Europaudvalget 2013-14
Det Europæiske Råd 24-25/10-13 Bilag 3
Offentligt
1284662_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
José Manuel Barroso
Formand
Bruxelles, 27. september 2013
Kære kolleger
Vores næste møde den 24. og 25. oktober finder sted i en tid med mere opmuntrende
økonomiske nyheder. Selv om EU's økonomiske problemer langt fra er overstået, hvilket
især de uacceptabelt høje arbejdsløshedstal vidner om, er der tydelige tegn på økonomisk
genopretning. Jeg er overbevist om, at de i høj grad skyldes medlemsstaternes bestræbelser
og den tillid, som markederne og vores internationale partnere har til vores evne til at holde
kursen og gennemføre de nødvendige strukturelle reformer i EU. Vi er alle enige om, at der
som led i den økonomiske genopretning er behov for at støtte væksten, og en del af vores
møde vil omhandle det bidrag, som kan komme fra innovation, det digitale indre marked og
digitale tjenester.
Digitale tjenester og digital telekommunikation er afgørende drivkræfter bag væksten og
produktiviteten på tværs af alle økonomiske sektorer. Vi udnytter imidlertid endnu ikke hele
potentialet for det indre marked for telekommunikation og onlineaktiviteter, og inden for
disse brancher taber EU terræn i forhold til vores internationale konkurrenter.
Jeg vedlægger en kort rapport fra Kommissionen om den digitale økonomi og om, hvordan
vi kan udvikle den med henblik på vores drøftelser i oktober. Rapporten beskriver
baggrunden for Kommissionens seneste tiltag for at tage hånd om hindringer for
gennemførelsen af det indre marked for telekommunikation og for at sætte skub i
investeringerne. Tiltagene supplerer en række vigtige nyere forslag om gennemførelse af det
digitale indre marked – såsom de foreslåede foranstaltninger til nedbringelse af
omkostningerne ved etablering af højhastighedsbredbånd og om e-fakturering ved offentlige
indkøb, men også forslaget fra 2012 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug
for elektroniske transaktioner på det indre marked – som er ved at blive behandlet i Europa-
Parlamentet og i Rådet, og som vi bør stræbe efter at få vedtaget inden udgangen af denne
valgperiode.
For at forbedre rammebetingelserne for onlinetjenester er det også nødvendigt hurtigt at
vedtage forslagene vedrørende det indre marked, herunder forslagene om betalingstjenester
og moderniserede rammebetingelser for ophavsret i den digitale tidsalder samt en
fuldstændig gennemførelse af handlingsplanen for e-handel. Og det er afgørende for EU's
borgeres og virksomheders tillid og tiltro til online-økonomien, at vores nye
databeskyttelsesregler indgår i denne pakke. Det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet og
Rådet intensiverer deres bestræbelser og får denne nye lovgivning vedtaget inden udgangen
af Parlamentets valgperiode.
Til medlemmerne af Det Europæiske Råd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284662_0002.png
Det er helt afgørende for den økonomiske vækst, konkurrenceevnen og jobskabelsen, at der
vedvarende investeres i forskning og innovation. Det er påvist, at investeringer i forskning
og udvikling stimulerer produktiviteten og dermed væksten. De medlemsstater, der er fortsat
med at investere i forskning og innovation, har klaret sig relativt bedre end andre i den
nuværende krise. Der er blevet gjort værdifulde fremskridt i arbejdet med at fastlægge
rammepolitikken for Innovations-EU, men vi er nødt til at skrue op for hastigheden af de helt
nødvendige strukturelle reformer af vores nationale forsknings- og udviklingssystemer for at
nå vores mål for et europæisk forskningsrum. En analyse af Europas placering i den globale
økonomi giver et blandet billede:
Til trods for at EU bedriver grundforskning i verdensklasse, kan der observeres
stigende forskelle i medlemsstaternes resultater inden for forskning og innovation,
hvor de mindst innovative lande som gruppe betragtet ikke længere kan hamle op
med de mest innovative lande i den globale konkurrence.
På trods af, at EU fortsat er et attraktivt sted at placere udenlandske direkte
investeringer i forskning og udvikling, ligger erhvervslivets udgifter til forskning og
udvikling i EU langt under niveauet for vores største konkurrenter. Det afspejler i høj
grad vores virksomheders forholdsmæssigt begrænsede størrelse og mere
traditionelle specialiseringsmønstre. Vi kunne gøre meget mere for at udnytte EU's
størrelse. Krisen har også påvirket de offentlige udgifter til forskning og udvikling,
der faldt i 2011.
Selv om EU har styrket sit lederskab i veletablerede produktionssektorer, sakker
Unionen bagud på afgørende højteknologiske og hurtigtvoksende markeder,
herunder markeder for teknologier til håndtering af samfundsmæssige udfordringer.
Nyetablerede virksomheder vokser langsommere i EU end hos vores konkurrenter, og
færre af dem ender blandt verdens største virksomheder.
Der er mange måder at definere og drøfte innovation på, der er mange aspekter og en række
forskellige nøgleindikatorer at tage i betragtning. For at hjælpe drøftelserne i gang har
Kommissionen færdiggjort sit arbejde med en innovationsindikator. Den er blevet til efter en
forespørgsel på et af vores møder og giver os endnu en måde, hvorpå vi kan måle
innovationsevne.
Kommissionen har understreget det hastende behov for reformer af de nationale
forskningssystemer med henblik på at sikre større effektivitet under hensyntagen til hver
enkelt medlemsstats styrker og nationale forhold. Sådanne reformer vil også skabe større
konkurrence og mere samarbejde på tværs af EU og er afgørende for at gennemføre det
europæiske forskningsrum senest i 2014.
Det er nødvendigt med at en fælles tilgang på EU-plan. Det er derfor, vi ved at vedtage en
bred strategisk ramme for forskning og innovation, Horisont 2020, med held har
moderniseret og forenklet vores finansieringsinstrumenter: ved at fokusere på forskning af
høj kvalitet, EU's industrielle lederskab og konkurrenceevne og ved at tage hånd om
samfundsmæssige udfordringer forventer vi, at virkningen af Horisont 2020 vil blive
betydeligt forstærket. Som et første skridt vedtog Kommissionen i juli at indgå i seks
offentligt-private partnerskaber inden for forskning og innovation, der løber op i
investeringer for 22 mia. EUR til støtte for vores vækst- og jobskabelsesstrategi. Det første
arbejdsprogram under Horisont 2020, som vil blive igangsat i december og dækker perioden
2014-2015, vil udgøre endnu en investering i vækst, jobskabelse og konkurrenceevne til en
værdi af 20 mia. EUR.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1284662_0003.png
Jeg er overbevist om, at vores bestræbelser på at gøre fremskridt inden for innovation og på
det indre marked for elektronisk kommunikation og onlinetjenester vil give resultater, hvis
de er tilstrækkeligt ambitiøse og koordinerede. Jeg ser frem til vores drøftelser om de
konkrete skridt, der skal bringe os videre i vores bestræbelser.
Med venlig hilsen
José Manuel BARROSO
3