Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3244 - RIA Bilag 2
Offentligt
1251848_0001.png
Dato:
Kontor:
23. maj 2013
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard
Jensen
Sagsnr.: 2013-3051/01-0015
Dok.:
778124
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. juni 2013
Side:
5-52
Dagsordenspunkt 1
Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (generel forordning om da-
tabeskyttelse)
-orienterende debat
KOM(2012) 0011 endelig
53-71
Dagsordenspunkt 2
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om strafferetlig bekæmpel-
se af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser
-generel indstilling
KOM(2012) 363 endelig
72-83
Dagsordenspunkt 3
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets Forordning om indførelse af en eu-
ropæisk kendelse til sikring af bankinde-
ståender med henblik på at lette grænse-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0002.png
overskridende gældsinddrivelse på det
civil- og handelsretlige område*
-orienterende debat
KOM(2011) 445 endelig
84-92
Dagsordenspunkt 4
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1346/2000 om
konkurs*
-orienterende debat
KOM(2012) 744 endelig
93-99
Dagsordenspunkt 5
Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om fremme af den frie
bevægelighed for borgere og virksom-
heder gennem en forenkling af accepten
af visse offentlige dokumenter i Den
Europæiske Union og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012
-præsentation
KOM(2013) 228 endelig
100-
103
Dagsordenspunkt 6
Udkast til rådskonklusioner om Kom-
missionens beretning for 2012 om an-
vendelsen af EU's charter om grundlæg-
gende rettigheder
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Dagsordenspunkt 7
EU’s Narkotikahandlingsplan for perio-
104-
106
den 2013-2016
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Dagsordenspunkt 8
Formandskabets orientering om status
107-
112
for forhandlingerne om EU’s tiltrædelse
af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK)
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-
staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-
det”).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0003.png
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
113-
117
Dagsordenspunkt 9
Schengen Governance – Ændrings-
forslag til Schengen-grænsekodeks**
-generel indstilling
KOM(2011) 560 endelig
Schengen Governance – Ændret for-
slag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om indførelse af en
evaluerings- og overvågningsmeka-
nisme til kontrol af anvendelsen af
Schengen-reglerne**
-politisk enighed
KOM(2011) 559 endelig
Det fælles europæiske asylsystem*
-statusorientering
KOM(2008) 820 endelig,
KOM(2011) 319 endelig,
KOM(2011) 320 endelig og
KOM(2012) 254 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om EU-agenturet
for samarbejde og uddannelse inden
for retshåndhævelse (Europol) samt
om ophævelse af afgørelse
2009/371/RIA og 2005/681/RIA*
-orienterende debat
KOM(2013) 173 endelig
Hjemvendte ”foreign fighters” – fra
et terrorbekæmpelsessynspunkt
-politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
118-
124
Dagsordenspunkt 10
125-
133
Dagsordenspunkt 11
134-
151
Dagsordenspunkt 12
152-
154
Dagsordenspunkt 13
** Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-
staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Da forslaget
imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden 6 måne-
der efter vedtagelse af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-
ordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155-
158
Dagsordenspunkt 14
Situationen i Syrien, herunder be-
skyttelse af flygtninge
-politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Fælles brev fra Storbritannien, Tysk-
land, Nederlandene og Østrig om fri
bevægelighed
-orientering fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
Grækenlands nationale handlings-
plan for asyl og indvandring
-statusorientering
KOM-dokument foreligger ikke
159-
161
Dagsordenspunkt 15
162-
165
Dagsordenspunkt 16
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger (generel forordning om databeskyttelse)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 11 endelig
Resumé
Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 vil lægge op til en drøftelse af ud-
valgte spørgsmål vedrørende forordningsforslaget. Forslaget er på en
række punkter en videreførelse af reguleringen i det gældende databeskyt-
telsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig en række væsentlige æn-
dringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have
lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinan-
sielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel
administrative lettelser som administrative byrder for danske virksomhe-
der. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man, at der kan
være anledning til at overveje en ændring de gældende EU-regler om per-
sondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imidlertid en række
elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:
”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske
Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-
maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen
nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.
I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-
gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af
privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-
ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-
skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for
moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-
dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-
rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-
tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe
økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,
der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri
udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-
ligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og
ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-
grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-
delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-
sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-
regler.
Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
-
en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
-
Det irske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning på
dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni
2013. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse
af udvalgte spørgsmål vedrørende forordningsforslaget.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er
fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler
for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-
viteter, der er omfattet af EU-retten.
Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel
114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26
fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-
givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i
den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-
tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset
af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt
blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget
vil indebære.
Det bemærkes desuden, at formandskabet og medlemsstaterne løbende
fremkommer med nye forslag til bestemmelser, som dog endnu ikke er
drøftet.
Det bemærkes endvidere, at man på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 7.-8. marts 2013 opnåede enighed om, at arbejdsgruppen skulle
arbejde med at indarbejde en såkaldt risikobaseret tilgang i forslaget. En
sådan tilgang indebærer bl.a., at de krav, der stilles til behandlingen af
oplysninger, (i et vist omfang) afspejler den risiko, der er ved behandlin-
gen, herunder med inddragelse af eksempelvis oplysningernes karakter.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der
endvidere enighed om, at arbejdsgruppen skulle undersøge, i hvilken ud-
strækning fleksibilitet for den offentlige sektor kunne indarbejdes i forsla-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0008.png
get.
I det omfang, der er opnået enighed om ændringer i forhold til Kommissi-
onens forslag, er der redegjort for dette nedenfor.
2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)
I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens
materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en
række udvalgte begreber.
Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-
gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-
sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i
EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-
handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil
blive indeholdt i et register.
De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-
ningsforslagets anvendelsesområde:
-
Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-
teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår
national sikkerhed.
Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,
-kontorer og -agenturer.
-organer,
-
-
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af
aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten
om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).
Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som
led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.
Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-
blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning
8
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-
tioner.
Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en regi-
steransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.
Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-
lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-
gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne
vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller
overvågning af sådanne registreredes adfærd.
Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-
ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-
nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-
hold til folkeretten.
I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse
begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det
gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt
fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske
data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og
”bindende virksomhedsregler”.
I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-
greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er
kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-
leret i mere end én medlemsstat.
2.3. Principper (forordningens kapitel II)
Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-
lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af
personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-
lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i
denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-
direktiv.
De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de
grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0010.png
rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og
ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-
gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er
uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).
Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.
Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-
lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er
tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-
regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-
er af personoplysninger skal efterleve.
Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger
(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig
om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-
øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,
genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,
straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det
gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om
genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-
foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-
ger.
Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder
den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-
laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion
kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres
gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses
ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-
handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er
”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.
Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige
betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om
børn.
Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke
kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-
ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget
vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en
behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i
forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-
finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når
personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-
forhold.
2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)
Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den
registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og
sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.
Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan
bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det
indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en
kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-
gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som
den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det
muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige
udbydere af digitale ydelser.
Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-
te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at
den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-
ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af
sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-
strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal
bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til
opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-
rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.
Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at
den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en
retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.
Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for
enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-
ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller
berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk
databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-
sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-
tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-
sons kreditværdighed.
Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger
baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen
af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-
lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-
til.
2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)
Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-
ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og
regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-
videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og
regler om adfærdskodekser og certificering.
Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser
for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-
dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om
såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-
gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-
lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal
træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik
på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den
registreredes rettigheder.
Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige
og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af
personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til
rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-
krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-
sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-
nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-
handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-
tiviteter.
En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-
svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-
den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt
med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-
teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-
let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-
faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af
bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-
ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe
bruddet på persondatasikkerheden.
Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-
lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-
ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede
om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af
bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-
er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er
det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-
tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-
steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-
skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på
de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-
missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal
gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at
fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.
Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige
eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan
indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal
gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for
så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.
I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-
lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering
af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse
kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse
eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-
holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-
seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,
der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-
sentlig grad.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en
omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller
hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende
børn, genetiske data eller biometriske data.
Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-
skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-
se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt
organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger
mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-
ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der
i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-
stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-
somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at
offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-
svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-
ganets struktur.
Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive
den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold
til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-
oner.
Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-
vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på
persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-
rende databeskyttelse.
Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-
myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-
sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-
myndigheden.
Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,
at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige
med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og
ikke medfører en interessekonflikt.
Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-
synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af
adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-
danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-
heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med
udøvelsen af deres rettigheder.
Det bemærkes, at der løbende bliver fremsat nye forslag af formandskabet
og af medlemsstaterne, som indgår i drøftelserne i arbejdsgruppen. På
rådsmødet i marts 2013 blev der opnået enighed om følgende tre punkter,
som vedrører forordningsforslagets kapitel 4:
1. Den forudgående høring af tilsynsmyndigheden, som følger af arti-
kel 34, skal være obligatorisk i de tilfælde, hvor en såkaldt konse-
kvensanalyse har vist, at behandlingen af personoplysninger vil
medføre store konkrete risici for den registrerede.
2. Udpegning af den databeskyttelsesansvarlige, jf. forslagets artikel
35, skal være frivillig (og ikke obligatorisk som foreslået af Kom-
missionen).
3. Arbejdsgruppen skal arbejde videre med i højere grad at koble be-
stemmelserne om adfærdskodekser og certificering til vurderingen
af risiko.
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (forordningens kapitel V)
Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-
ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,
som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-
de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-
ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende
direktiv.
For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-
slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-
hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-
strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-
ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-
hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0016.png
dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-
staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-
gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-
gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-
ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-
jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.
En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-
gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt
er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-
ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte
bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem
standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,
gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-
myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Databe-
skyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser – som
en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige eller
registerføreren og modtageren af personoplysningerne.
Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-
kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler
er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,
hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-
heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter
deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-
strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-
lige krav, der opregnes i forslaget.
Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en
række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-
strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af
hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-
steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige
samfundsinteresser.
Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,
litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-
se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-
digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.
I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv
opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-
myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-
trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-
sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,
og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og
tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere
visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden
er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.
Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-
synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige
ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og
udøve sine beføjelser.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at
medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller
regeringen i den pågældende medlemsstat.
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om
tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den
erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som
medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen
af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,
der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og
regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og
personale.
Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-
myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når
personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-
res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og
den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-
lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor
den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-
rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.
Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil
være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset
at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-
lemsstater.
Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye
opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold
til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-
viteter.
Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-
dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)
Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem
tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,
som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det
Europæiske Databeskyttelsesråd.
Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget
i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-
dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-
synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at
besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og
senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan
sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-
ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til
formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.
Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-
tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,
medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller
hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i
forslaget.
Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte
fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-
dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-
gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,
har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i
fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-
synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af
de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-
sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-
heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.
Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-
hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-
ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,
herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds
medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så
vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan
værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-
heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i
overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.
Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under
vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens
medlemmer eller medarbejdere.
Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den
nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at
sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-
tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en
væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.
Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et
nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom
nedenfor.
Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-
heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som
skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstaltnin-
ger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer eller
tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-
ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at
godkende bindende virksomhedsregler.
Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-
hængsmekanismen.
Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål
forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-
pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan
Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,
som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-
slåede foranstaltning.
Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-
dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-
stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte
registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-
se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.
I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-
ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet
sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har
Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-
tiviteter og møder.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-
gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-
ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-
oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen
af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde
og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-
formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-
ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges
som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-
atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-
mandens ledelse.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)
Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret
til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de
finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-
melse med bestemmelserne i forslaget.
Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-
nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-
des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-
sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-
stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-
hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,
at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er
blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.
De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en
klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver
medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har
fundet sted.
Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse
og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,
alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted.
Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen
til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-
des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er
truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-
stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-
synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne
at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden
medlemsstat.
Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på
baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage
initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.
Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige
regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende
administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner
pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de
overtrædelser, der er begået.
Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på
op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til
0,5 % af dens årlige globale omsætning.
Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-
ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-
bale omsætning.
Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til
1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %
af dens årlige globale omsætning.
De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-
lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion
skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-
syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens
forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons
grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-
ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i
henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-
synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.
Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse
af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i
tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-
merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der
beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger
som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer
(forordningens kapitel IX)
Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-
lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for
historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-
sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-
gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger
med retten til ytringsfrihed.
Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om
helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at
der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige
helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-
ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-
skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for
en række nærmere opregnede typer af behandlinger.
Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-
gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om
helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-
ske eller videnskabelige forskningsformål.
Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –
under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser
om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold
og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-
ler videnskabelige forskningsformål.
Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –
under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om
forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-
onale tavshedspligtsregler.
Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse
sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende
karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at
reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-
ningens kapitel X)
Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og
en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.
Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv
95/46/EF.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en
række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i
dette afsnit.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor.
Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af
personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-
der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler
om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-
lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).
Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de
personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes
ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-
lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.
3.3. Forvaltningsloven
I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-
ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-
valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-
3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-
ningsmyndighed.
3.4. Sundhedslovgivningen
Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre
reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-
ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre
de gældende regler på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-
ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-
ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-
lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-
se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.
Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-
lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at
have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,
idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-
regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-
tistik mv.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.5. Andre love mv.
En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling
af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af
personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-
ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-
sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-
der.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har
til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-
rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den
regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,
der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne
vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den
endelige forordning.
Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-
melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse
til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om
behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.
Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve
eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.
Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i
al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som
nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,
rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger
af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at
finde i forordningen.
Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-
res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-
hed.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen
af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form
af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter
gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at
etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.
Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser
som administrative byrder for danske virksomheder.
De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-
telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-
myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-
re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-
somheder, der opererer i flere EU-lande.
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som
følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-
tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-
den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.
De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-
søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-
ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-
strative byrder i forslaget kan reduceres.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-
og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-
gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,
Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-
derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-
fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-
oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De
Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-
on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,
De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-
skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-
land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske
Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-
ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-
eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-
le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-
bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-
visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-
deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-
foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-
nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-
sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0029.png
Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,
Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-
rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen
Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University
College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-
foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-
strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,
University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-
relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-
net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-
sen.
Høringssvar
5.1. Generelle bemærkninger
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,
Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den
Videnskabsetiske Komité
og
Dansk Rejsebureau Forening
har ingen
bemærkninger til forslaget.
5.1.1. Valg af retsakt
Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, Nets
og
DI
og
DI ITEK
finder, at der er behov for øget
harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat
et forordningsforslag frem for et direktivforslag.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Regioner, Finansrådet
og
Tandlægeforeningen
finder, at det er
hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i
EU.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at en forordning til regulering af
området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen
ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-
sesniveau.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
kan ikke støtte, at reguleringen af dele
af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-
tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at
der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men
på et lavere niveau.
LO
finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-
delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige
særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.
FTF
og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
har ligeledes be-
tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved
en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i
Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.
Generelt finder
Datatilsynet,
at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre
en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27
EU-lande ved en generel forordning.
Danske Medier
er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et
direktiv.
KL
har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-
fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten
af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-
handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-
heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages
herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende
forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.
Danske Regioner
finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-
somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0031.png
en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der
er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den
offentlige sektor.
5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
er skeptiske over for, at Kommis-
sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for
at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en
risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil
forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-
dende nationale normer og traditioner.
Kræftens Bekæmpelse
er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-
ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-
hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed
for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-
uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-
ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-
ske folkesundhed.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at delegationen til Kommissio-
nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst
bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol har fastlagt.
Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører
ifølge
KL,
at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-
ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-
ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-
rådet.
DA
kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede
retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-
sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.
Finansrådet
finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-
akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.
Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af regelsættet, er
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske
Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK
og
Lægemiddel Industri Foreningen
af den opfattelse, at det er afgørende,
at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-
legeret retsakter.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
finder end-
videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør
overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-
ningens indhold.
Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI
og
DI ITEK
har an-
ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede
retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-
hed.
Datatilsynet
peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-
tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig
væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale
kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-
tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-
onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter
på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Forsikring & Pension
finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-
kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering
og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at
der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen
af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-
ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.
Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter
forventer
Danske Regioner,
at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-
ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man
kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-
tilstande.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
opfor-
drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0033.png
ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-
vendigt.
5.1.3. Administrative byrder
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
peger på, at
forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-
der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde
er forholdsmæssige.
Danske Medier
peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede
og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-
krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-
lingspolitik er klare eksempler herpå.
Danske Regioner
er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-
føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i
forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-
durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser
og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-
arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt
administrativt og organisatorisk merarbejde.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeingen
er bekymrede for, om forslaget
er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byr-
der ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.
Finansrådet
og
KL
finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og
administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale
med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-
ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at det bør overvejes, om
det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste
virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.
Rigsarkivet
finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-
ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-
ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og
autenticitet.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0034.png
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser
5.2.1.1. Anvendelsesområde
Institut for Menneskerettigheder
har bl.a. anført, at begrebet national
sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-
reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke
gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI
og
DI ITEK
finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-
institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.
Rigsadvokaten
er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,
som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen
af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område
er omfattet af forordningen.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 3, hvorefter for-
ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-
ke er etableret i EU, er meget bred.
Datatilsynet
og
Danske Medier
har anført, at der er behov for, at forord-
ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over
for virksomheder i tredjelande.
5.2.1.2. Definitioner
DI, DI ITEK
og
IT-Branchen
finder, at definitionen i forslagets artikel 4,
nr. 1, er for bred.
Institut for Menneskerettigheder
og
KL
finder, at sammenhængen mel-
lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.
Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-
lighedens interesse” bør afklares nærmere.
DA
ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,
dækker over.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0035.png
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at definitionen af et re-
gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-
sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at det er et grundlæggen-
de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel
4, nr. 8.
Danske Medier
og
Forsikring & Pension
er enige og finder lige-
ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.
Forbrugerombudsmanden
finder, at det bør præciseres, at et samtykke
skal være særskilt for at være frivilligt.
Datatilsynet
er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-
triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.
Lægemiddel Industri Foreningen
har anført, at den foreslåede definition
af genetiske data er for bred.
KL
finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig
sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-
finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.
5.2.2. Kapitel 2: Principper
5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling
Institut for Menneskerettigheder
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det
vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-
neres.
Experian
har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-
lysningsbureauers virke.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-
entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.
DI
og
DI ITEK
finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,
sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-
tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som
er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Datatilsynet
finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,
at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-
tikel 6, stk. 1, litra f.
Anti Doping Danmark
gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-
res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-
kel 6, stk. 1, litra c.
Danmarks Idrætsforbund
gør ligeledes opmærksom
på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til
at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-
talovens § 6, stk. 1, nr. 7.
5.2.2.2. Betingelser for samtykke
Instituttet for Menneskerettigheder
finder, at der bør fokuseres på, om
samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-
seres nærmere.
Danske Regioner
har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og
brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-
videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,
forudsætter lovændringer på en række områder.
Danske Medier
finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-
tivt, ligesom
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er efterladt med
det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke
mindre fleksible.
Forsikring & Pension
finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-
lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,
og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.
Kræftens Bekæmpelse
understreger, at det er yderst centralt, at register-
forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.
Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd
lægger i den forbindelse til grund, at arti-
kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske
uden samtykke fra de registrerede personer.
RettighedsAlliancen
peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt
samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-
førere.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at der indføres skærpede krav til
samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke
konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt
anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i
ansættelsesforhold i så fald kan ske.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
mener det
bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,
hvis et samtykke tilbagetrækkes.
Anti Doping Danmark
og
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom
på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden
begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.
Forbrugerrådet
støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-
se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-
tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte
enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-
somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-
delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med
indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-
ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.
Finansrådet
og
Nets
finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.
Datatilsynet
gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-
taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af
bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være
mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i
præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-
tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.
ATP
ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og
lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-
ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning
med henblik på at få udbetalt en ydelse.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
mener, at det er problematisk,
at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller
ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.
KL
finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-
bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den
ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed
og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger
på grundlag af samtykke fra borgeren.
DA
er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør
undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse
på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at
fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-
tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-
flydelse på arbejdsevnen og trivslen.
FA
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for
i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,
hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-
elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et
ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og
indhentelse af straffeattester.
Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-
handlingsgrundlag finder
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
vil med-
føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en
indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at
undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for
forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-
anstaltninger.
5.2.2.3. Børn
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Prosa
er overordnet set positiv
over for styrkelsen af børns retsstilling.
Børnerådet
finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns
rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet
beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0039.png
Institut for Menneskerettigheder
peger på, at et barns modenhed er indi-
viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13
år.
5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
fortolker artikel 9 således,
at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-
denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.
DI
og
DI ITEK
finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-
talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-
enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med
lov i artikel 9, stk. 1, litra b.
DA
mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal
sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-
forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger
kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.
Dansk Sygeplejeråd
finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,
stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at
de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-
følsomme oplysninger efter artikel 6.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at også oplysninger om væ-
sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel
9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private
forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.
5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder
5.2.3.1. Information til den registrerede
Danmarks Statistik
finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,
stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er
indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.
ATP
gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil
medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
strative omkostninger.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,
litra b, bør præciseres nærmere.
5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
finder, at bestemmelsen i arti-
kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør
suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.
Finansrådet
finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.
Kræftens Bekæmpelse
finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,
hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-
kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-
rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-
gen.
Danmarks Statistik
peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse
til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-
sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.
5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning
Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet
og
Advokat-
samfundet
bifalder bestemmelsen.
Lægeforeningen
finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-
bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive
glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og
3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-
ceres over for hensynene til ytringsfriheden.
Statsbiblioteket
peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er
forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af
den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-
ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-
ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
Det Frie Forskningsråd
finder principielt, at oplysninger, som ikke kan
henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-
ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.
Dansk Erhverv
og
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at ar-
tikel 17 giver anledning til uklarheder.
Finansrådet
finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-
gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at
opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-
ninger.
Det er
Datatilsynets
opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-
lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.
ATP
og
Nets
finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en
ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-
nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder
sted med jævne mellemrum.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
har anført, at
det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den
registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.
Danske Medier
mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den
enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at
identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-
gældende har afgivet om sig selv.
KL
finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger
som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.
Experian
har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-
miserede data eller data på backup ikke omfattes.
Microsoft
finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den
måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen
ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.
5.2.3.4. Ret til dataportabilitet
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-
kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet
og
Ad-
vokatsamfundet
finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.
Dansk Erhverv
og
Nets
finder, at det er uklart, om den registrerede har
ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-
hed har tilført oplysningerne.
IT-Branchen
finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og
gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-
re.
Landbrug og Fødevarer
og
ATP
er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-
ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i
den endelige forordning.
Forsikring & Pension
gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre
visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør
tage højde herfor.
Experian
finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
Microsoft
støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over
egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-
religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system
ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.
5.2.3.5. Profilering
Forbrugerrådet
støtter forslaget om forbud mod profilering.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0043.png
Institut for Menneskerettigheder
og
Mastercard
finder, at det bør præ-
ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.
KL
og
ATP
finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den
offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af
personer som led i myndighedsudøvelse.
Danske Medier, DI
og
DI ITEK
finder, at anvendelsesområdet for artikel
20 er uklart.
Forsikring & Pension
peger på, at det er nødvendigt at profilere for at
kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen
ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.
Experian
har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-
anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.
Microsoft
mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver
brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.
5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører
5.2.4.1. Dokumentation
KL
anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-
kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke
skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner
undtages fra kravet om dokumentation.
Dansk Erhverv
har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er
vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-
fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og
økonomisk byrde.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk
Sygeplejeråd, Nets, DA
og
Landbrug og Fødevarer
finder, at forpligtel-
sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et
stort ressourceforbrug.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
mener, at det er af væsent-
lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
niveau.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen
knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-
de.
5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft
og
Dansk Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening
finder, at anmeldelse af brud til til-
synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af
disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold
til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-
sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.
KL, DI
og
DI ITEK
er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er
urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-
hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen
udgår.
Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-
brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen
og
Landbrug og
Fødevarer
finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-
mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er uklart, hvad der
skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-
re i artikel 31.
Lægemiddel Industri Foreningen
finder, at kravet i artikel 31 ikke bør
gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,
medmindre nøglen brydes samtidigt.
5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Datatilsynet
er positive over for
artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en
generel godkendelses- og anmeldelsesordning.
Prosa, DI
og
DI ITEK
støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor
behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.
KL, Kræftens Bekæmpelse
og
Lægemiddel Industri Foreningen
finder,
at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ
byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.
5, om offentlige myndigheder bør slettes.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen, DA
og
Mastercard
har an-
ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-
tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.
DA
og
Danmarks Idrætsforbund
finder det vigtigt, at undtagelserne i
persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.
5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig
DA
finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-
svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske
arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at
den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.
KL
kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder
i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af
den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.
FA
finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-
skedige den databeskyttelsesansvarlige.
Danske Regioner
mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-
ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-
fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen
og
Finansrådet
har anført, at det
er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere
analyse af de administrative omkostninger herved.
Finansrådet
og
Land-
brug og Fødevarer
finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større
virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.
DI
og
DI ITEK
er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0046.png
punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges
at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.
Institut for Menneskerettigheder
og
LO
finder det uhensigtsmæssigt, at
det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af
ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
ser positivt på den
foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,
Norge og Sverige.
Dansk Sygeplejeråd, Prosa
og
FTF
er ligeledes posi-
tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det
imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-
telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke
strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-
ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige
og præamblerne herom, som skal præciseres.
5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-
ternationale organisationer
Dansk Erhverv
finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på
dette område.
DI
og
DI ITEK
er endvidere positive over for de forbedrede muligheder
for at videreføre data til tredjelande.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder
instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-
ses.
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-
skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,
herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.
Anti Doping Danmark
finder det afgørende, at der etableres hjemmel til
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0047.png
deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for
EU.
5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder
Datatilsynet
peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der
berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i
tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-
meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som
forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-
synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-
cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og
myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager
for tilsynsmyndigheden.
5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng
Datatilsynet
har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-
mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-
så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,
at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-
ede foranstaltning.
Mastercard
støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder
at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-
somhederne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at der skal arbejdes for, at
afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-
synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-
krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-
stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.
5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner
5.2.8.1. Klageadgang
Datatilsynet
finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer
mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør
præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-
ves til.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA
kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-
sesforhold.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
og
Danmarks Idrætsforbund
finder, at det er meget vidtgående, at organer,
organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af
en klage fra den registrerede.
Danske Regioner
ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer
mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.
5.2.8.2. Sanktioner
Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring
og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,
Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-
eningen
og
Dansk Erhverv
finder det betænkeligt, at der kan pålægges
administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-
destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder
det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at
udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under
domstolene.
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater
og
Institut for
Menneskerettigheder
finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-
serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-
vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-
lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for
den enkelte person.
Region Sjælland
finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke
ved pålæggelse af store bøder.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-
net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-
den.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0049.png
5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-
tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)
Danske Regioner
er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden
for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,
om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle
samtykke.
Lægemiddel Industri Foreningen
er tilfreds med, at forslaget anerken-
der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige
data til medicinsk forskning.
Kræftens Bekæmpelse
og
Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber
er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-
de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil
begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er
indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres
rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres
fremover.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet
og
Det Frie Forskningsråd
finder det afgørende, at der fortsat er mulig-
hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-
tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende
regulering i persondataloven.
Medico Instustrien
finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers
oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at
forske og udvikle nye, innovative produkter.
Statsbiblioteket
anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-
digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for
vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-
synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-
telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-
me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-
sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-
oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-
skellige standarder.
Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives
stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-
ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-
tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-
res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet
anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-
egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-
siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en
harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling
af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-
ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-
ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig
ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.
Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-
re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på
grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende
for en eller flere medlemsstater.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende
ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-
heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-
grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-
skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-
veksling af personoplysninger.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Generel dansk holdning
Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje en
modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.
Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-
get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.
Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets
forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, at
der bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-
ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder der-
for, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om regule-
ringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direk-
tiv.
Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder for
mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for
myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-
strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens
forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-
værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.
Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med
henblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-
ligt.
Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder for,
at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at for-
ordningens i forvejen meget brede og detaljeret regulering bliver endnu vi-
dere med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og
svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delege-
rede retsakter nedbringes.
Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvis
rækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.
Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfælde
synes at indebære et meget højt sanktionsniveau.
De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige
medlemsstater.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europaparlamentet er endnu ikke
afslut-
tet,
og parlamentet er endnu ikke kommet med en
endelig
udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
7.-8. marts 2013.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 363 endelig
Resumé
Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s
finansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikke
er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsordenen for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 med henblik
på at opnå en generel indstilling til forslaget. Der er i den forbindelse lagt
op til, at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel 83, stk. 2, der er
omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål at fastlægge bestem-
melser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlin-
ger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte definitio-
ner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i den fo-
religgende form hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-
kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra
dansk side er man positivt indstillet over for forslaget i den foreliggende
form.
1.
Baggrund
De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-
se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-
konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-
ter, herunder Danmark.
I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-
nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-
dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionen
redegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-
sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-
strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelse
af de institutionelle rammer.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en
EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring
af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-
lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for
straffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der
kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-
ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et af
de områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger
på EU-plan.
Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-
ropæiske Unions finansielle interesser.
Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-
ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,
der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vil
direktivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den
almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.
I den seneste kompromistekst vedrørende forslaget er hjemlen for forslaget
ændret til TEUF artikel 83, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes minimums-
regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene her-
for, når det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemførelse af en
EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltnin-
ger. Ændringen af hjemlen for direktivforslaget har ikke betydning for
lovgivningsproceduren. Ændringen indebærer imidlertid, at Danmark
ifølge protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i vedtagelsen af di-
rektivet, ligesom direktivet ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. juni 2013 med henblik på at opnå en generel indstilling.
2.
Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som formandskabet har fremlagt medio maj 2013.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0055.png
2.1. Generelt
Direktivforslaget har til formål at fastlægge
minimumsbestemmelser, der
definerer
svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle
interesser og
fastsætter
straffe herfor.
Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-
gifter
og aktiver,
som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-
get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i
henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.
Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde.
2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser
Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger
kan straffes, når de begås med forsæt.
For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-
slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller
afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-
ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler
el-
ler aktiver
fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne
af EU. Svig med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende
afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med sam-
me følge og misbrug af midler til andre end de tilsigtede formål.
For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge
forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller
afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-
ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s
budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med
hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-
lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig
opnået fordel med samme følge.
2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser
Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig
adfærd,
der skader EU’s finansielle interesser,
skal kriminaliseres,
når de
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0056.png
begås med forsæt.
For det
første
skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte
af de af forslaget omfattede strafbare handlinger.
Det følger af forslaget, at begrebet hvidvaskning skal forstås i overens-
stemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af
penge og finansiering af terrorisme (Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2005/60/EF).
For det
andet
skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv
bestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.
Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentlig
ansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-
tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager i
mod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-
se med sine pligter
eller
under udøvelsen af sit hverv
i strid med sine offi-
cielle pligter
på en måde, der skader eller kan skade EU’s finansielle inte-
resser.
Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person med
forsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansat
en fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,
for at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overensstem-
melse med sine pligter
eller
under udøvelsen af sit hverv
i strid med sine
officielle pligter
på en måde, der skader eller kan skade EU’s finansielle
interesser.
For det
tredje
skal medlemsstaterne sikre, at
underslæb kan straffes.
Ved underslæb forstås ifølge forslaget handlinger, hvorved en offentlig an-
sat, der er betroet forvaltning af midler eller aktiver, anvender eller tileg-
ner sig disse
i strid med de tilsigtede formål til skade
for
EU’s finansielle
interesser.
Offentlige ansatte omfatter både personer, der
er ansat
i offentlig tjeneste i
EU, medlemsstaterne og tredjelande,
samt enhver anden udpeget person,
der virker i offentlig tjeneste vedrørende administration af eller beslutnin-
ger om EU’s finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En offentligt ansat i EU omfatter enhver tjenestemand eller kontraktansat i
henhold til vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for
de øvrige ansatte i EU, og enhver, som af medlemsstaterne eller af en of-
fentlig eller privat institution er stillet til rådighed for EU, og som dér
udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvri-
ge ansatte i EU. Medlemmer af de organer, der er oprettet i overensstem-
melse med traktaterne om oprettelse af EU, samt personalet i disse orga-
ner sidestilles med offentligt ansatte i EU for så vidt vedtægten for tjene-
stemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU ikke
finder anvendelse på dem.
En nationalt offentligt ansat skal forstås i overensstemmelse den nationale
lovgivning i den medlemsstat, hvor den pågældende person udøver sine
funktioner. For så vidt angår retsforfølgning i en medlemsstat, der invol-
verer en offentligt ansat i en anden medlemsstat, er førstnævnte medlems-
stat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af en nationalt offentligt
ansat, i det omfang denne definition er forenelig med dens nationale lov-
givning.
Det bemærkes, at bestemmelsen i det oprindeligt fremsatte forslag om kri-
minalisering af svig i forbindelse med indgåelse af offentlige udbudskon-
trakter i den seneste kompromistekst er udgået af forslaget.
2.4. Medvirken og forsøg
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af
forslaget omfattede strafbare handlinger.
Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig
og underslæb
til skade for EU’s finansielle interesser.
2.5. Juridiske personers strafansvar
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer
kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne
pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den
juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en per-
son, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under
den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske
person.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-
svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-
sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-
ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge
forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-
ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.
2.6. Sanktioner
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes
for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,
der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-
kende virkning.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare handlinger, der er
omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel. Dette gælder dog ikke for-
søg på og medvirken til de strafbare handlinger.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en nærmere angi-
vet
maksimumsfængselsstraf for
alvorlige
strafbare handlinger.
Dette gæl-
der dog ikke forsøg på eller medvirken til disse handlinger. I den forelig-
gende kompromistekst lægges der op til, at denne maksimumsfængselsstraf
skal være 4 år eller 5 år.
Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget skal medlemsstaterne ved
vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse tage hensyn til
værdien af tabet eller den opnåede vinding, skaderne på integriteten eller
tilliden til de systemer, der forvalter EU’s finansielle interesser, eller an-
dre relevante omstændigheder ifølge national ret.
Medlemsstaterne skal sikre, at
det anses som en skærpende omstændighed,
hvis
de handlinger, der er omfattet af forslaget, begås inden for rammerne
af en kriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den ek-
sisterende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rå-
dets rammeafgørelse af 2008/841).
For strafbare handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel
ikke overstiger 10.000 EUR kan en medlemsstat anvende andre sanktioner
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
end strafferetlige sanktioner,
medmindre der er tale om en alvorlig over-
trædelse.
Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-
vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.
For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan
pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-
re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-
strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-
fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse
af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.
De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder for
anvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,
som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følger
det af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektive
anvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-
tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning
indledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette
direktivforslag.
2.7. Indefrysning og konfiskation
Medlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-
bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres.
For så vidt angår de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af
Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning og konfiskation af udbyt-
tet fra strafbart forhold i Den Europæiske Union,
skal indefrysning og kon-
fiskation ske i overensstemmelse hermed.
Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-
ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattet
af det danske retsforbehold.
Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse af
beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-
linger, der er omfattet af forslaget.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.8. Straffemyndighed
En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller
delvist er begået på medlemsstatens territorium.
En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte
handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-
ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-
fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-
tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-
de den strafbare handling er begået.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfatter
tilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-
og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-
dende medlemsstats område.
2.9. Forældelse
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der kan ske efterforskning
og retsforfølgning af sager om overtrædelser, der er omfattet af forslaget, i
tilstrækkelig lang tid fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået, såle-
des at disse sager under hensyntagen til karakteren heraf kan håndteres
effektivt.
I sager om alvorlige overtrædelser, skal medlemsstaterne
sikre, at der fast-
sættes en forældelsesfrist på mindst
8
år,
der
regnes fra det tidspunkt, da
overtrædelsen
blev begået.
Det følger af præambelbetragtningerne til for-
slaget, at alvorlige overtrædelser f.eks. omfatter overtrædelser, der invol-
verer betydelig tab eller vinding, eller overtrædelser, som af anden grund
anses som alvorlige i henhold til national ret.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte en kortere forældelsesfrist, hvis fristen
kan afbrydes eller suspenderes, således at den samlede frist inklusiv peri-
oder med eventuel afbrydelse eller suspension er mindst 8 år fra det tids-
punkt, da overtrædelsen blev begået.
Endvidere
skal medlemsstaterne sikre, at en idømt
fængselsstraf på mere
end 1 år eller en fængselsstraf idømt for en alvorlig overtrædelse
kan
fuldbyrdes i mindst 5 år fra den endelige doms afsigelse.
Denne periode
kan omfatte forlængelser af forældelsesfristen som følge af afbrydelse eller
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
suspension.
2.10. Afsluttende bestemmelser
De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem
medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-
pelse af Svig kaldet OLAF).
Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen
og tilhørende protokoller
ophæves
i relation til de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af di-
rektivet.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser
BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-
teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.
Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af
told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller
støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-
tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-
ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig
eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til
sig eller andre.
På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået
fordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-
der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-
vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.
Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.
straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.
Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-
stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-
brugs- og fiskeriområdet.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i
det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.
Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,
der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-
melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser
af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-
tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-
krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8
år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.
3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-
trakter
Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse
eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse
med indgåelse af offentlige kontrakter.
En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes
som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt
at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til
en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-
trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt
grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-
felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som
uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde
forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en
vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og
derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen
bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller
sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at
ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,
og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af
forsætsansvar.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk
i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-
kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk
den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen
for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.
Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold
begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.
Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk
anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til
offentlige myndigheder.
Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år
den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro
og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller
tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-
ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-
klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive
forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig
er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-
hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie
afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke
har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
3.3. Bestikkelse
Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller
hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe
dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-
konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-
gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.
Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-
byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende
til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år
(såkaldt aktiv bestikkelse).
Med lovforslaget L 164 (styrket indsats over for
økonomisk kriminalitet), der blev fremsat den 28. februar 2013 foreslås
strafferammen hævet til fængsel indtil 6 år.
Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-
drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-
sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).
3.4. Misbrug af offentlige midler
Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats
misbrug af offentlige midler.
En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-
hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes
for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-
get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke
var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-
dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-
fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-
rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham
skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-
mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle
mod dennes tarv.
Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1
år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen
er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel
16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,
som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe
sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2
år.
3.5. Hvidvaskning
Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som
hæleri.
Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre
del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der
uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller
på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en
strafbar lovovertrædelse.
Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-
fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §
290, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder
overtrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.
3.6. Medvirken og forsøg
Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser
er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
3.7. Juridiske personers strafansvar
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-
ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk
person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-
ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-
lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,
at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-
sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en
begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i
anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-
stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.
3.8. Straffens fastsættelse
Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-
se.
I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-
sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-
gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-
gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-
brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.
3.9. Konfiskation og beslaglæggelse
Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-
holder bestemmelser om konfiskation.
Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.
Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar
handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for
at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i
øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation
af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for
konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-
rende til genstandens værdi eller en del heraf.
I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-
jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.
Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser
– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.
sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-
ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel
af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af
retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-
terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.
3.10. Straffemyndighed
Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.
Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske
stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-
retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til
Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).
Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-
minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i
sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.
Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,
kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.
I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af
en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-
get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-
vens § 9.
Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller
virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-
myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være
dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-
borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-
ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens
§ 7.
Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8
dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden
hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-
de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal
afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge
straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk
straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge
straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-
stedets lovgivning.
3.11. Forældelse
En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler
herom findes i straffelovens kapitel 11.
Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-
frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-
se er ophørt:
-
2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
overtrædelsen.
5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for
overtrædelsen.
10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år
for overtrædelsen.
15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på
ubestemt tid.
For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-
givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.
straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.
Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-
gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-
moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-
delsen.
En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-
ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen
efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:
-
-
-
-
5 år for fængsel indtil 1 år.
10 år for fængsel i mere end 1 år
15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år
20 år for fængsel på tid over 8 år.
En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis
der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-
ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-
delige frister kunne fuldbyrdes:
-
-
4.
5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.
10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget
vedtages i sin nuværende form
med hjemmel i TEUF artikel
83, stk. 2, forventes det hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser, idet det dermed er omfattet af Danmarks retsfor-
behold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ik-
ke vil være bindende eller finde anvendelse i Danmark.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0069.png
Hvis forslaget fandt anvendelse i Danmark vurderes det
at have
visse
lov-
givningsmæssige konsekvenser.
Det
vurderes
derimod
ikke at have statsfi-
nansielle konsekvenser.
5.
Høring
Forslaget
har været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede
Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-
politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-
lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet
og
Institut
for Menneskerettigheder
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at forslaget, der ikke
er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil medføre ændringer af straffe-
rammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og 300
a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med forsla-
get er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferammer.
Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimumsstraffe-
rammer.
Rigsadvokaten
har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der bl.a. har anført, at
den foreslåede bestemmelse om juridiske personers ansvar er for snæver,
idet den forudsætter, at der fra den juridiske persons side ikke er ført til-
strækkelig kontrol. SØIK har endvidere bl.a. anført, at det med henblik på
at sikre en ensartet tilgang til finansiel efterforskning i EU bør overvejes
nærmere at definere, hvilket former for udbytte, der skal kunne konfiske-
res. Endelig har SØIK bl.a. anført, at det i relation til bestemmelsen om
samarbejdet mellem OLAF og medlemsstaterne vil være hensigtsmæssigt,
at der også kan ske udveksling af oplysninger om mulige strafbare forhold,
og det i hvert fald bør klarlægges, at tavshedspligt i almindelighed ikke
bør være til hinder for et sådant samarbejde.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-
kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade
for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af
medlemsstaterne.
Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesser
beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, og
at disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-
anliggende.
Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-
ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-
blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.
Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektiv
bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kan
dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-
sielle interesser.
Fra dansk side er man uenig i Kommissionens valg af hjemmel.
Fra dansk
side finder man således, at hjemlen rettelig er TEUF artikel 83, stk. 2, som
anført i den foreliggende kompromistekst.
Fra dansk side er man
generelt
positivt
indstillet over for forslaget i sin nuværende form, hvilket bl.a. in-
debærer, at de oprindeligt foreslåede
minimumsfængselsstraffe for straf-
bare handlinger, der vedrører beløb over en vis størrelse,
er udgået af for-
slaget.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været senest drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg
til orien-
tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-
ber 2012.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-
deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-
velse på det civil- og handelsretlige område*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2011) 445 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.
Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. december 2012. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. juni 2013 forventes en orienterende drøftelse af visse spørgsmål ved-
rørende balancen mellem kreditor og debitors rettigheder. Forslaget har
til formål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti,
som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver
indeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i
strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,
har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Ir-
land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt
indstillet over for forslaget.
1. Baggrund
Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-
liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-
derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-
fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mere
effektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti og
skyldneres aktiver.
Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning om
indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med
henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og
handelsretlige område.
Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0073.png
2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-
iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel
81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-
procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage
forslaget.
Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
22.-23. september 2011.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
en orienterende drøftelse på grundlag af et diskussionsoplæg fra formand-
skabet. Det nærmere indhold af diskussionsoplægget kendes på nuværende
tidspunkt ikke. Formandskabet har imidlertid oplyst, at diskussionsoplæg-
get navnlig vil vedrøre spørgsmålet om, hvorledes der i forslaget sikres en
rimelig balance mellem kreditors og debitors interesser. Det har på ar-
bejdsgruppeniveau bl.a. været drøftet, om der bør gælde et objektivt an-
svar for kreditor i relation til den skade og ulempe, som kan påføres debi-
tor som følge af kontosikringskendelsen, og hvorledes bevisbyrdefordelin-
gen bør være mellem debitor og kreditor, ligesom det overvejes, om der af
hensyn til debitor skal være en adgang til at undtage visse beløb fra konto-
sikringskendelsen.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget
er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-
liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-
traktaten, finder på den baggrund anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og
ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget
i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de
ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0074.png
2. Indhold
2.1. Generelt
Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vil
sætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-
deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre
det umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet en
retsafgørelse mod debitor i hovedsagen.
Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og
virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale
lovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-
måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-
kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-
førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-
ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,
men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.
På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren
for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en
europæisk kontosikringskendelse.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse
Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om
en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-
modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor
kontoen befinder sig.
I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-
lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-
lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-
mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-
stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.
Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt en
sag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-
handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret for
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0075.png
eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-
tosikringskendelse af forslagets artikel 6-13.
Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse
er hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-
ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoen
befinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.
Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-
gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-
se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-
ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der
ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-
ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for
en del af dette beløb.
Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden
yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige
– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at
kreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtte
blive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.
Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-
delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af
kendelsen.
Forslaget indeholder herudover en række regler, som finder anvendelse,
uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse fremsættes før eller
efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.
Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som er
nødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-
nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger om
debitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed i
fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.
Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-
ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,
således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,
om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-
der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0076.png
digheders registre mv.
Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente ret
eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,
som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-
byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-
sikringskendelsen udstedes senest tre dage efter anmodningens indgivelse.
Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrundlag,
skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest syv dage
efter anmodningens indgivelse.
2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse
En kontosikringskendelse skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige med-
lemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der
kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.
Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører de
konti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i den
samme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-
sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod er
beliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-
melse med reglerne i forkyndelsesforordningen
, idet forkyndelsen dog al-
tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-
kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-
tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynder
dem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.
En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-
ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-
delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-
løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-
den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-
stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-
gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto er
blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger må
saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-
terkomme kendelsen fuldt ud.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007
om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
mv.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0077.png
Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedt
en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, forkyndes
kendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.
Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den
samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne
beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-
tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist
frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-
sen.
Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,
der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-
sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsætte
sin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. I
det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,
meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-
dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.
Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af
debitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forslaget og kan
således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed herfor. I for-
hold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosikringskendelse
samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter national ret.
Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-
bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-
des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkomme
en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr i
forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-
kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-
hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-
forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den
kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-
ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse
med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.
2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse
Ifølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0078.png
delse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er blevet be-
kendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan anmode
om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordnin-
gens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompetent, at be-
tingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, el-
ler at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.
Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-
gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen
skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved
modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det
sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.
Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-
elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-
ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i
henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse
dvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-
stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhed
kan fortsætte sin normale drift.
Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller
forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-
delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.
Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen
stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-
dring.
Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-
sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedt
under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten i
den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-
sen.
Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-
duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-
digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet
for gennemførelse af forslaget.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (herefter benævnt
”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuld-
byrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages al-
lerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand, hvis
det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyldneren
ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kre-
ditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direkte
tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikke
foretages arrest for kravet.
Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.
Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder
det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til
debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers
vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.
Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.
retsplejelovens § 628.
Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille
sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-
sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-
kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-
ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under
denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-
plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest
i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to
uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i
landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-
tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.
En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-
hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.
Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-
ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-
bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved
betaling eller sikkerhedsstillelse.
Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt
grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-
serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale
erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-
pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.
Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-
516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En
kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-
retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og
dennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af
forsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-
skilt fra debitors øvrige formue.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit
V, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-
dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-
gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-
bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-
mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-
vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-
ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Retspolitisk
Forening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-
nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-
det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-
livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,
Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-
rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-
sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes
Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-
tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation for
erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-
giverforening og Landsorganisationen i Danmark.
5.1. Generelle bemærkninger
Sø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-
hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening
og
Landsorganisationen i Danmark
er generelt positive over for forslaget,
mens
Finansrådet
ikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-
ning, som forordningen indfører.
5.2. Behandling af personoplysninger
Datatilsynet
påpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-
lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelse
med de i forordningen beskrevne aktiviteter.
Finansrådet
peger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelse
af oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansiel
virksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-
gives fortrolige oplysninger.
Institut for Menneskerettigheder
understreger vigtigheden af, at det sik-
res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-
ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-
sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-
fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-
vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitor
har mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesser
Finansrådet
finder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-
føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom både
DI-
Organisation for erhvervslivet
og
Dansk Arbejdsgiverforening
finder
det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-
delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-
tor.
5.4. Betaling eller godtgørelse
Finansrådet
finder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kan
opkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen af
kontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling på
tværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling eller
godtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesom
banksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, som
kontosikringsinstituttet pålægger sektoren.
5.5. National kompetence og voldgift
Dansk Arbejdsgiverforening
efterspørger en afklaring af, hvilken myn-
dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørende
kontosikring. Herudover finder
Dansk Arbejdsgiverforening
og
Lands-
organisationen i Danmark
det problematisk, at en voldgiftskendelse ikke
vil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-
relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.
Sø- og Handelsretten
finder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-
ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- og
Handelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens
§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab til
internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er
forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en
klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at
medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres
lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller
lovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-
handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en
overskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det
er i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-
onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-
mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt
tidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i
betragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-
givningsproces ville kræve enstemmighed.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-
ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-
rige medlemsstaters holdninger til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Man er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget til
forordning, forudsat at der fortsat arbejdes for en rimelig afvejning af kre-
ditor og debitors interesser.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure
(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og
Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været
drøftet
i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde
den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. december 2012.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om
konkurs*
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 744 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at lægge op
til en orienterende debat om det overordnede formål med forslaget med
henblik på at anmode den relevante arbejdsgruppe om at fremme forhand-
lingerne af forslaget mest muligt. Forslaget er udformet under hovedover-
skriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere konkursfor-
ordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske krise-
tider. Forslaget har for det første til formål at afhjælpe de mangler, der
har vist sig ved anvendelsen af konkursforordningen i praksis. For det an-
det ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelsesområde
med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolvente virk-
somheder til rekonstruktion. Forslaget vurderes ikke at være i strid med
nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark
er umiddelbart positiv over for forslaget.
1. Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte i
kraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-
vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en
skyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset om
skyldneren er en fysisk eller juridisk person.
Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-
lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i den
medlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, og
virkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundær
insolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-
sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-
dende medlemsstats område.
Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-
kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0085.png
holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-
ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-
ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.
Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni
2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapporten
skal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-
ordningen.
Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-
ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-
se af forordningens anvendelse i praksis.
På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag til
ændring af konkursforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
formandskabet at lægge op til en orienterende debat om det overordnede
formål med forslaget med henblik på at anmode den relevante arbejds-
gruppe om at fremme forhandlingerne af forslaget mest muligt.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efter
den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet under
hovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere
forordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0086.png
setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.
Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapport
om anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt er
effektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-
delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, og
formålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser i
den nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.
For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-
område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-
te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-
bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvinde
deres økonomiske problemer.
Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelse
af 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- og
procedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-
handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-
delse af fordringer samt koncerner.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde
Konkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-
solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor der
derfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.
En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indført
bestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-
somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for at
opnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiske
personer med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-
dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.
Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-
sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes i
de andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-
konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres krav
fuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0087.png
Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-
område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldneren
bevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,
gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke allerede
er omfattet af 2000-forordningen.
Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal finde
anvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvor
skyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.
Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-
fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-
ster rådigheden over sine aktiver.
Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværs
af grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.
2.2.2. Kompetence til indledning af insolvensbehandling
Det følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes i
den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig
(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normalt
forvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand at
identificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber og
andre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.
Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-
res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befinder
sig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.
Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-
des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-
stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMI
bør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-
son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, når
virksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,
og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-
hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i den
anden medlemsstat.
For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslår
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0088.png
Kommissionen, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteres-
ser er det sted, hvor den pågældende har bopæl.
Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i den
medlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egen
drift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-
gen.
Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,
der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælge
at fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtig
for den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-
vensbehandlinger.
Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektiv
mulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås det
endvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerne
om, at der er indledt insolvensbehandling.
2.2.3. Sekundære insolvensbehandlinger
Sideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der i
medfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i en
anden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundære
insolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denne
anden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandling
blev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lette
behandlingen af komplekse sager.
Kommissionen foreslår en række ændringer til forordningen med henblik
på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situationer,
hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. foreslås
det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insolvensbe-
handling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kurator kunne af-
vise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokale kreditorers
interesse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. være tilfældet, når
en investor har tilbudt at overtage den pågældende virksomhed på ”going-
concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større udbytte end likvida-
tion af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvensbehandlingen gi-
ver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på samme måde i denne
insolvensbehandling, som var der indledt sekundær insolvensbehandling.
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0089.png
For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-
kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-
ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhviler
denne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-
veksling af oplysninger.
2.2.4. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelse
af fordringer
For at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder med
henblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-
nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistre
bl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger og
frist for anmeldelse af krav. Endvidere skal der foretages en sammenkob-
ling af medlemsstaternes nationale registre med henblik på at skabe central
adgang til oplysningerne i systemet.
Det foreslås, at registrering alene skal ske ved indledning af insolvensbe-
handling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en selvstændig
erhvervsdrivende og således ikke for forbrugere.
For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-
vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-
dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-
torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage for
kreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.
2.2.5. Koncerner
Konkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling af
koncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-
vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.
Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-
handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien af
gruppens aktiver.
Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-
behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-
solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retter og kuratorer. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveksling af rele-
vante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet rekon-
struktion for koncernen.
3. Gældende dansk ret
3.1. Konkursloven
Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-
hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres
udlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt
konkursbehandling for samme skyldner i udlandet.
Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser om
grænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-
stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsætte
bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-
stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling eller
anden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.
3.2. Den nordiske konkurskonvention
Danmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med de
øvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres en
skyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldners
aktiver i de øvrige nordiske lande.
Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering af
konkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-
det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af forsvarsadvo-
kater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, Danmarks
Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,
Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (Danske
Pengeinstitutters Forening).
Høringsfristen er fastsat til den 18. juni 2013.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-
ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslaget
indebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-
for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.
Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag om
sammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres på
unionsplan.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring af
konkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder
(videreførelse) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-
heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter
i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 228 endelig
Resumé
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at præsentere
forslaget. Forslaget har bl.a. til formål at indføre en pligt for myndighe-
derne i medlemsstaterne til at acceptere visse officielle dokumenter udstedt
af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede. Derimod pålægger
forslaget ikke myndighederne i medlemsstaterne at anerkende indholdet af
sådanne dokumenter. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-
hedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Danmark er umiddelbart overordnet positiv
over for forslaget.
1.
Baggrund
Det følger af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og indre
anliggender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et vel-
fungerende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervsliv
med henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked.
I handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010
bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtages
lovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-
rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.
Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om
”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-
on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-
standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidere
en høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentlige
dokumenter mellem medlemsstaterne.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har bl.a. på denne baggrund identificeret en række pro-
blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-
ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der er
forbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-
kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentlige
dokumenter.
Kommissionen har på den baggrund den 24. april 2013 fremlagt et forslag
til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virk-
somheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumen-
ter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012.
Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december
2012 om selskabsret og corporate governance i EU, der fokuserer på at
støtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridende
transaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen for
iværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati for
virksomheder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
Kommissionen at præsentere sit forslag.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Formålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere og
selskaber eller andre virksomheder bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtes
til at acceptere officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden
at disse er legaliserede. Forslaget har derimod ikke til formål at regulere
anerkendelsen af indholdet af sådanne dokumenter.
Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-
nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidrag
til politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-
gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslaget
vil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte de
centrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-
ked.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0095.png
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget?
Forslaget omfatter offentlige dokumenter, der er udstedt af offentlige
myndigheder i en medlemsstat, og som skal forelægges for myndighederne
i en anden medlemsstat.
Den foreslåede ordning omfatter dokumenter med formel bevisværdi ved-
rørende fødsel, død, navn, ægteskab eller registreret partnerskab, forældre-
skab, adoption, bopæl, unionsborgerskab, statsborgerskab, fast ejendom, et
selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation, intel-
lektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest.
Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-
ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.
2.2.2. Fritagelse for legalisering
Med forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at
acceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielle
dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.
Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-
ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammen
med en bekræftet kopi. Det er ifølge forslaget tilstrækkeligt, at der frem-
lægges en ikke-bekræftet kopi, hvis det originale dokument fremlægges
sammen med en sådan kopi.
Medlemsstaterne skal endvidere acceptere ikke-bekræftede oversættelser
af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre med-
lemsstater.
Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument
fremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet, kan der
fremsættes en anmodning om oplysninger til de relevante myndigheder i
den medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.
2.2.3. Indførsel af flersprogede EU-standardformularer
Forslaget indfører flersprogede, herunder danske, EU-standardformularer
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs el-
ler et andet foretagendes retlige status og repræsentation.
Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne efter anmod-
ning fra borgere og selskaber eller lignende skal udstede disse formularer
efter samme vilkår som de tilsvarende offentlige dokumenter i den udste-
dende medlemsstat. Standardformularerne accepteres af myndighederne i
de medlemsstater, hvor de fremlægges, uden at de skal legaliseres.
Standardformularerne vil have samme formelle bevisværdi som de tilsva-
rende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den udste-
dende medlemsstat. Herudover har de ingen retsvirkninger med hensyn til
anerkendelse af deres indhold, når de fremlægges i en anden medlemsstat
end den medlemsstat, hvor de er udstedt, ligesom anvendelsen af dem ikke
er obligatorisk og ikke forhindrer anvendelsen af tilsvarende offentlige do-
kumenter, der er udstedt af myndighederne i den udstedende medlemsstat.
3.
Gældende dansk ret
En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-
kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, at
dokumentets indhold er korrekt.
I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-
stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-
fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i et
andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-
den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske
domstole eller andre offentlige myndigheder.
Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens
§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret to
konventioner om legalisering af offentlige dokumenter.
Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-
felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-
lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-
nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter der er udstedt af en administra-
tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne i
en stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-
rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat med
henblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft i
Danmark den 10. januar 1991. Konventionen er, udover Danmark, alene
ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.
Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961
om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-
menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den
29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder for
offentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder eller
af domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, der
er forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift
bekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-
fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, der
har tiltrådt den pågældende konvention.
Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-
der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-
trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende lands
repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-
rigsministeriet.
Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidt
landet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationale
konventioner på området, som Danmark har ratificeret.
På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering af
udenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, er
part til en af de nævnte konventioner.
Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighed
i visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvom
det ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 21, stk. 2, artikel
26, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og
Danmark vil derfor deltage i vedtagelsen af forslaget.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslaget
udelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-
holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge af
forslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, der
omfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-
dre Anliggender.
Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystem
for det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes et
nyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte for
det administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af det
nye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-
kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-
kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet, når for-
ordningen træder i kraft. Kommissionen har dog anslået, at der vil være
engangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddannelsesaktivite-
ter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til omkring
50.000 EUR.
Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-
debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab
af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-
sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-
formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressort-
ministeriets egen ramme.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslaget har en klar
grænseoverskridende dimension og i sagens natur ikke kan løses effektivt
på nationalt plan. Kommissionen har endvidere anført, at medlemsstaterne
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke kan tilbyde effektive løsninger på problemerne på grund af deres EU-
dimension, og at handling på EU-plan vil gøre det lettere for borgerne og
virksomhederne i EU at anvende forskellige kategorier af offentlige do-
kumenter i grænseoverskridende situationer uden uforholdsmæssigt tunge
og besværlige administrative formaliteter.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde med frist den 23. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 6: Udkast til rådskonklusioner om Kommissionens
beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggen-
de rettigheder
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 271 endelig
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at fremlægge
et udkast til rådskonklusioner om Kommissionens beretning for 2012 om
anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder til vedtagelse.
Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive lagt op til,
at Rådet overvejer behovet for en ny samarbejdsmetode til beskyttelse af
grundlæggende rettigheder og fremme af retsstatsprincippet. Sagen har
hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rej-
ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er over-
ordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner.
1.
Baggrund
Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev Den Eu-
ropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende på
traktatniveau, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 1.
Chartret indeholder en lang række borgerlige, politiske og sociale rettighe-
der, der i vidt omfang bekræfter de rettigheder, som fremgår af Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention, andre Europarådskonventioner,
FN’s konventioner og EUF- og EU-Traktaten. Formålet med charteret har
således bl.a. været at samle de grundlæggende rettigheder og gøre dem
mere tydelige og lettere tilgængelige.
Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2010 en strategi for EU’s effek-
tive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Det fremgår
bl.a. af strategien, at Kommissionen vil udarbejde årsberetninger om an-
vendelsen af chartret med henblik på at gøre status over de opnåede frem-
skridt og sikre en årlig meningsudveksling med Rådet og Europa-
Parlamentet.
Kommissionen har den 8. maj 2013 offentliggjort sin tredje årsberetning,
der indeholder en beskrivelse af indsatsen i 2012 til gennemførelse af
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0101.png
chartret om grundlæggende rettigheder i såvel EU-regi som i medlemssta-
terne.
For så vidt angår indsatsen i EU-regi, indeholder beretningen bl.a. en kort
gennemgang af en række lovgivningsmæssige tiltag, der ifølge Kommissi-
onen er med til at fremme anvendelsen af chartret. Det drejer sig bl.a. om
de fremsatte forslag til nye EU-regler om beskyttelse af personoplysninger
og direktivforslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige besty-
relsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger
samt de vedtagne direktiver om henholdsvis ret til information under straf-
fesager og minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til
rettigheder, støtte og beskyttelse.
Beretningen indeholder endvidere en beskrivelse af EU’s udenrigspolitiske
indsats for at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, ligesom
Kommissionen i beretningen kort redegør for status for forhandlingerne
om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) og for EU-Domstolens anvendelse af bestemmelserne i chartret.
For så vidt angår gennemførelsen af chartret i medlemsstaterne, anfører
Kommissionen i beretningen, at de nationale domstole i stigende grad ind-
drager chartret i deres afgørelser. Beretningen indeholder desuden en be-
skrivelse af de tiltag, som Kommissionen har iværksat i 2012 for at sikre
medlemsstaternes overholdelse af chartrets bestemmelser, herunder kon-
krete tiltag rettet mod enkelte medlemsstater.
Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om behovet for en styrket beskyttel-
se af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i EU også har været
rejst af udenrigsministrene fra Tyskland, Nederlandene, Danmark og Fin-
land, som den 6. marts 2013 sendte et fælles brev herom til formanden for
Kommissionen. I brevet gav ministrene udtryk for, at der er behov for en
mere effektiv mekanisme med henblik på at sikre medlemsstaternes re-
spekt for de grundlæggende værdier.
Hertil kommer, at formandskabet den 8.-9. maj 2013 afholdt en konference
i Dublin om lighed, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. På
konferencen, der blev afholdt i samarbejde med EU’s Agentur for Grund-
læggende Rettigheder, drøftede man bl.a., hvordan indsatsen til beskyttelse
af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet kan styrkes.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
formandskabet at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Kommissi-
onens beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter om grundlæg-
gende rettigheder til vedtagelse.
2.
Indhold
Det forventes, at formandskabet med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil
lægge op til, at Rådet noterer sig de fremskridt, der ifølge Kommissionens
beretning for 2012 er gjort i forhold til at fremme anvendelsen af EU’s
charter om grundlæggende rettigheder.
Der forventes endvidere med udkastet til rådskonklusioner at blive lagt op
til, at Rådet overvejer behovet for en ny samarbejdsmetode, som kan være
med til på en mere systematisk måde at sikre beskyttelse af grundlæggende
rettigheder og fremme af retsstatsprincippet (”rule of law”). Der forventes
i den forbindelse bl.a. at blive lagt særlig vægt på at fremme den offentlige
debat om emnet og styrke samarbejdet med andre internationale institutio-
ner på området, herunder Europarådet. Der forventes samtidig at blive lagt
vægt på, at man indleder drøftelser med henblik på at opnå enighed om
rækkevidden af et eventuelt initiativ til sikring af retsstatsprincippet. Det
forventes herudover, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive lagt
op til, at Rådet skal overveje alle relevante initiativer, og at Rådet skal sik-
re, at alle initiativer på området vil kunne få en reel positiv betydning for
EU-borgerne.
Desuden forventes det, at der med udkastet til rådskonklusioner vil blive
lagt op til, at Rådet anmoder Kommissionen om med udgangspunkt i kon-
klusionerne at fortsætte arbejdet med at sikre en bred offentlig debat om
grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Kommissionen forventes
i den forbindelse også at blive anmodet om at overveje behovet for en ny
samarbejdsmetode på området og komme med sine anbefalinger herom.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskon-
klusioner.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 7: EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2013-
2016
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes formandskabet at forelægge
EU’s Narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016 for Rådet til vedta-
gelse. Handlingsplanen er den første af to fireårige planer, der tilsammen
udgør implementeringen af EU’s narkotikastrategi for perioden 2013-
2020, som blev vedtaget af Rådet den 7. december 2012. Sagen rejser ikke
spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har hverken lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man
generelt positivt indstillet over for handlingsplanen, som man forventer at
kunne tilslutte sig.
1. Baggrund
EU’s narkotikastrategi for perioden 2005-2012 blev udmøntet i to fireårige
handlingsplaner, hvoraf den sidste handlingsplan udløb ved udgangen af
2012.
I Stockholm-programmet er det fastsat, at narkotikastrategien for 2005-
2012 skal afløses af en ny strategi for perioden 2013-2020, og en sådan
blev vedtaget af Rådet den 7. december 2012. Strategien for 2013-2020
skal ligeledes udmøntes i to fireårige handlingsplaner, hvoraf den første
vedrører perioden 2013-2016.
I EU’s narkotikastrategi for perioden 2013-2020 fastsættes de overordnede
politiske rammer og prioriteter for EU's narkotikapolitik, der er indkredset
af medlemsstaterne og EU's institutioner for perioden 2013-2020. Det
fremgår af strategien, at dens rammer, formål og mål vil danne grundlaget
for to på hinanden følgende fireårige EU-narkotikahandlingsplaner.
Såvel strategien for perioden 2013-2020 som handlingsplanen for perioden
2013-2016 er blevet forhandlet i Den Horisontale Narkotikagruppe
(HDG), som varetager koordineringen af EU's internationale aktiviteter på
narkotikaområdet.
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 6.-7. juni
2013 at blive forelagt et udkast til EU’s narkotikahandlingsplan for perio-
den 2013-2016 med henblik på vedtagelse.
2. Indhold
Handlingsplanen er inddelt i og fokuserer på de samme fem tematiske om-
råder som strategien: 1) reduktion af efterspørgslen, 2) reduktion af ud-
buddet, 3) koordinering, 4) internationalt samarbejde samt 5) information,
forskning, monitorering og evaluering. De to førstnævnte vedrører politik-
områder, mens de tre sidstnævnte vedrører tværgående spørgsmål.
I handlingsplanen fastsættes 16 målsætninger og herunder 59 forskellige
tiltag.
Særligt i forhold til efterspørgselsreduktion omfatter handlingsplanen både
almen og målrettet forebyggelse, tidlig indgriben, behandling, pleje, risiko-
og skadesreduktion, social reintegration, initiativer i fængselsmiljøer samt
udvikling og gennemførelse af kvalitetsstandarder inden for forebyggelse.
Særligt i forhold til udbudsreducerende aktiviteter fokuserer handlingspla-
nen på samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder
gennem informationsudveksling og fælles operationer og efterforskninger,
og på koordinering af retshåndhævelsesinitiativer, herunder med hensyn til
regionale projekter og bekæmpelse af ulovlig narkotika, der indføres i EU.
Handlingsplanen forholder sig i øvrigt til håndtering af nye eller aktuelle
sundheds- og sikkerhedstrusler mod EU's borgere, navnlig
-
-
-
-
-
-
-
blandingsbrug, herunder kombination af ulovlig narkotika og alko-
hol,
den hurtige udbredelse af nye psykoaktive stoffer,
sikring af adgang til og tackling af misbrug af ordinerede, kontrol-
lerede lægemidler,
dynamikken på narkotikamarkederne, herunder brug af internettet
til at fremme distribution af ulovlig narkotika,
ulovlig anvendelse af prækursorer til fremstilling af narkotika,
kvaliteten af efterspørgselsreducerende tjenester og
den store forekomst af blodbårne sygdomme, navnlig HCV, blandt
injektionsbrugere og de potentielle risici for udbrud af hiv-
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
epidemier og andre blodbårne infektioner, der er forbundet med in-
jektionsbrug.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Tidligere udkast til handlingsplanen har været i høring hos Rigspolitiet,
Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og SKAT. Ingen af de
hørte myndigheder har haft nævneværdige bemærkninger til sagen.
6. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for udkastet til EU’s
narkotikahandlingsplan for perioden 2013-2016, som man forventer at
kunne tilslutte sig.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 8: Formandskabets orientering om status for for-
handlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (EMRK)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 med henblik
på formandskabets orientering om status for forhandlingerne om EU’s til-
trædelse af EMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder
EMRK. Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til
at forhandle på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013
lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enig-
hed om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Fremadrettet
udestår bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af EU-interne regler af betydning
for tiltrædelsen og af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at til-
træde, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige
Europarådets medlemsstater. Fra dansk side er man positiv over for til sin
tid at ratificere tiltrædelsestraktaten.
1.
Baggrund
Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-
træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er
dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-
sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag
kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer
imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-
Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-
ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-
trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.
Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende
EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten
om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-
nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i
EMRK’s kontrolinstanser og
b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af
ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til
medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-
de.
Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-
ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den
skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til
EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af
medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-
tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater
har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.
Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse
af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-
terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller
anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde
end fastsat i EUF-Traktaten).
Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni
2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets
medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-
gerne indledtes i juli måned 2010.
Kommissionen
har
gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sit
mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-
tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-
traktaten
er der desuden arbejdet på
at udarbejde EU-interne regler af be-
tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af
tiltrædelsestraktaten.
Dette arbejde er ikke afsluttet.
På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionen
og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-
delsestraktat. Fremadrettet er processen nu den, at Kommissionen vil fore-
lægge udkastet til tiltrædelsestraktaten for EU-Domstolen med henblik på
at få EU-Domstolens vurdering af aftalens forenelighed med EU-retten, og
at de interne EU-regler til gennemførelse af traktaten skal vedtages (med
enstemmighed). Endvidere udestår vedtagelse (med enstemmighed) af den
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0109.png
rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde, samt efterfølgende
ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets medlemssta-
ter.
2. Indhold
2.1. Generelt
Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-
stemmighed om Unionens tiltrædelse.
Såvel traktatudkastet som
den tilhørende
forklarende
rapport
har været
genstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i
traktatudkastet
Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-
der bl.a. følgende hovedelementer:
2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod
medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa
Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal
kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-
stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-
gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan
afgive indlæg.
EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i
tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke
kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved
ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.
En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en
klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-
se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-
sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan
ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at
parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0110.png
nen.
2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen
Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,
hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-
hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-
stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse
ikke allerede måtte være truffet.
For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-
relse efter en hasteprocedure.
2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne
EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og
EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,
når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK.
Dog vil EU alene
skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-
nende, der berører EMRK-retlige aspekter.
Udkastet til tiltrædelsestraktat
indeholder
endvidere
særlige
afstemningsregler
i Ministerkomitéen i de
klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.
En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-
derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver
sine funktioner i forhold til valg af dommere.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men
EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Efter traktatudkastet skal EU
– ligesom Europarådets medlemsstater – bi-
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
drage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med visse om-
kostninger,
der afholdes over EU’s budget.
På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i den
forklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre om-
kring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s
budget udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s
budget på ca. 0,2 mio. euro årligt.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at
EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelle
forventning er på den baggrund,
og da det nu er lykkedes at opnå enighed
om et udkast til en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for alle medlems-
stater,
at alle medlemsstater vil være positivt indstillede over for til sin tid
at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere
traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.
9.
Europa-Parlamentet
Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-
onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
21. maj 2013.
Sagen har endvidere været drøftet på et
møde i Juridisk Specialudvalg den 28. marts 2012.
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den
28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne
af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-
rådets medlemsstater.
Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. december 2012.
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 9: Schengen Governance – Ændringsforslag til
Schengen-grænsekodeks**
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling
af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte
sig forordningen.
KOM(2011) 560 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling
af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte
sig. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. juni 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at
opnå en generel indstilling i Rådet til ændringsforslaget til Schengen-
grænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre græn-
sekontrol under ekstraordinære omstændigheder. Forslaget har ingen
statsfinansielle konsekvenser, men vurderes at kunne have enkelte mindre
lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan overordnet støtte en
videreudvikling og styrkelse af Schengen-samarbejdet.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 Kom-
missionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på
ekstraordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet. Det blev
tilkendegivet, at mekanismen bør omfatte en række foranstaltninger til at
bistå en medlemsstat, der er udsat for et stort pres ved de ydre grænser.
Der kunne bl.a. være tale om kontrolbesøg, teknisk og finansiel støtte samt
bistand, koordinering og anden hjælp fra EU’s grænseagentur (Frontex).
Som en sidste udvej skulle der inden for rammerne af denne mekanisme
være mulighed for en ekstraordinær genindførelse af grænsekontrollen ved
de indre grænser. Det kunne være i en situation, hvor en medlemsstat ikke
længere er i stand til at overholde sine forpligtelser efter Schengen-
reglerne.
Kommissionen fremsatte den 16. september 2011 forslag til ændring af
Schengen-grænsekodeksen for at fastsætte nærmere regler for midlertidig
genindførelse af den indre grænsekontrol. Forslaget er en del af den så-
kaldte Schengen Governance-pakke, som også indeholder et forslag til
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0114.png
forordning om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til
kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.
Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 7.-8. marts 2013, hvor formandskabet orienterede om status
for forhandlingerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnå
en generel indstilling i Rådet.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2. Forslaget
skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel
294, hvorefter der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-
ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, lige-
som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-
reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-
ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i
dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
2. Indhold
Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler om kompetence og
procedurer mv. i forhold til midlertidig genindførelse af den indre grænse-
kontrol i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige
orden eller indre sikkerhed på EU-plan eller på nationalt plan.
En alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed kan
f.eks. foreligge ved terrorhandlinger, et uventet migrationspres eller trusler
som følge af organiseret kriminalitet. Herudover vil alvorlige mangler,
som konstateres i forbindelse med Schengen-evalueringerne, kunne danne
grundlag for en beslutning om at genindføre den indre grænsekontrol.
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I det oprindelige forslag fra Kommissionen blev der lagt op til en ordning,
hvor Kommissionen var tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om gen-
indførelse af den indre grænsekontrol i henhold til den såkaldte komitolo-
gi-procedure.
De fleste medlemsstater har i forbindelse med drøftelserne af Kommissio-
nens forslag tilkendegivet, at kompetencen til at træffe beslutning om at
genindføre den indre grænsekontrol, hvis der foreligger en trussel mod den
offentlige orden eller indre sikkerhed på nationalt plan, skal forblive et na-
tionalt anliggende.
På den baggrund lægges der nu op til at opretholde en ordning, hvor be-
slutningskompetencen i forhold til midlertidig genindførelse af grænsekon-
trol i tilfælde, hvor der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller
indre sikkerhed på nationalt plan, forbliver hos medlemsstaterne.
Herudover kan Rådet anbefale en eller flere medlemsstater at træffe afgø-
relse om at genindføre den indre grænsekontrol med henblik på at beskytte
de fælles interesser inden for området uden indre grænsekontrol. Dette kan
ske i situationer, hvor dette områdes overordnede funktion er truet som
følge af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved de
ydre grænser, og disse mangler udgør en alvorlig trussel mod den offentli-
ge orden eller indre sikkerhed inden for området uden indre grænser eller
dele heraf. Rådets anbefaling skal bygge på et forslag fra Kommissionen.
Endvidere lægges der med forslaget op til, at Kommissionen, i tilfælde
hvor der som led i en Schengen-evaluering af en medlemsstat er konstate-
ret alvorlige mangler i gennemførelsen af kontrollen ved de ydre grænser,
kan anbefale den pågældende medlemsstat at træffe specifikke foranstalt-
ninger med henblik på at rette op herpå.
Endelig er der – som led i forsøget på at opnå et kompromis med Europa-
Parlamentet – indsat en såkaldt ”linking clause”. Bestemmelsen, der inde-
holder en overordnet beskrivelse af Schengen-evalueringsmekanismens
indhold, er indsat på Europa-Parlamentets initiativ for at sikre, at Schen-
gen-evalueringsmekanismen alene vil kunne ændres af Rådet, hvis Schen-
gen-grænsekodeksen, som er undergivet den almindelige lovgivningspro-
cedure, jf. TEUF artikel 294, samtidig revideres.
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 2, at ind- og udrejsekontrol ikke
må finde sted ved grænsen til et land, der deltager i Schengen-samarbejdet,
men at der undtagelsesvis kan ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af
Schengen-grænsekodeksens artikel 23.
Det indebærer, at Danmark midlertidigt og efter konsultation af Kommis-
sionen og de øvrige medlemsstater kan genindføre den indre grænsekon-
trol, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller
indre sikkerhed.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil – afhængigt af dets endelige udformning – kunne have enkel-
te, mindre lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder i form af en æn-
dring af henvisningen i udlændingelovens § 38, stk. 2.
Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-
ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seks
måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-
vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-
rende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke i forbindelse med fremsættelsen af forslaget vur-
deret, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen vurderer, at forslagets bestemmelser om kriterierne for midler-
tidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet, idet det er afgørende for et velfungerende
Schengen-samarbejde, at der er ensartede regler i Schengen-landene om
muligheden for i særlige tilfælde at genindføre indre grænsekontrol.
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Andre landes kendte holdninger
Medlemsstaterne støtter generelt muligheden for at genindføre indre græn-
sekontrol i ekstraordinære situationer, men det forudsættes, at en sådan
genindførelse kun skal kunne ske som sidste udvej, således at den frie be-
vægelighed begrænses mindst muligt.
Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-
kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre
sikkerhed på nationalt plan, bør efter de fleste medlemsstaters opfattelse
forblive et nationalt anliggende.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen kan overordnet støtte, at der som opfølgning på opfordringen
fra Det Europæiske Råd fastsættes nærmere regler om midlertidig genind-
førelse af indre grænsekontrol i ekstraordinære situationer.
Kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre den indre grænse-
kontrol, hvis der foreligger en trussel mod den offentlige orden eller indre
sikkerhed på nationalt plan, bør efter regeringens opfattelse forblive et na-
tionalt anliggende.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
Forslaget behandles i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og
Indre Anliggender (LIBE).
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den
21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 7.-8. marts 2013.
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 10: Schengen Governance – Ændret forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalue-
rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-
gen-reglerne**
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvikling
af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte
sig forordningen.
KOM(2011) 559 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudvik-
ling af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at til-
slutte sig forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at fremlægge et kompromisforslag
med henblik på at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget har til formål
at styrke den nuværende ordning for gensidig evaluering af gennemførel-
sen af Schengen-reglerne ved bl.a. at fastsætte regler om evalueringernes
hyppighed og om opfølgning herpå. Forslaget indebærer endvidere, at de-
le af Schengen-evalueringerne overgår fra Rådet til Kommissionen. For-
slaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. For-
slaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-
ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv
over for tiltag, der kan føre til en styrkelse af Schengen-samarbejdet.
1.
Baggrund
Schengen-samarbejdet har overordnet to hovedformål: For det første at
etablere fri personbevægelighed over de indre grænser mellem de delta-
gende lande og for det andet at styrke indsatsen mod grænseoverskridende
kriminalitet og illegal indvandring.
Med henblik på gennemførelsen af det første formål følger det af Schen-
gen-reglerne, at de indre grænser under normale omstændigheder alle ste-
der skal kunne passeres uden personkontrol. For at forhindre, at bortfaldet
af personkontrollen mellem Schengen-landene misbruges til kriminalitet
eller illegal indvandring, rummer Schengen-reglerne samtidig en række
bestemmelser om såkaldte kompenserende foranstaltninger, bl.a. om poli-
tisamarbejde, retligt samarbejde, kontrol med de ydre grænser og oprettel-
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
se og brug af det såkaldte Schengen-informationssystem.
Schengen-samarbejdet blev oprindeligt oprettet på et mellemstatsligt
grundlag mellem Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Tysk-
land. For at sikre, at disse – og de senere deltagende lande i Schengen-
samarbejdet – anvendte Schengen-reglerne korrekt, så den nødvendige
gensidige tillid kunne opretholdes, nedsatte Schengen-landene i 1998 et
udvalg under den såkaldte Schengen-eksekutivkomité. Udvalget skulle
dels sikre, at alle forudsætninger for anvendelsen af Schengen-reglerne var
opfyldt af lande, som ønskede at tiltræde Schengen-samarbejdet, dels sik-
re, at Schengen-reglerne blev anvendt korrekt i de eksisterende Schengen-
lande.
Med Amsterdam-traktaten blev Schengen-reglerne integreret i EU. I den
forbindelse trådte Rådet i stedet for Schengen-eksekutivkomitéen, mens
det førnævnte udvalg blev til en arbejdsgruppe om Schengen-evaluering
(SCHEVAL-arbejdsgruppen). I dag varetages Schengen-evalueringerne
således af Rådet med Kommissionen som observatør.
Hovedparten af SCHEVAL-arbejdsgruppens opgaver varetages i dag af
udvalg bestående af eksperter fra de forskellige Schengen-lande, som af-
lægger besøg i det land, der skal evalueres, for at vurdere det pågældende
lands anvendelse af Schengen-reglerne. Herefter drøfter arbejdsgruppen
ekspertudvalgenes konklusioner, hvorunder det evaluerede land har mulig-
hed for at redegøre for, hvordan man vil rette op på mangler, der måtte væ-
re konstateret ved evalueringen.
Kommissionen fremlagde den 16. november 2010 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmeka-
nisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-reglerne.
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 23.-24. juni 2011 Kommis-
sionen til at indføre en mekanisme, som gør det muligt at reagere på eks-
traordinære situationer, hvor Schengen-samarbejdet er truet, herunder ved
at tillade en midlertidig genindførsel af kontrollen ved de indre grænser.
Det Europæiske Råd pegede også på, at håndhævelsen af de fælles regler
navnlig gennem Schengen-evalueringssystemet bør forbedres og uddybes
yderligere for effektivt at kunne imødegå fremtidens udfordringer.
For at imødekomme denne opfordring fremsatte Kommissionen den 16.
september 2011 et ændret forslag til Schengen-evalueringsmekanismen.
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget er en del af den såkaldte Schengen governance-pakke, der også
indeholder et forslag om ændring af Schengen-grænsekodeksen.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, og
ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget
i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder an-
vendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-
reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-
ningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i
dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 7.-8. marts 2013, hvor formandskabet orienterede om status
for forhandlingerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
formandskabet at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at opnå
politisk enighed i Rådet.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Det ændrede forslag til forordning om Schengen-evalueringsmekanismen
blev oprindelig fremsat under henvisning til bl.a. TEUF artikel 77, stk. 2,
litra e. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev
der imidlertid opnået politisk enighed om et hjemmelsskifte, således at for-
slaget nu har hjemmel i TEUF artikel 70.
Forslaget har til formål at ændre den nuværende ordning for gensidig eva-
luering af gennemførelsen af Schengen-reglerne. Med forslaget indføres
nærmere regler om evalueringernes hyppighed, om fastlæggelse af priori-
teter for evalueringsarbejdet, om opfølgning på evalueringernes konklusi-
oner og om sammensætningen af de hold af eksperter, som deltager i eva-
lueringerne. Forslaget indebærer herudover, at ansvaret for Schengen-
evalueringerne delvist overgår fra Rådet til Kommissionen, og at der ska-
bes mulighed for uanmeldte evalueringsbesøg.
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0121.png
I forhold til Kommissionens forslag fra 2010 indebærer det nye forslag en
yderligere styrkelse af Schengen-evalueringssystemet.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Kommissionens forslag indebærer, at der indføres en ny mekanisme for
evaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne.
I Kommissionens forslag var der lagt op til at placere ansvaret for evalue-
ring af eksisterende Schengen-lande hos Kommissionen, som skulle træffe
afgørelse i henhold til den såkaldte komitologiprocedure. Efter denne pro-
cedure forelægger Kommissionen forslag til beslutninger for et udvalg be-
stående af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant for
Kommissionen, der herefter afgiver udtalelse med kvalificeret flertal.
I den seneste udgave af forslaget lægges der dog op til, at kompetencen
fordeles mellem Rådet og Kommissionen, således at evalueringsrapporter-
ne fremover skal vedtages af Kommissionen i henhold til komitologipro-
ceduren, mens de anbefalinger, som udarbejdes på baggrund af evaluerin-
gerne, skal vedtages af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
Evalueringerne vil efter forslaget skulle finde sted inden for rammerne af
flerårige og årlige evalueringsprogrammer udarbejdet af Kommissionen.
De årlige programmer inddeles i to dele. Den første del skal efter forslaget
indeholde en liste over de lande og områder, der skal evalueres. Den anden
del skal efter forslaget indeholde en liste over de uanmeldte kontrolbesøg,
der skal gennemføres det næste år. Denne del af programmet er fortrolig
og sendes ikke til medlemsstaterne. Ifølge den seneste udgave af forslaget
vil de berørte medlemsstater dog blive underrettet mindst 24 timer inden
det uanmeldte besøg.
Ud over evalueringer af medlemsstaterne enkeltvis vil der også kunne ske
tværgående evalueringer af flere medlemsstater ad gangen, eventuelt kun
for så vidt angår anvendelsen af bestemte dele af Schengen-reglerne (så-
kaldte tematiske evalueringer).
Ved fastlæggelsen af de årlige programmer vil der skulle tages hensyn til
risikoanalyser fra det europæiske grænseagentur, Frontex. Der vil også ef-
ter omstændighederne kunne tages hensyn til oplysninger fra andre rele-
vante kilder, f.eks. Europol.
121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til den gældende evalueringsordning foreslås der indført mere
præcise regler for sammensætningen af de eksperthold, der skal gennemfø-
re evalueringsbesøgene. Ekspertholdene foreslås således sammensat af
Kommissionen ud fra en bruttoliste over eksperter udpeget af medlemssta-
terne. Repræsentanter fra Frontex, Europol og andre EU-organer kan her-
udover inviteres til at deltage som observatører ved evalueringsbesøgene.
Endvidere indebærer forslaget, at evalueringerne skal kunne omfatte kon-
trol af, at grænsekontrollen ved de indre Schengen-grænser er ophævet. Ef-
ter den gældende ordning har Schengen-evalueringerne kun rettet sig mod
beskyttelsen af de ydre grænser og mod anvendelsen af øvrige kompense-
rende foranstaltninger. Ifølge det seneste kompromisforslag vil uanmeldte
besøg ved de indre grænser skulle ske uden forudgående underretning af
medlemsstaterne.
Forslaget indebærer endvidere en mere detaljeret regulering og styrkelse af
opfølgningen på gennemførte evalueringer.
Ifølge forslaget skal ekspertholdet på grundlag af evalueringen fremlægge
et udkast til anbefalinger af foranstaltninger, der skal afhjælpe de konstate-
rede svagheder og mangler. Anbefalingerne vedtages af Rådet på baggrund
af et forslag fra Kommissionen.
Inden tre måneder efter vedtagelsen af anbefalingerne skal den evaluerede
medlemsstat fremlægge en handlingsplan for, hvordan der kan rettes op på
konstaterede mangler. Medlemsstaten skal herefter, indtil handlingsplanen
er fuldt gennemført, løbende aflægge rapport til Kommissionen om gen-
nemførelsen. Der kan endvidere foretages anmeldte eller uanmeldte sup-
plerende besøg for at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt.
Ifølge forslaget skal Kommissionen hvert år fremlægge en rapport til Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet om gennemførte evalueringer i årets løb. Rap-
porten skal offentliggøres.
Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-
duremæssig karakter, herunder bl.a. om beskyttelse af følsomme oplysnin-
ger i forbindelse med evalueringsarbejdet og om den nærmere praktiske
gennemførelse af evalueringsbesøg.
Kommissionens forslag indeholdt endvidere bestemmelser om midlertidig
122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser i tilfælde, hvor en
medlemsstat konsekvent ikke overholder sine forpligtelser til at kontrollere
de ydre grænser. Denne bestemmelse er imidlertid flyttet til forslaget om
ændring af Schengen-grænsekodeksen.
3.
Gældende dansk ret
Evaluering af gennemførelsen af Schengen-reglerne i de lande, som delta-
ger i Schengen-samarbejdet, er ikke reguleret i dansk lovgivning. Forslaget
giver på den baggrund ikke anledning til at redegøre nærmere for gælden-
de dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Det bemærkes, at Danmark påtænker at tilslutte sig forordningen i over-
ensstemmelse med artikel 4 i den danske protokol, hvorefter Danmark seks
måneder efter vedtagelse af en foranstaltning træffer afgørelse om, hvor-
vidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i dansk ret.
5.
Høring
Der er – udover høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-
rende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i begrundelserne for forslaget anført, at forslaget har til
formål at gøre Schengen-evalueringen mere effektiv, hvilket kun kan op-
nås ved regulering på EU-niveau.
Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet og kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissio-
nens betragtninger. Regeringen er således enig i, at en yderligere styrkelse
af Schengen-evalueringssystemet alene kan opnås ved, at der på EU-
niveau fastsættes nærmere regler herom.
123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positiv over for en styrkelse af Schengen-
evalueringssystemet.
9.
Europa-Parlamentet
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev der
opnået politisk enighed om at skifte hjemmel fra TEUF artikel 77, stk. 2,
litra e, til TEUF artikel 70, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet ikke
længere er medlovgiver i forhold til forslaget.
Det blev dog samtidig besluttet at høre Europa-Parlamentet i medfør af
Rådets forretningsorden artikel 19, stk. 7, litra h.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den
21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
7.-8. marts 2013.
124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 11: Det fælles europæiske asylsystem*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2008) 820 endelig, KOM(2011) 319 endelig, KOM(2011) 320
endelig og KOM(2012) 254 endelig
Resumé
Forslagene, der har til formål at gennemføre anden fase af det fælles eu-
ropæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Danmark har
imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet disse rets-
akter med ændringer på mellemstatsligt grundlag. Formandskabet forven-
tes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 at ori-
entere om status for forhandlingerne om forslagene. Forslagene vurderes
at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene til Dub-
lin-forordningen og Eurodac-forordningen kan få lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-
givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslagene. Regerin-
gen er overordnet positivt indstillet over for CEAS-retsakterne.
1. Baggrund
Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-
den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) er at indføre en fæl-
les asylprocedure og en ensartet status for personer, der meddeles asyl eller
subsidiær beskyttelse, dvs. anden beskyttelse end den, der følger af Flygt-
ningekonventionen.
Kommissionen blev i den forbindelse opfordret til at
fremsætte forslag til retsakter vedrørende anden fase til vedtagelse inden
udgangen af 2010.
Med Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske pagt om indvan-
dring og asyl i oktober 2008 blev fristen for gennemførelsen af anden fase
i CEAS udskudt til udgangen af 2012, hvilket blev bekræftet i Stockholm-
programmet fra 2010.
Gennemførelsen af anden fase af CEAS kræver ændringer af Dublin-
forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-
finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.
Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-
125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0126.png
tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-
missionen fremsatte endvidere den 21. oktober 2009 ændringsforslag til
flygtningedefintionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterføl-
gende fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Euro-
dac-forordningen og asylproceduredirektivet.
Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til en forordning
om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til et fælles EU-
genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som delelementer af CEAS.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. juni 2013
forventes
formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om CEAS-
retsakterne.
Det danske retsforbehold
Forslagene til Dublin-forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelses-
direktivet og asylproceduredirektivet er fremsat under henvisning til Trak-
taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel
82, stk. 1, litra d, og artikel 87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den
almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-
mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen
og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet
disse retsakter med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Dan-
mark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeler Kommissionen, at man vil
gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.
2. Indhold
2.1. Dublin-forordningen
Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller
126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en statsløs i en af medlemsstaterne. Formålet med ændringsforslaget er
navnlig at øge Dublin-systemets effektivitet og forbedre beskyttelsesni-
veauet for ansøgere om international beskyttelse.
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-
gen af Dublin-forordningen. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedtaget.
Den endelige tekst
indeholder bl.a. regler om effektiv klageadgang, herun-
der adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på medlemsstatens om-
råde under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes afgørelse om det
modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uledsagede mindreåri-
ges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gives mere informa-
tion til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og afholdes personli-
ge samtaler, inden det afgøres hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for
asylsagsbehandlingen.
Herudover oprettes endvidere en tidlig varslings- og beredskabsmekanis-
me, som hurtigt kan tages i brug med henblik på at yde støtte til lande, der
oplever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af de kon-
krete behov f.eks. kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og det
europæiske asylstøttekontor (EASO), støtte til at udarbejde forebyggende
handlingsplaner eller bistand fra EASO’s asylstøtteteams eller EU’s græn-
seagentur Frontex.
2.2. Eurodac-forordningen
Eurodac-forordningen, der fastsætter reglerne for det såkaldte Eurodac-
system til sammenligning af fingeraftryk, skal sikre en effektiv anvendelse
af Dublin-forordningen. Ændringsforlaget til Eurodac-forordningen har til
formål at øge Dublin-systemets effektivitet.
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-
gen af Eurodac-forordningen. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-
get.
Den endelige tekst
indebærer, at retshåndhævende myndigheder i med-
lemsstaterne og Europol i særlige tilfælde kan gives adgang til oplysnin-
gerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler. Des-
uden indføres en
18 måneders opbevaringsperiode
for fingeraftryksoplys-
ninger på ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere eller statsløse.
127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der lægges endvidere op til mere information om asylansøgere og deres
status i medlemsstaterne ved søgning i databasen og sikring af, at oplys-
ninger i databasen ikke videregives til tredjelande, internationale organisa-
tioner eller private parter i eller uden for EU.
2.3. Modtagelsesdirektivet
Modtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-
re i medlemsstaterne. Ændringsforslaget har særligt til formål at skabe fæl-
les standarder for et forenklet og mere sammenhængende indkvarterings-
system for asylansøgere i medlemsstaterne, at forhindre misbrug af de for-
skellige modtagelsessystemer i medlemsstaterne og at skabe ensartede høje
standarder for behandlingen af asylansøgere i overensstemmelse med
grundlæggende rettigheder.
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-
gen af modtagelsesdirektivet.
Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-
get.
Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-
hedsberøvelse, en klageadgang i forhold til inddragelse af ydelser i hen-
hold til direktivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter
datoen for indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgø-
relse i asylsagen i første instans. Derudover er der indført regler om, at der
skal tages særlige hensyn til sårbare personer, og en løbende forpligtelse
for medlemsstaterne til at vurdere disses særlige modtagelsesbehov samt
en forpligtelse til at udpege en kvalificeret repræsentant til de uledsagede
asylansøgere.
2.4. Asylproceduredirektivet
Asylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-
staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse. Formålet
med ændringsforslaget er navnlig at skabe fælles asylprocedurer, som er
effektive og retfærdige, at bidrage til at håndtere potentielt grundløse an-
søgninger, og at sikre ensartet behandling i medlemsstaterne.
Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-
gen af asylproceduredirektivet. Forslaget er dog endnu ikke formelt vedta-
get.
128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den endelige tekst
omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensynstagen til
asylansøgere, der vurderes at have særlige proceduremæssige behov, lige-
som
der fastsættes
en frist for medlemsstaternes behandling af ansøgninger
om international beskyttelse på seks måneder,
der som udgangspunkt alene
kan forlænges med op til ni måneder. Under alle omstændigheder skal be-
handlingen dog være afsluttet efter 21 måneder.
Derudover
indføres
en frist på
tre arbejdsdage
for registrering af asylansø-
gere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansøgere,
adgang
til effektive retsmidler og ret til en personlig samtale samt juridisk bistand
og repræsentation i klageprocedurer for asylansøgere.
Endelig udstyres medlemsstaterne med flere værktøjer til at håndtere po-
tentielt grundløse ansøgninger, herunder muligheden for i visse situationer
at fremskynde behandlingen af ansøgninger eller lade behandlingen af an-
søgninger foretages ved grænsen eller i transitområder.
2.5. Flygtningedefinitionsdirektivet
Flygtningedefintionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-
kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-
soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-
holdet af en sådan beskyttelse.
Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.
januar 2012, blev der bl.a. i vid udstrækning indført samme rettigheder for
personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der
har ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, som fremgår af
Flygtningekonventionen.
2.6. Det fælles EU-genbosætningsprogram
Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af to
meddelelser, hvoraf den ene indeholder en politisk ramme, mens den an-
den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der
fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte
til genbosætning for 2013.
Ændringsforslaget til flygtningefonden trådte i kraft den 30. marts 2012.
129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0130.png
2.7. Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-
ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til
fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet.
EASO blev formelt etableret den 19. juni 2011.
3. Gældende dansk ret
Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning blev på bag-
grund af en parallelaftale mellem Fællesskabet og Danmark, gennemført i
dansk ret med lov nr. 323 af 18. maj 2005 om Danmarks tilknytning til
Dublin- og Eurodac-forordningen. Danmark indtrådte i samarbejdet med
de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april 2006.
For så vidt angår Dublin-forordningen fremgår det af udlændingelovens §
29 a, at en udlænding kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andet
EU-land efter reglerne i Dublin-forordningen eller efter overenskomst el-
ler et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller
flere lande i tilslutning til Dublin-forordningen.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, at når en udlæn-
ding påberåber sig at være asylansøger, træffer Udlændingestyrelsen sna-
rest muligt afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan afvises, overføres
eller tilbageføres efter reglerne i Dublin-forordningen.
I henhold til udlændingelovens § 48 b træffer Udlændingestyrelsen snarest
muligt afgørelse, når et andet EU-land anmoder Danmark om at overtage,
tilbagetage eller modtage en udlænding efter reglerne i kapitel 5 a.
Endelig fremgår det af udlændingelovens § 48 d, at Udlændingestyrelsens
afgørelser efter §§ 48 a-c kan påklages til justitsministeren. En sådan kla-
ge har ikke opsættende virkning.
Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om
videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen,
Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen mv.
130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0131.png
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagene er, som nævnt ovenfor under pkt. 1, fremsat med hjemmel i
TEUF, tredje del, afsnit V, og er dermed omfattet af det danske retsforbe-
hold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslagene, som ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslagene har
derfor som udgangspunkt hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-
le konsekvenser for Danmark.
Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den eksisterende
Dublin-forordning og Eurodac-forordning, der giver Danmark ret til fort-
sat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,
såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeler Kommissio-
nen, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.
Forslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen kan dermed
få lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, hvis
Danmark beslutter sig for at gennemføre forslagene.
For så vidt angår Dublin-forordningen vil der bl.a. skulle ske en ændring
af udlændingelovens § 29 a, stk. 2 og § 58 c, hvori der henvises til Dublin-
forordningen. Derudover vil der skulle ske en ændring af udlændingelo-
vens § 48 d, idet en asylansøger efter forslaget til Dublin-forordningen
skal kunne anmode en retsinstans eller et nævn om, at en klage over en
Dublin-afgørelse skal tillægges opsættende virkning, hvilket vil skulle ind-
arbejdes i udlændingeloven.
Forslaget vurderes at ville medføre merudgifter på ca. 14,1 mio. kr. årligt.
Justitsministeriet tilføres en merbevilling til afholdelse heraf.
For så vidt angår Eurodac-forordningen vil en gennemførelse kræve æn-
dringer i udlændingelovens kapitel 8 a, herunder vedrørende videregivelse
af oplysninger i medfør af reglerne i den gældende Eurodac-forordning.
Kommissionen har i forslaget anført, at de foreslåede ikke-administrative
omkostninger forventes at udgøre 2,771 mio. euro, der vil blive afholdt
over EU’s eksisterende budget.
En beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag vil inde-
bære statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af forbedrin-
gerne af Eurodacs centrale system. Uden en fortsat dansk tilslutning til
131
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0132.png
Eurodac ville Danmark således modtage refusion af det danske EU-bidrag
svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne. Det danske bidrag ud-
regnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU’s budget,
der i indeværende rammeperiode (2007-2013) er ca. 2 pct. af udgifterne.
Danmarks relative bidrag til finansieringen vil således udgøre ca. 55.000
euro eller 0,4 mio. kr.
Forslaget vil herudover medføre visse merudgifter for Rigspolitiet og Da-
tatilsynet, som afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-
de sagen.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget til Dublin-forordningen henvist til, at
spørgsmålet om, hvilket land der har ansvaret for behandlingen af en
asylansøgning, og sikringen af asylansøgeres behov i den forbindelse,
bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne. Samtidig søges der med
forslaget en imødekommelse af de særlige situationer, hvor medlemsstater
oplever et stort pres på deres asylsystemer.
For så vidt angår Eurodac-forordningen har Kommissionen anført, at for-
valtningen af Eurodac, der er oprettet for at bistå med gennemførelsen af
Dublin-forordningen, bedst løses i samarbejde mellem medlemsstaterne.
Forslaget til modtagelsesdirektivet og forslaget til asylproceduredirektivet
begrundes af Kommissionen bl.a. med, at yderligere harmonisering af na-
tionale regler om modtagelsesforhold og asylprocedurer er påkrævet for
at begrænse de sekundære asylstrømme mellem medlemsstaterne.
På den ovennævnte baggrund er det regeringens vurdering, at nærheds-
princippet er overholdt.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
132
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Europa-Parlamentet
Forslagene behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), der indebærer, at de skal vedtages af Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet forventes at vedtage de fire forslag på plenarmødet
den 10.-13. juni 2013.
9. Foreløbig dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for CEAS-retsakterne.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS) den
21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
6.-7. december
2012.
133
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 12: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse
inden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse
2009/371/RIA og 2005/681/RIA*
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 173 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen har fremlagt forslag
til en forordning for Europol, hvorom der forventes en orienterende debat
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013. Forslaget
viderefører dele af de nugældende regler for Europol. Samtidig lægges der
op til en række nyskabelser, blandt andet foreslås Det Europæiske Politi-
akademi, Cepol, nedlagt og opgaverne lagt ind under Europol. Forslaget
har både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke
at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet
over for forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-
lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-
agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-
pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, der
udgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-
slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.
Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt
samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-
ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-
sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af
grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen
af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder
og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-
ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.
134
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i
2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationale
politikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde
med en europæisk dimension.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres ved
forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmere
bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter
sammen med de nationale parlamenter.
Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-
holmprogrammet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et knu-
depunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshånd-
hævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de retshånd-
hævende tjenester”. I Stockholmprogrammet tilskyndes endvidere til, at
der indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for alle
med en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt plan
og på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til at
sikre den europæiske dimension.
Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's
indre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”
(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale
udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-
blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som
grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.
Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-
bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede
kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-
nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for
nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor
kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.
Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-
fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-
te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-
digheder indtægter.
På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,
135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0136.png
der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-
hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.
Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig ramme
for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol og
det nuværende Cepol.
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælles
erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-
serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-
dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges samt en anbefaling
om, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor det
kan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning af
Europol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.
I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslag
afgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-
ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet
”LETS”.
Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøre
EU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hæve
standarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fælles
retshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-
dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpe
mangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-
den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-
vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.
Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for at
gennemføre uddannelsesordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
der en orienterende debat om forordningsforslaget, herunder om den fore-
slåede sammenlægning af de to agenturer.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,
litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-
procedure (TEUF artikel 294).
136
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,
herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-
rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i hverken
Europol-samarbejdet eller i Cepol.
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til
en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-
mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse
om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig
lægges der op til en række ændringer, navnlig på fem hovedområder.
For det første styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-
relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-
nale parlamenter.
For det andet styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling
mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-
lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-
pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det
bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i
systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-
lysninger og øget databeskyttelse.
For det tredje foreslås oprettet en ny afdeling i Europol, Europolakademiet,
som skal forestå uddannelse af retshåndhævende personale. Det Europæi-
ske Politiakademi, Cepol, foreslås samtidig nedlagt. Endvidere skal det
nye Europol udvikle specialiserede centre for bekæmpelse af visse former
for kriminalitet, herunder IT-kriminalitet.
137
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det fjerde ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.
Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.
For det femte foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.
I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende
dele.
2.2. Europols målsætninger (forslagets kapitel I)
Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur
for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol) til at
forbedre det gensidige samarbejde mellem de retshåndhævende myndig-
heder i EU, til at styrke og støtte deres indsats samt til at udforme en sam-
menhængende EU-uddannelsespolitik. Det nye Europol erstatter og efter-
følger det nuværende Europol og det nuværende Cepol.
Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget tredelt.
For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente
myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge
og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme
og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet
af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-
fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-
seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegal
indvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-
kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handel
med dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Seksuelt misbrug og seksu-
el udnyttelse af kvinder og børn er føjet til listen som eneste reelt nye kri-
minalitetsområde i forhold til det nuværende Europols kompetence.
For det andet skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes bekæmpelse
af strafbare handlinger, der relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer,
eksempelvis strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå
handlinger, der henhører under Europols kompetenceområde.
For det tredje skal Europol støtte, udvikle, gennemføre og koordinere ud-
dannelsesaktiviteter for retshåndhævende personale. Denne opgave vareta-
ges i dag af Cepol.
138
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0139.png
De to første dele af målsætningen svarer i alt væsentligt til Europols nuvæ-
rende formål og kompetenceområde, mens uddannelsesdelen er ny.
2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagets
kapitel II)
2.3.1. Europols opgaver
Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af
det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er
dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.
Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-
samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-
så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-
selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.
Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse
af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat
vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-
brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre
justeringer i opgavebeskrivelsen.
Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.
Europol skal således bl.a. gennemføre uddannelse for retshåndhævende
personale. Endvidere skal Europol bidrage med efterretninger om krimina-
litet og relevant analytisk bistand til EU-organer, der er oprettet med
hjemmel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og
indvandring samt retligt samarbejde i straffesager) samt til Det Europæiske
Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-
ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-
petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.
Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med
at koordinere og organisere efterforskning og operationelle foranstaltnin-
ger, der udføres i fællesskab mellem medlemsstaterne eller inden for ram-
merne af fælles efterforskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det
139
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0140.png
nye Europol ikke kunne anvende tvangsindgreb.
2.3.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol
Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-
nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-
ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-
litiet. Som noget nyt skal den nationale enhed også agere bindeled i for-
hold til uddannelsesinstitutioner for retshåndhævende personale.
Som noget nyt foreslås det desuden, at Europol skal kunne samarbejde di-
rekte med medlemsstaternes kompetente myndigheder om efterforskning
af konkrete sager, uden at der foreligger en forudgående aftale herom mel-
lem medlemsstaten og Europol. Europol skal da straks give den nationale
enhed meddelelse herom og fremsende en kopi af eventuelle oplysninger,
der er blevet udvekslet under den direkte kontakt mellem Europol og de
respektive kompetente myndigheder.
Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-
dereføres.
Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for
medlemsstaterne.
Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,
som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette
omfatter også straks at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminali-
tetsområder, der anses for en prioritet for EU. Det omfatter desuden at til-
sende en kopi af bilaterale eller multilaterale udvekslinger med en anden
medlemsstat eller andre medlemsstater, når udvekslingen vedrører krimi-
nalitet omfattet af Europols målsætninger. Hvert år skal Europol rapportere
om mængden og kvaliteten af de oplysninger, som medlemsstaterne såle-
des har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de natio-
nale parlamenter.
Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante
kompetente myndigheder i medlemsstaterne og uddannelsesinstitutioner
for retshåndhævende personale i medlemsstaterne effektivt kommunikerer
og samarbejder med Europol.
Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.
140
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4. Opgaver vedrørende uddannelse af retshåndhævende personale
(forslagets kapitel III)
Med forordningsforslaget lægges der op til oprettelse af en ny afdeling af
Europol, Europolakademiet, som skal støtte, udvikle, levere og koordinere
uddannelse af retshåndhævende personale. Det skal navnlig omfatte områ-
derne bekæmpelse af grov, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme,
afvikling af sportsbegivenheder og begivenheder med stor risiko for den
offentlige orden, strategisk planlægning og ledelse af civile EU-missioner,
ledelse inden for retshåndhævelse samt sprogkundskaber.
Europolakademiet skal have opgaver inden for en række områder.
For det første skal akademiet udarbejde flerårige strategiske analyser af
uddannelsesbehovet.
For det andet skal akademiet udvikle og gennemføre uddannelsesaktivite-
ter og læringsprodukter som eksempelvis kurser, konferencer, e-
læringsaktiviteter, tematiske uddannelsesmoduler og udvekslingspro-
grammer for retshåndhævende personale.
For det tredje skal akademiet arbejde på at sikre en sammenhængende EU-
uddannelsespolitik til at støtte civile missioner og opbygge kapacitet i tred-
jelande.
For det fjerde skal akademiet fremme gensidig anerkendelse af uddannelse
inden for retshåndhævelse i medlemsstaterne.
Endelig fastsættes det i forslaget, at akademiet skal bidrage til udviklingen
af relevant forskning og fremme partnerskaber mellem uddannelsesinstitu-
tioner for retshåndhævelse i medlemsstaterne.
2.5. Europols organisation (forslagets kapitel IV)
Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-
struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, at
det vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-
linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-
sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.
141
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0142.png
Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af en
bestyrelse, en eksekutivdirektør og et videnskabeligt udvalg samt om for-
nødent en direktion og/eller andre rådgivende organer, som bestyrelsen op-
retter.
2.5.1. Bestyrelsen
Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og to re-
præsentanter for Kommissionen. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes på
grundlag af deres ledelseserfaring og deres kendskab til samarbejde om
retshåndhævelse. Hvert medlem skal have en suppleant, som udnævnes på
grundlag af sin ledelseserfaring og sit kendskab til national uddannelsespo-
litik for retshåndhævende personale. Suppleanten skal optræde som med-
lem i forbindelse med spørgsmål om uddannelse. Medlemmerne skal ud-
nævnes for 4 år ad gangen.
Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-
programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne og ak-
tivitetsrapporten skal sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen
og de nationale parlamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Eu-
ropols interne strukturer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af
betydning for Europols organisation og drift.
2.5.2. Eksekutivdirektøren
Eksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-
pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-
ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-
slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en
række dispositioner af betydning for Europols drift.
Såvel Europa-Parlamentet som Rådet kan anmode eksekutivdirektøren om
at aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.
2.5.3. Videnskabeligt udvalg for uddannelse
Det videnskabelige udvalg for uddannelse er et uafhængigt rådgivende or-
gan, der skal sikre og styre den videnskabelige kvalitet af Europols arbejde
med uddannelse. Udvalget sammensættes af 11 personer fra universitets-
verdenen eller erhvervslivet, som udnævnes af bestyrelsen for en femårig
periode.
142
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0143.png
Udvalget skal rådgive eksekutivdirektøren, viceeksekutivdirektøren for
uddannelse samt bestyrelsen i en række spørgsmål vedrørende Europols
uddannelsesaktiviteter, bl.a. for at sikre videnskabelig og pædagogisk kva-
litet samt sikre sammenhæng med relevante EU-politikker og -prioriteter.
2.5.4. Direktionen
Bestyrelsen kan nedsætte en direktion til at bistå bestyrelsen. Direktionen
skal bestå af fem af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden og en af
Kommissionens repræsentanter. Alle udnævnes for fire år ad gangen.
Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffes
af bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-
tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-
tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-
dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning
på resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.
2.6. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)
Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves
om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,
om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse
af, og siden analysere dem.
Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-
system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-
les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til
rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-
minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-
tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af
eller involveret i vedkommende emne.
Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet
én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-
lemsstaterne.
Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af
oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget
fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige
143
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0144.png
typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af
oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit
2.8.
Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt
agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret eller af b)
EU-organer, tredjelande og internationale organisationer eller private par-
ter i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forordningsforslaget.
Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt tilgængelige oplys-
ninger samt oplysninger fra forskellige nationale og internationale infor-
mationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der gælder for disse
informationssystemer.
Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er
nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og kun til følgende tre
formål: a) krydscheck med henblik på at finde en sammenhæng mellem
oplysninger, b) strategiske eller tematiske analyser samt c) operationelle
analyser i konkrete tilfælde.
De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af
personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-
samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de tre data-
behandlingsformål.
Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer til
hvilke(t) af de tre hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan be-
handles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til eller
brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter datale-
verandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at forebygge
eller afværge en overhængende og særligt kvalificeret trussel eller faresi-
tuation.
Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-
rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-
matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et
hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser
i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres
kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-
gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.
Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde
144
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-
ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-
pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellem
oplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.
2.7. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i hovedtræk de nu-
gældende regler herom.
Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,
retshåndhævende myndigheder i tredjelande, uddannelsesinstitutioner for
retshåndhævende myndigheder i tredjelande, internationale organisationer
samt private parter.
Europol kan efter forslaget udveksle alle andre oplysninger end personop-
lysninger med de mulige partnere med forbehold for begrænsninger fastsat
af dataleverandøren.
Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-
fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-
ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-
sat af dataleverandøren.
Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer kræver normalt særskilt hjemmel i enten en Kommis-
sionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, en aftale mellem
EU og partneren, som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til bl.a.
beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder, el-
ler en samarbejdsaftale mellem det nuværende Europol og partneren.
Dog kan eksekutivdirektøren eller bestyrelsen i særlige situationer under
visse betingelser tillade videregivelse af personoplysninger til tredjelande
eller internationale organisationer.
Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-
vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en
medlemsstat eller hos en partner.
145
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0146.png
2.8. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)
Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i
store træk af regler i rammeafgørelsen. Samtidig lægges der på en række
punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-
skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig på
nye elementer.
2.8.1. Tilsyn
Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-
rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn
fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af
repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som
nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.
Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-
svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-
melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-
give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af
personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager
fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre
tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede
forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske
personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.
Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter
forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en
advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,
blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at
nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og
om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til
at indbringe sagen for EU-Domstolen.
Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-
synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den
pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol
samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-
tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i
146
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251848_0147.png
rådsafgørelsen om Europol.
Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.
med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-
lemsstater.
2.8.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier
Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af
personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-
tænkte, og mindreårige er forbudt, medmindre det er strengt nødvendigt.
En lignende begrænsning foreslås også for oplysninger om racemæssig el-
ler etnisk baggrund, politisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab
af fagforening og for oplysninger vedrørende helbredsforhold eller seksu-
elle forhold (følsomme personoplysninger). Desuden skal der ifølge for-
slaget ikke kunne træffes nogen afgørelse, der har retsvirkninger for en re-
gistreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af følsomme
personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver mulighed
for det, eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse giver til-
ladelse hertil. Der lægges op til, at Europol hver sjette måned skal udarbej-
de en oversigt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse over
alle behandlede følsomme personoplysninger.
Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-
svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående
kontrol hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er
tale om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type be-
handling på anden måde indebærer særlige risici for de registreredes
grundlæggende rettigheder, navnlig for retten til beskyttelse af personop-
lysninger.
Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at
Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt
med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-
kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-
ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De
registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal
bruges til løbende kontrol.
147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-
oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal
give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i
forslaget.
Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler om
almindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-
skellige grader af pålidelig og nøjagtighed, om frister for opbevaring og
sletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af oplys-
ninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, sletning
og blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om ansvars-
fordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databeskyt-
telse.
2.9. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)
I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage til
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne for
klagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den Europæiske
Unions Domstol.
Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i
og uden for kontraktsforhold.
Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge
af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-
pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra
den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.
2.10. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)
Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er der
fastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14,
15, 19 og 56 samt i kapitel XI.
Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-
ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets
kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.
148
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op til
en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.
Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes de år-
lige arbejdsprogrammer, en årlig aktivitetsrapport og det endelige årsregn-
skab. Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter høres over det
flerårige arbejdsprogram under udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og de
nationale parlamenter skal endvidere have en årlig rapport om mængden
og kvaliteten af de oplysninger, som hver medlemsstater har indsendt til
Europol, og om arbejdet i medlemsstaternes nationale enhed.
Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-
pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger af
trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-
ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,
som Europol har bestilt. Europol skal også sende samarbejdsaftaler med
tredjelande og internationale organisationer, som er relevante for Europols
videregivelse af oplysninger til disse.
Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter
anmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-
telse af spørgsmål vedrørende Europol.
Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-
dighed efter forordningen. Ligeledes foreslås det, at Europa-Parlamentet
kan indkalde bestyrelsens kandidat til stillingen som eksekutivdirektør til
høring i det kompetente parlamentsudvalg, ligesom Europa-Parlamentet
kan bede eksekutivdirektøren aflægge rapport om udførelsen af sit hverv.
2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)
Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-
stemmelser.
Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-
muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-
missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvert
femte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejdsmetoder,
hvor det bl.a. skal vurderes, om der er behov for at ændre agenturets mål-
sætninger.
149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-
stemmelser, blandt andet om at forordningen erstatter og ophæver rådsaf-
gørelse 2009/371/RIA (om Europol) og rådsafgørelse 2005/681/RIA (om
Cepol).
3. Gældende dansk ret
Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-
tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol
gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale
enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-
synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-
tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-
dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af
opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives
på Rigspolitiets anmodning.
Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af rådsafgørelse
2005/681/RIA om Cepol, og der er heller ikke i øvrigt dansk lovgivning af
relevans for uddannelsesdelen af forslaget.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af
Europol-loven.
Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623
mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortil
kommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’s
budget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Det
svarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-
oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.
5. Høring
Der er endnu ikke foretaget høring om forslaget, men høring vil blive
iværksat i nær fremtid.
6. Nærhedsprincippet
150
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med
den foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for
samarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den
foreslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-
plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger
i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-
onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-
litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-
vendigt for at nå dette mål.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
151
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 13: Hjemvendte ’foreign fighters’ – fra et terrorbe-
kæmpelsesperspektiv
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-
rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 7.-8. juni 2013 vil præsentere et diskussionsoplæg om ’foreign
fighters’ med særlig fokus på situationen i Syrien. Diskussionsoplægget
indeholder en række anbefalinger til nye initiativer, som kan styrke EU’s
indsats på området. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-
cippet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i
EU’s indsats mod terrorisme, og man forventer således at kunne tage præ-
sentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.
1.
Baggrund
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. janu-
ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, om
gidselstagningen på naturgasanlægget ved In Amenas i Algeriet. Han oply-
ste, at der var tale om et meget sofistikeret angreb, og at det derfor ikke var
sandsynligt, at angrebet alene var en reaktion på Frankrigs intervention i
Mali. Antiterrorkoordinatoren forventede således, at der ville komme flere
angreb og gidselstagninger i Sahel-regionen. Kommissionen tilføjede, at
gidseltagningen understregede behovet for at samtænke EU’s interne og
eksterne sikkerhed.
Som opfølgning herpå orienterede antiterrorkoordinatoren på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 om sikkerhedssituatio-
nen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed.
Antiterrorkoordinatoren understregede på ny behovet for at samtænke
EU’s interne og eksterne sikkerhed og fremhævede i den forbindelse trus-
len fra de såkaldte ’foreign fighters’.
På denne baggrund blev det besluttet, at antiterrorkoordinatoren skulle ar-
bejde videre med emnet, herunder navnlig med spørgsmålet om trussel fra
’foreign fighters’. Antiterrorkoordinatoren har i den anledning udarbejdet
152
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et diskussionspapir med anbefalinger til nye initiativer på området, som
han forventes at præsentere på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 7.-8. juni 2013.
2.
Indhold
Diskussionsoplægget indeholder en række anbefalinger til nye initiativer,
som kan styrke EU’s indsats mod ’foreign fighters’. Anbefalingerne er op-
delt i fire emner, der omhandler henholdsvis fælles analyser, forebyggelse,
efterforskning og samarbejde med tredjelande.
Anbefalingerne vedrørende
fælles analyser
indeholder bl.a. forslag om at
udarbejde fælles analyser af de forskellige oprørsgrupper, som opererer i
Syrien, af de personer, som rejser til Syrien, og af hvorledes personerne
hverves. Analyserne vil gøre det muligt at tilpasse EU’s strategier mv. i re-
lation til ’foreign fighters’.
Anbefalingerne om
forebyggelse
er opdelt i fire underkategorier, der ved-
rører henholdsvis bekæmpelse af radikalisering og motivation for at tilslut-
te sig kampene i Syrien, orientering om de barske forhold under kampene i
Syrien, styrkelse af kommunikationen omkring EU’s eksisterende indsats
på området samt støtte til de personer, der vender tilbage fra kampene.
Blandt anbefalingerne kan nævnes behovet for at støtte humanitære pro-
jekter for at skabe alternativer til de militante oprørsgrupper.
Anbefalingerne om
efterforskning
er opdelt i to underkategorier, der drejer
sig om henholdsvis retsforfølgning og rejseoplysninger. Blandt anbefalin-
gerne kan nævnes en gennemgang af EU’s rammeafgørelse om bekæmpel-
se af terrorisme med henblik på at vurdere, om der er behov for selvstæn-
digt at kriminalisere træning til at begå terrorisme. Endvidere kan nævnes
erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om verserende eller afslutte-
de sager om ’foreign fighters’ samt indsamling og udveksling af rejseop-
lysninger, herunder gennem SIS II og PNR.
For så vidt angår anbefalingerne om
samarbejde med tredjelande
kan
nævnes øget erfaringsudveksling med USA og Canada, øget samarbejde
med og bistand til landene i Maghreb, herunder navnlig Marokko, Tune-
sien og Libyen, øget samarbejde med Tyrkiet, der fungerer som knude-
punkt for rejser til og fra Syrien, samt øget samarbejde med landene på
Balkan, idet en betydelig andel af de udenlandske aktører i Syrien ses at
komme derfra.
153
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side har man generelt været positiv over for EU’s interne sik-
kerhedsstrategi, herunder sammenhængen mellem de interne og eksterne
aspekter af EU’s indsats mod terrorisme. På den baggrund forventes det, at
man fra dansk side vil kunne tage præsentationen og udfaldet af drøftel-
serne til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
154
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 14: Situationen i Syrien, herunder beskyttelse af
flygtninge
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes en politisk drøftelse af situatio-
nen i Syrien. Diskussionen forventes bl.a. at fokusere på flygtningebevæ-
gelser til EU’s medlemslande og arbejdet med etableringen af et regionalt
beskyttelsesprogram som reaktion på krisen i Syrien. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprin-
cippet har ikke betydning for sagen. Danmark støtter generelt EU’s arbej-
de med udvikling af regionale beskyttelsesprogrammer, idet eventuelle
EU-programmer dog skal afstemmes efter situationen i det konkrete land.
1.
Baggrund
Antallet af registrerede flygtninge i Syriens nabolande udgør nu ifølge op-
gørelser fra UNHCR ca. 1.447.000, og tallet stiger fortsat. Det drejer sig
især om Jordan, hvor der er registreret op imod 448.000 flygtninge, Tyrki-
et, hvor der er registreret knap 325.000 flygtninge, og Libanon, hvor der er
registreret ca. 457.000 flygtninge.
Situationen medfører et stigende pres på såvel asylsystemer som modtage-
forhold og lokalsamfund i de pågældende lande.
EU og EU’s medlemsstater har leveret bidrag til den humanitære indsats i
de nabolande, der har modtaget flygtninge. Den danske humanitære bi-
stand i relation til krisen i Syrien har i 2012 og frem til medio marts 2013
udgjort knap 225 millioner danske kroner, der er givet via UNHCR og an-
dre FN-organisationer samt en række danske NGO’er.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24. juli
2012 på Cypern drøftede ministrene situationen i Syrien, herunder ideen
om at etablere et regionalt beskyttelsesprogram i de lande, der modtager de
største andele af flygtninge.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 ori-
enterede Kommissionen om status for arbejdet med etablering af et regio-
nalt beskyttelsesprogram i Syriens nabolande. Der var bred enighed om, at
155
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der var behov for fortsat humanitær bistand til Syrien og dets nabolande.
Der var ligeledes bred opbakning til arbejdet med at etablere et regionalt
beskyttelsesprogram i Syriens nabolande, som kan bidrage til en langsigtet
løsning på situationen. Ministrene understregede vigtigheden af, at dette
arbejde sker i tæt koordination med bl.a. UNHCR.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
en politisk drøftelse af situationen i Syrien. Endvidere forventes en status-
orientering fra Kommissionen, Frontex og EASO om situationen i Syrien
og om flygtningebevægelser til EU’s medlemslande samt en redegørelse
fra Kommissionen om status for arbejdet med etableringen af et regionalt
beskyttelsesprogram som reaktion på krisen i Syrien.
2.
Indhold
EU’s regionale beskyttelsesprogrammer er et instrument i samarbejdet
med tredjelande på asyl- og indvandringsområdet, der har til formål at
styrke konkrete tredjelandes kapacitet til at beskytte flygtninge og på læn-
gere sigt skabe varige løsninger for flygtningene i deres nærområde.
Programmerne omfatter generelt tiltag vedrørende kapacitetsopbygning
hos asylmyndighederne, bedre modtageforhold og støtte til at styrke de lo-
kalsamfund, der bliver berørt af den øgede tilstedeværelse af flygtninge.
Programmerne kan også indeholde elementer vedrørende genbosætning,
integration i lokalsamfundet eller støtte til hjemvenden, når forholdene til-
lader det.
I de konklusioner om EU’s samlede strategi for migration og mobilitet,
som blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj
2012, understregede Rådet behovet for at styrke anvendelsen af regionale
beskyttelsesprogrammer med henblik på at bistå tredjelande med at styrke
deres kapacitet til at yde effektiv beskyttelse.
Kommissionen har oplyst, at man i samarbejde med relevante internationa-
le partnere vil udvikle et omfattende regionalt program for udvikling og
beskyttelse i Mellemøsten inden for rammerne af EU’s samlede migrati-
ons- og mobilitetsstrategi (GAMM). Dette forventes implementeret gen-
nem et program under dansk ledelse og med supplerende bidrag fra bl.a.
Nederlandene. Indsatserne vil blive gennemført af FN-organisationer,
NGO’er og andre aktører på udviklingsområdet.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om sta-
tus og indhold vedrørende Kommissionens konkrete arbejde med etable-
156
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ringen af det pågældende program.
Ifølge oplysninger fra Frontex modtog EU’s medlemslande i 2012 ca.
22.420 ansøgninger fra syrere sammenlignet med 8.180 ansøgninger i
2011. Tyskland og Sverige har efter det oplyste modtaget ca. to tredjedele
af det samlede antal ansøgninger.
Den 20. marts 2013 oplyste den tyske forbundsindenrigsminister Hans-
Peter Friedrich (CSU), at Tyskland i indeværende år vil tilbyde midlertidig
beskyttelse til i omegnen af 5.000 syriske flygtninge. I de seneste 14 må-
neder har 8.000 syriske flygtninge søgt asyl i Tyskland. Angiveligt har
man fra tysk side fundet, at flygtningelejrene i nærområdet nu var så over-
fyldte, at man fra tysk side fandt anledning til at handle. Samtidig opfor-
drede Tyskland andre EU-medlemslande til at følge det tyske eksempel.
UNHCR har ikke anmodet EU’s medlemslande om at iværksætte et større
genbosætningsprogram for syrere, der opholder sig i Syriens nabolande.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl og indvandringssam-
arbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende
sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Fra tysk side ønskes, at flere EU-medlemslande følger det tyske initiativ.
Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage orienteringen til efterretning.
157
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
158
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 15: Fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Ne-
derlandene og Østrig om fri bevægelighed
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 vil orien-
tere om det fælles brev fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Øst-
rig om fri bevægelighed. Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-
hedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater, der står bag brevet, ses der
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdning til sagen. Fra dansk side er man enig i, at det bør afdækkes, i
hvilket omfang retten til fri bevægelighed misbruges, og om medlemssta-
terne har de fornødne redskaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Dan-
mark hilser derfor en drøftelse heraf velkommen.
1.
Baggrund
Indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene
og Østrig har den 24. april 2013 sendt et fælles brev til det irske formand-
skab med anmodning om, at spørgsmålet om fri bevægelighed sættes på
dagsordenen for det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. juni 2013.
Det irske formandskab har oplyst, at spørgsmålet vil blive drøftet under
frokosten på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender). Når
rådsmødet genoptages efter frokosten, vil formandskabet orientere om sa-
gen.
2.
Indhold
I brevet anfører de fire indenrigs- og justitsministre, at velfærdssystemerne
i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visse EU-borgere
benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op til betingelserne
for at udnytte denne rettighed. Disse personer udgør en økonomisk belast-
ning for modtagermedlemsstaterne, som skal stille undervisning, sund-
hedsydelser, passende bolig og – i visse tilfælde – sociale ydelser til rådig-
hed for de pågældende personer.
159
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge brevet udgør dette en trussel mod den brede accept af behovet for at
udvise solidaritet mellem EU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis de
pågældende personers ophold i en EU-medlemsstat beror på svig eller sy-
stematisk misbrug af retten til fri bevægelighed. Ministrene opfordrer der-
for Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne har de fornødne juridi-
ske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug og svig.
Mere konkret opfordrer de fire ministre til, at medlemsstaterne sammen
med Kommissionen fastlægger en fælles forståelse af, hvilke handlinger
og overtrædelser, der udgør misbrug eller svig, jf. artikel 35 i direktiv
2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at fær-
des og opholde sig på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). End-
videre opfordres der til en drøftelse af, hvilke sanktioner der kan anvendes
ved overtrædelser af opholdsdirektivet, herunder muligheden for at udvise
EU-borgere og meddele dem indrejseforbud.
Herudover peger ministrene på, at der er behov for at overveje, hvordan
presset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås.
Det anføres i den forbindelse, at regler, der giver nytilflyttede EU-borgere,
som aldrig har arbejdet eller betalt skat i modtagermedlemsstaten, ret til
samme sociale ydelser som medlemsstatens egne borgere, er en ”fornær-
melse mod al sund fornuft”. Kommissionen opfordres derfor til hurtigst
muligt at fremsætte forslag til regler, som imødegår dette.
Samtidig opfordres de medlemsstater, som de pågældende personer kom-
mer fra, til at forbedre levevilkårene for de berørte persongrupper og til at
sikre, at de EU-midler, som er allokeret til dette formål, også anvendes
hertil.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
160
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-
rende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Ud over de fire medlemsstater, der står bag brevet, ses der ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-
gen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man enig i, at det er relevant at drøfte, i hvilket omfang
retten til fri bevægelighed misbruges, og om medlemsstaterne har de for-
nødne redskaber til at bekæmpe et sådant misbrug. Danmark hilser derfor
en drøftelse heraf velkommen.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den 21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
161
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 16: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl
og indvandring
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet forventes Græken-
land, Kommissionen, EU’s grænseagentur (Frontex) og Det Europæiske
Asylstøttekontor (EASO) at orientere om status for implementeringen af
Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der blev
revideret i januar 2013. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-
gen. Regeringen støtter det igangværende arbejde med at genopbygge det
græske asylsystem.
1. Baggrund
Grækenland har i de senere år oplevet en markant stigning i migrations-
presset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige indvandrere.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011
dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingen
af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådte
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund af
forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og levefor-
holdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders behandling
af vedkommendes ansøgning.
Migrationspresset på Grækenlands ydre grænser er stadig markant. Op-
lysninger fra EU’s grænseagentur, Frontex, viser imidlertid, at antallet af
ulovlige indvandrere, der indrejser i Grækenland, i 2012 faldt med 44 pct.
sammenlignet med 2011. Faldet i antallet af ulovlige indvandrere skyldes
navnlig en række initiativer, som er blevet iværksat ved den græsk-tyrkiske
grænse i 2012. Initiativerne indebærer midlertidig udstationering af ca.
1.800 yderligere politibetjente og bedre teknisk udstyr i Evros-regionen.
Dette har ifølge Frontex medført en mindre stigning i antallet af ulovlige
indvandrere, der krydser grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien.
162
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på en
række rådsmøder (retlige og indre anliggender).
Grækenlands handlings-
plan for asyl og indvandring har således senest været drøftet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 samt på det ufor-
melle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. januar 2013.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 forventes
Grækenland, Kommissionen, Frontex og EASO at orientere om status for
implementeringen af den reviderede græske handlingsplan for asyl og ind-
vandring.
2. Indhold
Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understreget
over for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj
grad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne res-
sourcer. Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med Græken-
land, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts 2012 om
reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.
På baggrund af migrationspresset på de ydre grænser fremlagde Græken-
land i august 2010 en handlingsplan for asyl og indvandring. Handlings-
planen lagde op til en modernisering af procedurerne for registrering af
udlændinge, omstrukturering af asylsagsbehandlingen, effektivisering af
udsendelsesprocedurerne, modernisering af eksisterende og etablering af
nye modtagefaciliteter, herunder for sårbare grupper og mindreårige,
samt oprettelsen af en ny asylmyndighed.
I en rapport til Rådet (retlige og indre anliggender) i oktober 2012 konsta-
terede Kommissionen, at de hidtidige tiltag havde resulteret i en positiv
udvikling. Således har styrkelsen af kontrollen på den græsk-tyrkiske
grænse medført et kraftigt fald i den ulovlige indvandring, ligesom der er
oprettet i alt 200 nye stillinger i de tre nye myndigheder, som er involveret
i asylsagsbehandlingen. Kommissionen bemærkede dog samtidig, at der
fortsat kan peges på en række mangler. Forholdene på modtagecentrene
er således stadig under standard, der er ikke lige adgang til asylsagsbe-
handling, og der er for få åbne modtagefaciliteter.
Kommissionen og de græske myndigheder blev i oktober 2012 enige om, at
handlingsplanen skulle revideres med udgangen af 2012. Det var hensig-
ten, at den reviderede handlingsplan skulle afspejle den aktuelle status og
163
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indeholde konkrete mål og milepæle med henblik på at sikre fremdrift og
give et klart billede af, hvor langt man er nået med gennemførelsen. Hand-
lingsplanen skulle ligeledes inddrage de tilbud om støtte, som er modtaget
på grundlag af den behovsanalyse, som de græske myndigheder sendte til
de øvrige medlemsstater i september 2012.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. ja-
nuar 2013 præsenterede den græske minister for offentlig orden og bor-
gerbeskyttelse den reviderede nationale handlingsplan, som overordnet set
bygger på følgende fem principper:
-
En forbedret og effektiv udsendelsespolitik, baseret på anvendelsen
af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og gennemførelsen af
programmer for frivillig tilbagevenden
En plan for afvikling af sagspuklerne for så vidt angår verserende
asylsager inden udgangen af 2013 gennem en særlig task force
Effektive modtagelsesprocedurer gennem screening og registrering
af ulovlige immigranter
Grænsekontrol i overensstemmelse med Schengen-acquiset
En reform af asylproceduren i overensstemmelse med EU-acquiset
-
-
-
-
Den reviderede handlingsplan indeholder konkrete mål samt tidsfrister for
disse, oplysninger om udgifter forbundet med de enkelte initiativer og den
bagvedliggende finansiering samt områder, hvor man har behov for støtte.
Den reviderede handlingsplan danner rammen for en ny EASO Operating
Plan Phase II for fortsat samarbejde med Grækenland. Planen, som blev
underskrevet under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.
marts 2013, dækker perioden fra den 1. april 2013 til udgangen af 2014 og
træder i stedet for EASO Operating Plan Phase I.
EASO har under Operating Plan Phase I indsat mere end 65 asylstøtte-
hold, som har hjulpet de græske myndigheder med at opbygge et nyt asyl-
system, herunder en modtageservice, en asylservice, en appelinstans samt
forbedrede modtageforhold. EASO’s nye plan bygger grundlæggende vi-
dere på planen for første fase, idet der efter det oplyste vil være fokus på
bl.a. uddannelse af personalet i de tre nye asylmyndigheder og i den særli-
ge task force, som skal stå for afvikling af sagspuklerne for så vidt angår
verserende asylsager, samt forvaltning af EU-midler.
164
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrø-
rende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage statusorienteringen om Grækenlands na-
tionale handlingsplan for asyl og indvandring til efterretning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den
21. maj 2013.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
25.-26. oktober 2012.
165