleksibilitetshensyn og fordi begrebet også anvendes inden for andre regel-sæt. I og med at vand, el og gas, der sælges i et afgrænset volumen eller enbestemt mængde, allerede er omfattet af varebegrebet i dansk ret, finderJustitsministeriet ikke, at denne tilføjelse til varebegrebet i direktivet nød-vendiggør indførelsen af en definitionsbestemmelse af varebegrebet. Derhenvises i denne forbindelse til afsnit 6.1.7.2 og 6.1.8.1 i betænkningen ogtil lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3.2.3.Det bemærkes i forlængelse heraf, at en aftale om løbende levering afelektricitet, gas og vand fortsat anses for at være en tjenesteydelsesaftale,hvilket er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. Der henvises idenne forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.4.1.3.2.3.1.2.3.2. Fast forretningssted og fjernsalgsaftaleDansk Erhvervbemærker, at en kundes reservation af en vare med hen-blik på at kunne se og eventuelt købe varen i den fysiske butik, som kun-den har valgt at få varen sendt til, ikke bør være omfattet af begrebet”fjernsalg”. Der er i disse situationer ikke tale om et køb indgået ved fjern-salg, men om en reservation. Dansk Erhverv henviser i den forbindelse tildet, som er anført i betænkningens afsnit 6.1.7.6 om reservationer medhenblik på levering af en tjenesteydelse.Det anførte vedrørende reservation eller tidsbestilling i forhold til tjene-steydelser er eksplicit kommet til udtryk i præambelbetragtning 20. Det vilimidlertid tilsvarende gøre sig gældende i forhold til reservation af varer,hvilket er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1. Det5

bemærkes i øvrigt, at der med definitionsbestemmelsen i forhold til begre-bet fjernsalgsaftale ikke er tilsigtet nogen ændringer i forhold til gældenderet.2.3.3. Varigt medium og digitalt indholdDanske Medierfinder ikke, at definitionen af varigt medium skaber til-strækkelig klarhed i forhold til, hvad der ligger i dette udtryk. Der bør væ-re mulighed for, at der i en abonnementsaftale for en del af oplysningerkan henvises til en fast hjemmeside. Det kan således ikke afvises, at enhjemmeside kan anses for at være et varigt medium. Endvidere bør ud-trykket ”digitalt indhold”, herunder udtrykket ”digitalt indhold, som ikkeleveres på et fysisk medium”, defineres særskilt i lovforslaget.Den foreslåede definition af begrebet ”varigt medium” (lovforslagets § 3,nr. 5) svarer til definitionen i direktivets artikel 2, nr. 10. Det fremgårendvidere nærmere af lovforslagets bemærkninger, hvad der kan forståsved ”varigt medium”. Dette begreb vil kunne udvides i takt med den tekno-logiske udvikling. I forhold til hjemmesider er udgangspunktet i dag imid-lertid, at disse ikke anses for varige medier i direktivets forstand. Der hen-vises i den forbindelse til EU-Domstolens dom af 5. juli 2012, ContentServices (sag C-49/11), der er nærmere omtalt i pkt. 4.1.3.2.9.2 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet finder ikke, at det her-udover er muligt at foretage en nærmere fastlæggelse af begrebet ”varigtmedium”.Endvidere finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for en særskilt de-finition af begrebet ”digitalt indhold”, idet direktivets definition svarer tilden almindelige forståelse af begrebet. Der henvises nærmere herom tilbetænkningens afsnit 6.1.7.9 og pkt. 4.1.3.2.10 i lovforslagets almindeligebemærkninger. Det er i den forbindelse i lovforslagets bemærkninger præ-ciseret, at begrebet skal forstås i overensstemmelse med direktivets defini-tion, se bl.a. bemærkningerne til lovforslagets § 8, § 18 og § 25.2.3.4. Aftaler, der relaterer sig til fast ejendomEjendomsforeningen Danmarkfinder, at aftaler, der knytter sig til leje-forhold i relation til fast ejendom og til aftaler om levering af tjenesteydel-ser til fast ejendom, bør undtages fra den nye forbrugeraftalelov. Alterna-tivt bør som minimum såvel bolig- som erhvervslejekontrakter undtagesfra lovens kapitel 3 og 4 om oplysningspligt og fortrydelsesret, da lejeret-ten allerede er meget detaljeret reguleret i dansk ret.6

Bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 2, om at undtagelsen fra op-lysningspligten ikke omfatter fjernsalgsaftaler vedrørende udlejning af fastejendom, er en videreførelse af den gældende forbrugeraftalelovs § 17, stk.2, jf. § 9, stk. 2, nr. 5. Der er således ikke tale om en ændring af retstil-standen, men om en videreførelse af de gældende regler vedrørende udlej-ning af fast ejendom, hvorefter sådanne aftaler er omfattet af forbrugeraf-talelovens regler om oplysningspligt og fortrydelsesret. Det bemærkes, atalene forbrugeraftaler er omfattet af lovens anvendelsesområde. Der hen-vises i øvrigt til arbejdsgruppens bemærkninger i betænkningens afsnit6.1.8.3.5, lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.4.3.4 og be-mærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 2.2.4. Oplysningspligt genereltDansk Energianfører, at øgede oplysningskrav er byrdefulde for den er-hvervsdrivende og ofte også er udtryk for misforstået forbrugervenlighed,idet de færreste forbrugere rent faktisk vil sætte sig ind i oplysningerneforud for underskriften af en aftale. Indførelse af yderligere oplysnings-krav, end hvad der kræves i direktivet, bør derfor holdes til et minimum.Forenede Danske Motorejere (FDM)bifalder, at man i forbindelse medinternethandel nu tydeliggør, at forbrugeren påtager sig en betalingsfor-pligtelse, jf. direktivets artikel 8, stk. 2, og lovudkastets § 12, stk. 2.IT-BranchenogTeleindustrienfinder det uhensigtsmæssigt og forvir-rende, at de foreslåede regler om oplysningspligt henviser til aftaleindgåel-sen, og foreslår, at bestemmelserne ændres til at henvise til forbrugerensbestilling.Direktivet er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv, jf. direkti-vets artikel 4, hvorfor man fra dansk side er forpligtet til at gennemføre di-rektivets regler, herunder reglerne om oplysningspligt, i dansk ret. Ligele-des bemærkes det, at det følger af direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 8,stk. 7, at det afgørende tidspunkt i forhold til, hvornår oplysningerne skalmeddeles forbrugeren, er aftaleindgåelsen.2.4.1. Oplysning om købelovens mangelsreglerDanmarks Optikerforeningfinder det unødvendigt at pålægge en generelinformationspligt i forhold til købelovens mangelsregler.IT-BranchenogTeleindustrienanfører, at bestemmelsen i direktivets ar-tikel 6, stk. 1, litra l, henviser til ”varernes kontraktsmæssighed”, og an-moder om, at dette præciseres i lovforslaget.7

Justitsministeriet er enig i, at der ikke efter direktivet følger en pligt forden erhvervsdrivende til at oplyse om de indholdsmæssige aspekter af kø-belovens mangelsregler. For at tydeliggøre dette er det i lovforslagets § 8,stk. 1, nr. 14, og § 17, stk. 1, nr. 5, blevet præciseret, at den erhvervsdri-vende (alene) er forpligtet til at oplyse om, at købelovens mangelsreglerkan finde anvendelse.2.4.2. Oplysning om den erhvervsdrivendes identitetForenede Danske Motorejere (FDM)anfører, at den erhvervsdrivendeudover at være forpligtet til at oplyse sit navn også bør være forpligtet til atoplyse sit CVR-nummer. Hermed sikres forbrugeren mulighed for også ef-terfølgende entydigt at kunne identificere den erhvervsdrivende. En sådanforpligtelse ligger også i naturlig forlængelse af direktivets præambelbe-tragtning 34 og 35.Efter direktivets artikel 5, stk. 1, litra b, der foreslås gennemført i lovfors-lagets § 17, stk. 1, nr. 2, skal forbrugeren i forbindelse med andre aftalerend aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningsstedoplyses om den erhvervsdrivendes navn, f.eks. firmanavn, den fysiskeadresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret og den erhvervsdrivendestelefonnummer. Efter direktivets artikel 6, stk. 1, litra b og c, der foreslåsgennemført i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, skal forbrugeren i forbindelsemed aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningsstedoplyses om henholdsvis den erhvervsdrivendes identitet, f.eks. firmanavn,om den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, og om denerhvervsdrivendes eventuelle telefon- og faxnummer og e-mailadresse. Derstilles således ikke i direktivet krav om, at forbrugeren skal oplyses om denerhvervsdrivendes eventuelle registeringsnummer i et virksomhedsregister.Kravet i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 1, nr. 2, om oplysningom den erhvervsdrivendes identitet kan opfyldes ved oplysning af den er-hvervsdrivendes CVR-nummer. Henset til direktivets totalharmoniserings-karakter finder Justitsministeriet dog ikke, at der kan stilles krav om op-lysning om CVR-nummer.Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2.1.2 i betænkningen og til bemærkninger-ne til lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 1, nr. 2.2.4.3. Oplysning om leveringstidspunktIT-BranchenogTeleindustrienanfører, at det ved levering af abonne-mentsaftaler omfattende installering af faste forbindelser ikke er muligt at8

oplyse forbrugeren om den præcise leveringsdato i forbindelse med aftale-indgåelse. Leveringsdatoen vil først blive oplyst til forbrugeren i ordrebe-kræftelsen fra teleudbyderen. Teleudbydere vil dog forud for aftaleindgå-elsen kunne oplyse forbrugeren om udbyderens generelle leveringstider iform af tidsintervaller. Det bør i bemærkningerne til lovforslaget præcise-res, at kravet om forudgående oplysning om leveringstidspunkt kan opfyl-des ved oplysning om et leveringsinterval.Kravet om oplysning af tidspunktet for levering fremgår af direktivets arti-kel 6, stk. 1, litra g, hvorefter den erhvervsdrivende, inden forbrugerenbindes af en aftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forret-ningssted, bl.a. skal oplyse forbrugeren om det tidspunkt, hvor den er-hvervsdrivende forpligter sig til at levere varen eller yde tjenesteydelsen.Det er Justitsministeriets opfattelse, at en oplysning om den erhvervsdri-vendes generelle leveringstider inden aftaleindgåelsen som udgangspunktikke vil opfylde kravet i direktivets artikel 6, stk. 1, litra g, om oplysningom det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere va-ren eller yde tjenesteydelsen. Derimod vil en oplysning om et tidsinterval,inden for hvilket der vil blive foretaget levering, kunne opfylde kravet i ar-tikel 6, skt. 1, litra g. Der er foretaget en præcisering heraf i bemærknin-gerne til lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 8.2.4.4. Oplysning om standardfortrydelsesformularenIT-BranchenogTeleindustrienfinder ikke, at udformningen af standard-fortrydelsesformularen er brugervenlig. Endvidere er de skeptiske over for,om kunderne ønsker at tilbagesende en skriftlig formular, hvis den oprin-delige kommunikation er sket elektronisk eller telefonisk.IT-BranchenogTeleindustrienfinder ikke, at der i fjernsalgssituationerbør gælde et krav om, at forbrugeren inden aftaleindgåelsen får oplysnin-ger om standardfortrydelsesformularen. Ved telefonsalg vil det således væ-re umuligt at give kunden forudgående oplysning om formularen. En hen-visning til, at formularen kan findes på den erhvervsdrivendes hjemme-side, bør være tilstrækkelig.IT-BranchenogTeleindustrienønsker mulighed for at målrette kommu-nikationen til kunden, så der kun gives relevante oplysninger. Endviderebør der ikke i forhold til de indholdsmæssige krav til den efterfølgende be-kræftelse af fjernsalgsaftalen for så vidt angår standardfortrydelsesformu-laren stilles krav om, at formularen skal fremsendes til kunden. Det bør9

være tilstrækkeligt, at det oplyses, at formularen er tilgængelig på den er-hvervsdrivendes hjemmeside.Efter direktivets artikel 8, stk. 7, litra a, der foreslås gennemført i lovfors-lagets § 13, stk. 2, skal den erhvervsdrivende inden for rimelig tid efterindgåelsen af en fjernsalgsaftale give forbrugeren en bekræftelse af aftalenindeholdende de i artikel 6, stk. 1, nævnte oplysninger. Kravet om oplys-ning om standardfortrydelsesformularen fremgår af direktivets artikel 6,stk. 1, litra h.Direktivet er som udgangspunkt et totalharmoniseringsdirektiv, jf. direkti-vets artikel 4, og medlemsstaterne må derfor ikke ved gennemførelsen afdirektivet indføre bestemmelser, der afviger fra direktivets, bortset fra i enrække nærmere angivne tilfælde. Danmark er således forpligtet til at gen-nemføre direktivets bestemmelser, herunder artikel 8, stk. 7, litra a, jf. ar-tikel 6, stk. 1, litra h, og standardfortrydelsesformularen i direktivets bilagI(B) i dansk ret.Forbrugeren er dog ikke forpligtet til at benytte standardfortrydelsesfor-mularen, jf. direktivets artikel 11, stk. 1, som foreslås gennemført i § 20,stk. 1, i lovforslaget. Forbrugeren kan således vælge at afgive en andenutvetydig erklæring om, at vedkommende vil udøve fortrydelsesretten. Denerhvervsdrivende kan endvidere tilbyde forbrugeren, at standardfortrydel-sesformularen kan udfyldes og indsendes elektronisk, jf. direktivets artikel11, stk. 3, og lovforslagets § 20, stk. 2. Der henvises i øvrigt til betænknin-gens afsnit 6.4.7.2.4.5. Oplysning om klageadgangDanmarks Optikerforeningfinder det urimeligt at pålægge den er-hvervsdrivende en oplysningspligt i forhold til de almindeligt lovbestemteklagemuligheder. Endvidere finder foreningen ikke, at der efter direktiveter pligt til at oplyse om fremgangsmåden ved klage.Forenede Danske Motorejere (FDM)finder, at oplysningspligten ogsåbør omfatte det forhold, at en erhvervsdrivende ikke er omfattet af et kla-genævn, da dette også er en væsentlig oplysning for forbrugeren.Pligten til, hvor det er relevant, at oplyse om udenretlig klageadgang ogadgang til bilæggelse af tvister følger af artikel 6, stk. 1, litra t, i direktivet.Bestemmelsen foreslås gennemført i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 22, dersvarer til lovudkastets § 8, stk. 1, nr. 21.

Da direktivet som udgangspunkt er et totalharmoniseringsdirektiv, jf. di-rektivets artikel 4, kan medlemsstaterne ikke pålægge parterne andre for-pligtelser end dem, der fremgår af direktivet, bortset fra i en række nær-mere angivne tilfælde, der er specificeret i direktivet. Efter direktivets ord-lyd, jf. formuleringen ”hvor det er relevant, mulighed for”, må det anta-ges, at den erhvervsdrivende ikke i medfør af direktivet har pligt til at op-lyse, hvis der ikke består en udenretlig klageadgang. Indførelsen af et kravom at oplyse, at den erhvervsdrivende ikke er omfattet af et klagenævn, vilefter Justitsministeriets opfattelse være udtryk for en merimplementeringaf direktivet og således være i strid med direktivets artikel 4.Det bemærkes, at der efter gældende ret findes et tilsvarende oplysnings-krav for så vidt angår fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjeneste-ydelser, jf. forbrugeraftalelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Denne bestemmelse fo-reslås videreført i lovforslagets § 14, stk. 1, nr. 9.Der kan i øvrigt henvises til afsnit 6.2.2.5.1.13 i betænkningen og til lov-forslagets § 8, stk. 1, nr. 22, med tilhørende bemærkninger.2.4.6. SprogkravForbrugerrådet –støttet afLO-Landsorganisationen i Danmark –læg-ger stor vægt på, at der som foreslået af arbejdsgruppen indføres en regelom, at når forbrugere indgår aftaler på baggrund af markedsføringsmate-riale på dansk, skal oplysninger om aftalen også være på dansk.Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdnings-apparater (FEHA)ogBranchen ForbrugerElektronikbemærker, at enrække skandinaviske virksomheder i dag driver forretning og yder kunde-service på de skandinaviske sprog, uden at det volder problemer.Muligheden for, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning kan op-retholde eller indføre sprogkrav, fremgår af direktivets artikel 6, stk. 7. Ef-ter Justitsministeriets opfattelse bør forbrugere kunne forvente, at aftalenudfærdiges på dansk, såfremt markedsføringen er sket på dansk. Justitsmi-nisteriet kan således tilslutte sig forslaget i arbejdsgruppens lovudkast § 7,stk. 4, som foreslås gennemført i lovforslagets § 8, stk. 3.Det bemærkes i den forbindelse, at sprogkravet efter lovforslaget alenefinder anvendelse, når markedsføringen af den pågældende vare eller tje-nesteydelse er sket på dansk. Der er således ikke noget til hinder for, aterhvervsdrivende kan markedsføre deres produkter og efterfølgende indgåaftaler om disse produkter på andre sprog end dansk, herunder de skandi-11

naviske sprog. Endvidere bemærkes det, at sprogkravet alene gælder i for-hold til forbrugeraftalelovens oplysningskrav. Forbrugeren vil endviderekunne samtykke til at modtage oplysninger på andre sprog end dansk, ogsåselv om markedsføringen er sket på dansk.2.4.7. Efterfølgende ændring af oplysningerIT-Branchen, TeleindustrienogDanske Medierfinder bestemmelsen ilovudkastets § 9, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ”De oplysninger, der er ud-leveret til forbrugeren […] må kun ændres, hvis det udtrykkeligt er aftaltmellem parterne.” problematisk, såfremt den betyder, at forbrugeren iyderste konsekvens vil kunne nægte at acceptere en ændring af en aftalesom følge af, at den erhvervsdrivende har flyttet sit forretningssted til enanden adresse. I forhold til abonnementsaftaler kan det endvidere værenødvendigt at ændre aftalevilkårene som følge af ændringer af produktet,f.eks. overgang fra daglig til ugentlig udgivelse af et medieprodukt. Abon-nenten skal ikke som følge af bestemmelsen kunne fastholde et krav omdaglig levering af produktet. Det foreslås på denne baggrund, at den præci-se ordlyd fra direktivets artikel 6, stk. 5, der henviser til ”De oplysninger,der er omhandlet i stk. 1…” anvendes.Det fremgår af artikel 6, stk. 5, i direktivet, at oplysningerne i artikel 6,stk. 1, udgør en integreret del af aftalen, og at de kun må ændres ved ud-trykkelig aftale mellem parterne. Det må dog antages, at ændringer, derikke har nogen betydning for selve aftalen, som f.eks. den erhvervsdriven-des adresseskifte, vil kunne meddeles forbrugeren uden udtrykkelig aftalemellem parterne. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke nogen ind-holdsmæssig forskel på bestemmelsen i direktivets artikel 6, stk. 5, og denforeslåede bestemmelse i lovudkastets § 9, stk. 2. For at undgå tvivls-spørgsmål har ministeriet dog valgt at foretage en justering af ordlyden ilovforslagets § 9, stk. 2, således at bestemmelsens ordlyd bliver identiskmed direktivets ordlyd i artikel 6, stk. 5.2.4.8. Undtagelser fra oplysningspligtenForbrugerrådetogLO-Landsorganisationen i Danmarkmener ikke, atder bør indføres en bagatelgrænse på 350 kr. ved visse aftaler indgået udenfor den erhvervsdrivendes forretningssted, jf. muligheden i direktivets arti-kel 3, stk. 4. Den administrative lettelse ved at indføre en bagatelgrænsevil være meget begrænset, idet der ved samtidig indgåelse af flere aftalermed beslægtet indhold skal ses på den samlede udgift, som forbrugerenskal betale. Hvis den samlede pris overstiger 350 kr., vil den erhvervsdri-vende alligevel være bundet af oplysningspligten. En bagatelgrænse vil12

derfor være vanskelige at administrere i praksis for den erhvervsdrivendeog skabe usikkerhed hos forbrugerne om deres retstilstand.Efter gældende ret finder reglerne om oplysningspligt og fortrydelsesretikke anvendelse ved aftaler indgået på offentligt sted eller på en udstilling,messe mv., hvis varen og købesummen udveksles samtidig med aftaleind-gåelsen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, litra c, i den gældende forbrugeraftalelov. Dergælder ikke en tilsvarende undtagelse i forbrugerrettighedsdirektivet, mendet er i medfør af direktivets artikel 3, stk. 4, muligt at undtage aftaler ind-gået uden for fast forretningssted fra direktivets anvendelsesområde, hvisforbrugeren ikke skal betale mere end 50 euro.Med henblik på at videreføre den gældende retstilstand i videst muligt om-fang har arbejdsgruppens flertal foreslået at benytte muligheden i direkti-vets artikel 3, stk. 4, i begrænset form, således at aftaler indgået uden forfast forretningssted, hvor varen og købesummen udveksles samtidigt, oghvor prisen ikke overstiger 350 kr., undtages fra reglerne om oplysnings-pligt og fortrydelsesret, jf. lovudkastets § 7, stk. 2, nr. 7, hvilket Justitsmi-nisteriet kan tilslutte sig.Det bemærkes, at både Sverige, Finland og Norge forventes at gøre brugaf muligheden i direktivets artikel 3, stk. 4.Der henvises til i øvrigt betænkningens kapitel 5 og afsnit 7.2.Danske Advokaterfinder, at det bør overvejes at udnytte direktivets mu-lighed for at fastsætte lempeligere regler for erhvervsdrivendes oplys-ningspligt i relation til aftaler om reparation og vedligeholdelse, der indgåsuden for den erhvervsdrivendes forretningssted i forbindelse med, at for-brugeren udtrykkeligt har anmodet den erhvervsdrivende om at udføre detpågældende stykke arbejde.Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt muligheden i direktivets artikel 7,stk. 4, bør udnyttes i dansk ret, men har fundet, at der ikke er tilstrækkeligefordele ved at indføre en sådan undtagelse fra oplysningskravet, idet dermed muligheden alene sker en tidsmæssig udskydelse af, hvornår det fuldeoplysningskrav skal iagttages. Der henvises nærmere til betænkningens af-snit 7.7. Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens betragtninger og harderfor heller ikke foreslået undtagelsen udnyttet.2.4.8. Bekræftelse af aftaler indgået ved fjernsalgIT-BranchenogTeleindustrienhenstiller, at det genovervejes, om detikke er muligt at videreføre undtagelsesbestemmelsen i den gældende for-13

brugeraftalelovs § 12, stk. 4, hvorefter kravet om oplysninger på varigtmedium ikke gælder for visse typer af lavpristjenesteydelser, der opfyldesved hjælp af fjernkommunikationsteknik, f.eks. køb af ringetoner til mobil-telefonen og betaling med SMS for deltagelse i enkeltstående konkurren-cer.Direktivet indeholder ikke en undtagelsesbestemmelse svarende til dengældende forbrugeraftalelovs § 12, stk. 4. Med henvisning til, at direktiveter udtryk for totalharmonisering, har arbejdsgruppen vurderet, at en be-stemmelse svarende til den gældende forbrugeraftalelovs § 12, stk. 4, ikkevil være i overensstemmelse med direktivet. Der henvises i denne forbin-delse til betænkningens afsnit 6.2.2.7.6.Justitsministeriet er enig i, at en bestemmelse svarende til den gældendeforbrugeraftalelovs § 12, stk. 4, ikke kan opretholdes. Justitsministerietskal dog bemærke, at Kommissionen i forbindelse med besvarelsen af enrække spørgsmål fra medlemsstaterne vedrørende implementeringen af di-rektivet har tilkendegivet, at såkaldte ”Premium Rate Services” eller ”Va-lue-Added Service”, dvs. tjenesteydelser, der leveres over telefonen, ogsom betales gennem forbrugerens telefonregning, i visse tilfælde vil væreomfattet af direktivets artikel 3, stk. 3, litra m, og således ikke omfattet afdirektivets anvendelsesområde. Det drejer sig om de tilfælde, hvor aftalenindgås og samtidigt fuldbyrdes ved hjælp af telefonopkaldet eller SMS’en,uden at der har været forudgående kontakt mellem parterne. Som eksem-pler nævnes opkald til nummeroplysningen og telefonafstemninger.I det omfang tjenesteydelser omfattet af den gældende forbrugeraftalelovs§ 12, stk. 4, er ydelser, hvor aftalen indgås og samtidigt fuldbyrdes vedhjælp af telefonopkaldet eller SMS’en, uden at der har været forudgåendekontakt mellem parterne, vil disse tjenesteydelser efter Justitsministerietsopfattelse således fortsat være undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf.lovforslagets § 1, stk. 4, nr. 3.Der er foretaget en præcisering af ovenstående i pkt. 4.1.4.3.11.3 i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget.2.5. Fortrydelsesretten2.5.1. Den erhvervsdrivendes forpligtelser ved udøvelse af fortrydelses-rettenBranchen ForbrugerElektronik, Danmarks AutomobilforhandlerForening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen af fabrikanter14

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)ogFor-eningen for Dansk Internethandel (FDIH)anfører, at bestemmelsen i di-rektivets artikel 13 øger risikoen for svindel, idet en sælger kan blive for-pligtet til at betale penge tilbage til en forbruger, der har fortrudt sit køb,førend sælgeren har modtaget varen retur fra forbrugeren. Det bemærkesendvidere, at der er modstrid mellem artikel 13 og artikel 14, hvorefterforbrugeren ikke har krav på at få det fulde beløb tilbage, hvis forbrugerenhar beskadiget eller brugt varen mere, end hvad der er nødvendigt for atfastslå varens art, egenskaber eller den måde, den fungerer på.DanmarksAutomobilforhandler ForeningogDansk Erhvervanfører, at den er-hvervsdrivende risikerer at komme til at skulle yde forbrugeren kredit i si-tuationer, hvor forbrugeren ikke er berettiget til at få tilbagebetalt den ful-de beløb på grund af beskadigelse af varen.Dansk Erhvervanfører, athensynet til sikkerheden for at forbrugeren får sine penge tilbage er tilgo-deset ved reglerne om charge-back, jf. § 74 i lov om betalingstjenester,idet en erhvervsdrivende, hvis denne får uforholdsmæssigt mange klager,mister muligheden for at modtage betalinger fra betalingskortselskabet el-ler pengeinstituttet.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet-handel (FDIH)anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovfors-laget, at sælger har adgang til at tilbageholde tilbagebetalingen i tilfælde afmistænkelig opførsel fra kundens side.ForbrugerrådetogLO-Landsorganisationen i Danmarkanfører, at detbør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at der i forbindelse medden erhvervsdrivendes tilbagebetalingspligt, når varen er returneret, ikkekan stilles krav om egentligt bevis for forsendelsens indhold eller varensstand. EfterForbrugerrådetsopfattelse må dokumentationskravet i direk-tivets artikel 13, stk. 3, afspejle, hvilke dokumentationsformer der er til-gængelige ved anvendelsen af gængse former for forsendelse, og der kanikke ved returneringen stilles krav om særlige forsendelsesmetoder forforbrugerens regning, der sikrer egentligt bevis for forsendelsens indholdeller varens stand.Den erhvervsdrivendes pligt til at refundere det af forbrugeren betalte be-løb uden unødig forsinkelse efter modtagelse af meddelelse om, at forbru-geren vil udnytte sin fortrydelsesret, følger af direktivets artikel 13.Bestemmelsen i lovforslagets § 22, stk. 1, der har til hensigt at gennemføredirektivets artikel 13, stk. 1, sikrer, at forbrugeren får sine penge tilbagefra den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fraforbrugeren har meddelt, at fortrydelsesretten udnyttes. Det bemærkes iden forbindelse, at bestemmelsen om charge-back, i § 74 i lov om beta-15

lingstjenester beskytter forbrugeren mod, at der opkræves betaling, udenat varen leveres, men at bestemmelsen normalt ikke finder anvendelse, nårvaren er kommet i forbrugerens besiddelse.Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 3, der foreslås gennemført i lov-forslagets § 22, stk. 4, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde det af for-brugeren betalte beløb, indtil varen er modtaget retur, eller indtil forbru-geren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efterhvilket tidspunkt der er tidligst. Tilbageholder den erhvervsdrivende ube-rettiget beløbet, vil denne kunne blive mødt med eventuelle krav fra for-brugeren, f.eks. forrentning af det skyldige beløb.Der kan i øvrigt henvises til afsnit 6.4.9 i betænkningen, hvor spørgsmåletom tilbagebetalingen i forbindelse med udøvelse af fortrydelsesretten erbehandlet, og pkt. 4.10.3.1.3 i bemærkningerne til lovforslaget.2.5.2. Forbrugerens forpligtelser ved udøvelse af fortrydelsesrettenBranchen ForbrugerElektronik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, For-eningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappa-rater (FEHA)ogForeningen for Dansk Internethandel (FDIH)finderdet problematisk, at bestemmelsen i direktivets artikel 14, stk. 2, gør detmuligt for kunder at returnere brugte varer mod en reduktion i det tilbage-betalte beløb. Da e-handelsvirksomheder ikke har salgskanaler, der egnersig til salg af brugte varer, kan bestemmelsen få store økonomiske, admi-nistrative og praktiske konsekvenser for virksomhederne.Foreningen forDansk Internethandel (FDIH)anfører, at lovforslaget bør følge princip-pet i direktivets præambelbetragtning 37 og 47, hvorefter forbrugeren kunbør håndtere varen, som vedkommende ville have fået lov til i en fysiskforretning.Dansk ErhvervogDansk Industrianfører, at det bør fremgåaf bemærkningerne til lovforslaget, at en eventuel værdiforringelse skalfastsættes ud fra, hvilken pris e-handelsvirksomheder almindeligvis vilkunne sælge varen til.ForbrugerrådetogLO-Landsorganisationen i Danmarkanfører, at ri-sikoen for en vares hændelige beskadigelse eller forringelse i fortrydelses-perioden fortsat bør påhvile den erhvervsdrivende, når forbrugeren benyt-ter sig af fortrydelsesretten.Forbrugerrådethenviser i den forbindelse tilrådets mindretalsudtalelse vedrørende muligheden for at opretholde en be-stemmelse svarende til den gældende forbrugeraftalelovs § 20, stk. 2.Bestemmelsen om, at forbrugeren kun hæfter for eventuel forringelse afvarens værdi, som skyldes anden håndtering af varerne, end hvad der er16

nødvendigt for at fastslå varens art mv., følger af direktivets artikel 14, stk.2. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke finderdet muligt i forbindelse med en korrekt gennemførelse af direktivet at fore-tage de præciseringer, som er anført af erhvervslivet.For så vidt angår prisfastsættelsen i forbindelse med en eventuel forringel-se af varens værdi antages det, at varens generelle handelsværdi for er-hvervsdrivende skal lægges til grund. Det anses således ikke for afgøren-de, hvad den pågældende sælger vil kunne afsætte varen til gennem denanvendte salgskanal.Særligt for så vidt angår spørgsmålet om risikoen for varen, kan Justitsmi-nisteriet tilslutte sig arbejdsgruppens flertals synspunkt om, at forbruge-ren, som følge af at risikoen for varen efter direktivets artikel 20 er over-gået til forbrugerne ved levering, hæfter for varens hændelige beskadigel-se eller forringelse i forbindelse med udnyttelse af fortrydelsesretten. Mi-nisteriet finder således ikke, at det på dette punkt er muligt at opretholdeden gældende forbrugeraftalelovs § 20, stk. 2.Der henvises i øvrigt til afsnit 6.4.10.2 og 6.5.12 i betænkningen og pkt.4.11.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Branchen ForbrugerElektronikogForeningen af fabrikanter og im-portører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)finder den nyeprocedure forbundet med afståelse af fortrydelsesretten problematisk vedkøb af digitale ydelser eksempelvis software, programmel og internet-tv –ydelser, der oftest qua deres natur ikke kan leveres tilbage.Det følger af direktivets artikel 16, litra m, at digitalt indhold, som ikke le-veres på et fysisk medium, er undtaget fra fortrydelsesretten, hvis leverin-gen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke oganerkendelse af, at fortrydelsesretten hermed fortabes. Bestemmelsen erforslået gennemført i § 18, stk. 2, nr. 13, i lovforslaget.Den erhvervsdrivende kan således indhente forbrugerens samtykke til atleveringen påbegyndes, således at fortrydelsesretten bortfalder. Der hen-vises i øvrigt til betænkningens afsnit. 6.3.8.15.IT-BranchenogTeleindustrienfinder, at det i bemærkningerne til § 25,stk. 2, bør præciseres, at eventuelle forbrugsafgifter for forbrugsafregnetforbrug, som kunden har haft i perioden fra levering til fortrydelsestids-punktet, også kan indgå i det beløb, forbrugeren kan pålægges at betale.

Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 3, der foreslås gennemført vedlovforslagets § 25, at forbrugeren skal betale et beløb, der står i rimeligtforhold til det leverede i det tilfælde, hvor forbrugeren har anmodet ompåbegyndelse af leveringen forud for fortrydelsesfristens udløb, men hvorforbrugeren efterfølgende har benyttet sig af sin fortrydelsesret. Det for-holdsmæssige beløb skal beregnes på grundlag af den samlede pris, der erfastsat i aftalen. Dog skal beregningen ske på baggrund af markedsværdi-en af det leverede, hvis den samlede pris er urimeligt høj. Bestemmelsenomfatter f.eks. faste abonnementsudgifter til telefon. For så vidt angåreventuelt forbrugsafregnet forbrug, som efter aftalen skal betales udoverden faste abonnementspris, f.eks. et bestemt beløb pr. minut der tales i te-lefon, må forbrugeren efter almindelige obligationsretlige regler anses forat være forpligtet til at betale for det forbrugte frem til fortrydelsestids-punktet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 25 med tilhørende bemærkninger.2.5.3. FortrydelsesfristDansk Energifinder det positivt, at det fastslås, at fortrydelsesretten for såvidt angår forsyningsaftaler om el, gas og vand, når disse ikke sælges i af-grænset volumen eller bestemt mængde, løber allerede fra tidspunktet foraftalens indgåelse. Man ser gerne en regel indført om forbrugerens mulig-hed for at kunne fraskrive sig sin fortrydelsesret, såfremt forbrugeren øn-sker leveringen af el, gas og vand påbegyndt inden fristens udløb, svarendetil det i præambelbetragtning 19 angivne vedrørende digitale tjenesterForeningen for Dansk Internethandel (FDIH)bemærker, at bestemmel-sen i direktivets artikel 14, stk. 1, betyder, at der kan gå op til en måned frasalgsdato til varen er retur hos sælger, hvilket er uholdbart særligt i forholdtil sæsonvarer.Det kan give anledning til en vis usikkerhed, hvorvidt aftaler om forsyningaf vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, der leveres i henhold til en lov-reguleret forsyningsforpligtelse, og som indgås ved, at forbrugeren begyn-der at forbruge produktet, er omfattet af direktivet. Kommissionen har iforbindelse med besvarelsen af en række spørgsmål fra medlemsstaternevedrørende implementeringen af direktivet tilkendegivet, at hvis man efternational ret indtræder i den tidligere kundes aftale med forsyningsleve-randøren, vil det kunne anføres, at de prækontraktuelle oplysningskrav eriagttaget i forhold til den nye kunde ved, at den tidligere kunde har modta-get oplysningerne. Indgås der en ny aftale mellem leverandøren og den18

nye kunde, vil direktivets almindelige oplysningskrav mv. efter Kommissi-onens opfattelse derimod finde anvendelse.Som præciseret i lovforslagets pkt. 4.1.4.1.2 kan aftaler om forsyning afvand, gas, elektricitet eller fjernvarme, der leveres i henhold til en lovre-guleret forsyningsforpligtelse, og som indgås ved, at forbrugeren begynderat forbruge produktet, efter Justitsministeriets opfattelse ikke betragtessom fjernsalgsaftaler, idet sådanne aftaler indgås ved forbrugerens hand-ling (forbrugeren tænder for strømmen, åbner for gassen mv.) og ikke vedanvendelsen af en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker. Dader heller ikke vil være tale om aftaler indgået uden for den erhvervsdri-vendes forretningssted, vil reglerne om fortrydelse ikke finde anvendelse.Som videre anført i lovbemærkningerne har Justitsministeriet overvejet,hvorvidt sådanne aftaler er omfattet af direktivet, når der er tale om forsy-ninger, der leveres af en leverandør i henhold til en lovreguleret forsy-ningsforpligtelse. Efter artikel 3, stk. 1, finder direktivet anvendelse på af-taler om forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, når forsynin-gen sker på aftalemæssigt grundlag, hvilket kan tale for, at kun de situati-oner, hvor en forbruger foretager et aktivt valg om at modtage vand, gas,elektricitet eller fjernvarme fra en bestemt leverandør, er omfattet af direk-tivets anvendelsesområde. Kommissionens tilkendegivelser kan efterladeen vis usikkerhed på dette punkt. Justitsministeriet finder imidlertid, athensynet til samspillet med den forsyningspligt, der måtte gælde for aftalerom forsyning af vand, gas, elektricitet eller fjernvarme, og den forbruger-beskyttelse, der søges varetaget gennem denne særregulering, og som sik-rer den fortsatte leverance af den pågældende ydelse til forbrugerne påbaggrund af en tæt lovreguleret mekanisme, umiddelbart tilsiger, at leve-ringer foretaget i henhold til en lovreguleret forsyningsforpligtelse ikke eromfattet af direktivet og dermed heller ikke af forbrugeraftaleloven. Ju-stitsministeriet har lagt denne forståelse af direktivet til grund ved ud-formningen af lovforslaget.Bemærkningen fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) relaterersig til direktivets bestemmelser og ikke til betænkningen. Det bemærkes iden forbindelse, at EU-Kommissionens direktivforslag blev sendt i høring inovember 2008. Direktivet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådetden 25. oktober 2011. Det er i forhold til dette punkt i direktivet ikke over-ladt til medlemsstaterne at fastsætte bestemmelser der fraviger denne re-gel.2.5.4. Undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesret19

2.5.4.1. BestillingskøbDansk ErhvervogDansk Industrifinder, at fortolkningen af mulighedenfor at undtage visse bestillingskøb fra fortrydelsesretten er for restriktiv, ogat gennemførelse af direktivet i overensstemmelse med arbejdsgruppensflertals opfattelse vil føre til overimplementering af direktivet i dansk ret.En snæver fortolkning af reglerne vil indebære et stort spild i produktio-nen, fordi de returnerede varer ikke kan afsættes til andre kunder, og kon-sekvensen heraf kan blive, at forbrugerne afskæres for muligheden for atkøbe denne type varer ved fjernsalg.Danmarks Optikerforeninger enig idisse betragtninger og ønsker i øvrigt, at det af bemærkningerne fremgår,at individuelt tilpassede synshjælpemidler opfylder kriterierne i lovudka-stets § 18, stk. 2, nr. 3, og således er undtaget fra fortrydelsesretten. End-videre bemærkes det, at formuleringen ”levering af varer, som er fremstil-let…” kan opfattes som om fortrydelsesretten først bortfalder, når varen erfremstillet.ForbrugerrådetogLO-Landsorganisationen i Danmarkanfører, at detbør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at afgrænsningen af bestil-lingskøb også fremover bør afhænge af, om fremstillingen er baseret påforbrugerens individuelle valg.Forbrugerrådetanfører videre, at det afbemærkningerne bør fremgår, at der ikke er holdepunkter for at antage, atdirektivets definition i artikel 2, nr. 4, er materielt forskellig fra definitio-nen i gældende dansk ret.Der kan henvises til arbejdsgruppens drøftelser i betænkningens afsnit6.1.7.3 af spørgsmålet vedrørende forståelse af begrebet bestillingskøb.Som anført finder arbejdsgruppens flertal, at definitionen i direktivets arti-kel 2, nr. 4, af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer,indholdsmæssigt ikke afskiller sig fra begrebet varer, som skal fremstilleseller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, jf. den gældende for-brugeraftalelovs § 18, stk. 4.Justitsministeriet kan i det hele tilslutte sig arbejdsgruppens flertals syns-punkter. Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionen i forbindelse med besva-relsen af en række spørgsmål fra medlemsstaterne vedrørende implemen-teringen af direktivet har tilkendegivet, at undtagelsen i direktivets artikel16, litra c, skal fortolkes snævert, og at situationer, hvor forbrugerensammensætter varen ved at vælge mellem en række muligheder tilbudt afden erhvervsdrivende, ikke vil være omfattet af direktivets definition af va-rer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået ettydeligt personligt præg. Som eksempler på varer, der ikke vil være omfat-20

tet af undtagelsen i direktivets artikel 16, litra c, nævner Kommission biler,hvor forbrugeren vælger mellem flere forskellige tilbudte farver og ekstra-udstyr og møbelsæt, der sammensættes af forbrugeren ved valg mellem enrække standardelementer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.4.1.3.2.4 samt bemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 2, nr. 3.2.5.4.2. Levering af aviser, tidsskrifter og magasinerDanske Medierbemærker, at det bør overvejes, hvorvidt det er muligt forden erhvervsdrivende at opkræve betaling fra forbrugeren for de avisermv., som er leveret, inden forbrugeren gør fortrydelsesretten gældende iforhold til en abonnementsaftale om levering af aviser mv.Bestemmelsen i lovudkastets § 18, stk. 2, nr. 10, der ligeledes er indsat ilovforslaget som § 18, stk. 2, nr. 10, svarer i sin ordlyd til direktivets arti-kel 16, litra j. Abonnementsaftaler for levering af aviser, tidsskrifter ogmagasiner, er således omfattet af direktivets almindelige regler om fortry-delsesret. Muligheden for at kræve betaling for den del af ydelsen, der le-veres inden udløbet af fortrydelsesfristen, jf. artikel 14, stk. 3, gælder alenei forhold til tjenesteydelser, jf. artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 8. Dennebestemmelse kan ikke udstrækkes til også at omfatte aviser mv., som er le-veret inden udløbet af fortrydelsesfristen.2.5.4.3. BiludlejningsvirksomhedFinans og LeasingogForenede Danske Motorejere (FDM)er enigemed arbejdsgruppen i, at privatleasing af biler bør være undtaget fra for-trydelsesretten, jf. betænkningens afsnit 6.3.8.14.Finans og Leasingbe-mærker, at undtagelsen må antages at omfatte alle motorkøretøjer, somsædvanligvis anvendes af private, herunder også f.eks. motorcykler ogmindre varevogne, og henstiller, at dette kommer til at fremgå af bemærk-ningerne til lovforslaget.Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages, at undtagelsen i artikel16, litra l, ikke kun omfatter aftaler om udlejning af personbiler, men ogsåaftaler om udlejning af andre køretøjer, der sædvanligvis er reguleret afde samme regler som personbiler, herunder motorcykler og mindre vare-vogne. Hensynet bag at undtage biludlejning fra fortrydelsesretten må an-tages at gøre sig tilsvarende gældende for udlejning af andre motorkøretø-jer. Det bemærkes endvidere, at Kommissionen i forbindelse med besva-relsen af en række spørgsmål fra medlemsstaterne vedrørende implemen-21

teringen af direktivet har tilkendegivet, at begrebet ”car” sædvanligvisforstås som omfattende køretøjer, der er beregnet til passagertransport,som f.eks. personbiler, motorcykler og mindre varevogne.2.5.4.4. Finansielle tjenesteydelserFinansrådetogRealkreditforeningenanmoder om en udbygning af be-mærkningerne til lovudkastets § 18, stk. 3. De anfører videre, at det er af-gørende, at aftaler, der er accessoriske til en låneaftale, omfattes af undta-gelsen fra fortrydelsesretten, uanset hvor og hvordan aftalerne indgås, dader i modsat fald åbnes adgang til at spekulere mod finansielle virksomhe-der. Det bør i bemærkningerne præciseres på samme måde som i bemærk-ningerne til det finansielle fjernsalgsdirektivs artikel 6, stk. 2, litra a, i be-tænkning nr. 1440 fra 2004, at bestemmelsen har til formål at sikre, at for-brugeren ikke bruger fortrydelsesretten til at spekulere mod den erhvervs-drivende.Den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 18, stk. 2, nr. 15, der ligele-des er indsat i lovforslaget som § 18, stk. 2, nr. 15, hvorefter aftaler omvarer, værdipapirer og finansielle tjenesteydelser ikke er omfattet af reg-lerne om fortrydelsesret, hvis prisen afhænger af udsving på kapitalmar-kedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på, og som kan fore-komme i fortrydelsesperioden, omfatter også accessoriske fastkursaftaler,såfremt disse aftaler er tæt knyttet til hovedaftalen og på samme måde somhovedaftalen vil kunne give anledning til spekulation. Dette er præciseret ilovforslagets bemærkninger.Den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 18, stk. 3, der ligeledes ermedtaget i lovforslaget som § 18, stk. 3, er en delvis videreførelse af be-stemmelsen i den gældende forbrugeraftalelovs § 17, stk. 3. Bestemmelsener en undtagelse til den foreslåede § 18, stk. 2, nr. 15, og indebærer, at af-taler om varer, værdipapirer og finansielle tjenesteydelser er omfattet afreglerne om fortrydelsesret, selv om prisen afhænger af udsving på kapi-talmarkedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på, og som kanforekomme i fortrydelsesperioden, såfremt aftalen herom er indgået udenfor den erhvervsdrivendes forretningssted.I medfør af den gældende bestemmelse i forbrugeraftalelovens § 17, stk. 3,gælder kapitlet om fortrydelsesret for aftaler indgået uden for fast forret-ningssted under omstændigheder nævnt i den gældende forbrugeraftale-lovs § 2, stk. 2, nr. 2, litra a og b, om værdipapirer og finansielle tjeneste-ydelser, hvis værdipapirets eller ydelsens pris afhænger af udsving på ka-pitalmarkedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på.22

I lovforslagets § 18, stk. 3, foreslås den gældende bestemmelse i forbru-geraftaleloven videreført for så vidt angår finansielle tjenesteydelser. Dengældende bestemmelse foreslås dog ophævet for aftaler om værdipapirer,idet disse er omfattet af forbrugerrettighedsdirektivet og undtaget fra for-trydelsesret i medfør af artikel 16, litra b (se lovforslagets § 18, stk. 2, nr.15). Endvidere foreslås bestemmelsen at gælde i alle tilfælde, hvor aftalener indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Det bemærkes idenne forbindelse, at den nuværende sondring i forbrugeraftalelovens § 2,stk. 2, nr. 2, litra a-d, mellem forskellige måder at indgå aftaler på udenfor den erhvervsdrivendes forretningssted ikke foreslås opretholdt i lov-forslaget. Bestemmelsen er med disse modifikationer tiltænkt samme an-vendelsesområde som den gældende § 17, stk. 3.For så vidt angår hvilke finansielle tjenesteydelser der er omfattet af be-stemmelsen, kan henvises til det finansielle fjernsalgsdirektivs artikel 6,stk. 2, litra a. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i retstilstandenpå dette punkt. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til §17 i lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler, jf. lovforslag nr.L 220 i folketingsåret 2003/2004.Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit 6.3.8.4.2.6. Levering og risikoens overgangDansk Energianfører, at det bør fremhæves i bemærkningerne til forsla-get til en ændring af købeloven, at de særlige regler om leveringstidspunktog risikoens overgang ikke gælder for aftaler om forsyning af vand, gas el-ler elektricitet, når disse varer ikke sælges i et afgrænset volumen eller i enbestemt mængde, jf. direktivets artikel 17, stk. 1.Forbrugerklagenævnetantager, at det fortsat i medfør af købelovens § 77a, stk. 3, der implementerer artikel 5, stk. 3, i direktiv 1999/44/EF om visseaspekter om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, påhviler denerhvervsdrivende at godtgøre sit standpunkt, hvis der mellem parterne eruenighed om, hvorvidt en defekt ved varen var til stede ved varens overgi-velse til køberen.Det er præciseret i pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger til det samti-dig fremsatte forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andrelove, at direktivets bestemmelser i artikel 18 og 20 om levering og risiko-ens overgang ikke finder anvendelse på aftaler om forsyning af vand, gaseller elektricitet, når disse varer ikke sælges i et afgrænset volumen eller ien bestemt mængde, jf. direktivets artikel 17, stk. 1.23

Der er med forslag til lov om ændring af købeloven i forbindelse med gen-nemførelse af forbrugerretsdirektivet ikke tilsigtet nogen ændring vedrø-rende mangelsvurderingen i købelovens § 77 a.2.7. Opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser mv.Dansk Energianfører, at aftaler om skifte af leverandør af el og gas sæd-vanligvis indebærer, at selve leveringen først begynder at løbe fra indevæ-rende måned +30 dage eller senere. Man opfordrer til, at der i lovudkastets§ 28 indføres en bestemmelse, hvorefter bindingsperioden for så vidt angårforsyningsaftaler om el og gas først begynder at løbe fra tidspunktet for le-veringsaftalens begyndelse.Ejendomsforeningen Danmarkbemærker, at bestemmelsen i den gæl-dende forbrugeraftalelovs § 25, som foreslås videreført i lovudkastets § 28,hvorefter aftaler om løbende tjenesteydelser, herunder aftaler om admini-stration af fast ejendom, kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen afen måned, i praksis volder administrationsvirksomhederne alvorlige pro-blemer. I forbindelse med fastsættelsen af opsigelsesvarslet bør der derforindføres en sondring mellem karakteren af den løbende tjenesteydelse. Etopsigelsesvarsel på 3 måneder vil være rimeligt i forbindelse med aftalerom administration af fast ejendom.Forbrugerrådetlægger stor vægt på, at der som foreslået af arbejdsgrup-pen indføres en regel om, at der i forbrugeraftaler ikke kan aftales et læn-gere opsigelsesvarsel/bindingsperiode end 1 måned til udgangen af en må-ned en regel om, hvilket også støttes afLO-Landsorganisationen i Dan-mark.De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 28, stk. 1-4, er en uændretvidereførelse den gældende forbrugeraftalelovs § 25, der i det væsentligstestammer tilbage fra den oprindelige forbrugeraftalelov af 1978. De nuvæ-rende opsigelsesfrister blev indført i forbrugeraftaleloven ved lov nr. 492af 12. juni 2009. Der er således ikke tale om en ændring af retstilstanden,men om en videreførelse af de gældende regler vedrørende frister for op-sigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser.Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at fore-tage ændringer i relation til spørgsmålet om bindingsperiode. Ministeriethar dog i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag fundet anledningtil i tilknytning til reglerne om bindingsperioder at fastslå, at der ikke kanaftales et længere opsigelsesvarsel end det i den foreslåede § 28, stk. 1,nævnte.24

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 28 og betænk-ningens afsnit 6.8.3.2.8. Forbuddet mod uanmodet telefonisk henvendelseDansk Transport og Logistik (DTL), Forenede Danske Motorejere(FDM)ogSOS Dansk Autohjælpanfører, at man enten bør ophæve be-stemmelsen i den gældende forbrugeraftalelovs § 6, stk. 2, nr. 4, og side-stille tegning af abonnementer om vejhjælp med forsikringsaftaler, jf. dengældende forbrugeraftalelovs § 6, stk. 2, nr. 3, eller alternativt ophævekravet i forbrugeraftalelovens § 6, stk. 2, nr. 4, om at bestemmelsen kungælder for virksomheder, der har indgået aftale om rednings- og brand-slukningsarbejde med en eller flere kommuner. De henviser til, at bestem-melsen i sin nuværende form er konkurrenceforvridende, da Falck får enubegrundet fortrinsstilling i forhold til andre leverandører af vejhjælp, idetFalck kan rette uanmodet henvendelse til forbrugere, fordi Falck har ind-gået aftale om udførelse af rednings- og slukningsarbejde ved ildebrandmed flere kommuner.Forbrugerrådetfinder, at undtagelserne til forbuddet mod uanmodede te-lefoniske henvendelser, bortset fra undtagelsen vedrørende aviser, ugebla-de og tidsskrifter, bør ophæves, da undtagelserne ikke længere er tidssva-rende.Danske Medierstøtter en opretholdelse af muligheden for at rette uanmo-det telefonisk henvendelse vedrørende tegning af abonnementer på aviser,ugeblade og tidsskrifter. Bestemmelsen bør også omfatte tegning af abon-nementer på e-aviser og e-ugeblade, således at de elektroniske udgaver afaviser, ugeblade og tidsskrifter sidestilles med den fysiske udgave og der-med også er omfattet af undtagelsen til forbuddet mod uanmodet telefoniskhenvendelse.Med henvisning til bemærkningerne vedrørende det konkurrenceforvri-dende aspekt, er der i lovforslaget foreslået en ændring af undtagelsenvedrørende henvendelser om tegning af abonnementer om redningstjenesteeller sygetransport, jf. den gældende forbrugeraftalelovs § 6, stk. 2, nr. 4.Ændringen har til hensigt at ligestille virksomheder, der tilbyder abonne-menter om redningstjeneste eller sygetransport, uanset om virksomhedenherudover har indgået aftale om udførelse af rednings- og slukningsarbej-de ved ildebrand med en eller flere kommuner. Der henvises i øvrigt til af-snit 5.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og bemærkningernetil lovforslagets § 4, stk. 2.25

I forhold til telefoniske henvendelser om tegning af abonnement på elek-troniske versioner i tilknytning til fysiske aviser, ugeblade og tidsskriftermå sådanne aftaler anses for at være omfattet af undtagelsen i den gæl-dende forbrugeraftalelovs § 6, stk. 2, nr. 2, og således også af den foreslå-ede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 2.Da direktivets område ikke vedrører forbud mod uanmodede henvendelser,har Justitsministeriet på nuværende tidspunkt ikke fundet det aktuelt atoverveje yderligere ændringer af undtagelserne til forbuddet mod uanmo-dede henvendelser. Der henvises til pkt. 6.1.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.2.9. Formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om fjernsalg indgåetpr. telefonForenede Danske Motorejere (FDM)ogDanske Advokateranbefaler,at man ved gennemførelsen af direktivet udnytter muligheden i artikel 8,stk. 6, hvorefter medlemsstaterne kan bestemme, at den erhvervsdrivendeved aftaler om fjernsalg indgået pr. telefon skal bekræfte tilbuddet til for-brugeren, der først er forpligtet, når vedkommende har underskrevet detteeller sendt sit skriftlige samtykke, hvilket vil give væsentlige forbedringerfor både forbrugeren og den erhvervsdrivende, da kravet om skriftlig or-drebekræftelse og accept vil begrænse efterfølgende tvister om aftalensindhold.Danske Medierbifalder, at man ikke foreslår muligheden i direktivets ar-tikel 8, stk. 6, udnyttet, da dette i praksis ville besværliggøre og forsinkehele forløbet omkring telefonsalg.Udgangspunktet i dansk ret er, at der ikke gælder nogen særlige formkrav(f.eks. skriftlighed, underskrivelse eller godkendelse) til aftalers indgåelse.Aftaleretligt er det afgørende således, om der er afgivet et løfte, mens deter uden betydning, på hvilken måde løftet er afgivet. Måden, hvorpå løfteter afgivet, kan imidlertid få betydning for bevisspørgsmålet.Det fremgår af afsnit 7.8 i betænkningen, at arbejdsgruppen har noteretsig, at det i praksis kan give anledning til uoverensstemmelser mellem par-terne, hvad der opfattes som aftalt telefonisk.Henset til, at forbrugeren efter de gældende regler ikke er bundet af et løf-te afgivet ved en erhvervsdrivendes henvendelse i strid med den gældendeforbrugeraftalelovs § 6, ligesom forbrugeren som udgangspunkt heller ik-ke er bundet af en aftale, der er indgået telefonisk, og hvor ordrebekræftel-26

sen ikke svarer til, hvad der er aftalt, samt henset til det forhold at forbru-geren inden for 14 dage har mulighed for at fortryde en aftale indgået vedfjernsalg eller uden for fast forretningssted, findes der dog efter arbejds-gruppens opfattelse ikke at foreligge særlige og tilstrækkelige tungtvejendegrunde, som taler for at indføre det i direktivets artikel 8, stk. 6, omhand-lede formkrav. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens betragt-ninger, og bestemmelsen i direktivets artikel 8, stk. 6, foreslås således ikkeudnyttet.3. Forslag til lov om forbrugeraftalerDer er i forhold til arbejdsgruppens udkast til lovforslag foretaget følgendeændringer:I lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 4, er ”abonnement, der omfatter red-ningstjeneste eller sygetransport” ændret til ”abonnement om red-ningstjeneste eller sygetransport”. Endvidere er ”med hvilken eneller flere kommuner har indgået aftale om udførelse af rednings-eller slukningsarbejde ved ildebrand” udgået.Lovudkastets § 7, stk. 4, foreslås indsat som lovforslagets § 8, stk.3. Endvidere er ”efter reglerne i dette kapitel” i denne bestemmelseudgået. Med ændringen præciseres det, at sprogkravet alene finderanvendelse i forhold til fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden forden erhvervsdrivendes forretningssted.Lovudkastets § 8, stk. 1, nr. 12, er blevet opdelt i to numre og ind-sat som nr. 10 og 11 i lovforslagets § 8, stk. 1. De efterfølgendenumre i § 8, stk. 1, samt henvisningerne til § 8, stk. 1, i § 9, stk. 1og 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, nr. 2, erendvidere konsekvensrettet som følge heraf.I lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 14, som svarer til lovudkastets § 8,stk. 1, nr. 13, og i lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 5, er ”de almindeli-ge køberetlige mangelsregler” ændret til ”at købelovens mangels-regler kan finde anvendelse”, jf. pkt. 2.4.1 ovenfor.I lovforslaget § 9, stk. 2, er ”De oplysninger, der er udleveret tilforbrugeren i medfør af § 8, stk. 1,” ændret til ”De oplysninger, derer omfattet af § 8, stk. 1,”.

I lovforslagets § 19, stk. 2, nr. 2, litra a, b, og c, er ”fysisk besiddel-se” ændret til ”forbrugerens eller den af forbrugeren angivne tred-jemand, dog ikke transportørens fysiske besiddelse”.I lovforslagets § 19, stk. 6, er der tilføjet et 2. pkt., hvoraf det frem-går, at § 19, stk. 6, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de andrefrister, der fremgår af lovforslaget.I lovforslagets § 31 er der indsat et stk. 3, om gebyrer ved betalingmed kontanter i udenlandsk valuta.I lovforslagets § 36 er indsat en bestemmelse om lovens territorialegyldighed.

Herudover er der foretaget visse ændringer og præciseringer i lovforslagetsbemærkninger, som også er omtalt ovenfor under pkt. 2.4. Forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andre loveDer er i forhold til arbejdsgruppens udkast til lovforslag foretaget følgendeændringer:I lovforslaget er der i §§ 2-6 indsat en række konsekvensændringeraf lov om betalingstjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26.april 2011, retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. ok-tober 2012, kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11.juni 2011, og pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.586 af 24. maj 2013.I lovforslagets § 6 er der i § 12 i markedsføringsloven indsat enændring af 3. og 4. pkt. om oplysning om garantier og sprogkrav iforbindelse hermed.I lovforslagets §§ 7 og 8 er der indsat en ikrafttrædelsesbestemmel-se og en bestemmelse om lovens territoriale gyldighed.