PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3264 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

[Adressatkode]

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 15.10.2013

Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 –

Styrket økonomisk samarbejde (indikatorer og politikområder)

- Udveksling af synspunkter

KOM(2012) 777

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 –

Fælles EU-EIB investeringsinitiativer målrettet SMV’er

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet, og Finansministe-

riet

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12. okto-

ber 2013

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på det europæiske semester 2013

- Udveksling af synspunkter

KOM(2013) 337, KOM(2013) 345

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Makrofinansiel assistance til Jordan

Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for

ECOFIN 15. oktober 2013)

KOM(2013) 242

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2013-09836

Doknr.

147233

Versionsnr.

Dato

30-09-2013

Side 5

Side 8

Side 10

Side 12

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) 24.-25. oktober

2013 - Styrket økonomisk samarbejde (indikatorer og politikområder)

KOM(2012)777

Resumé

Som opfølgning på DER’s arbejde med styrkelse af den økonomiske og monetære

union (ØMU’en) siden sommeren 2012 og DER’s konklusioner herom 27.-28. juni

2013, vil der frem mod DER i oktober og december 2013 være fokus på enkelte kon-

krete nye tiltag. Det gælder 1) forhåndskoordinering af større økonomiske reformer, 2)

kontraktuelle aftaler om reformer og ordninger for økonomisk støtte til gennemførelse

af reformer samt 3) arbejdet med ØMU’ens sociale dimension.

DER 24.-25. oktober 2013 ventes navnlig at drøfte indikatorer og politikområder, som

bør tages særligt i betragtning i en styrkelse af det økonomiske samarbejde og i

ØMU’ens sociale dimension. Som input hertil forventes ECOFIN at drøfte sagen på

det kommende møde.

Baggrund

DER-konklusionerne fra 27.-28. juni 2013 lægger op til, at DER i oktober og december

2013 skal fortsætte drøftelserne om 1) forhåndskoordinering af større reformer, 2)

kontraktuelle aftaler om reformer og ordninger for økonomisk støtte til gennemførelse

af reformer samt 3) arbejdet med ØMU’ens sociale dimension.

DER 24.-25. oktober 2013 ventes navnlig at drøfte indikatorer og politikområder, som

bør tages særligt i betragtning i en styrkelse af det økonomiske samarbejde og i

ØMU’ens sociale dimension. Der lægges op til at træffe beslutninger om mere konkre-

te tiltag på DER i december. Der er lagt op til, at de nævnte tiltag vil være frivillige for

ikke-eurolande og i fuld overensstemmelse med det indre marked.

Indhold

For så vidt angår forhåndskoordinering af større økonomiske reformer lægges op til en

mekanisme for koordinering af større reformer i de enkelte lande forud for national

vedtagelse, primært for at give mulighed for i fællesskab at drøfte nationale reformer,

som kan have afsmittende effekter på andre lande, inden det pågældende lands ende-

lige vedtagelse af reformerne. Finanspagten indeholder også bestemmelser om for-

håndskoordinering af reformer, som endnu ikke er operationaliseret.

For så vidt angår kontraktuelle aftaler drøftes muligheden for kontrakter mellem det

enkelte land og Kommissionen/Rådet fx med udgangspunkt i de landespecifikke anbe-

falinger (som udarbejdes som led i det europæiske semester), eller en delmængde

heraf, fx de anbefalinger, som knytter sig til analysen af eventuelle makroøkonomiske

ubalancer i de enkelte lande. Der er overvejelser om en form for økonomisk støtte

(solidaritetsmekanisme) for at understøtte efterlevelsen af sådanne kontrakter, fx for at

dække eventuelle kortsigtede omkostninger ved gennemførelsen af reformer.

For så vidt angår ØMU’ens sociale dimension er det endnu uklart, hvilke konkrete

tiltag dette kan indebære. Det kan dreje sig om dels tiltag til fremme af beskæftigelse

og bekæmpelse af ledighed (inkl. fx styrket arbejdskraftmobilitet på tværs af grænser-

ne), dels tiltag i form af fx fattigdomsbekæmpelse eller investeringer i uddannelse og

opkvalificering. Disse forhold drøftes allerede i regi af de landespecifikke anbefalinger

og Europa 2020-strategien mv. Herudover forventes fokus på muligheder for øget

inddragelse af arbejdsmarkedets parter og sociale NGO’er o.l. i drøftelsen af økono-

misk politik, i tillæg til den dialog som allerede foregår på nationalt plan og på EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

niveau. Spørgsmålet om ØMU’ens sociale dimension drøftes særligt i regi af beskæf-

tigelsesministerrådet (EPSCO).

For så vidt angår indikatorer og politikområder er formålet at sikre et snævrere fokus

på og prioritering af de centrale politikområder, der er vigtigst for en velfungerende

ØMU, samt de indikatorer, som er centrale for at følge udviklingen på disse prioritere-

de politikområder. Der eksisterer allerede en række fælles aftalte indikatorer som led i

de eksisterende EU-processer, herunder det europæiske semester, EU2020-

strategien og proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Desuden indebærer fx

europluspagten (konkurrenceevnepagten) fra 2011 allerede en udpegning af de væ-

sentligste politikområder (konkurrenceevne, beskæftigelse, finanspolitisk holdbarhed

og finansiel stabilitet) samt konkrete indikatorer, som er centrale for at måle udviklin-

gen på disse fire områder. Der foreligger endnu ikke konkrete forslag til nye indikato-

rer eller udpegning af særlige indikatorer blandt de eksisterende indikatorer, eller til

udpegning af konkrete nye politikområder, som skal være i fokus.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende orienteret om drøftelsen af spørgsmål vedr. en

styrkelse af ØMU’en, bl.a. i forbindelse med ECOFIN 14. maj 2013.

Holdning

Dansk holdning

Hovedfokus for arbejdet med en styrket ØMU bør være på implementeringen af de

allerede besluttede reformer af det økonomiske samarbejde og den finansielle regule-

ring samt initiativerne vedr. styrket banksamarbejde mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan generelt støtte, at ØMU-arbejdet derudover fokuserer på få, konkrete

tiltag, som kan skabe merværdi i forhold til de allerede besluttede og gennemførte

styrkelser af det økonomiske samarbejde, herunder særligt at prioritere det økonomi-

ske samarbejde på de politikområder hvor udfordringerne er størst.

Danmark indgår åbent og konstruktivt i drøftelserne og vil løbende afveje fordele og

ulemper for Danmark ved konkrete forslag, herunder i forhold til eventuel dansk delta-

gelse i de tiltag, som måtte være relevante og åbne for ikke-eurolande. En præcis

dansk holdning må afvente konkrete forslag.

Det er generelt vigtigt for Danmark, at de konkrete nye initiativer forankres i det eksi-

sterende EU-samarbejde og særligt processerne i det europæiske semester (herunder

den sociale dialog som led heri), mhp. at sikre integriteten af EU28 og det indre mar-

ked. Desuden er det generelt vigtigt for Danmark at bevare en passende balance mel-

lem fælles forpligtelser og nationalt ejerskab – evt. landedifferentieret – herunder til-

strækkelige frihedsgrader vedr. de konkrete politikmidler, man kan anvende nationalt

til at opnå de givne mål og anbefalinger. Eventuelle fælles støttemekanismer bør i den

forbindelse sikre grundlæggende sunde incitamenter.

Andre landes holdning

Der ventes generel enighed om at arbejde videre med de overordnede initiativer ved-

rørende koordinering af reformer, kontrakter mv., men der er forskellige holdninger

mellem landene, navnlig hvad angår kontrakter og solidaritetsmekanisme. Der ventes

generel enighed om at styrke fokus på og prioritering af de politikområder, der er vig-

tigst for en velfungerende ØMU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 –

Fælles EU-EIB investeringsinitiativer målrettet SMV’er

Resumé

På ECOFIN d. 15. oktober 2013 ventes en drøftelse af en samlet model for implemen-

tering af nye fælles EU-investeringsinstrumenter, der har til hensigt at styrke finansie-

ringsmulighederne for små- og mellemstore virksomheder (SMV) i EU. Kommissionen

og den Europæiske Investeringsbank (EIB) har præsenteret tre optioner for nye fælles

investeringsinstrumenter. På baggrund af drøftelsen på ECOFIN ventes ECOFIN-

formanden at sende et brev til stats- og regeringscheferne med henblik på at de kan

drage konklusioner vedr. investeringsinstrumenterne på DER den 24.-25. oktober

2013.

Baggrund

Kommissionen og EIB præsenterede d. 20. juni 2013 en rapport der 1) redegjorde for

investeringsaktivitet i EIB som foranlediget af kapitaludvidelsen af EIB på 10 mia. eu-

ro, jf. vækst- og beskæftigelsespagten fra juni 2012, og 2) indeholdt tre optioner for

nye fælles EU-EIB investeringsinstrumenter, der ville kunne styrke investeringskapaci-

teten for EIB mhp. at øge udlånet til SMV’er.

De tre forslag indebærer overordnet et fælles investeringsinstrument for nye SMV-lån

(model 1), et fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån (model 2)

og et fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån med risiko-

pooling (model 3). Deltagelse i investeringsinstrumentet er frivilligt, men det medfinan-

sieres af alle EU-lande via EU's budget under strukturfondsmidlerne.

På DER den 27.-28. juni 2013 blev det besluttet, at ECOFIN skal specificere en hen-

sigtsmæssig model, der kan øge EIB’s mulighed for at yde finansiering til SMV’er, som

endeligt skal endosseres af DER på mødet den 24.-25. oktober 2013. Det er hensig-

ten, at en model for et eller flere nye investeringsinstrumenter skal være operationel

og i funktion fra januar 2014.

Indhold

Kommissionen og EIB har i et fælles udspil præsenteret tre forslag til et nyt fælles EU

investeringsinstrument. For alle tre forslag gælder, at midler fra EIB, den Europæiske

Investeringsfond (EIF) puljes med strukturfondsmidler fra EU’s budget. Det ventes, at

de samlede midler fra EU’s budget vil udgøre op til 10,4 mia. euro. Det er frivilligt og op

til de enkelte medlemslande om de vil benytte det nye investeringsinstrument gennem

egne strukturfondsmidler.

I alle tre modeller gøres brug af sekuritisering, der indebærer at lån til små og mellem-

store virksomheder samles og omdannes til standardiserede finansielle værdipapirer.

Sekuritisering gør det nemmere at sælge (skaffe finansiering til) og risikoafdække

individuelle lån. Alle tre modeller ventes at kræve ændringer i forhold til EU-

regelsættet (Common Provision Regulation, CRP) vedr. struktur- og investeringsfonde

(EU Structural Investment Fund, ESIF).

Model 1: Fælles investeringsinstrument for nye SMV-lån

Model 1 er et investeringsinstrument til nye lån målrettet små og mellemstore virk-

somheder. Medlemsstaternes lokale banker skal være låneformidlere og skal bidrage

til den direkte finansiering samt bidrage til den generelle garantistillelse for det fælles

investeringsinstrument. I modellen vil midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget primært

blive målrettet direkte garantistillelse for udlån og kun en mindre del (25 procent) vil

blive målrettet garantistillelse ifm. sekuritisering. EIB og Kommissionen vurderer, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

model 1 vil kunne generere udlån på mellem 55 – 58 mia. EUR og gavne 580.000

SMV’er.

Model 2: Fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån

Model 2 er et investeringsinstrument til nye og eksisterende lån målrettet små og mel-

lemstore virksomheder. Medlemsstaternes lokale banker bidrager ikke til den direkte

finansiering (i modsætning til model 1), men skal medfinansiere garantistillelsen. Med-

lemsstaternes lokale banker vil dermed primært være formidlere af lån gennem det

nye investeringsinstrument. I modellen vil midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget i langt

overvejende grad blive målrettet garantistillelse ifm. sekuritisering. Kommissionen og

EIB vurderer, at model 2 vil kunne generere udlån på omkring 65 mia. EUR (heraf en

større andel direkte EU midler) og gavne 650.000 SMV’er.

Model 3: Fælles investeringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån med risi-

kopooling

I model 3 er model 2 videreudbygget ved at pulje risikoen (”risk pooling”) fra de sekuri-

tiserede låneporteføljer. Fordelen ved at pulje risikoen er at den individuelle lånerisiko

omdannes til en samlet lånerisiko for en samlet fond af udlån. Ved at pulje risikoen på

mange lån fra forskellige brancher og lande skabes øget spredning af risikoen for de

enkelte lån, hvilket bidrager til en højere sikkerhed for investorerne og bedre mulighed

for lån for de små og mellemstore virksomheder. Kommissionen og EIB vurderer, at

model 3 vil kunne generere udlån på op mod 100 mia. EUR og gavne 1 mio. små- og

mellemstore virksomheder. Medlemsstaternes lokale banker har samme rolle som i

model 2, og er primært formidlere af lån gennem det nye låneinstrument. Samtidig vil

gearingen kunne øges på grund af den øgede risikospredning.

Generelt er der i de tre forslag til investeringsinstrumenter en positiv sammenhæng

mellem rækkeviden af investeringsinstrumentet og risikoen for de involverede midler

fra EIB, EIF og EU’s budget. En højere grad af sekuritisering og mulighed for risiko-

spredning (”risk pooling”) forøger gearingen, og dermed det potentielle låneomfang af

midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget, men forøger samtidig den samlede risiko for

investeringsinstrumentet som helhed gennem bl.a. en større finansiel kompleksitet og

en højere mængde lån, som garanteres af midlerne fra EIB, EIF og EU’s budget.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Et nyt EU-EIB fælles investeringsinstrument medfører en risiko for tab mht. de involvere-

de midler fra EU og EIB. Danmark skal bidrage til at finansiere de op til 10,4 mia. euro fra

EU's budget, herunder gennem strukturfondsmidler. Danmark finansierer ca. 2 pct. af

EU's budget. Dermed skal Danmark bidrage med op til 1,5 mia. kr. til det nye fælles inve-

steringsinstrument. Det er frivilligt og op til de enkelte medlemslande om de vil benytte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det nye investeringsinstrument gennem de strukturfondsmidler som tildeles via EU's

budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er forventningen at et nyt fælles EU investeringsinstrument kan have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i EU og dermed Danmark via en potentielt øget investe-

ringsaktivitet, om end størrelsen af effekterne er usikker.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om indførelsen af nye EU-EIB investeringsinstrumenter har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side er regeringen positivt indstillet over for nye tiltag, der kan styrke finan-

sieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder (SMV), herunder gennem

nye investeringsinstrumenter. Fra dansk side ventes man at kunne støtte den løsning

for indførelsen af nye investeringsinstrumenter, som medlemslandene måtte kunne

opnå enighed om, idet man fra dansk side som udgangspunkt foretrækker en løsning

baseret på en indfasning af model 1, evt. kombineret med en parallel eller løbende

indfasning af andre modeller (model 2 eller model 3).

En dansk benyttelse af nye fælles EU-EIB investeringsinstrumenter afhænger af en

række faktorer i forhold til det konkrete instrument, herunder rentevilkår, rækkevidde

mv., der ikke på nuværende tidspunkt er specificeret.

Andre landes holdning

Generelt er der enighed om indførelsen af nye fælles EU-EIB investeringsinstrumen-

ter. En række lande har tilkendegivet støtte til forskellige optioner og løsningsmulighe-

der, idet mange lande synes at være åbne over for at arbejde videre med en løsning,

der kombinerer de forskellige optioner for indførelsen af nye EU-EIB investeringsin-

strumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 3: Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12.

oktober 2013

Resumé

Formandskabet og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20- og IMF-møderne i

forbindelse med IMF’s årsmøde 10.-13. oktober. Både G20- og IMF-møderne ventes

at fokusere på den aktuelle økonomiske og finansielle situation, herunder landenes

udfordringer i forhold til sikringen af en holdbar og balanceret genopretning af ver-

densøkonomien. Endvidere ventes møderne at fokusere på status for styrkelse af

finansiel regulering og tilsyn samt på de igangværende reformer af IMF.

Baggrund

I forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøde den 10.-13. oktober 2013 afhol-

des møder blandt G20-landenes økonomi- og finansministre samt centralbankchefer

den 10.-11. oktober og møder i IMF’s ministerkomité, International Monetary and Fi-

nancial Committee (IMFC), den 11.-12. oktober.

På både G20- og IMFC-møderne ventes fokus at være på den aktuelle økonomiske

situation, herunder krisehåndteringen i Europa, den aftagende vækst i en række ud-

viklingsøkonomier samt håndteringen af de betydelige finanspolitiske udfordringer i

særligt USA og Japan. Derudover ventes status for implementering af reformer til styr-

kelse af finansiel regulering og tilsyn samt IMF-reformer at være på dagsorden.

EU vil på G20-mødet være repræsenteret ved det litauiske formandskab og Kommis-

sionen. I IMFC vil EU-landene være repræsenteret via deres respektive IMF-

valgkredse. EU-landene ventes endvidere at fremlægge en fælles skriftlig erklæring til

IMFC-mødet.

Indhold

Der ventes på G20- og IMFC-møderne at være enighed om, at

verdensøkonomien

viser moderate positive tegn, særligt i de avancerede økonomier, men at væksten

fortsat er beskeden. Der er fortsat en række negative risici, som fortsat tynger genop-

retningen, herunder lavere vækst i emerging markets. Fra EU’s side ventes man på

møderne at lægge vægt på, at EU har taget yderligere skridt med henblik på at styrke

den europæiske genopretning, herunder i form af strukturelle reformer til styrkelse af

vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, finanspolitiske konsolideringer tilpasset de

nationale omstændigheder, og taget vigtige skridt i retning af en bankunion.

Får så vidt angår den finansielle reformdagsorden ventes EU på IMFC og G20-

møderne at lægge vægt på, at EU er tæt på at have gennemført alle de

reformer til

styrkelse af finansiel regulering og tilsyn,

som er aftalt i G20 over de seneste år. Det

gælder særligt implementering af de nye likviditets- og kapitalkrav i Basel III i form af

den nye kapitalkravsregulering (CRR/CRD IV), men også styrket regulering og tilsyn

med handel med afledte finansielle produkter (derivater) og nye rammer for afvikling af

banker. Fra EU’s side ventes man endvidere at lægge vægt på vigtigheden af interna-

tionalt samarbejde i forhold til den finansielle regulering.

Der ventes på G20- og IMFC-møderne en drøftelse af status for de igangværende

reformer af IMF.

Der ventes at være enighed om, at implementering af reformerne fra

2010 er vigtigste prioritet på nuværende tidspunkt, og at yderligere forsinkelser bør

undgås. Der ventes endvidere at være enighed om, at arbejdet på en ny formel til

bestemmelse af IMF-medlemslandenes kvoter i IMF bør afsluttes sammen med en

tilpasning af medlemslandenes kvoter og stemmer. Fra EU’s side ventes man at læg-

ge vægt på, at en aftale om kvoteformlen og fordelingen af kvoter og stemmer i IMF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør betragtes som en pakke, der vedtages samlet. Forhandlingerne herom bør foran-

kres i IMF’s organer, hvor alle IMF-medlemslande er repræsenteret.

Det er muligt, at der på G20-mødet også vil være en opfølgende drøftelse på enighe-

den på G20-topmødet 5.-6. september om udviklingen af en fælles global ramme for

automatisk informationsudveksling

på skatteområdet og håndtering af internationale

skattely og ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. På G20-topmødet opnåedes enighed

om vedtagelse af en global standard for informationsudveksling i februar 2014 med

færdiggørelse af de tekniske modaliteter for automatisk informationsudveksling i mid-

ten af 2014 mhp. iværksættelse af den gensidige automatiske informationsudveksling

inden udgangen af 2015.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overord-

net ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-

gelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side forventes man at kunne tage afrapporteringen fra IMF- og G20-

møderne til efterretning.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til efter-

retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Opfølgning på det europæiske semester 2013

KOM(2013) 337, KOM(2013) 345

Resumé

ECOFIN ventes at følge op på det europæiske semester 2013 med en drøftelse af

mulige forbedringsforslag for afviklingen af det europæiske semester 2014, herunder

særligt forslag til en mere effektiv overvågning af implementeringen at de strukturre-

former, der er omtalt i de landespecifikke anbefalinger.

Baggrund og indhold

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-

miske politik. Det europæiske semester 2013 blev afsluttet med generel tilslutning til

de landespecifikke anbefalinger på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2013 og

efterfølgende formel vedtagelse på ECOFIN den 9. juli 2013. De landespecifikke an-

befalinger danner herefter grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk

politik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for 2014.

Som led i forberedelsen og planlægningen af det europæiske semester for 2014 ven-

tes ECOFIN den 15. oktober, baseret på erfaringerne fra dette års semester, at drøfte

mulige forbedringsforslag. Disse ventes i høj grad at fokusere på behovet for at sikre

en mere effektiv overvågning af implementeringen af de landespecifikke anbefalinger

og særligt den fælles overvågning af landenes opfølgning på deres respektive anbefa-

linger. Forslagene ventes at bygge på allerede eksisterende rammer og processer for

koordinering af medlemslandenes økonomiske politik. Der ventes lagt op til løbende

over året at se nærmere på medlemslandenes implementeringsindsats bl.a. gennem

brugen af tematiske gennemgange af implementeringen af anbefalinger på udvalgte

politikområder, forhåndskoordinering af større reformer, opfølgning overfor medlems-

lande med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer samt en mere gene-

rel horisontal vurdering af implementeringsindsatsen på basis af Kommissionens årli-

ge vækstundersøgelse.

Drøftelserne ventes også at vedrøre spørgsmålet om balancen mellem hensynet til

anbefalinger, som er konkrete og målrettede, og som i et vist omfang vedrører både

mål og midler, og hensynet til at sikre tilstrækkelig metodefrihed, således at medlems-

landene selv kan vælge relevante politiktiltag. Særligt pensionsområdet ventes frem-

hævet som et eksempel på udfordringerne med at finde denne balance.

Derudover kan der i drøftelserne blive sat mere fokus på behovet for at styrke den

multilaterale dimension af overvågningen og sikre bredere diskussioner på ministerni-

veau, øget nationalt ejerskab og et mere effektivt ’kollegialt pres’ for reformer.

Hjemmelsgrundlag

Landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148,

stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomi-

ske ubalancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national øko-

nomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabili-

tets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til

sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i lan-

dene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv overvågning af

implementeringen af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Det er generelt vigtigt for Danmark, at overvågningen og eventuelt nye initiativer for-

ankres i de allerede eksisterende rammer og processer for koordinering af medlems-

landenes økonomiske politik, herunder særligt i det europæiske semester.

Regeringen støtter, at de landespecifikke anbefalinger målrettet fokuserer på de ud-

fordringer og reformer, der er mest relevante for vækst og beskæftigelse i de enkelte

lande, og at der sikres en balance mellem et stærkt økonomisk samarbejde i EU og

det nationale ejerskab, hvor der skelnes mellem lande med relativt store og relativt

moderate udfordringer.

Andre landes holdning

Der ventes generelt opbakning til forslag der kan sikre en bedre og mere effektiv afvik-

ling af det europæiske semester 2014, herunder særligt forslag, der kan sikre en mere

effektiv overvågning af implementeringen af de landespecifikke anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Klimafinansiering

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet den

15. oktober. I konklusionerne bekræfter EU-landene deres støtte til de udviklede lan-

des mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 til klimainvesteringer i udvik-

lingslandene. Disse penge skal komme fra flere forskellige kilder, herunder offentlige,

private og såkaldte innovative kilder.. Konklusionerne fremhæver desuden, at EU har

levet op til sin forpligtelse i forhold til FN’s Klimakonvention (UNFCCC) om at levere

7,2 mia. euro i perioden 2010-2012, og at medlemslandene under COP18 i Doha gav

tilsagn om 5,5 mia. euro i offentlig klimafinansiering fremadrettet. Endelig pointerer

konklusionerne behovet for en definition af privat klimafinansiering og udviklingen af

redskaber til at ”tracke” privat klimafinansiering.

Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i UNFCCC-regi og især

COP19 i Warszawa (11.-22. november 2013), der finder sted kort tid efter vedtagelsen

af konklusionerne. Mødet i Warszawa vil bl.a. have fokus på klimafinansiering, som

led i forsøget på at få en global klimaaftale i 2015. Emnet vil eksempelvis blive taget

op under en såkaldt ”High-level Ministerial Dialogue on Climate Finance” arrangeret af

det polske COP-formandskab.

Indhold

Konklusionerne forventes at fremhæve betydningen af klimafinansiering for målet om

at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader. Konklusionerne vil også

gentage, at EU er villige til at bidrage til de udviklede landes målsætning fra Cancún

om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020.

Konklusionerne forventes desuden at gentage, at EU har mere end levet op til sin

forpligtelse om at levere såkaldt ”Fast Start Finance” til en værdi af 7.2 mia. euro i

perioden fra 2010-2012.

Endvidere indeholder konklusionerne en opfordring om at gøre klimamålsætninger til

en del af internationale finansielle institutioners investeringsovervejelser således, at

deres strategier inkorporerer investeringernes eventuelle påvirkning af klimaet.

Konklusionerne ser derudover frem til den såkaldte ”High-level Ministerial Dialogue on

Climate Finance” under COP19 i Warszawa.

I forhold til privat klimafinansiering nævnes det i konklusionerne, at EU ser dette som

en væsentlig kilde til at opnå målet om en maksimal temperaturstigning på 2 grader.

Det understreges dog, at privat finansiering ikke er en substitut for offentlig finansie-

ring. Det fremgår derudover af konklusionerne, at der er behov for at etablere et sy-

stem, som gør det muligt at ”tracke” klimafinansiering, dvs. et system, der gør det

muligt at få et overblik over de finansielle strømme, som kan tælles med i de udviklede

landes mål om at mobilisere 100 mia. USD fra 2020.. EU-landene giver i den sam-

menhæng deres støtte til arbejdet i OECD.

I forlængelse heraf efterlyser EU-landene større klarhed om definitionen på privat

klimafinansiering og opfordrer til dialog om emnet for at afklare, hvilke finansielle

strømme, som kan tælle med i de udviklede landes mål om at mobilisere 100 mia.

USD fra 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig forventes konklusionerne at indeholde et afsnit, der fremhæver behovet for at

få operationaliseret den Grønne Klimafond. Desuden fremgår det, at flere EU-lande er

klar til at bidrage til fonden, når den er operationel.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men offentlig

klimafinansiering efter 2013 vil have statsfinansielle konsekvenser. På forslaget til

Finanslov for 2014 fastsættes et niveau for klimafinansiering på 500 mio. kr., svarende

til bidraget i 2013.

I det omfang EU på et senere tidspunkt specificerer et samlet niveau for EU's klimafi-

nansiering, i forbindelse med de udviklede landes fælles mål om at mobilisere 100

mia. USD fra 2020, kan det få statsfinansielle konsekvenser, idet det understreges, at

klimafinansieringsbidrag efter 2012 kan komme fra flere kilder, herunder også fra den

private sektor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet med

samfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan den

langsigtede klimafinansiering implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Makrofinansiel assistance til Jordan

KOM(2013) 242

Resumé

EU-kommissionen har i april 2013 fremsat forslag om makrofinansiel assistance

(MFA) til Jordan på op til 180 mio. EUR i form af lån. Sagen er ikke på dagsordenen

for ECOFIN den 15. oktober 2013.

Baggrund og indhold

EU-kommissionen har i april 2013 fremsat forslag om makrofinansiel assistance

(MFA) til Jordan på op til 180 mio. EUR i form af lån og at denne stilles til rådighed for

en toårig periode.

Jordan er omfattet af EU’s naboskabspolitik og er dermed beretti-

get til MFA.

Kommissionen begrunder forslaget med, at Jordans økonomi siden begyndelsen af

2011 har været væsentligt påvirket af begivenhederne i forbindelse med det arabiske

forår og den fortsatte uro i regionen, navnlig i nabolandene Egypten og Syrien. Jordan

er således blevet påvirket af intensiveringen af krisen i Syrien gennem tilstrømningen

af flygtninge og de budgetmæssige konsekvenser heraf.

Forslaget begrundes også af Kommissionen med, at Jordan har oplevet en markant

forværring af betalingsbalancen og den budgetmæssige situation som følge af lavere

turismeindtægter og udenlandske direkte investeringer, højere internationale energi-

priser og gentagne afbrydelser af forsyningen af gas fra Egypten, som har tvunget

Jordan til at erstatte gasimporten fra Egypten med dyrere erstatningsbrændstof, sær-

ligt olie.

Ifølge Kommissionen har Jordan på den baggrund et betydeligt finansieringsbehov for

betalingsbalancen de kommende år som også skønnet af IMF i forbindelse med Jor-

dans IMF-program fra august 2012.

Rådets kompromis

Rådet nåede til enighed om et kompromis om forslaget på teknisk niveau i juli 2013.

Trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet forventes afviklet i oktober 2013.

Rådets enighed fastholder overordnet Kommissionens forslag, herunder at assistan-

cen kan være på op til 180 mio. EUR i form af lån og stilles til rådighed for en toårig

periode.

Indhold

Økonomisk udvikling i Jordan, herunder betalingsbalancesituation

Efter et årti med en solid økonomisk vækst på gennemsnitligt 6,5 pct. om året, faldt

Jordans BNP-vækst markant til 2,3 pct. i 2010,

jf. tabel 1.

Væksten har holdt sig på

omtrent 3 pct. siden da. Jordans stilling over for udlandet er blevet markant forværret

siden begyndelsen af 2011. Underskuddet på betalingsbalancen (inklusive gavebi-

stand) nåede således ca. 18 pct. af BNP i 2012, en stigning fra 7,1 pct. af BNP i 2010.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økono-

misk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanske-

ligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf.

MFA skal supplere og på visse områder sikre egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF- og Ver-

densbankprogrammer. MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan understøtte makroøkono-

misk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.

Kommissionen har i juli opdateret sit skøn for Jordans betalingsbalancesituation og finder fortsat, at Jor-

dan har et betydeligt finansieringsbehov for betalingsbalancen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at betalingsbalanceunderskuddet vil falde til i niveauet 11 pct. i 2013 og

yderligere i 2014.

Tabel 1

Jordan, makroøkonomiske indikatorer, 2010-2014

2010

BNP pr. indbygger (USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Arbejdsløshedsrate (pct.)

4.323

2,3

6,11

12,5

2011

4.618

2,6

6,25

12,9

2012 2013 (forven-

tet)

4.883

3,0

6,40

13,1

5.213

3,0

6,54

2014 (forven-

tet)

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Samlede indtægter inkl. bistand (pct. af BNP)

Samlede udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig saldo ekskl. bistand (pct. af BNP)

67,1

24,9

30,4

-5,6

-7,7

70,7

26,4

33,2

-5,7

-11,7

79,4

24,4

31,6

-7,2

-10,7

83,5

25,7

31,2

-5,5

-9,3

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancens løbende poster inkl. bistand

(pct. af BNP)

Betalingsbalancens løbende poster ekskl.

bistand (pct. af BNP)

Internationale reserver (USD mia.)

Internationale reserver (i måneders import)

Direkte udenlandske investeringer (pct. af BNP)

Nominel valutakurs (knyttet til USD, jordanske

Dinarer per USD)

-7,1

-11,3

12,4

7,4

6,3

1,41

-12,0

-19,0

10,8

5,9

5,0

1,41

-18,1*

-22,9*

5,3*

2,9*

4,5*

1,41

-11,0*

-18,6*

9,1*

4,9*

4,7*

1,41

-9,9*

-15,1*

10,4*

5,6*

Kilde: EU-kommissionen og IMF

Anm.:Tal anført med ’*’ er fra juli 2013. De resterende tal er fra april 2013. Tak hvor ’inkl. bistand’ er anført, inklude-

rer gavebistand fra bl.a. Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC)

, USA og EU.

Ifølge Kommissionen vil MFA bidrage til at dække Jordans resterende behov for finan-

siering af betalingsbalanceunderskuddet i 2013 og 2014.

Ifølge Kommissionens skøn

vil MFA kunne dække i niveauet 6 pct. af Jordans resterende finansieringsbehov for

perioden 2013-15. Ud over MFA fra EU forudses Jordans resterende finansieringsbe-

hov for betalingsbalancen ifølge Kommissionen dækket af lån og/eller gavebistand fra

særligt de lande, som er medlem af Golfstaternes Samarbejdsråd samt af USA, Japan

og Frankrig.

MFA vil ifølge Kommissionen kunne understøtte en holdbar betalingsbalanceudvikling

og de reformer i Jordan, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer,

der aftales med EU som betingelse for assistancen.

Retningslinjer for MFA

Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for at give

MFA til Jordan er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget om MFA til

Jordan er i overensstemmelse med de retningslinjer som gælder herfor, de såkaldte

Genval-kriterier, herunder at assistancen vil være af ekstraordinær karakter, komple-

Golfstaternes Samarbejdsråd (Gulf Cooperation Council - GCC) består af landene Bahrain, Kuwait, De

Forenede Arabiske Emirater, Oman, Qatar og Saudi-Arabien.

Det eksterne finansieringsbehov for Jordan er betalingsbalancen korrigeret for den udvikling i valutareser-

ven, som er lagt til grund for vurderingen af finansieringsbehovet. Det resterende finansieringsbehov er det

eksterne finansieringsbehov korrigeret for finansiering fra IMF og Verdensbanken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mentere finansiering fra IMF og Verdensbanken, være betinget på opfyldelsen af

nærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser, eksistensen af særlige politiske

forudsætninger, herunder demokratiske værdier, respekt for menneskerettigheder og

retsstatsprincipper, og stærk finansiel disciplin.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

MFA til Jordan er betinget af eksistensen og den løbende opfyldelse af Jordans IMF-

program fra august 2012. MFA stilles til rådighed for Jordan for en toårig periode. MFA

og den løbende udbetaling af assistancen er betinget af efterlevelsen af nærmere

økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Memorandum of

Understanding” (MoU)), som aftales mellem Jordan og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere på Jordans gennemførelse af strukturel-

le reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse og finanspolitisk konsolidering.

Det ventes også at fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, herunder frem-

me af effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i styringen af de offentlige finan-

ser.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter generelt forslaget om MFA til Jordan i sin udtalelse fra juli

2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslag om MFA har statsfinansielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’s

budget inden for rammerne af EU-forpligtelsesbevillingerne.

Ved MFA til Jordan i form af lån på op til 180 mio. EUR får Kommissionen tildelt befø-

jelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne viderefor-

midle låneprovenuet til Jordan på lignende vilkår.

Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Jordan tilføres garantifonden på EU-

budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettelse af

en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til garantifonden

sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Jor-

dan, i det omfang forslaget bidrager til at understøtte den makroøkonomiske og finan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sielle stabilitet, herunder bl.a. sikrer en holdbar betalingsbalanceudvikling. I det om-

fang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem Jordan og EU, kan

forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i med-

lemslandene.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan støtte Kommissions forslag om MFA til Jordan på op til 180 mio. EUR

i form af lån.

Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering som en forudsætning

for MFA og at Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) konsulteres i forbindelse

med Kommissionens implementering af MFA til Jordan.

Andre landes holdning

Rådet nåede til enighed om forslaget på teknisk niveau i juli 2013. Medlemslandene

støtter generelt MFA til Jordan.