Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
1334242_0001.png
1334242_0002.png
1334242_0003.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,13. februar 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 633340

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 til L92 stillet den 31. januar 2014 af

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 35:

”Vil ministeren stille ændringsforslag, som sikrer, at en afgørelse om at aflive en hund på grund afen påstand om skambidning kan indbringes for et uafhængigt klageorgan eller vil ministeren ydeteknisk bistand til et sådan ændringsforslag med bemærkninger?”

Svar:

Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Det følger af den gældende hundelov § 6, stk. 5, at hvis en hund ved et overfald har skambidt etmenneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive. Det er således politiet, dertræffer afgørelse i sager om skambid. Politiets afgørelser kan påklages til Rigspolitiet.Med lovforslag om ændring af hundeloven, L92, foreslås, at der indføres mulighed for at inddrageen hundesagkyndig undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse om evt. aflivning. Densagkyndige udpeges efter indstilling fra Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi og har fagligviden om hundes adfærd. I vurderingen af en sag om skambid skal den hundesagkyndige vurdereomstændighederne ved bidepisoden på baggrund af oplysninger om hændelsesforløbet. Om selvebidskaden forudsættes det, at politiet almindeligvis indhenter oplysninger fra læge eller dyrlæge.Herudover indeholder L92 en ny, mere præcis fysisk (patologisk) definition af skambid (skaden).Det er Fødevarestyrelsen opfattelse, at der med de foreslåede ændringer (muligheden forinddragelse af en sagkyndig undersøgelse og den mere præcise fysiske definition af skambid) skeren væsentlig forbedring af besidderens retssikkerhed i sager om skambid. Besidderen får imodsætning til i dag med den foreslåede ændring mulighed for, at en hundesagkyndig vurderersagen.Samtidig skal det understreges, at det er et almindeligt anvendt (forvaltningsretligt) princip, atklager behandles ved to instanser under samme ministerium, dvs. at en overordnet myndighedunder samme ministerium behandler klager over en underordnet myndigheds afgørelser. Detteprincip gælder således på mange andre områder end ved klager over afgørelser om skambid.Klageadgangen til Rigspolitiet svarer også til, hvad der gælder for klager over øvrige afgørelser fra
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk
politiet uden for strafferetsplejen. Det eksisterende klagesystem tilgodeser efter Fødevarestyrelsenopfattelse en grundig og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig behandling af klagesager.Oprettelse af et klageorgan til behandling af klager over afgørelser om skambid vil således afvigevæsentligt fra det eksisterende system, idet der oprettes en særlig klagemulighed inden for etmeget begrænset område (klager i skambidssager), hvor der endvidere vurderes at være fåklagesager.Med udgangspunkt i det ovenfor nævnte skal det bemærkes, at oprettelse af et klageorgandesuden er forbundet med flere grundlæggende overvejelser af organisatorisk, principiel ogøkonomisk karakter.Fødevarestyrelsen har ved besvarelsen forudsat, at spørgsmålet vedrører oprettelse af etklageorgan, der kan behandle klager over politiets afgørelser i sager om skambid, jf. lovens § 6,stk. 5. Det antages desuden, at der menes en konstruktion, som vil have til formål at afskære denalmindelige klageadgang til Rigspolitiet, som gælder i dag. Intentionen med oprettelse af etklageorgan antages dermed at være, at hundens besidder kan klage over politiets afgørelse direktetil klageorganet.Generelt set kan et klageorgan oprettes på flere måder afhængig af ressourcer, formål mv., f.eks.som et eksternt klagenævn sammensat af eksterne medlemmer. Dette er typiskressourcekrævende, bl.a. fordi klagenævn normalt forudsætter en tilknyttet sekretariatsfunktion.Oprettelse af et klagenævn forudsætter desuden, at der kan sammensættes ethabilt og fagligtkompetent nævn. Ofte vil sagsbehandlingstiderne være længere, idet der skal afsættes tid tilnævnsbehandling. Endvidere skal omkostninger til nævnet og sekretariatet overvejes, og det skal iden forbindelse afklares, om en klage skal være gebyrbelagt.Et klageorgan vil kunne foretage en vurdering af klagen ud fra oplysningerne i sagen samt vurderepolitiets sagsbehandling. Hvis der er inddraget en sagkyndig undersøgelse i sagen inden afgørelsenhos politiet, vil denne også indgå i klagebehandlingen. Det vil derimod ikke være muligt at fåforetaget en hundesagkyndig undersøgelse under klagesagen. Det forudsættes dog, at der i et evt.nævn vil skulle være medlemmer med viden om hundes adfærd.Som det fremgår ovenfor, er oprettelse af et uafhængigt klageorgan til behandling af klager i sagerom skambid forbundet med en række principielle overvejelser. Det er Fødevarestyrelsensopfattelse, at en stillingtagen til disse overvejelser er helt afgørende for at kunne yde tekniskbistand til et ændringsforslag til L92, der indfører et klageorgan til behandling af klager i sager omskambid som alternativ til klagebehandling hos Rigspolitiet.Set i forhold til, at de foreslåede ændringer af reglerne om skambid i L92 allerede væsentligtforbedrer retssikkerheden for besidderen, vurderes det at være meget tvivlsomt, om et klageorganreelt vil sikre en bedre klagebehandling, end der allerede gives med de foreslåede ændringer iskambidsbestemmelsen.En ændring i den nuværende klageadgang over politiets afgørelser vurderes ydermere at væreuforholdsmæssigt ressourcekrævende og kræve en grundlæggende ændring af det gældende
2
klagesystem for klager over politiets afgørelser. Fødevarestyrelsen har derfor den 7. februar 2014anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen. Når udtalelsen foreligger, vilFødevarestyrelsen vende tilbage med en endelig besvarelse af spørgsmålet samt yde tekniskbistand til et ændringsforslag.”Med henvisning til ovenstående kan jeg ikke støtte at etableringen af et uafhængigt klageorgan.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
3