Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 59 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1302464Dok. Nr.: 1301095Dato:1. oktober 2013
Høringsnotat1. Høring over udkast til lovforslagLovforslaget har i perioden fra den 22. august 2013 til den 16. september 2013været i høring hos følgende:Danske Regioner, KL, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddan-mark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Danmarks Apotekerforening,Danske Bandagister, Dansk Rehab Group, Danmarks Optikerforening, DanskGodkendelse af Medicinsk Udstyr (DGM), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Sel-skab for Almen Medicin, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tandlægeforening,Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, DeOffentlige Tandlæger, Dental Branche Forening, Ergoterapeutforeningen, Farma-konomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Radiograf Rådet, For-eningen af Speciallæger, Foreningen af socialchefer i Danmark, Jordemoderfor-eningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, Lægeforeningen, Lægemiddelindustri-foreningen, Medicoindustrien, Organisationen af Lægevidenskabelige SelskaberPharmadanmark, Praktiserende Tandlægers Organisation, Praktiserende LægersOrganisation, Socialpædagogernes Landsforbund, Yngre Læger, LandsforeningenSIND, Bedre Psykiatri, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet, DanskHandicapforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, DanskeÆldreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet, Gigtfor-eningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, Høreforenin-gen, Kræftens Bekæmpelse, Landsf. af nuværende og tidligere psykiatribrugere(LAP), Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, RetspolitiskForening, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Ud-viklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, ÆldresagenAlzheimerforeningen, Bedre Psykiatri – landsforeningen for pårørende, BørnerådetBørnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Brancheforeningen for Pri-vate Hospitaler og Klinikker, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk FarmaceutiskSelskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Selskab for Patientsik-kerhed, Dansk Selskab for Sygehusapotekere, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri,DELTA, Pharmakon, Sex & Samfund, Sygeforsikringen ”danmark”, Forsikring &Pension, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Landsforeningen forEvnesvage (LEV), Ankestyrelsen, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet,Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder, Patientforsikringen, Patientom-buddet, Psykolognævnet, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Stats-forvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjæl-land, Statsforvaltningen Syddanmark, Videnscenter for Handicap og Socialpsykia-tri, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, AalborgUniversitet, RUC.Lovforslaget er desuden offentliggjort på Høringsportalen.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige hørings-svar fra: Danske Regioner, KL, Danske Fysioterapeuter, Danmarks Apotekerfor-
Side 2
ening, Lægeforeningen, DI, Danske Handicaporganisationer, Kost & Ernæringsfor-bundet, FOA – Fag og Arbejde, Dansk Handicapforbund, Danske Patienter, Far-makonomforeningen, Danske Ældreråd, Region Sjælland, Dansk Socialrådgiver-forening, Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd, Tandlægeforeningen, Aalborg Univer-sitet og Medicoindustrien.2. Generelle bemærkningerDer udtrykkes generelt opbakning til de foreslåede ændringer om regionsråds mu-ligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder,ligesom der også er generel opbakning til de foreslåede ændringer på området forsundhedsaftaler, hvor det foreslås, at der fremover skal udarbejdes én sundheds-aftale i hver region.For god ordens skyld bemærkes det, som det fremgår af nedenstående afsnit, atMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse har foretaget en række ændringer ogtilføjelser i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som har været sendt ihøring. Der er herudover foretaget en række andre ændringer af sproglig og lov-teknisk karakter.3. Regionsråds muligheder for at samarbejde med offentlige myndigheder ogprivate virksomhederDanske Regioner, KL, DI, og Aalborg Universitet udtrykker generelt opbakning tilde foreslåede ændringer i forhold til et regionsråds muligheder for at samarbejdemed offentlige myndigheder og private virksomheder.FOA – Fag og Arbejder tislutter sig, at regionsrådene i højere grad får mulighed forat løse opgaver for og med hinanden, men er skeptiske for, at der generelt åbnesfor en højere grad af samarbejde med private gennem eksempelvis selskabsdan-nelse. FOA – Fag og Arbejder finder det svært at se behovet for oprettelse af sel-skaber med private og udtrykker bekymring for, at sådanne selskabskonstruktionerkan føre til, at regionsrådene mister indflydelse og demokratisk kontrol.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan hertil bemærke, at regionsrådenemed forslaget får mulighed for at indgå i samarbejder om løsningen af fælles opga-ver på nærmere bestemte områder og tilknyttede opgaver, som regionsrådet lovligtkan varetage efter anden lovgivning. Formålet er at sikre, at regionsrådene smidigtkan indgå i relevante samarbejder, hvor det gavner både myndigheder og privateat samarbejde.Danske Regioner anfører, at der er behov for en nærmere præcisering af, hvad”fælles opgaver” indebærer, herunder om der i formuleringen ligger en begræns-ning af, hvilke former for samarbejde regionsrådene kan indgå i, udover hvad derfremgår af loven. Danske Regioner mener ikke, at der bør være en sådan be-grænsning.Det fremgår af regionslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 30. august 2012,at regionsrådene skal varetage sygehusvæsenets opgaver og tilvejebringe tilbudom behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Herunder skal regionsrådenevaretage opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionrådets opgaver på sund-hedsområdet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer området, dvs.sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf. Regionsrådene kan ikke påtage
Side 3
sig andre opgaver på sundhedsområdet end de opgaver, der efter sundhedslovener henlagt til regionsrådene.Sundhedslovens § 78, stk. 3 – 5, vedrørende regionsrådets samarbejde med of-fentlige myndigheder og private virksomheder skal ses i lyset af dette, således atder i sundhedsloven efter kommunalreformen fortsat var hjemmel til at videreføreeksisterende samarbejder - som tidligere var hjemlet i kommunalfuldmagtsreglerne- mellem amterne i kommunale selskaber, eller mellem det offentlige sygehusvæ-sen og private virksomheder samt dels at skabe grundlag for lignende samarbejderi fremtiden.Som en konsekvens af, at regionsrådene ikke kan påtage andre opgaver på sund-hedsområdet end de opgaver, der er efter sundhedsloven er henlagt til regionsrå-dene, fremgår det allerede nu af § 78, stk. 3, at regionsrådets samarbejde medoffentlige myndigheder og private virksomheder skal vedrøre fælles opgaver. Detvil bero på en konkret vurdering af det foreslåede samarbejdes karakter og indhold,hvorvidt der er tale om fælles opgaver.Danske Regioner påpeger desuden, at det af § 11 i bekendtgørelsen nr. 905 af 1.juli 2011 om regionernes adgang til levering af sygehusydelser m.v. til offentligemyndigheder og private virksomheder samt regionernes adgang til at indgå i sam-arbejder med offentlige myndigheder og private virksomheder fremgår, at samar-bejde ikke må indgås med henblik på at opnå fortjeneste. Danske Regioner finder,at det vil være hensigtsmæssigt, at dette vilkår præciseres, da private virksomhe-der typisk vil opnå fortjeneste ved samarbejdet.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan hertil bemærke, at der ikke nogen ergenerel adgang for kommunalbestyrelser til at drive virksomhed med fortjeneste forøje, og derfor heller ikke adgang for regionsråd hertil. Der er ikke aktuelle planerom at ændre herpå.4. Styrkelse af sundhedsaftalerDanske Regioner, KL, Dansk fysioterapeuter, Apotekerforeningen, Lægeforenin-gen, DI, Danske Handicaporganisationer, Kost & Ernæringsforbundet, DanskeÆldreråd, Dansk Socialrådgiverforeningen, Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd,Medicoindustrien og Aalborg Universitet udtrykker opbakning til, at der fremoverskal udarbejdes én sundhedsaftale i hver region – dvs. i alt fem sundhedsaftaler istedet for som i dag 98.Danske Regioner og KL opfordrer til, at det fremhæves yderligere, at sundhedsaf-talerne er en politisk aftale, der indgås mellem regionsråd og kommunalbestyrel-ser.Dansk Sygeplejeråd fremhæver vigtigheden af politisk opmærksomhed på, at denye sundhedsaftaler skal afspejle et større ambitionsniveau end hidtil.Lægeforeningen opfordrer til, at der også mellem de 5 regionale aftaler sikres stør-re ensartethed, således at de behandlingsmuligheder og tilbud borgerne har tilrådighed i regioner og kommuner ensartes.
Side 4
Aalborg Universitet finder det hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget fastlægges, atområdet for sundhedsaftaler evalueres efter tre år.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at det allerede fremgår ekspli-cit af § 205, at det er regionsråd og kommunalbestyrelser, der indgår aftaler omvaretagelse af opgaver på sundhedsområdet, og at det i bemærkningerne til for-slaget endvidere er præciseret, at sundhedsaftalen fortsat er en politisk aftale, derskal godkendes af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.I øvrigt bemærkes, som det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at lovfors-laget netop har til formål at sikre større ensartethed på tværs af kommuner og re-gioner, og at sundhedsaftalerne generelt har til formål at løfte det tværsektoriellesamarbejde. Ministeriet skal i den forbindelse understrege, at det er et politisk an-svar at indgå aftalerne og fastlægge, hvilke sundhedstilbud og samarbejdsrelatio-ner borgerne i den pågældende region har krav på.Hvad angår forslaget om evaluering, bemærker ministeriet, at det fremgår af lov-forslaget, at der vil blive fastsat regler om, at sundhedskoordinationsudvalget engang årligt gennemgår sundhedsaftalen og vurderer behovet for at revidere afta-lens indhold. Sundhedskoordinationsudvalget får således bemyndigelse til løbendeat vurdere udviklingen på sundhedsområdet med henblik på at tage højde for nyebehov og udviklingstendenser i aftalens gyldighedsperiode.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil desuden vurdere behovet for at gørestatus på de nye rammer for sundhedsaftalerne og indsamle relevante erfaringer.4.1. IndsatsområderDanske Regioner og Dansk Socialrådgiverforening støtter, at der fastsættes nyeobligatoriske indsatsområder samt forslagene hertil.Danske Regioner påpeger, at der - for at kunne måle de effekter, som samarbejdethar for patienterne - bør arbejdes videre med at forbedre datagrundlaget og udviklede nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. Endvidere finder Ældresagen, atder bør være national monitorering ift. de fastsatte indikatorer.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at der er udviklet nationaleindikatorer for sundhedsaftalerne, samt at der i regi af Sundhedsstyrelsen og Sta-tens Serum Institut er igangsat et udviklingsarbejde med at udarbejde mere dæk-kende indikatorer til brug for monitoreringen af udviklingen på sundhedsområde, såindikatorerne kan understøtte den årlige gennemgang af sundhedsaftalen, somSundhedskoordinationsudvalgene vil blive pålagt at gennemføre.KL finder, at det i beskrivelsen af baggrund for ændring af reglerne om sundheds-aftaler vigtigt at påpege, jf. evaluering af kommunalreformen, at der er behov for atstyrke psykiatriområdet og systematisere og målrette kommunernes behov forrådgivning.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker hertil, at det fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget, at sundhedsaftalen både skal omfatte borgere medsomatiske lidelser og borgere med psykiske lidelser. Ved bekendtgørelse og vej-ledning vil der desuden blive fastsat nærmere regler om, at indsatsområderne bå-de skal omfatte mennesker med somatiske lidelser og mennesker med psykiske
Side 5
lidelser. Ministeriet bemærker endvidere, at der vil blive fastsat nærmere regler om,at sundhedsaftalen skal fokusere på videndeling og sundhedsfaglig rådgivningmellem sektorer.Apotekerforeningen opfordrer til, at der ved fastlæggelsen af de konkrete indsats-områder, som sundhedsaftalerne skal omfatte, lægges vægt på, at sundhedsafta-lerne understøtter kommunernes og regionernes bredere samarbejde med relevan-te aktører i sundhedssektoren, herunder apotekssektoren. Farmakonomforeningenanfører desuden, at der fastsættes nærmere regler om sikring af lægemiddelsik-kerhed ved sektorovergange, eksempelvis ved at stille krav om medicingennem-gang ved indlæggelse og udskrivning.Apotekerforeningen ser desuden positivt på, at der i lovforslaget lægges op til, atder gennem sundhedsaftalerne sættes fokus på en øget indsats for at udarbejdeforløbsprogrammer for de store patientgrupper med kroniske sygdomme. I forbin-delse med udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen i sundhedsaftalerne,finder Apotekerforeningen det afgørende, at der sættes fokus på, at de nødvendigefaglige kompetencer er til stede i det nære sundhedsvæsen – ikke mindst læge-middelfaglige kompetencer – med henblik på at øge kvaliteten af behandlingen ogforebygge indlæggelser og genindlæggelser.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at det følger af den gældendebekendtgørelse, at Sundhedskoordinationsudvalget kan nedsætte underudvalg ogarbejdsgrupper med henblik på eksempelvis faglig rådgivning eller inddragelse afbrugersynspunkter, hvilket vil blive videreført. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse bemærker ligeledes, at det vil blive adresseret i vejledningen, at sundhedsaf-talen skal medvirke til at sikre kvalitet og sammenhæng i forbindelse med kommu-nale medarbejderes udførelse af lægelige ordination (delegation af forbeholdtsundhedsfaglig virksomhed), fx ved medicingivning.Lægeforeningen foreslår, at et af indsatsområderne målrettes patienter med bådepsykisk sygdom og alkohol-/stofafhængighed.Danske Handicaporganisationer foreslår sammenhængende forløb for særligt sår-bare patienter med behov for tværgående indsatser (herunder personer med enpsykisk, kognitiv eller intellektuel funktionsnedsættelse) tilføjes som et obligatoriskindsatsområde. Danske Handicaporganisationer foreslå desuden, at ulighed ogbrugerinddragelse bliver obligatoriske emner i sundhedsaftalerne – og ikke somforeslået emner, som ”kan” indgå.Kost & Ernæringsforbundet foreslår, at et øget fokus på ernæring i sundhedsafta-lerne medtages som et nyt indsatsområde, eller at der som minimum stilles krav tilat der tages stilling til borgerens ernæringsstatus under de obligatoriske indsats-områder.Kost & Ernæringsforbundet foreslår endvidere, at det er vigtigt at der bliver opstilletkonkrete målsætninger for enkelte indsatsområder for sundhedsaftalerne, herunderernæring som national indikator.Tandlægeforeningen opfordrer til, at der ved indgåelse af sundhedsaftalerne ogsåer opmærksomhed på tandlægeområdet.
Side 6
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at det følger af lovforslaget, atministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere reg-ler om de indsatsområder, som sundhedsaftalen som minimum skal omfatte. Detfølger ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget, at indsatsområderne genereltskal understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer og værerettet mod de overordnede udfordringer og udviklingstendenser for det tværsekto-rielle samarbejde. På den baggrund fremgår det af bemærkningerne, at der vilblive fastsat regler om, at der bl.a. skal indgås sundhedsaftaler, der dækker fore-byggelse, behandling og pleje, rehabilitering og træning samt sundheds-it. Der erher lagt vægt på at fastlægge brede og væsentlige indsatsområder. Endelig be-mærker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at bekendtgørelse og vejledning,som hhv. regulerer og beskriver de nye indsatsområder, vil blive sendt i selvstæn-dig høring efter fremsættelse af lovforslaget.Danske Patienter tilslutter sig, at der ved bekendtgørelse forventes at blive fastsatnærmere regler rehabilitering som et obligatorisk indsatsområde. Danske Patienteranfører samtidig, at dette bør følges op med skærpede nationale krav, så kvalite-ten ikke alene defineres lokalt. Danske Patienter henviser desuden til rammeafta-len om justering af kommunalreformen på sundhedsområdet, hvorefter faglighedeni den kommunale rehabiliteringsindsats skal øges ved at styrke sygehusenes kom-petence ift. genoptræning af mennesker med komplekse rehabiliteringsbehov.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at sociale- og beskæftigelsesmæssige for-hold medtages som et indsatsområde for sundhedsaftalerne, idet disse efter for-eningens opfattelse er afgørende for, at en bredspektret og helhedsorienteret re-habilitering af syge borgere kan sikres.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at der fastsættes nærmereregulering af sygehusenes skærpede kompetencer og fagligheden i den kommuna-le rehabiliteringsindsats i den kommende revision af bekendtgørelsen om genop-træningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning frasygehus samt vejledning om træning i kommuner og regioner. Endvidere bemær-ker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at sikringen af sammenhæng til soci-al- og beskæftigelsesområdet nærmere adresseres i vejledningen om sundheds-koordinationsudvalg og sundhedsaftaler.4.2. SundhedskoordinationsudvalgetDanske Regioner bakker op om den styrkede rolle, som Sundhedskoordinations-udvalget er tiltænkt ift. sundhedsaftalerne. Danske Regioner finder behov for, atdet præciseres nærmere, hvad det indebærer, at Sundhedskoordinationsudvalgetskal understøtte godkendelsen af aftalen.KL finder, at det er vigtigt, at Sundhedskoordinationsudvalget ikke bliver pålagt”evt. at skulle forhandle” sundhedsaftaler, som det er formuleret i lovforslagetsbeskrivelse af gældende ret, men at det ændres til ”koordinere”. KL finder ikke, atdet er en opgave, som Sundhedskoordinationsudvalget har kompetence til at vare-tage, men at opbakning og godkendelse af sundhedsaftalen skal ske i et tæt sam-spil kommunerne imellem omkring samarbejdet i KKR.
Side 7
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder på baggrund af de indkomne hø-ringssvar fra Danske Regioner og KL anledning til at præcisere, at Sundhedskoor-dinationsudvalget ikke har forhandlingskompetence, men at der er tale om, atSundhedskoordinationsudvalget skal udarbejde udkast til sundhedsaftalen og un-derstøtte den proces, som går forud for indgåelsen af sundhedsaftalen, herunderat Sundhedskoordinationsudvalget har ansvar for at sikre, at processen har eninddragende karakter. Dette vil blive fremhævet i lovforslagets bemærkninger.Danske Fysioterapeuter udtrykker forundring over, at praktiserende fysioterapeuterikke er repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalgene. Danske Fysioterapeuterfinder, at fraværet i planlægning og dialog af en hel sektor på trænings-, genop-trænings- og rehabiliteringsområdet er direkte skadelig for det sammenhængendepatientforløb. På den baggrund foreslår Danske Fysioterapeuter, at praktiserendefysioterapeuter inddrages særligt ved udformningen af sundhedsaftalens afsnit omtræning og andre emner, hvor den fysioterapeutiske praksissektor er naturlig sam-arbejdspartner.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at det i den kommende vej-ledning vil blive adresseret, at det øvrige praksisområde, herunder praktiserendefysioterapeuter, kan medvirke til udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen påudvalgte indsatsområder.Danske Handicaporganisationer foreslår, at kravene til brugerinddragelse i bådeudvikling, implementering og opfølgning på sundhedsaftalerne beskrives meredetaljeret. Her kan fx indgå, at de lokale handicapråd og de regionale sundheds-brugerråd/dialogfora samt de kommende Patientinddragelsesudvalg skal inddragespå de relevante tidspunkterMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at det følger af den gældendebekendtgørelse, at Sundhedskoordinationsudvalget kan nedsætte underudvalg ogarbejdsgrupper med henblik på eksempelvis faglig rådgivning eller inddragelse afbrugersynspunkter, hvilket vil blive videreført. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse bemærker ligeledes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at Sund-hedskoordinationsudvalget systematisk og i relevant omfang skal inddrage regio-nens patientinddragelsesudvalg i drøftelserne af emner, der ligger indenfor Sund-hedskoordinationsudvalgets emneområder.4.3. Supplerende og frivillige aftaler til sundhedsaftalenDanske Regioner ønsker en afklaring af, hvad en ”supplerende” aftale og en ”frivil-lig” aftale indebærer. Det er Danske Regioners opfattelse, at alle aftaler, der liggeruden for sundhedsaftalen, bør refereres til som supplerende aftaler, og bemærker,at de supplerende aftaler kan være aftaler i form af lokale udviklingsprojekter.KL foreslår, at det ift. mulighederne for supplerende lokale aftaler kommer til atfremgå mere præcist, hvilke aftaler, der kan aftales som en supplerende del afsundhedsaftalen. KL mener, at det er væsentligt, for at holde sundhedsaftalerne såoverskuelige og stringente som mulige, men naturligvis er der aftaler, som er nød-vendige at supplere med lokale temaer og som det giver mening er en del af sund-hedsaftalen.
Side 8
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker, at grundlaget for samarbejdeter én fælles sundhedsaftale i hver region, som omfatter regionsrådet og alle kom-munalbestyrelser i regionen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil i lovfors-lagets bemærkninger præcisere, at regionsrådet sammen en eller flere kommunal-bestyrelser kan aftale yderligere, bl.a. med henblik på at kunne tage høje for lokaleforhold og/eller udviklingsprojekter. Dette betegnes supplerende aftaler.4.4. Almen praksisDanske Regioner påpeger, at de første praksisplaner for almen praksis skal fore-ligge 1. maj 2014, og Danske Regioner finder, at det indebærer, at målsætningerom almen praksis’ rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen ikke kan nå atblive udmøntet i praksisplanen. Danske Regioner foreslår derfor, at fristen for,hvornår praksisplanen skal foreligge fremrykkes til den 1. september 2014.Det følger af § 4, stk. 6, i lov nr. 904 af 4. juli 2013, at den første praksisplan, jf. §206 a, stk. 1, skal foreligge den 1. maj 2014. Af bemærkningerne hertil fremgår, at”De elementer, som er nødvendige for at forberede, at en ny overenskomst kanvirke inden for de nye reguleringsmæssige rammer, f.eks. etablering af praksis-planudvalgene, jf. § 204, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7, forudsæt-tes sat i kraft forud for ovenstående elementer”. Ovenstående elementer er herbl.a. ny overenskomst, som forventes senest 1. september 2014. Etableringen afpraksisplanudvalgene er således del af den proces, som skal sikre rammerne in-den ikrafttræden af en ny overenskomst – også i tilfælde af, at en ny overenskomstindgås inden den 1. september 2014. For så vidt angår ”udmøntningen af almenpraksis’ rolle i det sammenhængende sundhedsvæsen”, skal dette ses i lyset afden proces, der pågår.Derfor vil tidsfristen for, hvornår den første praksisplan skal foreligge ikke bliveændret.Lægeforeningen finder, at lovforslaget mangler en angivelse af sammenhængen tillov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og er-statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ændring af rammerne for almenmedicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes plan-lægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse,erstatningspligt m.v.).Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal bemærke, at forholdet til lov nr. 904af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsad-gang inden for sundhedsvæsenet er berørt i afsnit 2.1.1. om gældende ret på om-rådet for sundhedsaftaler. Det bemærkes desuden, at det omtalte afsnit er justeretefter høringen.Lægeforeningen og PLO foreslår, at almen praksis bliver direkte aftalepart i sund-hedsaftalerne, idet det vurderes at være en nødvendig forudsætning for, at formå-let med sundhedsaftalerne kan opnås.En sundhedsaftale er en politisk aftale mellem offentlige myndigheder, der har denlovgivningsmæssige forpligtelse til at levere sundhedsydelser efter sundhedsloven.Det fremgår allerede eksplicit af sundhedslovens § 205, at aftaleparter er regions-råd og kommunalbestyrelser, som indgår aftaler om varetagelse af opgaver på
Side 9
sundhedsområdet. Med lovforslaget ændres der ikke herpå. Almen praksis er dogen særdeles vigtig aktør i forhold til sundhedsaftalerne, og som det fremgår af lov-forslagets afsnit om gældende ret, er almen praksis forpligtede til at udøve deresvirksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalerne. Derfor indgår almenpraksis også i sundhedskoordinationsudvalgene.5. Øvrigt5.1. Rådgivning af sundhedsaktørerKL foreslår, at sundhedsloven justeres således, at det etableres en klar ramme for,at sundhedsaktørerne kan søge vederlagsfri rådgivning om de fælles patien-ter/borger. Baggrunden herfor er bl.a., at Udvalget om evaluering af kommunalre-formen i rapporten påpeger, er der brug for at skabe en større fleksibilitet i forholdtil at trække på hinandens kompetencer på tværs af parterne i sundhedsvæsenet.En sådan ramme vil skabe et solidt afsæt for, at sundhedsaktørernes faglighed ogsamarbejde i højere grad kommer i spil til gavn for den fælles patient/borger. Den-ne justering skal også sikre, at den løbende opgaveoverdragelse, som der er mel-lem sundhedsaktørerne bliver fulgt op af aftaler om kompetenceudvikling og der-med sikrer vidensdeling, sammenhæng og kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet.Det anbefales i ”Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommu-nalreformen på sundhedsområdet”, at der sikres større fleksibilitet i forhold til atbenytte hinandens kompetencer på tværs af sundhedsvæsenet, herunder at kom-munerne mere systematisk og efter aftale med regionen får mulighed for at trækkepå de faglige kompetencer i almen praksis og sygehusregi med henblik på at styr-ke fagligheden og skabe en mere fleksibel opgavevaretagelse. Ministeriet bemær-ker endvidere, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at sundhedsaftalen skalfokusere på videndeling og sundhedsfaglig rådgivning mellem sektorer.5.2. Ventetid for genoptræningÆldresagen foreslår, at der nationalt indføres en maksimal ventetid på en uge tilgenoptræning efter udskrivning fra sygehus.Det af Ældresagen foreslåede falder uden for lovforslagets område. Det bemærkessamtidig, at der i regi af opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen erfokus på øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen – herunderfokus på udviklingen i ventetider på genoptræningsområdet.5.3. ErnæringsterapiKost & Ernæringsforbundet mener, at ernæringsterapi bør prioriteres på lige fodmed genoptræning, og at kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri ernæ-ringsterapi til personer med nedsat funktionsevne, eller som er svækket pga. syg-dom eller alderdom, eller som efter lægefaglig vurdering har behov for op-ernæring. Kost & Ernæringsforbundet foreslår, at der udarbejdes en ernærings-journal for ernæringsmæssigt udsatte borgere, som kan sikre, at den rette ernæ-ring følger borgeren i skiftet mellem sygehuse og kommuner. Det er Kost & Ernæ-ringsforbundets vurdering, at en effektiv informationsudveksling vil hjælpe i fore-byggelsesarbejdet, skabe en mere sammenhængende ernæringsindsats og mind-ske tilfældene med fejl – og underernæring. Derudover vil der også kunne sparesressourcer i sundhedsvæsenet, da en ernæringsindsats, eksempelvis med ernæ-ringsscreening, ikke skal foretages på ny, når borgeren bevæger sig rundt mellemforskellige instanser.
Side 10
Det bemærkes, at det foreslåede af Kost & Ernæringsforbundet falder uden forlovforslagets område. I forhold til bemærkningerne kan ministeriet oplyse, at kom-munalbestyrelserne i medfør af sundhedslovens § 119 ved varetagelsen af kom-munens opgaver i forhold til borgerne har ansvaret for at skabe rammer for ensund levevis. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfrem-mende tilbud til borgerne. Ernæringsområdet indgår som en naturlig del af kom-munalbestyrelsernes generelle forpligtelse til at levere sundhedsfremmende tilbud,og der er løbende kommunalt fokus på dette, eksempelvis med udarbejdelse afprojekter om sund kost.Hertil kommer, at der i medfør af bekendtgørelse nr. 1491 af 14. december 2006om tilskud til ernæringspræparater (bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel isundhedslovens § 159) ydes tilskud til sondeernæring og visse andre ernærings-præparater, når præparatet er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom elleralvorlig svækkelse.5.4. TandplejeTandlægeforeningen finder lejlighed til at generelt at bemærke, at der bør værnesom Tandlægeoverenskomstens eksisterende bestemmelser om ejerskab. Det erhelt afgørende for Tandlægeforeningen, at patienternes tryghed og sikkerhed al-drig må blive underlagt fremmede investorers krav om indtjening og overskud.Tandlægeforeningen mener derfor, at tandklinikker fortsat skal være ejet af tand-læger. Afsættet for al diagnostik og behandling skal være den odontologiske fag-lighed — og ikke mål om indtjening og mersalg.Det bemærkes, at det af Tandlægeforeningen anførte ligger uden for lovforslagetsområde. I forhold til Tandlægeforeningens bemærkning om, at Tandlægeforenin-gen mener, at tandlægeklinikker, bl.a. af hensyn til patienternes sikkerhed, fortsatskal være ejet af tandlæger, kan det påpeges, at ejerskabsbestemmelser for tand-lægeklinikker med mulighed for offentlige tilskud til patienter er fastsat i den gæl-dende overenskomst på området, som aftales mellem Regionernes Lønnings- ogTakstnævn og Tandlægeforeningen.Hertil kan det i øvrigt bemærkes, at lov nr. 362 af 9. april 2013 om ændring af lovom virksomhedsansvarlige læger, som bl.a. har til formål at tilgodese patienternessikkerhed, indebærer, at også sygehuse, klinikker m.v., hvor der foretages tandlæ-gebehandling m.v., og som ikke ejes af offentlige myndigheder, bliver forpligtet tilat udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge. Dette sikrer en entydig sundheds-faglig ledelse, således at det overordnede ansvar for patienternes sikkerhed ogkvaliteten af det tandlægefaglige arbejde er fastlagt. Dette overordnede ansvarsupplerer den enkelte sundhedspersons selvstændige ansvar i henhold til autorisa-tionslovgivningen. Loven giver bl.a. Sundhedsstyrelsen hjemmel til at afvise virk-somhedsansvarlige læger og tandlæger og fratage virksomhedsansvarlige lægerog tandlæger deres ret til at virke som virksomhedsansvarlig og styrker Sundheds-styrelsens kontrol og tilsyn med tandlægerne.5.5 TilgængelighedDanske Handicaporganisationer oplyser, at mange af medlemmerne i de 32 orga-nisationer i Danske Handicaporganisationer oplever ulige adgang til sundhedsvæ-senet pga. forskellige tilgængelighedsproblemer. Både Danske Handicaporganisa-
Side 11
tioner og Dansk Handicap Forbund anfører, at der er behov for at fastsætte krav tiltilgængeligheden til sundhedsydelser for mennesker med funktionsnedsættelserhos private udbydere, ligesom der bør være krav til offentlige udbydere. Herundertænkes bl.a. på niveaufri adgang til alle enheder, handicaptoiletter og de nødven-dige hjælpemidler som fx lifte.Det af Danske Handicaporganisationer og Danske Handicap foreslåede falderuden for lovforslagets område. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oply-se, at det er de enkelte overenskomster med de forskellige faggrupper, der regule-rer kravene om tilgængelig til de private sundhedsklinikker, som har indgået over-enskomst med den offentlige sygesikring. I overenskomsten for almen praksis,psykologer, speciallæger, tandlæger, tandplejere, fysioterapeuter (også vederlags-fri), fodterapeuter og kiropraktorer fremgår det, at der skal udarbejdes en praksis-deklaration, som offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal, sund-hed.dk. Af praksisdeklarationen skal der fremgå uddybende information til brug forpatientens lægevalg, som for eksempel oplysning om adgangsforhold for bevægel-seshæmmede patienter.5.6. BefordringDansk Handicap Forbund finder anledning til at påpege, at det efter forbundetsopfattelse er problematisk at centralisere sundhedsydelserne og samtidigt læggeop til besparelser på befordringen af syge og mennesker med handicap. Videreønsker foreningen at udvide befordringsordningerne, således at der også ydesfuldstændig befordring i forbindelse med benyttelse af fritvalgsordningerne.Idet det bemærkes, at befordring ikke vedrører nærværende lovforslag, finder Mini-steriet for Sundhed og Forebyggelse anledning til at bemærke følgende. Efter gæl-dende regler i sundhedsloven ydes befordring eller befordringsgodtgørelse til læge,speciallæge, sygehus og genoptræning. Evt. centraliseringer af sundhedsydelser-ne ændrer ikke på borgernes adgang til at modtage befordring eller befordrings-godtgørelse til og fra behandling.For så vidt angår befordring i forbindelse med forskellige fritvalgsordninger, kan detoplyses, at patienter, der selv har valgt et andet offentligt eller privat sygehus ellergenoptræningssted end det, patienten ville være blevet henvist til efter regionenseller kommunens visitationskriterier, har ret til befordringsgodtgørelse svarende til,hvad patienten ville have modtaget, hvis behandlingen havde fundet sted på detsygehus eller genoptræningssted, som bopælsregionen eller kommunen ville havehenvist patienten til. Ligeledes har patienter, som vælger en anden speciallægeend den inden for vedkommende speciale nærmest beliggende, som ikke er for-hindret, krav på befordringsgodtgørelse svarende til, hvad patienten ville havemodtaget, hvis vedkommende havde valgt den nærmest beliggende, som ikke erforhindret.Der er ikke aktuelle planer om at foretage omlægninger af befordringsordningerne.5.7. IndkøbI forlængelse af lovforslagets ændringer vedrørende regionsråds samarbejde medprivate virksomheder mv. gør Medicoindustrien opmærksom på, at Medicoin-dustrien for så vidt angår indkøbsområdet ser en fare i, at man i Danmark i stigen-de grad koncentrerer den offentlige købermagt i færre og færre enheder. Afhængig
Side 12
af hvordan man konkret konkurrenceudsætter eller udbyder produkter og ydelser,vil man efter Medicoindustriens opfattelse kunne ødelægge særligt små og nystar-tede virksomheders mulighed for at få rodfæste på det danske marked. Da det ofteer fra disse, at nye innovative løsninger udvikles, så indebærer en eventuel kom-mende fælles opgavevaretagelse regioner og kommuner i mellem på indkøbsom-rådet dermed en barriere for, at Danmark på sigt kan blive ved med at levere denødvendig løsninger, som sundhedsvæsenet har brug for.I forhold til Medicoindustriens bemærkninger vedrørende det offentliges indkøbskal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærke, at det af Medicoindustrienanførte falder uden for lovforslagets område. Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse er imidlertid af den opfattelse, at organiseringen af det offentliges indkøb afmedicinsk udstyr kan forbedres, og at indkøb af medicinsk udstyr kan effektivise-res. Vægtningen af pris og kvalitet bør dog ikke ske på bekostning af patientsikker-heden.5.8. ØkonomiKL anfører, at de foreslåede ændringer vedrørende sundhedsaftaler vil medføreøgede administrative ressourcer, idet aktørerne skal øge indsatsen i forhold tilopfølgning på sundhedsaftalerne. KL opfordrer samtidig til, at det i lovbemærknin-gerne i højere grad betones, at der skal udvikles få, men sigende indikatorer ogmålsætninger hvis lovforslaget ikke skal medføre økonomiske og administrativekonsekvenser. Danske Regioner tilkendegiver desuden, at der kan forekommeflere omkostninger end påregnet i lovforslaget ved udarbejdelsen og implemente-ringen af de nye sundhedsaftaler.Lovforslagets økonomiske konsekvenser forventes drøftet med KL og Danske Re-gioner. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærker samtidig, at det vilmedføre en afbureaukratisering at gå fra 98 til 5 sundhedsaftaler, idet der dervedvil skulle anvendes færre administrative ressourcer.
