PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3265 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 27. september 2013

FVM 189

_________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013

_________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

- Politisk enighed

KOM (2013) 598

Side 2

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013

- Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

Side 8

(Evt.) Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for beva-

relse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Cape Town, Sydafri-

ka, den 18.-25. november 2013

- Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

Side 10

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske

Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Konge-

riget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-

sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem

de to parter

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i

henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget

Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de

to parter

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 649, KOM (2013) 648 og KOM (2013) 650

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 17.-18. oktober 2013

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2013) 598

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. september

2013. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i

Østersøen i form af TAC/kvoter samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiske-

riindsatsen) for 2014. I forhold til 2013 indebærer forslaget en reduktion i fiskerimulighederne

efter torsk og sild i den vestlige Østersø samt rødspætte og brisling, mens kvoterne for torsk og

sild i den østlige Østersø øges. Kvoten på laks er uændret. Antal havdage for torskefiskeriet i

vestlig og østlig Østersø reduceres med henholdsvis 10 % og 8,5 %, og medlemsstaternes mu-

lighed for omfordeling af supplerende indsats til enkelte fartøjer reduceres ligeledes fra 15 til 10

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 598 af 21. august 2013 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiske-

bestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. august 2013 i en dansk sprogud-

gave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013

med henblik på opnåelse af politisk enighed

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangst- og indsatsbegrænsninger (antal havda-

ge) for EU-fiskeriet med henblik på at sikre et miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt fiskeri

på kort og lang sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbej-

det af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Øko-

nomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC

-fastsættelse af-

hængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring

om fiskerimuligheder for 2014

(Kommissionens politikerklæring). Disse principper angiver et

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014, KOM (2013) 319 af 30. maj

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hierarki af strategier for TAC-fastsættelsen. Hvis der foreligger en forvaltningsplan følges denne,

ellers lægges MSY

til grund, idet en gradvis opnåelse af MSY i visse tilfælde kan accepteres. For

bestande uden analytisk bestandsvurdering (”data limited stocks”) vil rådgivningstilgangen ba-

seret på kvalitative data blive lagt til grund for TAC-fastsættelsen. I Østersøen gælder sidst-

nævnte alene for rødspætte samt sild i den botniske bugt.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om

bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni

2009 og gælder i første periode i seks år. EU og Rusland har ikke opnået enighed om forde-

lingsnøglerne for fælles bestande

, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fæl-

les med Rusland også i 2014 vil blive fastsat selvstændigt. Kommissionen har, hvor det er rele-

vant i forslaget til TAC/kvoter, fraregnet de teoretiske russiske fangstmængder.

Fiskerimuligheder

Forslaget indebærer, at fiskerimulighederne efter torsk i vestlig Østersø reduceres med 15 % og

stiger i østlig Østersø med 7 % i overensstemmelse med den flerårige plan

. Kommissionen for-

ventes senere på året at fremsætte forslag til en revideret forvaltningsplan for torsk omfattende

sild og brisling, hvor der tages højde for den biologiske interaktion mellem arterne. Planen vil

endvidere indeholde en revision af målene for torskebestandene baseret på fiskeri i henhold til

princippet om MSY.

Endvidere vil kvoterne i henhold til forslaget om TAC/kvoter 2014 for sild i den vestlige Østersø,

brisling og rødspætte blive reduceret, mens kvoterne for en række sildebestande, herunder sild i

den østlige Østersø, vil blive sat op. Kommissionen foreslår laksekvoten fastsat på samme ni-

veau som i 2013 i overensstemmelse med sit fremsatte forslag om en flerårig plan for laksebe-

standen i Østersøen

. Andelen af bestande, der befiskes på MSY-niveau, vil blive forøget fra 3 til

5 ud af 7 kendte bestande.

ICES ændrede sidste år bestandsopdelingen for rødspætte. Rødspætte i Østersøen er således

blevet opdelt i to bestande; én bestand i Kattegat og dele af den vestlige Østersø samt én be-

stand i den resterende del af Østersøen. Som hidtil præsenterer Kommissionen et samlet forslag

til kvoten for rødspætte i Østersøen, hvor kvoten på baggrund af rådgivningen for de såkaldte

”data limited stocks”

og de faktiske fangster fra 2012 foreslås reduceret med 12 %.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2014.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010

blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel: (ICES-områder 22-32) = 1,9 % og (ICES-

område 32) = 9,30 % og brisling (russisk andel: 10,08 %). For torsk og sild i den centrale Østersø er EU positionen, at

de russiske andele baseret på de historiske niveauer svarer til henholdsvis 5 og 9,50 %.

Jf. Rådets forordning nr. 1098/2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen.

Jf. Kommissionens forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen, KOM (2011) 470 af 12. august 2011

”Data limited stocks” betegner rådgivningen for bestande, hvor der ikke foreligger en analytisk bestandsvurdering. Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har i 2012 udarbejdet en ny rådgivningstilgang for disse bestande, som i hø-

jere grad bygger på tilgængelige kvalitative data. Rådgivning indeholder en kvantificeret anbefaling i den udstrækning,

det er muligt baseret på fangster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over den biologiske rådgivning

, Kommissionens forslag til TAC/kvoter og anvendt prin-

cip, procentuel ændring 2013-2014 samt konsekvenser for Danmark

Biologisk råd-

givning

(ICES/STECF)

(tons, procen-

tuel ændring,

princip)

19.754 (-23)

(MSYt)

DK kvote

og andel af

EU TAC

2014

(tons/%)

2.769

(14 %)

Art

(område)

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for

2014 (tons)

Princip

Procentuel

ændring

2013-

2014 (%)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

Bestanden er i lavpro-

duktiv fase. Lav rekrut-

tering og fiskeridødelig-

hed, men over MSY.

Bestanden fiskes i hen-

hold til MSY niveau, og

fiskeridødeligheden er i

2012 estimeret under

MSY.

Bestanden er i frem-

gang og under MSY ni-

veau, dog lige over fi-

skeridødelighedsmålet i

forvaltningsplanen i

2012. Nedgang i vægt

og kannibalisme – især i

område 25. Forskel

mellem mål for dødelig-

hed i plan og MSY.

Fiskeridødeligheden har

været svagt faldende og

bestanden er på et til-

syneladende stabilt ni-

veau. Bestandsniveauet

tilskrives dog for en stor

del indvandrende torsk

fra den østlige Østersø.

Der anbefales særlige

tiltag for at beskytte

den oprindelige bestand

i Bælthavet (område

22), der er på et relativt

lavt niveau. Stor forskel

mellem mål for dødelig-

hed i plan og MSY.

ICES rådgiver om en

stigning i bestandens

størrelse på 76 % (om-

råde 21-23), og i områ-

de 24-32 er der ligele-

des konstateret en stor

stigning i fangstraterne

på de videnskabelige

togter. ICES tager ud-

gangspunkt i de faktiske

fangster, hvor en + 20

% rådgivning resulterer

i en nedgang i den for-

19.754

MSYt

-23

159.080 (+40)

(MSY)

143.500

MSY

+59

3.157

(2 %)

Torsk i den

østlige

Østersø

(25-32)

65.900 (+2)

(plan)

101.758 (+37)

(MSY)

65.934

Forvaltningsplan

forskel mellem

mål i nuværende

forvaltningsplan

og MSY.

15.147

(22 %)

Torsk i den

vestlige

Østersø

(22-24)

17.037 (-15)

(plan),

8.800 (-56)

(MSY),

11.300 (-44)

(MSYt)

17.037

Forvaltningsplan,

stor forskel mel-

lem mål i nuvæ-

rende forvalt-

ningsplan og

MSY.

-15

7.436

(43 %)

Rødspætte

”Data limited

stock”

+20 % = 2.224

tons i Kattegat

(10 % reserve-

res til Kattegat

= område 21)

og dele af vestlig

Østersø, (+20 %

= 1000 tons) for

resterende del af

Østersø

3.002

”Data limited

stock” Udgangs-

punkt i de fakti-

ske fangster

2012 + anbefa-

lingen for de to

omfattede be-

stande.

-12

2.151

(71 %)

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-konceptet (dvs.

fiskeri baseret på MSY eller gradvis opnåelse af MSY (MSYt) og forsigtighedsprincippet. For rødspætte følger rådgivnin-

gen konceptet for ”data limited stocks”. ICES rådgivningen omfatter både russiske og EU andele af fælles bestande med

Rusland (torsk og sild i østlige Østersø, brisling samt laks).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

(område)

Biologisk råd-

givning

(ICES/STECF)

(tons, procen-

tuel ændring,

princip)

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for

2014 (tons)

Princip

Procentuel

ændring

2013-

2014 (%)

DK kvote

og andel af

EU TAC

2014

(tons/%)

slåede TAC.

78.000 (-55)

(MSY baseret på

floder)

108.421 (0)

(plan, ekskl.

urapporterede

fangster)

ICES rådgiver en kom-

merciel TAC på 78.000

stk. laks for 2014. Hvis

der ikke var indregnet

den estimerede misrap-

portering, underrappor-

tering og discard, vil der

være basis for at kunne

øge TAC’en i 2014.

Bestanden har i det sid-

ste 5 år været relativ

konstant. Den estime-

rede fiskeridødelighed

for 2012 er faldet til

0,29, hvilket er blandt

de laveste i de seneste

10 år. F

MSY

for bestan-

den på 0,29 er nået. Ud

fra en flerartsbetragt-

ning rådgiver ICES, at

områdebaseret forvalt-

ning af både sild og

brisling er nødvendig for

dels at sikre fødegrund-

laget for torsk og dels

for at give en højere

vækst af sild og brisling.

Dette betyder, at fiske-

riet af brisling skal

mindskes i områder

med mange torsk (om-

råde 25/26), og tilsva-

rende øges i de andre

områder.

Kommende for-

valtningsplan,

indregnet urap-

porterede fang-

ster grundet

bedre kontrol, jf.

STECF.

Laks (22-

31)

(stk.)

108.421

22.467

(20 %)

Brisling

247.000 (-10)

(MSY)

222.102

MSY

-11

21.909

(9 %)

Forslaget indeholder endvidere uændrede regler for år-til-år fleksibilitet.

Fiskeriindsatsregulering

Kommissionen foreslår en reduktion af havdagene i både vestlig og østlig Østersø, idet fiskeri-

dødeligheden ligger over målene, som defineret i torskeforvaltningsplanen. Begrænsningen på

maksimalt 163 havdage i vestlig Østersø og 160 havdage i østlig Østersø sættes ned med 10 %

og 8,5 % til henholdsvis 147 og 146 dage. Muligheden for at tildele supplerende havdage til op

til 15 % af fartøjerne i Østersøen på nationalt niveau, som blev indført i 2011, reduceres til 10

% af fartøjerne.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get har ikke konsekvenser for EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt

angår TAC’erne for 2014, er det af økonomisk betydning for fiskerne, at kvoterne for torsk og

sild i vestlig Østersø samt brisling nedsættes, mens de foreslåede forøgelser af torsk og sild i

østlig Østersø ikke er af tilsvarende positiv betydning for den danske flåde, dels grundet forskel-

lige fiskerisegmenter, dels en mindre dansk andel af disse bestande. Fiskeriindsatsbegrænsnin-

gerne vurderes endvidere at kunne få negative konsekvenser for visse fiskeres indtjeningsmu-

ligheder. På langt sigt forventes forslaget at kunne sikre et mere optimalt udbytte i silde- og

torskefiskeriet og derved sikre større lønsomhed i erhvervet.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmark Fiskeriforening finder, at forslaget vil sætte fiskeriet under unødvendigt hårdt pres.

Foreningen har generelt udtrykt sig kritisk over for ICES biologiske rådgivning på flere punkter,

ligesom foreningen finder det problematisk, at gennemførte benchmark-assesments for visse ar-

ter grundlæggende har ændret på vurderingen af bestandene. Foreningen er imod Kommissio-

nens forslag om reduktion af havdage og reduktionen i den nationale fleksibilitet i havdagene.

For torsk i den vestlige Østersø foreslår foreningen en uændret TAC set i forhold til TAC for 2013

i lyset af bestandens størrelse. Foreningen finder ikke, at der er begrundelser for at indføre sær-

lige reguleringer for at beskytte torsk i Bælthavet (underområde 22) og påpeger, at den positive

udvikling i biomassen gør, at man bør observere udviklingen i det kommende år. For torsk i øst-

lig Østersø kan foreningen støtte Kommissionens forslag. For sild i den vestlige Østersø finder

foreningen, at TAC skal fastsættes uændret i forhold til 2013. For sild i den centrale Østersø

støtter foreningen en forhøjelse, men kan acceptere en betydelig mere begrænset forhøjelse på

15 % end Kommissionens forslag på en stigning på 59 %, forudsat at TAC for brisling fastsættes

uændret i forhold til 2013. For brisling er foreningen imod en reduktion af fiskeriet i underområ-

de 25-26 (som nævnt af ICES), da det ifølge foreningen vil have en meget negativ virkning for

mindre fartøjer, der er afhængige af dette fiskeri og henviser til, at Danmark alene fisker 10-15

% af brislingekvoten i områderne. Med hensyn til rødspætte finder foreningen, at bestandsud-

viklingen må medføre en forhøjelse af TAC og finder, at denne forhøjelse kan være på 20 %.

Foreningen støtter Kommissionens forslag vedrørende TAC for laks.

Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri kan ikke støtte forslaget om at reducere

TAC med 11 % for brisling og ønsker en uændret TAC på 250.000 tons for 2014. Foreningen

begrunder ønsket i en relativt stabil bestand af brisling og en faldende fiskedødelighed.

WWF Verdensnaturfonden hilser det velkomment, at Kommissionens forslag i vid udstrækning

afspejler den videnskabelige rådgivning, at rådgivningen også omfatter en flerartstilgang, og at

den forsøger at inkorporere de påvirkninger, som forskellige bestande har på hinanden. Dog fin-

der WWF det bekymrende, at de fleste af de kommercielle fiskebestande i Østersøen stadig ikke

er inden for rammerne af langsigtede forvaltningsplaner. For så vidt angår torsk i den vestlige

Østersø bemærker foreningen, at forslaget følger forvaltningsplanen, men at der, såfremt MSY-

målet skulle følges, skulle der ske en yderligere kvotereduktion. Det påpeges også, at betydelige

fangster i det rekreative fiskeri efter torsk bliver taget i det rekreative fiskeri. Med hensyn til de

pelagiske bestande er brisling og sild primære fødeemner for torsk, hvilket indebærer, at for-

eningen udtrykker bekymring for, at fiskeriet på disse arter kan føre til fødemangel for torsk i

den østlige Østersø i områderne, hvor tætheden af torsk er historisk høj. Med hensyn til laks i

område 22-31 finder WWF, at TAC bør fastsættes til 78.000 laks. Samtidig finder foreningen, at

TAC for laks er afhængig af foranstaltninger, der kan stoppe fejlrapporteringer og ulovligt fiskeri

suppleret med en række andre tiltag. Foreningen understreger behovet for en snarlig vedtagelse

af forvaltningsplanen for laks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder det

positivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte

(MSY), er stigende i Østersøen.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag

af videnskabelig rådgivning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fiskeripoli-

tik, samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder, at forvaltningsplanen for torsk har været et vigtigt redskab i genopbygningen

af torskebestandene i såvel den østlige som vestlige Østersø. Det er glædeligt, at målene i for-

valtningsplanen er opfyldt for den østlige bestand, og regeringen støtter en TAC-fastsættelse for

torsk i overensstemmelse med forvaltningsplanen for torsk. Der er dog behov for en revision af

den eksisterende plan, der på en række områder ikke er tidssvarende. Dette gælder såvel til-

pasningen til MSY-mål som en række forvaltningsmæssige forhold.

Regeringen finder, at fastsættelse af havdagene i overensstemmelse med den flerårige forvalt-

ningsplan for torsk de seneste to år ville have medført, at havdagene kunne være på et højere

niveau end tilfældet er i dag. Kommissionen bør følgelig opfordres til at genberegne dagene ba-

seret på forvaltningsplanen for de seneste tre år. Med henblik på fortsat at sikre balance mellem

fartøjernes tilladte fiskeriindsats og fiskerimulighederne efter torsk bør muligheden for national

tildeling af supplerende havdage (subsidiært) som minimum bibeholdes på de nuværende 15 %.

Muligheden vil især kunne tilgodese mindre (garn)fartøjer, der fisker kystnært, og som på grund

af et mere tidskrævende fiskeri har brug for flere havdage for at kunne opfiske den tildelte kvo-

te. Regeringen hæfter sig i denne forbindelse ved, at ICES/STECF har vurderet, at den nuvæ-

rende begrænsning af fiskeriindsatsen i Østersøen ikke har betydning for fiskeridødeligheden,

der effektivt forvaltes alene via TAC/kvotesystemet.

Med henblik på at opnå en bedre forvaltning arbejder man fra regeringens side fremadrettet på

en ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, som indebærer, at mindstelandingsstørrel-

sen for torsk reduceres fra 38 cm til 35 cm, hvilket vurderes at reducere udsmid i Østersøen be-

tydeligt og være et vigtigt tiltag i lyset af det kommende discardforbud i Østersøen.

Med hensyn til rødspætte afspejler Kommissionens forslag efter regeringens opfattelse ikke be-

standens positive udvikling de seneste to år. I lyset heraf finder regeringen, at der er grundlag

for, at TAC for rødspætte vil kunne fastsættes uændret i forhold til 2013.

Regeringen finder, at forøgelsen i TAC for sild i den centrale Østersø bør være mindre end

Kommissionens foreslåede 59 % ‘s forøgelse i TAC med henblik på at undgå for store år-til-år

udsving i TAC samt for at sikre bedre fødegrundlag for andre bestande.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse af be-

standen, hvilket skal ses i sammenhæng med det fremlagte forslag til en forvaltningsplan for

laks i Østersøen og bedre kontrolforanstaltninger.

Endelig finder regeringen, at Kommissionen snarest bør fremlægge forslag til en ny flerartsfor-

valtningsplan for torsk, sild og brisling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 17.-18. oktober 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. september 2013. Notatet er

ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2014

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de forestå-

ende konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2014.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden

1978 indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og

i Skagerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de

to farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke fælles

forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grøn-

land samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 18.- 22. november 2013,

mens anden runde er fastsat til den 2.- 6. december 2013.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincip-

pet er tilgodeset.

Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og

Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse be-

stande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kul-

ler, hvilling, sej, sild og makrel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvaltningsprin-

cipper, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisk

torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk

farvand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Fremdrift i forhandlingerne om makrel må også i år forventes behandlet under EU-Norge-

konsultationerne. For 2010-2013 har det ikke været muligt for de fire parter at nå til enighed

om fordelingen af makrelbestanden. I januar 2010 indgik Norge og EU en 10-årig aftale om den

relative fordeling af makrel mellem de to parter, og i 2011, 2012 og 2013 indgik EU og Norge en

bilateral aftale, der fastsatte fiskerimuligheder (TAC) for de to parter i makrelfiskeriet. Igennem

en årrække frem til og med 2009 indgik Færøerne en kyststatsaftale med Norge og EU. Før

2009 havde Færøerne godt 4,9 % af kvoten, men brød i 2010 med forvaltningsregimet og satte

Færøernes kvote på ca. 14,9 % af den TAC, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. For

2011 svarede den kvote, som Færøerne egenhændigt havde sat, til ca. 23,2 % af den samlede

mængde, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. Færøerne har fastsat tilsvarende

mængde for fiskeriet i 2012 og 2013. Island har ikke tidligere været en del af aftaleregimet,

men har grundet en efter islandsk opfattelse større forekomst af makrel i islandsk farvand de

seneste år forøget sit fiskeri af makrel meget kraftigt. Således fastsatte Island en kvote i 2012

og 2013 svarende til ca. 23 % af den kvote, som den videnskabelige rådgivning har anbefalet.

Den bilaterale aftale mellem Norge og EU beslaglagde i 2012 og 2013 90 % af kvoten. Resulta-

tet er således et markant overfiskeri af makrelbestanden i 2012 og 2013.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller, mørksej og sild af betydning

for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand,

hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote.

For torsk i Nordsøen og Skagerrak har Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i rådgivnin-

gen for 2014 anført, at bestanden fortsat er lille, men i svag stigning. Rekrutteringen er imidler-

tid fortsat ringe. Fiskeridødeligheden (F) er reduceret siden 2000 og var i 2012 på 0,39, netop

under målet i forvaltningsplanen på 0,4. Dermed overgår man i 2014 fra forvaltningsplanens

genopretningsfase til den langsigtede fase. ICES rådgiver ud fra forvaltningsplanen om en mak-

simal landingsmængde på 28.809 tons

, hvilket er en reduktion på 9 % i forhold til TAC for 2012

(31.801 tons). Dermed vil F falde yderligere til 0,21, hvilket er tæt på MSY-målet

estimeret til

0,19, og gydebiomassen (SSB) vil stige med 45 %.

Som led i en mulig revision af EU-Norge-forvaltningsplanen har man bedt ICES evaluere bære-

dygtigheden af to scenarier, der for begges vedkommende i 2014 vil indebære en TAC-

fastsættelse med udgangspunkt i F på 0,4 og dermed en TAC-forøgelse på 58 % samtidig med,

at SSB stiger med ca. 19 %. TAC-stigningen vil dog i denne situation blive begrænset til 20 %,

da forvaltningsplanen indeholder en bestemmelse om maksimale årlige udsving på +/- 20 %.

ICES vil levere rådgivning om de to scenarier i oktober 2013.

For de øvrige vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende; Rødspætte

+15 %, kuller -15%, mørksej -15%, sild -2%. Det forventes, at de fælles forvaltningsplaner for

torsk, hvilling og sild skal revideres.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

ICES anbefaling omfatter også den østlige del af Den Engelske Kanal, ICES-område VIId.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaf-

tale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil

derfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition

forud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2014 på

grundlag af videnskabelig rådgivning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fi-

skeripolitik samt forvaltningsplaner.

Man arbejder fra dansk side for, at der også for 2014 afsættes en begrænset kvotepræmie til

fartøjer der fisker under fuld dokumentation efter torsk samt eventuelt flere arter i Nordsøen og

i Skagerrak (indtil et udsmidsforbud kan træde i kraft).

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebrin-

ges ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen,

er forpligtet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra far-

vandsområder uden for Nordsøen.

Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæg-

gelse af flerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering

af udbyttet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU

og Norge om fiskerimuligheder for 2014 at tilkendegive deres holdning til status for forhandlin-

gerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse af

Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Cape Town, Sydafrika, den 18.-25. no-

vember 2013

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanter-

havet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i Atlanterhavet og Mid-

delhavet. Blandt EU´s medlemsstater fisker bl.a. Frankrig, Italien, Spanien Grækenland, Malta

og Cypern i området. ICCAT afholder sit årsmøde den 18.-25. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) af-

holder sit årsmøde den 18.-25. november 2013.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug- og fiskeri) den 17. – 18. oktober

2013 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et re-

gionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. EU har været medlem af ICCAT

siden november 1997. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterha-

vet og Middelhavet.

Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada,

Côte d'Ivoire, Storbritannien

, Filippinerne, Frankrig

, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea,

Honduras, Island, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicara-

gua, Norge, Panama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad og

Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.

Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta og

Cypern i området. Danmark udøver ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s

reguleringer.

Rådet vedtog forud for det årlige møde i ICCAT i 2008 et mandat til Kommissionen med fast-

læggelse af EU’s holdning på mødet og fremtidige møder. Ifølge dette mandat skal EU inden for

rammerne af ICCAT:

Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet.

Sikre at ICCAT-anbefalinger er i overensstemmelse med ICCAT konventionen.

Fremme ensartede forvaltningstiltag med foranstaltninger, som er implementeret i andre re-

gionale fiskeriorganisationer.

Tilstræbe synergi med EU’s eksterne relationer i øvrigt.

Sikre at EU’s internationale forpligtelser respekteres.

Endvidere skulle EU generelt arbejde for, at ICCAT vedtager følgende foranstaltninger i nødven-

digt omfang:

Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.

Foranstaltninger, der garanterer proportionalitet mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder.

Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede områder.

Monitering, kontrol og overvågning.

Effektive og proportionale handelsforanstaltninger.

Revision af organiseringen af ICCAT.

På vegne af Storbritanniens oversøiske områder i regionen.

På vegne af Frankrigs oversøiske områder i regionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholdt mandatet elementer, som EU skulle arbejde for i relation til almindelig tun

(revideret i 2010).

ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Mid-

delhavet. Planen er en 15-årig plan, der begyndte i 2007 og fortsætter til 2022. Planen indehol-

der blandt andet betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske be-

stemmelser, herunder lukkede perioder og mindstemål samt kontrolforanstaltninger. På det år-

lige møde i ICCAT i 2012 blev genopretningsplanen revideret og styrket. Der blev endvidere og i

overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fastsat en TAC på 13.400 tons pr. år fra

2013, indtil TAC’en ændres som følge af videnskabelig rådgivning.

Genopretningsplanen er implementeret ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig

genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 500/2012.

Endvidere blev der vedtaget visse andre foranstaltninger på årsmødet i 2012. EU fremlagde igen

forslag til forbud mod fiskeri efter sildehaj, men forslaget fandt ikke støtte. Mulige fremskridt for

så vidt angår hajer forventes nu knyttet til drøftelserne om ændring af ICCAT konventionen,

herunder udvidelse af kompetenceområdet til også at omfatte hajer.

På det kommende møde i ICCAT forventes drøftet blandt andet forvaltningen af forskellige vigti-

ge ICCAT-arter, samt det igangsatte arbejde om ændring af ICCAT-konventionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Der foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT forvaltningsforanstaltninger, der vil

kunne have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt fiskeri efter tun og andre

bestande inden for ICCAT’s forvaltningsområde.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget

Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske

Union og Kongeriget Marokko om fastættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to

parter, og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder i henhold til

protokollem mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.

KOM (2013) 649, KOM (2013) 648 og KOM (2013) 650

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen paraferede den 24. juli 2013 en ny fiskeriprotokol med Marokko, der giver EU’s

fiskefartøjer mulighed for fiskeri af blandt andet tun, sardin, makrel, hestemakrel, ansjos og se-

negalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, som også giver adgang til visse fiskerimuligheder ud

fra Vestsahara. Protokollen tager sigte på at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeriressour-

cerne på det miljømæssige, økonomiske og sociale plan. Protokollen indebærer en øgning af fi-

skeriet af det industrielle pelagiske fiskeri og et mindre fald i antal fartøjer. Den finansielle mod-

ydelse er fastsat til 30 mio. € (224 mio. kr.) per år i de 4 år protokollen løber. Hertil kommer ca.

10 mio. € (75 mio. kr.) årligt fra rederne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 649, KOM (2013) 648, og KOM (2013) 650 af 23. septem-

ber 2013 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen

mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Euro-

pæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og forslag til Rå-

dets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold til protokollen mellem Den Euro-

pæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter. Forslaget er end-

nu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF

artikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og stk. 7 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeri-

partnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Marokko har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen

mellem EU og Marokko om EU’s adgang til fiskeri ud for Marokko. Aftalen er en af de største af

EU’s fiskeripartnerskabsaftaler.

Den 25. februar 2011 paraferede Marokko og EU en protokol om en etårig forlængelse af den

hidtidige fiskeriprotokol knyttet til fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Rådet vedtog den

12. juli 2011 en midlertidig anvendelse af fiskeriprotokollen mellem EU og Marokko. Den endeli-

ge vedtagelse af fiskeriprotokollen krævede Europa-Parlamentets samtykke, men Europa-

Parlamentet vedtog den 14. december 2011 en beslutning om ikke at godkende den etårige for-

længelse af fiskeriprotokollen. I lyset heraf kunne den pågældende fiskeriprotokol ikke endeligt

indgås mellem EU og Marokko, hvorfor den midlertidige anvendelse af protokollen ophørte, og

fiskeriet blev bragt til ophør.

Forhandlingsmandat

Den 14. februar 2012 vedtog Rådet et forhandlingsmandat til Kommissionen om at føre forhand-

linger om en ny fiskeriprotokol.

Med henblik på at sikre fremme af bæredygtigt og ansvarligt fiskeri såvel som at bidrage til

streng overholdelse af folkeretten, indeholdt Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen føl-

gende forhandlingsmål:

Der skal sikres adgang til marokkanske fiskerizoner og de nødvendige fiskeritilladelser til EU-

fartøjer, som fisker i de pågældende zoner.

Det skal sikres, at adgang til fiskeressourcer er baseret på kriterier, som sikrer passende

økonomisk udbytte for EU, idet der tages højde for tidligere udnyttelse af fiskerimuligheder.

Den sektorpolitiske dialog skal styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik

i tråd med landets politikmål.

Der skal tages behørigt hensyn til den bedste videnskabelige rådgivning med henblik på at

sikre og fremme den miljømæssige bæredygtighed af fiskeriaktiviteter, udelukkende målret-

tet ”overskudsressourcer”, idet der tages særligt hensyn til, at nogle af bestandene er fælles

bestande (med andre tredjelande) og til de forskellige flåder (udenlandske og lokale), som

udnytter disse.

Der skal tages behørigt hensyn til relevante forvaltningsplaner, vedtaget af regionale fiskeri-

forvaltningsorganisationer.

Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneske-

rettigheder og demokratiske principper.

Det skal sikres, at den nye protokol fuldt ud overholder folkeretten og tjener den berørte lo-

kalbefolknings interesser. Der skal inkluderes en bestemmelse om forsikringer fra Marokko

om, at Marokko opfylder sine forpligtelser i henhold til folkeretten og inden for FN’s rammer,

i relation til implementeringen af fiskeripartnerskabsaftalen. Særligt skal Marokko jævnligt

rapportere om de økonomiske og sociale virkninger af sektorstøtten i henhold til fiskeripro-

tokollen, herunder den geografiske fordeling heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ny protokol

En ny protokol blev paraferet den 24. juli 2013. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på fire

år fra dens ikrafttræden.

Generelt er formålet at styrke samarbejdet mellem EU og Marokko med henblik på at skabe en

partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af

fiskeressourcerne i Marokkos fiskerizone i begge parters interesse.

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at det overordnede formål med proto-

kollen er at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjer i marokkansk farvand inden for det tilgæn-

gelige overskud. Kommissionens forhandlingsposition var blandt andet baseret på resultaterne

af en evalueringsrapport udarbejdet af eksterne eksperter i 2010.

Det fremgår desuden af protokollen, at den skal medvirke til imødegå de generelle mål for asso-

cieringsaftalen

og skal sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne ud fra miljømæssi-

ge, økonomiske og sociale hensyn. Det fremgår ligeledes, at protokollen implementeres i over-

ensstemmelse med artikel 1 i associeringsaftalen om udvikling af dialog og samarbejde og arti-

kel 2 om respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder.

Fiskeriprotokollen med Marokko omfatter adgang til fiskeri efter blandt andet tun, sardin, ma-

krel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som far-

vande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang

til visse fiskerimuligheder ud fra Vestsahara.

Protokollen giver EU-fartøjer adgang til følgende fiskerier:

- 20 notfartøjer (svarende til tidligere protokol) til ikke-industrielt fiskeri nord for

34˚18’00”N breddegrad efter sardin, ansjos og andre små pelagiske arter,

- 35 langlinefartøjer med bundline (mod 30 i den tidligere protokol) til ikke-industrielt fi-

skeri nord for 34˚18’00”N breddegrad til demersale arter,

- 10 line- og stangfartøjer (mod 20 i den til tidligere protokol) til ikke-industrielt fiskeri syd

for 30˚40’00”N breddegrad,

- 16 fartøjer, fordelt med 5 trawlere og 11 langlinefartøjer (mod 22 fartøjer, heraf højst 11

trawlere i den tidligere protokol) til demersalt fiskeri syd for 29˚N efter blandt andet se-

negalesisk kulmule,

- 27 stangfartøjer til tunfiskeri (svarende til den tidligere protokol) og

- 18 trawlfartøjer til industrielt pelagisk fiskeri af i alt 80.000 tons (mod 60.000 tons i den

hidtidige protokol) efter sardiner, ansjos og hestemakrel syd for 29˚N breddegrad.

For det industrielle pelagiske fiskeri på 80.000 tons er der som noget nyt indført en begræns-

ning af fangstsammensætning på 65 % makrel, hestemakrel og ansjos, 33 % sardiner/sardinel

og 2 % bifangster.

Fartøjer fra Spanien, Portugal, Frankrig og Italien har fiskerimuligheder efter tun og demersale

arter, mens Spanien, Tyskland, Litauen, Letland, Nederlandene, Irland, Polen, Storbritannien,

Portugal og Frankrig har fiskerimuligheder efter mindre pelagiske arter inden for aftalen.

Den samlede finansielle årlige modydelse er fastsat til 30 mio. € (ca. 224 mio. kr.), hvilket er en

nedgang på 6,1 mio. € (45 mio. kr.) i forhold til den tidligere protokols fastsatte modydelse.

Heraf udgør 16 mio. € (120 mio. kr.) kompensation for adgang til fiskeriressourcer og 14 mio. €

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko af 26.

februar 1996, herefter kaldet ’associeringsaftalen’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(104 mio. kr.) er afsat til udvikling af Marokkos fiskeripolitik. Der forventes herudover en beta-

ling på 10 mio. € (ca. 75 mio. kr.) fra rederne for licenser til fiskeri (mod ca. 3,4 mio. € (ca. 25

mio. kr.) i den tidligere protokol).

Den finansielle modydelse i protokollen skal bidrage til at udvikle og implementere Marokkos fi-

skeripolitik som led i deres fiskeristrategi for udvikling af fiskerisektoren (en strategi, som er

udarbejdet af Marokko, betegnet Halieutis-strategien). I lighed med den tidligere protokol er der

i den nye protokol opstillet proceduremæssige retningslinjer for den sektorstøtte til ansvarlig fi-

skeripolitik, som EU giver støtte til. Disse er dog præciseret i den nye protokol og indebærer

blandt andet jævnlig afrapportering fra Marokko på projekter, herunder om et projekts sociale

og økonomiske konsekvenser, navnlig for beskæftigelse, investeringer og alle kvantificerbare

virkninger af de gennemførte foranstaltninger samt geografiske fordeling. Der skal ske en drøf-

telse heraf i Den Blandede Komité mellem EU og Marokko.

Der skal være et videnskabeligt samarbejde mellem parterne med henblik på overvågning af fi-

skeressourcernes tilstand i den marokkanske fiskerizone, og der vil blive afholdt møder regel-

mæssigt og efter behov mellem parterne om videnskabelige spørgsmål i forhold til protokollen.

Forvaltningen og den tekniske overvågning af protokollen, herunder bæredygtig fiskeriforvalt-

ning, skal drøftes i den Blandede Komité. Den Blandede Komité kan også (efter fælles aftale)

ændre fiskerimulighederne fastsat i protokollen, såfremt det er i overensstemmelse med beva-

ring af de marokkanske fiskerimuligheder. I så fald kan den finansielle modydelse justeres til-

svarende. Dette fulgte også af den tidligere protokol.

Med protokollen forpligter parterne sig – i lighed med tidligere – til at fremme den økonomiske

integration af erhvervsoperatører på en række områder. Som noget nyt indeholder protokollen

en forpligtelse til at etablere elektroniske systemer til udveksling af information. Som hidtil er

der krav om, at visse dele af fangsterne skal landes i Marokko.

Der er i protokollen indsat en bestemmelse om suspension af protokollen i tilfælde af tvister

mellem parterne om fortolkning af protokollen og dens anvendelse. I tilfælde af suspendering vil

den finansielle modydelse blive nedsat forholdsmæssigt.

Protokollen træder i kraft, når den er vedtaget af parterne og der er dermed ikke - indtil videre -

aftalt midlertidig anvendelse af protokollen.

Vurdering af fiskeriet i Marokko

Kommissionen har i 2010 fået udarbejdet en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen mellem

EU og Marokko. Det fremgår af evalueringsrapporten, at ud fra de (på daværende tidspunkt) til-

gængelige data er de fleste bestande, der fiskes, fuldt udnyttet eller overfiskede. Fiskeriindsat-

sen må derfor ikke stige og skal reduceres inden for visse fiskerier.

I den del af marokkansk farvand, hvor europæiske fartøjer (den sydlige del) kan fiske efter små

pelagiske arter, er den biologiske vurdering, at der fiskes på et overskud af sardiner. Imidlertid

vil en stigning af sardinfangster kunne skabe bifangster på bestande af hestemakrel og makrel,

der synes at være overfisket. For senegalesisk kulmule mangler der fyldestgørende data

om bestandene.

Det fremgår samtidig af evalueringsrapporten, at en fælles forvaltning af de små pelagiske be-

stande i de sydligt beliggende farvande med blandt andet Mauretanien, Senegal og Gambia er

nødvendig for at få en bæredygtig og langsigtet forvaltning. Et sådant samarbejde på tværs af

regionen er endnu ikke kommet i stand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For gulfinnet tunfisk og bugstribet tunfisk reguleres disse fangster af ICCAT (Den Internationale

Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). Det fremgår af evalueringsrap-

porten, at gulfinnet tun i området er fuldt udnyttet, mens bugstribet tun ikke er fuldt udnyttet.

Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT.

Evalueringsrapporten peger på, at visse flådesegmenter i fiskeriet har visse negative indvirknin-

ger på miljøet, herunder discard, fangster af hajer og muligvis havpattedyr. Det gælder både

EU’s fartøjer samt nationale og andre udenlandske fartøjer, som fisker målrettet efter de samme

bestande.

Det konkluderes vedrørende bestandssituationen, at EU’s fiskeri i Marokko har haft en potentiel

negativ virkning på bæredygtigheden af fiskeriet i Marokko, idet EU’s fiskeri dog – når der ses

bort fra det pelagiske fiskeri i de sydlige farvande – udelukkende udgør 0,4 % af de samlede

fangster.

Der bemærkes, at partnerskabsaftalen har været vanskelig at gennemføre og ikke effektivt har

bidraget til implementeringen af Marokkos sektorpolitik. Evalueringen af effektiviteten af

fiskeriaftalen fremhæver desuden, at de opnåede resultater har været til en meget høj pris.

Omkostningseffektiviteten af aftalen var lav og vurderedes at være den laveste blandt de bilate-

rale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande.

Bemærkninger til vurderingen af fiskeriet i sammenhæng med den nye fiskeriprotokol

En stigning i kvoten for sardiner vurderes ikke umiddelbart at være i modstrid med bæredygtig-

hedsprincippet, da sardiner ikke er overfisket i den sydlige del af de marokkanske farvande. Det

pelagiske industrifiskeri omfatter også makrel og hestemakrel, der synes at være overfisket,

hvilket kan være et problem ved bifangst heraf i sardinfiskeriet. Det pelagiske industrifiskeri

omfatter tillige senegalesisk kulmule, hvor der mangler fyldestgørende data om bestandene.

Evalueringsrapporten nævner ikke specifikt ansjos, som også er omfattet af det pelagiske indu-

strifiskeri. En stigning på 20.000 tons pelagisk industrifisk er således bekymrende, såfremt fi-

skeriet efter makrel og hestemakrel hermed stiger. Der er dog i protokollen som noget nyt ind-

sat begrænsninger for fangstsammensætningen af arterne i industrielt pelagisk fiskeri.

I forhold til forhandlingsmandatet skal særligt fremhæves, at mens det i Kommissionens be-

grundelse til fordelingen af fiskerimuligheder nævnes, at denne skal ske indenfor et overskud af

fiskeriressourcer, er dette ikke anført eksplicit i protokollen. Der er dog henvisninger til bære-

dygtighed og hvorvidt der alene fiskes på et overskud vil derfor afhænge af den konkrete im-

plementering af protokollen.

Bemærkninger til vurderingen af folkeret og menneskerettigheder i sammenhæng med den nye

fiskeriprotokol

I relation til forhandlingsmandatets forslag om, at der i aftalen skulle inkluderes en klausul om

konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneskerettigheder og demokratiske principper

er dette i en vis grad kommet til udtryk i den forhandlede aftale. Der er dog tale om en noget

blød mekanisme, da det i forhandlingerne har været vanskeligt at komme igennem med meget

håndfaste garantier, særligt i forhold til problematikken om Vestsahara.

Det følger endvidere af protokollen, at aftalen skal implementeres i overensstemmelse med arti-

kel 1 i associeringsaftalen mellem EU og Marokko. Hermed gøres respekt for demokratiske prin-

cipper og grundlæggende menneskerettigheder til en grundlæggende del af begge aftaler. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følger ligeledes af protokollen, at aftalen vil kunne suspenderes, hvis der opstår tvist om dens

gennemførelse.

Sammenfattende bemærkes det, at protokollen blandt andet indeholder rapporteringsforpligtel-

ser og adgang til suspension af aftalen, der vil kunne medvirke til, at Marokko efterlever sine

folke- og menneskeretlige forpligtelser. Det vil således være muligt gennem beslutninger om

programmer, og rapporteringer om programmernes gennemførelse at påse om gevinsterne efter

protokollen kommer lokalbefolkningen til gode. Hvorvidt disse forpligtelser rent faktisk efterle-

ves, vil dog selvsagt afhænge af den konkrete implementering af protokollen. Der bliver derfor

en væsentlig opgave for EU i at sikre en løbende overvågning af protokollens gennemførelse.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover

indvirkningen på EU-budgettet. Størrelsen af fiskeriprotokollens forventede samlede udgift på

EU’s budget i finansiel modydelse er 30 mio. € (ca. 224 mio. kr.). Danmark betaler ca. 2 % af

EU’s udgifter, hvilket svarer til en statslig udgift ved protokollen på ca. 600.000 € (ca. 4,5 mio.

kr.) årligt. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskeri-

mulighederne inden for aftalens ramme.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vurderer i relation til spørgsmålet om Vestsahara, folkeretten og menneskerettighe-

der, at protokollen indeholder blandt andet rapporteringsforpligtelser og adgang til suspension

af aftalen, der vil kunne medvirke til, at Marokko efterlever sine folke- og menneskeretlige for-

pligtelser. Det skulle således være muligt gennem beslutninger om programmer, og rapporte-

ringer om programmernes gennemførelse, at påse om gevinsterne efter protokollen kommer lo-

kalbefolkningen til gode. Hvorvidt disse forpligtelser rent faktisk efterleves, vil dog selvsagt af-

hænge af den konkrete implementering af protokollen. Der bliver derfor en væsentlig opgave for

EU i at sikre en løbende overvågning af protokollens gennemførelse.

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til

principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:



at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard

som inden for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en so-

cial og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne,

der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den

12. januar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af

opbygning af høringsprocesser,

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne,

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et

overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-

ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke

indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye protokol opfylder de generelle principper om fi-

skeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne di-

mension fra rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012.

Regeringen finder i relation til fiskeriprotokollen med Marokko, at spørgsmålet om sikring af bæ-

redygtig forvaltning af fiskeressourcer, herunder at der alene fiskes på et overskud vil afhænge

af den konkrete fiskeriforvaltning i Marokko og samarbejdet mellem EU og Marokko inden for

rammerne af aftalen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstater med væsentlige fiskeriinteresser i området forholder sig posi-

tivt over for forslagene og forventes at tilslutte sig disse. Nogle medlemsstater forventes at for-

holde sig skeptiske til forslagene.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udkast til forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger om en ny fiskeriprotokol blev forelagt

Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. januar 2012.