Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 Bilag 57
Offentligt
1378814_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 6. juni 2014
Sagsnr.: 23643
Dok.nr.: 686786
Orientering om Justitsministeriets vurdering af statslige merudgifter som følge af
ændringsforslag nr. 8 og 10 til L92
Den 20. maj blev ændringsforslag 8 og 10 vedtaget i forbindelse med 2. behandling af L92
i Folketinget. Ændringsforslagene indebærer, at en hund ikke vil kunne aflives, såfremt en
afgørelse om aflivning indbringes for domstolene (automatisk opsættende virkning), og
politiet gives mulighed for at anbringe hunden i pension under hele sagens behandling for
domstolene.
Der er i spørgsmål 95 til L92 spurgt til udgifterne til internering mv. for borgeren. Det
bliver i svaret oplyst, at det
på det foreliggende grundlag ikke muligt nærmere at angive
omkostningerne for skatteyderne, såfremt det i sidste ende er staten, der må afholde
omkostningerne for internering af hunden under sagens behandling, hvor omkostningerne
ikke kan indkræves hos besidderen.”.
Det fremgår således af ovennævnte svar, at ændringsforslagene vil indebære merudgifter
for staten, men der fremgår ikke et konkret skøn for udgifterne i svaret.
Justitsministeriet har i forlængelse af 2. behandlingen den 20. maj foretaget et konkret
skøn af merudgifterne for staten.
Justitsministeriet oplyser, at merudgifterne som følge af ændringsforslag 8 og 10 skønnes
at udgøre 16,3 mio. kr. årligt. Merudgifterne kan henføres til udgifter til
pensionsanbringelse (hundeinternat) i forbindelse med domstolsbehandlingen, udgifter til
Kammeradvokaten, interne administrationsudgifter til intern sagsbehandling mv. i
Rigspolitiet samt indtægter fra inddrivelse af udgifterne hos besidderen,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Justitsministeriets udgiftsskøn
Hundeinternat
Øget administrativ sagsbehandling i Rigspolitiet
Udgifter til Kammeradvokaten
Inddrivelse af udgifterne fra besidderen
Justitsministeriets samlede udgiftsskøn
Note: Afvigelser mellem de enkelte elementer og sumtal skyldes afrundinger
9,8
1,0
8,3
-2,7
16,3 mio. kr.
Fødevareministeriet bemærker, at der udestår konsolidering af ovennævnte merudgifter,
herunder det forventede antal sager og muligheder for inddrivelse af udgifterne fra
besidderen mv. Tallene er Justitsministeriets foreløbige skøn. Opgørelsen er baseret på, at
alle sager om aflivning af hunde indbringes for domstolene. Såfremt fx kun halvdelen af
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sagerne indbringes for domstolene, vil udgifterne være tilsvarende lavere.
Justitsministeriet har endvidere lagt til grund at alene en andel af udgifterne kan inddrives
baseret på politiets erfaringer med inddrivelse af udgifter af den nævnte karakter.
Det oprindelige lovforslag L92 indebærer merudgifter på 7,0 mio. kr. i Justitsministeriet.
Dette er finansieret ved interne omprioriteringer i Fødevareministeriet. Der er ikke
etableret finansiering til merudgifter som følge af ændringsforslag 8 og 10.
2