Spørgsmål nr. 80 til L92:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor og med hvilke begrundelser ministeren harvurderet, at detikke er nødvendigt, at overføre ændringerne af mark- ogvejfredslovens § 13, som indebærer, atbesidderen af et omstrejfende husdyr kanstraffes med bøde i de situationer, hvor dyret ikke kanoptages/indfanges til,hundelovens § 12, der ikke indeholder en tilsvarende mulighed for atsanktionerebesiddere af omstrejfende hunde i de situationer, hvor dyret/hunden ikkekanoptages/indfanges.”

Svar:

Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 65 til L92, følger det af de almindeligebemærkninger til L92 afsnit 4.2., at Fødevareministeriet foreslår visse ændringer af hundelovens §3, som har til formål at videreføre mark- og vejfredslovens bestemmelser om hunde i det omfang,det er relevant. Det fremgår desuden heraf, at det er væsentligt at bemærke, at bestemmelserneikke overføres ordret. Bestemmelserne fra mark- og vejfredsloven foreslås indarbejdet således, atde tilpasses den eksisterende bestemmelse i hundelovens § 3.Det fremgår også af de almindelige bemærkninger til L92, at Fødevareministeriet har sammenholdtde regler i mark- ogvejfredsloven, som vedrører hunde, med hundelovens bestemmelser,ogforetaget en vurdering af, hvilke regler omhunde det er nødvendigt at foreslå videreført ihundeloven.I de tilfælde, hvor reglerne ikke foreslås overført fra mark- ogvejfredsloven, skyldesdet, at de situationer, der reguleresi mark- og vejfredsloven, allerede vurderes at være omfattetafeksisterende regler i hundeloven. Reglerne i hundelovener i flere tilfælde mere generelt formuleretend mark- og vejfredsloven,hvilket betyder, at hundeloven i mange tilfældevil være tilstrækkeligbredt formuleret til at omfatte situationer,som har været mere detaljeret reguleret i mark- ogvejfredsloven.

Det skal præciseres, at det ikke med overførslen og tilpasningen af bestemmelserne er hensigtenat begrænse mulighederne for sanktioner overfor besiddere af strejfende hunde i forhold tilbesiddere af andre dyr.Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at det ikke er en forudsætning for anvendelse afhundelovensbestemmelse om bødestraf i § 12, stk. 1, nr. 1, at hunden er indfanget. Dette svarer også til, hvadder gælder i den foreslåede bestemmelse i § 13 i mark-og vejfredsloven, hvor det ikke ernødvendigt, at dyret har kunnet indfanges eller er forsøgt indfanget. Det afgørende i mark-ogvejfredslovens § 13 vil være om dyret har været til væsentlig gene.For at en bøde i medfør af hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1, kan udstedes,forudsætterFødevarestyrelsen dog, at det med sikkerhed kan fastslås, hvilken besidder, som har overtrådtreglerne om strejfende hunde, og at det kan bevises, at reglerne er overtrådt. Det forudsættes, atdette skal kunne dokumenteres f.eks. med foto eller videooptagelser af hunden. Dette beror på enkonkret vurdering.Der henvises også til besvarelsen af spørgsmål 39 til L92, hvor hundelovens regler om strejfendehunde beskrives.Det er derfor Fødevarestyrelsens opfattelse, at der er tilsvarende sanktionsmuligheder overforhundeejere i forhold til andre husdyrejere, når hunde eller andre dyr strejfer. Dermed medførertilpasningen af mark-og vejfredslovens bestemmelser til hundeloven ikke lempeligeresanktionsmuligheder.”

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 80 til L92 stillet den 7. marts 2014efter

ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 80 til L92:

Svar: