Grønlandsudvalget 2013-14
L 198
Offentligt
1374786_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. maj 2014
Udlændingekontoret
ASP
2014-0037-0080
1182480
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 vedrørende forslag til lov
for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i an-
lægsfasen af et storskalaprojekt (L 198), som Folketingets Grønlandsud-
valg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2014. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra medlem af Folketinget Finn Sørensen (EL).
Karen Hækkerup
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 81 vedrørende forslag til lov for Grønland om udlæn-
dinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et stor-
skalaprojekt (L 198) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”På baggrund af et ubesvaret spørgsmål under 1. behandlingen
fra spørgeren bedes ministeren bekræfte, at hun er enig i be-
mærkningerne i lovforslaget s. 12 øverst venstre spalte, hvor
det hedder at ”Folkeretligt har Danmark som rigsmyndighed
ansvaret over for ILO for, at riget, herunder Grønland, lever op
til de internationale forpligtelser, som følger af ILO´s konven-
tioner og medlemskabet af ILO”, og at selvstyrets opgave med
at sikre, at konventionerne overholdes, ikke ændrer på Dan-
marks ansvar som rigsmyndighed, jf. det citerede afsnit fra
bemærkningerne.”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Danmark folkeretligt har ansvaret
over for ILO for, at riget, herunder Grønland, lever op til de internationale
forpligtelser, som følger af ILO’s konventioner og medlemskabet af ILO.
Det følger i øvrigt af selvstyrelovens § 16, stk. 1, at Grønlands Selvstyre er
undergivet de forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre inter-
nationale regler, der er gældende for Grønland.
2