Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3220 - økofin Bilag 3
Offentligt
1219117_0001.png
Enhed
INTØKO
Sagsbehandler
DEPAMO
Koordineret med
-
Sagsnr.
2013-04769
Doknr.
61533
Dato
25.02.2013
Referat fra Rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2013
Dagsordenspunkt 2: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i
2011
ECOFIN vedtog Rådets henstilling om decharge til Kommissionens gennemførelse af
EU’s budget for 2011. Danmark støttede rådshenstillingen og fremhævede behovet for
væsentlige indsatser for at nedbringe fejlraten fremadrettet. Danmark fremhævede
endvidere rådshenstillingens formulering vedr. begrebet EU-merværdi og opfordrede
Kommissionen til at påbegynde en proces, der vil lede frem til etableringen af en
fælles forståelse af EU-merværdi.
Dagsordenspunkt 3: Retningslinjer for EU-budgettet for 2014
ECOFIN vedtog rådskonklusioner om retningslinjer for budgettet for 2014.
Dagsordenspunkt
4:
Forberedelse
af
G20-finansministrenes
og
centralbankchefernes møde den 14.-16. februar 2013
Rådet vedtog en fælles EU-holdning til G20-mødet for økonomi- og finansministre
samt centralbankchefer den 14.-16. februar 2013. Danmark og andre lande lagde
vægt på vigtigheden af åbne forhandlinger om formlen for IMF-landenes kvoter, som
er forankret i IMF, hvor alle lande er repræsenteret, og vægt på at sikre en nøglerolle
for økonomiernes åbenhed i formlen.
Dagsordenspunkt
5:
Europæisk
semester:
Kommissionens
årlige
vækstundersøgelse 2013
ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Kommissionens årlige vækstundersøgelse som
input til de overordnede økonomisk-politiske anbefalinger, der skal vedtages af DER
på topmødet den 14.-15. marts. Rådskonklusionerne understreger, at EU-landene
fortsat står over for væsentlige vækst- og gældsudfordringer. Hovedprioriteterne i den
aktuelle situation er at styrke tilliden og væksten, sikre sunde og holdbare offentlige
finanser, forbedre konkurrenceevnen samt udvikle optimale betingelser for holdbar
vækst og jobskabelse på længere sigt. Konklusionerne påpeger desuden, at EU-
landene bør gennemføre differentieret, vækstfremmende finanspolitisk konsolidering
samt prioritere vækstskabende områder, såsom uddannelse, forskning og innovation.
Endvidere bør der gennemføres arbejdsmarkedsreformer for at skabe jobs, især til
unge.
Dagsordenspunkt 6: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske
ubalancer, scoreboardrapport 2013
ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Kommissionens scoreboardrapport 2013, der
danner grundlag for Kommissionens kommende dybdegående analyser af lande med
potentielle makroøkonomiske ubalancer. Rådskonklusionerne udtrykker støtte til
rapporten og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af de
reformerede regler i det økonomiske samarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1219117_0002.png
Dagsordenspunkt 7: Rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2012
ECOFIN drøftede den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige finanser på
grundlag af Kommissionens rapport og vedtog rådskonklusioner. Konklusionerne
lægger særligt vægt på det fortsatte behov for reformer på pensions-, ældrepleje- og
sundhedsområdet og opfordrer EU-landene til at fremlægge holdbarhedsstrategier i
deres kommende stabilitets- og konvergensprogrammer.
2