Retsudvalget 2013-14, Retsudvalget 2013-14, Retsudvalget 2013-14
L 74 , L 74 A , L 74 B
Offentligt
1322535_0001.png
1322535_0002.png
1322535_0003.png
1322535_0004.png
1322535_0005.png
1322535_0006.png
1322535_0007.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
15. januar 2014FærdselskontoretSidsel Kathrine Møller2013-0037-00611006076
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov omændring af færdselsloven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædel-ser ved vejarbejde m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer(bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) (L 74), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. december2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup/Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde

m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et

motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) (L 74) fra Folketin-

gets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for objektivt ansvar i danske straffe-ret?”

Svar:

1.

Straffelovrådet har i sin betænkning nr. 1289/1995 om juridiske perso-ners bødeansvar behandlet spørgsmålet om strafansvar på objektivt grund-lag. På side 145 anføres det helt overordnet om objektivt individualansvar:”Straffelovrådet finder, at der er alvorlige betænkeligheder vedet strafansvar for enkeltpersoner, hvem det hverken tilregnessom forsætligt eller som uagtsomt, at der er realiseret lovover-trædelser.”Straffelovrådet anfører i den forbindelse endvidere følgende:”Når det objektive ansvar alligevel forekommer, må det forkla-res med, at det i sig selv enkle princip om skyld eller bebrej-delse som grundlag for straf enten glemmes eller viger for an-dre hensyn, f.eks. en formodet større effektivitet i retshåndhæ-velsen, en praktisk forenkling af sagsbehandlingen eller en fo-restilling om nødvendigheden af, at et ansvar for lovovertræ-delsen placeres et eller andet sted og helst hos »den egentligansvarlige«, i praksis typisk lederen/ejeren af en virksomhed,navnlig når overtrædelsen har indebåret en økonomisk fordelfor denne.”Straffelovrådet behandler i betænkningens afsnit 10.4 spørgsmålet om,hvorvidt indførelse af regler med omvendt bevisbyrde som en mellemvejmellem uagtsom medvirken og rent objektivt ansvar kan være et godt al-ternativ til regler om objektivt ansvar. Rådet konkluderer på side 150, atdenne løsning ikke kan anbefales, da det bl.a. strider mod det grundlæg-gende princip om, at anklagemyndigheden bærer bevisbyrden.Endelig beskriver Straffelovrådet i afsnit 10.5 en mulig bødehæftelsesre-gel, hvorefter en fysisk eller juridisk person civilretligt hæfter for betalin-gen af den bøde, som er pålagt det umiddelbare strafsubjekt. Rådet beskri-
2
ver dette som et muligt alternativ til et objektivt ansvar i erhvervsmæssigeforhold. I tilknytning hertil anføres imidlertid følgende:”Med en bødehæftelsesregel – uden eller kombineret med enregresordning – vil man således ikke [...] kunne opnåbådeatbevare straffesystemets præventive værdi over for den person-ligt ansvarligeogat placere den økonomiske byrde på indeha-veren af enkeltmandsvirksomheden.”

2.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt et bødeansvar på objektivtgrundlag er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, kan Justitsministeriet oplyse, at enhver, der anklages for en lovover-trædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overens-stemmelse med loven, jf. konventionens artikel 6, stk. 2. Der kan i denforbindelse henvises til ovennævnte betænkning, side 144, hvor følgendeer anført:”På den anførte baggrund finder Straffelovrådet ikke grundlagfor generelt at fastslå, at bestemmelser om objektivt individua-lansvar er i strid med menneskererettighedskonventionen.Dette må i hvert fald gælde, så længe der alene er tale om bø-deansvar af forholdsvis begrænset størrelse.”

3.

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fast-sat regler om strafansvar for juridiske personer. Loven bygger på den un-der pkt. 1 nævnte betænkning fra Straffelovrådet. I forbindelse med lovensvedtagelse udsendte Justitsministeriet til samtlige ministerier cirkulære-skrivelse nr. 11272 af 28. juni 1996 om strafansvar for juridiske personer. Icirkulæreskrivelsen er anført følgende:”Det er ved lovens vedtagelse forudsat, at nye bestemmelserom hjemmel til strafansvar for juridiske personer affattes påfølgende måde, medmindre der tilsigtes afvigelser fra den al-mindelige ordning:"Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel."Allerede gældende bestemmelser om hjemmel til selskabsan-svar forudsættes ændret i overensstemmelse hermed ved først-kommende lejlighed. Der henvises herved til pkt. 3.1. i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget og til bemærkninger-ne til straffelovens § 25 i lovforslagets § 1, nr. 1.Herudover skal der foretages en kritisk vurdering af, om gæl-dende bestemmelser om strafansvar for enkeltpersoner for lov-3
overtrædelser, som ikke kan bebrejdes de pågældende (objek-tivt individualansvar), kan ophæves, eller om der på det på-gældende lovområde foreligger afgørende grunde til at opret-holde en hjemmel til denne skærpede ansvarsform. Det forud-sættes, at der af de berørte ministerier ved førstkommende lej-lighed tages initiativ til en sådan vurdering.Endvidere forudsættes de bestemmelser, der er nævnt i be-mærkningerne til lovforslaget, og som de pågældende ministe-rier allerede nu anser for unødvendige, ophævet. Endelig frem-går det, at der kun under ganske særlige omstændigheder børindføres regler om objektivt individualansvar på nye lovområ-der. […]Justitsministeriet vil i forbindelse med den lovtekniske gen-nemgang af andre ministeriers lovforslag påse, at nye bestem-melser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer affat-tes som nævnt ovenfor, medmindre der tilsigtes afvigelser fraden almindelige ordning.Justitsministeriet vil endvidere søge at sikre, at lovforslagfremover udformes i overensstemmelse med de forudsætningervedrørende objektivt individualansvar, der er knyttet til de nyebestemmelser om strafansvar for juridiske personer.”

4.

I Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, 2005, er der om objek-tivt individualansvar anført følgende på side 47:”Det tilføjes, at der gælder særlige regler og principper omstrafansvar for juridiske personer (selskaber mv.) og om objek-tivt strafansvar for enkeltpersoner. Der henvises herom til Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996.”

5.

Spørgsmålet om indførelse af bestemmelser om objektivt individual-ansvar er endvidere behandlet af Anne Louise Bormann m.fl. i ”Loven”, 1.udgave (2002), side 55, hvor følgende er anført:”[…] I enkelte love findes der bestemmelser om objektivt in-dividualansvar dvs. bestemmelser om, at en person kan straf-fes, uanset at lovovertrædelsen ikke kan tilregnes vedkommen-de som hverken forsætlig eller uagtsom. […] Objektivt indivi-dualansvar bør imidlertid kun indføres under ganske særligeomstændigheder. Hvis en sådan bestemmelse indføres, bør lo-ven samtidig indeholde en bestemmelse om, at der ikke fordette bødeansvar kan fastsættes en forvandlingsstraf. […]I betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvarkap. 9 og 10, der indeholdt forslag til regler om strafansvar forjuridiske personer, konkluderede Straffelovrådet, at samtlige4
bestemmelser om objektivt individualansvar bortset fra be-stemmelserne i medieansvarsloven burde ophæves. Se heromnærmere betænkningens kapitel 9 og 10. Af Retsudvalgets be-tænkning over det lovforslag, der gennemførte Straffelovrådetsforslag, fremgår imidlertid, at et flertal af Retsudvalgets med-lemmer ikke delte Straffelovrådets opfattelse på dette punkt.Se FT 1995-96 B, spalte 784. Flertallet var af den opfattelse, atder på nogle områder bl.a. Trafik-, Arbejds-, Landbrugs-, Fi-skeri- og Miljø- og Energiministeriets områder burde oprethol-des regler om objektivt individualansvar. Flertallet kunne iste-det tilslutte sig Justitsministeriets forslag om, at de gældendebestemmelser herom blev underkastet en kritisk vurdering medhenblik på at tage stilling til, om bestemmelserne kunne ophæ-ves, eller om der på det pågældende område foreligger afgø-rende grunde til at opretholde en hjemmel til objektivt indivi-dualansvar.”I overensstemmelse med det anførte har lovgiver været yderst tilbagehol-dende med at indføre regler om rent objektivt strafansvar på nye områder,og Justitsministeriet anser det fortsat for at være et grundlæggende retssik-kerhedsmæssigt princip, at der kun under ganske særlige omstændighederbør indføres regler om objektivt individualansvar på nye lovområder, jf.herved også pkt. 4.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

6.

Der findes imidlertid i lovgivningen visse bestemmelser om objektivtstrafansvar.Et eksempel på et objektivt ansvar, der ikke forudsætter forsæt eller uagt-somhed, findes i færdselslovens § 118, stk. 8, som er strafhjemmel i for-hold til overtrædelse af bestemmelserne om største tilladte akseltryk og to-talvægt (§ 85, stk. 1) og regler om køre- og hviletid (§ 86 a, stk. 1). Detfremgår af § 118, stk. 8, at der kan pålægges ejeren eller brugeren af køre-tøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som for-sætlig eller uagtsom. Efter bestemmelsen kan en vognmand således straf-fes for visse overtrædelser af færdselsloven, som er begået af chaufføren.Det følger af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000, at ejeren/brugeren ty-pisk skal straffes med en bøde, der er det dobbelte af bødetaksten for føre-ren.Efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, kan der for overtrædelse af en rækkeaf arbejdsmiljølovens bestemmelser pålægges en arbejdsgiver bødeansvar,selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig el-ler uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kantilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksom-5
heden som sådan. Ved lov nr. 300 af 19. april 2006 blev der dog i ar-bejdsmiljølovens § 83, stk. 3, indsat en undtagelse til hovedreglen i § 83,stk. 1, om arbejdsgiverens objektive individualansvar. Formålet med be-stemmelsen var ifølge dens forarbejder at sikre, at arbejdsgiveren ikke på-lægges objektivt strafansvar, hvis arbejdsgiver har gjort alt, hvad det varmuligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke bliver straffet, nårmedarbejderne overtræder reglerne. Bestemmelsen i § 83, stk. 3, indebærersåledes, at arbejdsgiverens strafansvar efter § 83, stk. 1, ikke pålægges vednærmere opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen begået afvirksomhedens ansatte. Det er dog i den forbindelse et krav, at arbejdsgi-veren har opfyldt kravene i arbejdsmiljølovens kapitel 4, hvorefter ar-bejdsgiveren skal sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarlige, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdeti strid med arbejdsmiljølovgivningen.Efter restaurationslovens § 37, stk. 7, kan restauratører, kantineindehavereog disses bestyrere pålægges et objektivt bødeansvar for så vidt angår an-sattes overtrædelser af bl.a. bestemmelsen om forbud mod servering afstærke drikke til personer under 18 år og stærkt berusede personer. Detfremgår af bestemmelsen, at strafansvar kan pålægges, uanset at overtræ-delsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Det antagesdog, at der som forudsætning for strafansvar efter denne strafhjemmel skaltages rimeligt hensyn til, i hvilket omfang den pågældende vært eller be-styrer må antages at have opfyldt sin tilsynspligt.Medieansvarsloven indeholder visse bestemmelser om objektivt indivi-dualansvar, herunder er en redaktør ansvarlig for indholdet af en unavngi-ven artikel i et skrift, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktø-ren som forsætlig eller uagtsom, jf. lovens § 11, stk. 1. Efter § 11, stk. 2, erredaktøren endvidere objektivt ansvarlig for indholdet af en navngiven ar-tikel, hvis det ikke er muligt at drage den navngivne forfatter til ansvar,f.eks. på grund af manglende tilregnelighed. Der gælder også et objektivtansvar for udgiveren under nærmere angivne betingelser, jf. medieansvars-lovens § 15. De nævnte bestemmelser om objektivt ansvar for redaktøreneller udgiveren indebærer, at de pågældende kan straffes, hvis indholdet ien artikel er strafbart f.eks. efter bestemmelser i straffeloven, eller hvisf.eks. et navne- eller referatforbud efter retsplejeloven ikke respekteres.Det ganske særlige ved det objektive ansvar efter medieansvarsloven er, atbestemmelserne i princippet giver mulighed for idømmelse af frihedsstrafpå objektivt grundlag for f.eks. overtrædelse af straffeloven. Mediean-svarsloven bygger på betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar afgivet6
af Medieansvarsudvalget. Udvalget henviser til det særlige presseretligeansvarssystem og anfører således på betænkningens side 142:”Det særlige strafferetlige ansvarssystem for den trykte perio-diske presse er […] navnlig karakteristisk ved, at der altid vilvære en ansvarlig person - også for unavngivne artikler -, ogsamtidig er ansvarskredsen begrænset på en sådan måde, at derer mindre grundlag for indblanding i det redaktionelle indholdfra personer uden for ansvarskredsen. Ansvarsreglerne ersammen med retsplejelovens regler om kildebeskyttelse […]det vigtigste grundlag for sikring af den størst mulige ytrings-og informationsfrihed for den trykte presse.”I forbindelse med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnslo-ven (Klippekortordning for dyretransporter, strafskærpelse og egenkontroli besætninger) blev spørgsmålet om indførelse af objektivt ansvar i forbin-delse med dyretransporter overvejet og afvist. Det fremgår herom i de al-mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 215 fremsat den 25. april2007, afsnit 5.5.1.1, at”[et] generelt objektivt strafansvar på dyretransportområdetkombineret med en klippekortordning vil medføre, at en trans-portør kan meddeles klip også i tilfælde, hvor der intet er atbebrejde transportøren, og at transportøren således i sidste en-de kan miste retten til at drive virksomhed, uden at der forelig-ger et sædvanligt strafferetligt ansvar for denne. Dette ville imange tilfælde kunne forekomme urimeligt.”De nævnte gældende regler om objektivt strafansvar er i øvrigt omtalt un-der pkt. 4.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er – somogså nævnt under pkt. 4.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger –kendetegnende for de omtalte ordninger, at den, der pålægges det objektiveansvar, har en direkte økonomisk interesse i den lovovertrædelse, som enanden person begår, og normalt også har en ansættelsesmæssig instrukti-onsbeføjelse i forhold til den pågældende. Det gælder dog ikke efter me-dieansvarsloven, hvor særlige forhold imidlertid gør sig gældende.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 16 ved-rørende lovforslaget.
7