Retsudvalget 2013-14
L 85 Bilag 4
Offentligt
1321550_0001.png
1321550_0002.png
1321550_0003.png
1321550_0004.png
Dansk KørelærerskoleMarbæk Park 272750 BallerupTlf.: 43 291 291
Til Retsudvalget v/ Karina Lorentsen DehnhartSE nr. 20 46 19 93
.........

Vedr. Lovforslag L 85, Færdselslovens § 66

Ad. lovforslagets § 2 stk. 1: lovens ikrafttræden.

Uddannelseshold til kørelæreruddannelsen starter i marts/april henholdsvis septem-ber/oktober, hvilket er bestemt af, at Rigspolitiet afholder forprøve ultimo august ogultimo februar. Hvis lovens ikrafttræden fastholdes til 1. april 2014, vil de nye be-stemmelser være gældende for de personer, der påbegynder deres uddannelse på fxDansk Kørelærerskole 22. marts (14 måneders deltidsstudie for personer, der ogsåskal passe erhvervsarbejde) eller 22. april (7 måneders fuldtidsstudie, hvor det ikkeer muligt sideløbende at passe erhvervsarbejde), uden at uddannelsernes indhold ogforudsætninger er fastlagt. På nuværende tidspunkt mangler der således bekendtgø-relser både om bestemmelser for det pædagogiske uddannelsesforløb (forslagets §66 stk. 1 nr. 3)) og bestemmelser om, hvilke kørekortkategorier aspiranterne skalhave erhvervet for at kunne opnå godkendelse (forslagets § 66 stk. 2). Kørelærer-skolerne skal endvidere have tid til at indarbejde de ændrede elevforudsætninger mv.i deres uddannelsesprogram.På Dansk Kørelærerskole er der allerede nu mange tilmeldinger til de uddannelses-hold, der er planlagt at skulle starte i foråret. En del af disse kommende studerendehar eller vil snart tage konsekvenser af deres beslutning om kørelæreruddannelse iform af opsigelse af arbejde og/eller flytning til københavnsområdet. Disse planlagteuddannelseshold forudsætter i både uddannelsesforløb, uddannelsesindhold og ud-dannelsespris de nugældende bestemmelser i Færdselslovens § 66.For de, der har planlagt at deltage i vores fuldtidsstudie med en ugentlig belastningpå ca. 40 timer, vil det ikke være muligt sideløbende at deltage i andre uddannelsersom fx det i lovforslaget nævnte pædagogiske kursus på 120 timer eller erhvervelseaf flere andre kørekortkategorier (evt. både til stor motorcykel (kategori A), lastbil(kategori C) og lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E).På den ene side vil det for os som uddannelsessted være svært at anbefale kom-mende kørelæreraspiranter andet end at vente med at påbegynde deres uddannelse,indtil betingelserne og forudsætningerne for deres uddannelse ligger helt fast, og atde forinden erhverver sig de forventede nødvendige uddannelsesbetingelser (køre-kortkategorier, erhvervskørekort og 120 timers pædagogisk kursus). På den andenside vil skolens økonomi ikke hænge sammen, hvis vi det næste halve år misterindtægt fra nye uddannelseshold).Af ovennævnte grunde bør lovens ikrafttræden udsættes til efter kørelærerprøvensforprøve i august, hvilket vi sige 1. september 2014 eller derefter.

Ad. lovforslagets § 66 stk. 2: bestemmelser om erhvervede kørekortkategorier

som forudsætning for at kunne opnå godkendelse.

Det er i bemærkningerne til lovforslaget anført, at Justitsministeriet vil udarbejde enbekendtgørelse, der vil kræve, at aspiranterne skal have erhvervet kørekort til stormotorcykel (kategori A), almindelig bil (kategori B), lastbil (kategori C), lastbil medstor påhængsvogn (kategori C/E) samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring
januar , 2014Side 2
inden de kan erhverve godkendelse som kørelærer til almindelig bil (kat. B). Uansetuklarhed i bemærkningerne vil disse uddannelser reelt skulle gennemføres indenselve kørelæreruddannelsen påbegyndes.Vi er enige i målet med denne bestemmelse - at en praktisk erfaring med at føre deforskellige køretøjstyper vil give kørelæreren en bedre forståelse og faglig ballast endden nuværende rent teoretiske viden. Men vi vil fraråde det foreslåede middel – atkørelæreraspiranterne skal have kørekort til alle kategorierne som forudsætning forat kunne opnå godkendelse som kørelærer til almindelig bil. Forslaget vil i sin nuvæ-rende form utvivlsomt medføre, at kørelæreruddannelsen på forhånd vil blive fravalgtaf mange kvinder, der ikke inden en kørelæreruddannelse påbegyndes kan identifi-cere sig med det at køre motorcykel og/eller være fører af en stor lastbil med tilkobletstor påhængsvogn. Potentielle gode kørelærere med egenskaber, vi som samfundønsker os dem, vil falde fra allerede inden uddannelsesstart. Det er desuden hellerikke normalt i det danske uddannelsessystem, at en fagligt snæver uddannelse er enforudsætning for at få en fagligt bredere uddannelse. Forholdet er normalt omvendt:bredere uddannelser kan være forudsætning for en mere snæver uddannelse. Fx vilden brede studentereksamen være en forudsætning for at kunne læse jura og få enjuridisk embedseksamen, som så kan være en forudsætning for at få en mere snæ-ver uddannelse som advokat osv.Når man først er blevet uddannet kørelærer, vil forståelsen for et krav om praktisk er-faring med andre køretøjstyper (motorcykel og store vogntog) være meget dybere, ogmotivationen for at tilegne sig denne kunnen vil også være til stede hos begge køn.Det er i øvrigt ikke utænkeligt, at de ønskede kvalifikationer vil kunne erhverves udenegentlig at erhverve kørekortene fx ved bane- og skolekørsel.Kravet om kørekort til erhvervsmæssig persontransport (kategori B), bør dog opret-holdes som forudsætning for at starte på kørelæreruddannelsen. Det vil sikre, at kø-relæreraspiranten selv har den fornødne kørefærdighed i den køretøjskategori, hvoriman ønsker at uddanne sig.Vi vil derfor foreslå, at kravet om andre kørekortkategorier (til fx motorcykel (kategoriA), lastbil (kategori C) og store vogntog (kategori C/E) end den, man ønsker at ud-danne sig til (fx almindelig bil (kategori B)), kommer ind som et efteruddannelseskrav,der skal være opfyldt inden 2 år efter opnåelse af godkendelse som kørelærer, eller(for at mindske den administrative byrde) inden første fornyelse af kørelærergodken-delsen efter 5 år. Endnu bedre ville der være, hvis kørelærerudvalget genovervejede,om ikke en målrettet uddannelse på bane og et nærmere fastlagt antal lektioner i al-mindelig færdsel vil være tilstrækkeligt til, at den nyuddannede kørelærer opnår til-strækkelig praktisk erfaring med de forskellige køretøjstyper.

Ad. lovforslagets § 66 stk. 1 nr. 4): pædagogisk undervisningsforløb som for-

udsætning for at kunne opnå godkendelse.

Udvalget har foreslået en uddannelse på mindst 120 timer som forudsætning for atkunne opnå godkendelse som kørelærer, og at denne uddannelse skal gennemføresinden selve kørelæreruddannelsen påbegyndes. I kørelærerudvalgets rapport pkt.6.1.4 fremhæves det, at Danske Professionshøjskoler anbefaler ”Akademiuddannel-sen i ungdoms- og voksenundervisning”, idet denne uddannelse ”tager udgangs-punkt i praktiske erhvervsrettede problemstillinger i tilgangen til undervisningstilret-telæggelsen”. Men optagelse på Akademiuddannelsen forudsætter bl.a. ”en relevanterhvervsuddannelse” [fx kørelæreruddannelse, vores anm.] samt ”mindst 2 års rele-vant erhvervserfaring”. Denne anbefaling ligger i klar forlængelse med vores erfarin-ger med den pædagogiske del af kørelæreruddannelse på Dansk Kørelærerskole.
januar , 2014Side 3
Aspiranterne får entydigt mere ud af den teoretiske pædagogik, når de har opnåetnogen erfaring med den mere håndværksmæssige side af det at undervise. Vi harderfor for mange år siden beskåret den teoretiske pædagogik i starten af uddannel-sen, så undervisningen indledningsvist kun omfatter det, der er nødvendigt for atkunne planlægge og gennemføre en undervisningslektion. Derefter kommer vi medmere teoretisk pædagogik og psykologi, når aspiranterne har lært det grundlæg-gende håndværk og trænet i at undervise et antal undervisningslektioner. Den teore-tiske pædagogik kan på denne måde hæftes på aspiranternes erfaring med denpraktiske pædagogik.Hvis kørelæreraspiranterne i dag lærer det, de skal efter ”Undervisningsplan for kø-relæreruddannelsen”, er de faktisk godt rustet til at gennemføre den ønskede motive-rende og engagerende undervisning af køreelever og være gode rollemodeller. Vihar af samme grund en del tilrejsende norske studerende på vore uddannelser, hvisophold og uddannelse bliver betalt af norske trafikskoler, der foretrækker dansk ud-dannede kørelærere, fordi vores uddannelse er målrettet og praksisorienteret i mod-sætning til den mere akademiske norske uddannelse til trafikklærer.Problemet i Danmark er mere, hvad der sker, når de nyuddannede kørelærere inogle år har arbejdet i kørelærerbranchen, hvor den enkelte kørelærer kun i megetbegrænset omfang indgår i et fagligt og pædagogisk kollegialt miljø.Vi vil derfor foreslå, at kravet om øget pædagogisk uddannelse indgår som et efter-uddannelseskrav, der skal være gennemført inden første fornyelse af kørelærergod-kendelsen efter 5 år. Vi vil ligeledes foreslå, at uddannelsen indgår som en del af deti forvejen etablerede voksenpædagogiske uddannelsessystem som anbefalet afDanske Professionshøjskoler – altså første modul af ”Akademiuddannelsen i ung-doms og voksenundervisning”, så frivillig eller obligatorisk efteruddannelse kan fo-regå inden for det etablerede system.

Fælles for lovforslagets § 66 stk. 1 nr. 4) (pædagogisk kursus) stk. 2 (kørekort-

kategorier).

Som konsekvens af lovforslaget skal man have et særdeles målrettet ønske om atblive kørelærer, idet man, inden man går i gang med selve kørelæreruddannelsen tilalmindelig bil (kategori B), skal tager en pædagogisk uddannelse på mindst 120 timertil en pris af kr. 19.800,00 (Alment Voksenpædagogisk Grundkursus (AVG) hos VPC iKøbenhavn) med en varighed af 3½ måned med uddannelse en undervisningsdagugentlig, samt kørekort til stor motorcykel, lastbil og lastbil med stort påhængskøretøjsamt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til - for den meget lærenemme -ca. kr. 12.000, 18.000 og 18.000 samt 6.000 (uden eventuelle AMU-tilskud). Køre-kortene kan, hvis det er godt planlagt, kunne gennemføres på de samme 3½ måned.Først når man således har brugt mindst 3½ måned til præ-uddannelse uden løn ellerunderstøttelse og mindst 74.000 kr. i uddannelsesomkostninger, kan man gå i gangmed den uddannelse, man har ønsket.Det er ikke nogen heldig situation – og slet ikke, hvis det så viser sig, at man ikke be-står kørelæreruddannelsen eller, det på anden måde viser sig, at kørelæreruddannel-sen alligevel ikke er noget for en. Også af denne grund er der mere rimelighed i, atman først gennemfører den uddannelse, man er interesseret i, og derefter gennem-fører nogle nærmere fastlagte efteruddannelser.

Ad lovforslagets § 66 stk. 1 nr. 1): alderskrav.

Forslaget om en aldersgrænse på 24 år er primært begrundet i, at man ikke kanopnå førerret til stor motorcykel før det 24. år. Hertil kommer nogle bemærkninger omstørre modenhed.Hovedparten af de, der opnår godkendelse som kørelærer er ældre end både 21 og24 år, men der er intet, der tyder på, at unge kørelærere på mellem 21 og 24 år er
januar , 2014Side 4
ringere en ældre kørelærere, eller at de unge kørelærere har problemer med atfungere som rollemodeller med et samfundsmæssigt ønsket indhold.

Ad lovforslagets § 66 stk. 5: obligatorisk efteruddannelse.

Lovforslagets bestemmelser om obligatorisk efteruddannelse er det mest perspektiv-rige i lovforslaget. Som nævnt ovenfor er de nyuddannede kørelærere ganske gode,hvis de kan det, der er anført i ”Undervisningsplan for kørelæreruddannelsen”. Også ikørelærerudvalgets rapport undgår man med omhu at kritisere de nyuddannedekørelæreres niveau.For os at se findes de store problemer i den branche, de nyuddannede kørelærerekommer ud i - en branche med et relativt ringe fagligt og pædagogisk kollegialt miljøog med meget stor priskonkurrence, hvor mange køreskoler (i hvert fald i Storkøben-havn) laver uigennemskuelige tilbud til kunderne, og hvor køreskolerne konstant un-derbyder hinanden, så det må formodes, at en sort økonomi må være nødvendig for,at mangen en kørelærere overhovedet kan eksistere. Dette har nødvendigvis konse-kvenser for kvaliteten af undervisningen, og er ikke uden betydning for visse kørelæ-reres (køreskolers) høje dumpeprocent ved køreprøven.Den obligatoriske efteruddannelse bør være så ambitiøs at målet er at forandrebranchen, så den fungerer positivt ud fra samfundsmæssige krav. Vi stiller gerne for-slag hertil. Men 5 dages efteruddannelse hvert 5 år er ikke tilstrækkeligt.

Sammenfatning

Vi har i det ovenstående anbefalet:- at lovens ikrafttræden udsættes til efter forprøven ultimo august, hvilket vil sige 1.september 2014 eller derefter,- at kravet om andre kørekortkategorier eller en målrettet uddannelse på bane og etnærmere fastlagt antal lektioner i almindelig færdsel med de forskellige køretøjstyperanføres som et efteruddannelseskrav. Kravet om praktisk køreerfaring med de for-skellige køretøjstyper skal være opfyldt inden første fornyelse af kørelærergodken-delsen efter 5 år,- at kravet om øget pædagogisk uddannelse præciseres som første modul af ”Aka-demiuddannelsen i ungdoms og voksenundervisning”, og at dette krav indgår som etefteruddannelseskrav, der skal være gennemført inden første fornyelse af kørelærer-godkendelsen efter 5 år,- at aldersgrænsen forbliver 21 år, og- at den obligatoriske efteruddannelse bør være så ambitiøs, at målet er at forandrekørelærerbranchen, så den fungerer positivt ud fra samfundsmæssige krav.
Med venlig hilsen
Poul Vitus & Ole Djurisic