PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3279 - RIA Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

19. november 2013

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2013-3051/01-0018

Dok.:

967284

Den samlede kommenteret dagsorden vedrørende de sager inden for

Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013

Side:

4-7

Dagsordenspunkt 1

Afrapportering fra Middelhavstaskforcen

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt strategisk program for området for

retlige og indre anliggender (post-

Stockholm programmet)

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens rapport om fri bevæge-

lighed for personer

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til rådsafgørelse om den fulde an-

vendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien

og Rumænien

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Udenlandske krigere og hjemvendte set

fra et terrorbekæmpelsesperspektiv, navn-

lig hvad angår Syrien

-politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Kommissionens 4. halvårlige rapport om

Schengen-områdets funktion

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

8-12

Dagsordenspunkt 2

13-17

Dagsordenspunkt 3

18-25

Dagsordenspunkt 4

26-28

Dagsordenspunkt 5

29-31

Dagsordenspunkt 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32-109

Dagsordenspunkt 7

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (generel forordning

om databeskyttelse)

-delvis generel indstilling

KOM(2012) 0011 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om indførelse af en europæisk

kendelse til sikring af bankindeståender

med henblik på at lette grænseoverskri-

dende gældsinddrivelse på det civil- og

handelsretlige område

-generel indstilling

KOM(2011) 445 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs

-orienterende debat

KOM(2012) 744 endelig

110-122

Dagsordenspunkt 8

123-133

Dagsordenspunkt 9

134-150

Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning om ændring af Rådets forord-

ning (EU) nr. 1215/2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område

-generel indstilling

KOM(2013) 554 endelig

151-183

Dagsordenspunkt 11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om en fælles EU-købelov

-orientering fra formandskabet

KOM(2011) 635 endelig

184-188

Dagsordenspunkt 12 Justice scoreboard

-udveksling af synspunkter/orienterende

debat/politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

189-191

Dagsordenspunkt 13 Udkast til rådskonklusioner vedrørende

evalueringen af Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder

(FRA)

-vedtagelse

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM-dokument foreligger ikke

192-195

Dagsordenspunkt 14 Udkast til rådskonklusioner om Unions-

borgerskabsrapporten 2013

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

196-198

Dagsordenspunkt 15 Udkast til rådskonklusioner om bekæm-

pelse af hadforbrydelser

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

199-204

Dagsordenspunkt 16 Formandskabets orientering om status for

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention (EMRK)

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 17 E-justice

a) Handlingsplan 2014-18

205-210

b) E-justice fremtidsrapport

211-215

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Afrapportering fra Middelhavstaskforcen

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes Kommissionen at afrap-

portere om Middelhavstaskforcens forslag til initiativer, der kan bidrage

til at forhindre fremtidige ulykker, hvor migranter omkommer i Middelha-

vet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til sagen. Fra dansk side støtter man taskforcens arbejde. Særligt er

man fra dansk side positivt indstillet over for, at samarbejdet med oprin-

delses- og transitlande, herunder mobilitetspartnerskaber og regionale

udviklings- og beskyttelsesprogrammer, tildeles en fremtrædende rolle.

1. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 oriente-

rede Italien om hændelsen ved Lampedusa den 3. oktober 2013, hvor

mindst 339 afrikanske migranter omkom, da et fartøj med omkring 500

personer ombord sank. Orienteringen blev efterfulgt af en drøftelse om,

hvordan problemet med migrationspres fra de sydlige middelhavslande

kan løses.

Som opfølgning på rådsmødet nedsatte Kommissionen en taskforce (Mid-

delhavstaskforcen), der skal komme med forslag til, hvordan ulykker, som

den der fandt sted ved Lampedusa, kan undgås fremover.

Middelhavstaskforcen bliver ledet af Kommissionen. Herudover deltager

alle interesserede medlemsstater samt EU-agenturer som bl.a. EU’s asyl-

støttekontor (EASO), Frontex og Europol. Fra dansk side deltager Justits-

ministeriet. Der er afholdt møder i taskforcen den 24. oktober 2013 og den

20. november 2013.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes Kommissionen at præsentere Middelhavstaskforcens forslag til ini-

tiativer, hvorefter der forventes en politisk drøftelse heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Formålet med Middelhavstaskforcen er at identificere initiativer, der kan

medvirke til at forebygge, at migranter føler sig nødsaget til at søge mod

EU og derved bringer sig i livsfarlige situationer.

Den endelige rapport foreligger endnu ikke, men på baggrund af drøftel-

serne i taskforcen forventes rapporten at indeholde initiativer inden for

følgende fire områder:

- Grænseovervågning

- Solidaritet med medlemsstater, der oplever et stort migrationspres

- Samarbejde med tredjelande

- Bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet

Kommissionens første udkast til rapport indeholdt endvidere forslag til ini-

tiativer, som havde til formål at etablere lovlige kanaler til EU, f.eks. i

form af muligheden for såkaldte humanitære visa, dvs. visa udstedt med

henblik på indgivelse af en asylansøgning. En række medlemsstater var

yderst kritiske over for sådanne initiativer, og Kommissionen har oplyst, at

man vil lade disse initiativer udgå af rapporten.

I relation til grænseovervågning foreslås en styrkelse af Frontex’ og rele-

vante medlemsstaters redningskapacitet i det centrale Middelhav, bl.a.

gennem tilførsel af ekstra 7,9 mio. euro til Frontex i 2013. Samtidig præci-

seres det dog, at Frontex’ opgave er at overvåge grænserne, ikke at udføre

redningsaktioner. Endvidere henvises der til, at det nye europæiske græn-

seovervågningssystem, Eurosur, bliver operationelt fra den 2. december

2013, hvilket bl.a. vil forbedre Frontex' og medlemsstaternes evne til at lo-

kalisere små fartøjer ved de ydre søgrænser. Samtidig foreslås det, at ar-

bejdet med forordningen om gennemførelse af Frontex-koordinerede sø-

operationer fremskyndes. Endelige foreslås, at det på lidt længere sigt un-

dersøges, hvordan det kan sikres, at private fartøjer, f.eks. handelsskibe og

fiskerbåde, der tilfældigt bidrager til en redningsaktion, ikke efterfølgende

oplever negative retlige eller økonomiske konsekvenser.

Som led i udvisningen af solidaritet med medlemsstater, der ikke har til-

strækkelige midler til at håndtere et øget migrationspres, lægges der op til,

at Kommissionen, via forskellige EU-fonde, støtter Italien med 30 mio. eu-

ro, som bl.a. skal styrke grænseovervågningsoperationer. Endvidere fore-

slås det, at der afsættes ca. 20 mio. euro fra relevante EU-fonde til at for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øge kapaciteten i forhold til modtageforhold, asylsagsbehandling, scree-

ning og registrering i andre medlemsstater, der oplever stigende migrati-

onspres. Endvidere foreslås, at EASO fremadrettet tildeles en central rolle

i forhold til at udvikle kapaciteten og kvaliteten af medlemsstaternes asyl-

systemer, herunder behandling af asylansøgninger, modtagelsesforhold og

koordinering af intern omfordeling. På længere sigt foreslås det bl.a., at

EASO etablerer et pilotprojekt om fælles asylbehandling, og at medlems-

staterne i højere grad overvejer intern omfordeling af flygtninge i EU.

Samarbejdet med tredjelande bør fortsat være styret af EU's globale tilgang

til migration og mobilitet (GAMM), og fokus bør rettes mod at styrke

samarbejdet med EU's nabolande samt oprindelses- og transitlande af sær-

lig interesse – fx Tunesien og Libyen. Der peges bl.a. på, at mobilitetspart-

nerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer kan bidra-

ge til at opbygge landenes asylsystemer, så de lever op til internationale

standarder. Endvidere forslås, at man på lidt længere sigt søger at etablere

en netværk mellem relevante europæiske og nordafrikanske middelhavs-

lande, der skal sikre en hurtig og direkte udveksling af information i for-

bindelse med sø-operationer. Samarbejdet med tredjelandene bør endvide-

re sikre en effektiv tilbagetagelse af ulovlige migranter i overensstemmelse

med internationale standarder, bl.a. igennem programmer for frivillig til-

bagevenden og tilbagetagelsesaftaler.

I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet

foreslås det bl.a., at EUROPOL’s koordinerende rolle styrkes, og at der in-

den for rammerne af EU’s såkaldte ”policy cycle” om alvorlig, grænse-

overskridende kriminalitet, udarbejdes handlingsplaner om henholdsvis

ulovlig indvandring og menneskehandel. Endvidere foreslås det, at der ud-

vikles en udførlig EU-strategi for den fremadrettede bekæmpelse af men-

neskesmugling.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-

de sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side støtter man taskforcens arbejde og agter at tage Kommissi-

onens afrapportering til efterretning.

Særligt er man fra dansk side positivt indstillet over for, at samarbejdet

med oprindelses- og transitlande, herunder mobilitetspartnerskaber og re-

gionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, tildeles en fremtrædende

rolle i taskforcens arbejde.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Den fremtidige udvikling for området for retlige

og indre anliggender (post-Stockholm programmet)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes en drøftelse af, hvilke cen-

trale emner der skal adresseres i et kommende flerårigt program på områ-

det for retlige og indre anliggender. Sagen har hverken lovgivningsmæssi-

ge eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke be-

tydning for sagen. På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen

med syv ligesindede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke

politiske prioriteter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Rege-

ringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der fremhæves i det fælles

forslag fra denne kreds. På det politimæssige og strafferetlige område er

det generelt Danmarks holdning, at fokus skal være på implementering og

konsolidering af eksisterende lovgivning.

1. Baggrund

Det gældende strategiske program for EU’s prioriteter på området for ret-

lige og indre anliggender for perioden 2010-2014, Stockholm-programmet,

udløber med udgangen af 2014.

Ifølge artikel 68 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

udformer Det Europæiske Råd strategiske retningslinjer for den lovgiv-

ningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed.

På den baggrund fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Råds

møde den 27.-28. juni 2013, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni

2014 vil drøfte udformningen af nye strategiske retningslinjer for den lov-

givningsmæssige og operationelle programudformning i området med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed. Som forberedelse til Det Europæiske Råd

opfordres de kommende formandskaber til at indlede en refleksionsproces

i Rådet. Kommissionen opfordres til at bidrage til denne proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der var på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18.-

19. juli 2013 i Vilnius en indledende drøftelse af den fremtidige udvikling

på området for retlige og indre anliggender efter udløbet af Stockholm-

programmet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes en drøftelse af hvilke centrale emner der skal adresseres i et kom-

mende flerårigt program for området for retlige og indre anliggender.

2. Indhold

Formandskabet har som udgangspunkt alene lagt op til, at man på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 vil orientere om

den planlagte håndtering af drøftelserne om den fremtidige udvikling på

området for retlige og indre anliggender.

Som anført ovenfor vil Det Europæiske Råd i juni 2014 drøfte udformnin-

gen af nye strategiske retningslinjer for området for retlige og indre anlig-

gender. Hvis Rådet (retlige og indre anliggender) skal kunne bidrage kon-

struktivt til denne proces, bør der hurtigst muligt indledes en drøftelse af

prioriteterne for et kommende flerårigt program for området for indre an-

liggender.

Hertil kommer, at Kommissionen forventer at præsentere sin meddelelse

om et post-Stockholm initiativ i begyndelsen af 2014. Meddelelsen skal

ifølge Kommissionen inspirere Rådet og Europa-Parlamentet og sætte

rammen for drøftelsen.

En række medlemsstater, herunder Danmark, har på den baggrund lagt

pres på formandskabet for at få en egentlig drøftelse af mulige prioriteter

for et kommende flerårigt program for området for retlige og indre anlig-

gender på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december

2013.

På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen med syv ligesin-

dede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke politiske priori-

teter, der bør adresseres i et nyt strategisk program. Det er hensigten, at

forslaget skal fungere som et oplæg til videre drøftelser i Rådet (retlige og

indre anliggender).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår de indledende bemærkninger fremgår det af det fælles

papir fra kredsen af ligesindede lande, at den fremtidige asyl- og migrati-

onspolitik bør være baseret på en såkaldte ”whole of government ap-

proach” og omfatte alle relevante politikområder, herunder de eksterne re-

lationer. Det understreges endvidere, at den fremtidige asyl- og migrati-

onspolitik bør fokusere på praktisk samarbejde og gennemførelse af eksi-

sterende lovgivning frem for på vedtagelse af ny lovgivning. Endvidere

fremhæves behovet for solidaritet, herunder forpligtelsen til en effektiv

gennemførelse af EU-lovgivningen inden for asyl- og indvandringsområ-

det og i forhold til visum og grænser.

Det fremgår endvidere af det fælles papir, at EU’s fremtidige politik på

asylområdet bør have fokus på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre en

effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder gen-

nem et styrket praktisk samarbejde mellem nationale asylmyndigheder,

som koordineres af EASO. Endvidere bør den nye varslings- og bered-

skabsmekanisme (”early warning”) anvendes til at forberede EU-landene

bedre på kriser, der opstår uden for EU. Herudover bør arbejdet med regi-

onale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i transit- og oprindelseslande

styrkes, og der bør fortsat være fokus på genbosætning under hensyntagen

til forholdene i den enkelte medlemsstat.

I forhold til visum og grænser fremgår det af det fælles papir, at fokus bør

være på at sikre den rette balance mellem åbenhed, sikkerhed og forebyg-

gelse af migrationsrisiko. Mulighederne i visumkodeks bør udnyttes bedre,

ligesom man bør se på muligheden for at anvende udvidede visumlempel-

sesaftaler som et alternativ til visumfrihed, hvis dette selv i et langt per-

spektiv må anses for urealistisk. Endvidere understreges det, at forhandlin-

ger om visumfritagelsesaftaler og tilbagetagelsesaftaler bør følges ad, og at

EU bør kunne ophæve aftaler om visumfritagelse eller visumliberalisering,

hvis betingelserne herfor ikke (længere) er til stede. Det foreslås også, at

der – bl.a. gennem en styrkelse af det lokale Schengen-samarbejde – sikres

ensartethed i medlemsstaternes visumudstedelse. Samtidig lægges der op

til, at medlemsstaterne ikke alene skal fokusere på, hvilket land en visum-

ansøger kommer fra, men også på den konkrete ansøgers profil. I den for-

bindelse kan den mere målrettede og risikobaserede grænsekontrol, som

smart borders-forslagene vil give mulighed for, inddrages. Endvidere bør

muligheden for indførelse af et såkaldt EU-ESTA overvejes. Endelig fore-

slås en styrkelse af Frontex’ operationelle kapacitet, herunder i forhold til

kapacitetsopbygning i tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår håndtering af migrationspres understreges det, at en

fremtidig asyl- og indvandringspolitik bør tage sit udgangspunkt i, at per-

soner, der ikke har ret til at opholde sig på EU’s område, skal tilbagesen-

des. Der er derfor behov for at styrke EU-samarbejdet om tilbagesendelse

– frivillig såvel som tvangsmæssig. I den forbindelse bør fokus særligt væ-

re på dialoger med centrale tredjelande. Endvidere kan der ses muligheden

for at tidsbegrænse Kommissionens forhandlingsmandater, så de ikke blo-

kerer for bilaterale tilbagetagelsesaftaler. Endvidere fremhæves samarbej-

det med oprindelses- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvan-

dring, og det anføres bl.a., at en pligt til tilbagetagelse bør indgå som et

fast element i aftaler om handel, udvikling mv. med tredjelande. Et andet

emne, som fremhæves, er retten til fri bevægelighed og behovet for at be-

kæmpe svig og misbrug med hensyn til denne ret. I den forbindelse bør der

bl.a. være fokus på identitets- og rejsedokumenters sikkerhed og på en ef-

fektiv håndhævelse af opholdsdirektivet.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-

de sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Regeringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der er fremhævet i det

fælles forslag til prioriteter for et nyt strategisk program, og som beskrives

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under punkt 2. På det politimæssige og strafferetlige område er det gene-

relt regeringens holdning, at fokus skal rettes mod implementering og kon-

solidering af eksisterende lovgivning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 19. november 2013 og i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde ligeledes den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens rapport om fri bevægelighed for

personer

Revideret notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionen

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 vil

præsentere en rapport om fri bevægelighed for personer. Sagen har ingen

statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater,

der stod bag det brev om fri bevægelighed, som blev drøftet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013, ses der ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Fra dansk side finder man, at det bør afdækkes, i hvilket omfang der fore-

går misbrug af retten til fri bevægelighed.

Baggrund

Indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandene

og Østrig sendte den 24. april 2013 et fælles brev til det daværende irske

formandskab med anmodning om, at spørgsmålet om fri bevægelighed

blev sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013.

I brevet anførte de fire indenrigs- og justitsministre bl.a., at velfærdssy-

stemerne i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visse

EU-borgere benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op til

betingelserne for at udnytte denne rettighed. Ifølge brevet udgør dette en

trussel mod den brede accept af behovet for at udvise solidaritet mellem

EU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis de pågældende personers op-

hold i en EU-medlemsstat beror på svig eller systematisk misbrug af retten

til fri bevægelighed.

Ministrene opfordrede derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstater-

ne har de fornødne juridiske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug og

svig. Herudover pegede ministrene på, at der er behov for at overveje,

hvordan presset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås,

og man opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til regler med dette formål.

Brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre blev drøftet under frokosten

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.

Under den efterfølgende afrapportering oplyste det daværende irske for-

mandskab, at det under drøftelsen var blevet understreget, at den frie be-

vægelighed er en helt grundlæggende rettighed. Formandskabet oplyste

endvidere, at en række medlemsstater havde givet udtryk for, at der var

behov for yderligere oplysninger om problemets karakter og omfang. Det

var derfor blevet besluttet, at en arbejdsgruppe under Kommissionen

(FREEMO) skulle arbejde videre med sagen med henblik på, at Kommis-

sionen kunne fremlægge en delrapport om fri bevægelighed i oktober 2013

samt en slutrapport ved årets udgang.

Som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni

2013 anmodede Kommissionen medio juli 2013 medlemsstaterne om in-

den udgangen af juli at fremsende data til brug for udarbejdelse af rappor-

ten.

Kommissionen anmodede i den forbindelse medlemsstaterne om at foreta-

ge en forholdsmæssig sammenligning mellem egne statsborgere og andre

EU-borgere bosat i medlemsstaten i forhold til bl.a. erhvervsaktivitet,

modtagelse af sociale ydelser samt misbrug og svig i relation til fri bevæ-

gelighed, herunder særligt i form af proforma ægteskaber og dokument-

falsk.

Den 25. juli 2013 blev der på britisk initiativ afholdt et ekspertmøde om fri

bevægelighed med deltagelse af en række medlemsstater, herunder Dan-

mark.

På mødet drøftede man bl.a., hvordan man skulle besvare Kommissionens

henvendelse, og en række medlemsstater gav i den forbindelse udtryk for,

at de – bl.a. som følge af manglende registrering af EU-borgere – ville ha-

ve vanskeligt ved at skaffe de statistiske oplysninger, som Kommissionen

efterspørger.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 præ-

senterede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.

Den 5. november 2013 afsendte Danmark de efterspurgte statistiske oplys-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger til Kommissionen. Det danske bidrag er udarbejdet i samarbejde

mellem Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet og med indhentede

oplysninger fra Statsforvaltningen.

Oplysningerne peger ikke umiddelbart på, at der i Danmark sker svig og

misbrug i relation til fri bevægelighed i et større omfang.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes Kommissionen at præsentere den endelige rapport, hvorefter der

forventes en politisk drøftelse af resultaterne.

2. Indhold

Kommissionens endelige rapport foreligger endnu ikke, men på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 præsenterede Kom-

missionen sine foreløbige konklusioner.

Talmæssigt peger de foreløbige resultater ikke på, at der er tale om et

større problem med svig og misbrug. Det er dog tvivlsomt, om de foreløbi-

ge resultater giver et fuldstændigt billede, da det som anført ovenfor har

været vanskeligt for mange medlemsstater at levere den faktuelle doku-

mentation, som Kommissionen efterspørger, ligesom flere medlemsstater

ikke havde leveret data inden rådsmødet.

Uanset at der talmæssigt måtte være tale om et begrænset problem, gav

Kommissionen udtryk for forståelse for medlemsstaternes bekymringer

vedrørende svig og misbrug. Kommissionen fremkom på den baggrund

med konkrete forslag til fremadrettede indsatser med henblik på bekæm-

pelse af svig og misbrug inden for rammerne af eksisterende lovgivning,

bl.a. bekæmpelse af pro forma ægteskaber, fælles retningslinjer for sæd-

vanligt opholdssted samt støtte fra EU’s Sociale Fond.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Ud over fra de fire medlemsstater, der stod bag brevet af 24. april 2013,

ses der ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side deler man den bekymring, der ligger bag brevet fra de fire

indenrigs- og justitsministre. Svig og misbrug af velfærdsydelser kan føre

til en uacceptabel belastning af vores sociale systemer og undergrave den

folkelige opbakning til princippet om fri bevægelighed og EU-projektet

som helhed.

På den baggrund er det vigtigt, at det bliver afdækket, i hvilket omfang der

foregår misbrug af retten til fri bevægelighed, ligesom Danmark vil være

parat til at overveje, om man har de fornødne redskaber til at bekæmpe et

sådant misbrug.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre blev forelagt udvalget til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. ju-

ni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bul-

garien og Rumænien - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes en orientering om status

for en fremtidig afgørelse om Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse

af Schengen-reglerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-

gen. Folketinget gav den 19. september 2011 den daværende regering

mandat til at tilslutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulga-

rien og Rumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en to-

trinsmodel eller i form af en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på

én gang.

1. Baggrund

Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-

regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen

ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lan-

de ved tiltrædelsen.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for

Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i

forhold til de to medlemsstater ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-

vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-

en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-

relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-

hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog

Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-

mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-

sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-

ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-

en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.

På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande

fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en

trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-

samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-

trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-

grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om

på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af

Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-

tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-

drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landes

tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.

Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev

imidlertid aflyst.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 var

der en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke havde

været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at ophæve den indre

grænsekontrol i forhold til de to lande.

Det skyldes bl.a., at flere medlems-

stater har kædet beslutningen herom sammen med de såkaldte CVM-

rapporter, hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i for-

hold til bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der

igen en drøftelse af sagen, og der var fortsat ikke den fornødne enstem-

mighed. Visse medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at man var vil-

lig til at drøfte sagen igen, når de nye CVM-rapporter forelå. Formand-

skabet konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen inden udgangen

af 2013 med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophæ-

velse af den indre grænsekontrol.

Der er ikke siden drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. marts 2013 fremlagt nye CVM-rapporter for Bulgarien eller Ru-

mænien. Nye rapporter vedrørende begge lande forventes dog offentlig-

gjort i begyndelsen af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes en orientering om status for sagen.

2. Indhold

2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til

Schengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra

de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-

trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,

luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse

og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,

som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-

reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-

råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau

mv.

I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført

evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i

besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og

f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har

ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved

vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange

og personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har ek-

spertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række

konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-

ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-

nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-

skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-

bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har

været behov for genbesøg i landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen

2.2.1. Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i

marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets

organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-

tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række

besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

2.2.2. Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-

relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.

2.2.3. Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i

Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-

ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse var

bl.a. adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltnin-

ger og -kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af

ansøgninger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendel-

se af personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og ud-

dannelse af personale genstand for evaluering.

2.2.4. Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,

luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og

i november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-

trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionel-

le strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kon-

trolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgel-

ser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge,

afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.

Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne

og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet

endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning

og uddannelse af personale.

2.2.4.1. Rumænien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en

generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-

petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab til

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere af rådskon-

klusionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrækkeligt. De

mindre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg, er ved

et senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudover fremgår det

af rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumænien, er blevet

eller snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartsselskabernes an-

svar og kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.

For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation,

situationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføres

med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godt

niveau af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgår

af rådskonklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op på

tidligere konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders an-

svar, samt på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænse-

kontrol og behovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.

For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-

nel taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professionel

udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ternationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og perso-

naleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidere

af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det før-

ste evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol og

udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirk-

ning af korruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fle-

ste foranstaltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med eva-

lueringen afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder,

hvor det kunne konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a.

infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet.

2.2.4.2. Bulgarien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-

garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at

udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-

tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for

grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-

sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse

af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas

lufthavn, pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber og

gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efter-

følgende er rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.

For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklu-

sionerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskeri-

fartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste prak-

sis. Det blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevet

rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseover-

vågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.

For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-

fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-

trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de

anbefalinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellem

Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation,

ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, er

blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dere, at Bulgarien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagende

foranstaltninger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømme

efter den fuldstændige indtræden i Schengen-samarbejdet.

2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i

forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner

om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-

lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via

Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at

SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er

en del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra

den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-

rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-

get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-

digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-

taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-

meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere

anvendelsen af systemet.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over drøftelsen i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet

modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-

samarbejdet på nuværende tidspunkt.

Foreløbig generel dansk holdning

I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre

anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks

opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af

Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-

slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-

samarbejde.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet

den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-

tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.

september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8.

marts 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Udenlandske krigere og hjemvendte set fra et

terrorbekæmpelsesperspektiv, navnlig hvad angår Syrien

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-

rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 5.-6. december 2013 vil præsentere en rapport om status for

gennemførelsen af de 22 anbefalinger om ’foreign fighters’, som antiter-

rorkoordinatoren præsenterede under rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 6.-7. juni 2013. Det nærmere indhold af statusrapporten er

endnu ukendt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side er man positiv indstillet over for de eksisterende tiltag i

EU’s indsats mod terrorisme, og man forventer således at kunne tage præ-

sentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.

Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. janu-

ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, om

gidselstagningen på naturgasanlægget ved In Amenas i Algeriet. Han oply-

ste, at der var tale om et meget sofistikeret angreb, og at det derfor ikke var

sandsynligt, at angrebet alene var en reaktion på Frankrigs intervention i

Mali. Antiterrorkoordinatoren forventede således, at der ville komme flere

angreb og gidselstagninger i Sahel-regionen. Kommissionen tilføjede, at

gidseltagningen understregede behovet for at samtænke EU’s interne og

eksterne sikkerhed.

Som opfølgning herpå orienterede antiterrorkoordinatoren på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 om sikkerhedssituatio-

nen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed.

Antiterrorkoordinatoren understregede på ny behovet for at samtænke

EU’s interne og eksterne sikkerhed og fremhævede i den forbindelse trus-

len fra de såkaldte ’foreign fighters’.

På denne baggrund blev det besluttet, at antiterrorkoordinatoren skulle ar-

bejde videre med emnet, herunder navnlig med spørgsmålet om ’foreign

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fighters’. Antiterrorkoordinatoren udarbejdede i den anledning et diskussi-

onsoplæg med 22 anbefalinger til nye initiativer på området, som han præ-

senterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2013.

Det forventes, at antiterrorkoordinatoren på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 5.-6. december 2013 vil præsentere en rapport om status for

gennemførelsen af de 22 anbefalinger med henblik på politisk drøftelse.

Indhold

EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove præsenterede på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6. og 7. juni 2013 et diskussionsoplæg

om EU’s indsats mod ’foreign fighters’.

Diskussionsoplægget indeholder 22 anbefalinger til nye initiativer, som

kan styrke EU’s indsats på området. Anbefalingerne retter sig primært

mod EU’s institutioner, herunder Kommissionen, Europol, IntCen, Euro-

just og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-

hedspolitik. Endvidere retter enkelte anbefalinger sig mod medlemslande-

ne. Anbefalingerne handler bl.a. om forebyggelse af radikalisering og mo-

tivation for at tilslutte sig kampene i Syrien, orientering om de barske for-

hold under kampene i Syrien, styrkelse af kommunikationen om EU’s ek-

sisterende indsats på området samt støtte til de personer, som vender tilba-

ge fra kampene.

Det nærmere indhold af statusrapporten om gennemførelsen af antiter-

rorkoordinatorens anbefalinger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for antiterrorkoordina-

torens anbefalinger. På den baggrund forventes det, at man fra dansk side

vil kunne tage præsentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Schengen Governance – situationen i Schengen-

området

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes en drøftelse i Det Blande-

de Udvalg af situationen i Schengen-området med udgangspunkt i en rap-

port fra Kommissionen om Schengen-områdets funktion. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-

cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter udviklingen og

styrkelsen af den politiske styring af Schengen-samarbejdet.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte Schengen

Governance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen hvert halve år vil udarbejde

en rapport over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en re-

gelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at

styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der en

første drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-

det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke den

fremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammerne

for halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.

Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-

porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-

missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelle

tendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev den

politiske styring af Schengen-samarbejdet drøftet med udgangspunkt i

Kommissionens første rapport om Schengen-områdets funktion, der blev

offentliggjort den 16. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 præ-

senterede Kommissionen sin anden rapport om Schengen-områdets funkti-

on for perioden 1. maj – 31. oktober 2012, hvorefter der var en generel

drøftelse af situationen i Schengen-området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 præsente-

rede Kommissionen sin tredje rapport om Schengen-områdets funktion for

perioden 1. november 2012 – 30. april 2013, hvorefter der var en generel

drøftelse af situationen i Schengen-området.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.

december 2013 vil være en tilsvarende drøftelse af situationen i Schengen-

området med udgangspunkt i Kommissionens fjerde rapport om Schengen-

områdets funktion. Kommissionens har endnu ikke offentliggjort den fjerde

rapport om Schengen-områdets funktion.

Indhold

Indholdet af Kommissionens fjerde rapport om Schengen-områdets funkti-

on kendes endnu ikke.

Rapporten forventes bl.a. at indeholde en beskrivelse af de aktuelle udfor-

dringer på Schengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme

og ulovlige indvandrere, samt en redegørelse for medlemsstaternes over-

holdelse og anvendelse af Schengen-reglerne.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring af

Schengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-

onens

fjerde

rapport om Schengen-områdets funktion.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for asyl- og

indvandringssamarbejdet

den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens

fjerde

rapport om Schengen-områdets funktion har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(generel forordning om databeskyttelse)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 11 endelig

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 5. og 6. december 2013 vil lægge op til en delvis

generel indstilling om forslagets one-stop-shop princip for tilsynsmyndig-

heder. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i

det gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig

en række væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurde-

ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at

have statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at

medføre såvel administrative lettelser som administrative byrder for dan-

ske virksomheder. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder

man, at der er anledning til at modernisere de gældende EU-regler om

persondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imidlertid i den

nuværende udformning en række elementer, som efter dansk opfattelse bør

afklares, ligesom der på visse punkter er behov for ændringer af forslaget,

hvis man fra dansk side skal kunne tilslutte sig det.

Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det litauiske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning

på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. og 6.

december 2013. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delvis generel indstilling om forslagets one-stop-shop princip for tilsyns-

myndigheder.

Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel

114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26

fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-

givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der

vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven).

Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar

2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på teknisk

niveau i Rådet. Siden fremsættelsen har der således været ca. 60 mødeda-

ge om forslaget. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-

dringer i forhold til Kommissionens forslag.

Senest har forordningsforslaget været drøftet på Det Europæiske Råds

møde den 24. og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgende

i konklusionerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme bor-

gernes og virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedta-

gelse af nogle stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [og

direktivet om cybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digi-

tale indre marked senest i 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har på denne baggrund fundet at burde udarbejde en

mere detaljeret gennemgang af forslaget, som det ligger nu. Den følgende

gennemgang af forslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt, tager

udgangspunkt i de seneste kompromisforslag, som er udstedt af formand-

skabet. Forslaget indeholder på nuværende tidspunkt en række væsentlige

ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Det bemærkes

dog, at der endnu ikke er opnået enighed om den foreliggende tekst, og at

det forventes, at der fortsat løbende vil komme nye kompromisforslag fra

formandskabet, ligesom medlemsstaterne løbende vil fremkomme med nye

forslag.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-

pitlet en række definitioner.

Forslagets overordnede formål er efter artikel 1 at beskytte fysiske perso-

ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til be-

skyttelse af personoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af per-

sonoplysninger i EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der

vedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger.

Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på

anden behandling end automatisk behandling af personoplysninger, som

er eller vil blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,

undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:

Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-

betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-

kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-

ning nr. 14).

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2, afsnit 5, i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

traktaten om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik).

Behandlinger, som foretages af en fysisk person som led i personli-

ge aktiviteter eller husholdningsaktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente offentlige myndigheder

med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller rets-

forfølgning af straffelovsovertrædelser, opretholdelsen af den of-

fentlige orden, når dette sker med de nævnte formål, eller fuldbyr-

delse af strafferetlige sanktioner.

Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-

handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennem-

føres af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-

handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,

som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis be-

handlingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til så-

danne registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor el-

ler ikke, dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt den-

ne adfærd finder sted i EU.

Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på be-

handling af personoplysninger, som foretages af en registeransvarlig, der

ikke er etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale

lovgivning gælder i henhold til folkeretten.

I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber er

nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældende

databeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:



”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-

handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemt

registreret person uden brug af yderligere information, så længe

denne yderligere information opbevares separat og er underlagt

tekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-

sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-

rede (nr. 2a).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbeva-

rede oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-

handling af disse oplysninger (nr. 3a).

”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-

fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring eller

klar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registrerede

indvilliger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-

stand for behandling (nr. 8).

”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-

den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, æn-

dring, ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der

er videregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).

”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende

de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller på-

draget, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra

den pågældende person (nr. 10).

”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er

resultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en

persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,

som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne

person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).

”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig

til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-

mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).

”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling

af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil

ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk

person, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrø-

rende erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præ-

ferencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering el-

ler bevægelser (nr. 12a).

”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for så

vidt angår den registeransvarlige – stedet for den centrale admini-

stration i EU, medmindre beslutninger om formål med og midler



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. I

det sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træf-

fes, betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning om

formål med og midler for behandling af personoplysninger træffes i

EU, skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysnin-

gerne finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af

en registeransvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.

For så vidt angår registerføreren er hovedvirksomheden stedet for

den centrale administration i EU og – såfremt registerføreren ikke

har en central administration i EU – er hovedvirksomheden den

virksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted i

forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registerførers

virksomhed i EU.

I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-

virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed i kon-

cernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med eller

midler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr. 13).

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at

dette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyn-

dighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelse

være enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-

tel 6 og 7.



”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelse

af personoplysninger, som en registeransvarlig eller registerfører,

der er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse med

en videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysnin-

ger til en registeransvarlig eller registerfører i et eller flere tredje-

lande inden for en koncern (nr. 17).

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandles

lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.

Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-

mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig

med disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).

Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal

være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,

der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-

der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-

re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvert

rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til

de formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efter

artikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan må-

de, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum

end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysnin-

gerne behandles. Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee,

ske på en måde, der sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge arti-

kel 5, stk. 2, den registeransvarlige, der har ansvaret for efterlevelse af

disse generelle behandlingsprincipper.

Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse regler

regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernes

indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.

Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,

bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litra

a), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt

(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retlig

forpligtelse, som gælder for den registeransvarlige (litra d). Dertil kan be-

handling finde sted, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave i

samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvel-

se, som den registeransvarlige har fået pålagt (litra e). Endvidere kan be-

handling finde sted, hvis den er nødvendig, for at den registeransvarlige

kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser

eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor,

navnlig hvis den registrerede er et barn. Dette behandlingsgrundlag kan

ikke anvendes for behandling, som foretages af offentlige myndigheder

som del i udførelsen af deres offentlige forpligtelser (litra f).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-

der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,

og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets

interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-

des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den registeransvarlige

er underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-

handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag. For så vidt angår behandling

efter stk. 1, litra e, skal behandlingen være nødvendig for udførelsen af en

opgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den registeransvarlige har fået pålagt. Inden for ram-

merne af forordningen kan den registeransvarlige, behandlingerne og be-

handlingsprocedurerne, herunder foranstaltninger til at sikre lovlig og ri-

melig behandling, være uddybet i lovgrundlaget.

Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den registeransvarlige i forbindelse med

vurderingen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforene-

lig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal

inddrage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blev

indsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skal

den registeransvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev ind-

samlet i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konse-

kvenser, den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) og

tilstedeværelse af tilstrækkelige garantier (litra e).

I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,

hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-

ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-

kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).

I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, som

den registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Det

følger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-

ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-

tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.

stk. 1a.

Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-

kaldelse af samtykke.

For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykke

i artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-

rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sit

samtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at et

samtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,

såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den registeran-

svarlige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet fri-

villigt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).

Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige krav

til samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-

fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børn

under 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-

ældre eller værger.

Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler,

der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier af

personoplysninger skal efterleve.

Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for en

række særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).

Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at være

følsomme, er udtømmende.

Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og et-

nisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-

ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-

lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.

Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske af

en række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kan

finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en

sådan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-

givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-

gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig for

overholdelse af den registeransvarliges forpligtelser og specifikke ret-

tigheder på det arbejdsretlige område, for så vidt behandlingen er hjemlet

i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som fastsætter de fornødne

garantier (litra b), og hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den

registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den

pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke (litra

c). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foretages af en stiftelse, en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammenslutning eller et andet almennyttigt organ, hvis sigte er af politisk,

filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteter

og med de fornødne garantier, på betingelse af, at behandlingen alene

vedrører organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der på

grund af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysnin-

gerne ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke

(litra d). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan behandling af følsomme

oplysninger finde sted, såfremt behandlingen vedrører personoplysninger,

som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, eller hvis behandlingen

er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsva-

res. Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysninger kan behandles, hvis

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave af vigtig

samfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller medlemsstatslov-

givning, som fastsætter tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes legitime interesser. Behandling kan endelig finde sted, hvis

behandlingen af helbredsoplysninger er nødvendig til sundhedsformål med

forbehold af de betingelser og garantier, som er omhandlet i artikel 81

(litra h), eller hvis behandlingen er nødvendig til historiske, statistiske el-

ler videnskabelige formål under de betingelser og garantier, der er om-

handlet i artikel 83 (litra i).

Det følger dertil af artikel 9, stk. 2a, at behandling af oplysninger om

straffedomme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger

alene kan finde sted, hvis det sker under kontrol af en offentlig myndighed,

eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en forpligtelse,

som den registeransvarlige er underlagt, eller i forbindelse med udførelse

af en opgave af vigtig samfundsinteresse, såfremt denne behandling er au-

toriseret i EU-lovgivning eller i national lovgivning, som sikrer fornødne

garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Et fuld-

stændigt register over straffedomme må kun føres under kontrol af en of-

fentlig myndighed.

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den re-

gisteransvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således at

oplysninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddeles

den registrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen, meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver

anvendt et klart og tydeligt sprog.

Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-

ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-

sen af en række af den registreredes rettigheder.

Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsens

stk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-

kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-

bart grundløse eller overdrevne, kan den registeransvarlige nægte at

handle. I så fald er det den registeransvarlige, der har bevisbyrden i for-

hold til at demonstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller over-

dreven.

Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) en

forpligtelse for den registeransvarlige til at meddele de personer, der be-

handles oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunder

formålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-

de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvor

oplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).

Det følger af artikel 14, stk. 1, at den registeransvarlige i forbindelse med

indhentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysnin-

ger indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktop-

lysninger for den registeransvarlige samt dennes eventuelle repræsentant

og databeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den registeransvarlige al-

tid skal meddele den registrerede formålet med den behandling, som per-

sonoplysningerne skal bruges til (litra b). Den registeransvarlige skal der-

udover – hvor yderligere information er nødvendig for at sikre en rimelig

og gennemsigtig behandling i forhold til den registrerede med hensynta-

gen til de konkrete omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysnin-

gerne bliver behandlet – meddele den registrerede de legitime interesser,

som den registeransvarlige forfølger, såfremt behandlingen baseres på ar-

tikel 6, stk. 1, litra f (litra b), modtagerne eller kategorierne af modtagere

af oplysningerne (litra c), hvis det er relevant, at oplysningerne forventes

at blive videregivet til en modtager i et tredjeland eller international orga-

nisation (litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om indsigt i,

berigtigelse, begrænsning eller sletning af personoplysninger vedrørende

den registrerede eller gøre indsigelse mod behandlingen af sådanne per-

sonoplysninger (litra e), retten til at indgive en klage (litra f), om den regi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

streredes meddelelse af personoplysninger er et krav, som følger af lov-

givning eller kontrakt eller om indgivelse af personoplysningerne er nød-

vendig for at indgå en kontrakt, og i den forbindelse også mulige konse-

kvenser, hvis den registrerede ikke indgiver personoplysningerne (litra g),

og tilstedeværelsen af profilering, som omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3,

oplysninger vedrørende denne profilering samt betydningen af profilerin-

gen og de forventede konsekvenser heraf for den registrerede (litra h).

I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skal

meddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysninger

hos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal med-

deles, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse be-

tingelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til op-

lysningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, inde-

holder dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger til

den registrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede alle-

rede er i besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningerne

stammer fra offentligt tilgængelige kilder (litra d).

Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse om

den registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registrerede

har således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få en

bekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,

der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-

dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og få

oplysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a),

modtagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder

især modtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er mu-

ligt det forventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel

15, stk. 1, litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om berigti-

gelse eller sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelse

mod behandlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), ret-

ten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f),

enhver tilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremt

oplysningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litra

g), og såfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskab

til den logik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen og

de forventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litra

h).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registrere-

des ret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.

Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysnin-

ger om den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har ret

til at fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen af

en såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter

forslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletning

af personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-

fælde foreligger en forpligtelse for den registeransvarlige til at slette op-

lysningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis per-

sonoplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,

hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,

der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-

lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har været

behandlet ulovligt.

I de tilfælde, hvor den registeransvarlige har offentliggjort personoplys-

ningerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerne

om den registrerede, skal den registeransvarlige tage rimelige skridt, her-

under tekniske foranstaltninger, til at informere andre registeransvarlige,

som behandler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at alle

link til, kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17,

stk. 2a).

Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,

stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel

17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på at

udøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandling

af oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henhold

til EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af en

opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra b).

Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behandling af

oplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesund-

hedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et rets-

krav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).

Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-

handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den registeransvarlige ikke

længere har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den regi-

strerede i forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller for-

svares.

Den registeransvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere alle

rettelser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplys-

ningerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæs-

sigt vanskeligt.

Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-

portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde har

ret til at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlings-

system, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i en

form, som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til et

andet automatisk behandlingssystem.

Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimelige

grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigel-

se mod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende,

der er begrundet i, at den er nødvendig, for at den registeransvarlige kan

forfølge en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre den

registeransvarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilside-

sætter den registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettighe-

der.

Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.

Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret til

som udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-

kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvor-

ligt påvirker den pågældende.

Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-

seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen af

en aftale mellem den registrerede og den registeransvarlige og passende

foranstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foreta-

get, herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneske-

lig indgriben fra den registeransvarliges side, muligheden for at udtrykke

den registreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning,

som den registeransvarlige er underlagt, og som foreskriver passende for-

anstaltninger, som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) el-

ler såfremt behandlingen er baseret på den registreredes udtrykkelige

samtykke.

Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-

lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-

der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredes

legitime interesser er til stede.

Efter artikel 21, stk. 1, kan anvendelsesområdet for visse generelle data-

behandlingsprincipper samt de registreredes rettigheder begrænses ved

EU-lovgivning eller national lovgivning, når en sådan begrænsning udgør

en nødvendig og proportional foranstaltning i et demokratisk samfund.

Begrænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), for-

svar (litra ab), forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning i

straffesager og opretholdelsen af den offentlige orden, når dette sker med

de nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffedomme (litra a). Begrænsning

kan endvidere ske for at beskytte Unionens eller en medlemsstats andre

vigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige økonomiske eller finansiel-

le interesser, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender og beskyttel-

sen af markedets stabilitet og integritet (litra c). Dertil kan begrænsning

finde sted, såfremt dette sker til forebyggelse, efterforskning, opdagelse og

retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede

erhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsfunktioner, selv af

midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse i de

tilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d. Endelig kan begrænsning ske, hvis

dette sker med henblik på beskyttelse af den registrerede eller andres ret-

tigheder og frihedsrettigheder (litra f).

Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste inde-

holde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne af

behandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet for

begrænsningerne, specificering af den registeransvarlige eller kategorier

af registeransvarlige samt de gældende sikkerhedsregler under inddragel-

se af karakteren, omfanget og formålet med behandlingen og risikoen for

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv.

Det følger af forslagets artikel 22, at den registeransvarlige under hensyn-

tagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål og de

risici, der er for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skal

gennemføre passende foranstaltninger og kunne demonstrere, at behand-

lingen af personoplysninger er i overensstemmelse med forslaget.

Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-

tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den registeransvarlige således

under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostninger-

ne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registre-

redes rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karak-

ter, omfang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstalt-

ninger, som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herun-

der ved at anvende pseudonyme data, således at behandlingen vil opfylde

kravene, som fastlægges i forslaget, og som beskytter den registreredes

rettigheder.

Den registeransvarlige skal efter artikel 23, stk. 2, gennemføre passende

foranstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at det

alene er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling, der

bliver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af person-

oplysninger, som bliver indsamlet, perioden oplysningerne opbevares og

tilgængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er formålet

med behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, skal der

være indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver gjort til-

gængelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved menneskelig

indgriben.

Efter artikel 23, stk. 2a, kan den registeransvarlige demonstrere overhol-

delse af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af forordningsforslaget artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at der

er flere registeransvarlige, skal disse fælles registeransvarlige på gennem-

sigtig vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtel-

serne, der følger af forordningen. Efter artikel 24, stk. 2, har denne forde-

ling af ansvar mellem de registeransvarlige ingen indflydelse på den regi-

streredes mulighed for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre den

registrerede på en gennemsigtig måde er blevet gjort bekendt med an-

svarsfordelingen.

Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den register-

ansvarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder an-

vendelse på grund af dens territoriale anvendelsesområde, skal den regi-

steransvarlige udpege en repræsentant i EU. Efter artikel 25, stk. 2, gæl-

der det dog ikke for registeransvarlige, som er etableret i et tredjeland,

som Kommissionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (lit-

ra a), for virksomheder, som beskæftiger under 250 ansatte, medmindre

behandlingen, som den udfører, medfører specifikke risici for den registre-

redes rettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlin-

gens karakter, omfang og formål (litra b), eller for offentlige myndigheder

og organer (litra c).

Efter artikel 25, stk. 3 og 3a, stilles der krav til repræsentantens etable-

ringssted og rolle.

Forslagets artikel 26 indeholder regler om registerføreren. Det følger så-

ledes af bestemmelsen, at den registeransvarlige alene skal anvende regi-

sterførere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af

passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behand-

lingen opfylder kravene i forordningsforslaget. Efter artikel 26, stk. 1a,

kan registerføreren demonstrere de tilstrækkelige garantier ved overhol-

delse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel

39.

Registerførerens behandling af oplysninger skal efter artikel 26, stk. 2, ske

i henhold til en skriftlig kontrakt, som bl.a. fastsætter aftalens genstand og

varighed, karakteren og formålene med behandlingen, typen af personop-

lysninger og kategorien af registrerede samt en række detaljerede krav,

som angives i bestemmelsen.

Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28 også krav om, at den regi-

steransvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

linger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar.

Disse optegnelser skal indeholde oplysning om navn og kontaktoplysnin-

ger for den registeransvarlige, enhver fælles registeransvarlig, den regi-

steransvarliges repræsentant samt databeskyttelsesansvarlige (litra a),

formålet med behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølges

ved behandlingen, såfremt den er baseret på behandlingsgrundlaget i arti-

kel 6, stk. 1, litra f (litra c), en beskrivelse af kategorien af registrerede og

kategorien af oplysninger, som behandles om dem (litra d), kategorien af

modtagere, som oplysningerne er eller vil bliver videregivet til, især mod-

tagere i tredjelande (litra e), kategorien af eventuelle videregivelser af

personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation (lit-

ra f), og såfremt det er muligt, oplysning om hvornår oplysningerne vil bli-

ve slettet (litra g). Registerføreren pålægges efter artikel 28, stk. 2a, et næ-

sten tilsvarende krav om at opbevare optegnelser over alle kategorier af

behandlinger af personoplysninger, som foregår på vegne af den register-

ansvarlige.

Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikke

for virksomheder eller organisationer, der beskæftiger under 250 perso-

ner, medmindre behandlingen medfører specifikke risici for den registre-

redes rettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlin-

gens karakter, omfang og formål. Kravene gælder heller ikke, hvis det er

usandsynligt, at behandlingen på grund af dens karakter, omfang og for-

mål, vil medføre specifikke risici for den registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder.

Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-

ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den registeransvarlige og registerfø-

reren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-

ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-

gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behand-

lingens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekni-

ske og organisatoriske foranstaltninger, herunder anvendelse af pseudo-

nyme data, for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den registeransvarlige eller registerfø-

reren kan demonstrere opfyldelse af kravene i artikel 30, stk. 1, ved over-

holdelse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel

39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at registeransvarlige og re-

gisterførere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler un-

der de pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplysnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger, kun behandler disse efter instruktion fra den registeransvarlige, med-

mindre den pågældende i henhold til EU-lovgivning eller national lovgiv-

ning er forpligtet til at behandle oplysningerne.

Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et krav

om, at den registeransvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerhe-

den til tilsynsmyndigheden. Ifølge forslaget skal et brud, som sandsynligvis

vil påvirke den registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder, anmeldes

uden unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den re-

gisteransvarlige er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden.

I det tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 timer, skal den regi-

steransvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig med, at anmeldel-

sen indgives.

Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,

hvor den registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttel-

sesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger,

som var påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger,

der har gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig ad-

gang til dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering. Kravet

om anmeldelse gælder heller ikke i de tilfælde, hvor den registeransvarlige

efterfølgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsyn-

ligt, at den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvor-

ligt påvirket. I disse tilfælde skal den registeransvarlige dog opbevare do-

kumentation for brudene på sikkerheden, således at det er muligt for til-

synsmyndigheden at kontrollere, at anmeldelseskravet er overholdt.

Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, bl.a. be-

skrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder – så-

fremt det er muligt – kategorierne og antallet af berørte registrerede og

databeskyttelsesbruddets forventede konsekvenser. Anmeldelsen skal end-

videre indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som foreslås eller

er iværksat for at afhjælpe bruddet.

Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes at

krænke den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder alvorligt, skal

den registeransvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den

registrerede om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal efter artikel

32, stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og in-

deholde en række af de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgives

til tilsynsmyndigheden. Dog er det efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvis

den registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesfor-

anstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, som

var påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, der

har gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgang

til dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering (litra a). Den

registrerede skal heller ikke underrettes, hvis den registeransvarlige efter-

følgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt på-

virket (litra b), og hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, her-

under især med henvisning til antallet af sager, som er påvirket. I sådanne

tilfælde skal en offentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at de

registrerede er informeret på en effektiv måde (litra c). Underretning skal

endvidere ikke finde sted, hvis det alvorligt ville påvirke en væsentlig sam-

fundsinteresse (litra d).

Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den registeransvarlige

i de tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang og

formål sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes ret-

tigheder og frihedsrettigheder, forud for behandlingen af oplysninger skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslagets artikel 33, stk. 2, anføres det, at behandlinger, der indebærer

disse specifikke risici, og som derfor udløser kravet om en konsekvensana-

lyse, bl.a. er behandlinger, hvor der indgår en systematisk og omfattende

evaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person, som er ba-

seret på profilering, og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil have

retsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive truffet.

En konsekvensanalyse er efter bestemmelsen også nødvendig, hvis en be-

handling vedrører oplysninger, der afslører race og etnisk oprindelse, po-

litiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforenings-

mæssigt tilhørsforhold, genetiske data, oplysninger om helbred eller op-

lysninger om seksuelle forhold, straffedomme og forseelser eller tilknytte-

de sikkerhedsforanstaltninger, og oplysningerne bliver behandlet for at

træffe en et stort antal afgørelser vedrørende specifikke personer.

Herudover er en konsekvensanalyse efter bestemmelsen nødvendig, hvis

der finder en omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige

områder, eller hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre

vedrørende genetiske data eller biometriske data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsynsmyndigheden kan endvidere beslutte, at andre typer af behandlin-

ger sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes ret-

tigheder eller frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden skal i så fald udar-

bejde og offentliggøre en liste over disse behandlinger.

En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-

nerel beskrivelse af den planlagte behandling og en analyse af risiciene

for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, de foranstaltninger,

der er nødvendige for at afhjælpe disse risici, samt garantier, sikkerheds-

foranstaltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personop-

lysninger og påvise overensstemmelse med forslaget under hensyntagen til

de registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime inte-

resser.

Offentlige myndigheder og organer er efter artikel 33, stk. 5, i visse tilfæl-

de undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en konsekvensanalyse.

Efter artikel 34, stk. 1, skal den registeransvarlige i de tilfælde, hvor en

konsekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sand-

synligvis vil medføre en høj grad af specifikke risici, høre tilsynsmyndig-

heden, inden behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at i

de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagte

behandling ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder især

hvis risiciene ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal til-

synsmyndigheden inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive den

registeransvarlige herom.

Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelse

med forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsyns-

myndigheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af oplys-

ninger og vil kunne berøre kategorier af registrerede alvorligt på grund af

karakteren, omfanget og formålene med behandlingen.

Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det, jf. artikel 34, stk. 7a,

følge af en medlemsstats lovgivning, at en registeransvarlig skal høre og

indhente forudgående godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelse

med, at en registeransvarlig skal behandle oplysninger ved udførelse af en

opgave i samfundets interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 35 indeholder regler om udpegning af såkaldte databeskyttelsesan-

svarlige. Udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er efter forslaget i

dets nuværende udformning frivillig, medmindre krav herom følger af EU-

eller medlemsstats lovgivning.

Forordningens artikel 35 indeholder en række krav, som en ordning med

en databeskyttelsesansvarlig skal overholde. Den databeskyttelsesansvar-

lige skal eksempelvis udpeges på baggrund af professionelle kvaliteter og

dennes ekspertviden om databeskyttelse (artikel 35, stk. 5), ligesom den

databeskyttelsesansvarlige som udgangspunkt alene kan afskediges, så-

fremt den pågældende ikke længere opfylder de betingelser, som er nød-

vendige for at udføre de opgaver, som følger af forordningen (artikel 35,

stk. 7). Den databeskyttelsesansvarlige kan være en person, som allerede

er ansat af den registeransvarlige eller registerføreren (artikel 35, stk. 8).

Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående alle

spørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger, ligesom

de kan udøve deres rettigheder i henhold til forordningen over for den da-

tabeskyttelsesansvarlige (artikel 35, stk. 10).

Efter artikel 36 skal den registeransvarlige eller registerføreren sikre, at

den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle

spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ligesom den regi-

steransvarlige eller registerføreren skal støtte den databeskyttelsesansvar-

lige i udførelsen af dennes hverv, bl.a. ved at tilvejebringe tilstrækkelige

ressourcer.

Den databeskyttelsesansvarlige skal efter artikel 37 bl.a. oplyse og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren og de ansatte, som behandler

personoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordningen, lige-

som den databeskyttelsesansvarlige skal overvåge overholdelsen med for-

ordningen. Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. samarbej-

de med og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i virksomheden

angående spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger.

Kapitlet indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, at

medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-

sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-

ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-

torer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne ad-

færdskodekser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes af foreninger og

andre organisationer, som repræsenterer kategorier af registeransvarlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller registerførere, med henblik på at uddybe anvendelsen af forordnin-

gens bestemmelser. Som eksempel herpå er bl.a. anført, at adfærdskodek-

ser kan vedrøre rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger,

indhentelsen af oplysninger, brugen af pseudonyme data, information til

offentligheden og til registrerede, registreredes udøvelse af deres rettighe-

der samt overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale or-

ganisationer. En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som overvå-

ger og sikrer dens overholdelse af de registeransvarlige eller registerføre-

re, der vælger at tilslutte sig en sådan adfærdskodeks (artikel 38, stk. 1b).

Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde en adfærdsko-

deks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndighed.

Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den fore-

slåede adfærdskodeks er i overensstemmelse med forordningen (artikel 38,

stk. 2). I de tilfælde, hvor en adfærdskodeks vedrører behandling i flere

medlemsstater, skal tilsynsmyndigheden iværksætte sammenhængsmeka-

nismen med henblik på, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer

med en udtalelse om udkastet til en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).

Forslaget indeholder i sin nuværende udformning endvidere en bestem-

melse i artikel 38a om, at overvågningen af overholdelse af adfærdskodek-

sen kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i

forhold til kodeksens genstand, og som er akkrediteret til dette formål af

den kompetente tilsynsmyndighed (artikel 38a, stk. 1). Forslaget indehol-

der krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal de-

monstrere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører

forslagets bestemmelser om sanktioner, kan organet tage nødvendige

skridt i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser i en adfærdskodeks,

herunder suspendering eller eksklusion (artikel 38a, stk. 2-6).

Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-

lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skal

tilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-

ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker

med det formål, at registeransvarlige og registerførere kan demonstrere

overholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som små

og mellemstore virksomheder har, skal inddrages. Artikel 39, stk. 2-4, in-

deholder nærmere regler om den registeransvarliges og registerførerens

forpligtelser i forbindelse med certificeringer, herunder oplysningspligt til

organer oprettet i henhold til artikel 39a.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lighed med adfærdskodekser indeholder forslaget i sin nuværende form i

artikel 39a en bestemmelse om, at certificering og periodisk gennemgang

heraf kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i

forhold til databeskyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af den

kompetente tilsynsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholder

krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demon-

strere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører for-

slagets bestemmelser om sanktioner, kan organet trække en certificering

tilbage i tilfælde af uhensigtsmæssig anvendelse heraf (artikel 39a, stk. 2-

8).

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-

velse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændringer og nyska-

belser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende direktiv.

For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere i

tredjelande eller i en international organisation efter artikel 41 finde sted,

hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en be-

handlingssektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internati-

onal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en så-

kaldt tilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke god-

kendelse (artikel 41, stk. 1). Ved udfærdigelsen af sådanne afgørelser er

det anført, at Kommissionen især skal tage hensyn til en række nærmere

opregnede forhold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule

of law”), respekten for menneskerettigheder og grundlæggende rettighe-

der, relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sikkerheds-

foranstaltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af personoplys-

ninger til et andet tredjeland eller international organisation, og om der er

effektive rettigheder, der kan håndhæves administrativt eller retsligt af re-

gistrerede. Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelandet er

en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder, som har til opgave at sikre

overholdelse af databeskyttelsesregler, og om der foreligger en internatio-

nal forpligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågældende

tredjeland har tilsluttet sig (artikel 41, stk. 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter en vurdering af de nævnte forhold kan Kommissionen træffe en afgø-

relse om, at et tredjeland, et område, en behandlingssektor i et tredjeland

eller en international organisation sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesni-

veau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstrækkelighedsafgørelsen skal

fremgå af, skal specificere territorialt og sektorspecifikt anvendelsesområ-

de samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder. Gennemførelsesretsakten

skal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (arti-

kel 41, stk. 3).

Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet af

Kommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skal

fortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukket

tilbage af Kommissionen (artikel 41, stk. 3a).

Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ikke

længere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for, så-

fremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilbage

(artikel 41, stk. 5).

Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvor

Kommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41 – endvidere

finde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de fornødne

garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger (artikel 42, stk. 1).

De fornødne garantier kan bl.a. sikres gennem såkaldte bindende virk-

somhedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43, gennem standardbe-

stemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen efter proceduren

i artikel 87, stk. 2, gennem standardbestemmelser om databeskyttelse ved-

taget af en tilsynsmyndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Eu-

ropæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen, gennem kontraktbestem-

melser – som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeran-

svarlige eller registerføreren og modtageren af personoplysningerne eller

gennem en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39

(artikel 42, stk. 2).

Hvis de fornødne garantier for beskyttelse af personoplysninger, ikke er

omhandlet i et retligt bindende instrument, indhenter den registeransvarli-

ge eller registerføreren, som er en offentlig myndighed eller organ, en for-

udgående godkendelse af videregivelsen fra en kompetent tilsynsmyndig-

hed for enhver videregivelse eller kategorier af videregivelser eller af

medtagelsen af bestemmelser, som udgør grundlaget for en sådan videre-

givelse i administrative ordninger (artikel 42, stk. 5).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis der

foreligger såkaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning,

at disse bindende virksomhedsregler er godkendt af den kompetente til-

synsmyndighed. En sådan godkendelse skal efter artikel 43, stk. 1, gives,

hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle omfattede

medlemmer af en koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksom-

heder, som udøver fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne ud-

trykkeligt tillægger den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligt

i forbindelse med behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og de

udførlige krav til de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel

43, stk. 2, er opfyldt (litra c).

Endvidere indeholder forslaget i artikel 44 adgang til, at der – uden for de

tilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række konkrete

tilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har givet sit

samtykke hertil efter at være blevet gjort opmærksom på de risici, der er

ved videregivelsen (litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til op-

fyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den registeransvarlige

eller af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på den

registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litra

b), eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller op-

fyldelsen af en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mel-

lem den registeransvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litra

c). Videregivelse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af vigtige

hensyn til samfundsinteresser, som er anerkendt i EU-lovgivning eller

medlemsstatslovgivning, som den registeransvarlige er underlagt (litra d),

videregivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gælden-

de eller forsvares (litra e) eller videregivelsen er nødvendig for at beskytte

den registreredes eller en anden persons vitale interesser, hvor den regi-

strerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at give sit samtykke (litra f).

Endelig kan videregivelse ske, hvis den finder sted fra et register, der iføl-

ge EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning er beregnet til at informere

offentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden generelt eller for

personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri, men alene i

det omfang de ved lov fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed er

opfyldt i det specifikke tilfælde (litra g) eller videregivelsen, som ikke er

omfattende eller hyppig, er nødvendig af hensyn til den registeransvarliges

eller registerførerens legitime interesser, og den registeransvarlige eller

registerføreren har vurderet samtlige de forhold, der har indflydelse på en

videregivelse eller en serie af videregivelser af oplysninger, og på grund-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lag af denne vurdering yder de fornødne garantier for beskyttelsen af per-

sonoplysninger (litra h).

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en eller

flere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-

vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidrage

til en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-

dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-

lerne herom i forordningen (stk. 1a).

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvelsen

af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre (ar-

tikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodens

ophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse

hverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-

videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-

der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer

samt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøve

sine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, at

tilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-

trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-

synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, og

som kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).

Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser

om, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,

regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af et

uafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-

statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal have

tilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetage

opgaven (stk. 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler

om tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendige

for at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og

procedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,

regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4

år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-

myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger og

stillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden

(artikel 49, stk. 1).

Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personale

såvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophør

tavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-

lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet til

deres kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.

Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-

svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted i

forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registeransvarligs eller

registerførers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,

og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,

stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt i

henhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.

Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-

rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-

hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skal

tildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetent

i hele EU.

Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-

deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-

denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitel

VII).

Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikke

finde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føre

tilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretager

som led i deres retspleje.

Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-

ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-

delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier og

rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyse

parlament, regering og andre politiske institutioner om forhold, som rela-

terer sig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres ret-

tigheder i henhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og

fra organer, organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre

tilsynsmyndigheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på

grundlag af information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder og

overvåge relevant udvikling (stk. 1).

Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver være

uden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.

Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-

lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.

Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighed

på dens eget territorium.

Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-

synsmyndighederne skal kunne anmode den registeransvarlige eller regi-

sterføreren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-

synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-

sesrevisioner (litra aa), give den registeransvarlige eller registerføreren

påbud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve de

rettigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette den

registeransvarlige eller registerføreren om en påstået overtrædelse af for-

ordningen og i givet fald give den registeransvarlige eller registerføreren

påbud om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenfor

under kapitel VII.

Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgår

heraf, at tilsynsmyndighederne fra den registeransvarlige eller registerfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reren skal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for at

udøve myndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang til

alle den registeransvarliges eller registerførerens lokaler, herunder data-

behandlingsudstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-

pitel VII.

Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-

af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en register-

ansvarlig eller en registerfører om, at en påtænkt behandling formentlig

vil overtræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en repri-

mande til en registeransvarlig eller en registerfører, når en behandling

har været i strid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra

b). Dertil kan tilsynsmyndigheden påbyde den registeransvarlige eller re-

gisterføreren at bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med for-

ordningen, og hvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden for

en bestemt tidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning eller

sletning af oplysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 og

med en meddelelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk.

2a og artikel 17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kan

endvidere midlertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), su-

spendere videregivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en internatio-

nal organisation (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ

bøde i overensstemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor

under kapitel VII.

Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår her-

af, at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausu-

ler, som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standard-

klausuler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kon-

traktklausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel

53, stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43

(artikel 53, stk. 1c, litra b).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-

rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitel

VII.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt

”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-

ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-

de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-

ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om et

såkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed i

visse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed i

hele EU (herefter "lead authority").

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel

4, nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel

53 i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registre-

rede bosat i andre medlemsstater.

Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egen

medlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-

ty" er en undtagelse hertil.

Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysninger

behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-

ansvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og den registeran-

svarlige eller registerføreren er etableret i mere end én medlemsstat skal

tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-

gende agere som "lead authority" i forhold til den registeransvarlige eller

registerførerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-

virket af behandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-

ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-

gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og hvor den

registeransvarlige eller registerføreren alene er etableret i én medlems-

stat, men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end én

medlemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden for

Unionen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".

I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en

"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingen

alene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreligger

der dog flere udkast til i det nuværende udkast.

I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som

"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse befø-

jelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.

Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser der

skal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighed

om, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser

(artikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" til-

lige skal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbyde

den registeransvarlige eller registerføreren at bringe en ulovlig behand-

ling i overensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, som

er beskrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt be-

grænse en behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivel-

sen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisation (ar-

tikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstem-

melse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).

Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en

"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt for

registeransvarlige og registerførere.

Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver registeransvarlig eller registerfører

kunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser deres

hovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at denne

tilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette til

de øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyndig-

heder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligt for

enhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Databe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål (arti-

kel 54a, stk. 7).

En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-

myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnå

enighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.

2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skal

den dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-

rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende et

udkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (lit-

ra b) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som dis-

se tilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).

Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-

tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-

dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-

gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge pro-

ceduren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndighe-

derne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden for

to uger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, som

har modtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængs-

mekanismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)

Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i et ud-

kast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsmeka-

nismen.

I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",

vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egen

medlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde uden

forsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden for

vedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-

sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er beskre-

vet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).

Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-

rette den registeransvarlige eller registerføreren om de afgørelser, som

den træffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal under-

rette klageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel

54c, stk. 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser, som

vedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne i kapi-

tel VII, være bindende i alle medlemsstater.

Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal være

adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "lead aut-

hority".

Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, at

der udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler om

gensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederne

udveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik på

at gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffe

foranstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Det

gensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-

synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-

ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).

Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alle

foranstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra en

anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-

gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.

omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen eller

håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller for-

byde behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).

Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-

myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at

imødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelse

med anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skal

iværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med

bestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.

Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-

stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighed

om bl.a. resultatet af undersøgelserne.

I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, som

den er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbig

foranstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats terri-

torium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-

kel 57.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkelige

regler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan udføre

fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaver og

fælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere inde-

holder forslaget regler om, at når en registeransvarlig, der er etableret i

flere medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvis

berøres mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af disse

medlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fælles

aktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde

tilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i de

respektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skal

straks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-

terne (artikel 56, stk. 2).

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsend-

ende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunder

undersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmer

eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værtstil-

synsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndighe-

den endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmer

eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelse

med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-

danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-

deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere

(artikel 56, stk. 3).

I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmere

regler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter at

vedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-

stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-

staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,

er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,

hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litra

c) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,

hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal være

gældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).

Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterier

for akkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,

igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,

der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelse

som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstalt-

ninger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhand-

let i artikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til for-

mål at godkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43

(litra f) igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremt

den kompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til arti-

kel 57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, eller

forpligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-

synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-

råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-

iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, komme

med en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet af

sammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.

Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udtalel-

se inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, som har

iværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet (ar-

tikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammenhængs-

mekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra Det Europæi-

ske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ikke agter

at følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, skal den in-

den for to uger meddele formanden for Rådet dette sammen med begrun-

delsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9). Inden for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsynsmyndigheden

kan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertal vedtage en ny ud-

talelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndigheden fortsat ikke at føl-

ge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Databeskyttelsesråd dette

samt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel 58, stk. 10-11).

Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-

fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiode

uden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennem

sammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytte

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden

skal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Databe-

skyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndighe-

den kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer med

en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endelig for-

anstaltning (artikel 61, stk. 2).

I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelse

af en hasteprocedure.

Efter artikel 62, stk.1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter

med et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet an-

vendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elek-

tronisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellem

tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Dis-

se gennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel

87, stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende den

registreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-

sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakter

i overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.

3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.

I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det Europæiske

Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-

sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herudover

har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelses-

råds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel 64,

stk. 4).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-

ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-

ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.

rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af

personoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-

vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-

fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-

pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjer

for tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelser

samt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen af

adfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-

veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).

Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål om

databeskyttelse i Den Europæiske Union.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-

punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-

retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-

mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde til

møder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skal

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-

tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-

strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.

Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-

lige.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shop

princippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-

ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-

kument fra formandskabet.

Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-

strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") eller

i den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-

stemmelse med bestemmelserne i forordningen.

Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-

gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-

lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-

ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-

rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).

Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke er

kompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til den

kompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som har

modtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-

gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-

myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underrette

klageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-

den for domstolsprøvelse efter artikel 74.

Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har ret

til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighed

vedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at den

registrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-

myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt eller

delvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som er

fastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-

ler resultatet af en klage.

En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-

lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er etab-

leret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende

medlemsstat.

Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-

hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til

forordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-

ninger i strid med forordningen. En sag mod en registeransvarlig eller en

registerfører skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i den

medlemsstat, hvor den registeransvarlige eller registerføreren er etableret

i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-

stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-

lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den registeransvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligret-

lige beføjelser.

Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skal

have ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive en

klage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolene

samt at føre en sag mod en registeransvarlig eller en registerfører til et

organ, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold til

lovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-

skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-

skyttelse af personoplysninger

De samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-

hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-

dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet af

artikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-

vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse har

rimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandling

finder sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel

76a, stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette be-

kræftet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbin-

delse med den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i en

anden medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen,

såfremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a,

stk. 2).

Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,

som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-

stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skade

fra den registeransvarlige eller registerføreren. Ifølge artikel 77, stk. 2,

skal registeransvarlige og registerførere være solidarisk ansvarlige for he-

le skadesbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en registeransvarlig eller re-

gisterfører fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den regi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

steransvarlig eller registerføreren kan bevise, at de ikke er skyld i den be-

givenhed, som har medført skaden.

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,

at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-

tive bøder.

Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skal

være bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse af

forordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-

stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, som

er nævnt i artikel 53.

Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfælde

være effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel

79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-

syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggelse

af, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bøde skal

være. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter, grovhed

og varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og

formål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter (litra

b), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og graden af

den skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den registeransvar-

lige eller registerføreren har taget for at afhjælpe den skade, som den re-

gistrerede har lidt (litra d), graden af den registeransvarliges og register-

førerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foran-

staltninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikker-

hed) (litra e) og om den registeransvarlige eller registerføreren tidligere

har overtrådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om der

direkte eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtræ-

delsen, eller om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden over-

trædelsen kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og i

hvilket omfang – den registeransvarlige eller registerføreren har anmeldt

bruddet (litra h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel

53, stk. 1, litra b og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed be-

føjelser, herunder muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) og

overholdelse af godkendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certifice-

ringsmærkninger, jf. artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herud-

over inddrage alle andre skærpende eller formildende forhold i den kon-

krete sag (litra m).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-

jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-

lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b,

litra b.

Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-

vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvilket

omfang dette i givet fald kan ske.

Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrative

bøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passende

proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning og

medlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdig

rettergang.

Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-

mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-

gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor en

overtrædelse kan medføre en administrativ bøde.

Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-

løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsats

af virksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgå-

ende regnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tids-

punkt ikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skal

være.

Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kan

pålægge en bøde i de tilfælde, hvor den registeransvarlige forsætligt eller

uagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for den

frist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,

stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede

(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-

veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om en

virksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan

pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de tilfælde,

hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller uagtsomt

undlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-

stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i en

tilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den registeransvarlige eller regi-

sterføreren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ik-

ke berigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i ar-

tikel 17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de registeransvarlige ikke – eller

ikke i tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med arti-

kel 24 (litra e), eller den registeransvarlige eller registerføreren ikke op-

fylder kravene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel

31, stk. 4 (litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i

det andet niveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejede

sig om en virksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.

Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndigheden

kan pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de til-

fælde, hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller

uagtsomt behandler personoplysninger uden at have et lovligt behand-

lingsgrundlag eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6,

7, 8 og 9 (litra a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering i

artikel 20 (litra d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger eller

ikke er i stand til at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e),

ikke udpeger en repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler eller

giver instrukser om behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kan

tilsynsmyndigheden pålægge en bøde, hvis den registeransvarlige eller re-

gisterføreren forsætligt eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasik-

kerheden til tilsynsmyndigheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt el-

ler fuldstændigt anmelder et brud til tilsynsmyndigheden eller underretter

den registrerede i overensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), eller

hvis den registeransvarlige eller registerføreren ikke udarbejder en konse-

kvensanalyse, når dette er påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplys-

ninger uden forudgående høring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel

34, stk. 1 (litra i). Desuden kan den registeransvarlige eller registerføre-

ren pålægges en bøde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt mis-

bruger en databeskyttelsesmærkning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder be-

tingelserne og procedurerne, der er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k).

Endelig kan den registeransvarlige eller registerføreren pålægges en bø-

de, såfremt den pågældende forsætligt eller uagtsomt overfører oplysnin-

ger til et tredjeland i strid med reglerne i artikel 40 til 44 (litra l), eller

hvis den pågældende ikke overholder et påbud, et midlertidigt eller defini-

tivt forbud om behandling eller en suspendering af en videregivelse, som

er givet efter artikel 53, stk. 1, eller ikke giver tilsynsmyndigheden adgang

til lokaler mv. i strid med artikel 53, stk. 1b (litra m). I Kommissionens for-

slag var det foreslået, at bøderne i det tredje og sidste niveau skulle udgø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re op til 1.000.000 euro, eller, hvis det drejede sig om en virksomhed op til

2 % af dens årlige globale omsætning.

Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en registeransvarlig el-

ler registerfører, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestem-

melser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bøde

ikke overskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse.

Endvidere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skal

være højere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsen

af reglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke er

tilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-

synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere end

det angivne maksimum.

Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-

lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,

som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres at dis-

se gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-

skrækkende.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug

for historiske, statistiske eller forskningsformål.

I artikel 80 fastslås det overordnet, at medlemsstatslovgivning skal forene

retten til databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til yt-

ringsfrihed, herunder behandlingen af personoplysninger til journalistiske

formål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.

Endvidere følger det af artikel 80a, at personoplysninger i officielle doku-

menter, som en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin besid-

delse, kan videregives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller med-

lemsstatslovgivning, som myndigheden eller organet er underlagt, for at

forene retten til offentlig adgang til disse dokumenter med retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som følger af forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 80b bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser et na-

tionalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikation

kan gøres til genstand for behandling.

Der fastsættes endvidere i artikel 81 regler om behandling af personoplys-

ninger om helbredsforhold i en række situationer.

Det fastsættes i artikel 81, stk. 1, at der under overholdelse af forordnin-

gen og i overensstemmelse med forslagets artikel 9, stk. 2, litra h, kan be-

handles personlige helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller

medlemsstatslovgivningen, som skal fastsætte tilstrækkelige og specifikke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, og

som er nødvendig i forbindelse med forebyggende medicin, arbejdsmedi-

cin, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvalt-

ning af læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplys-

ninger foretages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold

til medlemsstatens lovgivning eller regler, der er fastsat af kompetente na-

tionale organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvaren-

de tavshedspligt (litra a), af hensyn til folkesundheden, f.eks. beskyttelse

mod alvorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af høje

kvalitets- og sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler eller lægeudstyr

(litra b) og behandling af hensyn til andre samfundsmæssige interesser på

områder som f.eks. social sikring, navnlig for at sikre kvaliteten og renta-

biliteten af de procedurer, der anvendes i forbindelse med ansøgninger om

ydelser og tjenester inden for sygesikringsordningen (litra c). Det følger af

artikel 81, stk. 2, at behandling af personoplysninger, som er nødvendig til

historiske, statistiske eller videnskabelige formål, f.eks. patientregistre, der

oprettes for at forbedre diagnosticering og differentiering af lignende syg-

domstyper samt forberedelse af forsøgsbehandlinger, er underlagt de be-

tingelser og garantier, som følger af artikel 83.

Artikel 82 indeholder regler om medlemsstaternes adgang til – under

overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser om be-

handling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold, bl.a. i

forbindelse med ansættelse og ansættelseskontrakter, arbejdets ledelse,

planlægning og tilrettelæggelse.

Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-

oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 83a, stk. 1, at behandling af personoplysninger til hi-

storiske formål i arkiver, som føres af offentlige myndigheder eller orga-

ner, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som oplysnin-

gerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeransvarlige sik-

rer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver behand-

let til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstaltninger

eller afgørelser vedrørende en person, og ved at specificere betingelserne

for adgang til oplysningerne. Ifølge artikel 83a, stk. 2, skal den registeran-

svarlige sikre, at personoplysninger, som behandles til de formål, som er

nævnt i stk. 1, kun skal gøres tilgængelige for modtagere, som sikrer, at

oplysningerne efterfølgende kun vil blive anvendt til historiske formål.

Det følger af artikel 83a, stk. 3, at forpligtelsen for den registeransvarlige

i artikel 14a til at meddele den registrerede en række oplysninger, når per-

sonoplysninger om den registrerede indhentes fra andre, ikke skal finde

anvendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger til histori-

ske formål, hvis meddelelsen af sådanne oplysninger er umulig eller for-

bundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, eller hvis optegnelse eller

offentliggørelse er udtrykkeligt fastlagt ved EU-lovgivning eller medlems-

statslovgivning. I så fald skal den registeransvarlige sikre de fornødne ga-

rantier.

Det følger endvidere af artikel 83a, stk. 4, at bestemmelserne om de regi-

streredes rettigheder i artikel 15 (retten til indsigt), artikel 17 (retten til at

blive glemt), artikel 17a (retten til begrænsning af behandling) og artikel

18 (retten til dataportabilitet) ikke skal finde anvendelse, når personoplys-

ninger opbevares for en periode, som ikke overskrider den periode, som er

nødvendig for behandling til de historiske formål. Det er i den forbindelse

forudsat, at den registeransvarlige sikrer de fornødne garantier under

hensyntagen til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder, herunder især for at sikre, at oplysningerne ikke bruges til at

træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende den pågældende per-

son.

Det følger af artikel 83b, stk. 1, at behandling af personoplysninger til sta-

tistiske formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som

oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeran-

svarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og

frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver

behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af

pseudonyme data.

Af artikel 83b, stk. 2 og 3, følger tilsvarende bestemmelser, som i artikel

83a, stk. 3 og 4.

Det følger af artikel 83c, stk. 1, at der inden for rammerne af forordningen

kun kan behandles personoplysninger til videnskabelige formål, hvis disse

formål ikke kan opfyldes ved at anvende oplysninger, som ikke længere til-

lader, at den registrerede bliver identificeret (litra a) eller ved at anvende

oplysninger, som kun kan identificere den pågældende ved anvendelse af

yderligere oplysninger, og disse yderligere oplysninger opbevares separat,

og så længe formålet kan opfyldes på denne måde (litra b).

Personoplysninger, som behandles til videnskabelige formål kan efter arti-

kel 83c, stk. 2, kun offentliggøres af den registeransvarlige, hvis offentlig-

gørelsen er nødvendig for at præsentere forskningens resultat eller formid-

le videnskabelige formål for så vidt den registreredes rettigheder og fri-

hedsrettigheder ikke overstiger disse interesser, og den registrerede har

givet sit udtrykkelige samtykke (litra a), eller oplysninger er blevet offent-

liggjort af den registrerede (litra b).

Det følger af artikel 83c, stk. 3, at behandling af personoplysninger til vi-

denskabelige formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål,

som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den register-

ansvarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder

og frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke

bliver behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med

foranstaltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anven-

delse af pseudonyme data.

Bestemmelsen i artikel 83c, stk. 4 og 5, indeholder de tilsvarende bestem-

melser, som beskrevet oven for under artikel 83a, stk. 3 og 4.

Herudover indeholder artikel 84 en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og natio-

nale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder artikel 85 en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfatten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og

en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighed

om, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerede

retsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke

opnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Det

bemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgået

af forslaget.

Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skal

finde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-

førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)

Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-

gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-

handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-

gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunikati-

onsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelser

med samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).

Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-

ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive den

første evaluering til EU-parlamentet og Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig følger det af forslagets artikel 91, at det træder i kraft på tyvende-

dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og at det

finder anvendelse 2 år fra denne dato. Forordningen vil være bindende i

alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

3.3. Forvaltningsloven

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-

oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning for

forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,

hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til –

in-

den for rammerne

af forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-

handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.

Rækkevid-

den af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lovgiv-

ning på disse områder, er endnu ikke afklaret.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

Herudover bemærkes det, at

det følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-

myndigheder skal kunne udstede administrative bøder.

Datatilsynet har ik-

ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil således

i givet fald

kræve

en lovændring,

hvis der skal etableres en sådan

adgang i overensstemmel-

se med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav. Lettelserne

vurderes især at vedrøre

virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om

opbevaring af optegnelser for

databe-

handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-

beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-

kel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget

overvejes løben-

de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslaget

med henblik

på dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels at

komme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslaget

kan reduceres.

Høring

Forslaget har været i høring hos

nedenstående

myndigheder og organisati-

oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012.

Det bemærkes, at det såle-

des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-

og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-

somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-

gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-

derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-

oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-

on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Viden-

skabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjyl-

land, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske

Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-

ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-

eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-

le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-

bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-

deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-

foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,

ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-

nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,

Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,

Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-

rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen

Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University

College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-

foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,

University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-

net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-

sen.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den

Videnskabsetiske Komité

Dansk Rejsebureau Forening

har ingen

bemærkninger til forslaget.

5.1.1. Valg af retsakt

Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, Nets

DI ITEK

finder, at der er behov for øget

harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat

et forordningsforslag frem for et direktivforslag.

Danske Regioner, Finansrådet

Tandlægeforeningen

finder, at det er

hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i

EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

finder, at en forordning til regulering af

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen

ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-

sesniveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kan ikke støtte, at reguleringen af dele

af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-

tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at

der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men

på et lavere niveau.

finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-

delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige

særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

FTF

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

har ligeledes be-

tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved

en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i

Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.

Generelt finder

Datatilsynet,

at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre

en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27

EU-lande ved en generel forordning.

Danske Medier

er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et

direktiv.

har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-

fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten

af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-

handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-

heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages

herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende

forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.

Danske Regioner

finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-

somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der

er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den

offentlige sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

er skeptiske over for, at Kommis-

sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for

at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en

risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil

forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-

dende nationale normer og traditioner.

Kræftens Bekæmpelse

er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-

ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-

hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed

for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-

uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-

ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-

ske folkesundhed.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at delegationen til Kommissio-

nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst

bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol har fastlagt.

Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører

ifølge

KL,

at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-

ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-

ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-

rådet.

kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede

retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-

sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.

Finansrådet

finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-

akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.

Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse

af regelsættet, er

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske

Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK

Lægemiddel Industri Foreningen

af den opfattelse, at det er afgørende,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-

legeret retsakter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

finder end-

videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør

overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-

ningens indhold.

Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI

DI ITEK

har an-

ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede

retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-

hed.

Datatilsynet

peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-

tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig

væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale

kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-

onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter

på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.

artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Forsikring & Pension

finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-

kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering

og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at

der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen

af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-

ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.

Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter

forventer

Danske Regioner,

at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-

ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man

kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-

tilstande.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

opfor-

drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-

ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-

vendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.3. Administrative byrder

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

peger på, at

forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-

der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde

er forholdsmæssige.

Danske Medier

peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede

og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-

krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-

lingspolitik er klare eksempler herpå.

Danske Regioner

er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-

føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i

forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-

durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser

og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt

administrativt og organisatorisk merarbejde.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er bekymrede for, om forsla-

get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative

byrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.

Finansrådet

finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og

administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-

ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at det bør overvejes, om

det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste

virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.

Rigsarkivet

finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-

ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-

ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og

autenticitet.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.1.1. Anvendelsesområde

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at begrebet national

sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-

reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke

gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI

DI ITEK

finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-

institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.

Rigsadvokaten

er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,

som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen

af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område

er omfattet af forordningen.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 3, hvorefter for-

ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-

ke er etableret i EU, er meget bred.

Datatilsynet

Danske Medier

har anført, at der er behov for, at forord-

ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over

for virksomheder i tredjelande.

5.2.1.2. Definitioner

DI, DI ITEK

IT-Branchen

finder, at definitionen i forslagets artikel 4,

nr. 1, er for bred.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at sammenhængen mel-

lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.

Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-

lighedens interesse” bør afklares nærmere.

ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,

dækker over.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at definitionen af et re-

gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-

sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at det er et grundlæggen-

de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel

4, nr. 8.

Danske Medier

Forsikring & Pension

er enige og finder lige-

ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.

Forbrugerombudsmanden

finder, at det bør præciseres, at et samtykke

skal være særskilt for at være frivilligt.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-

triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.

Lægemiddel Industri Foreningen

har anført, at den foreslåede definition

af genetiske data er for bred.

finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig

sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-

finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

5.2.2. Kapitel 2: Principper

5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling

Institut for Menneskerettigheder

Kræftens Bekæmpelse

finder det

vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-

neres.

Experian

har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-

lysningsbureauers virke.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-

entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

DI ITEK

finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,

sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-

tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som

er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

Datatilsynet

finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,

at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-

tikel 6, stk. 1, litra f.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anti Doping Danmark

gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-

res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-

kel 6, stk. 1, litra c.

Danmarks Idrætsforbund

gør ligeledes opmærksom

på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til

at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-

talovens § 6, stk. 1, nr. 7.

5.2.2.2. Betingelser for samtykke

Instituttet for Menneskerettigheder

finder, at der bør fokuseres på, om

samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-

seres nærmere.

Danske Regioner

har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og

brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-

videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,

forudsætter lovændringer på en række områder.

Danske Medier

finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-

tivt, ligesom

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er efterladt med

det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke

mindre fleksible.

Forsikring & Pension

finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-

lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,

og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

Kræftens Bekæmpelse

understreger, at det er yderst centralt, at register-

forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

lægger i den forbindelse til grund, at arti-

kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske

uden samtykke fra de registrerede personer.

RettighedsAlliancen

peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt

samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-

førere.

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at der indføres skærpede krav til

samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke

konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i

ansættelsesforhold i så fald kan ske.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

mener det

bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,

hvis et samtykke tilbagetrækkes.

Anti Doping Danmark

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom

på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden

begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerrådet

støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-

se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-

tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte

enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-

somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-

delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-

ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.

Finansrådet

Nets

finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-

taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af

bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

DI ITEK

foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være

mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i

præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-

tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.

ATP

ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og

lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-

ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning

med henblik på at få udbetalt en ydelse.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

mener, at det er problematisk,

at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller

ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-

bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den

ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed

og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger

på grundlag af samtykke fra borgeren.

er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør

undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse

på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at

fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-

tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-

flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for

i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,

hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-

elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et

ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og

indhentelse af straffeattester.

Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-

handlingsgrundlag finder

Advokatrådet

Advokatsamfundet

vil med-

føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en

indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at

undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for

forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-

anstaltninger.

5.2.2.3. Børn

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Prosa

er overordnet set positiv

over for styrkelsen af børns retsstilling.

Børnerådet

finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns

rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet

beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at et barns modenhed er indi-

viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13

år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

fortolker artikel 9 således,

at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-

denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.

DI ITEK

finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-

talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-

enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med

lov i artikel 9, stk. 1, litra b.

mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal

sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger

kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,

stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at

de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-

følsomme oplysninger efter artikel 6.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at også oplysninger om væ-

sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel

9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private

forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder

5.2.3.1. Information til den registrerede

Danmarks Statistik

finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,

stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er

indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.

ATP

gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil

medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-

strative omkostninger.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,

litra b, bør præciseres nærmere.

5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

finder, at bestemmelsen i arti-

kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør

suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.

Finansrådet

finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.

Kræftens Bekæmpelse

finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,

hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-

kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-

rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-

gen.

Danmarks Statistik

peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse

til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-

sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.

5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning

Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet

Advokat-

samfundet

bifalder bestemmelsen.

Lægeforeningen

finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-

bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kræftens Bekæmpelse

finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive

glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og

3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-

ceres over for hensynene til ytringsfriheden.

Statsbiblioteket

peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er

forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-

ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-

ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Frie Forskningsråd

finder principielt, at oplysninger, som ikke kan

henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-

ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.

Dansk Erhverv

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at ar-

tikel 17 giver anledning til uklarheder.

Finansrådet

finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-

gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at

opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-

ninger.

Det er

Datatilsynets

opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-

lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.

ATP

Nets

finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en

ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-

nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder

sted med jævne mellemrum.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

har anført, at

det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den

registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.

Danske Medier

mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den

enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-

gældende har afgivet om sig selv.

finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger

som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.

Experian

har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

DI ITEK

foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-

lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-

miserede data eller data på backup ikke omfattes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Microsoft

finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den

måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen

ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.

5.2.3.4. Ret til dataportabilitet

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Real-

kreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

Ad-

vokatsamfundet

finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.

Dansk Erhverv

Nets

finder, at det er uklart, om den registrerede har

ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-

hed har tilført oplysningerne.

IT-Branchen

finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og

gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-

re.

Landbrug og Fødevarer

ATP

er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-

ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i

den endelige forordning.

Forsikring & Pension

gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre

visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør

tage højde herfor.

Experian

finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

Microsoft

støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over

egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-

religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system

ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.

5.2.3.5. Profilering

Forbrugerrådet

støtter forslaget om forbud mod profilering.

Institut for Menneskerettigheder

Mastercard

finder, at det bør præ-

ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ATP

finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den

offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af

personer som led i myndighedsudøvelse.

Danske Medier, DI

DI ITEK

finder, at anvendelsesområdet for artikel

20 er uklart.

Forsikring & Pension

peger på, at det er nødvendigt at profilere for at

kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen

ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.

Experian

har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-

anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

Microsoft

mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver

brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører

5.2.4.1. Dokumentation

anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-

kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke

skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner

undtages fra kravet om dokumentation.

Dansk Erhverv

har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er

vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-

fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og

økonomisk byrde.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk

Sygeplejeråd, Nets, DA

Landbrug og Fødevarer

finder, at forpligtel-

sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et

stort ressourceforbrug.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

mener, at det er af væsent-

lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst

niveau.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen

knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-

de.

5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet, Realkreditrådet,

Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft

Dansk Reklame- og

Relationsbureauers Brancheforening

finder, at anmeldelse af brud til til-

synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af

disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold

til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-

sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.

KL, DI

DI ITEK

er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er

urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen

udgår.

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-

brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen

Landbrug og

Fødevarer

finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-

mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er uklart, hvad der

skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-

re i artikel 31.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at kravet i artikel 31 ikke bør

gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,

medmindre nøglen brydes samtidigt.

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Datatilsynet

er positive over for

artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en

generel godkendelses- og anmeldelsesordning.

Prosa, DI

DI ITEK

støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor

behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL, Kræftens Bekæmpelse

Lægemiddel Industri Foreningen

finder,

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ

byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.

5, om offentlige myndigheder bør slettes.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen, DA

Mastercard

har an-

ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-

tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.

Danmarks Idrætsforbund

finder det vigtigt, at undtagelserne i

persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig

finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-

svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske

arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at

den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.

kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder

i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af

den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.

finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-

skedige den databeskyttelsesansvarlige.

Danske Regioner

mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-

ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-

fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.

Realkreditrådet, Realkreditforeningen

Finansrådet

har anført, at det

er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere

analyse af de administrative omkostninger herved.

Finansrådet

Land-

brug og Fødevarer

finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større

virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.

DI ITEK

er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges

at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt, at

det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

ser positivt på den

foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,

Norge og Sverige.

Dansk Sygeplejeråd, Prosa

FTF

er ligeledes posi-

tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det

imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-

telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke

strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-

ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder,

at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige

og præamblerne herom, som skal præciseres.

5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-

ternationale organisationer

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på

dette område.

DI ITEK

er endvidere positive over for de forbedrede muligheder

for at videreføre data til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-

ses.

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-

skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,

herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.

Anti Doping Danmark

finder det afgørende, at der etableres hjemmel til

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for

EU.

5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i

tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-

meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som

forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-

synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-

cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og

myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager

for tilsynsmyndigheden.

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng

Datatilsynet

har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-

mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-

så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,

at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-

ede foranstaltning.

Mastercard

støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder

at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-

somhederne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at der skal arbejdes for, at

afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-

krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-

stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.

5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner

5.2.8.1. Klageadgang

Datatilsynet

finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer

mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør

præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-

ves til.

kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-

sesforhold.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

Danmarks Idrætsforbund

finder, at det er meget vidtgående, at organer,

organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af

en klage fra den registrerede.

Danske Regioner

ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer

mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

5.2.8.2. Sanktioner

Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring

og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,

Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-

eningen

Dansk Erhverv

finder det betænkeligt, at der kan pålægges

administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-

destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder

det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at

udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under

domstolene.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater

Institut for

Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-

serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-

vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-

lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for

den enkelte person.

Region Sjælland

finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke

ved pålæggelse af store bøder.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-

net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-

den.

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-

tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Regioner

er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden

for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,

om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle

samtykke.

Lægemiddel Industri Foreningen

er tilfreds med, at forslaget anerken-

der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige

data til medicinsk forskning.

Kræftens Bekæmpelse

Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber

er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-

de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil

begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er

indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres

rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres

fremover.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet

Det Frie Forskningsråd

finder det afgørende, at der fortsat er mulig-

hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-

tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende

regulering i persondataloven.

Medico Instustrien

finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers

oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at

forske og udvikle nye, innovative produkter.

Statsbiblioteket

anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-

digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for

vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-

synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-

skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-

veksling af personoplysninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-

dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets

forventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-

tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning er

især byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,

at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringen

af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.

Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet for

medlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-

handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er der

således fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificerer

den generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemfø-

rer det nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at et

kommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådanne

særregler, hvilket forordningsforslaget i dets nuværende udformning ikke

vurderes at give adgang til.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder be-

stemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for myndig-

heder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den registrerede

sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens forslag ikke

på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem merværdi og om-

kostninger, herunder i form af administrative konsekvenser. Det er derfor

væsentligt, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med henblik på at

sikre, at de administrative omkostninger reduceres. Regeringen finder i

den forbindelse, at der bør arbejdes videre med den risikobaserede tilgang,

som det irske formandskab tog udgangspunkt i.

Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-

holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-

de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede og

detaljeret regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konsekvens,

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskuelig. Re-

geringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter nedbringes.

Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shop

princip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-

myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i en

dansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.

Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-

landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-

re, virksomheder mv. i Danmark.

Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-

deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-

mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-

stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmålet

om det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-

melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra dansk

side finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke

skal kunne udstede administrative bøder, som således i en dansk sammen-

hæng ligeledes vil rejse principielle spørgsmål.

De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige

medlemsstater.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober

2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget har endnu

ikke været forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

7. og 8. oktober 2013.

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-

deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-

velse på det civil- og handelsretlige område*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 445 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.

Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. juni 2013. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 med henblik på at

opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget har til formål at indføre

en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti, som vil sætte kreditor

i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver indeståender på sine

bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-

cippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Irland ønsker at deltage

i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for for-

slaget.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-

derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-

fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mere

effektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti og

skyldneres aktiver.

Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning om

indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og

handelsretlige område.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra

2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-

iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel

81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-

procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage

forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

22.-23. september 2011.

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. december 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på at

opnå en generel indstilling. Det endelige indhold af kompromisforslaget

kendes endnu ikke, men det har på arbejdsgruppeniveau bl.a. været drøf-

tet, om forslaget skal indeholde en regel om objektivt ansvar for kreditor i

relation til den skade og ulempe, som kan påføres debitor som følge af

kontosikringskendelsen, og hvorledes bevisbyrdefordelingen bør være mel-

lem debitor og kreditor, ligesom fremgangsmåden i forbindelse med for-

kyndelse for debitor, reglerne for fuldbyrdelse og gennemførelse af kendel-

sen har været genstand for drøftelse.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-

deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den 8. novem-

ber 2013.

2.1. Generelt

Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vil

sætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-

deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre

det umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet en

retsafgørelse mod debitor i hovedsagen.

Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og

virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale

lovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-

måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-

kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-

førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-

ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,

men ikke om mulighed for udbetaling af penge til kreditor.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren

for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en

europæisk kontosikringskendelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om

en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-

modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor

kontoen befinder sig.

Reglerne for udstedelse af en kontosikringskendelse fremgår af forslagets

artikel 5-22.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse

er hos retterne i den medlemsstat, hvor sagen vedrørende det krav, hvis

fuldbyrdelse ønskes sikret (hovedsagen), anlægges.

I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-

lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-

lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor

endvidere

anmode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed,

der har udstedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.

Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-

gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-

se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-

ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der

ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-

ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for

en del af dette beløb.

Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden

yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvis mundtlige

– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at

kreditor stiller sikkerhed

for et beløb, der er tilstrækkeligt

til dækning af

enhver skade, som debitor måtte blive påført

som følge af kendelsen, i det

omfang kreditor hæfter for sådan skade.

Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-

delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af

kendelsen.

Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som er

nødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-

nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger om

debitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed i

fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.

Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-

ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,

således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,

om debitor har en konto hos dem,

indføre en pligt for debitor til at oplyse,

i hvilken bank eller hvilke banker debitor har en konto/konti,

eller give de-

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res fuldbyrdelsesmyndigheder adgang til de oplysninger herom, som er in-

deholdt i offentlige myndigheders registre mv.

Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente ret

eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,

som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-

byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-

sikringskendelsen udstedes senest

fem

dage efter anmodningens indgivel-

se. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrund-

lag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest

da-

ge efter anmodningens indgivelse.

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

Det fremgår af forslaget, at

en kontosikringskendelse skal anerkendes og

fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse om

eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.

Det fremgår endvidere, at en kontosikringskendelse skal fuldbyrdes i over-

ensstemmelse med de nationale regler i fuldbyrdelseslandet. En kontosik-

ringskendelse vil således bl.a. skulle fuldbyrdes i overensstemmelse med

Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område med

de tilpasninger, der gælder efter forslaget til forordning.

Fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen sker ved, at kendelsen

forkyndes

for den eller de banker, der fører de konti, der er genstand for kendelsen.

Hvis banken er beliggende i den samme medlemsstat, som den ret eller

myndighed, der har udstedt kendelsen, sker forkyndelsen efter reglerne i

national ret. Hvis banken derimod er beliggende i en anden medlemsstat,

skal forkyndelsen ske i overensstemmelse med reglerne i forkyndelsesfor-

ordningen

, idet forkyndelsen dog altid skal ske ved, at den person eller

myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen i den udstedende stat, frem-

sender dokumenterne til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmed-

lemsstaten, som derefter forkynder dem for banken.

En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-

ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007

om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

mv.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-

løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-

den tre

arbejdsdage

fra

gennemførelsen

af en kontosikringskendelse skal

banken udstede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor.

Af erklæringen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors

konto er blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplys-

ninger må saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige mid-

ler til at efterkomme kendelsen fuldt ud.

Når kontosikringskendelsen er

gennemført

af banken, og banken har ud-

stedt en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, for-

kyndes kendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.

Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den

samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne

beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-

tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist

frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-

sen.

Hvis der ikke kan gøres udlæg i visse beløb i medfør af lovgivningen i

fuldbyrdelsesmedlemsstaten,

undtages

disse beløb

fra fuldbyrdelsen af en

kontosikringskendelse. I det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere

oplysninger fra debitor, meddeler den kompetente myndighed banken, at

dette beløb skal stå til rådighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.

Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af

debitor på vegne af andre, kan kun sikres i det omfang, national ret

i fuld-

byrdelsesmedlemsstaten

giver mulighed herfor. I forhold til konkurrerende

kreditorer har en europæisk kontosikringskendelse samme rang som et do-

kument med tilsvarende virkning efter national ret.

Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-

bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-

des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkomme

en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr i

forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-

kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-

hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-

forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den

kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse

med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

Ifølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-

delse i udstedelsesstaten. Debitor kan

bl.a.

anmode om prøvelse med den

begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområ-

de, at den udstedende ret ikke er kompetent, at betingelserne for udstedel-

sen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, eller at kreditor ikke inden

30 dage har indledt hovedsagen.

Som noget nyt er en række yderligere mu-

ligheder for at anmode om prøvelse indføjet i forslaget, herunder at debi-

tor helt eller delvis har indfriet fordringen.

Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden

dage træffe af-

gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen

skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved

modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det

sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.

Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-

elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-

ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i

henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse.

Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller

forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-

delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.

Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen

stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-

dring.

Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-

sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedt

under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten i

den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-

sen.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet

for gennemførelse af forslaget.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (benævnt ”arrest”) af

et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuldbyrdelse. Ar-

rest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages allerede forud

for indledning af en retssag om kravet, hvis det må antages, at muligheden

for senere at opnå dækning hos skyldneren ellers vil blive væsentligt for-

ringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kreditors krav f.eks. er fastslået

ved dom, kan der normalt foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommen

gennem et udlæg, og der kan derfor ikke foretages arrest for kravet.

Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.

Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder

det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til

debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers

vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.

Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.

retsplejelovens § 628.

Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille

sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-

sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-

kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-

ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under

denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-

plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest

i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to

uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i

landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-

tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.

En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-

hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.

Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-

ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-

bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved

betaling eller sikkerhedsstillelse.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke

at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt

grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-

serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale

erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-

pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.

Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-

516, kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En

kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-

retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og

dennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af

forsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-

skilt fra debitors øvrige formue.

En afgørelse om sikring af et bankindestående truffet af en domstol i en

anden medlemsstat vil efter omstændighederne være omfattet af Bruxelles

I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og afgørel-

sen vil således kunne fuldbyrdes i Danmark i overensstemmelse med Bru-

xelles I-forordningens bestemmelser, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt, jf. nærmere lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-

forordningen m.v. som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit

V, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-

gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-

bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-

mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-

vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-

ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Retspolitisk

Forening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-

nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-

det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-

livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,

Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,

Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-

rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-

sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes

Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-

tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation for

erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-

giverforening og Landsorganisationen i Danmark.

5.1. Generelle bemærkninger

Sø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-

hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisationen i Danmark

er generelt positive over for forslaget,

mens

Finansrådet

ikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-

ning, som forordningen indfører.

5.2. Behandling af personoplysninger

Datatilsynet

påpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-

lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelse

med de i forordningen beskrevne aktiviteter.

Finansrådet

peger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelse

af oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansiel

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-

gives fortrolige oplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

understreger vigtigheden af, at det sik-

res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-

ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-

sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-

fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-

vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitor

har mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.

5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesser

Finansrådet

finder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-

føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom både

DI-

Organisation for erhvervslivet

Dansk Arbejdsgiverforening

finder

det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-

delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-

tor.

5.4. Betaling eller godtgørelse

Finansrådet

finder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kan

opkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen af

kontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling på

tværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling eller

godtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesom

banksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, som

kontosikringsinstituttet pålægger sektoren.

5.5. National kompetence og voldgift

Dansk Arbejdsgiverforening

efterspørger en afklaring af, hvilken myn-

dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørende

kontosikring. Herudover finder

Dansk Arbejdsgiverforening

Lands-

organisationen i Danmark

det problematisk, at en voldgiftskendelse ikke

vil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-

relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.

Sø- og Handelsretten

finder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-

ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- og

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens

§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab til

internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er

forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en

klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at

medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres

lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-

flødigt.

Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller lovgiv-

ningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har omhandlet

tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en overskuelig

fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det er i den for-

bindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internationalt initia-

tiv, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessystemer i EU det

yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt tidsrum skul-

le kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i betragtning af,

at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lovgivningsproces

ville kræve enstemmighed.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-

ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Man er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget til

forordning, forudsat at der

findes

en rimelig afvejning af kreditor og debi-

tors interesser.

Danmark agter at tage en eventuel generel indstilling om

forslaget til efterretning.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 19.

november

2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om

konkurs*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 744 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 med

henblik på en orienterende debat. Forslaget har til formål at modernisere

konkursforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økono-

miske krisetider. Forslaget tager for det første sigte på at afhjælpe de

mangler, der har vist sig ved anvendelsen af konkursforordningen i prak-

sis. For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anven-

delsesområde med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af in-

solvente virksomheder til rekonstruktion. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,

har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Danmark er overordnet positiv over for forslaget. Danmark agter at tage

drøftelsen på rådsmødet til efterretning.

1. Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte i

kraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-

vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en

skyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset om

skyldneren er en fysisk eller juridisk person.

Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-

lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i den

medlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, og

virkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundær

insolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-

sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-

dende medlemsstats område.

Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-

ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-

ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.

Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni

2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapporten

skal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-

ordningen.

Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-

ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-

se af forordningens anvendelse i praksis.

På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag til

ændring af konkursforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 er

forslaget sat på dagsordenen med henblik på en orienterende debat om

udvalgte artikler i forslaget. Formandskabet har endnu ikke fastlagt, hvil-

ke artikler der vil blive drøftet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efter

den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast til

konsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt hen-

holdsvis ultimo oktober (del 1) og november 2013 (del 2).

2.1. Generelt

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet under

hovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere

forordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-

setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.

Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapport

om anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt er

effektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-

delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, og

formålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser i

den nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.

For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-

område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-

te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-

bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvinde

deres økonomiske problemer.

Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelse

af 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- og

procedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-

handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-

delse af fordringer samt koncerner.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde

Konkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-

solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor der

derfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.

En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indført

bestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-

somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for at

opnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiske

personer med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-

dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-

sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes i

de andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-

konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres krav

fuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).

Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-

område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldneren

bevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,

gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke allerede

er omfattet af 2000-forordningen.

Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal finde

anvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvor

skyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.

Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-

fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-

ster rådigheden over sine aktiver.

Anvendelsesområdet for 2000-forordningen foreslås endvidere udvidet til

at omfatte ordninger, der indledes i en situation, hvor der kun er en risiko

for, at skyldneren bliver insolvent, og som har til formål at undgå kon-

kursbehandling.

Der foreslås ligeledes indsat en ny bestemmelse om, at eventuelle fortroli-

ge ordninger først omfattes af forordningen, når de bliver offentlige, og

hvis de ikke finder anvendelse på krav fra kreditorer, der ikke deltager i

ordningen.

Forslaget indebærer ikke en pligt for medlemsstaterne til at etablere så-

danne ordninger, der under alle omstændigheder alene vil blive omfattet

af forordningens bestemmelser, hvis den pågældende medlemsstat anmel-

der sådanne ordninger til Kommissionen.

Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværs

af grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.

2.2.2. Definitioner

2000-forordningen indeholder en række definitioner af centrale begreber i

forordningen. Ændringsforslaget lægger op til ændringer i disse definitio-

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner med henblik på at løse praktiske problemer, der har vist sig ved an-

vendelsen af forordningen, og med henblik på at tage højde for de foreslå-

ede ændringer. Forslaget indeholder endvidere en række nye definitioner.

Blandt de foreslåede definerede begreber kan særligt fremhæves ”gælds-

sanering”, ”insolvensbehandling”, ”kurator” og ”ret”.

Det bemærkes, at hverken 2000-forordningen eller ændringsforslaget her-

til definerer det centrale begreb ”insolvens”, der overlades til national ret.

2.2.3 Kompetence til indledning af insolvensbehandling

Det følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes i

den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig

(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normalt

forvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand at

identificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber og

andre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.

Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-

res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befinder

sig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.

Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-

des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-

stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMI

bør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-

son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, når

virksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,

og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-

hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i den

anden medlemsstat.

For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslår

Kommissionen, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteres-

ser er det sted, hvor den pågældende har bopæl.

Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i den

medlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egen

drift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-

gen.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,

der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælge

at fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtig

for den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-

vensbehandlinger.

Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektiv

mulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås det

endvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerne

om, at der er indledt insolvensbehandling.

2.2.4. Sekundære insolvensbehandlinger

Sideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der i

medfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i en

anden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundære

insolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denne

anden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandling

blev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lette

behandlingen af komplekse sager.

2000-forordningen indeholder en bestemmelse om, at sekundær insolvens-

behandling kun i visse tilfælde kan indledes inden indledning af hovedin-

solvensbehandling. Medlemsstaterne drøfter et nyt forslag til udvidelse af

denne bestemmelse, hvorefter indledning af sekundær insolvensbehandling

vil kunne ske efter anmodning fra garantifonde for lønmodtagere i med-

lemsstaterne, uanset om der er indledt hovedinsolvensbehandling.

Kommissionen foreslår

desuden

en række ændringer til forordningen med

henblik på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situa-

tioner, hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. fo-

reslås det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insol-

vensbehandling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kurator

kunne afvise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokale

kreditorers interesse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. være

tilfældet, når en investor har tilbudt at overtage den pågældende virksom-

hed på ”going-concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større ud-

bytte end likvidation af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvens-

behandlingen giver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på sam-

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

me måde i denne insolvensbehandling, som var der indledt sekundær in-

solvensbehandling.

For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-

kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-

ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhviler

denne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-

veksling af oplysninger.

2.2.5. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelse

af fordringer

For at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder med

henblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-

nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistre

bl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger og

frist for anmeldelse af krav. Endvidere skal der foretages en sammenkob-

ling af medlemsstaternes nationale registre med henblik på at skabe central

adgang til oplysningerne i systemet.

Det foreslås, at registrering alene skal ske ved indledning af insolvensbe-

handling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en selvstændig

erhvervsdrivende og således ikke for forbrugere.

For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-

vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-

dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-

torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage for

kreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.

2.2.6. Koncerner

Konkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling af

koncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-

vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.

Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-

handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien af

gruppens aktiver.

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-

behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-

solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede

retter og kuratorer. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveksling af rele-

vante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet rekon-

struktion for koncernen.

3. Gældende dansk ret

3.1. Konkursloven

Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-

kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-

hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres

udlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt

konkursbehandling for samme skyldner i udlandet.

Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser om

grænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-

stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsætte

bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-

stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling eller

anden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.

3.2. Den nordiske konkurskonvention

Danmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med de

øvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres en

skyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldners

aktiver i de øvrige nordiske lande.

Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering af

konkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Datatil-

synet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, In-

stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-

den, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

(DIRF), Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Finansforbundet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), For-

eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-

sorer, Kuratorforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garan-

tifond.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Lønmodtagernes Garantifond og

Institut for Menneskerettigheder.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Den Danske

Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer

Lønmodtagernes Garantifond

har ingen bemærkninger til forslaget.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sø- og Handelsretten

støtter, at forslaget har fokus på rekonstruktion af

levedygtige virksomheder.

Datatilsynet

har om forpligtelsen til at indføre nationale insolvensregistre

vedrørende juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende samt

sammenkobling af de nationale registre anført, at forslaget rejser spørgs-

mål om grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om bl.a. nød-

vendighed og proportionalitet. Datatilsynet henviser i den forbindelse til

bemærkningerne herom i udtalelsen om forslaget fra Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse (EDPS). Datatilsynet bemærker endvide-

re, at offentliggørelse af oplysninger på internettet anses for den mest

vidtgående form for videregivelse af oplysninger, idet oplysninger på in-

ternettet er meget vanskelige at berigtige eller slette effektivt. Det bør i

forslaget endvidere præciseres, hvor længe oplysningerne i insolvensregi-

strene skal fremgå heraf.

Institut for Menneskerettigheder

henviser ligeledes til udtalelsen fra

EDPS og anbefaler i den forbindelse, at der redegøres nærmere for nød-

vendigheden og proportionaliteten af indførelse, sammenkobling og offent-

liggørelse af nationale insolvensregistre, og at det i den forbindelse over-

vejes, om målet kan nås med mindre indgribende løsninger. Der bør end-

videre etableres en klar og effektiv klageadgang i forbindelse med behand-

lingen af personoplysninger, ligesom der bør fastsættes konkrete sikker-

hedsforanstaltninger i de tilfælde, hvor der kan ske behandling af person-

oplysninger i medfør af forordningen, herunder krav til formål med be-

handlingen af oplysninger, datalagringsperiode, persongruppe med ad-

gang til oplysningerne samt ret til adgang til informationer om sig selv.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-

ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslaget

indebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-

for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.

Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag om

sammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres på

unionsplan.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring af

konkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.

har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder

(videreførsel) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).

Danmark agter at tage rådets drøftelser under rådsmødet til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den

19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har

senest

været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompe-

tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-

vil- og handelsretlige område*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 554 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål at gøre det

muligt at sætte patentdomstolsaftalen i kraft. På rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes formandskabet at sø-

ge at opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget skal endvidere sik-

re overensstemmelse mellem den omarbejdede Bruxelles I-forordning og

henholdsvis patentdomstolsaftalen og traktaten om Beneluxdomstolen.

Herudover afhjælper forslaget manglen på kompetenceregler for fælles

retter i forhold til sagsøgte i lande uden for EU. Forslaget fastslår bl.a., at

en ret, der er fælles for flere medlemsstater, er en ret i Bruxelles I-

forordningens forstand, og udstrækker forordningens regelsæt til at gælde

herfor. Der indføres endvidere to nye værnetingsregler for fælles retter.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forsla-

get er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslaget ikke umid-

delbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Efter parallelaftalen om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område vil Danmark imidlertid kunne med-

dele, at man ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. I så fald vil

forordningen på mellemstatsligt grundlag gælde mellem Danmark og de

øvrige medlemsstater. En sådan gennemførelse vurderes umiddelbart ikke

at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke

umiddelbart at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-

ge tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Danmark er overordnet set positivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

1.1. Bruxelles I-forordningen

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for

samarbejdet mellem medlemsstaternes retter om civilretlige spørgsmål i

Den Europæisk Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilken

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsinstans der er den mest egnede til at løse tvister på tværs af

landegrænserne, og skal hindre, at der verserer parallelle sager ved retterne

i forskellige medlemsstater. Endvidere skal forordningen sikre, at

retsafgørelser, der er afsagt i en medlemsstat, let kan anerkendes og

fuldbyrdes i andre medlemsstater. Forordningen finder bl.a. anvendelse på

tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.

Den 12. december 2012 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (den

omarbejdede Bruxelles I-forordning) vedtaget. Den væsentligste ændring

af Bruxelles I-forordningen indebærer en afskaffelse af den såkaldte

eksekvaturprocedure, så en retsafgørelse truffet i én medlemsstat som

udgangspunkt uden videre kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Den

omarbejdede Bruxelles I-forordning (EU) nr. 1215/2012 vil finde

anvendelse fra den 10. januar 2015.

I december 2012 blev der indgået en aftale om den såkaldte patentpakke,

et lovgivningsinitiativ, der består af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og Rådets

forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af

et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så

vidt angår gældende oversættelsesordninger samt en international aftale

(Aftale om en fælles patentdomstol).

Forordningerne om enhedspatentet blev vedtaget inden for rammerne af et

forstærket samarbejde, der omfatter 25 medlemsstater (samtlige

medlemsstater

med

undtagelse

Italien

Spanien).

Patentdomstolsaftalen blev undertegnet henholdsvis den 19. februar og den

5. marts 2013 af 25 medlemsstater (samtlige medlemsstater med

undtagelse af Polen og Spanien). Der er mulighed for, at Polen, Spanien,

Kroatien (medlem af EU pr. 1. juli 2013) og eventuelt tiltrædende EU-

lande kan tilslutte sig aftalen senere.

Når forordningerne træder i kraft, er det muligt at opnå europæisk patent

med ensartet retsvirkning (enhedspatent) for alle 25 kontraherende

medlemsstater, hvilket vil nedbringe omkostningerne til opnåelse af

patenter og lette landenes administrative byrder forbundet hermed.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles patentdomstol bliver en fælles ret for de medlemsstater, der har

tiltrådt aftalen om en fælles patentdomstol. Den vil være underlagt de

samme forpligtelser i henhold til EU-retten som nationale domstole, og

dens internationale kompetence fastlægges i henhold til bl.a. den

omarbejdede Bruxelles I-forordning. Patentdomstolen vil have

enekompetence i langt de fleste retssager om europæiske patenter og

enhedspatenter og vil træde i stedet for nationale domstole, i det omfang at

retssagerne er omfattet af aftalen om en fælles patentdomstol.

Den fælles patentdomstol består af en førsteinstansdomstol og en appel-

domstol. Førsteinstansdomstolen består af en central afdeling (med hjem-

sted i Paris og underafdelinger i London og München) samt lokale og regi-

onale afdelinger. Alle kontraherende medlemsstater kan etablere op til fire

lokale afdelinger. Herudover kan to eller flere kontraherende medlemssta-

ter sammen etablere en regional afdeling. Appeldomstolen etableres med

hjemsted i Luxembourg.

Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sager

krænkelse

af europæiske patenter og enhedspatenter er, at sådanne sa-

ger skal anlægges ved den lokale afdeling af førsteinstansdomstolen i den

medlemsstat, hvor krænkelsen eller truslen om krænkelsen har fundet sted

eller kan finde sted, eller ved den lokale afdeling i den medlemsstat, hvor

sagsøgte er hjemmehørende. Hvis den pågældende kontraherende med-

lemsstat deltager i en regional afdeling af førsteinstansdomstolen, kan

krænkelsessagen anlægges der.

Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sager

om et patents

gyldighed

er, at sådanne sager skal anlægges ved den centra-

le afdeling, det vil sige i Paris, London eller München. Hvis en krænkel-

sessag om samme patent mellem samme parter allerede er anlagt ved en

lokal eller regional afdeling, skal ugyldighedssøgsmålet som udgangspunkt

anlægges dér, idet den lokale eller regionale afdeling dog kan vælge at

henvise ugyldighedssagen til den centrale afdeling.

Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, kan patentdomstolsaftalen

først træde i kraft, når de ændringer til den omarbejdede Bruxelles I-

forordning, der regulerer forholdet mellem de to instrumenter, er trådt i

kraft, jf. herved nærværende forslag til forordning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes formandskabet at søge at opnå en generel indstilling til forslaget.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2. Beneluxdomstolen

Den 15. oktober 2012 undertegnede Belgien, Luxembourg og

Nederlandene (Benelux-landene) en protokol om ændring af traktaten af

31. marts 1965 om oprettelse af en Beneluxdomstol og dennes

kompetence.

Beneluxdomstolen er en ret, der er fælles for Benelux-landene, og som har

kompetence inden for en række områder, som de pågældende

kontraherende medlemsstater fastlægger. Formålet med Beneluxdomstolen

er at sikre ensartet anvendelse af Benelux-landenes fælles regler

vedrørende de områder, som de kontraherende medlemsstater har fastlagt,

f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder (særligt visse rettigheder

vedrørende varemærker, modeller og design). Protokollen åbner imidlertid

mulighed for at udstrække Beneluxdomstolens kompetence til at træffe

afgørelser på særlige områder, som falder ind under Bruxelles I-

forordningen.

Protokollen til Beneluxtraktaten forudsætter på samme måde som Aftale

om en fælles patentdomstol en ændring af den omarbejdede Bruxelles I-

forordning.

Protokollen til Beneluxtraktaten er en mellemstatslig aftale mellem

Benelux-landende,

øvrige

EU-medlemsstater

skal

lovgivningsmæssigt i øvrigt ikke forholde sig hertil.

1.3. Det danske retsforbehold

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 67, stk. 4, og

artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funtionsmåde (TEUF). Forslaget er derfor omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om

Danmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på denne

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I kraft af parallelaftale af 19. oktober 2005 er Danmark imidlertid tilknyttet

reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gæl-

der mellem Danmark og de øvrige medlemsstater på mellemstatsligt

grundlag. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2007.

Det følger af parallelaftalen, at hvis der foretages ændringer i Bruxelles I-

forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddele

Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringer-

ne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendelse

i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissionen, at Danmark ikke

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne, følger det af parallelafta-

len, at aftalen skal betragtes som opsagt. Forordningens regelsæt vil heref-

ter ikke længere gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Regeringen har den 20. december 2012 meddelt Kommissionen, at Dan-

mark vil gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning. I forlængel-

se heraf blev lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.

(Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-

lige område m.v.) vedtaget den 28. maj 2013.

Regeringen forventes tilsvarende inden 30 dage efter vedtagelsen af nær-

værende forslag til forordning at meddele Kommissionen, om man fra

dansk side ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i den omarbej-

dede Bruxelles I-forordning. Regeringen vil i den forbindelse tage stilling

til, om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver lovændringer

og dermed godkendelse i Folketinget.

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionens forslag har til formål at muliggøre patentdomstolsaftalens

ikrafttræden. Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, forudsætter

aftalens ikrafttræden, at den omarbejdede Bruxelles I-forordning ændres.

Forslaget skal endvidere sikre overensstemmelse mellem den omarbejdede

Bruxelles I-forordning og henholdsvis patentdomstolsaftalen og traktaten

om Beneluxdomstolen. Herudover afhjælper forslaget manglen på

kompetenceregler for fælles retter i forhold til sagsøgte i lande uden for

EU.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Fastslåelse af, at den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen er

”retter” som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-forordning

Som følge af den interne kompetencefordeling i den fælles patentdomstol

vil en person eller en virksomhed kunne sagsøges ved en afdeling, der ikke

ligger i den medlemsstat, som fastlægges efter reglerne i den omarbejdede

Bruxelles I-forordning.

Som eksempel kan nævnes, at hvis Danmark tilslutter sig Aftale om en

fælles patentdomstol, vil en dansk statsborger med bopæl i Danmark, der

efter artikel 4, stk. 1, i den omarbejdede Bruxelles I-forordning som

udgangspunkt skal sagsøges i bopælslandet (Danmark), ifølge aftalen

kunne blive sagsøgt ved den kompetente centrale, regionale eller lokale

afdeling, som vil kunne befinde sig i en anden medlemsstat end Danmark,

afhængigt af hvor den regionale eller lokale afdeling for de nordiske lande

oprettes.

Tilsvarende vil en person eller et selskab, herunder fra en medlemsstat der

ikke er kontraherende part til Benelux-traktaten, som følge af Benelux-

landenes overdragelse af kompetence til Beneluxdomstolen, kunne blive

sagsøgt ved en afdeling af domstolen, der ikke ligger i den medlemsstat,

der udpeges efter reglerne i den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder ikke en definition af

begrebet "ret". Med henblik på at skabe den fornødne retssikkerhed og

forudsigelighed foreslås det derfor, at der indføjes en bestemmelse, hvoraf

fremgår, at en ret, der er fælles for flere medlemsstater (fælles retter), skal

forstås som (det vil sige sidestilles med) en ret i en medlemsstat, der i

henhold til den aftale, ved hvilken den fælles ret blev oprettet, udøver

kompetence på det civil- og handelsretlige område, som defineret i

forordningen. Herudover foreslås det fastslået, at Bruxelles I-

forordningens begreb "ret" omfatter den fælles patentdomstol og

Beneluxdomstolen.

Ved at præcisere, at både den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen

skal anses for "retter" som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-

forordning, sikres det, at disse retters internationale kompetence er fastsat i

forordningen.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.3. Anvendelse af kompetencereglerne i forhold til på den ene side den

fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen og på den anden side retter i en

medlemsstat, der ikke er kontraherende til Aftale om en fælles

patentdomstol eller Benelux-traktaten

Med det formål at skabe klarhed over på den ene side den samtidige og

sammenhængende anvendelse af Aftale om en fælles patentdomstol og

Benelux-traktaten og på den anden side den omarbejdede Bruxelles I-

forordning, indeholder forslaget en bestemmelse, der angiver, at den fælles

patentdomstol og Beneluxdomstolen kun har kompetence, når en national

ret i en af de respektive kontraherende medlemsstater ville blive tillagt

kompetence på grundlag af kriterierne fastlagt i den omarbejdede

Bruxelles I-forordning.

Den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen har således ikke

kompetence til at træffe afgørelser om patent, når ingen national ret i en

kontraherende medlemsstat har kompetence i henhold til forordningen.

2.2.4. Nye kompetenceregler i forhold til sagsøgte i tredjelande

Det fremgår af artikel 31 i patentdomstolsaftalen, at den fælles

patentdomstols internationale kompetence fastlægges i henhold til den

omarbejdede Bruxelles I-forordning eller i givet fald på grundlag af

Lugano-konventionen om samarbejdet mellem EU-landene og Island,

Norge og Schweiz om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af

retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

I det omfang en sagsøgt har bopæl i et tredjeland eller en ikke-

kontraherende stat til Lugano-konventionen, fastlægges den internationale

kompetence på baggrund af national ret i sagsøgerens bopælsland, jf. den

omarbejdede Bruxelles I-forordnings artikel 6 og Lugano-konventionens

artikel 4. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning (og Lugano-

konventionen) indeholder derimod ikke regler om, hvilke (nationale)

regler der skal anvendes ved fastlæggelsen af international kompetence for

retter, der er fælles for flere medlemsstater, når sagsøgte har bopæl i et

tredjeland eller en ikke-kontraherende stat.

Der er på denne baggrund behov for at udbygge kompetencereglerne i den

omarbejdede Bruxelles I-forordning i forhold til sager, der vil høre under

den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolens kompetence, og hvor

sagsøgte har bopæl uden for EU (eller Lugano-området).

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at forordningens kompetenceregler i kapitel II udstrækkes til

at omfatte tvister, der involverer sagsøgte med bopæl i tredjelande

(tredjelandssagsøgte). Endvidere foreslås det, at den fælles patentdomstol

og Beneluxdomstolen – ligesom nationale domstole i EU – har

kompetence til at anvende foreløbige retsmidler, herunder sikrende

retsmidler, i tilfælde, hvor en ret i et tredjeland er kompetent til at påkende

selve sagens realitet.

Ifølge kapitel II i den omarbejdede Bruxelles I-forordning skal en sagsøgt

uanset nationalitet som hovedregel sagsøges ved retterne i den

medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl (hjemting), jf. artikel 4.

Kapitlet indeholder dog en række specielle kompetenceregler, der fraviger

hovedreglen. Eksempelvis kan en person med bopæl på en medlemsstats

område sagsøges i en anden medlemsstat i sager om kontraktsforhold ved

retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er

opfyldt eller skal opfyldes (kontraktsværneting). I sager om erstatning

uden for kontrakt kan personen sagsøges ved retten på det sted, hvor

skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå (deliktsværneting). Den

omarbejde Bruxelles I-forordning indeholder endvidere visse regler om

enekompetence. I sager om registrering eller gyldighed af bl.a. patenter er

retterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponering

eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller i

henhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at være

foretaget, enekompetente, uden hensyntagen til parternes bopæl.

Der vil dog fortsat kunne opstå situationer, hvor forordningens

kompetenceregler ikke indeholder hjemmel til at tillægge patentdomstolen

eller Beneluxdomstolen kompetence, f.eks. hvor betingelserne i

ovennævnte kontrakts- og deliktsværneting ikke er opfyldt.

På denne baggrund skabes der med forslaget hjemmel til yderligere et

værneting for tvister, der involverer sagsøgte med bopæl uden for EU, og

hvor ingen ret i en medlemsstat er kompetent i henhold til Bruxelles I-

forordningen. Forslaget indebærer, at et søgsmål mod en

tredjelandssagsøgt kan anlægges der, hvor et formuegode, der tilhører

vedkommende, befinder sig, når værdien af dette ikke er ubetydelig i

forhold til kravets værdi, og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til den

medlemsstat, hvor søgsmålet anlægges.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.5. Litispendens og indbyrdes sammenhængende krav

Med det formål at sikre, at den omarbejdede Bruxelles I-forordnings regler

om litispendens (regler for behandling af retssager om samme tvist anlagt

ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav finder anvendelse i

forholdet mellem på den ene side den fælles patentdomstol eller

Beneluxdomstolen og på den anden side retterne i medlemsstater, som

ikke er kontraherende parter, foreslås der indføjet en bestemmelse, der

fastslår, at bestemmelserne herom i den omarbejdede Bruxelles I-

forordning finder tilsvarende anvendelse, når der anlægges søgsmål ved en

fælles ret og en ret i en medlemsstat, der ikke er part i den aftale, ved

hvilken den fælles ret blev oprettet.

Det fastslås endvidere, at bestemmelserne i den omarbejdede Bruxelles I-

forordning finder anvendelse på søgsmål, der i den overgangsperiode, der

er omtalt i patentdomstolsaftalens artikel 83, stk. 1, anlægges ved

henholdsvis den fælles patentdomstol og de nationale retter i

kontraherende medlemsstater.

2.2.6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet af fælles retter

i ikke-kontraherende medlemsstater

Aftale om en fælles patentdomstol indeholder regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af patentdomstolens afgørelser i andre kontraherende

medlemsstater. Anerkendelsen og fuldbyrdelsen sker i disse sager med

hjemmel i aftalen. Hverken aftalen eller den omarbejdede Bruxelles I-

forordning indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser i forholdet mellem to medlemsstater, hvor kun den ene stat er

kontraherende til aftalen. Ligeledes indeholder Bruxelles I-forordningen

ikke regler herom vedrørende Beneluxdomstolen.

For at skabe fuldstændig klarhed over den samtidige og sammenhængende

anvendelse af de respektive internationale aftaler og den omarbejdede

Bruxelles I-forordning foreslås det, at forordningens regler om

anerkendelse og fuldbyrdelse finder anvendelse på retsafgørelser fra den

fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen for så vidt angår anerkendelse

og fuldbyrdelse i ikke-kontraherende medlemsstater. På samme måde skal

retsafgørelser truffet af ikke-kontraherende medlemsstater anerkendes eller

fuldbyrdes i kontraherende medlemsstater efter reglerne i den omarbejdede

Bruxelles I-forordning.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det betyder, at medlemsstater, der ikke ratificerer Aftale om en fælles

patentdomstol, som udgangspunkt vil skulle anerkende og fuldbyrde

retsafgørelser fra den fælles patentdomstol efter reglerne i den

omarbejdede Bruxelles I-forordning (det vil sige behandle retsafgørelsen

som om den var truffet af en national ret i en anden medlemsstat).

3. Gældende dansk ret

3.1. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning

3.1.1. Forordningens anvendelsesområde

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning er – i kraft af parallelaftalen her-

om og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen

m.v. som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013 – en del af gældende

dansk ret. Eventuelle ændringer af den omarbejdede Bruxelles I-

forordnings regelsæt vil således – medmindre Danmark ønsker at ophæve

parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk ret.

Lovens § 9 indeholder imidlertid en bemyndigelse til justitsministeren til

administrativt at gennemføre senere ændringer af Bruxelles I-

forordningen. Efter lovens § 9, stk. 1, kan justitsministeren således fastsæt-

te nærmere bestemmelser om gennemførelse af lovens § 1, dvs. til opfyl-

delse af parallelaftalen mv. Det fremgår endvidere af lovens § 9, stk. 2, at

justitsministeren kan bestemme, at loven med de nødvendige ændringer

skal finde anvendelse på ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger

til Bruxelles I-forordningen eller Lugano-konventionen. Der er således

hjemmel til, at justitsministeren administrativt kan tiltræde og gennemføre

ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forordningen.

Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lov

om Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt i

medfør af loven, anvendes forordningens regler om værneting i stedet for

retsplejelovens værnetingsregler.

Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder regler om, hvilke ret-

ter der er kompetente i internationale civile sager (værneting), og om gen-

sidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager. Forord-

ningen har således væsentlig betydning for gennemførelse af retssager på

tværs af grænserne inden for EU.

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger bl.a. heraf,

at forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område

uanset rettens art, jf. artikel 1. Forordningen finder bl.a. anvendelse på

tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.

3.1.2. Den omarbejdede Bruxelles I-forordnings kompetenceregler

Kapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands retter der er

kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningens

kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats

område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-

petenceregler.

Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne

og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler. Hvis sagsøgte ikke

har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangspunkt, at kompeten-

cen afgøres af de nationale værnetingsregler i den medlemsstat, hvor sagen

er anlagt. Der gælder dog nogle undtagelser hertil, jf. nedenfor.

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i artikel 62-63. Det afgørende er,

hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område, hvor sagen er an-

lagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen fastsætter endvi-

dere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske personer.

De almindelige kompetenceregler findes i artikel 4-6. Hovedreglen er, at

en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting). Artikel 7-9 indehol-

der som undtagelse til hovedreglen en række alternative kompetenceregler

på særlige områder. Artikel 10-23 indeholder særlige kompetenceregler i

forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle ar-

bejdsaftaler.

Herudover indeholder forordningens artikel 24 særlige bestemmelser om

enekompetence for en bestemt ret uden hensyn til parternes bopæl i sager

om bl.a. immaterialretlige sager, herunder patenter. I sager om registrering

eller gyldighed af patenter, varemærker, design samt andre lignende ret-

tigheder, der forudsætter deponering eller registrering, uanset om spørgs-

målet rejses ved, at der nedlægges påstand herom, eller i form af indsigel-

se, er retterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om depone-

ring eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget

eller i henhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at

være foretaget, enekompetente.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som endnu en fravigelse af udgangspunktet om, at sagsøgte skal sagsøges

i den medlemsstat, hvor han har bopæl, har parterne visse muligheder for

at aftale værneting (artikel 25) uden hensyn til parternes bopæl.

En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten uden

at bestride rettens kompetence (artikel 26).

Forordningen indeholder i artikel 27-34 visse processuelle regler om sa-

gens behandling:

Efter artikel 27 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i en

anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 28 skal retten af egen

drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl i

landet, ikke giver møde.

Bestemmelserne i artikel 29-34 vedrører behandlingen af sager, hvor krav,

der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhængende, fremsættes i

forskellige medlemsstater eller et tredjeland. Forordningen indeholder

endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornår

en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellem

de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 32).

Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-

staternes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, da

nogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-

rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet for

forkyndelse for sagsøgte.

3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.

Reglerne om anerkendelse findes i artikel 36-38, mens reglerne om fuld-

byrdelse findes i artikel 39-44. Reglerne om afslag på anerkendelse findes

i artikel 45, mens reglerne om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-51.

Endelig indeholder artikel 52-57 fælles bestemmelser for anerkendelse og

fuldbyrdelse.

Retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat anerkendes uden videre, dvs.

at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelsesstaten prøver den døm-

mende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, at afgørelsen skal

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anerkendes, kan retten i anerkendelsesstaten prøve, om der foreligger

grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan derimod ikke

prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig. Anerkendelsen

indebærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at

retsafgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag

om samme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.

Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part i for-

bindelse med afgørelsens fuldbyrdelse få rettens afgørelse af, om retsafgø-

relsen skal anerkendes.

Forordningens artikel 45 angiver udtømmende, i hvilke tilfælde retten kan

nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet medlemsland.

Efter artikel 45 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsen

åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, hvor den gøres gældende.

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-

bleven, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-

mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,

selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endvidere kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig

med andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter i en anden

medlemsstat eller et tredjeland.

Herudover kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompetencereg-

ler vedrørende forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om in-

dividuelle arbejdsaftaler er tilsidesat, eller hvis retsafgørelsen strider mod

forordningens regler om enekompetence. Det er i øvrigt ikke grund til at

nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider mod forordningens kompe-

tenceregler.

Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 39-44. Af ar-

tikel 39 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-

gørelsen er truffet, skal være eksigibel i de øvrige medlemsstater uden krav

om en erklæring om eksigibilitet.

En eksigibel retsafgørelse giver uden videre adgang til at anvende ethvert

sikrende retsmiddel, der findes i henhold til lovgivningen i det fuldbyrden-

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de land. I øvrigt finder loven i fuldbyrdelsesstaten anvendelse på fuldbyr-

delsen af retsafgørelser fra andre medlemsstater, dog med de begrænsnin-

ger, der følger af forordningens artikel 39-44. Også fuldbyrdelsesstatens

lovgivning finder anvendelse på spørgsmålet, om fuldbyrdelsen skal afslås

eller udsættes, så længe den ikke er uforenelig med de grunde, der er an-

ført i artikel 45, jf. ovenfor.

Forordningens bestemmelser om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-

51. Fuldbyrdelsen afslås i henhold til artikel 46 efter anmodning, når det

konstateres, at en af de grunde, der er anført i artikel 45, jf. ovenfor, fore-

ligger. Anmodningen fremsættes over for den ret, som fuldbyrdelsesstaten

har meddelt Kommissionen (i Danmark fogedretten), der straks træffer af-

gørelse i sagen. Afgørelsen kan appelleres til den ret, som fuldbyrdelses-

staten har meddelt Kommissionen (i Danmark landsretten).

3.2. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU

I forhold til personer, der har bopæl uden for EU, fastlægges kompetencen

til at behandle en sag som udgangspunkt af nationale regler, jf. afsnit 3.1.2.

Mulighederne for at sagsøge personer og virksomheder mv., der ikke har

bopæl eller hovedkontor i EU, ved retter her i landet, er reguleret i retsple-

jelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.

Efter retsplejelovens § 246 kan der anlægges sag ved de retter, som efter

de almindelige værnetingsregler har kompetence, herunder ved erhvervs-

værnetinget (§ 237), filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§

241), opfyldelsesværnetinget (§ 242) og retskrænkelsesværnetinget (§

243). En person, der ikke har bopæl i EU, kan endvidere i sager, der vedrø-

rer formueretsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholder

sig i retskredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan

både fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her i

landet, hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet an-

går, befinder sig (§ 246, stk. 3).

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,

og er dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager såle-

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-

ler finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelse

med parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-

le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-

gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-

delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.

Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelse

af forslaget i dansk ret umiddelbart ikke at ville have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet gennemførelse i givet fald på det foreliggende grundlag

forventes at kunne gennemføres administrativt, jf. § 9, stk. 2, i lov om

Bruxelles I-forordningen m.v.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

En eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderes

ikke umiddelbart at ville have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Ju-

rist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,

Danske Mediers Forum, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, Retspolitisk

Forening, Danske Speditører, Patentagentforeningen, Det Danske Vold-

giftsinstitut, Finansrådet, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forene-

de Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domsto-

lenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Køben-

havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af forsvarsad-

vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd,

Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, 3F, Privat-

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

service, Hotel og Restauration, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dansk Pante-

brevsforening, Syddansk Universitet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og An-

lægsvirksomhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Uni-

versitet.

Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, FTF, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillings-

nævnet, Rigsadvokaten, Syddansk Universitet, Vestre Landsret og

Østre Landsret

har ingen bemærkninger til forslaget.

Advokatrådet

henviser til rådets høringssvar vedrørende lovforslag om en

fælles patentdomstol m.v., der imidlertid ikke indeholder nogen bemærk-

ninger om forslag til ændring af den omarbejdede Bruxelles I-forordning.

Dansk Industri og ADIPA (Association of Danish Intellectual Property

Attorneys)

støtter en vedtagelse af forslaget til forordning og opfordrer til

en hurtig gennemførelse heraf i dansk ret. Herudover bemærker organisa-

tionerne, at danske virksomheder og borgere, uanset om Danmark tilslutter

sig den fælles patentdomstol, vil kunne sagsøge og sagsøges ved de af den

fælles patentdomstols afdelinger, der måtte være beliggende uden for

Danmark. Dansk tilslutning til den fælles patentdomstol er imidlertid en

afgørende forudsætning for, at danske virksomheder og borgere kan føre

sagen i Danmark.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark kan overordnet støtte, at der foretages de foreslåede ændringer af

den omarbejdede Bruxelles I-forordning med henblik på at muliggøre

ikrafttræden af Aftale om en fælles patentdomstol.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til forordningen behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Eu-

ropa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 9. september 2013.

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets for-

ordning om en fælles europæisk købelov

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 635

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes formandskabet at give

en orientering om forslaget. Ifølge forordningsforslaget vil den fælles eu-

ropæiske købelov på frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktparter

som et alternativ til de enkelte medlemslandes købe- og aftaleretlige reg-

ler. Forslaget indeholder bl.a. regler om fortolkning af aftalen, urimelige

aftalevilkår, parternes pligter og rettigheder ved aftaler om køb af varer

mv. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

For Danmark er det helt centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forsla-

gets indhold og rækkevidde bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen til

forslaget må afvente denne afklaring.

1. Baggrund

I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

opfordrede

Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslag

til en fælles referenceramme

for europæisk aftaleret i form af et ikke-

bindende sæt grundlæggende principper, definitioner og standardregler,

som lovgiverne på EU-plan skal bruge til at sikre bedre sammenhæng og

kvalitet i lovgivningsprocessen.

Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,

der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-

leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, og

som samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.

Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høring

den 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syv

mulige

modeller for indførel-

sen af et europæisk aftaleretligt instrument med henblik på at styrke det

indre marked. Det drejer sig om 1) offentliggørelse af ekspertgruppens re-

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sultater, 2) en officiel ”værktøjskasse” for lovgivende myndigheder, 3) en

kommissionshenstilling om europæisk aftaleret, 4) en forordning om ind-

førelse af en frivillig europæisk aftaleret, 5) et direktiv om europæisk afta-

leret, 6) en forordning om indførelse af europæisk aftaleret og 7) en for-

ordning om indførelse af europæisk civillov.

Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigt

EU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-

kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftaler

og aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-

taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-

pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling mv.

samt regler om forældelse.

Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-

pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslaget

bygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-

les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-

traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-

retlige regler.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

27.-28. oktober 2011. Forhandlinger om forslaget blev herefter påbegyndt i

Rådets arbejdsgruppe om civilretlige spørgsmål i slutningen af november

2011. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december

2011 fremlagde det polske formandskab en statusrapport.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012,

hvor for-

slaget senest blev behandlet i Rådet, var der en orienterende debat om fire

emner: Behovet for forslaget, retsgrundlaget, standardkontrakter og tilret-

telæggelsen af det videre arbejde. Det blev på baggrund af drøftelserne

besluttet at påbegynde en substantiel gennemgang af bilaget, selvom der

fortsat var uafklarede principielle spørgsmål.

Det litauiske formandskab har sat forslaget til forordning om en fælles eu-

ropæisk købelov på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 5.-6. december 2013 som et informationspunkt fra formand-

skabet. Det nærmere indhold af informationen kendes ikke på nuværende

tidspunkt.

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indhold

Forslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 114, hvorefter der

kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæisk

købelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-

geren inden indgåelsen af en aftale om at anvende den fælles europæiske

købelov).

I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.

2.1. Forordningen

Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-

råde.

Ifølge forslaget er det overordnede formål at forbedre betingelserne for det

indre markeds etablering og funktion ved at fastsætte fælles aftaleretlige

regler.

Den fælles europæiske købelov kan ifølge forslaget anvendes på grænse-

overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-

hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser, når aftaleparter-

ne er enige herom. Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler der indehol-

der andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og leve-

ring af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimod

undtaget fra forordningens anvendelsesområde.

En aftale mellem erhvervsdrivende anses for at være grænseoverskriden-

de, hvis

parterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvoraf

mindst et er en medlemsstat.

En aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger anses for at være

grænseoverskridende, hvis forbrugerens adresse, leveringsadressen eller

faktureringsadressen er beliggende i et andet land end den adresse, hvor

den erhvervsdrivende har sædvanligt opholdssted, og mindst et af disse

lande er en medlemsstat.

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-

ren er erhvervsdrivende.

Ved aftaler mellem

erhvervsdrivende, kan den

fælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af parterne er

en lille eller mellemstor virksomhed

forstået som

en virksomhed, som be-

skæftiger færre end 250 personer, og som har en årsomsætning på højst 50

millioner euro eller en årlig balance på højest 43 millioner euro.

Anvendelsen af den fælles europæiske købelov er frivillig og forudsætter,

at parterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale om anven-

delse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbrugerens sam-

tykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selve aftalen om

kontraktindgåelse. Endvidere er det en betingelse for aftalens gyldighed, at

den erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmeddelelse, der be-

skriver forbrugerens rettigheder i henhold til den fælles europæiske købe-

lov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtykke eller udle-

vering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.

Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelov

gør

reg-

lerne i forordningen udtømmende op med de spørgsmål, som er reguleret

af forordningen. Det vil således ikke være muligt for parterne at anvende

andre nationale regler.

Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse af

aftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæi-

ske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale regler fortsat

finde anvendelse.

Medlemslandene

kan

fastsætte, at den fælles europæiske købelov også skal

kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler. Medlemslandene

kan

endvidere fastsætte, at den fælles europæiske købelov skal kunne finde an-

vendelse på aftaler

mellem

erhvervsdrivende,

selvom

ingen af parterne er

en lille eller mellemstor virksomhed.

2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov

2.3.1. Almindelige principper og anvendelse

Forslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunder

princippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderlig

forretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippet

om aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme indhol-

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinder her-

for. Det fastslås, at der som udgangspunkt ikke gælder formkrav for afta-

lers indgåelse.

Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-

retlige begreber. Der er endvidere fastsat generelle regler om, hvordan en

aftale bringes til ophør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan frister

beregnes.

2.3.2. Aftaleindgåelse

2.3.2.1. Oplysningskrav

Forslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendes

oplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler og

aftaler mellem erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-

trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliver

bundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-

ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-

kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.

fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdags

transaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-

else.

Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidige

fysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningssted

gælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal således

forud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-

ninger om bl.a. fortrydelsesret.

Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted er

dog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftaler

om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens

løbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-

vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.

Oplysningerne

skal gives

på en klar og forståelig måde. I fjernsalgsaftaler

skal oplysningerne

gives på en måde, der er passende

henset

til den an-

vendte fjernkommunikationsteknik. Ved aftaler indgået uden for fast for-

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retningssted

skal oplysningerne

udleveres på papir, eller hvis forbrugeren

samtykker heri, i form af et andet varigt medium.

Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-

taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler,

bl.a. om be-

kræftelse af aftalen på papir eller andet varigt medium og om oplysnings-

krav ved telefoniske henvendelser.

En fjernsalgsaftale, der indgås telefo-

nisk, er kun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendt

sit skriftlige samtykke til aftaleindgåelse.

I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nødven-

dige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravi-

ge bestemmelserne om oplysningspligt.

Ved aftaler mellem erhvervsdrivende

har

sælgeren

pligt til på passende

måde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds eller den til-

knyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som det ville være i strid

med hæderlig forretningsskik og redelig handlemåde ikke at give den an-

den part.

Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, er

vedkommende

ansvarlig for

tab, som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdri-

vende ikke har

givet forbrugeren

oplysning om

bl.a.

omkostningerne ved

tilbagelevering af varerne, er forbrugeren ikke forpligtet til at betale disse

omkostninger.

2.3.2.2. Tilbud og accept

Forslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindende

aftale (tilbud og accept).

Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-

sigten er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, og

det har

indhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan foreligge en aftale

Et tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til modtageren.

Tilbuddet kan

som udgangspunkt

tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen når

frem til modtageren, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i tilfælde

af stiltiende accept – inden aftalen er indgået.

Et tilbud bortfalder, når

et afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren.

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enhver form for erklæring eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, der

udtrykker enighed i tilbuddet, anses som en accept. Tavshed eller passivi-

tet

kan

ikke i sig selv anses for accept af tilbud.

Hvis tilbuddet accepteres,

er aftalen indgået, når accepten kommer frem til

tilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis accepten kommer

frem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, der er fastsat i til-

buddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får accepten virk-

ning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimelig frist efter

fremsættelsen af tilbuddet.

Hvis en accept kommer for sent frem, får

den

dog virkning som accept af

tilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmod-

tageren, at det

anses

for en gyldig accept.

Et svar til tilbudsmodtageren, der

indeholder

aftalevilkår, som væsentligt

ændrer vilkårene i tilbuddet, anses for et afslag.

2.3.2.3. Fortrydelsesret

Der er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

forbru-

geraftaler indgået ved

fjernsalg

eller

uden for fast forretningssted.

Forbrugeren har således som udgangspunkt ret til at fortryde en fjernsalgs-

aftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted

uden at angive en

årsag til fortrydelsen.

For aftaler indgået uden for fast forretningssted er

det dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til aftalen overstiger et

beløb svarende til 50 euro.

En række aftaletyper

er dog

ifølge forslaget

generelt

undtaget fra fortry-

delsesretten. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer, drik-

kevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftaler om

levering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbrugerens

specifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter levering på

grund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.

Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunkt

fra tidspunktet for varens levering.

Hvis

den erhvervsdrivende

ikke

forud

for aftalen

har oplyst

forbrugeren om fortrydelsesretten, udløber fristen

først 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller 14 dage ef-

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugeren oplysning

om fortrydelsesretten.

Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-

kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-

løb. Forbrugeren kan benytte sig af den standardformular, der fremgår af

tillæg

2 til forslaget, eller

give

anden

utvetydig erklæring om, at fortry-

delsesretten benyttes.

Hvis

en aftale fortrydes,

ophører parternes

forpligtelser.

Hvis

forbrugeren benytter

sig

af fortrydelsesretten

er den

erhvervsdrivende

forpligtet til at refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsom-

kostninger, som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Belø-

bet skal tilbagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14

dage efter den dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen

fra forbrugeren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.

Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdriven-

de, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varen,

berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt, hvor

den erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller – hvis

dette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren har

fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.

Ved udnyttelse

af fortrydelsesretten

forbrugeren

forpligtet til at

returne-

re varerne til den erhvervsdrivende. Medmindre den erhvervsdrivende har

tilbudt at afhente varen, skal dette ske senest 14 dage efter den dato, hvor

forbrugeren har givet den erhvervsdrivende meddelelse om, at aftalen for-

trydes. Forbrugeren bærer som udgangspunkt de direkte omkostninger ved

tilbagelevering af varen.

Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om for-

trydelsesret.

2.3.2.4. Ugyldighed

Forslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.

Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-

telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af en

aftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som øn-

sker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke øn-

sker at være bundet af aftalen som følge af en ugyldighedsgrund, skal par-

ten således give meddelelse herom til den anden part.

Meddelelsen

skal gi-

ves inden for 6 måneder, hvis parten påberåber sig en vildfarelse, og inden

for 1 år, hvis parten påberåber sig svig, trusler eller udnyttelse. Fristen

regnes fra det tidspunkt, hvor den part, der ikke ønsker at være bundet af

aftalen, bliver bekendt med de relevante omstændigheder eller bliver i

stand til at handle frit.

Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at være

blevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være blevet

i stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-

det af aftalen.

Hvis der foreligger en ugyldighedsgrund er aftalen fortsat

gyldig, indtil en

part giver meddelelse om, at denne ikke ønsker at være bundet af aftalen

som følge af ugyldighedsgrunden.

Når meddelelsen er afgivet, er aftalen

ugyldig med tilbagevirkende kraft.

En part, der har ret til at

påberåbe sig en ugyldighedsgrund,

har ret til er-

statning for tab som følge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydning

for retten til erstatning, om parten har givet meddelelse om ikke at være

bundet af aftalen.

Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,

trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade for

forbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelse

skal fraviges eller begrænses.

Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i den

fælles europæiske købelov, reguleres af national

ret.

Det drejer sig bl.a.

om aftalers ugyldighed som følge af manglende retsevne eller ulovlig eller

amoralsk handlemåde.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.3. Aftalens indhold

2.3.3.1. Fortolkning og udfyldning

Forslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalens

indhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.

I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-

tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,

selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af de

udtryk, der er anvendt i aftalen.

Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningen

af en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-

stændighederne ved aftaleindgåelsen, parternes adfærd, sædvaner, tidligere

praksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-

skik og redelig handlemåde.

Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-

slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet, har

forrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem en

erhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til fordel

for forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt for-

handlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.

Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-

ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når af-

talen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.

I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet af

sædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhver

praksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endvidere

bundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse for

almindeligt gældende.

Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller i

den fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalens

art og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-

ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af den

erhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-

gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-

talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller af

andre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikke

kunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-

gå aftalen.

Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-

kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),

indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-

mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-

stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-

ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbruge-

ren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.

2.3.3.2. Urimelige aftalevilkår

Forslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har været

individuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-

lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellem

erhvervsdrivende.

I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.

En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår er

affattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.

Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,

hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-

lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og forplig-

telser til skade for forbrugeren.

En række vilkår

vil

forbrugeraftaler

altid

blive anset for

urimelige. Det

drejer sig bl.a. om vilkår, der udelukker eller begrænser den erhvervsdriv-

endes ansvar for tab eller skade, der forvoldes forsætligt eller ved grov

uagtsomhed. Det drejer sig endvidere om vilkår, der udelukker eller be-

grænser forbrugerens ret til at anlægge sag eller anvende andre retsmidler.

Endvidere opregnes en række vilkår, som i

forbrugeraftaler

formodes at

være urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår, der begrænser det bevisma-

teriale, som forbrugeren har adgang til, eller pålægger forbrugeren bevis-

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byrden, selvom denne i henhold til lov påhviler den erhvervsdrivende. Det

drejer sig endvidere om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerens

beføjelser over for den erhvervsdrivende eller forbrugerens indsigelser

mod den erhvervsdrivendes krav.

I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-

ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-

retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-

praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes i

henhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrige

aftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.

Forslagets bestemmelser om urimelige aftalevilkår

kan

ikke

fraviges ved

aftale mellem parterne.

2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftaler

og aftaler om levering af digitalt indhold

2.3.4.1. Sælgers forpligtelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb af

varer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgers

pligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.

Der

i forslaget fastsat nærmere regler om leveringsstedet, leveringsmå-

den og leveringstiden.

Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedet

sælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-

aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-

førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører.

Ved for-

brugeraftaler indgået ved

fjernsalg eller uden for fast forretningssted er le-

veringsstedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtaget

sig at sørge for transporten.

Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligt

til at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller – i

tilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varen

til første fragtfører.

Ved forbrugeraftaler indgået ved

fjernsalg eller uden

for fast forretningssted skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af el-

ler kontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnte bestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis an-

det ikke er aftalt.

Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal levere

varen uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-

ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-

vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indhold

senest 30 dage efter aftalens indgåelse.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for at

varen

er i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).

Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoens

overgang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages en

mangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-

ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens over-

gang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale ind-

holds art eller manglens art.

2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-

de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-

ningsret og købers undersøgelsespligt.

I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-

delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag i

prisen og kræve erstatning.

Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsen

vederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådan

afhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dog

ikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-

ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalen

samtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sin

ydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkt

en betingelse, at misligholdelsen er væsentlig.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,

efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-

ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,

hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-

ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.

Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det af

forslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varens

værdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køber

ikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.

Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.

Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved af-

taler mellem erhvervsdrivende.

Ved sådanne

aftaler forventes køberen så-

ledes at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke senere end 14 dage

efter leveringen.

Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt ved

mangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-

ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke inden

rimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglen

består. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvor

køberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen mister

dog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvis

vedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varens

overgivelse.

2.3.4.3. Købers forpligtelser

Køberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesummen

og at tage imod varen eller det digitale indhold.

Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-

der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-

punkt.

Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingen

skal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvis

dette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis på

det sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedet

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Med

hensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-

der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-

resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.

Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det af

forslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-

retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i stand

til at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tager imod varen eller de doku-

menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette kræves i

henhold til aftalen.

Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftalte

tidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslaget

tage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-

slå dette.

2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Forslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-

ledning af købers misligholdelse.

I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-

delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-

statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kun

kræve opfyldelse og erstatning.

Med hensyn til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget, at sælger har

ret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder, og til at kræve

opfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har påtaget sig. Hvis

køberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller det digitale ind-

hold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage imod opfyldelse,

kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at køberen betaler

købesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne have foretaget

en rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væsentlige udgifter.

Med hensyn til at tilbageholde opfyldelsen fremgår det af forslaget, at

denne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfylde aftalen samtidig

med eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald tilbageholde ydel-

sen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af aftalen. Herud-

over kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber foretager opfyl-

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil opfylde afta-

len rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige grund forelig-

ger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis køberen giver

tilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller tilstrækkelig sik-

kerhed.

Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-

delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kan

anses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberen

en yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-

ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse uden

unødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kan

den yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.

Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-

beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil ske

misligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.

Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele eller

på anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn til

den del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-

holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.

Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-

melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med

købers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.

Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis af-

snit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.

2.3.4.5. Risikoens overgang

Forslaget indeholder bestemmelser om, hvem der bærer risikoen for varen

eller det digitale indhold.

Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikke

kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitale

indhold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.

I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller en

af forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået varen i

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og den er-

hvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risikoen dog

til forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.

Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-

brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.

I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, når

køberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen, og

køberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til købe-

ren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et andet

sted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske leve-

ring, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på det på-

gældende sted.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om risikoens overgang, hvis

aftalen

indebærer

transport af varen.

2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-

knyttede tjenesteydelser

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers rettighe-

der og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om køb af

en vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger skal

levere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelse

af varen eller det digitale indhold.

Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,

der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er aftalt, at der skal tilveje-

bringes et nærmere angivet resultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyt-

tede tjenesteydelse med den professionelle omhu, som med rimelig kan

forventes, og i overensstemmelse med forordningens regler og andre bin-

dende retsregler, der finder anvendelse på den tilknyttede tjenesteydelse.

Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst af

tjenesteyderen, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tje-

nesteyderen foretager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kan

vedkommende kun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændig-

hederne værdien af varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttede

tjenesteydelse er blevet leveret.

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for den

tilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare eller

det digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-

dens rådighed.

2.3.6. Erstatning

Forslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde af

misligholdelse.

En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-

voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-

skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kan

forventes at lide.

Erstatning fastsættes som udgangspunkt så fordringshaveren stilles, som

om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække både det tab,

som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som fordringshaveren på

grund af misligholdelsen ikke har opnået.

Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstatnings-

udmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens har pligt til

at begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligt tab, og at

skyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til fordringshave-

ren.

2.3.7. Renter

Forslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Der

sondres i den forbindelse mellem

forbrugeraftaler og aftaler mellem

er-

hvervsdrivende.

Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Euro-

pæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige refe-

rencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-

drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den Europæiske

Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesats

med tillæg af 8 procentpoint.

Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder og

fra hvilket tidspunkt, der påløber renter. Forslaget indeholder endvidere

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og om

urimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.

2.3.8. Tilbagelevering mv.

Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en part

giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-

ger aftalen til ophør.

Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis en

af parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller brin-

ger aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte og

afkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten be-

tale det modtagnes værdi.

Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden part

værdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til, at

den anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen blev ta-

get i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe aftalen til

ophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og omfanget af

brugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den på-

gældende periode.

Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har den

pågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel for

den anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-

geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-

se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.

Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade for

forbrugeren.

2.3.9. Forældelse

I forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse op-

fyldt er undergivet forældelse inden for nærmere fastsatte frister. Efter

forældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at afslå at opfylde forplig-

telsen, og fordringshavren mister alle misligholdelsesbeføjelser med und-

tagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og en

lang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den lange

forældelsesfrist dog 30 år.

Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-

dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-

stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)

forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skal

opfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-

dringen.

Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andre

retslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-

relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes in-

den for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet af-

gørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sagens

afslutning.

Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-

stændigheder udsættes, bl.a., hvis parterne fører forhandlinger om ret-

tigheden eller om omstændigheder, der kan give anledning til krav vedrø-

rende rettigheden. I sådanne tilfælde indtræder forældelse først, når der er

gået 1 år efter den sidste henvendelse som led i forhandlingerne eller efter

en af parternes meddelelse om ikke at ville fortsætte forhandlingerne.

Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren ved

f.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-

ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.

Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

2.3.10.

Tillæg 1-2

Tillæg 1

indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydelsesret,

som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted.

Tillæg 2

indeholder en blanket,

som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benytte sin fortrydelsesret.

170

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4. Bilag II – standardoplysninger

Bilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skal

give forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-

les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-

brugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, her-

under bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varen

er mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Den europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-

le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-

dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.

Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretlige

spørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-

praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område. Par-

terne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mellem

at anvende reglerne i den europæiske købelov

eller at anvende nationale

regler.

På den baggrund omtales de væsentligste love på området neden-

for.

For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-

hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-

sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer til

bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.

oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

som foreslås gennemført i dansk ret

ved lovforslag L 39 og L 40, der blev fremsat den 9. oktober 2013.

3.2. Aftaleloven

Aftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også

en række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et princip

om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og med

det indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget i

en række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).

Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det er

kommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,

selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at et

tilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbe-

hold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelse

med nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,

at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indse

dette.

Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse af

lovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldelig

tvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældende

over for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-

vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig eller

udnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-

dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.

Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende (den såkaldte generalklausul).

Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.

Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-

ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-

kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler om

f.eks. de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige og

personer under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-

dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i et

vist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-

ven, men derimod af Danske Lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-

barhed, kan være ugyldige.

Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-

der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individuelt

forhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes på

den måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftale

kan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderlig

forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og

forpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Købeloven og den internationale købelov

3.3.1.

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser

ved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgeren

skal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-

besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til at

holde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-

ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-

sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.

Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-

ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-

tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-

holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatningens

beregning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks. om

at fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skal være

påregneligt.

Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købt

genstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (i

handelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-

råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-

dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-

standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.

Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har til

formål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet til

den professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, inden

der er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som ud-

gangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan for-

modningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. Endvide-

re kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mangler,

hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-

hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-

lig.

3.3.2.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention

om aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfat-

ter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-

ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholder

CISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samt

retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.

Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-

holder regler om aftalens indgåelse.

Ved

lov

nr. 1376 af 28. december

2011

om ændring af international købelov om lov om aftaler og andre

retshandler på formuerettens område (Gennemførelse i dansk ret af del II

om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale

køb),

som trådte i kraft den 1. februar 2013, blev

CISG del II

gennemført

dansk ret. CISG

er nu således

i sin helhed gennemført i dansk ret.

3.4. Forbrugeraftaleloven

På forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering af

bestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler

(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-

direktiver i dansk ret.

Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-

drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler og

aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftaler

drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-

rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-

videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-

ler indgået uden for fast forretningssted.

Den 9. oktober 2013 blev der fremsat et forslag til en ny forbrugeraftale-

lov, lovforslag L 39 (Forslag til lov om forbrugeraftaler) der har til hen-

sigt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af

25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder i dansk ret.

3.5. Renteloven

Renteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens område,

indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven fin-

der ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i an-

den lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-

174

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug eller

anden sædvane.

Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-

dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da

fordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsættes til

en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg af 7

pct.

Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under visse

omstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante om-

kostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.

Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af

16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-

ner,

der nødvendiggjorde

en række ændringer af renteloven,

blev gennem-

ført i dansk ret ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 om ændring af lov

om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om

forsikringsaftaler (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket

betaling i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formue-

retlige love).

3.6. Forældelsesloven

Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-

sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i

anden lov.

Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-

ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-

fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-

ren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren

fik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Foræl-

delse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren se-

nest 10 år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, at

fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.

Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-

lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-

se.

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-

parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-

retlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil således

skulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.

Forordningen vil, hvis den vedtages efter TEUF-traktatens artikel 114 om

det indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-

get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-

ændringer.

Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-

tioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse til

at sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en række

oplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fælles

europæiske købelov.

Medlemslandene

kan

herudover fastsætte, at den fælles europæiske købe-

lov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler. Medlems-

landene

kan

endvidere fastsætte, at den fælles europæiske købelov skal

kunne finde anvendelse på aftaler

mellem

erhvervsdrivende,

selvom

ingen

af parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.

Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-

le konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Ju-

ridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Er-

hvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Bog-

handlerforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Business

Denmark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association,

Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandler Forening,

176

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-

tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, Dansk

Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-

varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, Dansk

Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-

visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Dagblades

Forening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialmedi-

er, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske

Spil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONG

A/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernes

Landsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-

sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-

læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &

Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjsko-

len i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsforenings-

rådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets, Post Dan-

mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Tele-

kommunikationsindustrien i Danmark.

Uafhængigt af høringen har Justitsministeriet modtaget et fælles brev af

25. oktober 2011 fra Forbrugerrådet, DI og Dansk Erhverv. De tre organi-

sationer har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at de ikke støtter for-

ordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverken

forbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed på linje

med deres respektive europæiske organisationer.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Sø- og Handelsretten, Ad-

vokatrådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks

Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, DI, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenede Danske

Motorejere, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Håndværksrådet

Realkreditforeningen.

Østre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Dansk Fjernvarme, DSB, Forbrugerom-

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budsmanden

Akademikernes Centralorganisation

har ikke haft be-

mærkninger til forslaget.

Sø- og Handelsretten

har anført, at tvister mellem erhvervsdrivende i vidt

omfang opstår i tilfælde, hvor det ikke er aftalt, hvilke regler der skal regu-

lere aftalen. Forslaget til en fælles europæisk købelov kan ifølge Sø- og

Handelsretten næppe antages at være egnet til at reducere antallet af så-

danne tvister, idet forslaget alene fastsætter regler, som parterne i givet

fald kan vedtage. Sø- og Handelsretten finder endvidere, at retsforholdene

ved grænseoverskridende handel med forslaget gøres unødigt komplicere-

de, idet der ved siden af nationale og internationale regler nu vil eksistere

et ganske omfattende EU-regelsæt, som de erhvervsdrivende og forbruger-

ne også vil skulle sætte sig ind i, når de indgår grænseoverskridende købs-

aftaler.

Advokatrådet

har henvist til, at man i forbindelse med høringen over

Kommissionens Grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en euro-

pæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet fandt indførelsen af et frivil-

ligt europæisk instrument den mest realistiske model. Advokatrådet

støtter,

at forslaget

omfatter

både

forbrugeraftaler og

aftaler mellem erhvervsdri-

vende, ligesom forslaget skal kunne finde anvendelse på både grænseover-

skridende og indenlandske aftaler. Hvis erhvervslivets og forbrugernes or-

ganisationer ikke støtter op om en fælles europæisk købelov, finder Advo-

katrådet det

dog

meget vanskeligt at se en fremtid for instrumentet. Advo-

katrådet er herudover fremkommet med bemærkninger af mere teknisk ka-

rakter til specifikke bestemmelser i forslaget.

Danmarks Automobilforhandler Forening

har med tilfredshed noteret

sig, at forslaget om en fælles europæisk købelov vil finde anvendelse på

frivilligt grundlag, og at medlemsstaterne selv

kan

beslutte, om den fælles

europæiske købelov skal finde anvendelse på indenlandske aftaler,

idet der

ikke

bør ske

ændring af den danske aftalelov og købelov. Herudover er

Dansk Automobilhandlerforening fremkommet med bemærkninger af me-

re teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forslaget.

Danmarks Rederiforening

mener,

at nationale købelove medfører unød-

vendige transaktionsomkostninger og retsusikkerhed ved international

handel. Rederiforeningen finder imidlertid, at en regional og frivillig fæl-

les europæisk købelov alene er en halv løsning, og EU

burde i stedet

im-

plementere de internationale regler på området, herunder FN’s konvention

178

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om aftaler om internationale køb (CISG). Det er endvidere afgørende for

Rederiforeningen, at transportydelser forbliver undtaget fra forslaget.

Dansk Byggeri

sætter spørgsmålstegn ved forslagets frivillige karakter,

idet

den fælles europæiske købelov vil få indflydelse på retsstillingen for

eksempelvis en regressøgende bygherre i tilfælde, hvor entreprenøren har

anvendt den fælles europæiske købelov som retsgrundlag i kontraktforhol-

det med en udenlandsk producent, selv om den regressøgende bygherre ik-

ke har haft indflydelse på

denne

beslutning. Dansk Byggeri kan ikke støtte,

at medlemsstaterne

kan

beslutte, at den fælles europæiske købelov skal

finde anvendelse på indenlandske aftaler og aftaler mellem erhvervsdri-

vende, hvor ingen af partnerne er en lille eller mellemstor virksomhed.

Fortolkningen af forslaget vil

desuden

medføre mange præjudicielle fore-

læggelser for EU-Domstolen, hvilket vil være meget ressourcekrævende

og medføre, at der vil gå mange år, før der er en klar retspraksis om par-

ternes retsstilling. Dansk Byggeri

ser helst,

at forslaget slet ikke

bliver

vedtaget under de nuværende forudsætninger. Herudover er Dansk Bygge-

ri fremkommet med bemærkninger af mere teknisk karakter til en række

specifikke bestemmelser i forslaget.

Dansk Ejendomsmæglerforening

understreger, at det er vigtigt at køb af

fast ejendom

undtages

fra forslagets anvendelsesområde.

Dansk Erhverv

mener ikke,

at forslaget er vigtigt for at fremme væksten

inden for det indre marked,

idet der

allerede i dag

tegn på vækst i den

grænseoverskridende

internethandel

selv om der ikke findes en fælles eu-

ropæisk købelov. Forslaget

løser

ikke i tilstrækkelig grad problemet med

at tilnærme de europæiske regler om køb, idet forslaget er et alternativ til

og ikke en harmonisering af

de nationale

regler.

Forslaget vil

endvidere

ikke

skabe sikkerhed i den grænseoverskridende samhandel, bl.a.

fordi

vis-

spørgsmål

ikke er reguleret i forslaget. Virksomheder, der vil markeds-

føre sig over for forbrugere i andre medlemsstater, vil derfor alligevel

skulle sætte sig ind i den pågældende medlemsstats lovgivning. Det er

Dansk Erhvervs opfattelse, at forbrugerne overordnet vil få styrkede ret-

tigheder med forslaget, men at forslaget samtidig medfører byrder og om-

kostninger

for virksomhederne, der

væsentligt overstiger de økonomiske

fordele

for

forbrugerne. Herudover er Dansk Erhverv fremkommet med en

række bemærkninger af mere teknisk karakter til specifikke bestemmelser

i forslaget.

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtter ikke forslaget om en fælles europæisk købelov. For så vidt angår

aftaler mellem erhvervsdrivende er det efter DI’s opfattelse afgørende, at

aftalefriheden bevares, og DI er bekymrede for, at aftalefriheden begræn-

ses,

når

der i forslaget stilles krav om, at den ene part

skal være

en lille el-

ler mellemstor virksomhed. Uanset eksistensen af en fælles europæisk kø-

belov vil

der

forekomme transaktionsomkostninger for både små og store

virksomheder, bl.a. som følge af individuelle kontraktsvilkår, som fortsat

vil have stor udbredelse. Forslaget

har således

ikke nogen merværdi for

erhvervsdrivende. For så vidt angår forbrugeraftaler er DI enig med Kom-

missionen i, at forskelle i medlemsstaternes forbrugerretlige regler skaber

hindringer for samhandlen i EU. DI finder imidlertid

ikke,

at forslaget vil

afhjælpe disse problemer, da et frivilligt instrument ikke vil bidrage til

klarhed om, hvad der gælder i grænseoverskridende

forbrugeraftaler. Det

er tvivlsomt, om

forbrugerne kan overskue konsekvenserne af at vælge den

fælles europæiske købelov.

Finansrådet

finder, at forslaget overordnet set ikke har merværdi for

hverken de erhvervsdrivende eller forbrugerne.

Tværtimod kan

forslaget

bidrage til forvirring om retstilstanden. Endvidere savnes

der

fyldestgø-

rende dokumentation for et egentligt behov for fælles europæisk regulering

af det formueretlige område. Herudover er Finansrådet fremkommet med

bemærkninger af mere teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forsla-

get.

Forbrugerrådet

er særdeles skeptisk over for forslaget og henviser i øv-

rigt til det fælles brev af 25. oktober 2011, som DI, Dansk Erhverv og For-

brugerrådet har sendt til Justitsministeriet. Heri anføres bl.a., at de tre or-

ganisationer ikke kan støtte forslaget, idet et frivilligt aftaleretligt instru-

ment ikke bidrager til klarhed om, hvad der gælder i forbrugerforhold, når

der handles over grænserne, og at vedtagelsen og anvendelse af et sådant

frivilligt instrument vil kræve en massiv oplysningsindsats og afstedkom-

me et stort fortolkningsbehov. Det er således tvivlsomt, om forbrugere og

erhvervsdrivende vil benytte et frivilligt aftaleretligt instrument og der-

med, om forslaget vil have nogen virkning i forhold til at fremme grænse-

overskridende handel.

Forenede Danske Motorejere

ser positivt på forslaget, som man mener,

kan styrke konkurrencen mellem udbydere og dermed sikre forbrugerne

lavere priser samt adgang til det bredest mulige udvalg af varer. Det

endvidere positivt, at forslaget alene vedrører grænseoverskridende handel,

og at man ikke søger at harmonisere de enkelte medlemsstaters forbruger-

180

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning yderligere. Forenede Dansk Motorejere er herudover frem-

kommet med bemærkninger af mere teknisk karakter til enkelte bestem-

melser i forslaget.

Formanden for Forbrugerklagenævnet

ser enkle og klare lovbestem-

melser som en forudsætning for, at forbrugerne og de erhvervsdrivende

kan orientere sig om deres retsstilling. Det

derfor positivt, at der med

forslaget lægges op til en lovregulering af bl.a. levering af digitalt indhold

og levering af relaterede tjenesteydelser. Det kan

imidlertid

være vanske-

ligt for forbrugere at skulle forholde sig til forskellige regelsæt afhængigt

af, om der er tale om en grænseoverskridende eller en indenlandsk aftale.

Ifølge formanden vil forslaget på en række områder stille danske forbruge-

re bedre end ved indenlandske aftaler, mens forslaget på andre områder vil

stille forbrugerne ringere.

det videre arbejde

bør man være

opmærksom

på, at forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes.

Håndværksrådet

kan ikke støtte forslaget, da det ikke vil skabe yderlige-

re klarhed om reglerne for handel på tværs af grænserne, og derfor heller

ikke vil skabe merværdi for det indre marked. Der synes

ikke

at være et

behov for en fælles europæiske købelov,

forslagets forbrugerbeskyttel-

sesniveau gør det uattraktivt for virksomhederne at anvende regelsættet.

Realkreditforeningen

er overordnet set tilfreds med

forslaget.

Man kunne

dog

overveje, om et mere overordnet aftaleretligt regelsæt ville være til-

strækkeligt, idet reguleringsgraden og beskyttelsesniveauet ikke i sig selv

må afskrække parterne fra at anvende det frivillige regelsæt.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – at

forbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stille et valg-

frit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar grænse-

overskridende dimension og

ikke

i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne inden for rammerne af deres nationale systemer.

Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-

lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-

ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennemfø-

re det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og forbru-

gere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne vil ifølge Kommissionen ikke ved at vedtage foranstalt-

ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og den lov-

givningsmæssige kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-

delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-

taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reducerede

valgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre medlemslan-

de.

Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagets

bestemmelser giver anledning til tvivl, og det vil

derfor

være vanskeligt

for forbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligt oplyst grundlag

at bedømme, om anvendelsen af den fælles europæiske købelov bør fore-

trækkes frem for gældende national ret.

For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-

gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget

må afvente denne afklaring.

Herudover er det for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstilling

ikke forringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbru-

gerne ikke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgå

en aftale, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der inde-

bærer, at Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Europa-Parlamentets Rets-

udvalg (JURI) vedtog på et møde den 16.-17. september 2013 en betænk-

182

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning om forslaget, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet begrænses til

fjernsalg.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde

den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. juni 2012.

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Præsentation of af de retlige aspekter under Det

Europæiske Semester - EU’s resultattavle for retsområdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 at ori-

entere om de retlige aspekter under Det Europæiske Semester. Endvidere

forventes Kommissionen at lægge op til en politisk drøftelse af medlems-

staternes fremtidige involvering i udarbejdelsen og anvendelsen af de

kommende års EU-resultattavle på retsområdet. Sagen har ingen statsfi-

nansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmål

i forhold til nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side ag-

ter man at tage Kommissionens orientering om de retlige aspekter under

Det Europæiske Semester til efterretning. I forhold til medlemsstaternes

fremtidige involvering i udarbejdelsen og anvendelsen af de kommende års

resultattavle finder Danmark, at Kommissionen skal være ansvarlig for

udarbejdelsen på baggrund af oplysninger indhentet hos CEPEJ.

Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det Euro-

pæiske Semester

, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle

politikanbefalinger for medlemsstaterne for det kommende år i forhold til

fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.

Kommissionen har i sine årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014 bl.a.

belyst vigtigheden af at forbedre de nationale retssystemers kvalitet, uaf-

hængighed og effektivitet.

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den

økonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for

vedtagelsen af national politik i lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan

påvirke andre lande.

184

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ligeledes efterlyst et systematisk overblik over retssy-

stemers funktionsmåde i alle medlemsstater under fuld hensyntagen til de

forskellige nationale retstraditioner.

Kommissionen har på den baggrund den 27. marts 2013 fremlagt en EU

resultattavle for retsområdet for 2013 (herefter resultattavlen), som har til

formål at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive retssy-

stemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige data

om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater.

Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelse af resultattavlen for

2013 anmodet Den Europæiske Kommission for Effektivt Retsvæsen (The

European Commission for the Efficiency of Justice - CEPEJ) under Euro-

parådet om at indsamle data og foretage en analyse af området. CEPEJ ud-

arbejder i forvejen hvert andet år rapporten "European Judicial Systems"

baseret på en indsamling af data i medlemsstaterne i Europarådet – herun-

der også EU-medlemsstaterne. Kommissionen har desuden indgået en afta-

le med CEPEJ om at foretage en indsamling af en delmængde af data fra

EU-medlemsstaterne til brug for udarbejdelsen af resultattavlen for de

kommende års resultattavler.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes Kommissionen at orientere om de retlige aspekter under Det Euro-

pæiske Semester. Endvidere forventes Kommissionen at lægge op til en

politisk drøftelse af medlemsstaternes fremtidige involvering i udarbejdel-

sen og anvendelsen af de kommende års EU-resultattavle på retsområdet.

Indhold

2.1. Generelt

Kommissionens årlige vækststrategi for 2014 fremhæver bl.a. behovet for

at forbedre kvaliteten, effektiviteten og uafhængigheden af retssystemerne

i EU. En nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved domstolene for civile

sager samt anvendelse af alternative tvistbilæggelsesorganer kan således

bidrage til at skabe et attraktivt forretningsmiljø i EU.

Det forventes på rådsmødet en drøftelse af, hvordan Det Europæiske Se-

mester kan støtte nationale reformer på retsområdet, og hvordan Rådet for

retlige og indre anliggender kan bidrage aktivt hertil.

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med EU’s resultattavle for retsområdet, der påtænkes udarbejdet

årligt, er at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive rets-

systemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige da-

ta om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater med henblik på

at påvise potentielle mangler såvel som gode eksempler og for at støtte ud-

viklingen af retspolitikker på nationalt og europæisk plan.

Resultattavlen består primært af et sammenligningsværktøj, der dækker al-

le medlemsstater uanset forskel i opbygningen af de enkelte landes retsvæ-

sen eller i retstradition. Tavlen opstiller ikke en rangorden og anbefaler ik-

ke en bestemt type retssystem blandt medlemsstater, men skal afsløre ten-

denser i de nationale retssystemer. Resultattavlen er et ikke-bindende

værktøj, der skal danne grundlag for en åben dialog blandt medlemsstater-

ne med henblik på at fremme udformningen af bedre retspolitikker i lan-

dene og EU-institutionerne. Hvis tavlens indikatorer afslører dårlige resul-

tater, skal årsagerne hertil analyseres, og reformer igangsættes i fornødent

omfang.

Resultattavlen forventes således at blive et dynamisk værktøj, der gradvist

vil identificere parametrene for et effektivt retssystem.

Resultattavlen er primært baseret på de indikatorer, som vedrører retssa-

gernes effektivitet, som 1) retssagernes varighed, 2) gennemførelsespro-

centen og 3) antal verserende sager. Herudover analyseres andre faktorer,

som kan afkorte varigheden af retssagerne og forbedre retsvæsnets kvalitet

såsom overvågning og evaluering af domstolenes virksomhed, anvendelse

af ikt-systemer (informations- og kommunikationsteknologi), alternativ

konfliktløsning og dommeres uddannelse. Resultattavlens overvågning vil

omfatte en offentliggjort årlig aktivitetsrapport og måling af indkomne sa-

ger, afsagte afgørelser, udsatte sager og varigheden af retssagerne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i resultattavlen for 2013

Resultattavlen for 2013 viser store forskelle i medlemsstaterne i forhold til

retssagernes varighed, kapacitet til at afgøre bestemte sagskategorier, antal

verserende sager og sammenfald af ugunstige faktorer i domstolssystemet

såsom langvarig sagsbehandling kombineret med en lav gennemførelses-

procent.

Resultattavlen for 2013 viser endvidere, at flere medlemsstater ikke har et

omfattende overvågningssystem, ikke foretager regelmæssig evaluering af

186

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

domstolenes virksomhed eller ikke har defineret kvalitetsstandarder på

området. Flere medlemsstater har endvidere ikke et veludviklet sagsregi-

streringssystem, og der er store forskelle mellem landenes udvikling af ikt-

systemer til informationsudveksling mellem domstole og sagens parter.

Resultattavlen for 2013 har endvidere vist, at der i hovedparten af med-

lemsstaterne er etableret alternativ konfliktløsning, men at der ikke findes

tilgængelige oplysninger om brugen heraf i handelssager. Kommissionen

tilskynder på den baggrund til udbredt brug af og større kvalitet i mediati-

on og andre former for alternativ konfliktløsning.

Herudover fremgår det af resultattavlen, at der i visse medlemsstater

blandt slutbrugerne af retssystemet inden for erhvervslivet hersker en op-

fattelse af, at retsvæsenet ikke i tilstrækkeligt omfang er uafhængigt.

Danmark fremstår generelt i resultattavlen for 2013 som et foregangsland

på retsområdet. Det fremgår bl.a., at Danmark har en af de laveste sagsbe-

handlingstider for civile sager, og at Danmark er det land i EU og verden,

hvor slutbrugerne inden for erhvervslivet anser retsvæsenet som mest uaf-

hængigt. Til gengæld halter Danmark bagefter i forhold til elektronisk

kommunikation mellem domstole og parter samt i forhold til graden af til-

gængelige metoder til alternativ konfliktløsning.

En række medlemsstater har efterlyst en nærmere redegørelse for, hvilken

betydning retlige aspekter, herunder resultattavlen har under Det Europæi-

ske Semester. Endvidere har en række medlemsstater rejst kritik af, at lan-

dene ikke i større omfang har været inddraget i udarbejdelsen af resultat-

tavlen for 2013.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke − ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor − foretaget høring vedrørende sagen.

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens orientering om de retlige

aspekter under Det Europæiske Semester til efterretning.

Danmark er overordnet positiv over for Kommissionens initiativer med at

fremlægge en resultattavle for retsområdet, idet initiativet har til hensigt at

øge befolkningens tiltro til retssystemet samt at effektivisere området og

nedbringe omkostningerne forbundet herved.

Danmark finder, at Kommissionen skal være ansvarlig for udarbejdelsen af

resultattavlen på baggrund af oplysninger indhentet hos CEPEJ.

Europa-Parlamentet

Kommissionen fremlagde resultattavlen for 2013 for Europa-Parlamentets

Libe-udvalg den 24. februar 2013. Europa-Parlamentet har i en udtalelse af

2. oktober 2013 budt resultattavlen velkommen og opfordret medlemssta-

terne til med baggrund i resultattavlen for 2013 at overveje eventuelle na-

tionale tiltag på retsområdet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2013 forud for rådsmødet den 5.-6. december

2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

188

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Udkast til rådskonklusioner vedrørende evalue-

ringen af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 at frem-

lægge udkast til rådskonklusioner vedrørende evalueringen af EU’s Agen-

tur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Udkastet til rådskonklusioner-

ne forholder sig dels til rapporten vedrørende den eksterne evaluering af

FRA, der blev afsluttet i november 2012, dels til en række anbefalinger,

som FRA’s bestyrelse har sendt til Kommissionen på baggrund af evalue-

ringen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskon-

klusioner.

Baggrund

Det følger af artikel 30 i Rådets forordning nr. 168/2007 af 15. februar

2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggen-

de Rettigheder (FRA), at FRA senest den 31. december 2011 skal foranle-

dige en uafhængig ekstern evaluering af resultaterne af de første fem års

aktiviteter. Denne eksterne evaluering er blevet foretaget af Rambøll, der

den 19. november 2012 afgav en evalueringsrapport til FRA.

På baggrund af rapporten fremsendte FRA’s bestyrelse ved brev af 4. juni

2013 en række anbefalinger til Kommissionen vedrørende forslag til æn-

dringer i agenturets funktionsmåde og mandat.

På baggrund af den eksterne evaluering og bestyrelsens anbefalinger har

formandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusioner vedrørende evalue-

ringen af FRA, som forventes at blive fremlagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Formandskabet vil med udkastet til rådskonklusioner bl.a. lægge op til, at

Rådet noterer sig bestyrelsens anbefalinger og deler den overordnet positi-

ve vurdering af agenturets virke indtil nu.

Der lægges dog også op til, at yderligere undersøgelser af visse af anbefa-

lingerne findes at være nødvendige, før Rådet kan forholde sig til disse.

Derudover lægges der med udkastet til rådskonklusioner op til, at Rådet

understreger, at samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaterne kan

forbedres, og at Rådet derfor bl.a. opfordrer agenturet til at søge et tæt

samarbejde med medlemsstaterne, herunder med henblik på at hæve kvali-

teten og relevansen af agenturets oplysninger og rådgivning.

I udkastet til rådskonklusioner lægges desuden op til, at Rådet noterer sig,

at agenturet ikke inden for den gældende retlige ramme ses at kunne spille

en rolle i relation til proceduren efter TEU artikel 7 om suspension af visse

rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen, og at Rådet finder, at

det på grund af de igangværende diskussioner vedrørende et fremtidigt

”rule of law”-initiativ på nuværende tidspunkt er for tidligt at udtale yder-

ligere herom.

Endvidere lægges der med udkastet til rådskonklusioner op til, at Rådet vil

se nærmere på eventuelle forslag, som Kommissionen måtte finde nødven-

dige at fremsætte på baggrund af evalueringsrapporten og anbefalingerne.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

190

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskon-

klusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Udkast til rådskonklusioner om unionsborger-

skabsrapporten 2013

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Formandskabet forventer på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. december 2013 at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Uni-

onsborgerskabsrapporten 2013 med henblik på vedtagelse. Udkastet til

rådskonklusioner tager udgangspunkt i Kommissionens unionsborger-

skabsrapport for 2013. I unionsborgerskabsrapporten, der har undertitlen

”Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid” præsenterer

Kommissionen 12 nye foranstaltninger på seks nøgleområder med henblik

på at fjerne hindringer, der står i vejen for borgernes udnyttelse af deres

EU-rettigheder. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig ud-

kastet.

Baggrund

Ved Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel

20, stk. 1, indførtes et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver,

som er statsborger i en medlemsstat. Det følger af TEUF artikel 20, stk. 2,

at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er

indeholdt i traktaterne, og at de bl.a. har ret til at færdes og opholde sig frit

på medlemsstaternes område med fastsatte begrænsninger, jf. TEUF artikel

21.

2013 er 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastricht-

traktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993.

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

sættes borgeren i centrum for EU’s politik inden for området frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at

”opbygge borgernes Europa”, herunder at sikre borgerne, at de kan udøve

retten til fri bevægelighed fuldt ud.

192

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2010 fremlagde Kommissionen sin første rapport om unionsborgerskab

med præsentation af 25 foranstaltninger med det formål at sikre, at

unionsborgere kan udnytte deres rettigheder i dagliglivet uden at blive

mødt med unødige hindringer. I den forbindelse udpegede Kommissionen

2013 som borgernes Europaår som en af de foranstaltninger, der skulle

gennemføres for at afhjælpe problemet med manglende viden om

rettigheder som unionsborger. Kommissionen har siden iværksat tiltag for

at opfylde disse 25 forpligtelser.

Kommissionen offentliggjorde den 8. maj 2013 sin anden rapport om

unionsborgerskab, der ledsages af en rapport om fremskridt hen imod et

effektivt unionsborgerskab 2011-2013 (jf. artikel 25 i TEUF). Sidstnævnte

gør status over anvendelsen af traktatens bestemmelser om

unionsborgerskab i de sidste tre år.

Udkastet til rådskonklusioner skal ses i lyset af, at 2013 har status som

Borgernes Europaår.

Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 5.-6. december 2013 med henblik på vedtagelse.

Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen præsenterer i unionsborgerskabsrapporten, der har

undertitlen ”Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid”, 12 nye

foranstaltninger på seks nøgleområder med henblik på at fjerne hindringer,

der står i vejen for borgernes udnyttelse af deres EU-rettigheder.

Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at Rådet hilser

Kommissionens unionsborgerskabsrapport 2013 velkommen, herunder i

lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2014.

I lyset af vigtigheden af respekt for de rettigheder og forpligtelser, der

følger af unionsborgerskabet, hilser Rådet yderligere debat om

unionsborgerskabet velkommen med henblik på at fjerne de hindringer,

som unionsborgere møder i deres daglige liv og med henblik på at styrke

den demokratiske deltagelse i EU. Rådet opfordrer Kommissionen til at

forfølge de forslag, der er fremsat i unionsborgerskabsrapporten i

overensstemmelse med rådskonklusionerne og til at fortsætte

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestræbelserne for at fjerne hindringer for unionsborgernes fulde

udnyttelse af deres rettigheder. Medlemstaterne opfordres til at bidrage til

denne proces, og endelig bemærkes, at der skal arbejdes for målet om at

gøre livet lettere for unionsborgere på alle niveauer også efter 2013, der er

borgernes Europaår.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at Rådet med særlig interesse

noterer sig forslagene i unionsborgerskabsrapporten, der har følgende

formål:

- at fjerne hindringer for arbejdstagere, studerende og praktikanter i

EU,

- at fjerne administrative hindringer,

- at eliminere barrierer for shopping i EU,

- at styrke proceduremæssige rettigheder,

- at styrke og udvikle det europæiske offentlige rum.

Det fremhæves samtidig, at alle forslag til retsakter, der henvises til i

rapporten, i overensstemmelse med traktatgrundlaget skal fremsættes af

Kommissionen efter en grundig konsekvensanalyse og være i

overensstemmmelse med nærhedsprincippet og subsidiaritetsprincippet.

De enkelte rådskonklusioner omtaler bl.a. arbejdsløshed og

Kommissionens kommende forslag i den forbindelse, administrative

hindringer i forbindelse med id- og opholdskort, straffeprocesuelle

rettigheder og deltagelse i Unionens demokratiske liv.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over drøftelsen i Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

194

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til rådskon-

klusioner.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse af

hadforbrydelser

Nyt notat

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 at frem-

lægge udkast til rådskonklusioner vedrørende bekæmpelse af hadforbry-

delser til vedtagelse. Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusio-

ner bl.a. vil blive lagt op til, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til fuld

implementering af Rådets rammeafgørelse af 28. november 2008

(2008/913/RIA) om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af

racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, samt til at sikre,

at ofre for hadforbrydelser støttes og beskyttes. Sagen har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er positivt indstillet

over for, at der vedtages rådskonklusioner vedrørende bekæmpelse af had-

forbrydelser.

Baggrund

Ved skrivelse af 23. juli 2013 (CM 3888/13) anmodede Rådets generalse-

kretariat medlemsstaterne om at oplyse, hvorvidt de have oplevet proble-

mer i forbindelse med det retlige samarbejde under artikel 1(1) i Rådets

rammeafgørelse af 28. november 2008 (2008/913/RIA) om bekæmpelse af

visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp

af straffelovgivningen.

Derudover har Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder (FRA), på anmodning af 18. juni 2013 fra Rådsarbejdsgruppen

vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri

Bevægelighed for Personer (FREMP) den 15. oktober 2013 afgivet et re-

sponsum, der vurderer, hvilken effekt rammeafgørelsen har haft, særligt

med fokus på ofres rettigheder.

196

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 12.-13. november blev der afholdt en konference i Vilnius om be-

kæmpelse af hadforbrydelser i EU.

På baggrund af bl.a. resultaterne af disse initiativer har formandskabet ud-

arbejdet rådskonklusioner vedrørende bekæmpelse af hadforbrydelser.

Indhold

Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil blive lagt

op til, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til fuld implementering af Rå-

dets rammeafgørelse af 28. november 2008 (2008/913/RIA) om bekæm-

pelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad

ved hjælp af straffelovgivningen.

Det forventes endvidere, at der vil blive lagt op til, at Rådet opfordrer

medlemsstaterne til at sikre, at ofre for hadforbrydelser støttes og beskyt-

tes, og i den forbindelse minder medlemsstaterne om, at Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om mi-

nimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støt-

te og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2001/220/RIA (offerdirektivet) skal være implementeret inden den 16. no-

vember 2015.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for, at der vedtages rådskonklusioner

vedrørende bekæmpelse af hadforbrydelser.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

198

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Formandskabets orientering om status for EU’s

tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 med

henblik på formandskabets orientering om status for EU’s tiltrædelse af

EMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kom-

missionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle

på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes det

Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et ud-

kast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Kommissionen har i au-

gust 2013 anmodet EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkastet

er i overensstemmelse med EU- og EUF-traktaterne. Fremadrettet udestår

foruden EU-Domstolens udtalelse bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af EU-

interne regler af betydning for tiltrædelsen og af den rådsafgørelse, der

skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten, samt efterfølgende ratifikation

af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets medlemsstater. Fra dansk

side er man positiv over for til sin tid at ratificere tiltrædelsestraktaten.

Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-

sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-

ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-

trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-

nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-

de.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater

har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen har gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-

traktaten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af be-

tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af

tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er ikke afsluttet.

På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionen

og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-

delsestraktat.

Kommissionen har i august 2013 anmodet EU-Domstolen om

en udtalelse om, hvorvidt udkastet er foreneligt med EU- og EUF-

traktaterne. Kommissionen har i anmodningen tilkendegivet, at udkastet ef-

ter Kommissionens opfattelse er i overensstemmelse med traktaterne. Rege-

ringen er enig med Kommissionen heri og har således afgivet bemærkninger

200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i sagen, hvori der udtales støtte til Kommissionens retlige vurdering og kon-

klusion. EU-Domstolen har endnu ikke afgivet en udtalelse i sagen. Foruden

EU-Domstolens udtalelse udestår vedtagelse (med enstemmighed) af

de in-

terne EU-regler til gennemførelse af

tiltrædelsestraktaten,

vedtagelse (med

enstemmighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde

traktaten,

samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige

Europarådets medlemsstater.

2. Indhold

2.1. Generelt

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-

stemmighed om Unionens tiltrædelse.

Såvel traktatudkastet som den tilhørende forklarende rapport har været

genstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i traktatudkastet

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-

der bl.a. følgende hovedelementer:

2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-

gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan

afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-

se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-

sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

nen.

2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-

hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse

ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-

relse efter en hasteprocedure.

2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de

klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

202

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Efter traktatudkastet skal EU – ligesom Europarådets medlemsstater – bi-

drage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med visse om-

kostninger, der afholdes over EU’s budget.

På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i den

forklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre om-

kring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s bud-

get udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s bud-

get på ca. 0,2 mio. euro årligt.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelle

forventning er på den baggrund, og da det nu er lykkedes at opnå enighed

om et udkast til en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for alle medlems-

stater, at alle medlemsstater vil være positivt indstillede over for til sin tid

at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-

onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 19. november 2013.

Sagen har endvidere været drøftet

i Juridisk Specialudvalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. juni 2013.

204

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17a: Flerårig strategi for 2014-2018 for e-justice

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det besluttet at nedsætte en råds-

arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved for-

stås anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi mellem ret-

lige aktører i medlemsstaterne. En flerårig handlingsplan for 2009-2013

for det videre arbejde med e-justice blev vedtaget på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 27.-28. november 2008. En ny flerårig strategi for

2014-2018 for det videre arbejde med e-justice forventes vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013. Strate-

gien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Fra

dansk side agter man at tage strategien til efterretning og tilslutte sig de

prioriteter for arbejdsgruppens videre arbejde, der er angivet heri.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law-arbejdsgruppen (e-

Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forstås

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige

område.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om en global strategi

for e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og plan-

lagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektronisk

betalingspåkravsprocedure.

På baggrund heraf udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig hand-

lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-justice, der blev ved-

taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-

bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-

pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-

justice-portalen.

Herudover er arbejdet med e-justice blevet drøftet på en række rådsmøder.

Rådet har således bl.a. løbende fået forelagt halvårlige rapporter fra e-

justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.

Rådet har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni

2013 fået forelagt en rapport om arbejdet med e-justice.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-

ventes det, ar rådet vil få forelagt en ny flerårig strategi for 2014-2018 for

det videre arbejde med europæisk e-justice med henblik på vedtagelse.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-

bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Det fremgår imidlertid af

udkastet til ny flerårig strategi for 2014-2018 for europæisk e-justice, jf.

nedenfor, at der skal udarbejdes et retligt instrument vedrørende e-justice.

Et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet og eventuelle fremtidige

retsakter på området må forventes at blive fremsat med hjemmel i bl.a.

tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Spørgsmålet om retsforbeholdets betydning i forhold til en eventuel ny

retsakt vil blive nærmere overvejet, når et forslag til en sådan retsakt måtte

foreligge.

Indhold

Strategien fastlægger de overordnede mål for arbejdet med e-justice i

2014-2018.

206

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I strategiens indledende afsnit anføres det, at der siden vedtagelsen af den

første flerårige handlingsplan for arbejdet med e-justice er sket en betyde-

lig udvikling på området i medlemsstaterne. Strategien for 2014-2018 ta-

ger sigte på at bygge videre på det arbejde, der allerede er gennemført og

fortsætte denne positive udvikling på nationalt og europæisk plan.

Det fremgår endvidere, at det fortsat er planen, at der skal vedtages et ret-

ligt instrument vedrørende arbejdet med e-justice.

For så vidt angår arbejdet med e-justice-portalen fremgår det, at portalen

bør give generelle oplysninger til borgerne, erhvervslivet, praktiserende ju-

rister og de administrative myndigheder om EU-lovgivning og -retspraksis

samt om medlemsstaternes lovgivning og retspraksis, ligesom den skal gi-

ve adgang til EUR-Lex og N-Lex.

Portalen bør også være et middel til at give adgang til specifikke oplysnin-

ger på det retlige område på nationalt, europæisk og internationalt plan,

f.eks. oplysninger om familieretlige spørgsmål, grundlæggende rettighe-

der, rettigheder for ofre for kriminalitet eller forbrugerrettigheder.

Oplysninger om eller sammenkoblinger med systemer, der er udviklet som

led i initiativer truffet af jurister (f.eks. advokater og notarer), bør fortsat

indgå i portalen på frivilligt grundlag efter høring af de relevante interes-

senter. Der bør i fremtiden også tages hensyn til initiativer fra andre rele-

vante interessenter, f.eks. forligsmænd.

Endvidere bør der via portalen gives adgang til oplysninger, der forvaltes af

nationale offentlige eller fagjuridiske organer, og som letter forvaltningen af

og adgangen til domstolene som f.eks. erhvervs-, matrikel- og konkursregi-

stre, testamenteregistre og nationale oversætter- og tolkeregistre. Dette bør

dog alene ske, hvis de nødvendige tekniske og juridiske forudsætninger for en

sådan sammenkobling er til stede i medlemsstaterne.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor i fællesskab udarbejde og

regelmæssigt gennemgå en arbejdsplan for udvikling af portalen inden for

rammerne af e-justice-arbejdsgruppen.

Det anføres endvidere, at med hensyn til portalens informationsindhold er

de enkelte indholdsleverandører, herunder navnlig medlemsstaterne og

Kommissionen, ansvarlige for, at oplysningerne på deres respektive ind-

207

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holdssider er korrekte og ajourførte. Mindst en gang om året bør indholds-

leverandørerne gennemgå og ajourføre de oplysninger, de har leveret.

Andre aspekter, der tager sigte på at gøre portalen mere brugervenlig for

borgerne (f.eks. visualisering af lovgivning, juridiske begreber og procedu-

rer under anvendelse af animationer, screencasts og videosekvenser), kan

også overvejes. Det er endvidere vigtigt, at portalen bliver synliggjort på

nationalt og europæisk plan i forhold til dens potentielle brugere.

Det fremgår endvidere, at arbejdet med at fremme elektroniske sagsbe-

handlingsprocedurer skal videreudvikles, og der skal skabes betingelser for

interaktive, grænseoverskridende tjenester på europæisk plan. Herudover

er også forenkling af og tilskyndelse til elektronisk kommunikation mel-

lem medlemsstaternes retslige myndigheder af stor betydning, særligt i

forbindelse med de retsakter, der vedtages i EU inden for civilret, strafferet

og forvaltningsret (f.eks. ved videokonferencer eller sikker udveksling af

elektroniske data).

For at sikre en konsekvent brug af moderne informations- og kommunika-

tionsteknologi i forbindelse med gennemførelsen af ny EU-lovgivning på

det retlige område bør e-justice i øvrigt integreres i alle fremtidige retsak-

ter, der vedtages på dette område. Om nødvendigt bør allerede gældende

lovgivning endvidere tilpasses, så det bliver muligt at gennemføre den op-

timalt i den europæiske e-justice-arkitektur.

Om muligt bør der endvidere udvikles et samarbejde med tredjelande om

e-justice.

Strategien indeholder endelig en nærmere opregning af en række andre

opgaver, som e-justice-arbejdsgruppen bør have fokus på i forbindelse

med sit fremtidige arbejde. Det drejer sig bl.a. om følgende:

Arbejdet med udvikling og hensigtsmæssig anvendelse af et automati-

seret oversættelsessystem skal fortsættes.

Dynamiske flersprogede standardformularer til brug i forbindelse med

forskellige retlige og administrative spørgsmål bør fortsat findes i e-

justice-portalen.

Der bør fortsat arbejdes med juridiske glossarer som f.eks. Legivoc,

som skal sørge for en præcis oversættelse til alle EU’s officielle sprog

af juridiske begreber, der anvendes i medlemsstaterne.

208

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør fortsat udfoldes bestræbelser på at gøre nationale og europæi-

ske retslige data semantisk interoperable med henblik på e-lovgivning

og e-justice.

Der bør indføres centrale søgetjenester for ELI- og ECLI

i e-justice-

portalen med henblik på at tillade en let, pålidelig og brugervenlig ad-

gang til al EU-lovgivning og retspraksis.

Arbejdet med at forbedre indholdet og funktionen af domstolenes da-

tabase på det civil- og handelsretlige område skal fortsættes. Der bør

sikres interoperabilitet mellem domstolsdatabasen og nationale dom-

stolsdatabaser.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for arbejdet med at fremme og koordi-

nere anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sager med

retlige aktører fra flere medlemsstater. Det må dog i givet fald ske inden

for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse med kravene om

databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være forskellige fra om-

European Legislation Identifier (Europæisk Lovgivningsidentifikator) og European Case

Law Identifier (Europæisk Retspraksisidentifikator)

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råde til område. Udgangspunktet bør være decentrale løsninger, der hviler

på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv kan vurdere, hvordan og

i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen blev forelagt for Europa-Parlamentet den 22. oktober 2013.

Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2013 en resolution

, hvoraf det

fremgår, at parlamentet støtter handlingsplanen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Resolution on e-Justice Action Plan 2014-2018 (2013/2852(RSP))

210

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17b: Rapport om status for arbejdet med fremme af

e-justice

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes det, at Rådet vil få fore-

lagt en rapport fra e-Law arbejdsgruppen (e-Justice) om status for arbej-

det med fremme af e-justice (anvendelse af informations- og kommunikati-

onsteknologi på det retlige område). Sagen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at

have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side ag-

ter man at tage rapporten om status for arbejdet til efterretning.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law arbejdsgruppen (e-

Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forstås

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige

område.

Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om en global strategi

for e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og plan-

lagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektronisk

betalingspåkravsprocedure.

På baggrund heraf udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig hand-

lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-justice, der blev ved-

taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-

bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-

211

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-

justice-portalen.

Herudover er arbejdet med e-justice blevet drøftet på en række rådsmøder.

Rådet har således bl.a. løbende fået forelagt halvårlige rapporter fra e-

justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.

Rådet har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni

2013 fået forelagt en rapport om arbejdet med e-justice. Rådet opfordrede

rådet e-justice-arbejdsgruppen til at forelægge en ny rapport om status for

arbejdet med fremme af e-justice inden udgangen af andet halvår 2013.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.- 6. december 2013 for-

ventes det, at rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen

om status for arbejdet med fremme af e-justice.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-

bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Det fremgår imidlertid af

udkastet til ny flerårig strategi for 2014-2018 for arbejdet med e-justice,

der forventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-

6. december 2013, at der skal udarbejdes et retligt instrument vedrørende

e-justice.

Et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet og eventuelle fremtidige

retsakter på området må forventes at blive fremsat med hjemmel i bl.a.

tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Spørgsmålet om retsforbeholdets betydning i forhold til en eventuel ny

retsakt vil blive nærmere overvejet, når et forslag til en sådan retsakt måtte

foreligge.

212

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Rapporten fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med fremme

af e-justice indeholder en gennemgang af de fremskridt, som er opnået i

anden halvdel af 2013. Det drejer sig bl.a. om følgende fremskridt:

2.1. E-justice-portalen

E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-

nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige og ad-

ministrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre til-

gængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og juristernes dagli-

ge arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.

I september 2013 blev den seneste version af e-justice-portalen lanceret,

og integrationen af Det Civilretlige Atlas i e-justice-portalen går fremad.

Kommissionen har endvidere planer om at gøre det muligt at tilgå portalen

mobilt.

2.2. ECLI

(European

Case Law Identifier)

E-justice-arbejdsgruppen arbejder forsat med etablering af et fælles identi-

fikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder for op-

lysninger (metadata) om national retspraksis. Det er frivilligt, om med-

lemsstaterne vil implementere identifikationssystemet mv. Integrationen af

ECLI i e-justice-portalen forventes at ske i første kvartal af 2014.

2.3. Videokonferencer og fjerntolkning

En opdateret vejledning om videokonferencer i grænseoverskridende rets-

sager er blevet udarbejdet, særligt med fokus på de nødvendige ændringer i

forhold til fjerntolkning i forbindelse med retssager, og er nu tilgængelig

på 22 sprog i PDF- og e-bogversioner.

2.4. Integration af databasen over kompetente domstole fra Det Civil-

retlige Atlas i e-justice-portalen

En implementeringsanalyse af integrationen af databasen i e-justice-

portalen er afsluttet, og Kommissionen har i november 2013 påbegyndt

udviklingen af tekniske løsninger bag integrationen. Integrationen forven-

tes at være færdig medio 2014.

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. ”Find en advokat/notar”-projektet

”Find en advokat eller notar”-projektet er en prioriteret opgave for ar-

bejdsgruppen. Formålet er at give borgerne en brugerflade, som giver mu-

lighed for at lave en enkelt søgning i hele Europa efter advokater eller no-

tarer.

2.6. Rapportens konklusioner

På baggrund af rapporten anmodes Rådet om:

at tage statusorienteringen til efterretning, og

at opfordre arbejdsgruppen til at fremlægge en ny rapport ved ud-

gangen af 1. halvår af 2014

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over arbejdet med at fremme og koordinere

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sager med ret-

lige aktører fra flere medlemsstater. Det må dog i givet fald ske inden for

betryggende rammer, herunder i overensstemmelse med kravene om data-

214

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være forskellige fra område

til område. Udgangspunktet bør være decentrale løsninger, der hviler på

frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv kan vurdere, hvordan og i

hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. november 2013.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

215