L 71 - 2013-14 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 11/12-13 om L 71/L 72

Spørgsmål”SamrådsspørgsmålAMinisteren bedes redegøre for, hvilken model for beregning aføkonomiske konsekvenser i oplandet ministeren vil anbefale, nåren ændret grødeskæring medfører højere vandstand ivandløbene?””Samrådsspørgsmål BVil ministeren redegøre for de forskelle, der vil være ved at manfremover skal implementere via bekendtgørelser i forhold til detnuværende regelsæt. Herunder hvordan ministerens ogembedsmændenes indflydelse og beføjelser ændres og uddybes iforhold til det nuværende?”SvarMed forlov vil jeg gerne svare samlet på de tospørgsmål.

Med forslaget til lov om vandplanlægning vil jegsætte rammerne for et tiltrængt nyt koncept forvandplanlægning.Med det set-up vi har i dag er det uklart, hvadder er bindende. Desuden er det ikke nogenhemmelighed, at miljømålslovens har skabtunødig bureaukrati og en slags evighedsmaskinefor vandplanerne. Det skyldesoverimplementerende særbestemmelser, dermed store konsekvenser for vandmiljøetbetyder, at det er svært at udarbejde endeligevandplaner.Det nuværende set-up er simpelthen ikke godtnok, for der er brug for forbedringer afvandmiljøet.Derfor har jeg også foreslået et meredirektivnært, enklere og smidigere koncept,hvor vandplanlægningens bindende elementer –dvs. miljømål og indsatsprogram - skalfastsættes i bekendtgørelser. Dermed bliverselve vandområdeplanerne et2

informationsdokument, der skal oplyse omregeringens ambitioner for vandplanlægningenog give et samlet overblik overvandplanlægningen. Planerne i sig selv vil ikkevære bindende.Til sammenligning medfører det nuværende set-up 23 meget omfattende vandplaner på mereend 300 sider bestående af en plandel medmiljømål, indsatsprogrammer og retningslinjer,en mere teknisk, faglig redegørelsesdel samt endel med forskellige bilag.Grundlæggende så er der i forslag til lov omvandplanlægning de sammemyndighedsbestemmelser som imiljømålsloven. Den helt store forskel er, at detmed det nye koncept bliver tydeligt, hvilke deleaf vandplanlægningen der er bindende. For detstår i bekendtgørelserne. Desuden blivervandplanlægningen meget mere fleksibel, fordibekendtgørelserne kan ændres, hvisvirkeligheden ændrer sig.3

Det kunne jo f.eks. være at man fik nyevirkemidler, eller fandt ud af, at en indsats erhelt umulig at nå. Så er det jo smart at man kantilpasse sin indsats ved at ændrebekendtgørelsen.I miljømålsloven har ministeren bemyndigelsertil at fastsætte miljømål og indsatsprogrammer.Det har ministeren også i det nye koncept.Det er altså helt almindeligt i det danskefolkestyre, at regeringen kan træffe en rækkebeslutninger, uden at Folketinget skal inddragesi detaljen.Derfor så vil jeg holde fast i, at beslutningerneom miljømål og indsatser skal træffes afregeringen. Sådan er det med miljømålsloven,og sådan vil det også være med det nye konceptfor vandplanlægning.I forbindelse med udvalgsbehandlingen, har dervist sig et stort ønske om at kende de konkreteerhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.4

Dette ønske vil jeg gerne imødekomme. Derforvil jeg gerne love, at partierne der stemmer forlovforslaget vil blive inviteret til drøftelser iforbindelse med den politiske proces forvandplanlægningen. I forbindelse med dissedrøftelser vil partierne blive præsenteret forberegninger af de erhvervsøkonomiskekonsekvenser.Forslag til lov om vandplanlægning er altså enrammelov, som skal udmøntes gennembekendtgørelser. Lovforslaget – som gælder foranden planperiode og frem – fastlægger denoverordnede proces for vandplanlægning, mentager ikke stilling til indholdet. Med lovforslagettages der således ikke stilling til hverkenmiljømål, virkemidler, indsatser ellerfinansiering for anden vandplanperiode.Det betyder også, at der ikke i forslaget ligger atskulle foretage økonomiskekonsekvensvurderinger af den konkretevandplanlægning. Disse skal først laves i det nye5

Det betyder dog ikke, at regeringen i blinde vilfastsætte indsatser. Der skal nemlig tages stillingtil økonomiske konsekvenser tre gange førindsatsprogrammerne skal udrulles.

Første gang udarbejdes der økonomiskekonsekvensberegninger forud for udmeldingen aframmerne for kommuner og vandråd. Dernæstudarbejdes vurderinger forud for udsendelse afvandområdeplanerne i høring, og selvfølgelig skalder tages stilling til de økonomiske konsekvenserinden de endelige vandområdeplaneroffentliggøres.Jeg har derfor ikke mulighed for på nuværendetidspunkt at gå ind i konkrete drøftelser ommodeller for beregning af økonomiskekonsekvenser, idet regeringen på nuværendetidspunkt således hverken har truffetbeslutninger om indsatsniveau eller økonomiske6

konsekvenser af for eksempel ændretgrødeskæring.Det er beslutninger, der for vandløbsområdetskal træffes i begyndelsen af 2014, og forkystvande, søer og grundvand senere på året.Jeg vil også nævne, som det fremgår aflovforslaget, at miljøministeren – helt ioverensstemmelse med vandrammedirektivet –senest to år før hver planperiode skal udarbejdeen basisanalyse, som indeholder en økonomiskanalyse af vandanvendelsen.I overensstemmelse med direktivet fremgår detogså af lovforslaget, at når der skal fastlæggesindsatser med udgangspunkt i den økonomiskeanalyse af vandanvendelsen om blandt andetdrikkevands- og spildevandsforsyning, foretagerman et skøn over, hvilken kombination af7

foranstaltninger der vil være den mestomkostningseffektive.Konkret forestiller jeg mig, at der i forbindelsemed fastlæggelsen af indsatser vil blive udregnetomkostningseffektivitet af virkemidler,herunder de statsfinansielle ogerhvervsøkonomiske konsekvenser.Desuden kan økonomiskekonsekvensvurderinger indgå i grundlaget forbeslutninger om at gennemføre konkreteprojekter, der skal udmønteindsatsprogrammerne. Det kan f.eks. væreberegninger af konkrete konsekvenser afvandløbsvirkemidler som led i konkreteforundersøgelser.Jeg har i øvrigt store forventninger til den nyeordning med kommuner og vandråd. Formåleter bl.a. at inddrage viden om lokale forholdtidligt i processen. Kommuner og interessenterskal bidrage med viden, som skal bruges til atfastlægge miljømål og indsatser på8

vandløbsområdet, herunder viden netop til brugfor konsekvensvurderinger.Vandrådene skal bestå af relevantelandsdækkende erhvervsorganisationer,landsdækkende grønne organisationer samtlokale foreninger og organisationer, derbeskæftiger sig med beskyttelse og benyttelse afvand.Der kan deltage én repræsentant i vandrådet pr.organisation, så rådene får en størrelse, der gør,at der kan afvikles egentlige møder.Det er min hensigt at fastsætte nærmere reglerom sammensætning og etablering af vandråd,herunder at der skal være en ligeligrepræsentation af organisationer og foreninger,der varetager forskellige interesser i forhold tilvandplanlægning.Med henblik på at sikre at vandrådene får enpassende størrelse, kan kredsen afrepræsenterede organisationer begrænses.9

Der kan i den forbindelse også fastsættes reglerom, at nærmere bestemte organisationer ellerforeninger har fortrinsret til at deltage ivandrådene.Jeg håber, at udvalget på baggrund afbesvarelsen af samrådsspørgsmålene har fåetden klare forståelse, atbemyndigelsesbestemmelserne i forslag til lovom vandplanlægning grundlæggende er desamme som i dag i miljømålsloven, men at dermed det nye koncept lægges op til en enklere,smidigere, mere direktivnær og styrketvandplanlægning, og hvoraf det vil være heltklart, hvilke dele der er bindende.Afslutningsvist vil jeg gerne sige tak til Venstre,Konservative, Dansk Folkeparti og LiberalAlliance for det møde vi havde i går omlovforslaget om vandplanlægning. Det varganske konstruktivt og fornuftigt.