Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3221 - uddannelse m.v. Bilag 3
Offentligt
1219127_0001.png
Afdeling for Børn og
Grundskole
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Redegørelse til Folketinget om Rådsmødet for uddannelse den 15.
februar 2013
1. Rådskonklusioner om investering i uddannelse – et svar på
Kommissionens meddelelse om ”Nytænkning på uddannelsesom-
rådet”
Formandskabets udkast til rådskonklusioner blev vedtaget. Ved mødet
var en drøftelse af rådskonklusionernes reference til undervisningsmini-
strenes rolle i processen for vedtagelse og drøftelse af de landespecifikke
anbefalinger på uddannelsesområdet under Europa 2020 processen.
2. Uddannelse og kvalifikationer for beskæftigelse, stabilitet og
vækst: Europa 2020 og den årlige vækstundersøgelse 2013
Debatten blev indledt af to eksterne talere, Andreas Schleicher fra
OECD og Lord (David) Puttnam, filmproducent og dekan for Storbri-
tanniens
Open University.
De talte om henholdsvis grundlæggende færdig-
heder i en global kontekst og om nytænkning af undervisning ved brug af
ikt-redskaber. Næsten alle medlemsstater tog aktivt del i debatten, og de
eksterne talere kommenterede løbende indlæggene. Danmark fremhæve-
de, at det er vigtigt at arbejde for et produktions- og vidensbaseret sam-
fund, hvor innovative erhvervsuddannelser etableres i samarbejde med
erhvervslivet, og hvor der er en bedre integration af praktik og akade-
misk viden i uddannelserne. Flere lande støttede de danske bemærknin-
ger. Ellers var debattens gennemgående temaer vekseluddannelsesprin-
cippet i erhvervsuddannelser, samspillet mellem uddannelse og erhvervs-
liv, grundlæggende færdigheder og ikt-redskaber.
Eventuelt
Formandskabet orienterede mundtligt om de kommende trilog forhand-
linger med Europa-Parlamentet om Erasmus for Alle – EU’s program
for uddannelse, ungdom og idræt. Formandskabet bemærkede desuden,
at der endnu ikke kan fastlægges et specifikt budget for Erasmus for Alle,
selvom Det Europæiske Råd har opnået enighed om det overordnede
budget for EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 – 2020.
21. februar 2013
Sags nr.:
058.30N.351