Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2
Offentligt
1255888_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 31. maj 2013
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 14. juni 2013
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
4. EU’s handelsrelationer til Kina ....................................................................................................2
5. Bangladesh ...................................................................................................................................4
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1255888_0002.png
4. EU’s handelsrelationer til Kina
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat
1. Resumé
Rådet ventes under frokosten at drøfte de strategiske aspekter af EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer
til Kina.
2. Baggrund
EU har siden foråret 2010 sat fokus på behovet for at styrke de strategiske partnerskaber med
udvalgte lande. Emnet har været genstand for politiske drøftelser blandt såvel stats- og regerings-
cheferne samt udenrigs- og handelsministrene.
Kina indgår - som verdens næststørste økonomi og som et land med en stadig større regional og
global politisk indflydelse - som en naturlig prioritet i drøftelserne om EU’s strategiske partner-
skaber. Kina har fået øget betydning i den globale økonomi, hvor der er sket en forskydning fra
vest til øst.
En styrkelse af det strategiske partnerskab med Kina, og herunder ikke mindst betydningen af de
økonomiske og handelsmæssige relationer var senest genstand for drøftelserne blandt stats- og
regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012. EU’s handelsrelati-
oner til Kina drøftes også løbende af EU’s handelsministre og blev senest drøftet på rådsmødet
den 29. november 2012.
I opfølgning af tidligere beslutninger på EU-Kina topmøderne den 14. februar 2012 og den 20.
september 2012 om at påbegynde forhandlinger om en investeringsaftale med Kina, fremlagde
Kommissionen den 22. maj 2013 udkast til forhandlingsdirektiver for en investeringsaftale mel-
lem EU og Kina. Der har været usikkerhed om, hvorvidt Kina vil være indstillet på at inkludere
markedsadgang i en investeringsaftale og ikke kun investeringsbeskyttelse. En aftale uden mar-
kedsadgang vil ikke være interessant for EU, da 26 ud af 27 medlemslande i forvejen har bilatera-
le investeringsbeskyttelsesaftaler med Kina. Det er Kommissionens forhåbning, at Rådet vil være
i stand til at vedtage direktiverne allerede inden sommerferien, hvorefter forhandlingerne vil
kunne indledes. Det må forventes, at forhandlingerne vil tage mindst et par år.
De væsentligste økonomiske aspekter af drøftelserne drejer sig bl.a. om behovet for øget mar-
kedsadgang for udenlandske virksomheder og investorer – ikke mindst i forhold til det store ki-
nesiske marked for offentlige udbud, – samt de fortsatte udfordringer i forhold til beskyttelsen
og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) på det kinesiske marked og endelig
de verserende antidumping- og antisubsidiesager.
3. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse koncentreret om de strategiske handelspolitiske emner i forhold til Kina
med vægt på investeringsaftalen og de verserende antidumping- og antisubsidiesager.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1255888_0003.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes en bred opbakning til, at EU’s økonomiske og handelsmæssige relationer til Kina
fortsat søges udbygget som del af en styrkelse af EU’s strategiske partnerskab med Kina.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejder man aktivt for en styrkelse af EU’s økonomiske og handelsmæssige rela-
tioner til Kina, bl.a. som bidrag til en styrkelse af det strategiske partnerskab.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har løbende været forelagt status for drøftelserne af EU's strategiske
partnere, herunder i forhold til Kina, senest til orientering den 23. november 2012 forud for mø-
det i Udenrigsrådet (handel). Endvidere er Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2013 oriente-
ret skriftligt og fortroligt om en antidumping- og antisubsidiesag mod Kina.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1255888_0004.png
5. Bangladesh
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af mulige EU-tiltag for at styrke overholdelsen af internationale standarder for arbejdsta-
gerrettigheder i Bangladesh.
2. Baggrund
EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender Ashton og handelskommissær de Gucht opfor-
drede i en fælleserklæring af 30. april 2013 til, at Bangladeshs regering og myndigheder øger ind-
satsen for at sikre, at landets fabrikker og virksomheder efterlever de internationale standarder
for arbejdstagerrettigheder, herunder ILO-konventionen. Baggrunden var den sammenstyrtede
fabriksbygning i udkanten af Dhaka d. 24. april med mere end 1100 dødsfald til følge.
Det understreges i erklæringen, at EU overvejer relevante tiltag, herunder en mulig justering af
Bangladeshs toldfri adgang til EU's marked under EU’s generelle toldforordning (GSP). Derud-
over understreges det, at EU vil undersøge andre mulige tiltag i forhold til europæiske virksom-
heder med aktiviteter i Bangladesh for at sikre en mere ansvarlig håndtering af forsyningskæder.
3. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse af de mulige EU-tiltag for at sikre en øget indsats fra Bangladeshs rege-
ring og myndigheder for at efterleve internationale konventioner og standarder vedrørende ar-
bejdstagerrettigheder. Der ventes især fokus på mulige tiltag for en mere socialt ansvarlig håndte-
ring af forsyningskæder i Bangladesh.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være bred opbakning til en øget EU-indsats for at fremme arbejdstagerrettigheder i
Bangladesh.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes tiltag fra EU’s side til at styrke arbejdstagerrettigheder i Bangladesh, her-
under ved øget indsats for mere social ansvarlighed gennem de europæiske virksomheder, som er
aktive i Bangladesh.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5