Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 Bilag 11
Offentligt
1325532_0001.png
1325532_0002.png
1325532_0003.png
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeriSlotsholmsgade 12DK-1216 København KAtt.: Fødevareminister Dan Jørgensen,samt medlemmerne af fødevareudvalget
Sorø 20 Januar 2014

Vedr: Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 92 stillet den 12. december

2013 - Sagsnr.: 23643, Dok.nr.: 616049

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/12-13 fra Foreningen Fair Dog omJustitsministeriet, rigsadvokaten og rigspolitiets bidrag til hundeloven, jf. L 92 - bilag 5.”Tak for svar afgivet 9 Januar 2014, vedrørende ovenstående. (vedhæftet som Bilag)Indledningsvist må det erindres, at hundeloven i 2010 blev vedtaget med den udtrykkeligeforudsætning fra Folketingets side, at der skulle ske en evaluering i 2013 på baggrund af depraktiske erfaringer, der ville blive indhøstet.Denne forudsætning om en evalueringsperiode for hundeloven blev opstillet på baggrundaf den tvivl, der knyttede sig til indførelse af en forbudsliste, der skulle håndhæves pågrundlag af et meget sjældent anvendt princip om "omvendt bevisbyrde".Foreningen Fair Dog har i perioden 2010 til nu været involveret i et overordentligt stortantal sager, der har vedrørt hundelovens forbudsliste og administrationen af denhåndhævelse, der finder sted i medfør af hundeloven. Samt utallige andre hundelovssager.Rigspolitiets og politikredsenes håndhævelse baserer sig på en fremgangsmåde, hvorpolitikredsen kan træffe en beslutning om en formodning om ulovlig race for et bestemtindivid, der herefter aflives, medmindre hundens ejer beviser, at formodningen er forkert.Grundlaget for foreningens anmodning om aktindsigt i Rigspolitiet, Rigsadvokaten ogJustitsministeriets bidrag var, at det var generelt overraskende, at der ikke ibemærkningerne til det lovforslag, der blev udsendt i høring med frist den 18. oktober2013, var indeholdt en redegørelse for og en evaluering af de praktiske erfaringer, der siden2010 var indhøstet i relation til lovens forbudsbestemmelse og den omvendte bevisbyrde.
1.
En sådan redegørelse for politimyndighedernes erfaringer ville jo delvist være etspejlbillede af de mange sager, som foreningen Fair Dog har været inddraget i. Det varsåledes påfaldende, at bemærkningerne ikke på noget sted omtaler problemstillinger medordningen med omvendt bevisbyrde (udover i redegørelsen for gældende ret), der bl.a. istarten af 2013 havde givet anledning til en principiel og upåklaget kendelse fra Retten iOdense i lille Thor – sagen.Man måtte dernæst kunne forvente, at lovforslagets bemærkninger indeholdt enredegørelse for, hvorfor den tidligere fødevareminister havde truffet beslutning om ikke, atforeslå ændringer i lovens forbudsliste, forbudssystem og håndhævelsesmekanismer.Altså en gengivelse af evaluerende oplysninger, der kunne begrunde denne negativebeslutning. En sådan redegørelse var ikke at finde.Det kan nu konstateres, at det evalueringsbidrag, som den tidligere fødevareministermodtog fra Justitsministeriet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet rent faktisk indeholdtebemærkninger og udsagn om administrationen af forbudslisten, herunder anvendelse afreglerne om den omvendte bevisbyrde.Der henvises til Rigspolitiets redegørelse side 5-7, hvori der findes en præsentation af devanskeligheder, der har været forbundet med administrationen af forbudslisten genneminstrumentet "omvendt bevisbyrde"Redegørelsen er på mange måder ufyldestgørende og misvisende, men dette er ikkerelevant i forhold til en sag om aktindsigt. Det afgørende er, at den tidligerefødevareminister positivt har modtaget evalueringsbidrag om disse forhold, uden atredegøre for dem eller inddrage dem i lovforslaget, eller lovforslagets bemærkninger.Der henvises også til, at Rigsadvokaten i sin redegørelse under generelle bemærkninger(side 3) positivt omtaler, at Nordsjælland og Midtog Vestsjællands politikredse har givetudtryk for, at håndhævelsen med anvendelse af den omvendte bevisbyrderegel varproblematisk, fordi mulighederne for at føre beviset ganske enkelt ikke er til rådighed, forde pågældende hundeejere. Rigsadvokaten omtaler desuden, at en tanke om at indføre enstrafbestemmelse for besiddelse af en hund på forbudslisten, ikke lovligt vil kunne baseresig på den tilsvarende regel om omvendt bevisbyrde.Der forelå således for fødevareministerens (den tidligere minister) udformning aflovforslaget bemærkninger, der var efterspurgt ved lovens vedtagelse i 2010, men som ikkeblev gengivet i bemærkningerne til lovforslaget og, som ikke (positivt) vedrørte nogen af deændringsforslag, som blev forberedt til fremlæggelse.
2.
Og allerede derfor er det i forhold til Fødevarestyrelsens argumentation for afslaget entilståelsessag, at der burde være givet aktindsigt i disse elementer, der netop ikke varomfattet af lovforslaget.Fødevarestyrelsen burde derfor have givet aktindsigt i hele eller dele af Justitsministerietsbidrag, til foreningen og andre interesserede, herunder muligvis folketingsmedlemmerne,der ville vide, på hvilken baggrund evalueringen og dermed negative beslutninger omændringsforslag havde fundet sted.Det er dybt kritisabelt, at den tidligere fødevareminister alene i bemærkningerne tillovforslaget henviser til Rigsadvokatens generelle konstatering af, at det er hans opfattelse,at "loven i relation til anklagemyndigheden generelt fungerer hensigtsmæssigt". Men deter påfaldende, at denne selektive gengivelse fra det materiale, i hvilket aktindsigt blevnægtet, nu viser sig at være misvisende i forhold til både Rigsadvokatens evalueringsbidragog lovforslagets udformning.Det er foreningens håb, at den nuværende Fødevareminister, samt fødevareudvalget vilinddrage alle parter, der har haft praktiske erfaringer med hundeloven og de mange sager,der har været ført siden 2010 og derved få et retvisende billede, af de mange problemersom hundeejerne, samt håndhæverne af hundeloven, har stået og står overfor.
Med Venlig HilsenCharlotte AnderssonFormand for Foreningen Fair Dog[email protected]Telefon 60194312
3.