PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

14. november 2013

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 25. november 2013

Uddannelse

Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

(s. 2)

Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

(s. 5)

Punkt. 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

(s. 9)

Ungdom

Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og uddannelse

(NEETs)

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

(s.11)

Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

(s.14)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at understøtte udviklingen af effektivt skolelederskab af en høj

kvalitet. Fokus er på skoleledelsen indenfor grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Det

understreges, at skoleledelse hører under medlemsstaterne kompetenceområde, og at der skal tages hensyn til de

forskellige modeller for institutionel og lokal autonomi. Indenfor disse rammer opfordres medlemsstaterne til at

understøtte udviklingen af effektiv og ansvarlig autonomi for både uddannelsesinstitutioner og skoleledere, at gøre

skoledelse til en mere attraktiv karrierevej og at fremme udviklingen af innovative tilgange til skolelederskab.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil i fællesskab arbejde for at gøre brug af relevante muligheder under Eras-

mus+ og Socialfonden med henblik på at understøtte udviklingen af effektivt skolederskab.

2. Baggrund

Baggrunden for udkastet er anerkendelsen af, at skoleledere og lederskab i uddannelse generelt

er en forudsætning for udviklingen af uddannelserne og uddannelsesinstitutioner. Det er særligt

vigtigt, at skabe gunstige rammer for udøvelsen af lederskabet herunder sikre den rette balance

mellem faglige, pædagogiske og administrative kompetencer og opgaver. Rådskonklusionerne

ligger i forlængelse af et sæt rådskonklusioner vedtaget i 2009 om den faglige udvikling af lærere

og skoleledere, hvori det blev anerkendt, at effektivt skolelederskab er en væsentlig faktor i ud-

viklingen af læringsmiljøer. I Kommissionens meddelelse ”Nytænkning på uddannelsesområ-

det” fra november 2012 og i de efterfølgende rådskonklusioner om samme emne, vedtaget af

Rådet i februar 2013, understreges også behovet for at styrke den faglige udvikling af lærerpro-

fessionen, herunder også skoleledere.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne omhandler ledelse indenfor grundskolen, ungdomsuddannelserne og vok-

senuddannelserne. Skoleledelse hører udelukkende under medlemsstaternes kompetenceområ-

de, og i rådskonklusionerne nævnes en række indsatsområder, som medlemsstaterne opfordres

til at prioritere. Det omfatter støtte til udviklingen af nye måder, hvorpå effektiv og ansvarlig

autonomi af uddannelsesinstitutioner og undervisere kan udvikles. Både institutioner og ledere

skal have en vis autonomi, som giver dem frihed til at prioritere pædagogiske tilgange og alloke-

re lokale ressourcer. En klar definition af roller og ansvarsfordeling for skoleledere skal gøre det

nemmere at udøve ledelsen. Medlemsstaterne bør indsamle viden om effektivt og succesfuldt

skolelederskab herunder særligt, hvordan der skabes den rette balance mellem fleksibilitet, au-

tonomi og ansvarlighed.

Medlemsstaterne opfordres også til at gøre det mere attraktivt at forfølge en karriere indenfor

skolelederskab. Det kan blandt andet ske ved at fremme en større professionalisme indenfor

skoleledelse samt give skoleledere bedre muligheder for at fokusere på undervisning og læring

fremfor rent administrative opgaver. Indsatser tidligt i undervisernes karriereforløb kan også

bidrage til, at tiltrække og udvikle kompetente ledere. Det gælder fx oplæring i ledelse, støtte

tidligt i karrieren og løbende faglig udvikling herunder, tværsektoralt samarbejde med relevante

interessenter, samt fremme af fleksible læringsmiljøer og muligheder for gensidig læring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordres medlemsstaterne til at fremme innovative tilgange til skolelederskab. Det

omfatter blandt andet anvendelsen af hensigtsmæssige kvalitetssikringskriterier, når fremtidige

ledere udvælges, anerkendelse og fremme af lederskabspotentiale blandt de ansatte og at give

dem den rette opmuntring til at forfølge en ledelseskarriere, hvis de har de fornødne kompe-

tencer. Det omfatter også anvendelsen af ikt og åbne uddannelsesressourcer som både pædago-

giske og administrative redskaber.

I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne og Kommissionen også til i fællesskab at for-

følge en række tiltag. Det omfatter anvendelsen af den åbne koordinationsmetode til at fremme

udbredelsen af god praksis indenfor skoleledelse og sikre en tilbagemelding til det politiske ni-

veau, hvor dette er relevant. Det omfatter også fremme af samarbejde og partnerskaber om

effektiv innovation i lederskab herunder tværsektoralt samarbejde mellem skoler, videregående

uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne blandt andet ved brug af EU-

midler under Erasmus+ og Socialfonden. I forlængelse heraf lægges også op til indsatser i regi

af de muligheder som gives i Erasmus+ nøgleaktionen om strategiske partnerskaber såsom fx

samarbejde mellem skoleledere og interessenter samt lokalsamfund. Med støtte fra Erasmus+

lægges også op til at udnytte de muligheder, som stilles til rådighed af eTwinning og andre lig-

nende platforme. Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab

søger at fremme forskning om effektivt skolelederskab og sikre distribution af relevante resulta-

ter.

Rådskonklusionerne skal bidrage til at understøtte medlemsstaternes indsatser for at sikre effek-

tivt lederskab i uddannelserne. Fokus er særligt på værdien af innovative tilgange til lederskab

og behovet for at ledere på uddannelsesinstitutioner får plads til at prioritere den pædagogiske

ledelse. Herunder nødvendigheden af at professionalisere og understøtte skoleledernes kompe-

tencer og udviklingsmuligheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddan-

nelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5.

november. Følgende bemærkninger blev modtaget.

DA: ”Generelt finder DA at det er vigtigt at fokusere på at ledelse af uddannelsesinstitutioner-

ne bliver effektiv og målrettet udvikling af uddannelserne såvel den administrative, pædagogiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og kvalitative ledelse. Udvikling af ledelseskulturen på uddannelsesinstitutionerne er en væsent-

lig forudsætning for at kvaliteten i uddannelserne kan hæves og bringes i takt med de behov for

stærke og kvalitative uddannelser, som virksomhederne efterspørger og som vil være en væsent-

lig forudsætning, hvis Europa skal kunne øge vækst og beskæftigelse. Med de mange reformer

af uddannelsessystemerne i EU vil der skulle sættes stadig stærkere fokus på ledelse, da det er

en forudsætning for en fornuftig implementering på uddannelsesinstitutionerne.

Derfor er det også vigtigt:



At der tilbydes lederne en nødvendig efteruddannelse og mere professionalisme, så de

kan matche de stadig stigende krav i sektoren til udvikling, til administration og pædago-

gisk ledelse



At der indenfor EU skabes en kultur for udveksling af god praksis for skoleledelse. Det-

te kan understøttes af uddannelsesprogrammerne Erasmus + og Socialfonden”

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS): ”I forbindelse med effektivt lederskab i uddannelserne

finder vi det vigtigt at pointere, at såvel den ikke-formelle som den formelle voksenuddannelse

bør inddrages, nar der her tales om skoleledelse inden for grundskolerne, ungdomsuddannel-

serne og voksenuddannelserne.”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) vil gerne opfordre

til, at rådet også lægger vægt på demokrati i ledelsen af uddannelser. Demokrati og inddragelse

af medarbejdere og elever mv. er uhyre vigtigt for, at de beslutninger, der træffes på uddannel-

sesstederne, også afspejler de forhold, som medarbejdere og elever oplever. Det er desuden et

vigtigt redskab for at opnå ansvarlighed i ledelsen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet understøtter ambitionerne i

aftalen ”Et fagligt løft af folkeskolen”, som også har fokus på at fremme lederskab i skolen

herunder særligt at skabe den rette balance mellem ledernes pædagogiske og administrative op-

gaver. Det er desuden positivt, at udkastet har fokus på at understøtte ledelsesudviklingen af

skoleledere. Det er vigtigt, at det i rådskonklusionerne understreges, at relevante tiltag skal ske

indenfor de forskellige nationale rammer, som eksisterer i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at fremme internationaliseringen af Europas videregående

uddannelser. Rådskonklusionerne nævner en række områder, hvor medlemsstaterne bør styrke deres indsats. Det

omfatter internationalisering af videregående uddannelser med fokus på studenter- og undervisermobilitet, inter-

nationalisering af undervisningen herunder curricula samt etablering af strategisk samarbejder med institutioner i

tredjelande. Rådskonklusionerne indeholder desuden en række indsatser fra Kommissionens side, herunder

fremme af muligheder under Erasmus+ og Horizon 2020 samt en indsats for at øge EU’s videregående uddan-

nelsers attraktivitet overfor resten af verden.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i de videregående uddannelsers rolle som både driv-

kræfter i økonomisk vækst og i udviklingen af engagerede borgere. En styrkelse af de videregå-

ende uddannelser er desuden en forudsætning for, at understøtte Europas evner indenfor

forskning og innovation. Samtidig skal det i højere grad sikres, at uddannelserne giver de fær-

diguddannede den rette kombination af de færdigheder, som efterspørges af arbejdsmarkedet.

En styrket international dimension i uddannelserne kan bidrage til at styrke de færdiguddanne-

des position på det globale arbejdsmarked.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne skal bidrage til at fremme internationaliseringen af Europas videregående

uddannelser. Rådskonklusionerne skal understøtte medlemsstaternes strategier for internationa-

lisering af de videregående uddannelser. I den forbindelse bør medlemsstaterne have fokus på

mobilitet for studerende og undervisere, internationalisering af curricula og digital læring samt

strategisk samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning. Medlemsstaterne opfordres end-

videre til at fremme gensidig mobilitet mellem Europa og tredjelande for både studerende og

undervisere. Det omfatter blandt andet fremme af anerkendelsen af grader og kvalifikationer, et

styrket fokus på læringsudbytte og et bedre samspil mellem eksisterende europæiske reference-

rammer- og redskaber såsom ECTS og den europæiske kvalifikationsramme.

Medlemsstaterne opfordres også til at fremme internationalisering ’hjemme’ således, at interna-

tionaliseringen også er til gavn for de studerende, som ikke har mulighed for eller ønsker at væ-

re mobile. Det indebærer forbedrede muligheder for sprogtilegnelse, brug af international onli-

ne læring og effektiv brug af underviseres internationale erfaringer. Endelige opfordres med-

lemsstaterne til, at fremme etableringen af partnerskaber både indenfor og udenfor Europa for

at styrke uddannelsesinstitutionernes kapacitet indenfor uddannelse, forskning og innovation.

Kommissionen vil i henhold til rådskonklusionerne understøtte medlemsstaternes og uddannel-

sesinstitutionernes bestræbelser på at udvikle internationaliseringsstrategier herunder særligt de

muligheder, som gives i regi af Erasmus+ og Horizon 2020. Det gælder fx støtte til mobilitet til

og fra tredjelande og støtte til udviklingen af fællesgrader samt strategiske partnerskaber mellem

videregående uddannelsesinstitutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen arbejde for at øge de europæiske videre-

gående uddannelsers attraktivitet i forhold til resten af verden. Det omfatter forbedret kvalitet

og transparens og styrkede muligheder for at sammenligne kvalifikationer. Desuden omfatter

det implementeringen af

U-Multirank,

der er et redskab, som skal øge gennemsigtigheden og

sammenligneligheden mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Endelig vil Kommissio-

nen fremme samarbejde om innovation såvel som udviklingen mellem videregående uddannel-

sesinstitutioner i EU og tredjelande. Det omfatter bilaterale og multilaterale policy dialoger med

relevante parter og fremme af det europæiske institut for teknologi (EIT) og dets tilhørende

videns- og innovations fællesskaber (KIC).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på uddan-

nelsesområdet, jf. TEUF art. 165 og art. 166, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5.

november. Følgende bemærkninger blev modtaget.

Aarhus Universitet: ” Memoet ”Conclusions on the global dimension of European higher edu-

cation” indeholder mange gode og relevante tanker om internationalisering, som Aarhus Uni-

versitet til fulde kan tilslutte sig. Samtidig kan universitetet med glæde notere sig, at der er stor

overensstemmelse med principperne i memoet og den danske regerings handlingsplan for in-

ternationalisering, ”Øget indsigt gennem globalt udsyn” for så vidt angår studentermobilitet.

Fra en dansk synsvinkel har Aarhus Universitet imidlertid følgende bemærkninger og betænke-

lighed vedrørende de i memoet fremsatte målsætninger og initiativer:

Adgang for borgere fra tredjelande til forskning og uddannelse

Memoet nævner flere steder behovet for tiltrækning af internationalt talent fra tredjelande til

såvel uddannelse som forskning og erhverv. Dette er en målsætning, som Aarhus Universitet

støtter varmt. Danske Universiteter oplever imidlertid en række barrierer for rekruttering og

fastholdelse af studerende og især forskere, som små adresseres, før målsætninger fra notatet

kan opfyldes.

Uddannelsesministeren, erhvervs- og vækstministeren, økonomi- og indenrigsministeren, be-

skæftigelsesministeren og handels- og investeringsministeren modtog i den forbindelse d. 16.

maj 2013 et brev fra Consortium for Global Talent og Danske Universiteter, hvori en række

barrierer for rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft blev beskrevet. Fjernelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af de identificerede barrierer vil i høj grad medvirke til at gøre Danmark til en attraktiv destina-

tion for internationale studerende og forskere.

Etablering af double og joint degrees

I Danmark er studentermobilitet i multialteralt samarbejde om udbud af full-degree program-

mer omfattet af kravet om økonomisk balance i udvekslingen. I forbindelse med kandidatud-

dannelser under Erasmus Mundus-programmet blev der imidlertid gennemført en udredning,

som viste, at gensidighed og balance i studentermobiliteten i praksis er realiserbar i internatio-

nale uddannelsessamarbejder om

double

joint degrees.

For double og joint degrees uden for

Erasmus Mundus-labellen gælder kravet om gensidighed og balance i studenterudvekslingen

trods udredningens anbefalinger imidlertid fortsat. Etablering af væsentlig flere joint og double

degrees med danske universiteter som deltagere forudsætter en harmonisering af regelsættet på

området, således at gradsgivende internationalt uddannelsessamarbejde undtages princippet om

gensidighed og økonomisk balance.

Problem i forhold til opholdstilladelse for studerende på Erasmus Mundus Masteruddannelser

For nuværende oplever studerende fra tredjelande problemer med opholdstilladelser i tilknyt-

ning til optagelse på Erasmus Mundus Masteruddannelser Global Journalism på Aarhus Uni-

versitet, som tiltrækker mange dygtige studerende fra tredjelande. De studerende tilbringer de

første to semestre på Aarhus Universitet og går derefter videre til specialisering i England,

Tyskland, Holland eller Spanien. Danske myndigheder giver opholdstilladelse fra september til

og med juni (hvor eksamen afholdes), mens den næste uddannelsesdestination giver opholdstil-

ladelse fx en måned før studiestart – typisk første august. Den studerende står således uden

opholdsgrundlag i Europa i juli måned, hvor de for nuværende tvinges til at vende tilbage til

deres hjemland for derefter 3 uger senere at rejse retur til Europa. Det er dyrt for de studerende

og efterlader et indtryk af ufleksibilitet og et usammenhængende Europa”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at der

godt kunne være mere fokus på at opfordre medlemslandene til at støtte mobilitet for stude-

rende økonomisk – f.eks. i form af ’portable grants’, stipendier og ingen brugerbetaling. Der

bør generelt være et øget fokus på adgang til mobilitet og de barrierer, der er herfor, for mange

studerende. For at åbne uddannelserne op for studerende fra 3. lande bør man især se på de

økonomiske forhold, der gør sig gældende – f.eks. meget høj brugerbetaling, der kræves af disse

studerende i mange europæiske lande. Derudover er fokus meget på strategiske partnerskaber

med private interessenter, hvor vi gerne ser, at partnerskaber indgås med andre interessenter og

med faglige formål for øje og ikke udelukkende med økonomi og mulig fremtidig beskæftigelse

for øje.”

FTF: ”I udkastet til Rådskonklusioner indgår en skelnen mellem "higher education" og "tertiary

vocational education". Termen "higher education" omfatter normalt alle former for videregå-

ende uddannelse - såvel den professions- og erhvervsrettede som den akademiske. Det undrer

derfor umiddelbart, hvorfor der anvendes to begreber. Det kan skabe en uklarhed i teksten om

rækkeviden af "higher education", og FTF vil derfor foreslå at det præciseres, at når begrebet

"higher education" anvendes omfatter det alle typer af videregående uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkast til Rådskonklusioner indgår en anbefaling om at fremme partnerskaber, hvilket FTF

kan støtte. Under 4 i) indskrænkes partnerskaber til at omfatte samarbejde med arbejdsgivere.

Det er utilstrækkeligt. FTF foreslår, at anbefalingen af partnerskaber ses bredere, herunder om-

fatter de faglige organisationer.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet ligger i forlængelse af regerin-

gens handlingsplan ”Øget indsigt gennem globalt udsyn”, der skal understøtte, at flere stude-

rende kommer på studieophold i udlandet, at de internationale læringsmiljøer styrkes, og at de

studerende opnår bedre fremmedsprogskompetencer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

1. Baggrund

Baggrunden for diskussionsoplægget er, at udviklingen indenfor informations- og kommunika-

tionsteknologi giver helt nye muligheder og udfordringer, når det gælder undervisning og læ-

ringsformer. Diskussionsoplægget tager delvist afsæt i Kommissionens meddelelse ”Åbning af

uddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier og

åbne uddannelsesressourcer” fra september 2013.

2. Formål og indhold

Formålet med diskussionsoplægget er, at initiere en drøftelse om udbredelsen af åbne uddan-

nelsesressourcer af høj kvalitet. Udviklingen inden for informations- og kommunikationstekno-

logi stiller helt nye muligheder til rådighed, når det gælder undervisning og læring. Udviklingen

giver ikke kun adgang til nye mængder af information, men åbner også op for nye former for

læringsmetoder. Det giver i særdeleshed nye muligheder for undervisning og læring på tværs af

fysiske grænser. Det er vigtigt, at der både i medlemsstaterne og på EU-plan gøres en indsats

for at sikre, at der bedst muligt drages nytte af disse nye muligheder. Samtidig er det ligeså vig-

tigt, at der tages højde for de udfordringer, som udviklingen også giver. Det gælder fx balancen

mellem at kombinere nye og mere traditionelle undervisningsformer, anerkendelsen af kvalifi-

kationer og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer, og hvordan der kan sikres

bred og lige adgang til disse ressourcer. Et særligt fokus i diskussionsoplægget er desuden de

såkaldte

Massive Open Online Courses (MOOCs)¸

som findes på det videregående uddannelsesom-

råde, og som giver nye muligheder for en udbredelse af adgangen til uddannelse.

I diskussionsoplægget anmodes ministrene om at dele deres nationale tilgang til og erfaring med

åbne uddannelsesressourcer herunder særligt med fokus på kvalitetssikring og anerkendelse af

færdigheder og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer. Desuden opfordres mini-

strene til at indikere, hvor de mener, at tiltag på EU-niveau kan understøtte udbredelsen og kva-

liteten af åbne uddannelsesressourcer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da det litauiske formandskab alene er an-

svarligt for diskussionsoplægget.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten og fremhæve danske indsatser for at udbrede åbne ud-

dannelsesressourcer og digital læring af høj kvalitet.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og ud-

dannelse (NEETs)

- KOM-dokument foreligger ikke

- rådskonklusioner

- nyt notat

1. Resumé:

Det litauiske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at sætte fokus på en fælles indsats

for social inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEETs).

2. Baggrund

Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenland

har som fælles overskrift for deres indsats sat ”Social inklusion af unge.” Inden for denne ram-

me har det litauiske formandskab valgt at sætte fokus på øget social inklusion af unge, der hver-

ken er i beskæftigelse eller under uddannelse – de såkaldte NEETs (”Not in Employment,

Education or Training”).

3. Formål og indhold

I rådskonklusionerne slås det fast, at unge europæiske NEETs udgør en særlig risikogruppe i

den nuværende stramme økonomiske situation. Derfor er en særlig og koordineret indsats

møntet på dem nødvendig, både af hensyn til de unge selv, men også for samfundet som hel-

hed, for hvem de udgør en positiv og vigtig ressource.

På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at:



Iværksætte passende nationale, regionale eller lokale strategier eller programmer, med

det formål at øge den sociale integration af unge NEETs



Fremme unges adgang til relevante og billige tilbud af høj kvalitet på uddannelses-, bo-

lig-, sundheds- og socialområdet.



Fremme og investere i unges frivillige arbejde gennem en styrkelse af tværsektorielt sam-

arbejde blandt relevante parter på ungdomsområdet



Sørge for tilbud om vejledning af høj kvalitet af unge inden for alle relevante områder



Styrke ungdomsorganisationernes arbejde som et middel til at fremme unges aktive

medborgerskab og øge den sociale inklusion af NEETs



Sørge for etablering af nationale systemer for validering af ikke-formel og uformel læring

senest med udgangen af 2018, hvor det er relevant



Sørge for ekstra støtte til unge med særlige behov



Implementere det kommende Erasmus+-program som støtteinstrument for at unge kan

opnå de nødvendige sociale og personlige kompetencer og færdigheder og ligeledes

medvirke til at styrke mobiliteten og beskæftigelsesegnetheden blandt unge



Implementere Rådets anbefaling om etablering af en ”Unge-garanti” især via partner-

skaber på arbejdsmarkedet og ved brug af EU’s egne programmer, hvor det er relevant



Fremme unges kreativitet og innovationsevne som led i en succesfuld indtræden på ar-

bejdsmarkedet.



Fjerne barrierer og forskellige former for diskrimination, fx på grund af alder eller køn,

for at fremme mulighederne for rekruttering af unge til arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Involvere alle relevante parter på det ungdomspolitiske område i at oprette og imple-

menterer relevante politikker, inklusiv etablering af en Ungdomsgaranti, og samtidig ad-

visere herom.



Bidrage til at EURES implementeres som et paneuropæisk beskæftigelses- og rekrutte-

ringsinstrument i forhold til behovene på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande,

inklusiv lærlinge- og trainee-jobs, hvor det er relevant.

Endvidere opfodres Europa-Kommissionen til at



Sikre at der i fremtidige EU-programmer for unge som fx Erasmus+ også tages hensyn

til unge med særlige behov, specielt unge NEETs



Fremme dialogen mellem relevante parter på ungdomsområdet med fokus på NEETs



Fortsætte med at monitorere udviklingen med hensyn til etableringen og implementerin-

gen af Unge-Garantien i medlemslandene bl.a. via kontakt til Rådets beskæftigelsesud-

valg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ung-

domsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november

2013. Følgende bemærkninger blev modtaget.

DA: ”DA finder, at det er vigtigt at hjælpe unge som er i en svær situation. Men ungegarantien

løser ikke de langsigtede udfordringer for at få unge i beskæftigelse. Mismatches mellem unge

og ledige jobs forekommer i flere europæiske lande. Den bedste måde, at sikre at unge kommer

i beskæftigelse er, at give dem en uddannelse, som er rettet mod arbejdsmarkedet. Vekselud-

dannelse (eller work-based learning), hvor unge veksler mellem at være i praktik og uddannelse

er en succesfuld tilgang til at rette uddannelsen mod arbejdsmarkedet. DA er positive overfor

’alliancen’. Den politiske dagorden omkring vekseluddannelse er slået igennem i EU, næste

skridt er nu kvantitativt at måle effekterne af de politiske beslutninger. Herunder om flere eu-

ropæiske lande implementerer vekseluddannelse og sammenligning af vekseluddannelsernes

performance. Derudover er DA meget positive overfor mobilitetsmulighederne i ERASMUS+

og EURES. Der er vigtigt, at unge har mulighed for at søge praktik og job i andre europæiske

lande.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bifalder, at man

sætter fokus på unges inklusion. Det er vigtigt i dette arbejde at inddrage alle relevante parter og

interessenter, så man sikrer en holistisk og relevant indsats i arbejdet med at udvikle unges

kompetencer og hjælpe dem til uddannelse og/eller beskæftigelse. Der er ikke to sager, der er

ens, når det kommer til unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse, og det bør ind-

gå/tages hensyn til i rådets anbefalinger til medlemslandene.”

FTF: ”FTF er enig i, at det er helt centralt at sætte fokus på gruppen af unge, der hverken er i

beskæftigelse eller under uddannelse. Den aktuelle meget høje ungdomsledighed udgør en

kæmpe udfordring i Europa. Den kan ikke alene løses gennem uddannelses- og integrationsini-

tiativer, men sådanne initiativer vil være afgørende for at stille de unge bedst muligt i en fornyet

positiv økonomisk udvikling. Det europæiske samarbejde kan medvirke til, at medlemslandene

prioriterer indsatsen, men det er afgørende at de enkelte lande faktisk handler. Desværre er det

ikke altid tilfældet. Mange medlemslande har valgt at gennemføre offentlige nedskæringer ikke

mindst på uddannelsesområdet. Udkastet til Rådskonklusioner peger på vigtige initiativer, men

de skal modsvares af en reel prioritering i de enkelte EU-medlemslande.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Medlemslandene er enige om, at den

nuværende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i Europa gør en særlig fælles indsats nød-

vendig for de unge, der hverken er i job eller under uddannelse. Et eksempel på dette er de

danske tværsektorielle såkaldte ”Unge-pakker.”

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk debat

- nyt notat

1. Resumé:

Formandskabet ønsker en debat om indførelse af fleksible arbejdsplaner som nyt instrument i det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet og om, hvilke hovedudfordringer for unge planerne kan medvirke til at løse.

2. Baggrund

Det europæiske samarbejde på ungdomsområdet foregår inden for rammerne af en niårig stra-

tegi for årene 2010 til 2018 inklusive, opdelt i tre treårige arbejdscyklus. Her er opstillet fælles

mål, otte indsatsområder og realistiske værktøjer til implementering og opfølgning. Inden for

hver treårige cyklus fastlægges arbejdet i to 18-måneders perioder med hver sin fælles overskrift

for de tre lande, der indgår i trio-samarbejdet i den periode. Hvert land fastlægger så selv natio-

nale prioriteter inden for deres trio-samarbejde.

På baggrund af en vedtagelse under det irske formandskab ønsker det litauiske formandskab nu

en debat om muligheden for at indføre særlige arbejdsplaner som instrument for en mere effek-

tiv og flerstrenget indsats på ungdomsområdet ligesom man har på kultur- og sportsområdet.

3. Formål og indhold

Den nuværende stramme økonomiske situation med den høje ungdomsarbejdsløshed gør en

mere fleksibel og hurtig indsats nødvendig inden for mere begrænsede og målrettede områder.

Formålet med arbejdsplanerne er at give mulighed for en sådan indsats og derigennem at med-

virke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettet mod de unge, der er uden

uddannelse og beskæftigelse, de såkaldte NEETs.

På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende spørgsmål:



Hvad er de største udfordringer for unge, som de enkelte medlemslande står over for?



Hvilke af disse udfordringer bør være tema for et europæisk samarbejde inden for ram-

merne af en kommende arbejdsplan?



Hvordan kan en kommende arbejdsplan bidrage til et øget europæisk samarbejde på

tværs af sektorer og på den måde styrke ungdomspolitikkens rolle?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ung-

domsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat om arbejdsplaner som in-

strument for det ungdomspolitiske samarbejde i Europa og om hovedudfordringerne for sam-

arbejdet i dag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at ungdomsarbejdsløsheden og faren for social marginalisering og eksklusion

af unge fortsat er en stor udfordring i mange europæiske lande. Regeringen er på den baggrund

enig med formandskabet i, at det kan være nyttigt at drøfte indførelsen af arbejdsplaner som et

fleksibelt og målrettet instrument for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.