PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3266 - udenriganl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 4. oktober 2013

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 18. oktober 2013

SAMLENOTAT

1. Kommissionens forslag til Rådets beslutning om at ændre forhandlingsdirektiverne til en

frihandelsaftale med ASEAN-landene og bemyndige Kommissionen til også at åbne

forhandlinger om investeringsbeskyttelse og forslag om en beslutning fra medlemslandenes

regeringers repræsentanter forsamlet i Rådet ..................................................................................2

2. Det Østlige Naboskab: Forberedelse af drøftelsen af handelsaspekterne på topmødet i Vilnius

med de østlige naboskabslande .......................................................................................................5

3. Kommissionens udkast til henstilling om en Rådsbeslutning om bemyndigelse til

Kommissionen om at åbne forhandlinger om en investeringsaftale med Folkerepublikken Kina

og om beslutning fra medlemslandenes regeringers repræsentanter forsamlet i Rådet .................8

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for

forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for

voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i . 11

5. EU/USA-frihandelsforhandlinger .............................................................................................. 14

6. Forberedelse af den 9. WTO-ministerkonference ...................................................................... 17

7. Kommissionens forslag til Rådet og Europa-Parlamentet om udøvelsen af Unionens

rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler ....... 20

8. EU-Singapore frihandelsaftale ................................................................................................... 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens forslag til Rådets beslutning om at ændre forhandlingsdirektiverne til

en frihandelsaftale med ASEAN-landene og bemyndige Kommissionen til også at åbne

forhandlinger om investeringsbeskyttelse og forslag om en beslutning fra medlemslan-

denes regeringers repræsentanter forsamlet i Rådet

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Forhandlingerne med ASEAN-landene om en frihandelsaftale finder sted på basis af et sæt forhandlingsdirekti-

ver, som blev vedtaget af Rådet i december 2009, dvs. før den nye fælles investeringspolitik var formuleret. Disse

forhandlingsdirektiver omfatter derfor ikke investeringsområdet. I lighed med forhandlingsdirektiverne for Canada,

Indien og Singapore, ønsker Kommissionen at få Rådets tilslutning til at supplere de oprindelige forhandlingsdi-

rektiver med et investeringskapitel omfattende klassisk investeringsbeskyttelse. Markedsadgang er allerede omfattet

af direktivernes tjenesteydelseskapitel.

2. Baggrund

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden, hvormed investeringsområdet blev en del af den fælles

handelspolitik har Kommissionen løbende anmodet Rådet om at supplere forhandlingsdirekti-

verne for igangværende frihandelsaftaleforhandlinger med et kapitel om investeringsbeskyttelse.

Disse investeringsbeskyttelseskapitler og selvstændige investeringsaftaler skal efterhånden erstatte

de bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler, som medlemslandene alle har med et vekslende antal

tredjelande. Tidligere er forhandlingsdirektiverne for frihandelsaftaleforhandlingerne med Cana-

da, Singapore og Indien blevet suppleret på denne måde.

3. Formål og indhold

Henstillingen har til formål at supplere de eksisterende forhandlingsdirektiver vedrørende en fri-

handelsaftale med landene i ASEAN-området ved at give Kommissionen formel bemyndigelse til

at forhandle og - med forbehold for Rådet og Parlamentets godkendelse og medlemslandenes

senere ratifikation - at indgå frihandelsaftaler med de pågældende lande, der også omfatter inve-

steringsfremme- og -beskyttelse.

Investeringsbeskyttelseskapitlet sigter mod at tilvejebringe et regime, der understøtter et gennem-

skueligt, forudsigeligt og pålideligt investeringsklima, som igen skal øge og udbrede investorernes

lyst til at bidrage til øget vækst og beskæftigelse, som større og hurtigere internationale kapital-

strømme antages at stimulere.

Teksten sigter som udgangspunkt mod at give investorerne den type sikkerhed for deres investe-

ringer, som kendes fra medlemslandenes hidtidige bilaterale aftaler med landene i ASEAN-

området, og som man som udgangspunkt ønsker videreført, blot på EU-niveau. Beskyttelsen vil

derfor også omfatte såkaldt investor-to-state tvistbilæggelse ved internationalt anerkendte vold-

giftsinstitutter så som ICSID under Verdensbanken, sådan som det er almindelig praksis i inve-

steringsbeskyttelsesaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der sigtes således mod at give investorerne en høj grad af sikkerhed for deres investeringer sam-

tidig med at parterne forpligter sig til indrømme hinanden rum til bæredygtig og inklusiv udvik-

ling på det økonomiske, sociale og miljømæssige område, herunder at modvirke tilskyndelsen til

at investere gennem forringelser af det nationale beskyttelsesniveau på det arbejds- og miljømæs-

sige område. For at illustrere dette vil der blive lagt op til, at den kommende aftale skal under-

støtte internationalt anerkendte CSR-standarder, især OECD’s guidelines for multinationale sel-

skaber.

Endvidere sigtes mod en tekst, som ikke forhindrer parterne i at regulere ud fra legitime policy

formål som sociale forhold samt på det sundheds-, miljø-, sikkerhedsmæssige- og menneskeret-

tighedsmæssige område, således at regulering på dette område, der indskrænker investorernes

beskyttelse ikke skal anses som en indirekte ekspropriation, der kan afstedkomme erstatning fra

en international voldgiftsinstitution.

De samlede aftaler forventes at ville indeholde bestemmelser, som ikke er omfattet af den eks-

klusive EU-kompetence, og derfor forventes der at blive tale om blandede aftaler, som medlems-

landene også skal ratificere. Samtidig med vedtagelsen af forhandlingsdirektiverne vil medlems-

landene, forsamlet i Rådet derfor også bemyndige Kommissionen til at forhandle på deres vegne

om spørgsmål, som falder udenfor den eksklusive kompetence, men som hører naturligt hjemme

i en investeringsaftale mellem EU og et tredjeland.

På grundlag af det supplerende kapitel til forhandlingsdirektiverne vil Kommissionen herefter

kunne inkludere investeringsbeskyttelse i den samlede forhandlingsløsning vedrørende frihan-

delsaftaler med ASEAN landene, som vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet, samt på

grund af aftalernes forudsete karakter af blandede aftaler, medlemslandene til senere godkendelse

og ratifikation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet vil dog til sin tid skulle godkende en

endelig aftaletekst.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover ind-

virkningen på EU’s budget.

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at det supplerende forhandlingsdirektiv om et investeringsbeskyttelseska-

pitel vil kunne vedtages på Rådsmødet som et a-punkt. Der er enighed i Rådet om, at det vil være

til gavn for EU som helhed, at frihandelsaftalerne med landene i ASEAN området også kommer

til at omfatte investeringsbeskyttelse og videreføre det beskyttelsesniveau, som gælder en række

af medlemslandene, blot på EU-niveau.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den fælles europæiske internationale investeringspolitik og som led heri indgå-

else af frihandelsaftaler med investeringsbeskyttelse med landene i ASEAN området til gavn for i

sidste ende vækst og beskæftigelse både i EU og i ASEAN-landene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Det Østlige Naboskab: Forberedelse af drøftelsen af handelsaspekterne på topmødet i

Vilnius med de østlige naboskabslande

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at ministrene skal gøre status for handelsaspektet af forberedelserne til topmødet i Vilni-

us i november. En af det litauiske formandsskabs hovedprioriteter er at få paraferet de færdigforhandlede dybe og

omfattende frihandelsaftaler med hhv. Georgien og Moldova samt om muligt at opnå undertegnelse af den dybe og

omfattende frihandelsaftale med Ukraine

2. Baggrund

Det østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-

land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Der afholdes topmøder med to

års mellemrum, senest i Warszawa i oktober 2011. På næste topmøde i Vilnius den 28.-29. no-

vember 2013 er der lagt op til en parafering af EU’s færdigforhandlede associerings- og frihan-

delsaftaler med hhv. Moldova og Georgien samt evt. undertegnelse af EU associerings- og fri-

handelsaftalen med Ukraine, som vil blive vurderet på baggrund af fremskridt på tre områder:

retsområdet, valgområdet, samt en generel videreførelse af den politiske og økonomiske reform-

dagsorden. Ukraines fremskridt på disse tre områder forventes drøftet på udenrigsministermødet

den 21. oktober.

På handelsministermødet forventes bl.a. drøftet, hvordan fordelene ved frihandelsaftalerne

kommunikeres bedst muligt til de østlige partnerlande samt muligheden for ekstra støtte til disse

lande, set i lyset af handelsrestriktioner og andet pres fra russisk side for, at de østlige partnerlan-

de ikke indgår aftalerne med EU. Armeniens præsident har den 3. september 2013 oplyst, at Ar-

menien ville indgå i toldunionen med Rusland, Hviderusland og Kasakhstan, hvorfor det ikke p.t.

er sandsynligt, at man kan parafere den færdigforhandlede associerings- og frihandelsaftale med

Armenien på topmødet i Vilnius.

3. Formål og indhold

De dybe og omfattende frihandelsaftaler har til formål at knytte de østlige partnerlande tættere til

EU’s indre marked gennem afskaffelse af væsentlige handelshindringer, både i form af told og

tekniske handelshindringer for varer og tjenesteydelser, tilnærmelse af landenes lovgivning på

handelsrelaterede spørgsmål som standarder, certificerings- og anerkendelsesprocedurer, han-

delslettelse samt særlige sektorer

om offentlige indkøb, beskyttelse af intellektuelle rettigheder

mm. Indholdet og omfanget af aftalerne minder meget om de aftaler, som er indgået med lande-

ne i det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS). De enkelte frihandelsaftaler er delkompo-

nenter i associeringsaftaler med de enkelte lande, der sigter på at styrke vigtige reformer inden

for bl.a. demokrati og retsstat, respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse, markeds-

økonomi og bæredygtig udvikling.

Aftalen med Ukraine blev paraferet i 2012. Aftalerne med Georgien og Moldova er blevet fær-

digforhandlede i sommeren 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne fase af processen, men skal afgive samstemmende

udtalelse, når aftalerne til sin tid skal ratificeres af EU.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

En vedtagelse af en associeringsaftale samt en dyb og omfattende frihandelsaftale ventes ikke at

få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine forventes at få positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i form af øget samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, m.m., mens

aftalerne med Georgien og Moldova forventes at få beskedne samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel. Frihandelsaftalerne forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalernes bestemmelser for miljøområdet

kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande som udgangspunkt vil være positivt indstillet overfor parafe-

ring af frihandelsaftalerne med Moldova og Georgien.

Som nævnt i baggrundsafsnittet vil spørgsmålet om en undertegnelse af aftalen med Ukraine bli-

ve vurderet på baggrund af fremskridt på tre områder: retsområdet, valgområdet, samt en generel

videreførelse af den politiske og økonomiske reformdagsorden.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt stemt overfor parafering af associerings- og frihandelsaftalerne med Mol-

dova og Georgien. Undertegnelse af aftalen med Ukraine vil blive vurderet på baggrund af frem-

skridt på tre områder: retsområdet, valgområdet, samt en generel videreførelse af den politiske og

økonomiske reformdagsorden.

Det skønnes, at de tre aftaler vil kunne skabe øget frihandel med de pågældende lande, som vil

have en positiv indvirkning på landenes stadige integration i den europæiske økonomi til gavn for

vækst og beskæftigelse samt generelt støtte reformprocesserne i landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine har tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg på mødet den 7. oktober 2011 til forhandlingsoplæg.

Forslaget til forhandlingsdirektiver for en associeringsaftale med Georgien har været forelagt for

Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2010 til orientering. For Moldovas vedkommende

fandt forelæggelsen sted den 6. maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens udkast til henstilling om en Rådsbeslutning om bemyndigelse til

Kommissionen om at åbne forhandlinger om en investeringsaftale med Folkerepublik-

ken Kina og om beslutning fra medlemslandenes regeringers repræsentanter forsamlet i

Rådet

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

EU har efter Lissabontraktaten eksklusiv kompetence på investeringsområdet. Foreløbig har Kommissionen fået

bemyndigelse til at forhandle om investeringskapitler i en række frihandelsaftaler, hvoraf de første var Canada,

Singapore og Indien. Der forhandles også med Japan og USA om frihandelsaftaler med investeringskapitler. En

aftale med Kina vil afløse bilaterale aftaler mellem Kina og 27 medlemslande på beskyttelsesområdet og give større

adgang til det store kinesiske marked for investeringer, især på markedet for offentlige virksomheder. Det er håbet,

at forhandlingerne kan indledes inden det næste EU-Kina topmøde, der finder sted i november 2013.

2. Baggrund

En investeringsaftale med Kina er en af de store prioriteter for EU under den nye fælles europæ-

iske internationale investeringspolitik. Idet en frihandelsaftale ikke synes at være en realistisk mu-

lighed i en overskuelig fremtid, har Kommissionen fremlagt forslag om indgåelse af en ren inve-

steringsaftale, som omfatter både ”pre-establishment investment” (markedsadgang), som kendes

fra WTO (GATS), og ”post-establishment investment protection” (klassisk investeringsbeskyt-

telse), som kendes fra traditionelle nationale bilaterale aftaler. Det vil i givet fald være en aftale

mellem EU og et tredjeland, som vil være den første af sin art.

3. Formål og indhold

Efter forslaget vil Rådet give Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en

investeringsaftale med Kina baseret på indholdet i forhandlingsdirektiverne.

Den kommende aftale med Kina har til hensigt at fjerne barrierer for gensidige investeringer

mellem de to aftaleparter og tilvejebringe et gennemskueligt, forudsigeligt og pålideligt investe-

ringsklima, som igen skal øge investorernes lyst til at bidrage til øget vækst og beskæftigelse.

Der sigtes mod at give investorerne en høj grad af sikkerhed for deres investeringer, samtidig

med at parterne forpligter sig til indrømme hinanden rum til bæredygtig og inklusiv udvikling på

det økonomiske, sociale og miljømæssige område, herunder at modvirke tilskyndelsen til at inve-

stere gennem forringelser af det nationale beskyttelsesniveau på det arbejds- og miljømæssige

område. Der lægges i direktiverne op til, at den kommende aftale skal understøtte internationalt

anerkendte CSR-standarder, især OECDs guidelines for multinationale selskaber.

Aftalen vil skulle være WTO-medholdelig og i øvrigt i overensstemmelse med parternes alminde-

lige internationale forpligtelser.

Endvidere indgår det i direktiverne, at en aftale ikke vil forhindre parterne i at regulere ud fra

legitime politik-hensyn, såsom sociale forhold samt på hensyn på det sundheds-, miljø-, sikker-

hedsmæssige- og menneskerettighedsmæssige område. Det betyder, at regulering på dette områ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de, der indskrænker investorernes beskyttelse, ikke skal anses som en indirekte ekspropriation,

der kan afstedkomme erstatning i eventuelle sager ført ved en international voldgiftsinstitution.

Med hensyn til investeringsbeskyttelse lægger direktiverne op til at give investorerne den type

sikkerhed for deres investeringer, som kendes fra de hidtidige bilaterale aftaler, som 27 ud af 28

af EU’s medlemslande allerede har med Kina, og som man som udgangspunkt ønsker videreført,

blot på EU-niveau. Beskyttelsen vil derfor også omfatte såkaldt investor-to-state tvistbilæggelse

ved internationalt anerkendte voldgiftsinstitutter så som ICSID under Verdensbanken, sådan

som det er almindelig praksis i investeringsbeskyttelsesaftaler. Adgangen til tvistbilæggelse ved

voldgift vil ikke omfatte markedsadgangsliberaliseringerne, kun investeringer, som er foretaget i

overensstemmelse med modtagerlandets love og regler.

Den kommende aftale med Kina ventes at indeholde bestemmelser, som ikke er omfattet af eks-

klusiv EU-kompetence, og derfor vil der være tale om en blandet aftale, som medlemslandene

også skal ratificere. Samtidig med vedtagelsen af forhandlingsdirektiverne vil medlemslandene

derfor også bemyndige Kommissionen til at forhandle på deres vegne om spørgsmål, som falder

udenfor den eksklusive kompetence, men som hører naturligt hjemme i en investeringsaftale

mellem EU og et tredjeland.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet vil til sin tid skulle godkende den fær-

digforhandlede aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover ind-

virkningen på EU’s budget.

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

For så vidt angår samfundsøkonomien vil en investeringsaftale, herunder særligt markedsad-

gangsdelen, kunne få positive konsekvenser for graden af kapitalstrømme mellem EU og Kina til

gavn for vækst og beskæftigelse.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil kunne vedtage forhandlingsdirektiverne som et a-punkt. Der er enig-

hed i Rådet om, at det vil være til gavn for EU, at der indgås en aftale med Kina, som dels øger

de europæiske landes adgang til det kinesiske marked for investeringer og tjenesteydelser, dels

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsoliderer den eksisterende investorbeskyttelse, så den bliver ens for alle europæiske investo-

rer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den fælles europæiske internationale investeringspolitik og som led heri indgå-

else af en EU-Kina investeringsaftale til gavn for i sidste ende vækst og beskæftigelse både i EU

og i Kina.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme

for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og sta-

ter for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske

Union er part i

KOM(2012) 0335

Revideret notat. Ændringer er markeret med streger i margenen.

1. Resumé

Forordningen vedrører fordelingen af det økonomiske ansvar mellem EU og dens medlemslande i internationale

voldgiftssager, som anlægges af udenlandske investorer i medfør af aftaler, som EU fremover vil indgå, indeholden-

de regler om investeringsbeskyttelse, og hvor EU bliver dømt til at betale erstatning. Endvidere skal forordningen

fordele rollerne mellem EU og medlemslandene i disse voldgiftssager. Endelig fastlægger forordningen regler for,

hvem der kan indgå forlig på EU’s og medlemslandenes vegne, og for de interne procedurer for betaling af sagsom-

kostninger og eventuelle erstatninger i investeringsvoldgiftssager, hvor EU måtte blive part.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 21. juni 2012 forslag til forordning om en ramme for forvaltnin-

gen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter,

der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i.

Forordningen er næste led i gennemførelsen af den nye fælles europæiske internationale investe-

ringspolitik, jfr. Kommissionens meddelelse af 7. juli 2010 og de på grundlag heraf vedtagne

rådskonklusioner. Første led var forordningen om overgangsordninger for bilaterale investe-

ringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemslandene og tredjelande, som trådte i kraft i januar 2013,

efter at der blev opnået politisk enighed om teksten under dansk formandskab i 2012..

Medlemslandene har givet Kommissionen mandat til at forhandle investeringskapitler til frihan-

delsaftalerne med bl.a. USA og Japan. En række medlemslande har tilkendegivet, at man ikke vil

kunne undertegne disse aftaler, før den økonomiske ansvarsfordeling i eventuelle voldgiftssager

på grundlag af disse aftaler er fastlagt. Spørgsmålet vedrører de tilfælde, hvor EU og/eller et

medlemsland idømmes en erstatning ved en international voldgift under aftaler, hvor investorer

har ret til at sagsøge modtagerlandet for tab af en investering, som indebærer et brud på frihan-

delsaftalens regler om investeringsbeskyttelse.

Ansvarsfordelingen kan fx være relevant i en situation, hvor et medlemsland dømmes for brud

på investeringsbeskyttelsesreglerne i kraft af en foranstaltning, som er led i gennemførelsen af et

EU-direktiv.

Forslaget har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) og traktaten om den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mere specifikt art. 207, stk. 2, der fastlægger EU’s ene-

kompetence på det handelspolitiske, herunder det investeringspolitiske område. Forslaget skal

vedtages af Rådet og Parlamentet efter Traktatens regler om den almindelige lovgivnings-

procedure.

3. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen har til formål at sikre en høj grad af forudsigelighed om og rimelighed i, hvem (EU

som helhed eller et givent medlemsland) der bærer det økonomiske ansvar i internationale vold-

giftssager, hvor EU ikendes en erstatning til en investor fra et tredjeland, med hvem EU har ind-

gået en bilateral aftale, der omfatter investeringsbeskyttelse, og hvor det er aftalt, at investor kan

søge tvistbilæggelse gennem såkaldt investor-mod-stat voldgift ved et anerkendt internationalt

voldgiftsinstitut, fx UNCITRAL (under FN) eller ICSID (under Verdensbanken).

Sådanne tvistbilæggelsesprocedurer er almindeligt anerkendt i hidtidige bilaterale investeringsbe-

skyttelsesaftaler og er også et naturligt led i alle hidtidige danske bilaterale investeringsbeskyttel-

sesaftaler. Udgangspunktet er, at EU skal bære ansvaret udadtil i medfør af enekompetencen på

investeringspolitikområdet, der fulgte med Lissabontraktaten. Imidlertid kan det være urimeligt

at lade EU bære udgiften endegyldigt, hvis EU dømmes ved voldgiften for en konkret foran-

staltning i et givent medlemsland, som EU enten ikke eller kun delvis bærer ansvaret for. Ek-

sempler kunne være direkte ekspropriation, hvor der ikke er givet erstatning til investoren eller

indirekte ekspropriation som følge af den konkrete gennemførelse i et medlemsland af en generel

EU-retsakt, typisk et direktiv.

Forordningen er struktureret i fire hovedområder.

Første område er fordelingen af det økonomiske ansvar, dvs. om det er EU eller det pågældende

medlemsland, som skal bære den økonomiske byrde endegyldigt. Udgangspunktet er, at EU sen-

der regningen videre til medlemslandet, hvis handlingen, der fører til dommen, kan henregnes til

medlemslandet, medmindre handlingen var påkrævet i henhold til EU-retten.

Andet område er reglerne for hvem, der optræder som indklaget i en given voldgiftsag – dvs.

hvem repræsenterer indklagede i retssagen - EU eller det pågældende medlemsland?

Tredje område er procedurerne og rollefordelingen for indgåelse af eventuelle forlig om tvister

anlagt i henhold til en EU-aftale enten mod EU eller mod et medlemsland af en investor fra et

tredjeland.

Fjerde område er procedurerne for betalinger af omkostninger og eventuelle erstatninger hidrø-

rende fra internationale investeringsvoldgiftssager.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Parlamentet er medlovgiver på forordnin-

gen efter reglerne om den almindelige lovgivningsprocedure.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver ikke eksplicit i sin begrundelse for forslaget, at nærhedsprincippet er

overholdt. Forordningen tilsigter som nævnt at regulere den økonomiske ansvarsfordeling mel-

lem EU og medlemslandene, såfremt en investor fra et tredjeland, hvormed EU har indgået en

investeringsbeskyttelsesaftale tillægges erstatning ved en international voldgift. Regeringens vur-

dering er derfor, at nærhedsprincippet er overholdt, da alternativet til regulering på EU-niveau

ikke er relevant i den konkrete sammenhæng.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser, men kan evt. få det indirekte gen-

nem den potentielle indvirkning på EU’s budget, såfremt det endegyldige økonomiske ansvar i

en sag skal bæres af EU som helhed. Det kan desuden blive aktuelt, såfremt Danmark måtte bli-

ve indklaget og dømt for en foranstaltning, der krænker en investors rettigheder i henhold til en

EU-aftale med investeringsbeskyttelsesregler. Danmark har dog ikke hidtil oplevet at skulle føre

sager, som anlægges af udenlandske investorer i medfør danske bilaterale investeringsbeskyttel-

sesaftaler, og det anses ikke for særligt sandsynligt, at overgangen til eksklusiv EU-kompetence

vil ændre på dette forhold.

8. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne har vist, at der er store meningsforskelle mellem Kommissionen og en række

medlemslande, der foretrækker selv at føre sagerne ved de internationale voldgiftsinstitutter.

Hertil kommer, at det er omtvistet, hvor langt den eksklusive kompetence, som EU fik på inve-

steringsområdet med Lissabontraktaten, rækker, herunder hvorvidt tvistbilæggelse er omfattet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt den nye fælles europæiske internationale investeringspolitik, da det alt

andet lige vurderes at være i EU’s og de enkelte medlemslandes overordnede interesse, at EU

forhandler og indgår fælles aftaler om investeringsbeskyttelse. Hermed sikres normalt et højere,

bredere og fremfor alt ensartet beskyttelsesniveau for EU’s egne investorer, ligesom medlems-

landene bliver lige attraktive i retssikkerhedsmæssig forstand for investorer fra tredjelande.

Regeringen finder det som udgangspunkt korrekt, at fordelingen af økonomisk ansvar og

spørgsmålet om repræsentation ved voldgiftsretten kan henregnes til medlemslandet, medmindre

handlingen var påkrævet i henhold til EU-retten.

På det grundlag forventes det, at man fra dansk side vil kunne tilslutte sig det kompromis, som

Rådet i sidste ende måtte nå med Europa-Parlamentet og Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. november 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU/USA-frihandelsforhandlinger

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA blev lanceret d. 17.-18. juni, og den første forhandlingsrunde blev

afviklet d. 8.-12. juli. Næste forhandlingsrunde afvikles d. 7.-11. oktober. Handelskommissæren forventes på

rådsmødet at orientere om de væsentligste resultater af forhandlingsrunden samt perspektiverne for det videre for-

handlingsforløb ind i foråret 2014.

2. Baggrund

Rådet vedtog d. 14. juni 2013 forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-frihandelsaftale. Frihan-

delsforhandlingerne blev herefter formelt lanceret i margin af G8-topmødet i Nordirland d. 17.-

18. juni 2013. Den første forhandlingsrunde mellem EU og USA blev afviklet d. 8.-12. juli i

Washington. Næste forhandlingsrunde afvikles i Bruxelles d. 7.-11. oktober 2013.

Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA har til formål at sikre en gradvis og gensidig libe-

ralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering.

Forhandlingerne er overordnet struktureret efter tre hovedområder: 1) Markedsadgang, herunder

nedsættelse og afvikling af toldsatser, liberalisering af handlen med tjenesteydelser samt investe-

ringer og offentlige indkøb; 2) Reguleringsmæssigt samarbejde, herunder generelle principper for

reguleringsmæssig tilnærmelse samt konkrete afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde vedrø-

rende prioriterede sektorer som bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og biler; 3) Regler i

form af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, oprindelsesregler, energi, konkurrence

og handelslettelse.

Såfremt parterne når til enighed om en frihandelsaftale, forventes en vedtagelse af denne som

udgangspunkt at ville kræve et kvalificeret flertal i Rådet efter godkendelse fra Europa-

Parlamentet.

3. Formål og indhold

Handelskommissæren forventes under frokosten på rådsmødet at give en orientering om de væ-

sentligste resultater af anden forhandlingsrunde mellem EU og USA, som finder sted i Bruxelles

d. 7.-11. oktober. Der ventes derudover en drøftelse af EU’s overordnede prioriteter i forhand-

lingerne og en orientering om det ventede videre forløb for forhandlingerne frem mod foråret

2014. Den franske handelsminister ventes desuden som særskilt punkt at anmode om, at der

træffes beslutning om at nedklassificere forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-

frihandelsaftale med henblik på offentliggørelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel

218 godkende en evt. frihandelsaftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke dansk ret.

7. Konsekvenser

En udmøntning af udkastet til forhandlingsdirektiver i form af indgåelsen af en frihandelsaftale

forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf

afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser mm.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-

budgettet. Isoleret set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i

nogen grad vil kunne modvirkes af øget samhandel.

Hverken forhandlingsdirektiverne eller en frihandelsaftale forventes umiddelbart at have konse-

kvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af forhandlingsdirektivernes be-

stemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have positive konsekvenser for

miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev

hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiverne. Følgende har sendt et høringssvar:

Danmarks Rederiforening støtter indledning af frihandelsforhandlinger med USA, som udgør et

af de væsentligste markeder for danske shippingvirksomheder. Særligt vigtigt for rederierhverve-

ne er bestemmelser om handelslettelse, samarbejdet om internationale regler samt prioriteringen

af tjenesteydelser, hvor man gerne ser søfartens liberale adgang indskrevet i en frihandelsaftale.

Dansk Erhverv støtter indledning af frihandelsforhandlinger som væsentligt bidrag til vækst og

beskæftigelse. En frihandelsaftale med USA bør understøtte det multilaterale spor, sikre nedsæt-

telse af toldsatser generelt og omfatte alle leveringsformer indenfor tjenesteydelser. Håndteringen

af ikke-toldmæssige barrierer bør stå centralt i forhandlingerne, og brugen af sikkerhedsklausuler,

som kan anvendes protektionistisk, bør begrænses. Man støtter generelt et øget samarbejde om

fælles globale udfordringer som bl.a. oprindelsesregler og beskyttelse af intellektuelle ejendoms-

rettigheder.

Dansk Industri støtter indledning af frihandelsforhandlinger, som bør resultere i afskaffelsen af

alle toldsatser i samhandlen med USA. En frihandelsaftale bør ligeledes sikre fuld og lige adgang

til at byde på offentlige udbud på alle administrative niveauer i USA, afskaffe tekniske handels-

hindringer og forebygge indførelsen af nye. Det bør ske ved en harmonisering af standarder og

godkendelsesprocedurer, hvor det er muligt, suppleret af anvendelsen af et princip om gensidig

anerkendelse. En frihandelsaftale bør desuden adressere de meget vidtgående amerikanske regler

for produktansvar, som særligt kan udgøre en udfordring for små og mellemstore virksomheder.

Det bør derudover sikres, at uenigheder om beskyttelsen af geografiske indikationer ikke bloke-

rer for fremskridt i de samlede forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Maritime støtter indledning af frihandelsforhandlinger med det væsentligste formål at

sikre en yderligere adgang til det amerikanske marked for eksport af maritime produkter, udstyr

og tekniske løsninger, som for indeværende er pålagt visse restriktioner på grund af den ameri-

kanske lovgivning om indenrigsskibsfart.

Landbrug & Fødevarer ville foretrække en global handelsaftale i WTO, men idet udsigten hertil

trækker i langdrag, støttes Kommissionens offensive handelspolitiske indsats med fokus på ind-

gåelsen af frihandelsaftaler med strategisk vigtige handelspartnere. Landbrug & Fødevarer vurde-

rer, at der kun vil være begrænsede markedsandele at hente i toldnedsættelser på det amerikanske

marked, idet toldsatserne på fødevarer generelt er lave. De væsentligste barrierer på landbrugs-

og fødevareområdet skal i stedet findes i tekniske handelshindringer samt på SPS-området inden

for såvel kød-, mejeri- og planteområdet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt en bred tilslutning til frihandelsforhandlingerne med USA.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man indledning af frihandelsforhandlinger mellem EU og USA. Formålet

er at nå til en ambitiøs frihandelsaftale, som bidrager til at styrke de økonomiske og handelsmæs-

sige relationer til USA. Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU’s relationer til USA som

strategisk partner og med det indbyggede perspektiv på sigt at bidrage til at styrke det multilatera-

le handelssystem. Såfremt der er bred tilslutning til den franske anmodning om at nedklassificere

EU/USA-forhandlingsdirektiverne med henblik på offentliggørelse, vil man fra dansk side kunne

tilslutte sig en sådan beslutning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til forhandlingsdirektiver blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

d. 8. maj 2013. Sagen blev ligeledes forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 7. juni

forud for rådsmødet (Udenrigsanliggender - handel) d. 14. juni 2013. Grund- og nærhedsnotatet

blev oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 12. april 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forberedelse af den 9. WTO-ministerkonference

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat – ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Den 9. WTO-ministerkonference afholdes på Bali d. 3.-6. december 2013. Der hersker i øjeblikket nogen opti-

misme blandt WTO-medlemslandene for så vidt angår udsigten til at opnå en aftale om en afbalanceret minipak-

ke bestående af elementer af Doha-udviklingsrunden på ministerkonferencen, herunder handelslettelse og udvalgte

landbrugsemner kombineret med udviklingsemner til gavn for bl.a. de mindst udviklede lande. En delaftale om

handelslettelse ville i givet fald være det substantielt vigtigste resultat fra den 9. ministerkonference. Der er i Rådet

bred opbakning til Kommissionens arbejde for at opnå enighed om en minipakke.

2. Baggrund

Verdenshandelsorganisationen (WTO) afholder sin 9. ministerkonference på Bali d. 3.-6. decem-

ber 2013. Det blev på den 8. ministerkonference i Genève i 2011 besluttet at arbejde for vedta-

gelsen på den 9. ministerkonference af en delaftale om Doha-udviklingsrunden i form af en så-

kaldt minipakke bestående af elementer fra den oprindelige Doha-dagsorden. Baggrunden for

beslutningen var, at de fortsatte bestræbelser på at færdigforhandle en samlet pakke af emner fra

Doha-udviklingsrunden kørte endeligt fast i foråret 2011.

Der er almindelig enighed blandt WTO’s medlemmer om, at det er ved at være sidste udkald for

at skabe fremdrift i Doha-forhandlingerne. Disse forhandlinger har været i gang siden 2001, og

de har været præget af adskillige sammenbrud undervejs. Der er i Doha-ministerdeklarationen

givet mandat til, at delaftaler kan implementeres, når der foreligger enighed om dem. Det er dog

også forhåbningen, at man ved at prioritere forhandling af et udpluk af emner fra Doha-runden

kan genskabe tilliden til, at der på lidt længere sigt kan opnås konsensus om den samlede Doha-

pakke.

Handelspolitikken er eksklusiv EU-kompetence og forhandlingerne i WTO varetages af Kom-

missionen.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte forhandlingssituationen i WTO og mulige strategier med henblik på at

sikre yderligere bevægelse i forhandlingerne.

Det er forventningen blandt WTO-medlemslandene, at en afbalanceret minipakke primært skal

bestå af en aftale om handelslettelse og udvalgte landbrugsemner kombineret med udviklingsem-

ner til gavn for bl.a. de mindst udviklede lande.

En eventuel delaftale om handelslettelse vil være det substantielt vigtigste resultat fra den 9. mini-

sterkonference. Ved handelslettelse forstås lettere adgang for varer til at bevæge sig over grænser,

f.eks. ved simplificering, modernisering og harmonisering af de regler og administrative procedu-

rer, der gælder i forbindelse med import og toldbehandling. En delaftale om handelslettelse vil

rent økonomisk kunne reducere de globale handelsomkostninger med 1 pct. og vil kunne forøge

den globale indkomst med mere end ca. 230 milliarder DKK. Heraf vil 65 pct. gå til udviklings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landene og vil i særlig grad være til fordel for de udviklingslande, som ikke har adgang til havet.

En delaftale om handelslettelse vil også styrke det multilaterale handelssystem mere generelt og

være et stærkt signal om, at WTO fortsat er central ift. at skabe effektive rammer for verdens-

handelen.

På landbrugsområdet har G33-gruppen af udviklingslande med Indien i spidsen fremlagt et kon-

troversielt forslag om bl.a. fødevareforsyningssikkerhed. Forslaget vil i sin nuværende form æn-

dre WTO’s regler for offentlige opkøb og gensalg af fødevarer. Det vil konkret betyde, at en an-

del af den landbrugsstøtte, der nu er kategoriseret under gul boks (WTO’s kategori for land-

brugsstøtte med handels- og produktionsforvridende virkning), hvor det er pålagt restriktioner,

flyttes til grøn boks (kategori for landbrugsstøtte med minimal/ingen handelsforvridende effekt),

som ikke er underlagt budgetmæssige begrænsninger. Indien har begrundet forslaget med et øn-

ske om at skabe bedre muligheder for udviklingslande til at opkøbe landbrugsvarer til en garante-

ret pris for senere at kunne sælge fra opbyggede fødevarelagre til en lavere pris med henblik på

national fødevarehjælp. Der er herudover fremlagt forslag af G20-gruppen af udviklingslande om

henholdsvis kvoteadministration og eksportkonkurrence, som dog i forhold til G33-forslaget ser

ud til at blive underordnede i forhandlingerne.

De mindst udviklede lande (LDC) fremlagde i juni 2013 deres længe ventede forslag til en LDC-

pakke. Forslaget retter sig mod fire områder: Told- og kvotefri markedsadgang for varer fra

LDC’er, oprindelsesregler, bomuld og tjenesteydelser. Konkretisering af forslagene udestår dog.

En endelig delaftale vil derudover kunne inkludere andre mindre centrale elementer. Forhandlin-

gerne herom er dog ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt fremskredne til, at det står klart

præcis hvilke elementer, der kan forventes at blive tale om.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

INTA-udvalget forventes at fremsætte et forslag til beslutning om status for Doha-

udviklingsrunden og forberedelserne til den 9. ministerkonference i forbindelse med plenarfor-

samlingen d. 18.-21. november 2013. Europa-Parlamentet skal godkende en endelig aftale.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Eventuel indflydelse på dansk ret kendes først, når forudsætningerne for en potentiel aftale ken-

des nærmere.

7. Konsekvenser

Det er vanskeligt at forudsige de økonomiske og statsfinansielle konsekvenser af en eventuel af-

tale, da det afhænger af aftalens endelige indhold. En delaftale, der omhandler handelslettelse, vil

dog kunne have en positiv indflydelse på danske virksomheders handelsomkostninger. Regerin-

gen vil vurdere de økonomiske og statsfinansielle konsekvenser, når forudsætningerne for en

eventuel aftale kendes nærmere.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring. Erhvervs-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisationer vil

dog på sædvanlig vis blive inddraget i forløbet op til den 9. ministerkonference, når de nærmere

rammer for en eventuel aftale på ministerkonferencen foreligger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådet bred opbakning til Kommissionens arbejde for at opnå enighed om en afbalance-

ret minipakke på den 9. ministerkonference.

Det er fortsat usikkert, om der vil kunne opnås enighed om en minipakke, men der hersker i øje-

blikket blandt WTO’s medlemslande nogen optimisme. De seneste uger er forhandlingerne ble-

vet intensiveret under den nye generaldirektør Roberto Azevêdos lederskab, og der synes at være

nogen tilnærmelse mellem de forskellige interesser. Der er fortsat en tendens til, at de centrale

forhandlingsparter venter på indrømmelser på ét område, før de er villige til at signalere ind-

rømmelser på et andet område. Navnlig forslaget fra G33-gruppen om fødevareforsyningssik-

kerhed er blevet mødt af væsentlig modstand. Den fremherskende kritik har været, at forslaget

risikerer at udvande en vigtig del af regelsættet omkring såkaldt ”grøn boks”-støtte. Samtidig be-

tinger G33-gruppen sig fremskridt vedrørende dette forslag som en forudsætning for en delaftale

om handelslettelse. For så vidt angår LDC-forslagene er substantielle forhandlinger ikke frem-

skredne, ikke mindst grundet behov for yderligere konkretisering samt fremskridt i forhandlin-

gerne om handelslettelse og landbrug.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og

mest effektive værn imod protektionisme på grundlag af tidligere tiltrådte indstillinger samt i

overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013. Re-

geringen vil arbejde for, at EU spiller en konstruktiv og proaktiv rolle i forhandlingerne og bidra-

ger til at styrke WTO som organisation. Danmark har ikke stærke offensive eller defensive inte-

resser i forhold til punkterne på den foreløbige MC9-dagsorden, men ønsker et resultat, som

styrker en fortsat multilateralt forankret frihandelsdagsorden til fordel for de mindst udviklede

lande. En minipakke fra MC9 bør derfor omfatte både handelslettelse og udviklingsemner til

gavn for bl.a. de mindst udviklede lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7.

oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008 og har derudover løbende været fore-

lagt udvalget til orientering. Forberedelsen af den 9. WTO-ministerkonference har senest været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 7. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Kommissionens forslag til Rådet og Europa-Parlamentet om udøvelsen af Unionens

rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsreg-

ler

KOM(2012) 0773

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

For at kunne håndhæve og beskytte EU’s rettigheder i henhold til internationale handelsaftaler finder Kommissi-

onen det nødvendigt, at der hurtigt kan træffes beslutning om iværksættelse af modforanstaltninger i de tilfælde,

hvor EU's handelspartnere har krænket EU’s interesser, og hvor EU i en tvistbilæggelsessag har fået ret til det.

Kommissionen har derfor offentliggjort et forslag til forordning om udøvelsen af Unionens rettigheder for så vidt

angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler, KOM(2012) 773.

De modforanstaltninger, der kan komme på tale, er suspension af toldindrømmelser og indførelse af ny eller forhø-

jet told, indførelse eller forøgelse af kvantitative restriktioner ved import og eksport, suspension af indrømmelser på

området for offentlige indkøb gennem udelukkelse af bud eller indførelse af prisstraf/tillæg på bud. Modforan-

staltningerne skal efter forslaget vedtages som gennemførelsesretsakter i henhold til TEUF art. 291, hvilket inde-

bærer medlemsstaternes inddragelse i beslutningerne om iværksættelse af modforanstaltninger i henhold til undersø-

gelsesproceduren i komitologi-forordningen 182/2011/EU.

Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender – handel) den 18. og 21. oktober 2013,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt. Sagen forelægges med henblik på tidligt forhand-

lingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen har den 18. december 2012 fremlagt forslag til forordning om udøvelsen af

Unionens rettigheder for så vidt angår håndhævelsen og anvendelsen af internationale

handelsregler,

KOM(2012) 773.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

EU har for nærværende ikke et sæt fælles lovgivningsrammer for håndhævelse af sine rettigheder

under internationale handelsaftaler.

Før Lissabontraktatens ikrafttrædelse tog EU stilling til håndhævelse fra sag til sag og i form af

forordninger vedtaget for de enkelte konkrete situationer af Rådet på grundlag af et forslag fra

Kommissionen. Dette var en tidskrævende proces, og vedtagelse af lovgivning er ikke blevet

mindre tidskrævende efter, at Europa-Parlamentet er blevet medlovgiver som følge af Lissabon-

traktaten.

Uden et sæt passende lovgivningsrammer for gennemførelsen af handelspolitiske

foranstaltninger kan Unionens muligheder for at udøve sine rettigheder effektivt inden for de

frister, der er fastsat i internationale handelsaftaler, blive bragt i fare. Der er derfor behov for en

rammelovgivning, der sætter Kommissionen i stand til at reagere hurtigt for at beskytte EU’s

handelspolitiske rettigheder, der er opnået i WTO eller andre internationale handelsaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Formålet med forordningen er at give Kommissionen beføjelser til at vedtage

gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med TEUF artikel 291 til sikring af EU’s

handelspolitiske rettigheder, der er opnået i WTO eller andre handelsaftaler.

Gennemførelsesretsakterne vil efter forslaget skulle vedtages i henhold til

komitologiforordningens (182/2010/EU) undersøgelsesprocedure.

Det fremgår således af udkastet til forordning, at forordningen finder anvendelse på baggrund af:

a) Afgørelser truffet af WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme,

b) afgørelser i handelstvister i henhold til andre internationale handelsaftaler,

c) et tredjelands anvendelse af en beskyttelsesforanstaltning og i henhold til artikel 8 i WTO-

aftalen om beskyttelsesforanstaltninger eller tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger i

andre internationale handelsaftaler,

d) ændring af et WTO-medlems indrømmelser i henhold til artikel 28 i GATT-aftalen.

De handelspolitiske foranstaltninger, som kan gennemføres ved hjælp af en

gennemførelsesretsakt, omfatter:

a) Suspension af toldindrømmelser og indførelse af ny eller forhøjet told, herunder

genindførelse af told på mestbegunstigelsesniveauet (det generelle WTO-niveau) eller

indførelse af told, der ligger over mestbegunstigelsesniveauet, eller indførelse af yderligere

afgifter på import eller eksport af varer,

b) indførelse eller forhøjelse af kvantitative restriktioner ved import eller eksport af varer,

hvad enten de har form af kontingenter, import- eller eksportlicenser eller andre

foranstaltninger,

c) suspension af indrømmelser på området for offentlige indkøb gennem:

udelukkelse fra offentlige indkøb af bud, hvis samlede værdi for over 50 procents

vedkommende hidrører fra varer eller tjenesteydelser med oprindelse i det

pågældende tredjeland, og/eller

ii) indførelse af en obligatorisk prisstraf på den del af buddet, der består af varer eller

tjenesteydelser med oprindelse i det pågældende tredjeland.

Jf. ovenstående skal Kommissionens forslag muliggøre, at EU får instrumenter til hurtigt og

effektivt at indføre modforanstaltninger ved tredjelandes brud på Unionens rettigheder på

områderne for varer, offentlige indkøb, tjenesteydelser og intellektuelle ejendomrettigheder.

Ifølge Kommissionen tager det gennemsnitligt 15-31 måneder at vedtage en retsakt, når man

som hidtil har skullet anvende den almindelige lovgivningsprocedure.

For så vidt angår modforanstaltningernes karakter er forslaget begrænset til at omfatte

områderne for varer og offentlige indkøb. Derved skal forstås, at EU ved brud på Unionens

rettigheder inden for tjenesteydelsesområdet og området for intellektuelle ejendomsrettigheder

alene kan indføre modforanstaltninger på vareområdet (ved krydsretaliering) i medfør af

forordningsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens opfattelse, at EU mangler erfaringer med indførelse af konkrete

modforanstaltninger inden for tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder, og ligeledes

har Kommissionen ikke kunnet identificere effektive metoder, hvorved sådanne kan anvendes.

Forslaget ændrer dog ikke på, at EU fortsat har mulighed for i konkrete sager at indføre

modforanstaltninger på området for tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder ved

anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure.

WTOs aftale om offentlige indkøb (Government Procurement Agreement (GPA)) tillader ikke

krydsretaliering, hvorfor brud på Unionens rettigheder på området for offentlige indkøb alene

kan modsvares ved foranstaltninger inden for samme område. Derfor har Kommissionen fundet

det nødvendigt i forslaget at inkludere muligheden for ved gennemførelsesretsakter at indføre

modforanstaltninger på området for offentlige indkøb af både varer og tjenesteydelser.

Modforanstaltninger på dette område vil medføre, at den offentlige udbyder skal se bort fra

tilbud fra det pågældende land eller pålægge disse en prisstraf.

Forslaget indeholder desuden en revisionsklausul, hvorefter Kommissionen skal udarbejde en

rapport og eventuelt kan foreslå passende foranstaltninger til forbedring af forordningens

effektivitet. Det kan i den forbindelse overvejes, hvilke handelspolitiske områder ud over handel

med varer og offentlige indkøb, der skal være omfattet af forordningen, f.eks. handel med

tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for international handel (INTA).

Rapportørens betænkning med ændringsforslag er godkendt den 17. september 2013. Endelig

afstemning i Europa-Parlamentet forventes at finde sted ved plenarforsamlingen den 22. oktober

2013. Det forventes, at resultatet af afstemingen i INTA vil blive bekræftet uden yderligere

ændringsforslag.

INTA har foreslået, at forslaget fra Kommissionen støttes med visse ændringer. Væsentligst er

det, at INTA foreslår, at forordningen også skal give EU mulighed for at indføre

modforanstaltninger på området for tjenesteydelser i stedet for at anvende krydsretaliering på

vareområdet.

Desuden foreslår INTA, at Europa-Parlamentets rolle styrkes. Dette skal bl.a. ske ved, at

Kommissionen og Europa-Parlamentet (INTA) regelsmæssigt mødes for at drøfte iganværende

tvister, herunder Kommissionens overevejser i forhold til konkrete modforanstaltninger.

Ligeledes skal Kommissionen ifølge INTAs forslag retfærdiggøre valget af konkrete

modforanstaltninger samt dens intentioner om at suspendere, justere eller afslutte sådanne.

5. Nærhedsprincippet

Det foreliggende forordningsudkast har til formål at sikre håndhævelse af EU’s rettigheder, der er

opnået i multilaterale, regionale og bilaterale handelsforhandlinger. Disse rettigheder er i henhold til

TEUF artikel 207 forhandlet på EU’s vegne af Kommissionen. Det er tillige Kommissionen, der

skal forfølge fællesskabets (medlemslandenes) interesser, såfremt tredjelande krænker dem. Dette

skal gøres gennem vedtagelse af passende modforanstaltninger, som foreslås vedtaget som gennem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førelsesretsakter i henhold til komitologi-forordningen. Kommissionen vurderer derfor, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Det vurderes, at forslagets bestemmelser om offentlige udbud i enkelte tilfælde kan få økonomi-

ske konsekvenser for de ordregivende offentlige myndigheder og pålægge dem en øget admini-

strativ byrde. Det følger af, at de kan være tvunget til at udelukke visse bud eller pålægge disse en

prisstraf. De eventuelle merudgifter vil dog skulle afholdes inden for myndighedernes egne øko-

nomiske rammer.

Såfremt forslaget i konkrete tilfælde kommer til at omfatte decentrale offentligt ordregivere, kan

forslaget få konsekvenser for byrdefordelingen mellem centrale og decentrale offentlige ordregi-

vere (DUT).

Forslaget forventes ikke at få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Såfremt danske importvarer pålægges en straftold som følge af EU’s indførelse af modforan-

staltninger på vareområdet, vil det kunne fordyre importen af pågældende varer. Dette vil i sidste

ende kunne medføre prisstigninger og lavere udbud for forbrugerne.

Det vurderes dog, at det kun vil ske i meget begrænset omfang, da det må forventes, at EU kun

undtagelsesvist vil være nødsaget til at indføre modforanstaltninger i medfør af forordningens

bestemmelser. Desuden må det forventes, at modforanstaltningerne i mange tilfælde ikke vil om-

fatte væsentlig dansk import.

Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslagets bestemmelser om offentlige udbud kan dog i sjældne tilfælde føre til øgede administrative

byrder for virksomheder, der deltager i offentlige udbud. Disse byrder kan opstå som følge af for-

slagets bestemmelser om udelukkelse af bud, hvis samlede værdi for over 50 procents vedkommen-

de hidrører fra varer eller tjenesteydelser med oprindelse i det pågældende tredjeland.

Endvidere kan der være økonomiske implikationer for danske virksomheder med produktion i

tredjelande i det omfang, at disse kan blive udelukket fra offentlige udbud i EU-lande som følge

af 50 pct-reglen. Det vurderes dog, at dette sjældent vil være tilfældet.

8. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, som støtter forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til intentionerne med forslaget.

En række medlemsstater ønsker forslagets anvendelsesområde udbredt til tjenesteydelser og intel-

lektuelle ejendomsrettigheder til trods for, at EU mangler praktiske erfaringer på disse områder. Der

er dog modstand herimod fra et markant flertal af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt og hvorledes EU skal indføre modforanstalt-

ninger på området for offentlige udbud. En række medlemsstater finder, at bestemmelserne er for

vidtgående, og ser helst, at området slet ikke inkluderes i en fremtidig håndhævelsesforordning. An-

dre medlemsstater støtter Kommissionens forslag på området.

Der er udbredt enighed blandt medlemsstaterne om, at indførelsen af modforanstaltninger i form af

gennemførelsesretsakter ikke må lede til, at medlemsstaterne ikke får reel indflydelse på foranstalt-

ningernes karakter og indhold.

Det litauiske formandskabs har udarbejdet et kompromisforslag, som ikke rummer

grundlæggende ændringer af Kommissionens forslag. Det forventes, at flertallet af medlemsstater-

ne vil kunne acceptere kompromisforslag hvorefter det af Kommissionen foreslåede anvendelses-

område bevares for nu, mens det præciseres i forordningen, at spørgsmålet skal revurderes tre år

efter dennes ikrafttrædelse. Det vurderes samtidig, at flere medlemsstater ikke vil kunne acceptere et

forslag fra formandskabet om, at eventuelle begrænsninger kan vedtages ved beslutning om konkre-

te modforanstaltninger ved offentlige udbud. Denne gruppe har dog markeret, at de er villige til at

acceptere, at offentlige udbud inkluderes i forordningens anvendelsesområde, såfremt bestemmel-

serne begrænses til større statslige udbud. Andre medlemsstater har dog afvist dette.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne i forslaget, idet det anses for vigtigt, at EU har de nødvendige

redskaber til at kunne håndhæve Unionens handelsrettigheder hurtigt og effektivt. Regeringen

støtter derfor også, at eventuelle modforanstaltninger inden for vareområdet og området for

offentlige udbud indføres som gennemførelsesretsakter. Medlemsstaterne vil dermed fortsat

blive inddraget i beslutningen om, hvorvidt der skal indføres modforanstaltninger.

Regeringen er ikke principielt imod, at områderne for tjenesteydelser og intellektuelle

ejendomsrettigheder inddrages i forordningens anvendelsesområde. Det skyldes, at det vil være

hensigtsmæssigt, at EU har mulighed for at indføre modforanstaltninger på samme områder,

hvor Unionens rettigheder måtte være brudt og efter samme procedure.

Regeringen deler dog Kommissionens vurdering af, at EU mangler den fornødne erfaring med

indførelse af modforanstaltninger på områderne for tjenesteydelser og intellektuelle

ejendomsrettigheder. Ligeledes er regeringen enige med Kommissionen i, at det ikke været

muligt at identificere, hvilke effektive modforanstaltninger der kan bringes i anvendelse på disse

områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om, at brud på Unionens rettigheder på disse

områder indtil videre håndteres ved modforanstaltninger på vareområdet i medfør af forslagets

bestemmelser herom. Når og hvis effektive modforanstaltninger identificeres på områder for

tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigher, vil regeringen ikke modsætte sig, at disse

områder omfattes af forordningens anvendelsesområde.

Regeringen lægger ligesom de øvrige medlemsstater vægt på, at disse inddrages på behørig vis,

inden der træffes beslutning om konkrete modforanstaltningers sammensætning. Regeringen ser

gerne, at der i forordingen indarbejdes bestemmelser, der sikrer, at medlemsstaterne informeres i

god tid, om Kommissionens intentioner for sammensætningen af konkrete modforanstaltninger

og får mulighed for at drøfte disse med hinanden og Kommissionen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at lade offentlige udbud være omfattet af

forordningens anvendelsesområde. Jf. ovenstående tillader WTOs aftale om offentlige indkøb

ikke krydsretaliering, hvorfor brud på Unionens rettigheder på området alene kan besvares med

modforanstaltninger, der ligeledes er rettet mod offentlige udbud. Bestemmelser om offentlige

udbud er således en forudsætning for, at EU kan indføre modforanstaltninger uden at skulle

anvende den almindelige lovgivningsprocedure, hvor det ifølge Kommissionen gennemsnitligt

tager 15-31 måneder at vedtage en retsakt. Dette ville alvorligt begrænse Unionens evne til

effektivt af håndhæve sine handelsrettigheder. Det vurderes desuden, at adgangen til offentlige

udbud i tredjelande er vigtigt for danske virksomheder, og at effektive handelspolitiske

instrumenter på dette område kan være med til at afholde tredjelande fra at udelukke europæiske

virksomheder.

Regeringen lægger vægt på, at EU skal kunne agere effektivt ved brud på Unionens rettigheder

inden for området for offentlige udbud,samtidigt med, at det ikke fører til unødige omkostninger

for europæiske virksomheder og ordregivere eller unødige administrative byrder for disse.

Regeringen vil arbejde for, at alene større statslige udbud, modsat regionale, kommunale og

andre ikke-centralstatslige indkøb, skal være omfattet af forordningen, men vil dog ikke

modsætte sig det kompromis, der måtte kunne skabes flertal for.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat blev

oversendt den 21. januar 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. EU-Singapore frihandelsaftale

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Forhandlingerne om en EU/Singapore-frihandelsaftale (eksklusiv investeringskapitlet) blev afsluttet i december

2012, og Kommissionen har paraferet frihandelsaftalen den 20. september 2013. Undertegnelse forventes at ske,

når forhandlingerne om investeringskapitlet er afsluttet. Forud herfor vil det endelige forhandlingsresultat blive

forelagt Rådet til vedtagelse.

2. Baggrund

ASEAN-markederne er prioriteret af EU’s eksportører på grund af deres høje vækstpotentiale.

Med undtagelse af Singapore er der imidlertid tale om markeder med høje toldmure og mange

ikke-toldmæssige barrierer. På denne baggrund bemyndigede Rådet i 2007 Kommissionen til at

indlede frihandelsforhandlinger med ASEAN-landene. I foråret 2009 foreslog Kommissionen, at

EU skulle gøre sig klar til at indlede bilaterale forhandlinger med de enkelte ASEAN-lande. Disse

bilaterale frihandelsaftaler skulle være at betragte som “byggeblokke”, som EU og ASEAN på et

passende senere tidspunkt kunne konsolidere i en egentlig regional frihandelsaftale.

Den 22. december 2009 besluttede Rådet at igangsætte forhandlinger om frihandelsaftaler (FTA)

med udvalgte ASEAN-lande startende med Singapore. Dette uden præjudice for det langsigtede

mål om en regional FTA med ASEAN. Det var planen, at hver bilateral forhandlingsproces skul-

le iværksættes fra sag til sag på basis af en konkret vurdering foretaget af Kommissionen, og en

substansdrøftelse og efterfølgende godkendelse i Rådet.

Singapore var det første land, hvor denne strategi blev Iværksat. Kommissionen har på denne

baggrund endvidere efterfølgende igangsat forhandlinger med Malaysia (2010), Vietnam (2012)

og Thailand (2013). Forhandlingerne med Malaysia, Vietnam og Thailand pågår.

Bestemmelserne fastsat i Singapore-aftalen vil udgøre en skabelon for, hvordan frihandelsaftaler-

ne med de andre ASEAN-lande skal udformes, dog med en vis differentiering afhængigt af gra-

den af udvikling i det enkelte land. De endelige bestemmelser i forhandlingerne med Singapore

er derfor af regional betydning.

Forhandlingerne har hjemmel i TEUF art. 207. Der stiles mod en blandet aftale med Fællesska-

bet og medlemsstaterne som aftalepartnere på europæisk side. Den endelige aftale ventes derfor

vedtaget med enstemmighed.

Sideløbende med frihandelsforhandlingerne er der forhandlet en partnerskabs- og samarbejdsaf-

tale (PCA) med Singapore, som blev afsluttet den 7. juni 2013. Aftalen skaber en ramme for

samarbejdet mellem EU og Singapore på områder såsom udvikling af politiske, handelsmæssige,

sociale, kulturelle og sikkerhedsmæssige forbindelser. Initiering af aftalen forventes at ske inden-

for den nærmeste fremtid og derefter vil aftalen skulle underskrives.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Kommissionen annoncerede den 16. december 2012, at forhandlingerne med Singapore om en

frihandelsaftale er afsluttet. Forhandlingerne om et supplerende kapitel om investeringsbeskyttel-

se pågår dog fortsat og er i god gænge. Frihandelsaftalen eksklusiv investeringskapitlet blev para-

feret d. 20. september 2013. Det endelige forhandlingsresultat forventes forelagt Rådet, når for-

handlingerne af investeringskapitlet er afsluttet.

Forhandlingsresultatet – eksklusiv investeringskapitlet - indebærer bl.a.



Afskaffelse af næsten al told inden for en femårig overgangsperiode.



Afskaffelse af tekniske handelshindringer og barrierer inden for en lang række områder,

herunder krav om dobbelte test af bl.a. biler, elektronik og grøn teknologi.



Lette kødeksporten gennem moderne revisioner af nationale systemer.



Højt beskyttelsesniveau for immaterielle rettigheder og geografiske indikationer.



Gensidige tilsagn om markedsadgang for tjenesteydelser og offentlige indkøb som er bed-

re end det, som er gældende i henhold til WTO-aftalerne.



Enighed om avancerede rammeregler for mange tjenesteydelsesområder, bl.a. banksekto-

ren.

Når det gælder investeringer, vil der være tale om den første EU-investeringsbeskyttelsesaftale

med et tredjeland under den nye eksklusive kompetence på området. Indholdet vil basere sig på

kendte fælles høje europæiske beskyttelsesstandarder samt forbud mod ekspropriation uden er-

statning. Aftalen vil dog formentlig også komme til at indeholde nye elementer inspireret af

NAFTA, som Singapore er stor tilhænger af.

Kommissionen vurderer, at aftalen over en tiårig periode vil medføre en vækst i EU’s eksport til

Singapore med 1,4 mia. euro og i Singapores eksport til EU med 3,5 mia. euro.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende aftalen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Frihandelsaftalen forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i form af øget

samhandel, med deraf afledte effekter i form af øget beskæftigelse, lavere forbrugerpriser m.m.

Konsekvenserne lader sig dog vanskeligt kvantificere på nuværende tidspunkt, da indholdet af en

endelig aftale ikke kendes.

Fsva. de statsfinansielle konsekvenser forventes disse primært at ske via EU-budgettet. Isoleret

set vil nedsatte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil

kunne modvirkes af øget handel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frihandelsaftalen forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Udmøntningen af aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog

på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. Investeringsbeskyttelses-

kapitlet vil indeholde et forbehold for parternes ret til at regulere legitime politikområder som fx

miljø og sundhed, uden at dette bringer lovgivningen i strid med aftalen.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet hørt i forbindelse med indledning af forhandlingerne og om kortlægning

af Danmarks offensive og defensive interesser. Udenrigsministeriet har løbende været i kontakt

med erhvervsorganisationerne om emner af særlig betydning for Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred støtte blandt medlemslandene til den endelige frihandelsaftale.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en aftale, som vil fremme samhandlen og sikrer et kvalitativt bidrag til en fort-

sat bæredygtig udvikling. Videre er det for regeringen vigtigt at sikre etableringen af en klar juri-

disk og institutionel sammenkædning mellem frihandelsaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaf-

talen med henblik på at opretholde sammenhængen i EU's politikker. Regeringen støtter også, at

Kommissionen søger et balanceret kompromis omkring investeringsbeskyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

ASEAN-forhandlingerne, hvori forhandlingerne med Singapore indgik, blev forelagt til oriente-

ring på et møde i Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007. Endvidere blev forhandlingerne

om et investeringskapitel til frihandelsaftalen forelagt til orientering for Folketingets Europaud-

valg den 9. september 2011. Der blev orienteret om status for forhandlingerne forud for råds-

mødet (handel) den 16. marts 2012 og den 29. november 2012.