L 97 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social-, børne- og integrationsministeren

Notatomde indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven(Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.)1. IndledningSocial-, Børne- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 4. oktober 2013 hørt en række myndigheder ogorganisationer over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven (Ændret sammensætning af Rådetfor Etniske Minoriteter m.v.) med høringsfrist den 1. november 2013. Lovudkastet har endvidere været opta-get på høringsportalen.Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Aarhus Kommune, Aarhus Kommunes Integrationsråd, AalborgKommunes Integrationsråd på vegne af Aalborg Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Odense Kom-mune, Odense Kommunes Integrationsråd, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte.Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudkastet:Advokatrådet, Rådet for Socialt Udsatte.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovudkastet:Ankestyrelsen, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Den Danske Dommerforening, Danske Ad-vokater, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommu-ne, Frivilligrådet, Børnerådet, Danske Ældreråd, VISO.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Social-, Børne- og Integrationsmi-nisteriets bemærkninger hertil. Social-, Børne- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgangaf samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag2.1. Generelle bemærkninger2.1.1. Til processenAalborg Kommune har bedt kommunens integrationsråd om at formulere kommunens høringssvar.

Aalborg Kommunes Integrationsråd bemærker indledningsvist, at det undrer Integrationsrådet, at et lov-forslag, som så afgørende ændrer ved sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter, ikke er sendt ihøring i alle kommuner og i de kommunale integrationsråd. Integrationsrådet opfordrer derfor til, at alle lan-dets kommuner og integrationsråd får mulighed for at afgive høringssvar, før arbejdet med lovforslaget fort-sættes.Odens Kommunes Integrationsråd finder samstemmende, at alle integrationsråd burde være på den officiellehøringsliste, idet lovforslaget har betydelig indflydelse på landets integrationsråd.Social-, Børne- og Integrationsministerietbemærker hertil, at lovforslaget på vanlig vis er sendt i høring tilKommunernes Landsforening som repræsentant for samtlige kommuner i landet samt til Rådet for EtniskeMinoriteter som repræsentant for de lokale integrationsråd. Social-, børne- og integrationsministeren harderudover udsendt en pressemeddelelse for at skabe opmærksomhed om lovforslaget. Høringen er offent-liggjort på Høringsportalen, hvor det er muligt for alle at afgive høringssvar. Ministeriet medtager alle ind-komne høringssvar i den videre proces.2.1.2. Til indholdetRådet for Etniske Minoriteter er positivt stemt over for en ny organisering af Rådets arbejde. Rådet er enigt i,at der er behov for at konstruere en ny model, der kan rumme både de kommuner, der arbejde med integra-tion på den måde, der er beskrevet i integrationsloven, og de kommuner, der vælger at gå nye veje.Aalborg Kommunes Integrationsråd er enig i, at der er behov for at skabe en stærkere og mere repræsenta-tiv platform for Rådet for Etniske Minoriteter, således at Rådet bliver et endnu stærkere talerør for de etniskeminoriteter og en stærk dialogpartner for ministeren og regeringen.Dansk Flygtningehjælp støtter det fremsatte lovforslags intention om at sikre en bredere geografisk repræ-sentation i Rådet for Etniske Minoriteter og styrke rådets gennemslagskraft.Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at man med lovforslaget ønsker at styrke rådet, samtidigmed, at man ønsker at opnå en bredere repræsentation, blandt andet ved udpegning af faste medlemmer tilRådet for Etniske Minoriteter.Odense Kommunes Integrationsråd finder det positivt, at man generelt ønsker at sætte fokus på aktivt med-borgerskab for nydanskere i Danmark. Integrationsrådet anser det nuværende Råd for Etniske Minoritetersom et demokratisk og vigtigt talerør for etniske minoriteter, hvor lokale repræsentanter har mulighed formedindflydelse på nationale forhold.Aarhus Kommunes Integrationsråd opfatter lovforslaget som et godt forslag og anerkender det dels for ambi-tionen om at ville styrke Rådet for Etniske Minoriteter og dels som et konstruktivt svar på tendensen vedrø-rende integrationsrådene i de store kommuner. Ifølge Integrationsrådet er det nuværende Råd for EtniskeMinoriteter ikke synligt nok, og dette har betydning for Integrationsrådets gennemslagskraft. Integrationsrå-det er enigt i, at Rådet for Etniske Minoriteters nye sammensætning vil kunne bidrage til at synliggøre Rådet.Integrationsrådet anerkender, at en ny sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter kan tilføre ny videnog praktisk erfaring, der vil være et kvalitetsløft for Rådet.Social-, Børne- og Integrationsministerieter enig i, at et styrket Råd for Etniske Minoriteter også vil havebetydning for de lokale integrationsråds gennemslagskraft. Det er netop et af formålene med det fremsattelovforlag at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, og derved give Rådet bedre muligheder forat præge integrationsarbejdet både lokalt og centralt.

2.1.3. Særligt om de lokale integrationsrådDansk Flygtningehjælp opfordrer til, at det overvejes, hvordan man fremadrettet kan styrke de lokale integra-tionsråd som demokratiske platforme for en dialog om den kommunale integrationsindsats, herunder overve-jes eventuelle forbedringer i de lovgivningsmæssige rammer for integrationsrådene, initiativer til udbredelseaf positive erfaringer i eksisterende integrationsråd m.v.Aalborg Kommunes Integrationsråd mener, at den foreslåede model har den uheldige bivirkning, at den vilbegrænse kommunernes incitament til at oprette/opretholde lokale integrationsråd, idet det ikke længere vilvære en forudsætning for at kunne blive repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter, at man repræsentereret lokalt integrationsråd. Integrationsrådet foreslår desuden, at ministeriet benytter lejligheden til at styrke dekommunale integrationsråd, således at de kan fungere som et stærkt fundament for Rådet for Etniske Minori-teter. Dette kan for eksempel gøres ved at ændre rammerne for de kommunale integrationsråd, således atder bliver plads til, at de enkelte kommuner i højere grad kan indrette deres integrationsråd i forhold til kom-munens aktuelle behov.Social-, Børne- og Integrationsministerietbemærker hertil, at der ikke ved det fremsatte lovforslag er lagt optil en ændring af kommunernes rammer for at organisere arbejdet med integration. Det bør fortsat være op tilden enkelte kommune, hvordan man vælger at tilrettelægge integrationsarbejdet i kommunen. Såfremt enkommune ønsker at organisere dialogen om integrationen anderledes end den model, der er beskrevet iintegrationsloven, står det kommunen frit for. Mange kommuner har allerede i dag valgt at tilrettelægge dia-logen om integrationen i kommunen andeledes end ved at oprette et egentligt integrationsråd, og det er net-op et af hovedformålene med nærværende lovforslag, at også disse kommuner får mulighed for nationalindflydelse ved at deltage i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Etniske Minori-teter.2.2. Udvidelse af Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter (lovudkastets § 1, nr. 1)Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker bekymring for, at kommuner uden integrationsråd, der sender repræ-sentanter til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, vil vælge at sende en repræsentant, deralene besidder en professionel viden om de integrationsmæssig udfordringer i kommunen, men som ikkeselv mere direkte repræsenterer de etniske minoriteter, der bor i den pågældende kommune. Hermed udhu-les efter Rådets mening det, der har været kendetegnende for Rådet og været en styrke i arbejdet – at med-lemmerne er valgt blandt etniske minoriteter og har kontakt med, forståelse for og kendskab til målgruppensoprindelse og traditioner.Social-, Børne- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at formålet med den del af lovforslaget, dervedrører repræsentantskabet, er, at give de kommuner, der ikke etablerer integrationsråd, mulighed for atdeltage i repræsentantskabet og derigennem det nationale råd. Ved på denne måde at udvide Rådet forEtniske Minoriteters bagland, sikres en bedre kontakt med de lokale aktører på området, end tilfældet er idag, hvor kun kommuner med integrationsråd er repræsenteret. Udvidelsen er endvidere en tilpasning til denudvikling, der foregår i retning af, at færre og færre kommuner opretter integrationsråd.Repræsentantskabets væsentligste opgave er fortsat at vælge et antal medlemmer til Rådet for Etniske Mi-noriteter blandt sig selv. Rådets opgave er fortsat at rådgive ministeren om spørgsmål af betydning for flygt-ninge og indvandrere. Det forudsættes derfor, at de kommunale repræsentanter har viden om og indsigt idisse spørgsmål. En sådan viden og indsigt vil ofte være repræsenteret hos personer, der selv har etniskminoritetsbaggrund. Det er således stadig væsentligt, at Rådet for Etniske Minoriteter består af medlemmer,der har kontakt til, forståelse for og kendskab til etniske minoriteter og integrationsudfordringerne lokalt. Dis-se kriterier vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, hvor en række af de kriterier, der vil kunne ind-gå i kommunens afgørelse om udpegning af en repræsentant til rådet, vil blive beskrevet. Der henvises iøvrigt til punkt 2.3.2.1.

Udover den lovfastsatte opgave med at udpege medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, fungerer Re-præsentantskabet i praksis tillige som en væsentlig vidensdelingsplatform for landets integrationsråd. Det vilderfor være oplagt, at kommuner uden et egentligt integrationsråd ved sin udpegning af medlem til repræ-sentantskabet vælger at sende en person, der vil kunne bidrage til vidensdelingen og selv få udbytte af den,eksempelvis fordi vedkommende har kontakt til og forståelse for etniske minoriteters vilkår lokalt.2.3. Sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter (lovforslagets § 1, nr. 3)Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at det fremsendte udkast til lovforslag ikkesikrer, at de 5 medlemmer, som foreslås valgt af Repræsentantskabet, er repræsentanter for kommunaleintegrationsråd. Det er efter integrationsrådets opfattelse vigtigt, at repræsentanter for de kommunale inte-grationsråd fortsat er fundamentet i Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationsrådet anbefaler på den bag-grund, at minimum halvdelen af medlemmerne af Rådet for Etniske Minoriteter bør være repræsentanter forkommunale integrationsråd.Aalborg Kommunes Integrationsråd udtrykker bekymring for, at man fremover vil kunne opleve et ”Rådet forEtniske Minoriteter”, som udelukkende består af embedsmænd, eksperter, debattører mv., og hvor ingenrepræsentanter for de etniske minoriteter er repræsenteret. Integrationsrådet har svært ved at se, hvordan etsådant råd kan være talerør for de etniske minoriteter. Det er Integrationsrådets opfattelse, at forslaget ipraksis risikerer at afskære ministeren fra den særdeles frugtbare debat, som man i Aalborg har oplevetopstår i mødet mellem borgere, professionelle embedsmænd, forskere og meningsdannere, og som netopkan danne grundlag for en kvalificeret rådgivning og dialog, som tager udgangspunkt i de etniske minorite-ters oplevede forhold og erfaringer.Endelig har Aalborg Kommunes Integrationsråd svært ved at se, hvad et råd, udelukkende bestående afprofessionelle embedsmænd, videnspersoner og meningsdannere, kan bidrage med, som ikke allerede pro-duceres af diverse udvalg og tænketanke.Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler, at et nyt Råd kommer til at bestå af 15 medlemmer, heraf 10 med-lemmer valgt af det nye udvidede Repræsentantskab. De øvrige 5 skal bestå af de fire faste kommunere-præsentanter og et enkelt ministerudpeget medlem.Social-, Børne- og Integrationsministerieter enig i, at det er hensigtsmæssigt, at et nyt Råd for Etniske Mino-riteter er bredt sammensat af medlemmer af forskellig alder, etnicitet, køn, geografi, sektorinteresse, faglig-hed mv. Som det fremgår under punkt 2.2., vil der i lovforslagets bemærkninger blive givet eksempler på dekriterier, der vil kunne indgå i kommunalbestyrelsens afgørelse om udpegning af en repræsentant til Rådetfor Etniske Minoriteter (for de fire største kommuners vedkommende) eller til Repræsentantskabet for Rådetfor Etniske Minoriteter. Det fremgår her, at en baggrund som integrationsrådsmedlem eller lignende vil væreen kvalifikation, som kommunalbestyrelsen kan lægge vægt på ved udpegning af et medlem af Rådet forEtniske Minoriteter eller til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Endvidere vil der også vedministerens udpegning af medlemmer blive lagt vægt på, at disse på hver sin måde kan bidrage kvalificerettil Rådets arbejde.På den måde er det efter ministeriets opfattelse tilstrækkeligt sikret i lovforslaget, at koblingen til arbejdetmed integration i kommunerne bevares, og også, at dette fortsat er fundamentet for både Råd og Repræsen-tantskab, samtidig med, at der er plads til indflydelse fra kommuner, der har valgt at organisere arbejdet påen anden måde.For så vidt antallet af medlemmer er der i lovforslaget lagt op til, at der fortsættes med det antal medlemmer,som det nuværende råd har haft (14) ud fra den betragtning, at det har fungeret tilfredsstillende.

2.3.1 Om processen2.3.1.1. En åben og demokratisk procesDansk Flygtningehjælp vil både i forhold til den kommunale udpegning af medlemmer tilRepræsentantskabet og Rådet og i forhold til ministerudpegningen af medlemmer til Rådet opfordre til, atudpegningsprocessen bliver tilrettelagt som en åben og gennemsigtig demokratisk proces.Social-, Børne- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der ikke i lovforslaget er lagt op til en æn-dring af reglerne om udpegning til Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter for så vidt angår derepræsentanter, der kommer fra de traditionelle integrationsråd, oprettet med hjemmel i integrationslovens §42. Disse vil således som hidtil skulle vælges af de lokale integrationsråd blandt de medlemmer, der sidder iintegrationsrådet som medlemmer af lokale flygtning- indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer ikommunen. For så vidt angår de repræsentanter, som de enkelte kommuner uden integrationsråd, jf. inte-grationslovens § 42, udpeger til repræsentantskabet, er der ikke i lovforslaget stillet særlige betingelser forprocessen. Det er i begge tilfælde op til den enkelte kommune at tilrettelægge udpegningsprocessen som enåben og gennemsigtig demokratisk proces. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under punkt 2.2 for såvidt angår kriterier for udpegningen.2.3.1.2. LigestillingslovenInstitut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at udpegelsen afmedlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter skal ske i overensstemmelse med ligestillingslovens § 8, omligelig kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.Social-, Børne- og Integrationsministerieter opmærksom på, at reglerne i ligestillingslovens kapitel 4, omudvalg og bestyrelser skal overholdes, og dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.2.3.1.3. Fastsættelse af kriterierAarhus Kommunes Integrationsråd anbefaler, at lovforslaget tager stilling til, hvilke kriterier Rådet for EtniskeMinoriteters medlemmer skal udpeges på baggrund af. Integrationsrådet anbefaler, at ministeriet forholdersig konkret til hvert enkelt nyt udpeget medlem i forhold til den samlede sammensætning af Rådet.Social-, Børne- og Integrationsministerietfinder, at den proces for udpegning af medlemmer til Rådet forEtniske Minoriteter, der er lagt op til med lovforslaget, herunder de præciseringer, der er beskrevet underpunkt 2.2., i tilstrækkelig grad sikrer, at det nye Råd både bliver styrket ved en større bredde og fortsat errepræsentativt i forhold til de etniske minoriteter og de lokale integrationsudfordringer.2.3.2 Om indholdet2.3.2.1. Faste medlemmer fra de fire største kommuner (ad forslag til integrationslovens § 44, stk. 1,3. pkt.)Rådet for Etniske Minoriteter er enigt i, at det er en god ide, at Danmarks største byer ifølge lovforslagetfremover er repræsenteret i Rådet.Aalborg Kommunes Integrationsråd kan tilslutte sig ønsket om at sikre, at de fire største byer har mulighedfor at være repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter.Odense Kommune er positive over for forslaget om en fast plads i Rådet for Etniske Minoriteter.Odense Kommunes Integrationsråd stiller sig uforstående over for, at modellen fratager integrationsrådene ide fire største kommuner at blive repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter.

Social-, Børne- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at modellen ikke fratager integrationsrådene ide fire største kommuner muligheden for at blive repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Den enkeltekommune kan således stadig vælge at indstille et medlem fra det lokale integrationsråd til den faste plads idet nationale råd.Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at det fremsendte udkast til lovforslagfratager integrationsråd i de fire største byer mulighed for at få deres repræsentanter i Repræsentantskabetvalgt til Rådet for Etniske Minoriteter. Derved afskæres de fra muligheden for at blive repræsenteret i Rådetfor Etniske Minoriteter, såfremt Byrådet ikke vælger at lade sig repræsentere via Integrationsrådet. Integrati-onsrådet anbefaler på den baggrund, at alle lokale integrationsråd bør have mulighed for at få et medlemvalgt ind i Rådet for Etniske Minoriteter.Social-, Børne- og Integrationsministerieter enigt i vigtigheden af, at de etniske minoriteter i de fire størstekommuner ikke stilles ringere end de etniske minoriteter i de øvrige kommuner, som følge af, at deres kom-mune tilbydes en fast plads i det nationale råd. Efter de gældende regler har de etniske minoriteter i de firestørste byer kun mulighed for repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter, såfremt kommunen vælger atnedsætte et integrationsråd. Dette indebærer i praksis, at Københavns Kommune, der er den kommune ilandet, hvor den største andel af landets indvandrere og efterkommere har bopæl (21 pct.), ikke har haftmulighed for at være repræsenteret i REM, idet kommunen siden 2009 har arbejdet med en anden modelend integrationsråd.Ministeriet bemærker endvidere, at formålet med at tilbyde de fire største kommuner en fast plads i Rådet forEtniske Minoriteter netop er at sikre, at Rådet får input og erfaringer fra de steder i landet, der har den stør-ste population af etniske minoriteter og derfor ofte de største udfordringer og erfaringer med løsningsmodel-ler på området.Aarhus Kommunes Integrationsråd bifalder, at Aarhus Kommune med forslaget sikres en fast plads i Rådetfor Etniske Minoriteter og dermed bidrager til ministerens arbejde på området. Integrationsrådet påpegerdog, at Rådet for Etniske Minoriteter dermed fjerner sig fra et demografisk grundlag med direkte indflydelsefra etniske minoriteter.Social-, Børne- og Integrationsministerietbemærker hertil, at det er hovedformålet med lovforslaget at styrkeRådets gennemslagskraft og mulighed for at præge integrationsarbejdet både lokalt og centralt, med henblikpå at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, som kan bidrage med indspil til udviklingen af inte-grationspolitikken, således at Rådet i højere grad bliver i stand til at sætte en integrationspolitisk dagsorden.Der henvises i øvrigt til lovforlagets almindelige bemærkninger.2.3.2.3. Ministerudpegede medlemmer (ad forslag til integrationslovens § 44, stk. 1, 5. pkt., 1. led)Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at det fremsendte udkast giver ministerenmulighed for at udpege 4 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det er Integrationsrådets opfattelse, atministerudpegede medlemmer ikke styrker, men tværtimod underminerer Rådet for Etniske Minoriteters de-mokratiske legitimitet.Rådet for Etniske Minoriteter foreslår, at det kun er et af medlemmerne, der udpeges af ministeren. Syns-punktet bunder i et ønske om at bevare Rådet for Etniske Minoriteters demokratiske legitimitet, hvilket kanske ved, at Rådet fortsat har en overvægt af medlemmer, der er valgt af Repræsentantskabet og ikke udpe-get af ministeren. Det er desuden vigtigt, at de udpegede medlemmer sidder i Rådet for Etniske Minoriteterpå samme vilkår som de øvrige medlemmer, når det gælder funktionsperiode, honorering mv.

Social-, Børne- og Integrationsministerietbemærker hertil, at det er en helt almindelig fremgangmåde vednedsættelse af råd og lignende organer, der har en rådgivende funktion i forhold til ministeren, at ministerenudpeger et vist antal medlemmer til rådet. Der kan her henvises til Børnerådet, Rådet for Socialt Udsatte ogHandicaprådet, der alle har ministerudpegede medlemmer. Samtidig er det ministeriets opfattelse, at etniskeminoriteter fortsat er sikret en stærk repræsentativitet i den nye konstruktion i og med, at der skal vælgesfem medlemmer fra Repræsentantskabet, mens fire medlemmer indstilles fra de fire største kommuner. Somdet fremgår af bemærkningerne under punkt 2.2., vil det blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, atdisse i alt 9 medlemmer forudsættes at have viden om og indsigt i spørgsmål af betydning for flygtninge ogindvandrere, idet det fortsat skal være Rådet for Etniske Minoriteters hovedopgave at rådgive ministeren omdisse spørgsmål.2.3.2.4. Ministerudpeget formand (ad forslag til integrationslovens § 44, stk. 1, 5. pkt., 2. led)Aalborg Kommunes Integrationsråd finder det stærkt betænkeligt, at udkastet giver ministeren mulighed forat udpege formanden. Integrationsrådet anbefaler, at formanden fremover bør være en repræsentant for etkommunalt integrationsråd.Aarhus Kommunes Integrationsråd er bekymret for, at en ministerudpeget formand potentielt kan udfordrekoblingen til det lokale niveau.Rådet for Etniske Minoriteter mener, at det er vigtigt, at formanden fortsat udpeges via en afstemning blandtRådets medlemmer, idet en demokratisk valgt formand har en mæglende rolle og virker dæmpende på even-tuelle konflikter.Social-,Børne- og Integrationsministerietkan oplyse, at ministeren også ved udpegning af formanden villægge vægt på, at den pågældende er i stand til at forvalte posten på en måde, der fremmer Rådets dagsor-den og funktion som platform for dialog mellem ministeren og etniske minoriteter, og samtidig at vedkom-mende kan skabe et konstruktivt samarbejde blandt rådets medlemmer.2.4 Arbejdsområde mv.Rådet for Etniske Minoriteter finder det hensigtsmæssigt, hvis dets arbejdsopgaver fremover i tydeligere graddefineres, og hvis Rådet også selv får lov til at fremsætte ønsker for dets arbejde. Lovforslaget lægger ikkeop til en ændring af den nuværende formulering, hvoraf det alene fremgår, at Rådet rådgiver ministeren ispørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. I realiteten arbejder Rådet med mange andre ting,eksempelvis afgivelse af høringssvar, deltagelse i diverse følge- og styregrupper, afholdelse af arrangemen-ter og indlæg i den politiske debat. Desuden er der i det kommunale bagland blandt de lokale integrationsrådudtrykt ønske om, at det nationale råd er mere aktivt som sparringspartner og facilitator for eksempelvis vi-densdeling.Rådet for Etniske Minoriteter anfører endvidere, at det er et stort arbejde at koordinere et nationalt råd be-stående af frivillige medlemmer fra hele landet, så Rådets arbejde bliver synligt for alle. Det er afgørende foret nyt Råds succes, at der oven i dette arbejde også er tid og kræfter til at pleje kontakten til det store bag-land, der oven i købet udvides med den nye konstruktion. Dette kræver tid og ressourcer, hvilket stiller øge-de krav til sekretariatsbetjeningen af Rådet, der efter Rådets opfattelse bør styrkes.Social-,Børne- og Integrationsministerietkan oplyse, at der vil blive udarbejdet en ny vedtægt for Rådet forEtniske Minoriteter, hvor også arbejdsopgaverne vil blive beskrevet, så de stemmer overens med, hvad Rå-det reelt udfører af arbejde i dag.