Ministeren bedes redegøre for fastsæt-

telsen af rentesatsen for restskat mv.,

som blev ændret med vedtagelsen af

(folketingsår 2012-13) L 67, og forklare,

hvorfor rentesatsen stiger trods generelt

faldende renteniveau og i modstrid med

de oplysningerne, der blev givet i for-

bindelse med L 67, samt redegøre for de

økonomiske konsekvenser heraf.

Indledningsvis vil jeg godt kvittere udval-get for med så kort varsel at finde tid tilat drøfte denne sag. Der skal ikke hersketvivl om, at bagrunden for den megetstore stigning i blandt andet renten forrestskat er en klokkeklar fejl. En fejl derheldigvis blev opdaget – to minutter i tolv– og som vi derfor kan nå at rette.Med Folketingets vedtagelse af L67 i de-cember 2012 blev referencerente-

nændret fra en obligationsbaseret rentetil en kassekreditrente for ikke-finansielleselskaber. Referencerenten anvendesved opgørelsen af en række rentesatserpå skatteområdet.Baggrunden for ændringen var bl.a., atden tidligere obligationsbaserede refe-rencerente ikke længere kunne opgøres.Skulle ikke have kon-sekvenser set over enårrække.

I L 67 blev der lagt vægt på, at overgan-gen til en ny referencerente ikke i sig selvmåtte føre til ændringer i rentesatserneset over en årrække. For at ramme dettidligere niveau for de forskellige rente-satser i lovgivningen, blev der derfor ilovforslaget foretaget en justering af defaste tillæg og fradrag i forhold til refe-rencerenten.Ved en meget beklagelig fejl blev deri-midlertid i forbindelse med udarbejdel-sen af L 67 ikke foretaget en justering afde faste tillæg og fradrag i forbindelsemed de rentesatser, der anvendes vedafregning elleropkrævning af indkomst-skatter.Fejlen betyder, at rentesatserne for rest-

For at rette fejlen har jeg fremsat L 95. Ilovforslaget nedsættes de faste tillæg, såde nye rentesatseri gennemsnit svarer tilde rentesatser, som ville være fastsat pågrundlag af den tidligere referencerente.Herved undgås de meget store utilsigte-de stigninger i de berørte rentesatser,der ellers vil være en realitet fra årsskif-tet.Herved sikres det også, at hensigten medL 67 opfyldes – nemlig at de nye rente-satser gennemsnitligt svarer til de rente-satser, som ville være fastsat på grundlagaf den tidligere referencerente.I den forbindelse må jeg også pointere, atdet med L 67 ikke var hensigten atstramme de rentesatser, der anvendesved opkrævning af indkomstskatter. Detvar ikke hensigten dengang, og det er detheller ikke nu.Derfor har L 95 heller ingennævneværdige økonomiske konsekven-ser. Det er også, hvad der fremgår af lov-forslagets bemærkninger.

Ministeren bedes forklare, hvordan ord-

lyden af det oprindelige lovforslag

(folketingsår 2012-13) L 67) hænger

sammen med konsekvensen af lovfors-

laget, og om ministeren mener, at der er

sket en korrekt information af Folketin-

get i den sammenhæng.

Det er klart, at Folketinget ikke i forbin-delse med lovbehandlingen blev informe-ret om, at vi overså konsekvenserne afden nye referencerente i forhold til ren-tesatserne ved restskat mv.Hvis vi ved behandlingen af L 67 havdeværet opmærksom på disse konsekven-ser, havde vi naturligvis taget højde fordet i lovforslaget. Vi ville allerede den-gang have justeret de faste tillæg, så viikke nu bliver nødt til at lave hastlovgiv-ning.Det er derfor intentionen med L 67, derafspejler sig i bemærkningerne til lovfors-laget, og beklagelig vis ikke det faktiskeindhold. Som jeg nævnte tidligere, så sik-rer vi netop med L 95, at intentionernebag L 67 opfyldes.

Hvordan mener ministeren, at Folketin-

get skal kunne have tillid til, at

bemærkninger i lovforslag fra ministe-

rens side er korrekte, når der med det

oprindelige lovforslag (folketingsår

2012-13) L 67) er givet Folketinget for-

kerte oplysninger?

Ved udarbejdelsen af et lovforslag, dergår på tværs af områderne i lovgivningen,er der mange mennesker involveret ogmange forhold, der skal overvejes. I Skat-teministeriet gøres en stor indsats for atsikre, at alle konsekvenser bliver belyst,og at lovforslag ikke har utilsigtede kon-sekvenser.Men som denne sag viser, kan der opståfejl. Selv om man tror, at alle sten er ble-vet vendt, alle paragraffer gransket, ogintern og ekstern høring er blevet gen-nemført,så kan noget beklageligvis væreoverset.I den slags situationer er der kun én tingat gøre: at erkende fejlen, og få den ret-tet i en fart, som det sker i L 95.