PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3224 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT

Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet

28. januar 2013

Rådsmøde (energi) den 22. februar 2013

Dagsorden

1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet

(ILUC)

Orienterende debat

2. Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”

Politisk drøftelse

Side

3. Det europæiske semester/Den årlige vækstundersøgelse 2013

Udveksling af synspunkter

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-

direktivet

(ILUC)

KOM(2012) 595 Endelig

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat et (samlet) direktivforslag til ændring af VE-direktivet og

brændstofkvalitetsdirektivet. Det anføres i forslaget, at dets formål er at indlede overgangen til de biobrænd-

stoffer, som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra

indirekte arealforskydninger (benævnt ILUC – indirect land use change).

Med forslaget

fastsættes der en grænse på 5 pct. for den andel, som biobrændstoffer og flydende bio-

brændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedva-

rende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct. grænse i brænd-

stofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer, der begrænser an-

vendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende bestemmelser i direktivet.

Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anvendelse af bæredygtige og avance-

rede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan tælle fire gange eller for nogles ved-

kommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet. Forslaget indebærer end-

videre, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de anvendte bio-

brændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af ILUC. Kommissionen skal inden 31.

december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med hensyn til at begrænse ILUC-

effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskri-

terierne fra 1. januar 2021. Forslaget kan have samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekven-

ser.

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 22. februar 2013 med henblik på

en orienterende debat.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og Brænd-

stofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direktivforslag til

ændring af de to direktiver.

Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestemmelse

skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effekten af indirekte

arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på drivhusgasemissio-

nerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.

Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der fortsat

er efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødevarer et andet

sted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændringer i arealanven-

delsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigives en betydelig del

CO2-emissioner.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af Kommis-

sionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy Institute´s arbej-

de ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate” fra oktober 2011.

Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste, tilgængelige videnskabelige grundlag

vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget af biobrændstofforbruget i EU.

Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. Forslaget

forventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer, som

giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner fra indi-

rekte arealforskydninger.

Det angives således, at forslaget sigter på:



At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføre ILUC

effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i transport i

2020

At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav risiko

for ILUC-effekt)

At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstoffer

At forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at denne og-

så omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på fø-

devareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i transport i

2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point). Der har ikke hid-

til været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet.

Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et begrænset

marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations biodiesel, da det-

te pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter). Generelt er 2. genera-

tionsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan sådanne biobrændstoffer tælle

fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet. De bio-

brændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer baseret på bl.a. husholdningsaffald, in-

dustrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restprodukter fra industrielle processer (rå glycerin

m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er biobrændstoffer baseret på bl.a. animalsk fedt,

brugt stegeolie, lignucellulose materiale og nonfood cellulose materiale.

Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fastsættes til

60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skærpelse, idet 60 pct.

kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i drift efter 1. januar 2017.

Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan anvendes biobrændstoffer med

lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lempelse.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-

udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge af

ILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rapporter til

Kommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.

Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt med

hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at indføre

ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.

Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge meto-

dologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-

niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gældende direkti-

ver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål med ændringen af de

to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at opfylde formålet på er at skabe

et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af ILUC-problematikkens komplekse og

grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ikke håndtere problematikken på nationalt ni-

veau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering af området.

6. Gældende dansk ret

Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv

98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse

af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om æn-

dring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der

benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF

(brændstofkvalitetsdirektivet)

Direktiverne er gennemført ved



Lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om redukti-

on af drivhusgasser fra transport

Lov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om

reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energi

Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

med senere ændringer

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Direktivforslaget – såvel som de gældende direktiver, og deraf affødte nationale love – giver olie-

selskaberne vide rammer for, hvorledes direktiverne skal opfyldes. Konsekvenserne af direktivfor-

slaget er derfor meget afhængige af, hvordan olieselskaberne vælger at opfylde de forpligtelser, de

pålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstrukturerne udvikler sig på

markederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstoffer.

Nedenfor gennemgås en første vurdering af direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige

områder, og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre

scenarier er mulige.

Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne skal

være 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med baggrund i de

gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vil blive

anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks. ethanol på korn eller

sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag indføres der en maksi-

mumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer ved opfyldelse af 10 pct.

målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end biobrændstoffer baseret på rest-

produkter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive opfyldt med mindst 5 pct. fødevarebase-

rede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidstnævnte ty-

per af biobrændstoffer tæller dobbelt eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet, vil en

iblanding på helt ned til 1,25 procent kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.

En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne (oliesel-

skaberne) også skal opfylde målet i Brændstofkvalitetsdirektivet om, at vugge til grav emissionerne

af drivhusgasser pr. energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g

CO2 ækvivalenter pr. MJ). Der vil derfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de

nævnte 6,25 pct. (anslået til op i mod 10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have

flere muligheder for at opfylde kravene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g. bio-

brændstoffer eller ved at øge iblandingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der er

også frihed mht. iblanding i hhv. benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksimums-

grænse for, hvor stor en procentdel fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes med henblik

på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.

Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstoffer ba-

seret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil afhænge af,

hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige prisstruktur.

Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang primært vil være

biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodiesel. Der anvendes alle-

rede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.

Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret på

nye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der kun forven-

tes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne producere bio-

brændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende regler, er en lempel-

se, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovmæssige konsekvenser.

En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgivning,

der er nævnt i afsnit 6.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel af

biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes der at

være et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes stort set at væ-

re uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forventes at ændre sig

markant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser på biobrændstoffer,

hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikkerhed. Der er foretaget bereg-

ninger af flere cases for opfyldelse af kravene.

Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bilisterne.

De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne, da

disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (drivhusgasemissions-

fortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Bestemmelserne fremgår af

de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet) og er gennemført i dansk

lovgivning.

Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne af brænd-

stoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører ubetydelige

administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i direktivet, og da

virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kommissio-

nens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede, globale emissi-

oner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport, sammenlignet med

baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport i 2020 i langt overvejen-

de grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.

Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante ændringer i

niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhusgasemissionerne

som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktionerne på

forslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til at bakke op

om forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringsparterne har dog for-

slag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentreres om 2. generation

biobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt det foreslåede loft på 5

procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af høringssvarene, at intentionerne med

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentionerne om at fremme af avancerede

biobrændstoffer.

I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de berørte

elementer:

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.

DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og markedsfø-

ringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for tvungen iblan-

ding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a, da dette vil give en

større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer. Biorefining Alliance fo-

reslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer. Denne holdning støttes af

Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i tilstrækkelig grad sikrer fremme af 2.

generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilvejebringer den fornødne investorsikkerhed for

udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. CO-industri ser forslaget som et positivt skridt mod

udviklingen af 2. generations biobrændstoffer, men også at forslaget ikke kan stå alene til sikring af

udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at der indføres

et iblandingskrav for 2. generation biobrændstoffer, således at der allerede nu skabes incitamenter

for produktion. Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generations biobrændstoffer og indførelse

af incitamenter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, at disse og fremmes mest muligt på

dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblanding af 2. generations biobrændstoffer

vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avancerede biobrændstoffer. EOF anerkender,

at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. generations biobrændstoffer. EOF mener

dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1. eller 2. generations biobrændstoffer, har

en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt de rette incitamenter til promovering af 2. ge-

nerations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct. målet i brændstofkvalitetsdirektivet revurde-

res. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i anvendelsen af 1. generations biobrændstoffer ik-

ke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g, da disse fremtidige teknologier forventeligt vil

blive tilknyttet 1. generations biobrændstof anlæg. Denne holdning støttes af Dansk Industri, der

samtidigt anfører, at forslaget ikke tilvejebringer den nødvendige investorsikker for udviklingen af

2. generations biobrændstoffer. NOAH påpeger, at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2.

generations biobrændstoffer hviler på et spinkelt grundlag, og at man er ved at gentage den oprinde-

lige fejltagelse med at fastsætte bindende målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu ved

at satse massivt på ”avancerede biobrændstoffer”.

Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.

Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for ILUC

og opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer, som anven-

des, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i reguleringen, men

anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vurdering tidligere end 2017

og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Fødevarer mener, at ILUC er en be-

kymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, faglige grundlag ikke er tilstrækkeligt.

Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener at ILUC-

faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer. NOAH mener, at det må kræves, at der gøres rede

for alle emissioner i forbindelse med produktion og anvendelse af biobrændstoffer. NOAH mener

videre, at de modeller, som Kommissionen har bygget deres impact assessment på – herunder

ILUC-modelling – er misvisende. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kan have en betyd-

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning for CO2-fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC er behæftet med

betydelig usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og biprodukter, hvorfor

de nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Energi anerkender og-

så, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytte ILUC som regule-

ringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når frem til konsensus om

ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men er ikke enig i den af

Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vise, at europæisk produce-

ret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en forøgelse af udledningen. DA-

KA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal arbejdes videre med problemstil-

lingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der fortsat hersker stor uenighed om effek-

ten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at ILUC ikke indgår i den direkte regulering, og

mener samtidigt, at den heller ikke bør være en del af rapporteringsforpligtelsen. Agro Industries

påpeger, at anvendelse af produktionsjord i landbruget til dyrkning af energiafgrøder bør bringes til

ophør med kompensation til de virksomheder, der forarbejder afgrøderne til brændstof for at sikre

biodiversitet.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter lige-

ledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være muligt at

bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål. Landbrug og

Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for unuanceret, og at al-

le biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne anvendes. Forslaget giver

ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne producere, hvad de gør i dag. Dansk

Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne umuliggøre det for medlemsstaterne at

opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive svært at få etableret anlæg til avanceret bio-

brændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet vil ikke automatisk føre til de investeringer, der

skal til for at sikre udviklingen af 2. generations biobrændstoffer. DAKA anfører, at det kan være

problematisk for udviklingen af hele biobrændstofindustrien med et loft for konventionelle bio-

brændstoffer. Emmelev mener, at en skarpe sondring mellem 1. og 2. generation biobrændstoffer er

forfejlet og påpeger, at de begrænsninger, der allerede er indført i VE direktivet for 1. generations

biobrændstoffer tillige med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en udfasning af disse bio-

brændstoffer. Fremsættelsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppet de initiativer og in-

vesterings tiltag, der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. Nordic Green mener, at

opdelingen af biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for de biobrændstoffer, der

har lavest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove

og DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. generation

biobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser markedet

for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transportsektoren. DONG

påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle brugt fritureolie, og i

praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie. Landbrug og Fødevarer mener, at

firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2. generation og dermed modarbejde en

kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil ikke have en positiv effekt i forhold til

etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. generation bioethanol. Nordic Green anfører, at

dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumenter til at stimulere udviklingen af biobrændstoffer,

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk Energi og Dansk Industri påpeger, at indførelsen af

dobbelt- og firedobbelttælling vil medføre, at den reelle iblanding af biobrændstoffer vil blive min-

dre og dermed reducere målsætningen. Baseret på hidtidige erfaringer udtrykker Dansk Erhverv

tvivl om, hvorvidt dobbelt- og firedobbelttælling kommer til at virke. Emmelev mener, at den fore-

slåede indførelse af firedobbelttælling i realiteten er en kraftig nedsættelse af ambitionsniveauet for

CO2-reduktion i transportsektoren. EOF finder det ulogisk, at der er forskel på hvilken faktor de

forskellige 2. generations biobrændstoffer ganges med, når det drejer sig om affaldsbaserede bio-

brændstoffer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er et velegnet instrument til udvikling af

nye teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrettede programmer for markedsmodning af

de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove

og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til at skabe incitament til at udvikle 2. genera-

tions biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end direkte statsstøtte til at skabe teknologineu-

tralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaserede brændstoffer.

Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.

DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstoffer pro-

duceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til at undgå

fejlinvesteringer.

Revision af regler for elkøretøjer.

DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer fast-

holdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke stilles rin-

gere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt samspil med elnettet.

Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF mener, at den

eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2�½ gange for elbiler bør øges til fire gange, da en elbil

er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmotor, og leverer fire gange så stor

GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.

Methanol

Agro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol, da

methanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de gældende

benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener, at det vil være

nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår endvidere, at alle hin-

dringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender pumps, fjernes, ligesom

bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel vehicles tilgængelige senest i 2017.

Fødevaresikkerhed

NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF udtryk-

ker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Samvirke, WWF,

Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af 1. generations bio-

brændstoffer.

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,

hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar. De

grønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev følgende dog

understreget:

Generelt

De fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer mente, at

forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget, før det kunne

betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ikke kunne løse alle

problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er vigtigt, at den danske rege-

ring kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag. 92-gruppen mente, at forslaget

stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres markant. 92-gruppen mente derfor, at

den danske regering bør være meget offensiv på ændring af forslaget. WWF påpegede, at delmål er

en god mekanisme også for at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren frem mod 2020.

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblanding.

Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt på bio-

ethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF var enig i, at delmål for 2. ge-

nerations biobrændstoffer var en farbar vej. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. genera-

tions biobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængder til

rådighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. generations

biobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2�½ pct. 2. generation og 7�½ pct. 1. genera-

tions biobrændstof.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incitament til

udvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi og WWF anser

det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og el-tog. Det Økologi-

ske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal virke,

også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det er godt, at

de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen, der også skal

indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret produktions- og forbrugs-

loft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF og NOAH påpegede, at 1. generations bio-

brændstoffer bør udfases hurtigt. Dansk Industri mente også, at cappen kunne være et godt element,

bare ikke i dens nuværende form, hvor alle afgrøder blev skåret over en kam, og hvor der derfor ik-

ke blevet taget hensyn til regionale forskelle. Det er vigtigt at bemærke sig, at nogle 1. generations

biobrændstoffer har en høj fortrængning af drivhusgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug & Fø-

devarer udtrykte, at der er fornuft i at bevæge sig mod øget brug af 2. generations biobrændstof,

men understregede, at også 1. generations biobrændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst,

at Danmark kunne levere yderligere 10 mio. tons tørstof biomasse.

ILUC-faktorer

Det Økologiske Råd og Mellemfolkeligt Samvirke mente, at det er et stort tab, at der ikke indføres

ILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at Kommissionens tidsplan for ILUC-behandling

skal fremrykkes, da ILUC skal håndteres. NOAH peger endvidere på, at også 2. generations bio-

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brændstoffer kan være problematiske, særligt i forhold til import af biomasse. EOF, DI og Land-

brug & Fødevarer finder det problematisk, at olieselskabernes forpligtes til at indrapportere ILUC-

værdier, når der sættes spørgsmåltegn ved ILUC-modellernes validitet.

Fødevarepriser

Mellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt util-

strækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødvendigt om-

fang.

Energiafgrøder

Mellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og nævnte

som eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.

Biodiversitet

Danmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen også er

sammenhængende med spørgsmålet om biodiversitet og beskyttelse af vandressourcerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater har endnu ikke fastlagt deres officielle holdninger. Baseret på tilkendegi-

velser på administrativt niveau vurderes det, at en række lande – typisk lande med en stor produkti-

on af 1. generation biobrændstoffer – er skeptiske over for forslaget om en maksimumsgrænse på 5

procent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktet. Omvendt vurderes det, at en række lande,

som ønsker en opstramning af forslaget, f.eks. ved at maksimumsgrænsen på 5 pct. også indføres i

Brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom enkelte lande støtter en hurtigere indførelse af ILUC faktorer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsystemet

til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at mindske af-

hængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.

I lyset af den øko-

nomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningseffektiv og som understøt-

ter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige finanser.

Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig udfordring.

På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrændstoffer den mest

oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi i transportsekto-

ren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer, der medfører reelle drivhus-

gasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller andre naturområder (indirekte æn-

dringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevarepriserne i vejret. Regeringen arbejder

derfor for at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal sikres.

Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sætter bio-

brændstoffers bæredygtighed på dagsordenen.

Regeringen er ved at analysere forskellige optioner for, hvorledes forslaget eventuelt kan forbedres,

og en mere konkret regeringsholdning vil blive fastlagt i forlængelse heraf.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. november 2012. Sa-

gen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”

KOM 2012(663)

1. Resumé

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de nati-

onale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslande. For at

sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det Indre Marked for

energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen, som blev fremlagt den 15. no-

vember 2012, er at lægge op til en drøftelse, der skal sikre en succesrig gennemførelse af det indre

marked for energi. I meddelelsen gennemgås de fremskridt, der er gjort, og det påvises hvad der

udestår for at der kan opnås et reelt velfungerende indre marked for el og gas. Meddelelsen slutter

med en handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiativer, som Kommissionen enten har påbegyndt

eller agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativerne

sigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagel-

se, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventio-

ner i energisektoren.

På rådsmødet den 3. december 2012 var meddelelsen genstand for en første udveksling af syns-

punkter. Det kommende irske formandskab har annonceret, at man sigter på at der vedtages råds-

konklusioner om det indre energimarked på rådsmødet den 7. juni 2012.

2. Baggrund

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de nati-

onale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den nationale

gennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger, herunder for ek-

sempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldte grid-codes for netadgang.

For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det Indre Marked

for energi skulle være gennemført i 2014.

Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er gjort, samt peger på det, der udestår

og fremlægger en handlingsplan.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, der skal

sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understreger, at der

på trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energimarkedernes funkti-

onsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart energisystem, en faldende kon-

kurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt hen imod en dekarbonisering. EU er

bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikke alene har en del medlemslande endnu

ikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange medlemslande fører efter Kommissionens opfattelse

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en indadskuende og nationalt orienteret politik, der forhindrer det indre energimarked i at fungere

efter hensigten.

For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:



Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flere elle-

verandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK, Belgien,

Irland og Tjekkiet.

Elpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øget græn-

sehandel og markedsintegration.

Likviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellem med-

lemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen med gas mellem

selskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashandelsplatforme (”gas

hubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øget handel med skibstransporteret

flydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifergas-”revolutionen” i USA.

Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en exceptio-

nel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektive prissignaler

fra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor der var brug for den,

og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningerne til forbrugerne forblev

intakte.

EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationer bed-

re, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden er det lyk-

kedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiområdet, navnlig

med undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.



Når det gælder mulighederne for forbedringer peger Kommissionen på behovet for:



Større muligheder for forbrugerne for at kontrollere deres omkostninger til energi.

Større energieffektivitet ved hjælp af smarte teknologier – her vil det netop vedtagne energief-

fektivitetsdirektiv sammen med lovgivning, der fremmer vedvarende energi og mikrogenerati-

on, dynamiske elpriser og brugen af smarte net og smarte elmålere hjælpe markedet til at udvik-

le sig i den rigtige retning.

Større konkurrence gennem bedre adgang til transmissionsnettene. I 11 medlemsstater har fuld

implementering af ejermæssig adskillelse sikret effektiv netadgang, hvilket har restruktureret el-

sektoren fundamentalt. Men i en række lande halter udviklingen stadigvæk meget.

Mere effektiv anvendelse og udvikling af nettene. Kommissionen forventer, at kommende fæl-

leseuropæiske bindende retningslinjer og ”grid-codes” vil føre til øget neteffektivitet. Fra 2013

vil forsyningsselskaber og forbrugere få lettere adgang til infrastrukturen og profitere af lavere

transaktionsomkostninger for grænseoverskridende handel.



For at indfri målsætningen om en gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er det nødvendigt

at tackle en række udfordringer hurtigst muligt.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanen rummer 20 konkrete initiativer som Kommissionen enten har påbegyndt eller ag-

ter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativerne sigter på

at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagelse, moder-

nisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes interventioner i ener-

gisektoren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfang med-

delelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede omkostninger.

Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov for nærmere vurdering af

de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.

Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre marked for

energi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.

Additionelle udgifter afholdes inden for eksisterende rammer.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i bred høring med frist den 10. december 2012. Sagen blev desuden be-

handlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvor der

fremkom følgende bemærkninger:

Det Økologiske Råd støtter udvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skal in-

kluderes i forhold til den dynamiske prissætning.

Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarkedet for

finansielle investorer både ift. produktion og distribution.

Ved høringsfristens udløb den 10. december var der indkommet høringssvar fra hhv. Dansk Energi,

DONG Energy A/S, Dansk Industri (DI), Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi, Greenpeace,

Advokatsamfundet, Danmarks Almene Boliger, Dansk Fjernvarme og CO-industri. De fire sidst-

nævnte meddelte, at man ingen bemærkninger havde. Resultatet af høringen kan resumeres således:

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle bemærkninger

Greenpeace har ikke afgivet generelle bemærkninger. Alle øvrige høringsparter hilser meddelelsen

velkommen og støtter dens overordnede budskaber, bortset fra Vedvarende Energi, som finder at

meddelelsen giver et fordrejet billede af behov for og udvikling af de indre el- og gasmarkeder.

Gennemførelse af eksisterende lovgivning

Dansk Energi finder det positivt, at Kommissionen har fokus på implementering af den allerede

vedtagne EU lovgivning, frem for blot at komme med nye direktiver og forordninger. Også DONG

Energy A/S støtter Kommissionens krav om rettidig implementering som en central forudsætning

for at opnå et omkostningseffektivt energisystem med en stigende andel af vedvarende energi.

DONG Energy A/S anbefaler i den sammenhæng, at meddelelsen bliver en rettesnor for det af rege-

ringen igangsatte reguleringseftersyn af elsektoren.

Detailmarkedet og regulerede priser

Dansk Energi deler Kommissionens syn på, at den omfattende brug af prisreguleringer, som stadig

finder sted i en lang række EU-lande, hindrer, at leverandørerne kan tilbyde attraktive tjenester og

skræddersyede, dynamiske prissætningsordninger. Samtidig virker regulerede priser afskrækkende

på nye markedsdeltagere, som ellers vil kunne konkurrere med allerede etablerede virksomheder.

Dansk Energi er endvidere enig i Kommissionens betragtning, at selvom der med regulerede priser

kan opnås dækning af omkostningerne, så er ulempen, at det ikke sender det rette prissignal til at

sikre effektive investeringer. Investorerne opfatter dem snarere som et tegn på politisk indgriben,

hvilket kvæler investeringerne.

DONG Energy A/S finder, at priser generelt bør fastsættes på et marked, hvor udbydere konkurrerer

og hvor forbrugere forfølger de bedste handler. Det bør også gælde for energipriser i detailledet.

DI er enig med Kommissionen i, at enhver regulering af markedets energipriser snarest skal fjernes.

Der bør skelnes skarpt mellem prisregulering og forsyningspligt. Her savnes flere konkrete udspil

fra Kommissionen til, hvordan forsyningspligten bør organiseres. En given forsyningspligt bør tage

udgangspunkt i ”supplier of last ressort”.

Sårbare kunder/beskyttelse af forbrugere

Vedvarende Energi kritiserer meddelelsens synspunkt om, at det væsentligste redskab til beskyttelse

af forbrugere er en øget konkurrence indenfor husholdningssegmentet af el- og gasmarkederne.

Vedvarende Energi noterer, at der samtidig nævnes eksempler på kombination af elsalg med tele-

abonnementer, som et positivt eksempel. Der nævnes intet om behovet for at et organ til beskyttelse

af forbrugere. Der er efter Vedvarende Energis vurdering behov for at kræve simpelhed i el-og gast-

ilbud, så forbrugerne kan overskue de forskellige tilbud og sammenligne dem. Ved at kombinere el-

og gasleverancer med f.eks. telefonabonnementer kan det være meget svært at sammenligne de for-

skellige tilbud. Den slags abonnenter bør derfor undgås. Til gengæld kan der være fordele ved at

kombinere el- og gassalg med salg af energibesparelser og evt. vedvarende energi, for at støtte om-

stillingen til vedvarende energi. Vedvarende Energi mener ikke, at øget konkurrence på forbruger-

markedet kan beskytte alle forbrugere mod højere priser. Uden nationale organer, der kan sikre ri-

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

melige priser for småforbrugere, vil øget konkurrence snarere give højere priser for de små forbru-

gere end lavere priser.

Dansk Energi er positivt indstillet overfor, at Kommissionen i 2013 vil fremlægge retningslinjer for

definitionen af ”udsatte kunder”, så der kommer mere ensartethed i, hvordan forskellige EU lande

bruger dette som argument for regulerede priser.

Nationale kapacitetsmarkeder

Dansk Energi peger på, at der i landene omkring Danmark er en række igangværende nationale ini-

tiativer til at indføre kapacitetsbetalinger. Sverige og Finland har i mange år haft strategiske reser-

ver til at dække tilstrækkelig kapacitet i spidslasttimer. England indfører i 2013 kapacitetsbetaling.

Belgien, Frankrig og Tyskland diskuterer p.t. intensivt om kapacitetsbetalinger skal indføres i 2015.

Problematikken omkring forsyningssikkerhed og manglende kapacitet opstår, da indtjeningen på de

europæiske kraftværker, herunder også de danske, ikke kan få afdækket de faste omkostninger (ka-

pacitet) via elmarkederne.

Dansk Energi noterer sig, at Kommissionen udtrykker bekymring over manglen på en europæisk

tilgang til imødegåelse af udfordringerne for forsyningssikkerheden. Kommissionen påpeger, at

hvis et kapacitetsmarked ikke er veldesignet, kan det hindre markedsintegrationen i Europa. Det er

Dansk Energi enig i, og ser derfor frem til den af Kommissionen nyligt lancerede offentlige høring,

som skal afdække behovet for kapacitetsmekanismer i Europa, samt Kommissionens evt. efterføl-

gende retningslinjer for design af kapacitetssystemer. Det er for Dansk Energi afgørende, at de nati-

onale kapacitetssystemer, der er undervejs, er markedsbaserede og i overensstemmelse med lige og

fair konkurrencevilkår for alle aktører på tværs af lande grænser.

Dansk Energi lægger derfor afgørende vægt på, at der startes en transparent diskussion af, hvordan

forsyningssikkerheden opretholdes under fair og lige vilkår i et marked med en stigende andel af

vedvarende energi. Der bør ses på de beslutninger, der træffes i vore naboblande, og hvilken indfly-

delse disse har på den danske forsyningssikkerhed og konkurrencesituation. Eksempelvis integrati-

on og forbedring af de eksisterende markeder og udvidelse af markederne for systemydelser på

tværs af grænser.

Samtidig opfordrer Dansk Energi til, at der laves et udredningsarbejde om forsyningssikkerheden i

Danmark med henblik på at man kan være klar til evt. at indføre et markedsbaseret system for beta-

ling af kapacitet til kraftvarmeproduktion med særlig fokus på den overgangsperiode, hvor det eksi-

sterende marked ikke er tilstrækkeligt samt at grundbeløbsbetaling til decentrale værker ikke for-

længes i den nuværende form. Der skal desuden skeles til udviklingen af betaling for kapacitet i na-

boområderne, her særligt Tyskland, der forventes at indføre en metode i 2015. Det kan, også i

Danmark, blive nødvendigt, at se på markedsbaserede kapacitetsmarkeder som en overgangsløsning

(ud over det eksisterende marked for el og systemydelser) for sikre kapacitet nok til opretholdelse af

forsyningssikkerheden.

DONG Energy A/S understreger, at elmarkedets design bør tilpasses, så det sikrer forsyningssik-

kerheden og en omkostningseffektiv vej hen mod et energisystem, baseret på vedvarende energikil-

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der. Konkret er det afgørende, at markederne giver incitamenter til at investere og holde eksisteren-

de fleksible termiske anlæg i drift til et niveau, som sikrer rettidig og tilstrækkelig produktionskapa-

citet. Tilpasninger og særlige foranstaltninger med henblik på at sikre tilstrækkelige kapacitet skal

koordineres på regionalt niveau eller omhyggeligt udformes med henblik på at løse specifikke loka-

le og nationale udfordringer for at forhindre konkurrenceforvridende virkninger på samhandelen og

negative effekter på forsyningssikkerheden for tilstødende områder. Desuden bør sådanne foran-

staltninger i almindelighed udformes på en sådan måde, at de minimerer forvridende effekter på ek-

sisterende markeder og deres prissignaler.

Greenpeace finder, at nationale kapacitets-"foranstaltninger" kan forvride markedet. Nationale ka-

pacitetsbetalinger eller foranstaltninger diskuteres i visse hovedstæder med et eneste fokus på el-

produktion, og i nogle tilfælde skelnes der ikke engang mellem fleksibel og ufleksibel forsyning.

Der ses bort fra energibesparelser, foranstaltninger på efterspørgselssiden og lagring, og en satsning

på kapacitetsmekanismer kan føre til at omdirigere investeringer fra intelligente net, regionale sam-

køringsforbindelser mhp. balancering og fra innovative vedvarende energiteknologier og effektivi-

tetsteknologier. Rådet bør derfor anmode Kommissionen om en detaljeret vurdering af EU’s kapaci-

tetssituation i 2030- og 2050-horisonten og af europæiske strategier, der fremmer vedvarende energi

og energieffektivitet.

Støttesystemer for vedvarende energi

Vedvarende Energi noterer sig Kommissionens forslag om, at den skal vurdere støtten til VE, lave

en vejledning for støtteordninger for VE, og revidere retningslinjerne for miljøbeskyttelse mht. støt-

te til VE. Alt dette skal bl.a. ske for at fremme integration på tværs af grænserne. Vedvarende Ener-

gi påpeger, at Kommissionen tidligere har arbejdet med forslag til fælles støttesystemer for vedva-

rende energi, som efter Vedvarende Energis vurdering ville have begrænset den udvikling af VE, vi

har haft i EU, bl.a. ved at stoppe de mest effektive støttesystemer: faste afregningspriser i en fastsat

periode. Samtidig kan Vedvarende Energi ikke se, at der er behov for at fremme integration af støt-

tesystemer på tværs af landegrænser, men derimod for at udveksle erfaringer om VE-støtte mellem

EU-landene. Derfor foreslår Vedvarende Energi, at EU Kommissionen ikke opfordres til at lave

vejledninger om støtteordninger for VE og til at arbejde for integration af støttesystemer på tværs af

landegrænser. Til gengæld foreslår Vedvarende Energi, at Kommissionen organiserer et permanent

forum for udveksling af erfaringer med støtteordninger for vedvarende energi, hvor Kommissionen

og landene i fællesskab kan vurdere udviklingen af støttesystemer for VE.

Miljødumping

Vedvarende Energi noterer, at det af meddelelsen fremgår, at import af el og gas til EU sker uden

nogen afgifter. Vedvarende Energi kritiserer, at det ikke samtidig nævnes, at elimport ofte sker fra

elproduktionsanlæg med større miljøbelastninger og lavere sikkerhed end anlæg i EU. For eksempel

importerer Norden (via Finland) store mængder el fra Rusland, fra St. Petersborg området, hvor en

stor del af strømmen produceres på reaktorer af Tjernobyl-typen, svarende til det Ignalina-værk,

som Litauen blev tvunget til at lukke for at højne atomkraftsikkerheden indenfor EU. Der er en til-

svarende situation med import af el fra Ukraine fra gamle kulkraftværker. Den slags import giver et

skævt marked, hvor producenter udenfor EU ikke har de samme miljøkrav som producenter inden-

for EU. EU bør arbejde for et marked med lige vilkår for alle producenter, indenfor som udenfor

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU. Derfor må EU kræve at anlæg, der eksporterer el til EU, skal have samme miljøkrav som el-

producenter i EU.

Distribution

DONG Energy A/S er enig med Kommissionen om den strategiske betydning af ’smart grids’ og

timebetalingsmålere, der kan sikre slutkundernes aktive deltagelse i markedet. På den måde kan

værdien af fleksibilitet mht. integration af vedvarende energi og effektivitet mht. udnyttelse af di-

stributionsnettet realiseres. Desuden kan det være en drivkraft for mere aktive forbrugere og innova-

tive forretningsmodeller. Kommissionen anfører imidlertid, at koncessioner til bl.a. drift af distribu-

tionsnet mest hensigtsmæssigt tildeles via et udbud på et ikke-diskriminerende grundlag. De poten-

tielle konsekvenser af dette udsagn er efter DONG Energy A/S’s opfattelse uklare, men man gør

opmærksom på det faktum, at distributionsnettene er naturlige monopoler og repræsenterer en bety-

delig værdi. Der er en tæt sammenhæng mellem ejerskab af nettene, langsigtede investeringsbeslut-

ninger og prioriteringer i forbindelse med den daglige drift af nettene. Investeringerne har typisk en

40 års horisont, og det er derfor en nødvendighed, at netejeren kan være sikker på, at aktiverne vil

bevare deres værdi også i det lange løb

Rollefordelingen mellem monopol og marked

Dansk Energi noterer, at Kommissionen fremhæver at rollefordelingen mellem monopol og marked

skal revurderes i et mere intelligent energisystem. Her finder Dansk Energi, at den danske ”engros-

model” er et oplagt eksempel. Dansk Energi opfordrer derfor til, at der fra dansk side arbejdes pro-

aktivt for at fremme den danske model i forhold til en nordisk og europæisk harmonisering på de-

tailmarkedet. En tættere koordinering på EU-niveau vil sikre, at kommercielle operatører kan agere

i et ensartet marked overfor netvirksomheder på tværs af EU. Det kunne fx ske ved harmonisering

af markedsmodeller på detailmarkedsniveau, med den danske engrosmodel som udgangspunkt. Der-

for anbefaler Dansk Energi, at Kommissionens såkaldte ”Smart-Grid Task Force” bør opstille og

anbefale et egentligt markedsdesign – og ikke kun en datamodel, som arbejdet pt. alene har fokus

på.

Sagen blev behandlet på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. januar 2013,

hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Dansk Energi betonede betydningen for det indre marked af indfasning af vedvarende energi, samt

at der til trods for ejermæssig adskillelse kan være problemer i forhold til aktørernes ageren på mar-

kedet. Dansk Energi nævnte desuden problemstillingen omkring 'loop-flows' som væsentlig, samt at

prisen for manglende fuld udbygning af det indre marked for energi ses nu i form af forsyningssik-

kerhedsudfordringer.

VedvarendeEnergi nævnte, at miljødumpingsaspektet, samt beskyttelse af små forbrugere er vigtigt.

VedvarendeEnergi mener, at meddelelsen fokuserer for meget på udbygning af elnettet - og ikke ta-

ger tilstrækkelig højde for mulighederne for lokal fleksibilitet.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økologiske Råd mener, at sektoren har problemer med tænke markedsorienteret, og at der er

brug for en plan B i forhold til kapacitetsmekanismer og fokus på efterspørgselssiden, og fremhæ-

vede her energieffektivitet.

NOAH og Dansk Fjernvarme fremhævede ligeledes lokalt baserede løsninger og nævnte, at kapaci-

tetsproblemer bliver en realitet.

Landbrug&Fødevarer nævnte, at implementering er central, og at der skal holdes fast i gennemfø-

relse af allerede vedtagne instrumenter.

Greenpeace fremhævede, at energimarkedet er skævvredet af subsidier til fossile brændsler.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var en indledende udveksling af synspunkter på rådsmødet den 3. december 2012. Medlems-

landene kommenterede meget bredt om alt fra støttesystemer til vedvarende energi, nuklear sikker-

hed, kapacitetsmarkeder/-mekanismer, energiisolation, energifattigdom og forbrugerhensyn, infra-

struktur, manglende implementering af 3. liberaliseringspakke og samspillet med energieffektivitet

og ETS. En række af de nye medlemslande lagde særlig vægt på at intensivere arbejde med at sikre

indfrielsen af 2015-målet vedr. afslutning af energiisolation, besluttet på Det Europæiske Råd i fe-

bruar 2010. Andre lande betonede fuld implementering af gasdirektivet under 3. liberaliseringspak-

ke, håndtering af problemet med loop-flows, harmoniseringsgraden af EU’s 27 forskellige støttesy-

stemer til vedvarende energi og nye mål for vedvarende energikilders andel. En række lande adres-

serede spørgsmålet om forbrugerhensyn og behovet for at beskytte sårbare kunder og håndtere

energifattigdom, mens andre lande betonede, at der ikke skal føres socialpolitik gennem energipoli-

tikken. Endvidere blev emnet kapacitetsmarkeder/-mekanismer taget op af flere medlemsstater,

hvor der generelt var enighed om bekymring ved nationale, ikke-koordinerede tiltag til styrkelse af

back-up-kapaciteten i et elsystem, der i tiltagende grad er baseret på fluktuerende vedvarende ener-

gikilder. Omvendt mente enkelte medlemsstater ikke, at etablering af kapacitetsmarkeder er pro-

blematisk, så længe indsatsen ligger inden for det indre markeds regelsæt. Enkelte lande var util-

fredse med Kommissionens retorik i meddelelsen fsva regulerede priser som et negativt og uønsket

aspekt i det indre marked. Endelig var der en opfordring til Kommissionen til at fremsætte klare

retningslinjer ift. fortolkningen af el- og gasdirektivernes unbundlingbestemmelser mhp. at mulig-

gøre et investeringsflow fra institutionelle investorer til såvel produktion som transmission.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøftelse af

problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordan man kommer vi-

dere. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambitiøs med hensyn til den

fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angår indhold og timing, således at

målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Råd i februar 2011, kan blive indfriet.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikres sammen-

hæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkrete initiativer

bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøtter konsolidering af

de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virksomhedernes konkurrenceev-

ne.

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til at skabe ny

vækst og beskæftigelse i Europa og understøtte bæredygtig og effektiv brug af ressourcer.

Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at fremme, at EU når sine langsigtede klima- og

energimål, herunder særligt i forhold til reduktion af udledninger af drivhusgasser, vedvarende energi og

energieffektivitet. I den forbindelse er et velfungerende CO2- kvotemarked helt central. Regeringen vil

endvidere arbejde for, at den politiske drøftelse af det indre energimarked rækker ind i post-2020 per-

spektivet med henblik på at understøtte arbejdet for, at der i EU fastlægges bindende mål for drivhus-

gasudledning, energibesparelser og vedvarende energi efter 2020.

Kommissionens initiativer bør også understøtte konkurrencen og investeringer i infrastrukturen.

Kommissionen peger i den sammenhæng bl.a. på et princip om at udbyde koncessioner til drift af

distributionsnet på ikke-diskriminerende vilkår som et princip, der kan medvirke til at øge effektivi-

teten og de markedsmæssige incitamenter. De mulige konsekvenser af dette udsagn kan imidlertid

være ganske omfattende, og der bør derfor gennemføres en grundig konsekvensanalyse, der også

omfatter juridiske vurderinger, idet forandringerne kan være væsentlige. Det af regeringen igangsat-

te reguleringseftersyn vedrørende elsektoren forventes også at omfatte dette spørgsmål.

I relation til investeringer i infrastrukturen lægger regeringen vægt på, at rammerne for finansielle

investorers deltagelse i investeringer i såvel infrastruktur som produktion gøres så klare som muligt,

samtidig med at hensigten med 3. liberaliseringspakkes krav om ejermæssig adskillelse, nemlig at

fjerne incitamenterne til konkurrenceforvridning, ikke undergraves.

Regeringen finder, at elmarkedet som udgangspunkt er det rigtige instrument til at løse spørgsmål

knyttet til forholdet mellem forbrug og produktion. Stigende elpriser som følge af mangel på kapa-

citet vil normalt virke som incitament til at sikre at ny kapacitet tilvejebringes, og nationale kapaci-

tetsmarkeder kan få konkurrenceforvridende konsekvenser. Regeringen anerkender imidlertid, at

der kan være en risiko for forsyningssikkerheden, og den følger derfor udviklingen nøje og vurderer

løbende, om der er behov for nye mekanismer, herunder lokalt baserede løsninger, til at sikre den

nødvendige kapacitet. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens kommende høring om

behov for kapacitetsmekanismer, som eventuelt efterfølges af retningslinjer for opbygningen af ka-

pacitetsmekanismer, velkommen. Såfremt kapacitetsmarkeder ikke kan undværes, er det afgørende,

at de udformes på et fælles, harmoniseret EU-grundlag, baseret på principperne for det indre mar-

ked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2012 forud for

rådsmødet (energi) den 3. december 2012.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Det europæiske semester/Den årlige vækstundersøgelse 2013

KOM (2012) 750

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (miljø) den 17. december 2012. Ændringer er

markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Det Europæiske Semester for 2013 blev indledt med publiceringen af Kommissionens Årlige Vækst-

undersøgelse. Frem mod Det Europæiske Rådsmøde til marts 2013 diskuteres anbefalingerne i un-

dersøgelsen i de relevante rådsformationer, herunder rådet af energiministre, hvorefter der vil blive

udarbejdet landespecifikke anbefalinger, der skal sikre en koordineret økonomiske politik i EU.

I vækstundersøgelsen fremhæver Kommissionen fem prioriteringsområder. Inden for disse områder

er der en række anbefalinger på klima-, energi- og bygningsområdet. Mest centralt står, at Kom-

missionen anbefaler øgede investeringer i energi, styrkelse af energimarkederne, herunder ejer-

mæssige adskillelse af transmission, produktion og distribution af el samt fremme af energieffektiv

renovering.

Med henblik på at strukturere energirådets bidrag til den generelle rapport om fremskridt i forhold

til Europa 2020-målene har formandskabet stillet spørgsmål til medlemslandene om henholdsvis

barrierer og instrumenter i forhold til indfrielse af målene.

2. Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, Det europæiske semester, indledes

officielt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og afsluttes med det Europæiske Råds møde

i juni 2013. Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex-ante koordinationen” af den

økonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagel-

sen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan påvirke andre lan-

de.

Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets drøftelser af den

årlige vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse skal igangsætte grundige fælles drøftelser

af de overordnede økonomiske udfordringer, og danne grundlag for økonomiske anbefalinger til

EU-landene.

Vækstundersøgelsen er på dagsorden til energirådsmødet den. 22. februar med henblik på udveks-

ling af synspunkter, herunder om fremskridt med hensyn til Europa 2020-målene.

3. Formål og indhold

Kommissionens prioriteringer for medlemslandenes og unionens reformer i 2013 er de samme som

i 2012, dvs. 1) differentierede og vækstfremmende fiskal konsolidering, 2) fremme af normale lå-

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nemuligheder for erhvervslivet, 3) kort og langsigtede tiltag til fremme af vækst og konkurrenceev-

ne, 4) håndtering af den reducerede beskæftigelse, herunder de afledte sociale konsekvenser af kri-

sen, og 5) moderniseringen af den offentlige sektor.

Specielt prioritet 1, 3 og 4 er relevante for energidagsordenen. Den Årlige Vækstundersøgelse anbe-

faler følgende fokusområder (i ikke prioriteret rækkefølge):



Forøgede investeringerne i energi, samt en omkostningseffektiv udnyttelse af ressourcerne.

Beskatningen af bl.a. forbrug og forurening skal øges, samtidig med at momsen og indkomst-

skatten reduceres.

Miljøskadelige subsidier skal udfases.

Fremme af energieffektiv renovering, der som minimum opfylder kravene i EU’s energieffek-

tiviseringsdirektiv.

Sikre stabile rammevilkår og dermed fundamentet for nye teknologier, herunder grønne tek-

nologier.

Øge ressourceudnyttelsesgraden og fremme genanvendelsen.

Fortsætte implementeringen af den tredje energipakke og den ejermæssige adskillelse af

transmission, produktion og distribution af el.

Satsning på jobskabelse inden for den grønne økonomi.

Sikre alle har adgang til energi- og boligforhold af høj standard.

Fremskynde implementeringen af Single European Sky, hvorved organiseringen af luftrum-

met effektiviseres med reduktion af energiforbruget til flyvning potentielt reduceres.

Drøftelserne på rådsmødet søges af formandskabet fokuseret på barrierer for opfyldelsen af Europa

2020 energimålene og på valget af instrumenter. På grundlag af resultatet af drøftelserne agter for-

mandskabet at udarbejde energirådets bidrag til den generelle rapport om Europa 2020 til Rådet for

Almindelige Anliggender.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelses-

niveauet

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst og be-

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skæftigelse i medlemslandene.

8. Høring

Samlenotat om samme emne, men med henblik på miljørådsmødet den 17. december 2012, blev

sendt i høring i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 30. november 2012 med

frist mandag d. 3. december 2012. Følgende bemærkninger blev afgivet:

Landbrug & Fødevarer kan umiddelbart bakke op om de af Kommissionens anbefalinger, der ved-

rører klima-, energi- og miljøområdet. Udover det beskrevne i Klima-, Energi- og Bygningsministe-

riets notat, vil Landbrug & Fødevarer endvidere opfordre til, at det bliver en dansk europapolitisk

prioritet for 2013 at sikre fremdrift i den igangværende revision af energibeskatningsdirektivet.

Som det også fremgår af Kommissionens supplerende materiale til Kommissionens Årlige Vækst-

undersøgelse 2013 (’Towards Fair and Competitive Tax Systems’), kan revisionen af energibeskat-

ningsdirektivet medvirke positivt til både grøn omstilling og grøn vækst. Da Danmark i dag har den

højeste miljørelaterede skatte- og afgiftsbelastning, kan revisionen ligeledes medvirke til at styrke

dansk konkurrenceevne.

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar 2013,

hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Dansk Energi er enig i vækstundersøgelsens fokusområde omkring beskatning af forurening. I for-

hold til formandskabets spørgsmål ifm energirådsmødet, er særligt de lave kvotepriser en barriere.

Regeringen bør i deres svar fokusere på ETS-problematikken.

Det Økologiske Råd fremhævede, at det bør være investeringer i vedvarende energi, der er centralt.

Desuden er det beklageligt, hvis luftfart ikke medtages ift. ETS.

VedvarendeEnergi understregede vigtigheden af, at energieffektive renoveringer bliver taget op,

særligt da der inden for dette område er gode danske eksportmuligheder.

Greenpeace understregede, at det er vigtigt, at regeringen arbejder for, at det er bæredygtig energi,

der fokuseres på.

NOAH nævnte, at fokus på beskatning synes at stå i kontrast til ønsket om forbedret konkurrence-

evnen.

Landbrug & Fødevarer understregede, at de gerne så, at regeringen arbejder for, at andre lande

kommer op på det danske afgiftsniveau og dermed sikrer lige konkurrencevilkår.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse 2013 til efter-

retning.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage præsentationen af Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse 2013 til

efterretning. Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for miljørådsmø-

det den 17. december 2012.

Side 26