Vedr. behandling af L92 Forslag til Lov om ændring af lov om hunde

I lyset af debatten i Folketinget vedbehandlingen af L92 tirsdag den 1. april 2014,hvor det blev besluttet at genoptage behandlingen af lovforslaget i udvalget, har jeganmodet Dyrenes Beskyttelse om yderligere bemærkninger til visse af de stilledeændringsforslag til L92. Baggrunden for debatten var, at der i forhold til visse afændringsforslagene syntes at være visse uhensigtsmæssigheder i forhold til dyre-velfærden.Dyrenes Beskyttelse har afgivet bemærkninger vedrørende ændringsforslag nr. 8 og10. Ændringsforslagene vedrører hhv. politiets mulighed for at placere en hund ipension under en sags behandling for domstolene samt hvorvidt sager om aflivning,der indbringes for domstolene skal have opsættende virkning.Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at politiet kan anbringe hunde i pension,hvor de finder det vigtigt, at hund og ejer adskilles under sagsbehandlingen.Dyrenes Beskyttelse finder det derimod uacceptabelt, at Rigspolitiets afgørelse efter§ 6 c, stk. 2, har opsættende virkning, da hunde derved kan ende med at sidde ipension i adskillige måneder eller sågar år. Dyrenes Beskyttelse forudser, at derdermed kan ske en overtrædelse af dyreværnslovens § 1, da det, såfremt politietanbringer hunde i pension i længere perioder, kan medføre angst, varigt mén ogvæsentlig ulempe for hunden.Dyrenes Beskyttelse fremhæver i stedet, at hundene bør have en maksimal tid ipension på 3 måneder, da opholdet, såfremt det er længere, får karakter af perma-nent ophold. Al erfaring viser, at mange hunde påvirkes negativt ved længerevaren-de pensionsophold. Det bør derfor være et krav, at der indføres en maksimal sags-behandlingstid på 3 måneder af hensyn til hundenes velfærd../ Dyrenes Beskyttelses bemærkninger vedlægges i kopi.Opsættende virkning i forbindelse med indbringelse af en sag om aflivning af enhund for domstolene vil betyde, at hunden ikke vil kunne aflives, før domstolen harbehandlet sagen og taget stilling til afgørelsen om aflivning, og kun, hvis afgørelsen

om aflivning stadfæstes. Dette vil med stor sandsynlighed medføre meget lange in-terneringsperioder for de hunde, der er omfattet af sagerne, en periode, der kanblive endnu længere i tilfælde af, at dommen ankes.Det er min opfattelse, at det er dyrevelfærdsmæssigt problematisk, at hunden skalvære interneret i så lang en periode. Det må dog forventes at dette med stor sand-synlighed vil være konsekvensen, idet der ellers vil være risiko for, at hunden ikkelængere er tilgængelig, når en eventuel aflivning skal eksekveres. Ligeledes vil derkunne være risiko for, at hunden bider eller skambider igen i den mellemliggendeperiode.På baggrund af ovenstående må jeg gentage, at jeg ikke kan støtte ændringsforslagnr. 8 og 10.I relation til Dyrenes Beskyttelses bemærkninger vedrørende at der bør indføres enmaksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder, skal jeg bemærke, at jeg ved besvarel-se af FLF L92 spm. 14 har forholdt mig til dette, idet Dansk Folkeparti med spm. 14anmodede om bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag vedrørende en maksi-mal sagsbehandlingstid på 3 måneder. Jeg oplyste i mit svar på FLF L92 spm. 14, atjeg ikke kan støtte et sådant ændringsforslag.Baggrunden for at hunde interneres, dvs. anbringes i pension, for en længere perio-de, oftest er, at sagen afventer behandlingen af sagen hos politiet eller en evt. kla-gesag hos Rigspolitiet.Det er min opfattelse, at politiet er opmærksom på, at hunde bliver interneret underpassende forhold og derfor ikke lider overlast i forbindelse med interneringen, og atpolitiet prioriterer behandlingen af sager, hvor dyr er interneret, i det omfang politi-et finder det muligt.Formålet med bestemmelsen om at politiet kan anbringe en hund i pension undersagens behandling er ifølge forarbejderne”at give politiet mulighed for at forhindre,at en hund forvolder skade på mennesker, dyr eller ting i det tidsrum, hvor politietundersøger, om den pågældende hund skal aflives, og hvis en sådan afgørelse træf-fes, indtil aflivningen kan effektueres. Endvidere har bestemmelsen til formål at hin-dre, at hundens ejer eller besidder skal kunne gemme hunden af vejen, f.eks. hosfamilie eller venner, inden der er truffet afgørelse om, hvorvidt hunden skal aflives”.Hvis politiet ikke kan internere hunden under hele sagens behandling (hvis sagenikke er afgjort inden tre måneder), vil der kunne opstå en risiko for, at hunden ikkelængere er tilgængelig, når en eventuel aflivning skal foretages, eller det vil kunnerisikeres, at hunden bider eller skambider igen. Ved fastsættelse af en maksimal in-terneringsperiode vil der desuden kunne være et incitament for hundens ejer til attrække sagens behandling ud, da resultatet heraf vil være, at hunden kommerhjem.

I øvrigt bemærkes, at fordi det danske system allerede indeholder visse forvalt-ningsmæssige rettigheder for borgerne, i forhold til bl.a. partshøring samt klagefri-ster, vil et sagsforløb nødvendigvis have en vis udstrækning.Jeg har derfor umiddelbart forståelse for det af Dyrenes Beskyttelse fremførte ved-rørende sagsbehandlingstiden, men det er min opfattelse, at en sådan regel vilmodarbejde selve formålet med reglerne om farlige hunde, som er hensynet til bor-gernes sikkerhed og tryghed og at sikre, at de farlige hunde ikke skal være en del afgadebilledet. Jeg er dermed af den opfattelse, at der ikke bør indføres en maksimalsagsbehandlingstid på 3 måneder.