PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3281 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 10. december 2013

(Evt.) Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditin-

stitutter mv. (BRRD)

- Behandling af Europa-Parlamentets ændringer med henblik på

enighed ved førstebehandlingen

KOM(2012) 280

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

(Evt.) Forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger

- Behandling af Europa-Parlamentets ændringer med henblik på

enighed ved førstebehandlingen

KOM(2010) 368

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Fælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)

- Generel indstilling

KOM(2013) 520

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Rentebeskatningsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2008) 727

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og fi-

nansministrenes rapport om skatteemner under Konkurrenceev-

nepagten

- Tilslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Side 3

Sagsnr.

2013-11729

Doknr.

172801

Versionsnr.

Dato

29-11-2013

Side 19

Side 26

Side 38

Side 44

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2012

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Finansministeriet

Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-

cer, scoreboard-rapport 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM(2013) 790

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Europæisk semester: Vækstundersøgelsen 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM(2013) 800, 801, 785

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Rådsbeslutninger om partnerskabsprogrammer

- Udkast til Rådets udtalelser

KOM (2013) 902, 904, 909, 910, 911 final

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten

- Udkast til rådsbeslutning

- Udkast til rådshenstilling

KOM(2013) 906, 907

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

(Evt.) Ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet

- Status

KOM(2012) 336

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 50

Side 58

Side 68

10.

Side 74

11.

Side 80

12.

Side 83

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-

institutter mv. (BRRD)

KOM(2012) 280

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 direktivforslag vedr. genopretning og krise-

håndtering af nødlidende kreditinstitutter (”banking recovery and resolution directive” -

BRRD). Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse,

afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentielt

nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forslaget indeholder bl.a. mulig-

hed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og ansvarlig kapital samt ned-

skrivning af tilgodehavender for bankernes kreditorer og/eller konvertering heraf til

egentlig kernekapital (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finansiere en ordnet afvikling og

dermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser påføres omkostninger ved kriser

i den finansielle sektor.

Der blev opnået enighed om et kompromis om sagen i Rådet på ECOFIN 21. og 26.

juni 2013. Siden har formandskabet forhandlet sagen med Europa-Parlamentet.

Blandt de centrale udeståender i trialogforhandlingerne ventes at være Europa-

Parlamentets ønske om større fleksibilitet i systemiske kriser til at undtage passiver fra

bail-in, sammenlignet med Rådets kompromis, og i disse situationer anvende såkaldte

statslige stabiliseringsinstrumenter (dvs. mulighed for nationalisering, statslige garan-

tier og kapitalindskud mv.). Desuden ønsker Europa-Parlamentets generelt at give

EBA flere muligheder for at mediere mellem nationale afviklingsmyndigheder i situati-

oner, hvor de forskellige myndigheder ikke kan nå til enighed.

DER har senest i sine konklusioner fra 24.-25. oktober 2013 opfordret til, at der opnås

en endelig aftale om sagen inden udgangen af 2013. Der foreligger endnu ikke et bud

på et samlet kompromis mhp. godkendelse i både Europa-Parlamentet og Rådet.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-

gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europa-

udvalg forud for ECOFIN 22. juni 2012, 10. juli 2012, 5. marts 2013, 14. maj 2013 og

21. juni 2013. Nedenfor gives en prioriteret gennemgang af sagens status.

Baggrund

I forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov for

betydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-

er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-

lerne for krisehåndtering.

Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarere

rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-

kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridende

institutter samt at mindske sandsynligheden for kriser og de negative effekter ved

kriser i den finansielle sektor. Et centralt formål er især at mindske omkostningerne

ved sådanne kriser for de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne,

men derimod den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet

med afvikling af et kreditinstitut.

G20 har via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder for afvik-

ling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sammenhæng

med de globale drøftelser på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem for banker

, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer)

bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellem

det danske afviklingsregime og Kommissionens forslag.

Der er med BRRD tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU28, og som

drøftes i den normale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således en del af grund-

laget for det styrkede banksamarbejde, men ikke som sådan en del af det styrkede

banksamarbejde med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for en delmængde

af EU-landene (eurolandene og de ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage), jf.

separate lovgivningsinitiativer. Der er lagt op til, at reglerne i forslaget om en fælles

afviklingsmekanisme (SRM) og BRRD skal ensrettes.

Indhold

Overordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidlig

indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.

nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-

steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,

herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer til

forebyggelse og tidlig indgriben i de omfattede finansielle virksomheder. Forslaget

indeholder endvidere et styrket samarbejde mellem nationale afviklings- og tilsyns-

myndigheder i forbindelse med tidlig indgriben og krisehåndtering, ligesom forslaget

indeholder bestemmelser om oprettelse af nationale krisehåndteringsfonde.

Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket for Danmark betyder, at både pengein-

stitutter og realkreditinstitutter vil være omfattet af reglerne. Endvidere er investerings-

selskaber (på dansk kaldet fondsmæglerselskaber) omfattet af forslaget. Forslaget

indeholder imidlertid en bestemmelse om, at reglerne om genopretnings- og afvik-

lingsplaner, jf. nedenfor, skal anvendes proportionalt i forhold til institutternes størrelse

og kompleksitet.

Oprettelse af en afviklingsmyndighed

Efter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed (delvist

at sammenligne med Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), eller en anden organisation,

der tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan enten være en selvstændig

myndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentlig

administrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myn-

dighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for at undgå interessekon-

flikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunktionen og myndighe-

dens øvrige funktioner.

Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne på

institutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endvidere

have beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttet

vurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flere

lande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dag

kendes fra tilsynsmyndighedernes samarbejde vedr. grænseoverskridende koncerner,

jf. også nedenfor.

Genopretnings- og afviklingsplaner

Som et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et krav

om, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-

Det fremgår af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om implementering af de nye kapitalkravsregler og

SIFI-krav, at parterne er enige om, at der vil blive fastsat regler om krisehåndtering af SIFI’er og andre

penge- og realkreditinstitutter, når der er afklaring vedr. de kommende fælles EU-regler om krisehåndtering

(BRRD). Det angives samtidig, at det ikke er hensigten, at danske SIFI’er skal afvikles efter Bankpakke 3,

idet der er tale om systemiske institutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation i

tilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planen

for den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender planen,

hvis den vurderes at være tilstrækkelig. Vurderes planen ikke at være tilstrækkelig,

kan tilsynsmyndigheden kræve, at instituttet udarbejder en revideret plan. Vurderes

den reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyndigheden bede

instituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der kan adressere pro-

blemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være tilstrækkelige til at løse

de identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet iværksæt-

ter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretningsplanen virker i praksis –

dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en ændret finansieringsstruktur

eller ændret selskabsledelse.

Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-

den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklings-

/krisehåndteringsplan for hvert institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilke

beføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt insti-

tuttet opfylder betingelserne for afvikling og derfor skal afvikles (”krisehåndteres”). I

forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne vurdere, om

instituttet overhovedet vil kunne afvikles (”krisehåndteres”). Denne vurdering baseres

på, hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløse

instituttet via konkurslovgivningen eller via de særlige krisehåndteringsværktøjer, uden

at skabe betydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det en-

kelte land og i EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklings-

myndigheden kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå –

dette kan bl.a. omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver,

ændret struktur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i

en krisesituation.

Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om året.

For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-

genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholde

genopretningsplaner og afviklingsplaner for koncernen som helhed samt individuelle

genopretningsplaner og afviklingsplaner for alle institutter i koncernen.

For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger Rådets kompromis op til, at

disse kun skal indeholde separate genopretningsplaner for datterselskaber i koncer-

nen, såfremt værtslandet for datterselskabet kræver dette. Beslutningsproceduren for

genopretningsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellem

hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive enige om gruppe-

genopretningsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, med

bindende virkning i spørgsmålet

For gruppe-afviklingsplanerne er Rådets kompromis formuleret således, at gruppepla-

nen altid skal identificere separate tiltag for alle institutter i koncernen. Beslutningspro-

ceduren for afviklingsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning

mellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive enige om

gruppe-afviklingsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA,

med bindende virkning i spørgsmålet.

Der forventes generelt at kunne opnås enighed med Europa-Parlamentet om en mo-

del, der ligger tæt på Rådets kompromis på dette punkt.

Koncernintern finansiel støtte

Ved ”bindende mægling” forstås, at EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem tilsynsmyndig-

heder, jf. bestemmelserne herom i EBA-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-

der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-

te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden for

samme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaber

ligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydning

for den finansielle stabilitet i ét eller flere af de involverede lande.

I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,

modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel mod

det ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, der

modtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretage

bindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sig

eller begrænse støtten var velbegrundet. Ifølge Rådets kompromis kan tilsynsmyndig-

heden for det selskab, der yder støtten imidlertid altid vælge at modsætte sig støtten

uden at EBA vil kunne ændre herpå. Der kan kun blive tale om koncernintern finansiel

støtte, hvis instituttet, der modtager støtten, opfylder betingelserne for tidlig indgriben

jf. nedenfor.

Europa-Parlamentets holdning giver ikke samme mulighed for, at tilsynsmyndigheder-

ne kan afvise koncernintern finansiel støtte, som Rådets kompromis gør.

Tidlig indgriben

Direktivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighed

for tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikke

at overholde, væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet. Konkret tillægges tilsynsmyn-

dighederne bl.a. kompetence til at;

•

Kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan iværksættes,

•

Kræve, at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-

lægger dagsordenen,

•

Kræve, at instituttet fjerner ét eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer

af ledelsen,

•

Kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-

rer.

•

Kræve indsat en særlig administrator (”special manager”) i instituttet i tilfælde,

hvor de øvrige tiltag om tidlig indgriben ikke er tilstrækkelige

Det er endvidere et krav, at tilsynsmyndigheden i denne situation orienterer afvik-

lingsmyndigheden, og afviklingsmyndigheden vil herefter kunne kræve, at instituttet

selv tager kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet. Alterna-

tivt kan afviklingsmyndigheden også selv tage kontakt til potentielle købere for at for-

berede afviklingen af instituttet.

Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern med aktiviteter i

flere lande, skal den relevante tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsyns-

myndigheder gennem tilsynskollegiet for det pågældende institut. Såfremt der er

uenighed mellem tilsynsmyndigheder i de forskellige lande om tidlig indgriben vedr.

den konkrete koncern, da vil det i sidste ende være op til de enkelte landes tilsyns-

myndigheder at træffe beslutning om de konkrete tiltag under tidlig indgriben, for så

vidt angår de dele af koncernen, som hører under den pågældende myndigheds tilsyn.

Dog vil der være mulighed for bindende mægling fra EBA ved visse af de tidlige ind-

grebsmuligheder i koncerner.

Der forventes generelt at kunne opnås enighed med Europa-Parlamentet om en mo-

del, der ligger tæt på Rådets kompromis på dette punkt.

Afvikling og afviklingsredskaber

Forslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(i)

(ii)

(iii)

tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det,

der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben, jf. ovenfor, eller nedskrivning af kapital, jf. nedenfor) kan forhindre, at

instituttet bliver nødlidende inden for en rimelig tidsfrist, og

den pågældende afviklingshandling er nødvendig af hensyn til den offentlige

interesse.

Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker under

hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:

•

at aktionærerne er de første til at tage tab,

•

at kreditorerne tager tab i henhold til den sædvanlige konkursrækkefølge, med

mindre direktivet foreskriver andet,

•

at ledelsen som hovedregel skiftes ud,

•

at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,

•

at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville have

gjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler

(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, end

denne ellers ville have været).

Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed

som minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukker

forslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-

fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-

melse med direktivets generelle afviklingsformål og -principper. De fire værktøjer er:

•

Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af et

institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til en

køber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,

skal den resterende del af instituttet afvikles.

Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-

den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-

pligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i en ord-

net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-

les.

Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighed

for at frasælge værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende institut eller over-

gangsinstituttet til et offentligt ejet eller offentligt kontrolleret selskab (et aktivfor-

valtningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længere

tid). Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering,

hvilket konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendes

sammen med et af de øvrige afviklingsredskaber.

Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndigheden

mulighed for;

a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, ved

at nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at kon-

vertere gælden til egentlig kernekapital. Det undgås dermed, at det

pågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genopret-

tes. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at rekapitali-

seringen medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgen-

de kan overleve på lang sigt. Der skal i denne forbindelse udarbejdes

en restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator,

som skal udarbejde og gennemføre planen. Dette er en såkaldt ”åben

bank bail-in” model, dvs. det gamle institut ikke afvikles, men lever vi-

dere.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukket

bank bail-in”-model, dvs. det gamle institut afvikles.

c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-

len på den samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-

jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-

promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank bail-in”-model”.

Europa-Parlamentets kompromisforslag indeholder endvidere yderligere tre statslige

stabiliseringsinstrumenter, jf. nedenfor.

Direktivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,

da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerende

kapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvis

nedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Er

dette ikke tilfældet, da skal nedskrivning af kapitalen ske sammen med anvendelse af

de ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.

Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-

ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder de kreditorer, hvis fordringer overflyt-

tes til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen,

modsat i direktivforslaget, hvor der ikke lægges op til at være et sådant tilbageværen-

de krav.

Undtagelser fra bail-in

Kommissionens forslag, som Rådets kompromis og Europa-Parlamentets holdning

fastholder, indebærer en tilgang til bail-in, hvor alle passiver, der ikke eksplicit er und-

taget, kan nedskrives og/eller konverteres, uanset om dette måtte være eksplicit spe-

cificeret i gældskontrakten eller ej (den såkaldte ”statutory” tilgang til bail-in). Rådets

kompromis giver derudover afviklingsmyndigheden mulighed for at kræve, at institut-

terne udsteder instrumenter med kontraktuelle bestemmelser om bail-in. Disse instru-

menter skal nedskrives eller konverteres, før øvrige ikke-kontraktuelle instrumenter

nedskrives eller konverteres.

I forhold til brug af bail-in er der dog visse instrumenter, der helt er undtaget. Dette

gælder bl.a. indlån op til 100.000 euro (idet dog indskydergarantien træder i stedet for

disse indskud og vil kunne omfattes af bail-in) samt forpligtigelser vedr. deltagelse i

betalings-, clearings- og afviklingssystemer med tilbageværende løbetid på under 7

dage. Forpligtigelser mellem kreditinstitutter med en løbetid på under 7 dage er ligele-

des undtaget. Desuden undtages sikrede fordringer (som fx særligt dækkede obligati-

oner (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og realkreditobligati-

oner (RO’er). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse selv vælge, om man vil

nedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del (dvs. den del af passivets

værdi, som overstiger værdien af den sikkerhed, som ligger til grund), eller i stedet

fuldt ud at undtage SDO’er, SDRO’er (samlet set benævnt ”covered bonds”) og RO’er,

dvs. også inkl. den del af passivet, der overstiger værdien af sikkerheden.

Som følge af gældende krav for særligt dækkede obligationer (SDO’er og SDRO’er)

skal de udstedende institutter løbende sikre tilstrækkelig sikkerhed for værdien af de

udstedte SDO’er og SDRO’er. Nogle institutter finansierer denne supplerende sikker-

hed ved at udstede såkaldte ”junior covered bonds” (JCB’er), hvis provenu anvendes

til at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som den supplerende sikkerhed for

den konkrete udstedelse af de særligt dækkede obligationer. Ifølge direktivforslaget vil

sådanne JCB’er også kunne omfattes af bail-in, men kun i det omfang værdien af den

samlede sikkerhed for udstedelserne (dvs. værdien af boligerne og den supplerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhed, som i alt udgør den samlede sikkerhed for den konkrete SDO- eller SDRO-

udstedelse) er faldet så meget i værdi, at det ikke længere dækker de samlede krav

(dvs kravene fra ejerne af SDO’en eller SDRO’en og JCB’erne)

. Det svarer i princip-

pet til tilgangen i den danske Bankpakke III, selvom det i Danmark typisk er realkredit-

institutter og ikke banker, der udsteder JCB’er, og at realkreditter ikke er omfattet af

bankpakke III.

Forpligtelser til medarbejdere er ligeledes undtaget fra kravet om bail-in (dog undtaget

såkaldt diskretionær løn, fx bonus o.l., med mindre denne diskretionære løn stammer

fra kollektive overenskomster). Europa-Parlamentet ønsker dog ikke at undtage dis-

kretionær løn fra bail-in, heller ikke selvom det følger af kollektive overenskomster.

Indskyderpræference

Der indføres en særlig præferencestilling for indskydere, idet de nationale indskyder-

garantifonde og indskud over 100.000 euro fra fysiske personer samt små og mellem-

store virksomheder vil være foranstillet øvrige simple kreditorer, og således i ud-

gangspunktet først vil blive omfattet af bail-in, når de øvrige simple kreditorer er fuldt

nedskrevet eller konverteret. De nationale indskydergarantifonde vil dog være foran-

stillet store indskud, således at indskydergarantifonden først vil blive omfattet af bail-

in, når alle indskud over 100.000 euro, inklusive store indskud fra fysiske personer

samt små og mellemstore virksomheder, er fuldt nedskrevet eller konverteret.

Indskydergarantien vil fortsat kunne bidrage til finansiering af afvikling med et beløb

svarende til, hvad indskydergarantifonden ville have tabt ved instituttets konkurs, men

det vil i praksis som følge af præferencestillingen forudsætte, at alle de øvrige simple

kreditorer først har fået nedskrevet deres tilgodehavender fuldt ud. Europa-

Parlamentet ønsker imidlertid helt at fjerne muligheden for, at indskydergarantien kan

bidrage til krisehåndtering.

Den i forslaget indeholdte indskyderpræference afviger fra den hidtidige tilgang i

Danmark, hvor indskydergarantifonden og alle indskud over 100.000 euro rangerer på

lige fod (pari passu) med øvrige usikrede kreditorer. Præferencestillingen for store

indskydere og indskydergarantifonden vil derfor skulle indføres i dansk ret.

Diskretionære undtagelser fra bail-in

Udover de faste undtagelser fra bail-in, jf. ovenstående, kan afviklingsmyndigheden

diskretionært

vælge at undtage konkrete fordringer helt eller delvist fra bail-in i excep-

tionelle tilfælde (fx af hensyn til finansiel stabilitet). Dette kan finansieres ved at øge

bail-in for øvrige fordringer i forhold til det omfang af bail-in, disse ellers ville have

været omfattet af, så længe det sikres, at ingen kreditorer vil være værre stillet, end de

ville have været ved en egentlig konkurs af det pågældende institut.

Alternativt kan diskretionære undtagelser af bail-in af visse fordringer finansieres ved,

at tabene i et vist omfang i stedet dækkes af den nationale krisehåndteringsfond, fx

ved at midler fra krisehåndteringsfonden anvendes til at rekapitalisere instituttet. Den-

ne undtagelse kan imidlertid kun anvendes, hvis der som minimum først er gennem-

ført bail-in af 8 pct. af instituttets samlede passiver.

Som eksempel kan man forestille sig, at et realkreditinstitut har udstedt en SDRO til at finansiere boliglån.

Den underliggende sikkerhed herfor udgøres af værdien af de pågældende boliger. Lånegrænsen for priva-

te helårsboliger er 80 pct. af værdien, og sikkerheden er således i udgangspunktet større end SDRO-

ejernes krav. Hvis fx boligpriserne falder, falder således også værdien at sikkerheden således sammenlig-

net med SDRO-ejernes fordring, og realkreditinstituttet vil ifølge reglerne om særligt dækkede obligationer

skulle stille supplerende sikkerhed for at genoprette forholdet mellem fordringen og værdien af sikkerheden.

Nogle institutter udsteder ”junior covered bonds” (JCB’er) omtalt ovenfor til dette formål, og anvender pro-

venuet til at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som supplerende sikkerhed for den konkrete

udstedelse. Kun hvis værdien af den samlede underliggende sikkerhed (dvs. værdien af boligerne og

værdien af den supplerende sikkerhed) på afviklingstidspunktet til sammen er mindre end værdien af de

samlede fordringer fra SDRO-ejerne og JCB-ejerne, vil JCB-ejernes fordringer kunne nedskrives som led i

brugen af afviklingsinstrumenterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En særregel indebærer, at for lande, hvor krisehåndteringsfonden råder over 3 pct. af

de dækkede indskud (i stedet for de normale 0,8 pct., jf. herunder), vil muligheden for

at lade krisehåndteringsfonden absorbere tab, fx ved at rekapitalisere et institut, kunne

bruges, når der er gennemført bail-in svarende til 20 pct. af de risikovægtede aktiver (i

stedet for 8 pct. af de samlede passiver)

, men kun hvis det pågældende institut har

en samlet balance, der ikke overstiger 900 mia. euro.

Krisehåndteringsfonden vil under disse betingelser kunne dække tab eller yde rekapi-

talisering af et nødlidende institut for et beløb op til 5 pct. af de samlede passiver.

Dækning af tab, fx i form af rekapitalisering, for et beløb ud over dette niveau, vil dog

kunne finde sted i ekstraordinære tilfælde, såfremt det forinden er sikret, at alle

usikrede fordringer uden præferencestilling (dvs. alt på nær sikrede fordringer og de

fleste indskud), er fuldt nedskrevet eller konverteret. Brug af krisehåndteringsfonden til

at absorbere tab eller rekapitalisere et institut skal i alle tilfælde godkendes af Kom-

missionen med en 24 timers frist.

Statslige stabiliseringsværktøjer

I Europa-Parlamentets tekst er udgangspunktet ligeledes bail-in, men der er – modsat

Rådets kompromis – mulighed for kun at nedskrive kapital og anden ansvarlig kapital

(men ikke øvrig gæld), såfremt medlemslandet vurderer, at der er tale om en syste-

misk krise. Systemisk krise er ikke nærmere defineret.

I denne situation kan krisehåndteringsfonden eller staten i videre udstrækning dække

tabene, end det er muligt i Rådets kompromis. Sidstnævnte kan ske via såkaldte ”Go-

vernment Financial Stabilisation Tools” (GFST), der i høj grad er inspireret af den

svenske ramme for krisehåndtering af banker, dvs. nationalisering, statslige garantier

og kapitalindskud mv.

Rådets kompromis skelner ikke mellem, hvorvidt der vurderes at være tale om en

systemisk krise eller ej. Europa-Parlamentets kompromis er strammere end Rådets

kompromis, når der

ikke

er tale om en systemisk krise, da afviklingsfonden i denne

situation udelukkende kan anvendes, når alle usikrede kreditorer er nedskrevet. I Rå-

dets tekst kan Fonden derimod anvendes efter bail-in af 8 pct. af passiverne (eller

passiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede aktiver). Modsat er Europa-

Parlamentets tekst mere lempelig end Rådets, når der er tale om en systemisk krise. I

denne situation er der udelukkende krav om nedskrivning af kapital, og ikke usikret

gæld. Herefter kan fonden eller staten dække de yderligere tab.

Rådets kompromis udelukker dog ikke muligheden for at kunne anvende statslige

midler (garantier, og kapitalindskud) som et midlertidigt, forebyggende værktøj, uden

at dette igangsætter en krisehåndtering af det pågældende institut (inkl. krav om bail-

in, jf. ovenstående). Dette er dog ifølge Rådets kompromis kun muligt, såfremt institut-

tet er solvent og lever op til kravene i CRR/CRD-IV. Det er desuden et krav, at støtten

sker på markedsvilkår. Europa-Parlamentet har foreslået mere lempelige krav for så-

danne forebyggende værktøjer, herunder at det ikke nødvendigvis begrænses til sol-

vente institutter.

Spørgsmålene vedr. muligheden for undtagelser fra bail-in og brugen af statslige sta-

biliseringsinstrumenter vurderes at være centrale udeståender i trialogforhandlingerne.

Minimum Requirement for own funds and Eligible Liabilities (MREL)

For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet krav

om, at institutter altid har et minimumsniveau af kapital og gæld (MREL), der kan an-

vendes til konvertering eller nedskrivning (kapital og gæld der kan anvendes til bail-in).

Rådets kompromisforslag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværende

løbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stammer fra derivater eller indskud,

20 pct. af de risikovægtede aktiver er for langt de fleste kreditinstitutter et mindre beløb end 8 pct. af de

samlede passiver, og er således i denne sammenhæng et lempeligere krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er givet en præferencestilling (jf. ovenfor), kan medregnes i MREL. Ifølge Rådets

kompromis skal MREL fastsættes som en andel af samtlige passiver fraregnet deriva-

ter, mens Europa-Parlamentet ønsker, at MREL fastsættes som en andel af samlede

passiver fraregnet covered bonds.

Hvor stor summen af denne gæld skal være, fastsættes ifølge kompromiset ud fra en

række nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrel-

se. Det vil være op til de enkelte medlemslande at fastlægge MREL for de enkelte

institutter.

For koncerner fastsættes MREL efter en procedure, hvor hovedelementet er, at såvel

moderselskaber samt datterselskaber alle skal leve op til et minimumskrav, der som

udgangspunkt fastsættes af det pågældende lands afviklingsmyndighed. Er der

uenighed om MREL på hhv. moder- eller datterniveau, kan sagen henvises til EBA for

bindende mægling.

Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen gives beføjelse til – gennem en delege-

ret retsakt evt. baseret på en teknisk standard fra EBA – at fastsætte nærmere ret-

ningslinjer for de nationale afviklingsmyndigheders fastsættelse af MREL.

Afvikling af grænseoverskridende koncerner

Direktivet er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store og grænseover-

skridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om koncerner og

samarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor koncernen

har aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til at oprette

afviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner, håndtere

den konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde med tredjelandes

afviklingsmyndigheder.

Der er lagt op til et detaljeret regelsæt for, hvilke afviklingsmyndigheder, der vil have

ansvaret for at træffe konkrete afviklingsbeslutninger for den konkrete koncern, af-

hængigt af, hvordan koncernen er organiseret på tværs af de deltagende lande. Det

gælder især arbejdsdelingen mellem afviklingsmyndighederne i de konkrete lande,

hvor den enkelte koncern har etableret datterselskaber, som vil være under de på-

gældende landes tilsyns- og afviklingsmyndigheders ansvar.

Udgangspunktet er, at den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for moderselskabet,

koncernen som helhed eller det enkelte datterselskab også træffer de konkrete be-

slutninger vedr. afvikling af de pågældende institutter- Kan der ikke i denne situation

opnås enighed om en fælles beslutning, da kan hver afviklingsmyndighed i sidste en-

de træffe de konkrete afviklingsbeslutninger, som vurderes passende for de enkelte

dele af koncernen, som er under de enkelte afviklingsmyndigheders jurisdiktion.

Europa-Parlamentets kompromistekst giver generelt EBA flere muligheder for at me-

diere i situationer, hvor de forskellige myndigheder ikke kan nå til enighed.

Nationale krisehåndteringsfonde

Kommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale krisehåndte-

ringsfonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredska-

berne. Krisehåndteringsfonden skal kunne anvendes af afviklingsmyndigheden til fx at

yde garantier for eller yde lån til et institut under afvikling eller et overgangsinstitut,

eller – i det tilfælde afviklingsmyndigheden vælger konkret at undtage visse fordringer

fra bail-in, jf. ovenfor – at træde i stedet for det konkrete bidrag fra bail-in af de und-

tagne fordringer. Krisehåndteringsfonden må dog ikke anvendes direkte til at rekapita-

lisere eller absorbere tabene i et institut under afvikling e.l. med mindre der forinden er

sket bail-in af et vist minimumsniveau, jf. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På denne baggrund skal der ifølge Rådets kompromis inden for en 10-års periode

opbygges en forhåndsfinansieret fond med en formue på mindst 0,8 pct. af de dække-

de indskud i kreditinstitutter, som er under det pågældende lands tilsyn. Dog gælder,

at opbygningsperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalinger

fra ordningen, som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal der

være mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har haft

tilstrækkelige midler til at dække en afvikling.

Europa-Parlamentet har i stedet foreslået et målniveau for de nationale krisehåndte-

ringsfonde på 1,5 pct. af de dækkede indskud.

Såfremt indskydergarantifonden lever op til de samme betingelser, der stilles til krise-

håndteringsfonden, kan medlemslandet vælge, at den nationale indskydergarantifond

også skal finde anvendelse som krisehåndteringsfond, så længe de samlede midler til

rådighed lever op til det kombinerede målniveau for hhv. krisehåndteringsfond og ind-

skydergarantiordning

Afgifter pålagt banksektoren vil under nærmere betingelser kunne medregnes i målni-

veauet, selvom provenuet ikke tilgår en separat krisehåndteringsfond, men i stedet er

en del af de offentlige finanser (for at kunne medregnes, vil provenuet af sådanne

afgifter bl.a. skulle være uhindret til rådighed for afviklingsmyndigheden).

I forhold til finansiering af afviklinger af koncerner med aktiviteter i flere lande fastsæt-

ter direktivet endvidere, at alle krisehåndteringsfondene i de lande, som den pågæl-

dende koncern har aktiviteter i, bidrager til finansieringen af koncernens afvikling.

Kompromisforslaget har opstillet generelle kriterier for byrdefordeling indenfor en kon-

cern, der skal gælde, med mindre andet konkret aftales for koncernen. Disse kriterier

vedrører bl.a. hvor aktiverne er placeret og hvor tabene er realiseret.

Kommissionens oprindelige forslag fastsatte endvidere, at medlemslandene skal sikre,

at de nationale krisehåndteringsfonde skal have mulighed for at låne fra krisehåndte-

ringsfonde i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning,

ikke måtte være tilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med omkostninger ved

konkrete afviklingsaktiviteter. Medlemslandene skulle ifølge Kommissionens forslag

således sikre, at de nationale krisehåndteringsfonde under en række nærmere betin-

gelser var forpligtet til at låne til de andre medlemslandes krisehåndteringsfonde.

Dette er imidlertid ændret i Rådets kompromis og Europa-Parlamentets forslag, hvor-

ved muligheden for gensidige lån vil være frivillig for de enkelte lande og deres ord-

ninger.

Implementering

Kommissionen og formandskabet lægger op til, at reglerne skal træde i kraft senest 12

måneder efter Direktivet er offentliggjort i EU-tidende (hidtil er sigtet ikrafttræden pr. 1.

januar 2015, men det vil formentlig tidligst være praktisk muligt pr. 1. marts 2015). Dog

er der først krav om, at reglerne vedrørende bail-in skal anvendes 4 år efter offentlig-

gørelsen i EU-tidende (dvs. planlagt ikrafttræden i 2018).

Europa-Parlamentet har foreslået ikrafttræden af reglerne om bail-in allerede fra 1. juli

2016.

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for 21. juni 2013

for yderligere detaljer om indholdet i forslaget.

Ifølge Rådets kompromis vedr. indskydergarantidirektivet lægges op til et målniveau for indskydergaranti-

fonden på 0,5 pct. af de dækkede indskud, når fonden er fuldt indfaset.

Dette svarer til Kommissionens oprindelige forslag til revision af indskyder- og investorgarantidirektiverne,

som aktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet, men hvor forpligtelsen til gensidige udlån

ligeledes er udgået i Rådets kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure

(kvalificeret flertal i Rådet).

Nærhedsprincippet

I lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansielle

virksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, at

kun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på en

hensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området en

risiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-

overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-

ordineret og hensigtsmæssig måde.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en fælles ram-

me og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkår

i EU. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Den svenske ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin foreløbi-

ge rapport om forslaget. Efterfølgende har ECON i maj stemt om ændringsforslag.

Fra Europa-Parlamentets side forventes særligt fokus på ønsket om statslige stabilise-

ringsværktøjer i systemiske kriser, jf. ovenfor.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Elementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler om

afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner mv. For uddybning af gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor henvi-

ses til grund- og nærhedsnotat af 27. september 2012. Der henvises også til bilag 1

for et uddrag heraf.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, i

form af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationale

tilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis de enkelte med-

lemsstater hver især (60 pct.) og via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). For-

slaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014,

hvoraf Danmark skal bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. De

danske udgifter til EBA betales af Finanstilsynet, som er finansieret ved bidrag fra de

finansielle virksomheder under tilsyn. Herudover vil forslaget betyde et øget ressour-

ceforbrug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner,

yderligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne til Finanstilsynet

dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er di-

rekte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes i Danmark af den

finansielle sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorers

afviklingsafdeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisforslaget specificerer, at afviklingsmyndigheden kan opkræve rimelige

udgifter til brug af afviklingsredskaberne ved bl.a. at optræde som foranstillet kreditor i

det nødlidende institut. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan selve driftsomkost-

ningerne til afviklingsmyndigheden forventes dækket. Kommissionen har dog overfor

Danmark bekræftet, at driftsudgifter til afviklingsmyndigheden kan finansieres via bi-

drag fra den finansielle sektor, men at dette ikke kan ske via Krisehåndteringsfonden.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-

stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabene

i forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger gene-

relt en minimumsharmonisering på området, og forhindrer således ikke medlemslan-

dene i at gå videre i forhold til at sikre, at den finansielle sektor selv bidrager til finan-

siering af krisehåndtering af nødlidende institutter. Formålet med forslaget er derimod

at sikre, at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bæ-

rer tabene forbundet med afvikling af et kreditinstitut, hvorved omkostningerne for de

offentlige finanser mindskes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv effekt på sam-

fundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nødlidende insti-

tutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for systemiske finan-

sielle kriser. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at aktionærer og kreditorer

bærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, således at skatteyderne i

langt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette vurderes at mindske

overdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder, ligesom det forventes at

forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre opmærksomhed på og kontrol med

risici i institutterne.

Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-

tivet vil skabe rammer for mere lige konkurrence mellem institutterne i forskellige EU-

lande i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU.

Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-

ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-

somheder. Omvendt kan investorernes risiko for at miste penge øge deres tilskyndel-

se til at føre bedre kontrol med de enkelte institutters risici. Desuden kan bail-in-

instrumentet allerede være ”priset ind” i institutternes aktuelle finansieringsomkostnin-

ger i forventning om dets kommende indførelse, og at bail-in-instrumentet har til formål

at modvirke en implicit statsgaranti for institutternes forpligtigelser.

Institutterne vil ifølge forslaget skulle bidrage til en ny national krisehåndteringsfond,

som isoleret set vil være en ekstra omkostning for institutterne. Dette modsvares af, at

danske banker (men ikke realkreditinstitutter) allerede i dag bidrager til en lignende

ordning i regi af den eksisterende danske afviklingsordning.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.

I Danmark eksisterer der således allerede i dag en separat afviklingsafdeling i den danske Indskyderga-

rantifond, som kan bidrage til at dække eventuelle omkostninger ved afvikling efter Bankpakke 3 eller Bank-

pakke 4. Afviklingsafdelingen besidder en separat formue på i alt 3,2 mia. kr. i såkaldte ”indeståelser”

(umiddelbar trækningsret) til brug for afviklingsformål. Endvidere er der 1 mia. til brug for dækning af om-

kostninger i forbindelse med udtrædelse fra datacentraler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-

tember 2012.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsmandat forud for

ECOFIN 14. maj 2013. Sagen har efterfølgende været forelagt Folketingets Europa-

udvalg til orientering forud for ECOFIN 21. juni 2013. Der henvises desuden til grund-

og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, som vurderes at skabe

incitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-

en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.

Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem insti-

tutter på tværs af EU.

Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),

som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I forlængelse heraf støt-

tes tilgangen til bail-in i Rådets kompromis frem for forslagene fra Europa-

Parlamentet, som fx ikke kræver bail-in af seniorgæld i systemiske kriser.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,

så dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i 2018.

Det er positivt, at også Europa-Parlamentet ønsker at fremrykke tidspunktet for im-

plementering af bail-in-reglerne (idet Europa-Parlamentet dog kun har foreslået en

fremrykning til 1. juli 2016).

I forbindelse med bail-in støtter regeringen, at særligt dækkede obligationer (SDO’er,

SDRO’er og RO’ere) fortsat undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sik-

kerhed bag sådanne aktiver. Dette vurderes centralt for at bevare investorernes tillid til

alle disse obligationstyper og det danske realkreditsystem. Regeringen støtter ligele-

des medlemslandenes mulighed for at undtage disse fuldt ud fra nedskrivning, inkl.

også den del, der overstiger værdien af den underliggende sikkerhed.

I forhold til muligheden for diskretionært at undtage kreditorer fra bail-in, støtter rege-

ringen Rådets kompromis, som indrammer og betinger dette klart på forhånd. Europa-

Parlamentets forslag om at indføre mulighed for at undgå bail-in i systemiske kriser

kan således ikke umiddelbart støttes.

For så vidt angår krav om et minimumsniveau af kapital og gæld, som kan anvendes

til bail-in (MREL), støtter regeringen, at der ved myndighedernes fastlæggelse af dette

krav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder ift. hensynet til

dansk realkredit. Der arbejdes for at sikre dette i den præcise løsning. Europa-

Parlamentets forslag om en delegeret retsakt vedr. fastsættelse af MREL støttes som

udgangspunkt ikke, men kan evt. accepteres, såfremt der findes en passende løsning

vedr. MREL for realkreditinstitutter.

Regeringen støtter, at muligheden for at låne til andre landes krisehåndteringsfonde vil

være frivillig for det enkelte land.

Regeringen havde foretrukket ikke at indføre særlig indskyderpræference i forslaget

ud fra de danske erfaringer, hvor dette ikke er en del af afviklingsregimet, men kan

acceptere den foreslåede model ud fra hensynet til ensartede regler i hele EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Der er enighed blandt landene om Rådets kompromis, og tilsvarende skepsis over for

de forslag fra Europa-Parlamentet, som afviger mere grundlæggende herfra, navnlig

vedr. fleksibiliteten til at undlade bail-in. Dog ligger enkelte lande mere på linje med

Europa-Parlamentet i dette spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Afviklingsmyndighed

Der findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-

lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedens

kompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivet

tillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-

litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Forebyggelse

Efter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først og

fremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står i

forhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-

synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-

staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernes

interesser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådan

grad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-

lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-

tragtes som en form for tidlig indgriben.

Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere proces

vedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vil

kravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele af

denne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunne

gribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring af

lov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse af

muligheden for at udpege en særlig administrator.

Koncernintern finansiel støtte

Der findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementer

kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, men

der vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-

der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-

sen.

Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IV

Der er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling af

nødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-

tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-

tutter beskrives separat nedenfor.

En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-

værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i Danmark har valgfrihed

i forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklings-

myndigheden, der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivets

regler kunne vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling be-

sluttet af afviklingsmyndigheden. Det vurderes sandsynligt, at der vil være et ekspro-

priationselement i denne tvungne afviklingsordning, hvorved den rette kompensation

herfor skal sikres.

Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sig

afvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-

overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativt

aftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov om

finansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-

tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådan

hjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-

ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold til

etablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.

Idet direktivet indfører indskyderpræference (for indskydergarantifonden alene og

visse indskud over 100.000 euro), vil dette skulle afspejles i de danske regler, både for

så vidt angår ordnet afvikling og krisehåndtering under Bankpakke III, Medgiftsordnin-

gen og Bankpakke IV, og for så vidt angår den danske konkurslovgivning.

Afvikling af realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen eller

Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle ske

efter eksisterende specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrig

sket, at et dansk realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer en

udførlig lovgivning for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.

Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, da

realkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelser

kunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-

des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er således

vurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.

Afvikling af fondsmæglerselskaber

Fondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til at

fondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-

brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-

lige systemiske konsekvenser.

Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen

eller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vil

skulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling som

udgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Da

danske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-

ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-

blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattende

eller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.

Finansiering af afvikling

Garantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdeling

hhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetaler

bidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-

afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,

herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.

De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-

vets bestemmelser, dog således at hverken Indskydergarantifonden eller indskydere

generelt nyder en særlig præferencestilling i Danmark, som der er lagt op til i Rådets

kompromis. Der skal tages stilling til, om man fra dansk side vil vælge at slå Afvik-

lings- og Pengeinstitutafdelingerne sammen, som direktivet giver mulighed for.

Ligeledes skal det jf. ovenfor vurderes, hvordan afviklingsmyndighedens driftsomkost-

ninger skal finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Revision af direktiv om indskudsgarantiordninger

KOM(2010)368

Resumé

Kommissionens forslag til revision af indskudsgarantidirektivet skal gennemføre til-

pasninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl.

94/19/EF),

herunder vedr. dækning, finansiering mv. Der blev opnået enighed i Rådet i

forbindelse med ECOFIN 20. juni 2011. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til

forslaget i februar 2012. Forslaget er aktuelt i trialogforhandlinger.

Forhandlingerne om forslaget har ligget stille længe, da det har afventet politisk enig-

hed om krisehåndteringsdirektivet (”Bank Recovery and Resolution Directive” –

BRRD). Der blev 21. og 26. juni 2013 indgået en generel indstilling i Rådet om krise-

håndteringsdirektivet, og BRRD forhandles ligeledes aktuelt i trialog.

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et samlet forslag. Nedenstående er udarbej-

det på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)368 og det littauiske formand-

skabs forslag til kompromis og giver et prioriteret uddrag af sagen.

Baggrund

Som opfølgning på den finansielle krise og den efterfølgende justering af dækningsni-

veau og udbetalingsfrist i 2009 for indskydergarantiordninger (direktiv 94/19/EF som

ændret ved direktiv 2009/14/EF), har Kommissionen foreslået yderligere justeringer og

harmoniseringer ift. dækning, finansiering mv. Ændringerne har bl.a. til hensigt at sikre

lige konkurrencevilkår for finansielle institutter i EU og sikre en effektiv beskyttelse af

indskyderne. Kommissionen fremsatte sit forslag 12. juli 2010.

Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU28, og som drøftes i den

normale EU-lovgivningsprocedure.

Indhold

Formandskabets seneste kompromistekster på basis af Kommissionens forslag til

revision af indskudsgarantiordninger, samt Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige

beslutning af 16. februar 2012 indebærer i et prioriteret uddrag følgende:

Dækning

Med forslaget fastsættes beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virksom-

hed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger til EUR 100.000. Det alle-

rede gældende direktiv (2009/14/EF) indebærer en minimumsdækning på EUR

50.000, og at beløbsgrænsen for dækkede indlån fra 31. december 2010 fastsættes til

EUR 100.000 (dvs. både en minimums- og maksimumsgrænse). Det aktuelle æn-

dringsforslag indebærer således en videreførelse af den allerede gældende beløbs-

grænse på EUR 100.000.

Med forslaget vil medlemslandene dog fortsat have mulighed for midlertidigt (i mindst

3 og højst 12 måneder) at tilbyde fuld dækning for indeståender i forbindelse med

bolighandler samt indlån der stammer fra forsikringsydelser eller erstatning for forbry-

delser. Desuden gives mulighed for fuld dækning til indlån, der er tilknyttet pensioner

mv. Der kan med forslaget ikke længere tilbydes fuld dækning for børneopsparinger

og advokaters klientkonti (som anvendes til advokaters forvaltning af midler betroet

Der skelnes mellem dækningsberettigede indlån og dækkede indlån. Med dækningsberettigede indlån

menes der de indlån, som er omfattet af indskydergarantiordningen, mens der med dækkede indlån menes

den del af de dækningsberettigede indlån, som ligger inden for dækningsgarantien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dem af deres klienter). Disse indskud vil alene være dækket op til beløbsgrænsen på

100.000 euro.

Definitionen af indlån præciseres, således at kun fordringer, hvor indskyderen har krav

på at få det fulde beløb tilbagebetalt fra instituttet, kan anses for at være indlån dæk-

ket af indskydergarantien op til de relevante dækningsbeløb. Strukturerede indlån,

obligationer mv. falder uden for indlån, men forventes at være omfattet af direktivet

om investorgarantiordninger , der dog alene beskytter investoren mod tab som følge

af svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl. Det præciseres desuden, at indlån i

al fremmed valuta er omfattet af dækning.

Indskud, der udelukkes fra dækning, harmoniseres yderligere, og listen over indskud,

der efter nationale regler kan udelukkes fra dækning, bortfalder. Herved bortfalder

eksempelvis medlemslandenes mulighed for at udelukke dækning af indskud fra et

pengeinstituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og disses pårørende. Praksis med

ikke at yde dækning for indskud og midler tilhørende andre finansielle institutter, der er

tilsluttet garantiordningen, udvides til også at omfatte realkreditinstitutter, finansie-

ringsinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, forsikringsselskaber,

investeringsforeninger, firmapensionskasser mv. Dækning af indskud fra lokale og

regionale myndigheder, som i dag er omfattet, udelukkes også fra dækning. Fsva.

firmapensionskasser og lokale myndigheder med et budget på op til EUR 500.000,

kan medlemsstaten dog vælge at lade disse indskud være dækket.

Derudover åbner kompromisteksten op for, at medlemsstaterne kan undlade akkumu-

lering på tværs af konti i forskellige institutter, som reelt er samme kreditinstitut, men

hvor instituttet opererer under forskellige firmanavne (binavne).

Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales (modregning)

Formandskabets kompromistekst lægger op til, at medlemslandene i et vist omfang

kan beslutte at tage højde for og modregne indskyderes eventuelle forpligtigelser over

for det pågældende pengeinstitut ved beregning af tilbagebetalingspligtigt beløb. Dette

forudsætter, at forpligtigelserne er forfaldne på det tidspunkt, hvor indlån bliver indis-

ponible, samt at modregning er mulig i henhold til kontrakten mellem pengeinstitut og

indskyder. Beregning af dækningsniveau sker derfor som udgangspunkt ifølge forsla-

get efter et bruttoprincip. Formandskabets kompromistekst tilføjer en pligt til at under-

rette indskydere, hvis deres forpligtigelser over for instituttet tages i betragtning ved

beregning af tilbagebetalingspligtigt beløb.

Finansiering og risikobaserede bidrag

Forhandlingerne om forslaget har primært vedrørt finansieringen af indskudsgaranti-

ordninger. Ifølge den seneste kompromistekst, vil de nationale indskydergarantiord-

ningers forhåndsindbetalte formuer skulle svare til et målniveau på mindst 1,0 pct. af

dækkede indskud (dvs. de samlede dækkede indskud pr. person eller virksomhed pr.

pengeinstitut) finansieret af de deltagende institutter. Der lægges endvidere op til, at

den totale mængde af uigenkaldelige betalingsforpligtigelser (såkaldte indeståelser)

ikke må overstige 50 pct. af de tilgængelige midler. Uigenkadelige betalingsforpligtel-

ser er fordringer, som ikke er indsat i ordningen på forhånd, men som er bakket op af

finansielle sikkerheder, øremærket til ordningerne, og som kan kaldes på anfordring

med kort varsel. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) får til opgave at fast-

læggge retningslinjer for sådanne uigenkaldelige betalingsforpligtelser.

Har en ordning nået sit målniveau og falder formuen efterfølgende under målniveauet,

skal bidragsforpligtelsen genoptages. Efter en ordning har nået målniveauet første

gang, vil bidragene skulle kunne sikre, at målniveauet igen nås inden for en seks-årig

periode, såfremt formuen er faldet til under 2/3 af målniveauet.

Direktiv om investorgarantiordninger (ICS) forhandles ikke i øjeblikket. Rådet vedtog sin generelle indstil-

ling om ICS i november 2011 og Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til ICS i juli 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt en ordnings midler er utilstrækkelige, skal de deltagende institutter indbetale

ekstraordinære bidrag ikke overstigende 0,5 pct. af deres dækkede indlån inden for et

kalenderår (regnskabsår). Indskydergarantiordningen kan ifølge kompromisforslaget

kræve højere bidrag i ekstraordinære tilfælde med samtykke fra den kompetente nati-

onale tilsynsmyndighed.

Det foreslås, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter gøres delvist risikobaseret,

således at bidragene til ordningens opbygning fordeles ud fra de individuelle pengein-

stitutters risikoprofil. Det foreslås, at bidragene beregnes ud fra størrelsen af de dæk-

kede indskud, samt det konkrete pengeinstituts risikoprofil. Der foreslås ingen konkret

model for opgørelse af pengeinstitutters risikoprofil, men EBA får til opgave at fast-

lægge retningslinjer herom. Kompromisteksten åbner imidlertid også for, at ordninger-

ne kan indføre deres egne risikobaserede modeller, men dette er under forudsætning

af, at den konkrete bidragsmodel godkendes af den kompetente nationale tilsynsmyn-

dighed.

Låneordninger og grænseoverskridende ordninger

Den seneste kompromistekst indebærer, at medlemslandene kan tillade deres ordninger

at tilbyde lån til andre ordninger. Derudover vil det være muligt at fusionere ordninger fra

forskellige medlemsstater eller oprette en fælles grænseoverskridende ordning. Disse

muligheder vil være frivillige for de enkelte lande.

Udbetalingsfrist

Der foreslås, at udbetalingsfristen fastsættes til 7 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor

der er truffet afgørelse om, at indskuddene ikke længere er tilgængelige. Ordningerne

og pengeinstitutterne skal have adgang til at udveksle nødvendige fortrolige oplysnin-

ger, således at dækningen udbetales så smidigt som praktisk muligt.

Sammentænkning med andre krisehåndteringsløsninger

Der foreslås, at medlemslande kan anvende midler i indskudsgarantiordninger til brug

for krisehåndtering og afvikling efter krisehåndteringsdirektivet. Derudover kan med-

lemslandene beslutte, at midlerne i ordningerne ligeledes kan finansiere andre tiltag i

forlængelse af de nationale regler om konkurs under forudsætning af, at de omkost-

ninger, som ordningerne afholder, ikke overstiger et beløb svarende til de dækkede

indskud i det pågældende institut. Direktivet åbner ligeledes op for, at ordningen kan

bruges til finansiering af tidlig indgriben, hvilket dog er under forudsætning af, at ord-

ningen opfylder en række betingelser.

Grænseoverskridende samarbejde

Formandskabets seneste kompromistekst præciserer rammerne for det grænseover-

skridende samarbejde mellem nationale indskydergarantiordninger. Kompromistek-

sten præciserer, at ordningen i det land hvori det pågældende pengeinstituts filial

geografisk driver virksomhed (værtslandet), vil skulle forestå kontakten, herunder ud-

betaling og informationsudveksling til indskydere fra en filial tilhørende et pengeinsti-

tut, hvor moderselskabet er beliggende i et andet land (hjemlandet). Værtslandets

indskydergarantiordning skal således fungere som kontaktpunkt for alle indskydere i

det pågældende land, uanset om de er kunder i indenlandske banker eller i filialer af

udenlandske banker. Kompromisteksten præciserer, at værtslandsordningen foretager

udbetaling i overensstemmelse med hjemlandets ordning, herunder at værtlandsord-

ningen ikke bærer noget ansvar med hensyn til fastsættelsen af udbetalingsbeløb eller

til gennemførelsen af udbetalinger. Kompromisteksten præciserer, at hjemlandsord-

ningen skal tilvejebringe den nødvendige finansiering forud for udbetaling, og skal

kompensere for afholdte omkostninger i værtslandet. Det vil altså være op til hjemlan-

dets ordning på forhånd at finansiere sådanne udbetalinger administreret af et værts-

lands ordning.

Institutters udtræden af en ordning for at indtræde i anden ordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisforslaget foreslår, at der sker overførsel af indbetalt bidrag mellem ordnin-

gerne i forskellige lande, når institutter udtræder og ophører med at være medlem af

en ordning for at indtræde i dækning i et andet lands ordning. Kompromisteksten fore-

slår overførsel af de seneste 12 måneders bidrag i stedet for 6 måneders bidrag i

Kommissionens oprindelige forslag. Overføres en del af aktiviteterne til en anden

medlemsstat, og falder disse aktiviteter ind under medlemsstatens indskydergaranti-

ordning, skal de seneste 12 måneders bidrag fra det pågældende institut overføres

proportionalt med mængden af de dækkede indskud. Kompromisteksten lægger ikke

op til en eventuel tilbagebetaling af ydede bidrag, hvis et institut udtræder helt af ord-

ningen.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 53, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen vurderer, at målene med de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-

niveau. Kommissionen vurderer, at dets bestemmelser ikke går videre, end hvad der

er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Der er endvidere tale om et direktiv, der æn-

drer i et allerede gældende direktiv på området.

Folketingets Europaudvalg afgav i oktober 2010 en begrundet udtalelse om, at man

finder, at etableringen af en obligatorisk gensidig lånefacilitet mellem indskudsgaranti-

ordningerne i de forskellige medlemslande var i strid med nærhedsprincippet. Imidler-

tid er dette forslag ikke med i Rådets generelle indstilling eller i Europa-Parlamentets

udspil. Indskydergarantiordningerne vil frivilligt kunne vælge at udlåne midler til andre

landes indskydergarantiordninger. En obligatorisk låneordning er dermed ikke længere

en del af forslaget.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har den 16. februar 2012 vedtaget sin holdning til forslaget.

Europa-Parlamentets holdning opretholder (ligesom Rådets holdning) en beløbsgræn-

se for dækkede indlån pr. person eller virksomhed pr. institut i nationale ordninger på

EUR 100.000.

Forslaget indeholder ligesom Rådets generelle indstilling ligeledes et krav til med-

lemsstaterne om at dække indskud for boligtransaktioner i op til 12 måneder, samt

bibeholde eller indføre dækning af pensionsopsparinger mv.

Europa-Parlamentet foreslår at afkorte udbetalinger fra indskydergarantiordninger til 5

arbejdsdage fra 2017. Indtil da vil medlemslandene kunne bevare deres nuværende

20 dags frist.

Herudover finder Europa-Parlamentet, at der ikke skal ske akkumulering i de tilfælde,

hvor medlemsstaternes nationale lovgivning giver mulighed for, at institutterne kan

anvende forskellige firmanavne.

Europa-Parlamentet lægger ligeledes vægt på, at pengeinstitutternes bidrag skal be-

regnes på baggrund af de konkrete pengeinstitutters risikoprofil. Der åbnes dog for, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordningerne kan indføre deres egne modeller, under forudsætning af, at disse model-

ler godkendes af den kompetente myndighed og EBA, og er i overensstemmelse med

de udarbejdede retningslinjer fra EBA.

Ved den seneste trialogforhandling den 19. november 2013 insisterede Europa-

Parlamentet på et målfinansieringsnivau på 1 pct. af det dækkede indskud (i modsæt-

ning til Rådets generelle indstilling, hvor målniveauet er 0,5 pct. af de dækkede ind-

skud).

Det bemærkes, at den forventede indførelse af præferencestilling for indskydergaran-

tiordninger i regi af BRRD-forslaget undervejs i forhandlingerne om DGS-forslaget alt

andet lige indebærer en mindre sandsynlighed for, at indskydergarantiordningerne vil

skulle dække omkostninger i forbindelse med krisehåndtering, hvilket har relevans for

målniveauet for indskydergarantiordningerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og inve-

storer med tilhørende bekendtgørelse (LBK nr. 1271 af 04/11/2013).

Medlemmerne af indskydergarantiordningens årlige bidrag til pengeinstitutafdelingen i

den danske indskydergarantifond udgør 2,5 promille af de dækkede nettoindskud.

Grundlaget for fordelingen af medlemmernes bidrag er medlemmernes egne dækkede

nettoindskud. Der vil med forslaget være behov for at tilpasse garantifondens regler

for tilbagebetaling af bidrag, herunder ved en delvis overførsel af aktiviteter til en an-

den medlemsstat.

Derudover skal bestemmelser om dækningsberettigede indlån tilpasses. Indestående

på advokaters klientkonti falder uden for definitionen, og den nuværende fulde dæk-

ning kan således ikke fortsætte. Det er muligt, sådanne indeståender i stedet vil kunne

dækkes på alternativ vis, fx gennem en privat forsikringsordning for advokat eller kli-

ent.

Indskud og midler tilhørende det pågældende instituts direktører og bestyrelsesmed-

lemmer eller selskaber, som indgår i koncernen med det pågældende institut, er i dag

ikke omfattet af dækning. Med forslaget vil sådanne midler fremover være dækket.

Indskydergarantifonden dækker i dag nettoindskud, hvilket er i overensstemmelse

med principperne i dansk konkurslovgivning. Kompromisforslaget lægger op til en

delvis dækning af bruttoindskud. Det foreslås således, at kun forfaldne ydelser på

tidspunktet for instituttets sammenbrud kan modregnes i indlån. Det betyder, at netto-

dækning fortsat kan ske i det omfang, modregning er muligt ifølge de bestemmelser,

der gælder ifølge kontrakten mellem instituttet og indskyderen. Fremadrettet skal det

derfor fremgå af kontrakten mellem instituttet og indskyderen, at indskyderens gæld

forfalder til betaling ved instituttets betalingsstandsning (svarende til de ”change of

control”-bestemmelser, som allerede i dag ses i større låneaftaler). Med forslaget skal

bestemmelser om ordningens adgang til modregning af forpligtelser i kunders indlån

derfor tilpasses. Dermed vil garantiordningerne som hovedregel afvige fra de gælden-

de principper i konkursloven.

Det bemærkes, at BRRD forventes at indføre præference for bl.a. indskydergaranti-

ordninger, hvilket vil medføre behov for ændringer i den danske konkurslov, jf. separat

notat om BRRD.

Bestemmelser om ordningens formue og fastsættelse af bidrag skal tilpasses forsla-

get. Ifølge kompromisteksten skal ordningens ex-ante formue svare til et målniveau på

mindst 1,0 pct. af de dækkede indlån. Der skal også indføres mulighed for, at institut-

tets forpligtelse til at betale ekstraordinære bidrag kan nedsættes helt eller delvist, hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betaling af bidraget vil medføre, at instituttet får problemer med at opfylde aftaler med

andre kreditorer. Bidraget vil efterfølgende skulle betales, når forudsætningen for ned-

sættelsen/bortfaldet ikke længere er til stede. Fastsættelse af de individuelle bidrag

skal gøres risikobaseret.

Bestemmelser om ordningens funktion skal tilpasses. Ifølge forslaget kan ordningen

medvirke til afvikling efter krisehåndteringsdirektivet, hvorfor udfaldet af dette direktiv

bliver afgørende for eventuelle ændringer af den nuværende danske models mulighed

for at deltage ved håndteringen af nødlidende pengeinstitutter.

Der skal indføjes nye bestemmelser, således at ordningen kan fungere som kontakt-

og udbetalingsagent for andre landes ordninger i tilfælde af, at indskydere i Danmark

kommer i klemme som følge af, at et udenlandsk pengeinstitut, der har en filial her i

landet, bliver nødlidende.

Der vil, som følge af den totalharmonisering af beløbsgrænser på EUR 100.000, som

forslaget indebærer, skulle justeres i reglerne om supplerende dækning for udenland-

ske filialer. Udenlandske filialer i Danmark med hjemsted i EU-lande eller lande, som

EU har indgået aftale med, kan i dag tilslutte sig den danske ordning som supplement

til hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning er mere gunstig end hjemlan-

dets ordning.

Bestemmelserne om forbrugerinformation skal præciseres. Der indføres bl.a. et infor-

mationsskema, som forbrugere skal underskrive ved oprettelse af nye indlånskonti.

Statsfinansielle konsekvenser

Formålet med forslaget er bl.a. at sikre en effektiv dækning af indskyderne, og således

mindske sandsynligheden for negative statsfinansielle konsekvenser af konkurser i pen-

geinstitutter mv. Udgifter til indskydergarantiordningen dækkes af institutterne. Et eventu-

elt behov for øget tilsynsindsats fra Finanstilsynet overfor indskydergarantiordningen vil

skulle dækkes af den finansielle sektor i overensstemmelse med normal praksis for Fi-

nanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget om DGS fremlagt en konse-

kvensanalyse. Kommissionen vurderer overordnet, at tilliden til banksystemerne vil

blive væsentligt forøget med højere dækning, hurtigere udbetalinger og sundere fi-

nansiering af ordningerne. Kommissionen vurderer, at disse forbedringer vil kunne

bidrage positivt til den finansielle stabilitet. Forslaget indebærer højere bidrag fra sek-

toren.

I konsekvensanalysen for Kommissionens forslag vedr. DGS – der ikke tager højde for

de ændringer, som Rådet eller Europa-Parlamentet lægger op til – skønner Kommis-

sionen, at henholdsvis 95 procent af indskyderne og 72 procent af de dækningsberet-

tigede indlån i EU som helhed vil være fuldt dækket, såfremt dækningsbeløbet fast-

sættes til EUR 100.000. I Danmark skønnes, at henholdsvis 81 procent af indskyderne

og 63 procent af de dækningsberettigede indlån vil være fuldt dækket, såfremt dæk-

ningsbeløbet fastsættes til EUR 100.000.

Hvis pengeinstitutterne overvælter de øgede bidrag til indskydergarantiordninger fuldt

ud på indskyderne, skønner Kommissionen, at indskyderne vil få reduceret deres ren-

teindtægter med mindre end 0,1 procent i gennemsnit eller hvad der svarer til ca. 50

DKK årligt i gebyrer.

I Danmark estimeres finansieringsbehovet til ca. 8 mia. kr. i pengeinstitutsektoren,

hvis ex-ante formuernes målniveau udgør 1,0 pct. af de dækkede indlån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anslår, at udelukkelse af finansielle virksomheder fra kredsen af dæk-

ningsberettigede, vil have ubetydelige konsekvenser for ordningens beskyttelsesef-

fekt. Kommissionen anslår ligeledes, at udelukkelse af lokale- og regionale myndighe-

der fra kredsen af dækningsberettigede, vil have ubetydelige konsekvenser for beskyt-

telseseffekten.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor i 2010. For indholdet af høringssvarene henvises til grundno-

tat af 9. september 2010 om sagen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlings-

mandat forud for ECOFIN 20. juni 2011. Grundnotat er oversendt Folketingets Euro-

paudvalg den 9. september 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt en revision af indskydergarantidirektivet mhp. at opnå en

tilstrækkelig beskyttelse af indskyderne og samtidig sikre lige konkurrencevilkår. Det

er centralt, at der sikres konsistens og et fornuftigt samspil med krisehåndteringsdirek-

tivet og SRM, som ligeledes er under forhandling.

Det er centralt for regeringen, at det harmoniserede dækningsniveau på EUR

100.000, som ikke har været til diskussion, fortsat opretholdes.

Der lægges afgørende vægt på, at der fortsat kan ydes fuld dækning for pensionsord-

ninger og transaktioner i forbindelse med bolighandler, der overstiger EUR 100.000.

Begge forhold er dækket i Kommissionens forslag, samt kompromisteksten.

Regeringen lægger vægt på, at indskydergarantifondens midler kan anvendes til kri-

sehåndtering, og at det er muligt at indskydergarantifonden og afviklingsfonden, der er

indeholdt i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), kan være en samlet fond.

Danmark arbejder for, at indfasningen af ordningen bliver så lang, at institutternes

soliditet ikke påvirkes unødigt negativt.

Danmark støtter Rådskompromisets målniveau for indskydergarantifondenes formuer

på mindst 0,5 pct. af dækkede indskud, som kan være acceptablet såfremt midlerne

kun skal anvendes til indskyderdækning. Kombineres indskydergarantifonden med

afviklingsfonden er det centralt, at det samlede målniveau for indskydergaranti og

krisehåndteringsfond kan sættes højere. På den baggrund vil et forslag om et målni-

veau for indskydergarantifondene på 1,0 pct. kunne støttes. Danmark kan endvidere

støtte, at finansieringsmodellen afspejler forskelle i institutternes risici.

Danmark arbejder fortsat for at bevare adgangen til nettodækning, idet dog den for-

ventede indførelse af indskyderpræference i regi af BRRD i sig selv kan mindske den

praktiske relevans af spørgsmålet givet den lavere sandsynlighed for aktivering af

indskydergarantien, dette medfører.

Andre landes holdninger

Der er endnu ikke fra formandskabets side forelagt et samlet forslag til et kompromis.

Herudover giver særligt målfinansieringsniveau og spørgsmålet om muligheden for at

anvende ordningernes midler til krisehåndteringsformål fortsat anledning til diskussion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM)

KOM(2013)520

Resumé

Kommissionen fremsatte 10. juli 2013 forslag til forordning om fælles afviklingsmeka-

nisme for kreditinstitutter m.fl. (Single Resolution Mechanism - SRM). Forslaget er

andet element i det styrkede banksamarbejde, hvor det første element (Single Super-

visory Mechanism – SSM) blev endeligt vedtaget på ECOFIN 15. oktober 2013.

Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og ensartet krisehåndtering af nødliden-

de banker uafhængigt af den enkelte medlemsstat inden for det styrkede banksamar-

bejde. En fælles afviklingsmekanisme skal således fremme finansiel stabilitet og bi-

drage til at bryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområ-

det, hvor skrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svage offentlige

finanser i det pågældende land.

Forslaget indebærer etablering af en fælles Afviklingsinstans, som sammen med

Kommissionen og nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande skal forbe-

rede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr. kreditinstitutter i de deltagende

lande. Forslaget indebærer desuden etablering af en fælles afviklingsfond finansieret

af kreditinstitutterne i de deltagende lande, som skal kunne bidrage til finansieringen

af krisehåndtering under nærmere betingelser. Der er lagt op til, at lande, der deltager

i det fælles tilsyn, også deltager i den fælles afviklingsmekanisme.

Forslaget bygger på og integrerer de forventede EU28-regler for national krisehåndte-

ring af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (Banking Recovery and Resolution Directive - BRRD), som

aktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Afhængigt af det endelige

kompromis vedr. BRRD vil SRM parallelt skulle tilrettes.

Det er hensigten, at SRM-forslaget skal vedtages inden maj 2014, således at forslaget

kan træde i kraft 1. januar 2015, og der sigtes på den baggrund efter en aftale i Rådet

inden udgangen af 2013. Der var på ECOFIN 15. november en politisk drøftelse af

forslaget mhp. at guide de igangværende tekniske forhandlinger, og der sigtes nu efter

et samlet kompromis om sagen på det kommende ECOFIN.

Nedenstående er et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindeli-

ge forslag og de forslag og overvejelser, som formandskabet på nuværende tidspunkt

har fremlagt.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) forpligtede i juni 2013 Rådet til at færdiggøre hovedele-

menterne i det styrkede banksamarbejde. Efter den endelige, formelle vedtagelse af

det fælles tilsyn på ECOFIN d. 15. oktober 2013, udestår nu færdiggørelse af forhand-

lingerne om den fælles afviklingsmekanisme. Desuden udestår en afslutning af for-

handlingerne med Europa-Parlamentet om EU28-reglerne for national krisehåndtering

af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og krisehåndtering af kredit-

institutter (Banking Recovery and Resolution Directive – BRRD) samt om EU28-

reglerne for nationale indskydergarantiordninger i indskydergarantidirektivet (Deposit

Guarantee Schemes – DGS).

Kommissionen fremsatte forslaget om den fælles afviklingsmekanisme 10. juli 2013 og

drøftelserne af forslaget i Rådet blev påbegyndt umiddelbart efter. DER 24.-25. okto-

ber 2013 bekræftede i sine konklusioner en tidsplan, hvorefter der opfordres til enig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed med Europa-Parlamentet om BRRD og DGS inden udgangen af 2013, og hvor

der opnås enighed i Rådet om den fælles afviklingsmekanisme ligeledes inden ud-

gangen af 2013, således at der kan opnås en endelig aftale med Europa-Parlamentet

inden valget i maj 2014.

Indhold

Den fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil omfatte alle lande, der deltager i det fælles

tilsyn (SSM), dvs. alle eurolande samt de ikke-euro-medlemslande, der måtte vælge

at deltage i det styrkede banksamarbejde. Det vil ikke være muligt at deltage i SRM

uden at deltage i SSM og omvendt.

SRM omfatter alle kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) i de delta-

gende medlemslande. Herudover gælder reglerne også for kreditinstitutters modersel-

skaber, der er etableret i et af de deltagende medlemslande, herunder finansielle hol-

dingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, hvis de er underlagt konsoli-

deret tilsyn af ECB. Endvidere gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv.,

hvor ECB fører det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-

bet. Forordningen gælder således ikke selskaber i al almindelighed men kun finansiel-

le selskaber. I det følgende bruges der udelukkende begrebet ”kreditinstitutter” om de

omfattede institutter.

Det er hensigten, at SRM-forslaget skal bygge på og integrere de forventede EU28-

regler for national krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genop-

retning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), som aktuelt forhandles pa-

rallelt mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og som vil skulle implementeres af alle

EU-lande. Da BRRD ikke er færdigforhandlet, har Kommissionen generelt indarbej-

det Rådets generelle indstilling i SRM-forslaget de steder, hvor der er behov for at

medtage tekst direkte i SRM-forordningen, som ellers er indeholdt i BRRD. Det er

hensigten at opdatere de relevante bestemmelser med den endelige tekst fra BRRD,

når forslaget er færdigforhandlet med Europa-Parlamentet. Dette skal sikre en harmo-

niseret løsning, hvor afviklingsreglerne inden for og uden for det styrkede banksamar-

bejde tilstræbes at være de samme.

Det betyder bl.a., at reglerne fra BRRD vil finde anvendelse, når man skal håndtere

nødlidende grænseoverskridende koncerner, der er etableret i både medlemsstater

inden for og uden for det styrkede banksamarbejde. Dette vil skulle ske i samarbejde

mellem den fælles Afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder i de rele-

vante ikke-deltagende lande.

Den grundlæggende opbygning og opgaver

SRM vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afviklingsinstansen – på

engelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond (Afviklingsfonden) og de nationa-

le afviklingsmyndigheder.

Det er generelt Afviklingsinstansen, der er tildelt de konkrete beføjelser i forslaget, dog

ifølge Kommissionens forslag inden for rammerne af en særlig arbejdsdeling, når det

gælder krisehåndtering:

1. Hvis et institut i et deltagende land bliver nødlidende, forbereder Afviklingsin-

stansen krisehåndtering af det pågældende institut.

2. På grundlag af Afviklingsinstansens anbefalinger, eller på eget initiativ, beslutter

Kommissionen at igangsætte en krisehåndtering af det nødlidende institut.

3. Det vil være de nationale afviklingsmyndigheder, der står for selve udførelsen af

krisehåndteringen inden for rammerne af den besluttede krisehåndtering.

Rådet opnåede på ECOFIN d. 21. og 26. juni 2013 enighed om et kompromis om BRRD, som nu for-

handles med Europa-Parlamentet. Der henvises generelt til samlenotat oversendt til Folketinget forud for

ECOFIN 21. juni 2013 for en gennemgang af indholdet af Rådets kompromis om BRRD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Afviklingsinstansen overvåger de nationale myndigheders udførelse af krise-

håndteringen.

Der er endnu ikke enighed om spørgsmålet om den konkrete arbejdsdeling mellem

Afviklingsinstansen og Kommissionen, når det gælder beføjelserne inden for SRM.

Der drøftes også fortsat en nærmere praktisk arbejdsdeling mellem den fælles Afvik-

lingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder, særligt i forhold til den konkrete

håndtering af de mindste institutter. Dette skal ses som parallel til arbejdsdelingen i

det fælles tilsyn (SSM), hvor de nationale tilsyn som udgangspunkt varetager det dag-

lige tilsyn med de mindste institutter inden for fælles rammer.

Afviklingsinstansen

Afviklingsinstansen etableres som et EU-agentur, svarende til fx den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA), som er et samarbejdsorgan for de nationale banktilsyn i

EU28. Der lægges op til, at Afviklingsinstansen får godt 300 ansatte og placeres i

Bruxelles.

I Kommissionens forslag vil Afviklingsinstansens besluttende organ skulle bestå af i)

en administrerende direktør, ii) en vicedirektør, iii) et medlem udpeget af Kommissio-

nen, iv) et medlem udpeget af ECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagende

medlemsstater, som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.

Ifølge forslaget udpeges den administrerende direktør og vice-direktør af Rådet efter

forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Disse medlemmer,

samt ECB’s og Kommissionens medlem af Afviklingsinstansen, kan som udgangs-

punkt maksimalt besætte posten i 5 år.

Afviklingsinstansen skal ifølge Kommissionens forslag træffe beslutninger i to forskel-

lige mødeformationer; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder:

•

På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel karak-

ter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af ansættelses-

forhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt under punkt i-v

ovenfor. Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal. Medlemmerne

har hver én stemme.

•

På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikke in-

stitutter eller koncerner. Det kan fx være afviklingsplaner, brugen af Afviklings-

fonden, instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder mv. Eksekutivmø-

derne består af medlemmer nævnt under punkt i-iv ovenfor samt medlemmer-

ne fra afviklingsmyndighederne i de lande, som er relevante for det pågæl-

dende institut.

Forslaget indebærer, at når Afviklingsinstansen drøfter grænseoverskridende koncer-

ner, vil medlemmerne fra hjemlandet såvel som alle berørte værtslande, der deltager i

det styrkede banksamarbejde, deltage i beslutningstagningen på eksekutivmøderne.

Beslutninger træffes ved simpelt flertal, dog således at hjemlandets myndighed har én

stemme, mens værtslandenes myndigheder tilsammen har én stemme (hvis fx 3

værtslande vil de have 1/3 stemme hver). Ved stemmelighed har den administrerende

direktør den afgørende stemme.

Der er endnu ikke endelig enighed om spørgsmålet om sammensætning af og stem-

meregler i Afviklingsinstansen – både vedr. plenar- og eksekutivformatet.

Igangsættelse af krisehåndtering

Oplæg til krisehåndtering vil som hovedregel blive igangsat på foranledning af ECB i

dennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed. ECB notificerer i disse tilfælde Afvik-

lingsinstansen og Kommissionen, som derefter vurderer, om betingelserne for krise-

håndtering er til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betingelserne for afvikling er bl.a., om det er i den offentlige interesse at krisehåndtere

instituttet, og om der ikke kan findes en privat løsning. Afviklingsinstansen giver på

baggrund af sin vurdering en anbefaling til Kommissionen om at iværksætte en krise-

håndtering af kreditinstituttet. Afviklingsinstansen anbefaler samtidig, hvilke krisehånd-

teringsværktøjer der kan bruges, herunder mulig brug af Afviklingsfonden. Før der

tages en krisehåndteringsbeslutning eller en beslutning om at nedskrive eller konver-

tere kapitalinstrumenter eller seniorgæld som led heri, skal Afviklingsinstansen sikre

sig, at der foretages en uafhængig værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver.

Kommissionen kan dog altid vælge ikke at følge Afviklingsinstansens anbefaling.

Kommissionen kan også initiere en krisehåndtering på eget initiativ under samme

betingelser som Afviklingsinstansen. Samtidig giver SRM-forslaget Kommissionen den

endelige kompetence til at træffe beslutningen om at igangsætte krisehåndteringen.

Kommissionen fastsætter i den forbindelse rammerne for den konkrete krisehåndte-

ring, herunder hvilke krisehåndteringsværktøjer, der skal anvendes og i forhold til bru-

gen af den fælles Afviklingsfond.

Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at krisehåndtere instituttet, vil instituttet ifølge

forslaget blive håndteret under de nationale insolvensregler.

Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, skal Afviklingsinstansen træffe alle de

operationelle krisehåndteringsbeslutninger inden for de rammer, som Kommissionen

fastlægger. Beslutningerne rettes til de relevante nationale afviklingsmyndigheder,

som står for den konkrete gennemførelse af krisehåndteringen på nationalt plan.

Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationale afviklings-

myndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede sig informationer ved de

berørte institutter både før og efter krisehåndtering, herunder gennem inspektioner på

stedet. Hvis de nationale afviklingsmyndigheder ikke udfører beslutningerne fra Afvik-

lingsinstansen, kan Afviklingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklings-

myndigheder) påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre konkrete til-

tag.

Sanktioner

Der ventes lagt op til, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de deltagende

lande administrative bøder ved en række forskellige overtrædelser: manglende ind-

sendelse af information fra institutter, medarbejdere eller outsourcede opgaver til tred-

jeparter, manglende efterlevelse af instruktion om on-site inspektion fra Afviklingsin-

stansen, manglende indbetaling af ex ante eller ex post bidrag til Afviklingsfonden og

manglende efterlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalgrundlag

og passiver. Formandskabet har i den forbindelse foreslået nærmere grænser for bø-

dernes størrelse udtrykt i procent af institutternes nettorenteindtægter mv.

For øvrige overtrædelser af forordningen kan Afviklingsinstansen anbefale den natio-

nale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der

idømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD. Det fremgår af

BRRD, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af administrative

sanktioner og strafferetlige sanktioner.

Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art. Herudover

skal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som er ansvarlige for overtræ-

delsen med mindre offentliggørelsen vil medføre alvorlig skade for de involverede

parter.

Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de del-

tagende lande daglige tvangsbøder fx ved manglende indsendelse af information og

nægtelse af adgang til at udføre inspektioner mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afviklingsfonden

Der oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, som vil være under Afviklingsin-

stansens kontrol. Den fælles Afviklingsfond vil for de deltagende lande træde i stedet

for de nationale krisehåndteringsfonde, som alle medlemslande hver især ventes at

være pålagt at etablere som led i BRRD. Kravene til indretningen af Afviklingsfonden

(anvendelse, finansiering mv.) svarer således til kravene til indretningen af de nationa-

le krisehåndteringsfonde.

Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut under krisehåndte-

ring, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe aktiver fra et institut under

krisehåndtering mv. Afviklingsfonden kan ikke i normale tilfælde bruges til at absorbe-

re tab fra et institut eller til en rekapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krise-

håndtering nedenfor.

Afviklingsfonden opbygges af bidrag fra kreditinstitutterne i de deltagende lande. Bi-

drag opkræves som minimum årligt forholdsmæssigt ud fra institutternes balance fra-

trukket basiskapital og indlån dækket af indskydergarantifonde. Bidrag differentieres

herudover ud fra den samme risikobaserede tilgang som i BRRD (dette ventes nær-

mere fastsat af Kommissionen gennem en delegeret retsakt). Op til 30 pct. af ex ante

bidragene kan udgøres af uigenkaldelige garantier stillet af institutterne og med sik-

kerhed i aktiver med høj kreditkvalitet. De præcise regler for beregning af institutternes

bidrag er fortsat til diskussion.

Der lægges op til, at Afviklingsfonden efter en 10-årig overgangsperiode skal udgøre

mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitut-

ter (estimeret til ca. 44 mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alene tages ud-

gangspunkt i eurolandene). Dog gælder, at opbygningsperioden skal forlænges med

op til 4 år, hvis der har været samlede udbetalinger fra fonden svarende til 0,5 pct. af

de dækkede indskud. Efter indfasningen skal der løbende opkræves ex ante indbeta-

linger, hvis nødvendigt for at opretholde Afviklingsfondens målniveau. Hvis Afviklings-

fondens midler udgør under halvdelen af målniveauet, skal de årlige opkrævninger

være mindst 0,2 pct. af de dækkede indskud.

Herudover er der mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag (ex post), såfremt

fonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække en krisehåndtering. Afviklings-

fonden kan også låne fra markedet, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i fonden, og

vil skulle opkræve bidrag fra de omfattede institutter til at dække dette lån, inden lånet

fra det private marked udløber.

Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til andre nationale

afviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande uden for det styrkede banksam-

arbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvis ovenstående muligheder ikke dækker

Afviklingsfondens behov.

Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer eller andre aktiver med høj

kreditkvalitet og høj likviditet. Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.

Deltagende lande, som allerede inden etableringen af SRM måtte have etableret lig-

nende nationale fonde eller tilsvarende ordninger til de nævnte formål opkrævet fra

institutterne disponerer fortsat selv over sådanne nationale ordninger, men kan vælge

at bruge dem til at kompensere deres institutter for disses bidrag til den fælles Afvik-

lingsfond, således at institutterne ikke betaler dobbelt. Sådanne eksisterende nationa-

le ordninger har derudover ikke nogen nærmere rolle i SRM-forslaget.

Finansiering af krisehåndtering

Der lægges, som i BRRD, størst mulig vægt på brug af bail-in ved krisehåndtering af

kreditinstitutter, dvs. at nødlidende institutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital og

usikrede kreditorer er først til at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehånd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tering. Det sker ved nedskrivning eller udvanding af aktiekapitalen, og nedskrivning

eller konvertering af anden ansvarlig kapital og usikrede kreditorers tilgodehavende til

aktiekapital i det nødlidende institut for at nedbringe ubalancen mellem værdien af

instituttets aktiver og passiver og dermed genoprette instituttets solvens.

Der lægges imidlertid op til, at reglerne om bail-in først træder i kraft fra 2018, både i

BRRD (ifølge Rådets generelle indstilling) og i SRM-forslaget. Dog kan medlemslande

jf. BRRD vælge at implementere bail-in allerede fra 2015. Samme mulighed er ikke til

stede i SRM. Indtil 2018 vil de generelle statsstøtteregler gælde . Her er det som

udgangspunkt et krav, at der sker nedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvar-

lig kapital (men ikke øvrige usikrede kreditorer) før Kommissionen kan godkende brug

af statsstøtte til nødlidende banker. Der er dog fortsat en række lande, der ønsker at

fremrykke implementering af reglerne om bail-in fra 2018 til 2015.

Afviklingsfonden vil kun direkte kunne dække tab i instituttet (dvs. indskyde kapital) i

ekstraordinære situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at videreføre institut-

tets kritiske funktioner o.l. I disse ekstraordinære situationer er det endvidere et krav,

at det nødlidende instituts kreditorer først har bidraget til krisehåndteringen med beløb

svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver

(inklusive egenkapital og anden

ansvarlig kapital). Dette opgjort efter der indledningsvist er gennemført eventuelle

nedskrivninger mv. påbudt af tilsynsmyndigheden og efter en uafhængig og konserva-

tiv værdiansættelse.

Bidraget fra Afviklingsfonden til krisehåndtering vil maksimalt kunne udgøre op til 5

pct. af passiverne i det nødlidende institut. Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til at

finansiere krisehåndteringen, vil der kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra

”alternative finansieringskilder”. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsæt-

ter imidlertid, at alle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er

nedskrevet eller konverteret fuldt ud. Alternative finansieringskilder er ikke defineret

nærmere, men det omfatter fx bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuel

fælles offentlig backstop eller nationale midler.

Forslaget indebærer ikke i sig selv nogen form for fælles offentlig backstop i tilfælde

af, at Afviklingsfondens midler skulle være utilstrækkelige. Der drøftes parallelt med

forhandlingerne om SRM-forslaget forskellige muligheder for sådanne fælles

backstop, inkl. spørgsmålet om ikke-eurolandenes mulighed for at deltage i en evt.

fælles backstop.

Det fremgår eksplicit af SRM-forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens

krisehåndteringsbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordi-

nær offentlig støtte.

Sammenhæng til BRRD

SRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle regler, der er inde-

holdt i BRRD.

Forslaget indeholder således, parallelt til BRRD, krav om, at krisehåndtering sker un-

der hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:

(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,

Kommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virksomheder der trådte i

kraft den 1. august 2013.

SRM-forslaget indeholder ikke det alternativ, som findes i Rådets kompromis vedr. BBRD, hvor det under

visse betingelser vil være tilstrækkeligt at nedskrive passiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede akti-

ver, for at få adgang til muligheden for at rekapitalisere instituttet med midler fra fonden. Betingelserne

omfatter bl.a. kravet om, at den nationale krisehåndteringsfond som minimum skal udgøre 3 pct. af de

dækkede indskud mod normalt 0,8 pct.

Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personer og små og mel-

lemstore virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdirektivet omfattet af fortrinsstilling og

skal således ikke være nedskrevet før anvendelse af alternative finansieringskilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(ii)

(iii)

(iv)

(v)

at kreditorerne tager tab efter aktionærerne,

at ledelsen som hovedregel skiftes ud,

at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,

at ingen kreditor lider et større tab ved krisehåndteringen, end vedkommende

ville have gjort, hvis instituttet var blevet behandlet efter de normale insolvens-

regler.

Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krisehåndtering,

hvilket harmonerer med betingelserne i BRRD. Disse kriterier er:

(i) Afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det,

(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre, at instituttet bliver nødliden-

de inden for en rimelig tidsfrist, og

(iii) krisehåndteringen er nødvendig ud fra hensynet til den offentlige interesse.

Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer som i BRRD, som

Kommission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skal sættes.

De fire værktøjer er:

(i) Frasalg: Giver Afviklingsinstansen muligheden for at sælge hele eller dele af

et institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke;

(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver Afviklingsinstan-

sen mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og

forpligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i

en ordnet krisehåndtering;

(iii) Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver Afviklingsinstansen mulighed

for at frasælge primært værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende insti-

tut eller overgangsinstituttet til et offentligt ejet/kontrolleret selskab med hen-

blik på afvikling af disse aktiver;

(iv) Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver Afviklingsinstansen

mulighed for;

a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkravene, ved at

nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at konver-

tere gælden til egentlig kernekapital. Herved undgås det, at det på-

gældende institut skal afvikles (såkaldt open-bank bail-in);

b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-

in);

c. at anvende ovenstående instrumenter som led i frasalg eller udskil-

ning af aktiver fra et nødlidende institut.

En række forskellige kompetencer, som i BRRD er tillagt de nationale afviklingsmyn-

digheder, er i SRM-forslaget tillagt SRM. Det gælder kompetencen til at træffe beslut-

ninger om krisehåndtering (genopretning eller afvikling), jf. ovenfor, til at udarbejde

krisehåndteringsplaner for deltagende institutter og koncerner og til at foretage en

vurdering af institutternes og koncernernes afviklingsmuligheder. Afviklingsinstansen

vil i den forbindelse også kunne stille krav til de nationale afviklingsmyndigheder om at

træffe relevante foranstaltninger til at fjerne hindringer for krisehåndteringen, og at

kræve ændringer direkte i institutters eller koncerners opbygning og organisering for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fjerne praktiske hindringer for anvendelsen af krisehåndteringsværktøjer og sikre, at

de pågældende enheder kan afvikles.

Det vil også være Afviklingsinstansen, og ikke de nationale afviklingsmyndigheder, der

fastlægger kravet til, hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have

(minimum requirement of eligible liabilities - MREL), men grundlæggende ud fra de

samme regler som i BRRD. Formålet med MREL er at sikre, at det enkelte institut altid

har tilstrækkelig tabsabsorbering i form af et minimumsniveau af kapital og gæld, der

kan anvendes til konvertering eller nedskrivning (dvs. kapital og gæld der kan anven-

des til bail-in). Rådets kompromis vedr. BRRD indebærer, at udelukkende gæld med

en tilbageværende løbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stammer fra deri-

vater eller indskud med præferencestilling, kan medregnes i minimumsbeløbet. Afvik-

lingsinstansen vil (ligesom de nationale afviklingsmyndigheder inden for rammerne af

BBRD) skulle fastsætte størrelsen af dette krav fra institut til institut ud fra en række

nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse.

Samspil med statsstøttereglerne

Kommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betingelserne for

disse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionen og Afviklingsinstansen noti-

ficeres om en potentielt forestående krisehåndtering, vil statsstøtteprocedurerne blive

iværksat parallelt med krisehåndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige be-

slutning om krisehåndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne. Det

svarer til procedurerne vedr. Kommissionens vurdering af national statsstøtte.

Det fremgår eksplicit af forslaget, at selvom evt. brug af den fælles Afviklingsfond ikke

formelt udgør statsstøtte i traktatens forstand, vil Kommissionen alligevel anvende

statsstøttereglerne analogt, dvs. som om de var gældende i situationer, hvor der gø-

res brug af Afviklingsfonden. Brug af Afviklingsfonden vil således skulle godkendes af

Kommissionen og leve op til samme betingelser som hvis der var tale om brug af en

national krisehåndteringsfond, som formelt udgør statsstøtte.

Formandskabet har foreslået at styrke forslaget med konkrete operationelle bestem-

melser om, hvordan dette sikres i praksis ved mere specifikt at fastlægge de konkrete

procedurer, som vil skulle følges vedr. statsstøttevurderingen. Der er desuden overve-

jelser om, hvorledes man kan mindske evt. interessekonflikter internt i Kommissionen,

i det omfang Kommissionen både skal træffe de konkrete afviklingsbeslutninger og

samtidig godkende brug af Afviklingsfonden ift. statsstøttereglerne, idet hensynene

ikke nødvendigvis vil være de samme i de to beslutninger.

Demokratisk kontrol

Afviklingsinstansen er iflg. forslaget ansvarlig over for Europa-Parlamentet, Kommissi-

onen og Rådet og skal hvert år sende en rapport til disse samt Den Europæiske Revi-

sionsret om udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver. Parlamentet og Rådet kan

stille spørgsmål til Afviklingsinstansen, som skal besvares enten mundtligt eller skrift-

ligt. Endvidere er der regler for, hvordan der kan føres fortrolige møder med udvalgs-

formænd mv. fra Parlamentet.

Nationale parlamenter kan ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstansen og invitere

den administrerende direktør for Afviklingsfonden til at deltage i møder.

Hjemmelsgrundlag

Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet er i henhold til

denne hjemmel medlovgiver på forslaget. Forslaget er fremsat som en forordning og

gælder således umiddelbart i national ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndtering på tværs af de delta-

gende medlemslande. Dette vil iflg. Kommissionen minimere negative effekter på den

finansielle stabilitet samt begrænse behovet for offentlig finansiel støtte. Samtidig vil

SRM sikre ensartede vilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissio-

nen nævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighed kan op-

nå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således foretage mere systematiske og

effektive afviklinger for de deltagende lande, end de nationale afviklingsmyndigheder

ville kunne hver for sig.

En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne optimere anvendel-

sen af de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytte de offentlige

finanser bedre end ved separate nationale fonde.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnu ikke. Det re-

levante udvalg i Europa-Parlamentet (udvalget for økonomiske og monetære anlig-

gender – ECON) planlægger aktuelt at vedtage en udtalelse om sagen 5. december

2013. Det forventes indtil videre, at Europa-Parlamentet generelt vil støtte den over-

ordnede retning i Kommissionens forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lov om finansiel

virksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investo-

rer. De nuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer mv.

Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folketingets

Europaudvalg 11. september 2013, for en redegørelse for de gældende regler i Danmark

vedr. afvikling af banker efter bankpakke 3 og 4, og de særlige regler for afvikling af real-

kreditinstitutter i Danmark.

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, da de gæl-

der umiddelbart i dansk ret. Hvis Danmark måtte beslutte at deltage i det styrkede

banksamarbejde, og dermed deltage i SRM, vil dansk lovgivning formentlig skulle

tilpasses på nogle områder (ud over de ændringer der vil følge af BRRD).

Det gælder bl.a. afviklingsmyndighedens beføjelser og arbejdsdeling med den fælles

Afviklingsinstans samt eventuelle øvrige justeringer i lov om finansiel stabilitet og lov

om realkreditlån og realkreditobligationer mv., hvor dette måtte være relevant.

Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt grund- og nærhedsnotat af 27. september

2012 om BRRD for en beskrivelse af de lovændringer, BRRD forventes at medføre i

Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Alle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter) finansieres af

sektoren, hvor de omkring 6.000 omfattede kreditinstitutter ud over bidrag til Afvik-

lingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækker administration mv. hos Afviklingsin-

stansen. Disse udgifter har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm. iværksættel-

sen af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen. Herefter vil der

fra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kommissionen på permanent basis

ifm. sagsbehandling af Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværk

finansieres af EU-budgettet, hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekven-

ser, svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler.

I det omfang Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger giver anledning til erstat-

ningsansvar vil sådanne omkostninger ifølge Kommissionens forslag skulle dækkes af

EU-budgettet og i givet fald have statsfinansielle konsekvenser, ligeledes svarende til

Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler

Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens beslutninger

ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ”ekstraordinær” offentlig finansiel støtte.

Konsekvenser af et forslag om en fælles offentlig backstop for deltagende lande vil

blive afdækket, hvis et sådant forslag måtte blive stillet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisning

til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikke

noget formelt grundlag for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af for-

slaget.

Forslaget forventes dog at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang det sikrer en effektiv og ensartet krisehåndtering af nødlidende banker inden

for det styrkede banksamarbejde og bidrager til at bryde den negative spiral mellem

svage banker og svage offentlige finanser.

Institutterne i de deltagende lande vil ifølge forslaget skulle bidrage til den fælles Afvik-

lingsfond, hvilket imidlertid modsvares af, at de ikke længere forventes at bidrage til en

national krisehåndteringsfond, jf. den forventede forpligtelse til at bidrage til sådanne

nationale fonde som følge af BRRD. Idet der lægges op til at være tale om samme

målniveauer og bidragsprincipper for den fælles Afviklingsfond i SRM som for de nati-

onale krisehåndteringsfonde under BRRD, forventes SRM ikke i denne sammenhæng

at være forbundet med ekstra omkostninger for de deltagende institutter. De præcise

regler for beregning af institutternes bidrag i regi af SRM og BRRD er dog fortsat til

diskussion.

Høring

Forordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor i

august. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 11. september 2013, for en gennemgang af høringssvarene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. forhandlingsmandat i forbindelse

med ECOFIN 15. november 2013. Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til

Folketingets Europaudvalg 11. september 2013.

Holdning

Dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stillingtagen til eventuel dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde i EU vil finde

sted, når der er tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede rammer for det styr-

kede banksamarbejde, og når der er foretaget en grundig analyse af fordele og ulem-

per ved evt. dansk deltagelse.

Uanset eventuel dansk deltagelse vurderes det i dansk interesse, at der etableres en

fælles afviklingsmekanisme for de lande, der deltager i det fælles tilsyn og at der sik-

res en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af det styrkede

banksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked. Der

arbejdes i den forbindelse for, at et styrket samarbejde om tilsyn med og afvikling af

kreditinstitutter ikke kompromitterer det indre marked. Der arbejdes desuden i forlæn-

gelse heraf for, at der i videst muligt omfang sikres konsistens mellem bestemmelser-

ne i BRRD og SRM.

Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark,

lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig SSM, kan deltage på

ligeværdige vilkår ift. eurolande. Dette var særligt relevant i forhold til afstemningsreg-

lerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke i

udgangspunktet en skelnen mellem eurolande og ikke-eurolande, idet der fx ikke i den

fælles Afviklingsinstans besluttende organer sondres mellem repræsentanter for de

nationale afviklingsmyndigheder ud fra om de er fra euro- eller ikke-eurolande. Rege-

ringen finder, at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande og

ikke-eurolande bevares.

Regeringen vil arbejde for, at der parallelt med forhandlingerne om SRM-forslaget

skabes klarhed over en eventuel fælles offentlig backstop, herunder sikre, at der også

på dette område er ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-eurolande, så ikke-

eurolande, der ønsker at deltage i det styrkede banksamarbejde, også vil have mulig-

hed for at deltage i sådan en fælles backstop på ligeværdige vilkår. Regeringen læg-

ger vægt på, at der i forbindelse med et kompromis om SRM gives tilstrækkeligt klare

og forpligtende tilkendegivelser vedr. dette overordnede hensyn.

Derudover vil regeringen arbejde for, at der sikres en passende balance mellem hen-

synet til effektiv beslutningstagning og hensynet til relevante nationale forhold i de

konkrete afviklingsbeslutninger. Dette må vurderes nærmere i takt med afdækningen

af mere konkrete forslag. I den forbindelse lægges vægt på princippet om ét land én

stemme i plenarforsamlingen, frem for alternativer med rådsstemmevægte o.l.

Danmark har siden indførelsen af Bankpakke 3 i 2010 generelt arbejdet for brugen af

bail-in, herunder i forbindelse med forhandlingerne om BRRD. Regeringen vil derfor

fortsat lægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og BRRD. Regeringen ar-

bejder endvidere fortsat for, at bail-in skal finde anvendelse allerede fra 2015 og ikke

først fra 2018 som indeholdt i begge forslag.

Herudover vil regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang vil kunne tages

hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering. Det gælder særligt

Afviklingsmyndighedens mulighed for at fastsætte krav vedr. bail-in-relevante kapital-

og gældsinstrumenter (det såkaldte MREL-krav), som bør tage hensyn til og inddrage

den særlige indretning og stabile karakter af det danske realkreditsystem, når det kon-

krete krav fastsættes til de enkelte realkreditinstitutter.

I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag fra

realkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutter-

nes risikoprofil.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser støtter regeringen formand-

skabets forslag, hvor det vil være op til den fælles Afviklingsinstans at sanktionere

overtrædelse af centrale dele af SRM-forordningen direkte overfor de enkelte delta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gende institutter. Regeringen støtter endvidere, at Afviklingsinstansen for øvrige over-

trædelser af forordningen kan anbefale den nationale afviklingsmyndighed at træffe

foranstaltninger med henblik på at sikre, at der idømmes passende sanktioner i over-

ensstemmelse med BRRD, ifølge hvilket medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn

til anvendelse af strafferetlige sanktioner.

Andre landes holdning

Der udestår endnu enighed om forslaget. Visse lande har fx problematiseret hjemmels-

valget, oprettelsen af en fælles Afviklingsfond og i hvilket omfang forslaget skal gælde

alle banker i de deltagende lande eller kun de største og vigtigste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rentebeskatningsdirektivet

KOM (2008) 727

Resumé

ECOFIN ventes den 10. december 2013 at drøfte mulighederne for at få vedtaget

forslaget til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv inden udgangen af

2013 i overensstemmelse med DER’s anmodning fra topmødet den 22. maj 2013.

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-

les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land.

EU-landene har siden 2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebærer

en række tekniske ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatning

af opsparingsindkomst.

EU-landene er enige om de tekniske ændringer af direktivet, men Luxembourg og

Østrig kæder vedtagelse af direktivforslaget sammen med forhandlinger med tredje-

landene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsvarende tek-

niske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Sagen har senest været på ECOFIN den 15. november 2013, hvor det store flertal af

lande lagde vægt på at få vedtaget direktivet inden udgangen af 2013. Luxembourg

kunne dog ikke tage stilling til direktivet på dette møde, da der endnu ikke var dannet

en ny regering efter parlamentsvalget den 20. oktober.

Formandskabet ventes at gøre et nyt forsøg på at vedtage direktivet på ECOFIN den

10. december 2013. Luxembourg og Østrig ventes dog fortsat at kæde vedtagelsen

sammen med forhandlingerne med de fem tredjelande om tilsvarende tekniske æn-

dringer af rentebeskatningsaftaler med disse lande, idet DER’s anmodning efter de to

landes opfattelse forudsætter enighed med tredjelandene.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-

komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person

i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til

betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til modtagerens skat-

temyndigheder.

Luxembourg og Østrig har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kilde-

skat af rentebetalinger til modtagere i andre EU-lande samt provenudeling med mod-

tagerens bopælsland i stedet for automatisk videregivelse af oplysninger om betalin-

gen.

Efter direktivet vil overgangsordningen ophøre, så Luxembourg og Østrig skal gå over

til automatisk udveksling af information om opsparingsindkomst ligesom de andre EU-

lande, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og

San Marino om informationsudveksling om denne indkomst på anmodning.

Efter vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liech-

tenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskatnin-

gen af rentebetalinger fra banker og andre finansielle institutter i disse lande til en

person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse betalinger og pro-

venudeling med modtagerens bopælsland svarende til overgangsordningen for Lu-

xembourg og Østrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgive sin undtagelse og skifte til hovedreg-

lerne om automatisk informationsudveksling (efter det gældende direktiv) fra 2015.

Østrig har tilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise position er

aktuelt uklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er USA’s såkaldte FAT-

CA-lov (Foreign Account Tax Compliance Act), som giver ikke-amerikanske banker

pligt til automatisk informationsudveksling med USA, for så vidt angår deres kunder

med tilknytning til USA og disses finansielle indkomst fra bankerne. Hvis banker ikke

overholder dette, vil USA kræve kildeskat på 30 pct. af betalinger fra USA til disse

banker. FATCA presser altså lande med bankhemmelighed til at lempe denne bilate-

ralt over for USA. Dette begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdirek-

tivets overgangsordning.

Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727)

med henblik på at styrke direktivets effektivitet. Kommissionen lagde også op til, at

Rådet skulle give Kommissionen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelande-

ne om tilsvarende tekniske ændringer i EU’s tredjelandsaftaler. Sagen har siden 2008

flere gange været forsøgt fremmet.

ECOFIN gav på sit møde den 14. maj 2013 Kommissionen mandat til at indlede for-

handlinger med de fem tredjelande, Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San

Marino med henblik på at opnå aftaler om tekniske tilpasninger til rentebeskatningsaf-

talerne på linje med de tekniske tilpasninger, der foreslås i direktivforslaget. Disse

forhandlinger er indledt i løbet af september og oktober 2013. Alle fem tredjelande har

tilkendegivet vilje til forhandling om de tekniske ændringer og herunder vilje til også at

forhandle om spørgsmålet om automatisk udveksling af oplysningerne. Det er dog

tvivlsomt, om forhandlingerne vil blive afsluttet i 2013.

Mens der blev opnået enighed om mandatet til forhandlinger med tredjelandene, blev

direktivforslaget heller ikke ved den lejlighed vedtaget, da Luxembourg og Østrig kæ-

der vedtagelsen af det reviderede direktiv sammen med forhandlingerne med de fem

tredjelande.

Indhold

Kommissionens forslag til revision af direktivet indeholder en række tekniske ændrin-

ger bl.a. vedrørende de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner

samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kom-

promisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009 samt en juste-

ring under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentligste ændringer i

direktivet som følge af Kommissionens forslag og kompromisforslagene er beskrevet i

bilag 1.

ECOFIN skal nu på ny drøfte forslaget til ændringsdirektiv.

Kommissionen har den 12. juni 2013 fremlagt forslag til ændring af direktiv om admi-

nistrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU) for så vidt angår obligatorisk automatisk

udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (KOM(2013) 348). Dette direktivfor-

slag går ud på, at EU-landene indbyrdes vil foretage automatisk udveksling af de

samme oplysninger som dem, de hver for sig skal udveksle med USA under FATCA.

Alle EU-lande har indledningsvis givet udtryk for støtte til ændring af direktivet. An-

vendelsesområdet for dette direktivforslag overlapper delvist anvendelsesområdet for

både det gældende rentebeskatningsdirektiv og forslaget til ændringer i rentebeskat-

ningsdirektivet. Dette overlap og dets mulige konsekvenser er endnu ikke analyseret

hverken på nationalt plan eller fællesskabsplan, men det er sandsynligt, at der i en

periode vil være visse oplysninger, der er omfattet af udvekslingsforpligtelser efter

begge direktiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nuværende forslag til revision af rentebeskatningsdirektivet bevarer de overgangs-

regler om kildeskat, som bliver overflødige, hvis både Luxembourg og Østrig går over

til automatisk informationsudveksling. Det vil sige, at hvis Østrig ændrer holdning, skal

forslaget til revision af direktivet ændres.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i et

andet EU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter revisionen af ren-

tebeskatningsdirektivet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de

oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i

henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om rentebeskatningsdirektivet, vil der blive foreta-

get nærmere overvejelser om, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekon-

trolloven og regler udstedt i medfør af denne.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet ventes at have positive statsfinansielle konsekvenser

gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansielle

konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som følge af ændringsdirektivet,

afholdes inden for de nuværende rammer.

Høring

Forslaget har været til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CE-

POS, Center for Kvalitet i Reguleringen, Dansk Aktionærforening, Den Danske

Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af

Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltnings-

højskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken,

Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til samlenotat for ECOFIN 21. februar 2012 for

en redegørelse for høringssvarene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport fra 2008 om erfaringerne med, hvordan direktivet virker, blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissio-

nens rapport om erfaringerne og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har

endvidere været forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN den 2. december 2008.

Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011, den 12. juli 2011, den

10. februar 2012, den 15. maj 2012, den 13. november 2012, den 14. maj 2013 og

senest forud for ECOFIN den 15. november 2013.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter forslaget.

Andre landes holdning

EU-landene forventes generelt at støtte ændringerne af EU’s rentebeskatningsdirektiv.

Det er uklart, om Luxembourg og Østrig fortsat vil have reservationer. I givet fald for-

ventes reservationerne ikke at gå på det materielle indhold, men på, at disse lande

ønsker forhandlingerne med tredjelandene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco

og San Marino afsluttet, inden de vil tilslutte sig ændringerne i direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Væsentlige ændringsforslag til rentebeskatningsdirektivet

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre fi-

nansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås

ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen. Banker mv. skal såle-

des både oplyse rentemodtagers fødselsdato, fødested og dennes skattemæssige

identifikationsnummer, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland.

Desuden søges en forbedring af kvaliteten i de betalende agenters indlevering af op-

lysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer med flere rentemodtage-

re.

Udvidelse til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle

institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i juris-

diktioner uden for EU men er til fordel for en person med bopæl i et EU-land.

Direktivet skal således anvendes, når fx en bank er bekendt med, at rentebetalingen

kanaliseres via en trust i et tredjeland, men at rentemodtageren egentlig er en fysisk

person med bopæl i et EU-land. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af

betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og de områ-

der, som EU har aftaler med om overholdelse af rentebeskatningsdirektivet..

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i

en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For

at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen

føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for EU.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter i EU skal

anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut

uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en

person med bopæl i en anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre mis-

brug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber,

associerede selskaber og holdingselskaber) til at omgå direktivet.

Formålet hermed er at undgå, at banker og andre finansielle institutter omgår direkti-

vet ved at rentebetalinger udbetales til en enhed i jurisdiktion uden for direktivet geo-

grafiske virkefelt, for at rentemodtageren kan undgå beskatning.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv

beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkelte med-

lemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfatter for

Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kommandit-

aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet i henhold til udenlandsk lov-

givning, som ikke beskattes som selvstændige institutioner, men i stedet de bagved-

læggende interessenter.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:

•

Anden indkomst svarende til renteindtægter, fx kursgevinster af særlige finan-

sielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.

Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Egentlige pensionsord-

ninger skal ikke omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, fx indkomst gennem alle investeringsfor-

eninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de

investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet

om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-

godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status som selv-

stændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, investerings-

foreninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at direktivet frem-

over skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deres

retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lig-

nende til borgere i EU-lande fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner

og rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten

Resumé

ECOFIN ventes at godkende to statusrapporter, der vedrører skattesager. Det drejer

sig om ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd (DER) vedr. arbejdet med skattesa-

ger under litauisk formandsskab og en rapport vedr. den strukturerede dialog om skat-

tepolitik i Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

Baggrund

DER opfordrede på mødet d. 1.-2. marts 2012 til fremskridt i skattesager generelt,

herunder rentebeskatningsdirektivet. På den baggrund vil ECOFIN præsentere en

rapport for DER, der gør status for arbejdet med skattesager under det litauiske for-

mandskab.

Konkurrenceevnepagten fastslår, at de deltagende lande skal føre en struktureret

dialog om koordinering af deres skattepolitik. På den baggrund ventes udarbejdet en

statusrapport vedr. de deltagende medlemslandes forpligtelser på skatteområdet un-

der Konkurrenceevnepagten.

Indhold

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager under litau-

isk formandskab ventes at redegøre for status på arbejdet med en sag-for-sag gen-

nemgang af de vigtigste sager. Rapporten ventes især at redegøre for følgende sager:

●

Rentebeskatningsdirektivet

DER pålagde den 22. maj 2013 ECOFIN at vedtage forslaget om revision af

rentebeskatningsdirektivet inden udgangen af 2013. ECOFIN vedtog den 14.

maj 2013 et mandat til Kommissionen om forhandling med Schweiz, Liechten-

stein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af rentebeskatningsaftalerne

mellem EU og disse tredjelande. Rentebeskatningsdirektivet blev drøftet på

ECOFIN den 15. november uden at det var muligt at opnå enighed, fordi Lu-

xembourg og Østrig trods DER’s beslutning fortsat insisterer på, at det nye EU-

direktiv ikke kan vedtages før EU og tredjelandene er enige om tilsvarende nye

rentebeskatningsaftaler. Rentebeskatningsdirektivet er også på dagsordenen

for ECOFIN d. 10. december 2013, jf. særskilt dagsordenspunkt. ECOFIN-

rapporten til DER ventes at redegøre for, hvorvidt og hvorfor det er eller ikke er

muligt at opnå enighed om direktivet i år, afhængig af ECOFIN 10. december.

●

Forslag om fælles konsolideret selskabsskattebase

En embedsmandsgruppe arbejder fortsat med teknisk gennemgang af forslaget

til fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate

Tax Base, CCCTB).

●

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeks-

gruppen) har fortsat sit arbejde under det litauiske EU-formandskab.

●

Forslag om skat på finansielle transaktioner

Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til et direktiv om gennem-

førelse af forstærket samarbejde vedr. en afgift på finansielle transaktioner, ef-

ter at ECOFIN den 22. januar 2013 vedtog bemyndigelse hertil. En embeds-

mandsgruppe har herefter arbejdet med en teknisk gennemgang af forslaget.

Arbejdet er fortsat under det litauiske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

●

Energibeskatningsdirektivet

En embedsmandsgruppe arbejder fortsat med teknisk gennemgang af forslaget

til revision af energibeskatningsdirektivet.

●

Administrativt samarbejde på skatteområdet

Kommissionen fremsatte den 12. juni 2013 forslag til ændring af direktivet om

administrativt samarbejde på skatteområdet. Forslaget skal sikre automatisk

udveksling af oplysninger på et bredt grundlag og være konsistent med den

kommende globale standard for informationsudveksling, som OECD skal frem-

lægge et udkast til i begyndelsen af 2014. En embedsmandsgruppe arbejder

med en teknisk gennemgang af direktivforslaget.

Rapport vedr. den strukturerede dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Statusrapporten vedr. den strukturerede dialog om skattepolitik under Konkurrenceev-

nepagten ventes at henvise til ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbej-

det med skattesagerne, og uddybe de sager, der har relevans for forpligtelserne under

Konkurrenceevnepagten, herunder særligt rentebeskatningsdirektivet, forslag om fæl-

les konsolideret selskabsskattebase og energibeskatning.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne godkende de to statusrapporter.

Andre landes holdning

Alle lande ventes at kunne godkende de to statusrapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Resumé

På ECOFIN den 10. december 2013 ventes det, at arbejdsgruppen vedr. adfærdsko-

deks for erhvervsbeskatning (Adfærdskodeksgruppen) præsenterer sin rapport om

arbejdsgruppens arbejde under det litauiske EU-formandskab. Gruppen undersøger

løbende, om EU-landene overholder aftalen om dels at afvikle gældende skadelige

ordninger for erhvervsbeskatning, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger. Grup-

pen har desuden andre arbejdsopgaver vedr. anti-misbrug af skatteregler, administra-

tiv praksis og forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet. ECOFIN ventes at

vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en poli-

tisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning

på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-

lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Ho-

vedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:

●

medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i

forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

●

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele

for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske

virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de

skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige ele-

menter fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgrup-

pe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse ved ”bred enig-

hed”. Adfærdskodeksgruppen skal også undersøge:

●

gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing (dvs.

prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber) mhp.

at imødegå misbrug af skatteregler mv.

●

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller

lokalt niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som skade-

ligt

●

forholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet. Gruppen ventes at rapportere til ECOFIN den

10. december 2013.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.

Gruppen har identificeret følgende nye ordninger hvor man endnu ikke har nået frem

til en konklusion vedr. ordningernes forenelighed med kodeksen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UK: Patent box. UK’s nuværende generelle selskabsskat er på 23 pct. Med virkning

fra skatteåret 2013/14 har UK indført en ordning, hvor et selskabs indkomst, som kan

henføres til intellektuel ejendomsret beskattes med 10 pct. Ordningen er frivillig og kan

benyttes af alle selskaber, der er omfattet af britisk beskatning, dvs. både britiske sel-

skaber og britiske filialer af udenlandske selskaber. I praksis ventes ordningen især at

omfatte britiske selskaber.

Cypern: Patent box. Cyperns nuværende generelle selskabsskat er på 10 pct. Med

virkning fra indkomståret 2012 har Cypern indført en ordning, hvor 80 pct. af et sel-

skabs indkomst fra patenter, varemærker og andre former for intellektuel ejendom er

fritaget for beskatning, dvs. en beskatning på 2 pct. af et selskabs indkomst fra intel-

lektuel ejendomsret. Ordningen er frivillig og kan benyttes af alle selskaber, der er

omfattet af cypriotisk beskatning, dvs. både cypriotiske selskaber og cypriotiske filialer

af udenlandske selskaber. Ordningen gælder kun for indkomst fra intellektuel ejen-

domsret, der er anskaffet eller udviklet fra og med 1. januar 2012.

Belgien: Patent box. Belgien indførte med virkning fra den 1. januar 2008 en ordning,

hvor 80 pct. af et selskabs indkomst fra patenter er fritaget for beskatning, hvilket giver

en beskatning på 6,8 pct. af et selskabs indkomst fra patenter. Patentet skal være ejet

af selskabet og skal være udviklet af selskabet i tilknytning til et udviklingscenter, der

udgør en filial af selskabet. Med virkning fra 2014 er ordningen udvidet til at omfatte

små selskaber, idet kravet om udvikling i tilknytning til et udviklingscenter, der udgør

en filial af selskabet, dog ikke gælder for disse små selskaber. Gruppens undersøgel-

se går alene på udvidelsen gældende fra 2014.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De lande, som havde skatteordninger, som tidligere er vurderet i strid med kodeksen –

eller hvis tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at ordninger-

ne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidligere aftaler.

Gruppen har tidligere vurderet, at selskabsbeskatningen i Gibraltar var i strid med

kodeksen, idet Gibraltar ikke beskattede indkomst i form af modtagne renter og royal-

ties, medmindre renterne er knyttet til anden indtægt, som f.eks. renter ved salg på

kredit. I praksis omfattede skattefritagelsen for renteindtægter især udenlandske sel-

skaber.

Gibraltar vil indføre en 10 pct. beskatning af renter, der svarer til Gibraltars selskabs-

beskatning på 10 pct. Der var bred enighed i gruppen om, at dette er tilstrækkeligt til

at opnå rollback af de skadelige elementer.

Kommissionen har den 16. oktober 2013 indledt en statsstøtteprocedure med henblik

at undersøge visse aspekter af Gibraltars selskabsbeskatning. Gruppen har på den

baggrund indtil videre suspenderet sine drøftelser vedrørende Gibraltar.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af ar-

bejdsprogrammet, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”.

EU-landene er i nogle tilfælde uenige om, hvorvidt særlige selskabsenheder (f.eks. et

dansk interessentskab) skal anses som selvstændigt skattepligtigt (altså skattemæs-

sigt behandles som et selskab) eller skattemæssigt gennemsigtigt (så den skatte-

mæssige behandling sker hos enhedens deltagere). Det kan medføre dobbeltbeskat-

ning og dobbelt ikke-beskatning. I praksis udnyttes denne mismatch til dobbelt ikke-

beskatning. Gruppen har udarbejdet udkast til retningslinjer til løsning af problemerne.

Det kræver imidlertid yderligere overvejelser. Gruppen vil derfor fortsætte arbejdet

med mismatch i 1. halvår 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen har fortsat arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder EU-

landenes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at påse, at

landene ikke lemper beskatning på en måde, der kan anses som skadeligt.

Gruppen har besluttet, at der skal ske informationsudveksling vedr. bindende svar

(rulings) om den skattemæssige behandling af grænseoverskridende transaktioner.

Det medfører, at hvis skattemyndighederne i et land giver et foretagende en bindende

forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger af en grænseoverskridende transak-

tion med et foretagende i et andet land, skal de informere det andet lands skattemyn-

digheder om denne afgørelse, hvis den kan have betydning for det andet lands be-

skatning (spontan informationsudveksling).

Gruppen har desuden besluttet, at der skal ske informationsudveksling i tilfælde, hvor

skattemyndighederne i et land på forhånd giver et foretagende en bindende forhånds-

besked om fastsættelsen af afregningspriser for koncerninterne transaktioner med et

foretagende i et andet land.

Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer

undersøgelsen af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har

derfor opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i

hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Gruppen

har noteret sig, at der er fremskridt i dialogen med Schweiz.

Herudover vil gruppen søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er accep-

tabelt for at anse fremtidige skatteordninger som i overensstemmelse med kodeksen.

Arbejdet vil blandt andet tage udgangspunkt i tidligere afgørelser i konkrete sager.

Endvidere vil gruppen se på EU-landenes overholdelse af sådanne retningslinjer.

Gruppen er endnu ikke blevet enig, især for så vidt angår betydningen af disse guide-

lines for ordninger, som gruppen tidligere har set på. Drøftelsen fortsætter under det

kommende græske EU-formandskab.

ECOFIN ventes den 10. december 2013 at tage adfærdskodeksgruppens rapport til

efterretning. I rådskonklusionerne opfordres gruppen til igen at aflægge rapport om

dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af det græske formandskab i 1. halvår af

2014.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af skatte-

konkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger kan have positive statsfinan-

sielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af

skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Europa-

udvalg til orientering forud for ECOFIN den 21. juni 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan tage rapporten til efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til efterret-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2012.

Resumé

På ECOFIN den 10. december 2013 forventes Revisionsretten at præsentere sin års-

beretning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2012. Det forventes, at

præsentationen tages til efterretning. Rådet vil efterfølgende behandle årsberetningen

med henblik på udarbejdelse af decharge-henstilling til Europa-Parlamentet, som

ECOFIN forventes at drøfte 18. februar 2014.

Revisionsretten afgiver hvert år en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Revisionserklæringen

for 2012 indeholder følgende hovedbudskaber: En

positiv erklæring

om regnskaber-

nes rigtighed.

positiv erklæring

for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed for indtæg-

terne, indgåede forpligtelser på samtlige politikområder og betalingerne inden for ”ad-

ministrationsudgifter og andre udgifter”. Disse udgiftsområder vurderes at være uden

væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktioner-

ne.

negativ erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på politikom-

råderne ”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø,

fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale

anliggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og andre

interne politikker”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2

pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på den baggrund, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed, er steget fra 3,9 pct. i 2011 til 4,8 pct. i 2012. Retten tilskriver en tredjedel af

stigningen ændring i stikprøveudvælgelsen, som særligt påvirker ”forskning og andre

interne politikker” og ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse”. Alle politikområder,

undtagen ”administrationsudgifter og andre udgifter”, bidrager til stigningen. Det be-

mærkes dog, at der stadig er tale om et fald i fejlraten set over perioden 2006-2012,

idet den estimerede fejlrate var over 7 pct. i 2006.

Det er efter regeringens opfattelse særdeles utilfredsstillende, at Revisionsretten på 6

ud af 7 udgiftsområder har måttet afgive en negativ erklæring, og at den samlede fejl-

rate stiger. Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslan-

dene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende budgetimplementering og lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes for at reducere fejlraten.

Baggrund

Dechargeproceduren

På ECOFIN den 10. december 2013 forventes Revisionsretten, at præsentere sin

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2012. Årsberetningen

blev offentliggjort den 6. november, og forelagt for Europa-Parlamentets Budgetkon-

troludvalg samme dag.

ECOFIN forventes at tage præsentationen af årsberetningen til efterretning. Herefter

udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til

Kommissionen for budgetgennemførelsen 2012. Henstillingen forventes behandlet på

ECOFIN 18. februar 2014, hvor afgørelsen træffes med kvalificeret flertal.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning omhandler samtlige indtægter og udgifter i EU og of-

fentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en vigtig del af beretningen afgiver Revisionsretten en revisionserklæring (også

kaldet DAS’en – déclaration d’assurance) til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for

disse institutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret kor-

rekt ved årets udgang.

Retten undersøger således, om Kommissionen har sikret, at de relevante regnskabs-

regler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltninger giver en rimelig sikker-

hed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af EU’s

finanser.

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rig-

tighed drager Revisionsretten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet, samt den mest sandsynlige fejlrate vedrørende samtli-

ge indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder. Revisions-

retten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

For at kunne udtale sig om dette, indsamler Retten på stikprøvebasis tilstrækkeligt

bevis til at kunne udtale sig om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse

med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet

korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen om transaktionerne har fundet sted,

om modtagerne var berettigede til at modtage støtten og om de anmeldte omkostnin-

ger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne eller betalingerne

revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Indhold

Revisionserklæringen

Retten giver for sjette år i træk en

positiv erklæring

(blank påtegning) vedrørende

regnskabernes rigtighed, idet EU’s regnskab i al væsentlighed giver et retvisende

billede af EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed konklude-

rer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

(blank erklæring) vedrørende EU’s egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på samtlige politikområder, samt betalinger på om-

rådet ”administrationsudgifter og andre udgifter”, idet den estimerede fejlrate er

under 2 pct.

Retten konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set kun er

delvist effektive

med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de

betalinger, der ligger til grund for regnskabet.

Retten giver en

negativ erklæring

(afkræftende erklæring) om de underliggende

betalinger på de resterende 6 politikområder, hvor den estimerede fejlrate ligger

over 2 pct. Dette omfatter: ”landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”, ”udvikling

•

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud

fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til

brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik, energi og transport”,

”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”eksterne forbindelser, bistand og udvi-

delse” samt ”forskning og andre interne politikker”.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate

som helhed er steget fra 3,9 pct. i 2011 til 4,8 pct. i 2012, jf. figur 1 nedenfor.

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlforekomst for EU‑budgettet som helhed: 2006 til 2012

‑

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2006

2007

Øvre fejlgrænse

2008

2009

2010

2011

Nedre fejlgrænse

2012

Mest sandsynlige fejlforekomst

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for regnskabsåret 2012, side 20

Revisionsretten tilskriver en tredjedel af stigningen på 0,9 procentpoint i forhold til

2011, en ændret stikprøveudtagelse, som indebærer, at Rettens stikprøve nu ikke

længere omfatter forskudsbetalinger, men alene mellemliggende betalinger, endelige

betalinger og afregninger af forskud. Dette påvirker særligt politikområderne ”forskning

og andre interne politikker” samt ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse”.

Den resterende stigning på 0,6 procentpoint forklares af stigninger i den estimerede

fejlrate på alle øvrige politikområder med undtagelse af ”administrationsudgifter og

andre udgifter”.

Udviklingen i den samlede estimerede fejlrate i figur 1 viser således, at der trods stig-

ningen de seneste 3 år, stadig er tale om et betydeligt fald i forhold til 2006, hvor fejl-

raten var over 7 pct. Faldet i fejlniveauet over tid afspejler således overordnet set en

forbedring i forvaltningen af EU’s midler, bl.a. via mere effektive overvågnings og kon-

trolforanstaltninger.

Årsberetningen tydeliggør dog, at der stadig er et stort behov for at forbedre forvalt-

ningen af EU midler. Fejlraten på de respektive politikområder fremgår af figur 2 ne-

denfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2

Oversigt over revisionens resultater med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed i 2011 og 2012

Det reviderede beløb og den mest sandsynlige fejlforekomst

Landbrug: markedsstøtte og direkte

støtte

2012

2011

3,8%

2,9%

Regionalpolitik, energi og transport

2011

2012

6,0%

6,8%

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og

sundhed

2012

2011

7,9%

7,7%

2012

Beskæftigelse og social anliggender

2011

2,2%

3,2%

2012

Forskning og andre interne politikker

2011

3,9%

3,0%

2012

Eksterne forbindelser, bistand og

udvikling

2011

3,3%

1,1%

2012

Administrationsudgif ter og andre udgifter

2011

0,0%

0,1%

Mia. euro

Kilde: Den Europæiske Revisionsret, EU-Revision 2012 – Et overblik samt Den Europæiske Unions Tidende (12.11.2012), IV – Oplysnin-

ger fra den Europæiske Unions Institutioner, organer, kontorer og agenturer.

De fire første udgiftsområder i figur 2 er af særlig interesse, da de omfatter EU’s sam-

hørigheds og landbrugspolitik og udgør 80 pct. af betalingerne fra EU’s budget. Sam-

tidig er ansvaret for forvaltningen af EU midlerne på disse områder delt mellem Kom-

missionen og medlemsstaterne.

For alle fire politikområder fandt Revisionsretten, at Kommissionen og medlemslande-

nes overvågnings- og kontrolsystemer kun er delvist effektive, hvilket betyder, at sy-

stemerne ikke effektivt mindsker risikoen for fejl i transaktionerne. Retten konkluderer

desuden, at for hovedparten af de fejlbehæftede transaktioner under delt forvaltning,

havde myndighederne i medlemslandene tilstrækkelige oplysninger til at opdage og

korrigere fejlen.

Figur 3 nedenfor viser fordelingen af fejltyper i den samlede fejlrate, som omfatter alle

politikområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3

De forskellige fejltypers andel i den samlede anslåede fejlforekomst

11%

29%

17%

Alvorlige overtrædelser af

reglerne for offentlige indkøb

Ikke-støtteberettigede

projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Ikke-støtteberettigede

omkostninger i

omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af

landbrugsarealer

21%

22%

Andre fejltyper

Kilde: Den Europæiske Revisionsret, EU-Revision 2012 – Et overblik s. 10

Den største kilde til kvantificerbare fejl under politikområdet landbrug: markedsstøtte

og direkte støtte skyldes, at støttemodtagerne har anmeldt for store arealer. De større

nøjagtighedsfejl omhandler for store betalinger til permanente græsarealer, hvor over-

anmeldelsen ikke er blevet opdaget ved krydskontrollen i markidentifikationssystemet,

idet arealer var forkert registreret.

Politikområdet udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed er fortsat det mest

fejlbehæftede område. Regelkompleksiteten i forvaltningen af landdistriktsmidler med-

fører en stor iboende risiko for fejl, ligesom medlemslandenes ønske om at absorbere

alle midler kan medføre fejl. Revisionsretten fandt særligt fejl i overholdelsen af støtte-

berettigelsesreglerne omhandlende forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, sær-

lige krav til investeringsprojekter samt reglerne for offentlige indkøb.

For regionalpolitik, energi og transport er de største fejlkilder, at ikke-støtteberettigede

projekter finansieres, at ikke støtteberettigede omkostninger anmeldes, ligesom med-

lemslandendes interesse i at absorbere alle tildelte midler kan medføre mindre effekti-

ve kontroller. Ca. halvdelen af de kvantificerbare fejl på dette område består således i

alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb, mens ca. 40 pct. af de kvantificerbare

fejl er anmeldelse af ikke-støtteberettigede omkostninger.

På politikområdet beskæftigelse og sociale anliggender, bemærker Retten, at de væ-

sentligste risici består i, at der er tale om medfinansiering af meget forskelligartede

aktiviteter ofte med små partnere involveret i projekterne. I 65 pct. af de kvantificerba-

re fejl er der tale om ikke-støtteberettigede projekter, eller omkostninger, mens 29 pct.

af fejlene skyldes brud på nationale regler om offentlige indkøb. Retten bemærker i

øvrigt, at anvendelsen af forenklede omkostningsordninger, hvor man i højere grad

anvender faste beløb og satser for at reducere risikoen for fejl, viser positive resulta-

ter. Retten har ingen fejl fundet i anvendelsen af de forenklede omkostningsordninger.

Udgiftsområderne, som forvaltes direkte af Kommissionen omfatter eksterne forbin-

delser, bistand og udvidelse samt forskning og andre interne politikker. For disse to

politikområder er den mest gennemgående fejltype anmeldelse af ikke støtteberetti-

gede udgifter fra den støtteberettigede modtager. Under forskningspolitikken er an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelse af ukorrekte metoder til beregning af personaleomkostninger og indirekte

omkostninger ligeledes en fejlkilde.

Hovedanbefalinger

På baggrund af den negative revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formel-

le rigtighed på 6 ud af 7 udgiftsområder, fremsætter Revisionsretten en række anbefa-

linger. På udgiftsområderne for landbrug og samhørighed, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemslandene, og fejlraterne er højest, indeholder årsbe-

retningen bl.a. følgende overordnede anbefalinger:

•

At medlemslandene og Kommissionen sikrer, at særligt de permanente græsarea-

ler registreres korrekt i markidentifikationsdatabasen, og at der reageres øjeblikke-

ligt på forældede eller mangelfulde oplysninger i databaser og/eller administrative

systemer og kontrolsystemer.

At medlemslandene sikrer bedre administrativ kontrol vedrørende landdistriktsmid-

ler, herunder udnyttelse af alle relevante oplysninger for at korrigere fejl.

At Kommissionen afhjælper svagheder i overensstemmelsesrevision på land-

brugsområdet, samt sørger for at revisionen dækker et tilstrækkeligt stort område.

At Kommissionen i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

og Den Europæiske Socialfond afhjælper svaghederne i kontrollerne på med-

lemsstatsniveau gennem vejledning og videreuddannelse. Herudover anbefales

en kortlægning af nationale støtteberettigelsesregler for at kortlægge områder

med mulighed for forenkling.

At Kommissionen fremmer anvendelsen af forenklede omkostningsordninger.

•

For politikområderne ”eksterne forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”forskning og

andre interne politikker”, som forvaltes direkte af Kommissionen, anbefaler Revisions-

retten, at Kommissionen:

•

Sikrer en rettidig afregning af udgifterne og tilskynder støttemodtagerne til at for-

bedre dokumentstyringen samt forbedrer forvaltningen af kontrakttildelingsproce-

durerne.

Øger indsatsen for at korrigere konstaterede fejl ved at påminde modtagere og

uafhængige revisorer om støtteberettigelseskriterier og dokumentationskrav.

Mindsker forsinkelsen i tildeling af midler ved at påminde projektkoordinatorer for

forskningsrammeprogrammerne om deres ansvar i denne henseende.

•

Resultaterne af EU’s indsats

Årsrapporten indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved hjælp af EU budget-

tet. Retten fremsætter i dette kapitel bemærkninger om Kommissionens resultatrap-

portering samt en tværgående analyse af Rettens 25 særberetninger fra 2012 med

fokus på performance.

Kommissionens evalueringsrapport om EU’s finanser er en ny traktatfæstet forpligtel-

se med hjemmel i Lissabon-traktatens artikel 318. Det er således tredje gang, at

Kommissionen har udarbejdet rapporten. Revisionsretten konkluderer, at der er sket

forbedringer, men at rapporten stadig ikke er et tilstrækkeligt og troværdigt bevis for,

hvad der er opnået ved hjælp af EU’s politikker.

Retten bemærker ligeledes, at generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter ikke i

tilstrækkelig grad indeholder specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbe-

stemte målsætninger og konstaterer desuden et behov for at forbedre indikatorerne til

overvågning af resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Revisionsrettens tværgående analyse af dens 25 særberetninger om, hvorvidt EU’s

interventioner forvaltes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk

forvaltning, fandt Retten mangler med hensyn til resultatoplysningernes relevans, påli-

delighed og rettidighed, og i flere tilfælde var EU projekternes bæredygtighed i fare.

Revisionsretten konkluderer i kapitlet, at forslagene til nye forordninger under land-

brugs- og samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 fortsat er orienteret imod

regeloverholdelse frem for resultatopnåelse, og at fuld absorption af midlerne stadig er

et implicit mål for programmerne.

Revisionsretten anbefaler på den baggrund, at Kommissionen:

•

Sammen med lovgiver sikrer opstilling af specifikke målsætninger og relevante

indikatorer, forventede resultater og effekt i de sektorspecifikke forordninger.

•

Sikrer en klar sammenhæng mellem generaldirektoraternes årlige aktiviteter og de

opstillede målsætninger.

Hjemmelsgrundlag

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319, meddeler Europa-Parlamentet Kommissionen

decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen skal

efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i

såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisions-

retten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance med

Retten vedrørende revisionsbesøgene foregår gennem Rigsrevisionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dansk holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for sjette år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU’s regnska-

ber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU’s finansielle stil-

ling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en blank på-

tegning til transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s egne ind-

tægter, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne for udgiftsom-

rådet ”administrationsudgifter og andre udgifter”.

Regeringen finder det særdeles utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en nega-

tiv erklæring på 6 ud af 7 udgiftsområder og beklager, at den samlede fejlrate stiger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for tredje år i træk. Der gives en negativ erklæring for: ”Landbrug: markedsstøtte og

direkte støtte”, ”udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”, ”regionalpolitik,

energi og transport”, ”beskæftigelse og sociale anliggender”, ”forskning og andre in-

terne politikker” samt ”eksterne forbindelser, bistand og udvikling”.

Regeringen bemærker, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget

kompliceret opgave. Dette har gennem årene været medvirkende til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende gennemførelse af budgetimplementeringen. Dette gør sig i særde-

leshed gældende på udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen af EU-midler er

delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og hvor gennemførelsen af budgettet

er fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte forvaltningsorganer. Dette

kan vanskeliggøre en harmoniseret tilgang til budgetgennemførelsen, skabe informa-

tionsasymmetrier og medføre forskellige fortolkninger af reglerne.

Revisionsretten har mange gange påpeget, at de særlige karakteristika ved budget-

gennemførelsen, samt et særdeles komplekst regelgrundlag øger den iboende risiko

for fejl. I årsberetningen for 2012 påpeger Revisionsretten således også behovet for

en gennemgang af nationale regler for støtteberettigelse for Den Europæiske Social-

fond og Regionalfonden med henblik på regelforenkling.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemsstaterne et ansvar

for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger derfor

vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes til at sikre en retvisende gennem-

førelse af EU’s budget. I den forbindelse noteres det med tilfredshed, at Kommissio-

nen har optrappet indsatsen med at foretage finansielle korrektioner, hvorved de øko-

nomiske tab for EU’s budget reduceres.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på svig

imod EU-budgettet, idet fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres som svig

efter en retlig procedure. Revisionsretten har kun indberettet ganske få sager om for-

modet svig til Det Europæiske Kontor for Svigbekæmpelse (OLAF)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 8: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, scoreboard-rapport 2014

KOM(2013) 790

Resumé

Kommissionens scoreboard-rapport som led i det europæiske semester for 2014 er

offentliggjort 13. november 2013. Der lægges op til analyser af i alt 16 lande, her-

iblandt Danmark. ECOFIN ventes på mødet den 10. december 2013 at have en drøf-

telse af rapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående analyser.

Kommissionens dybdegående analyser forventes at foreligge i foråret 2014. Derefter

skal landene i ECOFIN på grundlag af Kommissionens analyser drøfte og tage stilling

til den videre håndtering af lande med ubalancer, herunder mulige henstillinger i ma-

kroubalanceproceduren. Ingen lande har aktuelt sådanne henstillinger.

Baggrund

EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-

te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-

ubalanceproceduren

(”Macroeconomic Imbalance Procedure”, MIP).

Reformen trådte i

kraft ultimo 2011. Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematisk

makroøkonomisk overvågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere poten-

tielt skadelige interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrekti-

on, inden ubalancerne bliver af en mere vedholdende karakter.

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-

reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer. Proceduren indledes hvert år

med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-

det i en såkaldt scoreboard-rapport (’Alert Mechanism Report’, AMR), som skal vurde-

re indikatorernes udvikling i landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i

fare for at opbygge ubalancer. Bilag 1 viser indikatorer i scoreboardet for det europæi-

ske semester for 2014. I sin økonomiske læsning af scoreboardet anvender Kommis-

sionen en række supplerende indikatorer. Kommissionen har i forlængelse af sin

meddelelse fra oktober 2013 vedr. styrkelse af den sociale dimension af den Økono-

miske og Monetære Union (ØMU’en) inkluderet en række sociale indikatorer blandt de

supplerende indikatorer i scoreboard-rapporten for 2014.

Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering af

scoreboard-rapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionens

vurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. I kraft af disse dybdegå-

ende analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er

påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici. Der er således ikke lagt op til me-

kanisk fortolkning af scoreboardet.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet

om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceproce-

durens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der

vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende

land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det

pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

KOM(2013) 690.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionen

vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for økonomiske sanktioner for

eurolande, hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis efterle-

velse af henstillinger om at gennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne ikke gen-

nemføres.

Indhold

Makroubalanceproceduren under det europæiske semester for 2014

Kommissionens scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2014 er offent-

liggjort 13. november 2013 med 2012-værdier for de respektive lande og indikatorer,

jf. bilag 3. Der lægges op til dybdegående analyser af i alt 16 lande: Belgien, Bulgari-

en, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Malta, Slovenien, Spanien,

Sverige, UK, Ungarn (jf. landene i 2013) samt af Kroatien, Luxembourg og Tyskland.

Kommissionen vurderer generelt, at disse lande potentielt er påvirket af ubalancer, og

at der er behov for at analysere udviklingen i de pågældende lande nærmere.

Rapporten bemærker generelt, at EU-landene fortsætter fremskridt mod at korrigere

de interne og eksterne ubalancer, som blev opbygget i årene inden krisen, og som

forstærkede krisen, herunder ubalancer i form af høj kreditvækst og høj privat gælds-

sætning, svækkelse i landenes konkurrencemæssige stilling og store vedvarende

betalingsbalanceunderskud og -overskud. Kommissionen vurderer generelt, at en

tilpasning mod korrektion af ubalancer er i gang, herunder som følge af gennemførte

strukturelle reformer. Kommissionen peger generelt på, at der har været begrænsede

fremskridt mod korrektion af overnormale private gældsniveauer. Kommissionen pe-

ger desuden på, at en mindre rebalancering af betalingsbalancen har fundet sted i

lande med de største betalingsbalanceoverskud, hvilket Kommissionen vurderer, indi-

kerer et inefficient opsparings- og investeringsniveau i disse lande.

Rapportens overordnede analyse af Danmark

Overordnet vurderer Kommissionen om Danmark, at det er nyttigt i en videre dybde-

gående analyse at analysere udviklingen i de ubalancer, som Kommissionen tidligere

har peget på, dvs. den svækkede danske konkurrenceevne og den høje private

gældssætning.

Kommissionen bemærker, at Danmark fsva. eksportmarkedsandele (ændringen over

en periode på fem år) fortsat ligger over tærskelværdien på -6 pct. (i kraft af en 2012-

værdi på -18,6 pct. ift. en 2011-værdi på -16,9 pct.). Kommissionen vurderer imidlertid,

at tilpasninger i enhedslønomkostninger (dvs. lønudviklingen ift. produktivitetsudviklin-

gen) og i den reale effektive valutakurs (dvs. valutakursen, når der samtidig tages

højde for den relative prisudvikling overfor andre lande), forventes at understøtte en

fortsat forbedring i den danske konkurrenceevne. Kommissionen bemærker også, at

Danmarks vedvarende betalingsbalanceoverskud (i kraft af en 2012-værdi på 5,9 pct.

af BNP) er tæt på den øvre tærskelværdi på 6 pct. og at det vedvarende overskud har

bidraget til en fortsat styrkelse af Danmarks internationale nettoinvesteringsposition.

Ift. den private sektors bruttogæld, herunder private husholdninger, bemærker Kom-

missionen, at niveauet fortsat ligger over tærskelværdien (som nu er på 133 pct. af

BNP nedsat fra 160 pct., som var tærskelværdien i scoreboard-rapporten for det euro-

pæiske semester for 2012 og 2013) i kraft af en 2012-værdi på 239 pct. ift. en 2011-

værdi på 238 pct., men at niveauet generelt har været faldende. Kommissionen vurde-

rer, at koncentrationen af gæld på husholdningerne med de højeste indkomster, redu-

cerer risici forbundet med rentestigninger.

EU-lande omfattet af programmer for finansiel assistance, Grækenland, Irland, Portugal, Rumænien og

Cypern, vurderes ikke som led i MIP’en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2 viser udviklingen i scoreboard-indikatorerne for Danmark i perioden 2003-

2012.

ECOFIN 10. december 2013 og videre proces

ECOFIN ventes på mødet den 10. december 2013 at have en drøftelse af rapporten

mhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kommissionens dybde-

gående analyser forventes at foreligge i foråret 2014. Efterfølgende skal landene i

ECOFIN på grundlag af Kommissionens dybdegående analyser drøfte og tage stilling

til den videre håndtering af lande, som vurderes at have ubalancer. ECOFIN vil kunne

vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige

henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter

ubalancernes karakter.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

scoreboard-rapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtig

vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2014

er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Samlenotat vedr. Kommissionens

scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2013 er forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 4. december 2012 og 12. februar 2013.

Holdning

Regeringens holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-

ceproceduren som led i det europæiske semester for 2014.

Regeringen ventes at kunne støtte den enighed, der måtte kunne opnås i Rådet på

grundlag af Kommissionens rapport og planer om dybdegående analyser af lande

vedr. makroøkonomiske ubalancer, samt en videre dybdegående analyse af Danmark.

Når det gælder Danmark, er regeringen indforstået med en nærmere analyser af

Danmarks udfordringer vedr. konkurrenceevne og den private gældsætning.

Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevneudfordring, og det er rege-

ringens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet.

Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, som skal komme med anbefalin-

ger til, hvordan Danmark kan styrke produktiviteten og derigennem den danske kon-

kurrenceevne. Kommissionen skal afslutte sit arbejde med udgangen af 2013.

Regeringen er enig i, at den private gældsætning steg væsentligt i årene forinden

krisen, og at formuetabet ifm. det økonomiske tilbageslag har skabt et behov for kon-

solidering i den private sektor. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del af

tilpasningen ift. de ubalancer, der blev opbygget i højkonjunkturen op til krisen. Den

høje danske private bruttogæld modsvares fortsat af store formuer i form af boliger,

finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger havde således i

2012 en positiv nettoformue, som trods faldet i boligpriserne fortsat er højere end det

historiske gennemsnit. Dermed er de danske husholdninger under ét ganske velkon-

soliderede. Regeringen har analyseret husholdningernes formueforhold mv. mhp. at

afdække evt. udfordringer på dette område. Analysen viser, at husholdningerne grund-

læggende har en robust økonomi, og de for langt hovedpartens vedkommende er

rustet til at klare eventuelle rentestigninger.

Regeringen har taget tiltag, som skal styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det fi-

nansielle system. Det gælder bl.a. god-skik bekendtgørelsen, der indebærer, at en

boligkøber skal kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kunne optage et

lån med variabel rente og/eller afdragsfrihed. Regeringen har desuden indført en tra-

fiklysordning til risikomærkning af lån. Regeringen har desuden taget initiativ til lovgiv-

ning, som skal adressere refinansieringsrisici ved rentetilpasningslån.

Det bemærkes desuden, at realkreditsektoren også har taget initiativer, der trækker i

retning af, at boligfinansieringen på længere sigt bliver mere stabil, herunder spred-

ning af refinansieringen af de variabelt forrentede lån over året. Desuden er der indført

differentierede bidragssatser, således at fastforrentede lån med afdrag har de laveste

bidragssatser, mens mere risikable lån har højere satser, hvilket skal tilskynde til op-

tagelse af de mindre risikable lånetyper.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implemen-

tering af makroubalanceproceduren. EU-landene ventes generelt på grundlag af

Kommissionens rapport at kunne støtte videre analyse af de 16 udpegede lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 - scoreboardets indikatorer for det europæiske semester for 2013

•

Betalingsbalancens løbende poster

som pct. af BNP beregnet bagud som et

3-årigt glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs.

overskud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP. Tærskel-

værdierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere grad vurde-

res uhensigtsmæssige sammenlignet med store overskud. Betalingsbalan-

cens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator for et

lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt betalingsbalance-

underskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager, hvilket kan signa-

lere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis låntagningen er uhold-

bar, og afspejler konkurrenceevneproblemer. Modsat vil høje betalingsbalan-

ceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form af en underudviklet

indenlandsk efterspørgsel.

Den internationale nettoinvesteringsposition

som pct. af BNP med tærskel-

værdi på -35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er en indika-

tor for et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativ nettoak-

tivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget af gæld og

rentebetalinger til udlandet.

Eksportmarkedsandele

målt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årige

kumulerede procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Eksport-

markedsandele kan være en indikator for udviklingen i et lands konkurrence-

evne og måler den relative andel af det enkelte lands eksport ift. den samlede

globale eksport.

Nominelle enhedslønomkostninger

beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring med tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-

eurolande. Enhedslønomkostninger er en indikator for et lands omkostnings-

konkurrenceevne, og angiver den gennemsnitlige arbejdslønomkostning per

produceret enhed. Tærskelværdier er differentieret for eurolande ift. ikke-

eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes valutakurs per definition

er fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en divergerende konkur-

renceevneudvikling.

Reale effektive valutakurser

baseret på et harmoniseret forbrugerprisindeks

og ift. 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/- 11

pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs er en indikator for et

lands konkurrenceevne ift. et lands største handelspartnere, idet den måler

den relative prisudvikling og svingninger i nominelle valutakurser. Tærskel-

værdier er differentieret for eurolande ift. ikke-eurolande, hvilket igen afspejler,

at eurolandenes nominelle valutakurs per definition er fastlåst.

Ledighed

beregnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med en tær-

skelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje og ved-

varende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en potentiel

fejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet i øko-

nomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andre un-

derliggende ubalancer.

Den private sektors gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 133 pct. af

BNP. Indikatoren er med i scoreboardet, da en uholdbar udvikling heri og for

højt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser for indenlandsk ef-

terspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og forstærke den private

sektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne, bl.a. via aktivpriser,

inflation og renter.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Kreditgivning til den private sektor

i pct. af BNP (årligt) med en tærskelværdi

for væksten heri på 14 pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at være

en sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor og

forekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kan

medføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.

Udviklingen i reale boligpriser

beregnet som den årlige procentuelle ændring

med en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er,

at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig forkla-

rende faktor under finansielle kriser. Boliger er gennemgående en væsentlig

formuekomponent for husholdningerne i mange lande, og har historisk ofte

været forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen, hvilket gør

den til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.

Den offentlige gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,

som er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værende

et supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klart

billede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikre sun-

de og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenfor

rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

Udviklingen i den finansielle sektors forpligtigelser

målt som den årlige vækst-

rate i de finansielle passiver med en tærskelværdi på 16,5 pct. Passiverne er

den finansielle sektors samlede indlån og anden finansiering. Denne indikator

kan give information om udviklingen i størrelsen af det finansielle system og

mulige ubalancer i den finanselle sektor.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2 – udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2003-2012

17 18

Figur 1

Eksportmarkedsandele

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-20

-25

Pct. af BNP

-5

Figur 2

Nominelle enhedslønomkostninger

Pct.

-10

-15

-20

-25

Pct.

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale

eksport. En negativ værdi udtrykker en reduk-

tion i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering er

udtryk for, at værdien for det givne år over-

skrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-

eurolande. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider

tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

•

Figur 3

Reale effektive valutakurs

Pct.

-4

-8

-12

Pct.

-4

-8

-12

Figur 4

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

125

100

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

125

100

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over 3 år. En positiv værdi ud-

trykker en styrkelse (appreciering) af kronens

effektive værdi ift. 35 andre industrialiserede

lande, dvs. kronekursen, når der tages højde

for den relative prisudvikling overfor andre

lande. En negativ værdi udtrykker en forrin-

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Det bemærkes, at makroubalanceproceduren blev gennemført første gang som led i det europæiske

semester for 2012, hvor scoreboardet var baseret på 2010-landeværdier for de respektive lande. De re-

spektive tærskelværdier for de enkelte indikatorer er derfor vist i en periode fra 2003-09, hvor makroubalan-

ceproceduren ikke var etableret.

Se bilag 1 for nærmere om scoreboard-indikatorerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelse (depreciering) af kronens effektive vær-

di. Tærskelværdi på +/-11 pct. En grøn mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne

år ikke overskrider tærskelværdien. En rød

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen

•

Figur 5

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Pct. af BNP

Figur 6

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

-10

-2

-4

-6

-20

-30

-40

-10

-20

-30

-40

Pct. af BNP

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at

værdien for det givne år ikke overskrider tær-

skelværdien. En rød markering er udtryk for,

at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

•

Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Boligpriser

Pct.

-5

-10

-15

Pct.

Figur 8

Vækst i privat kreditgivning

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-5

Pct. af BNP

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

•

Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9

Ledighed

Pct.

Figur 10

Vækst i den finansielle sektors forpligtigelser

Pct.

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskri-

der tærskelværdien. En rød markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år overskri-

der tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

•

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3 – Makroubalanceproceduren – landeværdier for scoreboardets indikatorer for det europæiske semester 2014 (værdier er for 2012)

Indikatorer for eksterne ubalancer og konkurrenceevne

År: 2012

Betalingsbalancen

International netto-

investeringsposition

-35 pct. af BNP

2012

-80

-82

-54

-21

-109

-112

-25

-89

-67

-53

169

-67

-115

-68

-64

-45

-93

-9

-10

-50

-103

2011/12

-17,7

5,6

-10,7

13,5

3,8

4,9

-5,1

-22,9

-16,0

-4,4

3,0

6,3

-0,4

61,2

19,3

11,5

-3,5

-10,0

-5,5

0,4

-3,8

-1,3

8,3

-1,7

-0,7

9,4

2,9

2,3

Real effektiv valutakurs

±5

±11

pct. – ændring

over tre år **

2012

-4,3

-4,0

-5,8

-7,7

-3,4

-8,3

-7,8

-4,5

-12,2

-6,2

-8,3

-8,5

-6,7

-2,3

-7,7

-6,0

1,3

-4,0

-1,9

-3,2

-4,5

-5,2

5,8

10,1

0,4

-8,9

-1,2

-4,7

2011/12

-3,8

-7,1

-4,9

-6,0

-4,2

-7,0

-4,6

-7,6

-3,1

-4,1

-3,8

-7,9

-10,3

-3,1

-4,7

-4,4

12,2

-2,1

0,5

-7,5

-4,2

-3,9

12,9

6,2

0,1

-5,0

2,1

-3,7

Eksportmarkedsan-

dele

-6 pct. - ændring

over fem år

2012

-14,9

4,8

-26,6

-18,6

6,5

-30,8

-14,0

-26,7

-16,3

-23,8

-24,7

12,3

29,3

-18,3

4,5

-12,0

1,3

-16,0

5,9

4,2

-19,9

-14,6

-19,0

-18,8

-4,2

-13,1

-17,8

-21,2

2011/12

-4,7

-12,4

-10,2

-1,7

-4,6

-7,9

-2,8

-8,0

-4,1

-5,4

-6,7

-11,3

4,1

-8,2

-7,2

-3,8

-11,5

-6,5

-16,9

-16,7

-13,8

-7,0

5,2

-7,2

-12,6

-4,7

-15,0

-8,5

Nominelle enhedsløn-

omkostninger

+9 & +12 pct. –

ændring over tre år **

2012

6,6

7,4

0,8

1,0

-2,8

4,8

4,1

-8,1

-10,4

3,1

0,8

-5,8

-4,6

9,8

4,9

3,3

4,4

-5,3

4,8

0,9

0,4

-5,6

6,1

0,7

3,9

3,0

4,4

4,1

2011/12

0,3

-12,9

-8,0

-3,7

3,4

-4,3

-1,9

-12,2

2,4

-1,3

-5,3

9,2

3,8

-2,7

-0,9

-2,5

0,1

-6,2

-8,1

-3,5

-7,9

-3,5

-2,0

-0,5

0,6

-2,9

0,7

-1,8

Boligpriser

+6 pct. – ændring

over ét år

2012

-0,2

-5,3

-2,2

-5,1

3,5

-0,5

-2,3

-12,4

-11,7

-5,4

-2,4

-0,6

-3,2

2,5

0,3

-8,7

-5,9

-8,6

-9,2

-5,9

-8,4

-16,9

-0,9

-0,2

-3,9

1,8

-9,2

2011/12

-0,1

3,7

6,3

-0,2

0,2

-0,2

-6,1

-7,3

3,5

-3,4

3,7

-5,5

-5,6

1,0

2,6

-4,7

-0,2

-5,0

9,7

-0,3

-9,4

-6,9

4,5

-1,2

-3,9

0,4

-5,1

Indikatorer for interne ubalancer

Privat kreditgivning

Privat gæld

Offentlig gæld

Ledighed

10 pct. – gennemsnit

over tre år

2012

7,7

11,3

8,7

7,5

13,2

8,0

9,9

18,2

14,4

9,2

2,3

16,9

15,6

4,8

6,6

4,7

9,8

13,6

7,2

8,1

22,3

7,9

8,1

7,0

6,2

11,0

4,3

2011/12

-0,1

1,9

2,1

0,5

-1,2

-0,1

0,3

5,0

1,1

1,0

2,3

-1,2

0,0

-0,2

0,5

0,6

1,7

0,0

0,6

1,0

2,4

0,1

0,0

0,1

-0,7

0,3

-0,1

Vækst i den finan-

sielle sektors

forpligtelser

16,5 pct. - ændring

over ét år

2012

-3,9

10,1

-1,9

5,0

12,9

-0,2

-0,1

-3,4

-0,7

7,1

0,9

4,1

-0,3

11,3

4,1

4,9

9,6

-3,6

5,3

2,6

-0,8

3,3

-4,3

4,4

5,4

4,4

-8,3

-0,9

2011/12

-8,6

4,5

-1,7

0,0

17,3

-31

-7,4

0,0

-0,1

3,3

-1,1

7,3

-9,2

0,0

2,7

-2,3

16,6

-2,9

2,4

1,4

0,5

-0,4

-16,1

0,2

4,5

2,3

5,7

-0,6

Tærskelværdi

Pct. / Pct.-point

Belgien

Bulgarien

Cypern*

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland*

Irland*

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal*

Rumænien*

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Storbritannien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

-4/+6 pct. af BNP

2012

-0,4

-0,9

-6,7

5,9

0,9

-0,5

-1,8

-7,5

2,3

-2,3

-0,5

-0,6

-1,3

7,0

-1,6

8,8

-4,6

-6,5

-4,4

-1,7

1,2

-3,1

-2,8

6,2

-3,0

6,5

0,6

2,2

2011/12

-0,1

2,5

1,7

0,9

-1,9

-1,1

-0,2

2,9

2,3

0,6

1,7

-3,7

-1,3

-0,5

2,7

1,3

0,0

2,6

-0,1

0,4

1,6

1,2

-0,6

-0,4

0,0

0,6

0,0

14 pct. af BNP***

2012

-1,5

2,5

10,0

6,1

4,7

9,0

3,5

-6,8

-1,6

-1,0

-2,1

-1,0

-0,3

-5,0

-1,6

0,2

3,4

-5,4

0,9

3,2

-2,9

-10,5

2,6

1,8

0,6

1,5

-6,1

2,7

2011/12

-13,1

9,2

-6,1

8,3

-2,1

4,4

-0,5

-1,3

-5,6

-3,6

-2

1,5

0,5

-7,5

-3,8

-0,5

-3,7

-2,2

-0,9

-0,1

-4,8

-6,4

1,6

-4,5

-1,9

-3,3

-12,5

-1,4

133 pct. af BNP****

2012

146

132

299

239

129

158

141

129

306

126

132

317

155

219

224

114

194

179

212

107

131

147

2011/12

-89,7

-14,0

11,5

1,4

-3,9

-20,8

-19,4

4,0

-3,5

-2,6

-2

-33,4

-7,1

-9,3

-54,9

-5,6

-4,5

-25,4

1,2

-3,3

-14,3

-23,9

-25,6

-20,2

-6,1

-20,8

-36,3

-13,7

60 pct. af BNP

2012

100

157

117

127

124

2011/12

2,2

2,7

15,9

-1,4

3,9

5,0

4,0

-13,6

10,6

6,3

-1,2

2,5

3,7

0,1

5,5

-0,4

15,9

4,6

8,7

7,1

16,7

4,0

-0,4

5,2

0,5

-1,4

1,6

Kilde: Kommissionen. Data er fra scoreboard-rapporten udgivet den 13. november 2013. Anm.: * Programlande, ** Tærskelværdier gældende for hhv. euro- og ikke eurolande. *** Tærskelværdi er ændret fra 15 pct. fra rapport ift. 2013. **** Tærskelværdi er

ændret fra 160 pct. ift. rapport for 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Europæisk semester: Vækstundersøgelsen 2014

KOM(2013) 800, KOM(2013) 801, KOM (2013) 785

Resumé

Det europæiske semester 2014 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse den 13. november 2013. På det kommende ECOFIN ventes

en første drøftelse af vækstundersøgelsens bud på de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og prioritetsområder for EU.

Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-

miske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national

økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgen-

de budgetår i efteråret. Det tredje europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse

af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 9. juli 2013.

Det europæiske semester 2014 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 13. november 2013. I de

kommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i bl.a. ECOFIN og Det Eu-

ropæiske Råd (DER). På DER 20.-21. marts 2014 forventes stats- og regeringsche-

ferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at

vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene, jf. bilag 1

for en foreløbig tidsplan for det europæiske semester 2014.

Indhold

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for medlemslandene.

På det kommende ECOFIN ventes en første drøftelse af Kommissionens årlige

vækstundersøgelse 2014. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette rådsmøde,

men formentlig først på ECOFIN den 11. marts 2014.

Vækstundersøgelsen for 2014 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter,

der adresserer hhv. de beskæftigelsesmæssige udfordringer, status for opfølgningen

på de landespecifikke anbefalinger samt status for implementering og håndhævelse af

indre markedsregulering. Kommissionen har også fremlagt en scoreboardrapport om

makroøkonomiske ubalancer.

De overordnede prioriteter i vækstundersøgelsen for 2014 er identiske med priorite-

terne i vækstundersøgelsen for 2013. Kommissionen lægger således op til, at man på

såvel nationalt plan som EU-plan især har fokus på flg.:

1) fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,

2) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet,

3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden,

4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og

5) modernisering af den offentlige forvaltning.

Kommissionen bemærker, at prioriteterne kan variere fra land til land, men at en tvær-

gående topprioritet og den største udfordring det kommende år vil være at styrke den

nationale reformindsats for at fremme vækst og konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte nati-

onale tiltag samt overordnede anbefalinger til euro-området og EU som helhed.

Kommissionen kommer endvidere med en generel vurdering af medlemslandenes

fremskridt de seneste tre år med at følge op på de landespecifikke anbefalinger inden

for de fem overordnede prioritetsområder:

1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering

Der har generelt været væsentlige fremskridt med konsolideringen af de offentlige

finanser over de seneste år, men det offentlige gældsniveau er fortsat højt i mange

medlemslande, ligesom sammensætningen af konsolideringen i mange tilfælde kunne

have været mere vækstvenlig. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2014 er det

offentlige budgetunderskud i EU reduceret fra 6,9 pct. af BNP i 2009 til skønnede 3,5

pct. af BNP i 2013. Den offentlige gæld i EU forventes at falde i 2015 og frem. I nogle

lande var den finanspolitiske konsolidering i 2013 primært udgiftsbaseret (f.eks. Irland

og Grækenland), mens den i andre lande primært var indtægtsbaseret (f.eks. Frankrig

og Nederlandene) eller bestod af en blanding af konsolideringstiltag på udgifts- og

indtægtssiden (f.eks. Italien og Spanien). Flere lande har øget de generelle skattesat-

ser og det samlede skattetryk, mens kun få har øget skattebasen. I 23 lande er der

gennemført pensionsreformer, der øger pensionsalderen. Mange lande har også sik-

ret et mere eksplicit og holdbart link mellem pensionsalderen og den forventede leve-

tid (f.eks. Danmark, Nederlandene og Italien) samt taget tiltag for at begrænse mulig-

heden for tidlig tilbagetrækning og adgang til bl.a. førtidspension (f.eks. Danmark og

Belgien). Endelig har de fleste lande styrket deres nationale budgetmæssige rammer

bl.a. gennem etablering af et uafhængigt økonomisk råd og indførelsen af numeriske

budgetregler.

Kommissionen konkluderer, at der trods fremskridt fortsat er behov for, at de enkelte

medlemslande fastholder den aftalte vækstvenlige, differentierede finanspolitiske kon-

solideringsstrategi. Det er nødvendigt i forhold til at få reduceret de høje offentlige

gældsniveauer og håndtere den finanspolitiske udfordring ved EU’s generelt aldrende

befolkning. Der bør tænkes i vækstvenlige konsolideringstiltag både på udgifts- og

indtægtssiden og lægges mere vægt på at sikre høj kvalitet af de offentlige udgifter.

Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejde

til forbrug, bolig og miljø. Lande med større finanspolitisk råderum bør stimulere priva-

te investeringer og landene bør generelt inden for rammerne af en sund finanspolitik

prioritere langsigtede investeringer i områder, der kan forbedre vækstpotentialet, her-

under i uddannelse og forskning.

2. Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet

Det seneste år har været præget af mere stabilitet på de finansielle markeder, men

der er fortsat risici og svagheder i den finansielle sektor og lånebetingelserne for er-

hvervslivet er endnu ikke fuldt ud normaliseret. Låneomfanget og finansieringsmulig-

hederne varierer væsentligt mellem landene. Manglende adgang til finansiering udgør

fortsat en af de væsentligste barrierer for vækst, særlig for små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er). Landene har gennemført tiltag for fx at håndtere erhvervslivets

likviditetsbegrænsninger (f.eks. Portugal og Italien) samt at sikre styrket adgang til

kapital for SMV’er (f.eks. Spanien) og styrke markedet for virksomhedsobligationer

(f.eks. Danmark og Italien). Der er også i mange lande taget tiltag for at udvikle ventu-

rekapitalfonde (f.eks. Tyskland, Spanien og Nederlandene).

Kommissionen konkluderer, at der bør arbejdes videre med omstrukturering og opryd-

ning i de europæiske banker, herunder i kraft af gennemgangen af bankernes balan-

cer og stress test og gennemførelsen af de nye kapitalkrav, samt en hurtig vedtagelse

og gennemførelse af Bankunionen. Der bør ligeledes arbejdes på at fremme alternati-

ve finansieringskilder, herunder bl.a. gennem venturekapital og virksomhedsobligatio-

ner. Endelig bør landene fortsat, hvor det er relevant, nøje overvåge udviklingen i den

private gæld og de finansielle risici knyttet hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden

Der bør være øget fokus på at gennemføre strukturelle reformer af produktmarkeder-

ne for at fremme EU’s vækstpotentiale og sikre et velfungerende indre marked i EU.

Nogle lande har gennemført væsentlige reformer for sikre øget konkurrence og effek-

tivitet i servicesektoren (f.eks. Portugal, Spanien og Italien). I andre lande er der fort-

sat et stort reformpotentiale og behov for at få fulgt op på de landespecifikke anbefa-

linger (f.eks. Østrig, Belgien, Tyskland og Frankrig). Nogle lande har over de seneste

år har valgt at prioritere offentlige midler til forskning og udvikling højt (f.eks. Østrig,

Belgien og Sverige). Der er i stigende omfang forskel på, hvor innovative de europæi-

ske økonomier er (Sverige, Tyskland, Danmark og Finland er blandt de mest innovati-

ve). I mange medlemslande er der endvidere behov for reformer af og investeringer i

netværksindustrierne, herunder videreudvikling af energimarkederne for gas og elek-

tricitet og togtransportsektoren i EU (f.eks. Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Spanien og

Frankrig). Der er stadig mange lande, der er bagud med gennemførelsen af EU’s tred-

je energipakke.

Kommissionen konkluderer, at der bør sikres fuld gennemførelse af den tredje energi-

pakke i 2014, øget omkostningseffektivitet i tilskudsordninger til vedvarende energi,

samt forbedret ressourceeffektivitet. Der bør også arbejdes på at forbedre implemen-

teringen af servicedirektivet, herunder ved at overvåge og hvor nødvendigt begrænse

restriktioner inden for de regulerede professioner. Endelig bør landene øge indsatsen i

forhold til at modernisere de nationale forskningssystemer.

4. Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisen

De seneste tal for arbejdsløsheden i EU peger på en gennemsnitlig ledighed på 11

pct. og en ungdomsledighed på omkring 23 pct. i 2013. Landene har over de seneste

år vedtaget eller er i færd med at gennemføre væsentlige reformer med henblik på at

modernisere arbejdsmarkederne og styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Den samlede

skat på arbejde har været opadgående, men mange lande har sænket den. Lande

med store makroøkonomiske ubalancer har gennemført omfattende reformer af ram-

merne for lønfastsættelsen (f.eks. Spanien) for at sikre større fleksibilitet i løntil-

pasningen. Nogle lande har gennemført reformer for at modernisere deres jobbeskyt-

telseslovgivning (f.eks. Spanien, Italien og Irland) samt for at styrke og målrette den

aktive arbejdsmarkedspolitik (f.eks. Tyskland, Irland og Sverige). Der ses i landene en

generelt øget indsats i forhold til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, herunder gen-

nem etablering af ungegarantier, ligesom mange lande prioriterer udviklingen af prak-

tikpladser og erhvervsuddannelser af høj kvalitet (f.eks. Spanien, Italien og Portugal).

Der er også gennemført tiltag for at øge den livslange læring, mindske uddannelses-

frafaldet og bekæmpe fattigdom, bl.a. ved aktiveringstiltag og reform af understøttel-

sessystemerne (f.eks. Litauen og Danmark).

Kommissionen konkluderer, at landene bør opprioritere den aktive arbejdsmarkedspo-

litik, herunder tiltag til støtte og træning af arbejdsløse samt tiltag, der kan styrke og

forbedre arbejdsformidlingen og sikre gennemførelsen af en ungegaranti. Der er lige-

ledes behov for en øget reformindsats for at sikre, at lønudviklingen flugter produktivi-

tetsudviklingen, herunder ved at modernisere jobbeskyttelseslovgivning og fremme

arbejdsmobilitet. Endelig bør der gøres en yderligere indsats for at forbedre de natio-

nale uddannelses- og træningssystemer og sikre mere effektive sociale understøttel-

sessystemer, bl.a. ved en mere målrettet og simplificeret tilgang og et stærkere link

mellem støtte og aktivering.

5. Modernisering af den offentlige forvaltning

EU halter generelt bagefter sine globale partnere i forhold til at sikre gode rammevilkår

for det private erhvervsliv. Svaghederne varierer på tværs af landene. I nogle lande er

det forholdsvis nemt at starte en virksomhed (f.eks. Irland og Storbritannien), mens

det i andre lande er kompliceret (F.eks. Spanien og Luxembourg). Det er ligeledes i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nogle lande vanskeligt at opnå en bygningstilladelse (f.eks. Frankrig og Spanien) og

håndhæve kontrakter (f.eks. Italien og Grækenland).

Kommissionen konkluderer, at der kan gøres mere for at anvende digitale løsninger i

den offentlige sektor og administration, herunder i relation til skatteopkrævningssy-

stemer og servicedirektivets såkaldte kvikskranker (hjælp til særligt små og mellem-

store virksomheder). Der bør også gøres en indsats for at simplificere virksomheder-

nes rammevilkår bl.a. ved regelforenklinger og reduktion af de administrative byrder.

Specifikt om Danmark

Vækstundersøgelsen for 2014 indeholder et bilag med status for opfølgningen på de

landespecifikke anbefalinger i de enkelte medlemslande. For Danmarks vedkommen-

de omtales regeringens senest gennemførte og planlagte initiativer og reformer i for-

hold til at følge op på sidste års anbefalinger vedr. 1) finanspolitik 2) konkurrence og

3) beskæftigelse og uddannelse. Kommissionen bemærker endvidere, at risici for den

finansielle stabilitet ved det høje niveau for husholdningernes gæld vurderes at være

begrænsede samt at regeringen og den finansielle sektor over det seneste år har ta-

get en række initiativer, der går i den rigtige retning.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte makro-

økonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslande-

ne.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politik og reformdagsor-

den er generelt i overensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter og

anbefalinger.

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,

hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på

tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne

konsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at gen-

etablere tilliden til de europæiske økonomier, at få de offentlige finanser tilbage på

sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden for

disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for at styrke

væksten, herunder gennem det indre marked.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de fem overordnede prioriteter fremlagt i

Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014 (ECOFIN)

Det nuværende og kommende formandskab har præsenteret følgende tentative tids-

plan for det europæiske semester 2014 (for så vidt angår ECOFIN):

Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014

Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 2014

13. november 2013

December-marts

10. december 2013

19. december 2013

Februar 2014

18. februar 2014

Marts 2014

11. marts 2014

Offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014

Drøftelser af vækstundersøgelsen i relevante rådsformationer

Generel drøftelse vedr. vækstundersøgelsen på ECOFIN

Generel drøftelse vedr. vækstundersøgelsen på DER

Bilaterale møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedr.

vækstundersøgelsen og de landespecifikke anbefalinger

Drøftelse vedr. makroøkonomiske ubalancer i ECOFIN

Offentliggørelse af Kommissionens dybdegående analyser vedr.

makroøkonomiske ubalancer

ECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bl.a. Kommissi-

onens vækstundersøgelse

På forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-økonomiske

retningslinjer med udgangspunkt i bl.a. vækstundersøgelsen.

20.-21. marts 214

Anden fase frem til DER i juni 2014

Medlemslandene fremlægger stabilitets- eller konvergensprogrammer

samt nationale reformprogrammer, der tager højde for DER’s generel-

le økonomisk-politiske retningslinjer

ECOFIN vedtager rådskonklusioner om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen fremlægger landespecifikke rapporter og udkast til

udtalelser og landespecifikke anbefalinger samt eventuelt udkast til

henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer

ECOFIN opnår politisk enighed om rådsudtalelser vedrørende de

nationale stabilitets- og konvergensprogrammer og de landespecifikke

anbefalinger samt eventuelle henstillinger vedr. makrouøkonomiske

ubalancer

DER tilslutter sig de endelige landespecifikke anbefalinger og eventu-

elle henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer

15.-30. april 2014

6. maj 2014

Slutningen af maj 2014

20. juni 2014

26.-27. juni 2014

Juli 2014

Endelig vedtagelse af de landespecifikke anbefalinger i ECOFIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rådsbeslutninger om partnerskabsprogrammer

KOM (2013) 902, 904, 909, 910, 911 final

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådsudtalelser vedr. fem eurolandes

økonomiske partner-

skabsprogrammer.

De pågældende eurolande, Frankrig, Spanien, Slovenien, Neder-

landene og Malta modtog alle henstillinger om at nedbringe deres uforholdsmæssigt

store underskud på ECOFIN 21. juni i år. Disse henstillinger indebærer en forpligtelse

for de pågældende lande til at rapportere om deres indsats for effektivt at korrigere

deres uforholdsmæssigt store underskud senest den 1. oktober i år, herunder at udar-

bejde økonomiske partnerskabsprogrammer om reformer, der skal understøtte en

varig styrkelse af de offentlige finanser. Forpligtelsen til at udarbejde partnerskabspro-

grammer er et resultat af two-packens ikrafttrædelse den 30. maj i år.

EU-Kommissionens forslag til rådsudtalelser lægger vægt på, at de pågældende euro-

landes indsats for effektivt at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud i det

store hele er på sporet.

Baggrund

En række euro-lande med henstillinger fik den 21. juni i år forlænget deres frister for at

bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP, da Kommissionen og Rådet

vurderede, at de pågældende lande havde opfyldt Stabilitets- og Vækstpagtens betin-

gelser herfor. Der blev samtidig åbnet en ny EDP-procedure for Malta med frist i 2014.

Disse henstillinger indebærer alle en forpligtelse for de pågældende lande til, inden

den 1. oktober, at rapportere om deres indsats for effektivt at korrigere deres ufor-

holdsmæssigt store underskud blandt andet i form af et økonomisk partnerskabspro-

gram, samt gennemføre omfattende strukturelle reformer i overensstemmelse med

deres landespecifikke anbefalinger, således at deres finanspolitiske konsoliderings-

strategi lykkes.

Forpligtelsen til at udarbejde økonomiske partnerskabsprogrammer inden for en given

tidsfrist er en konsekvens af two-packen, der trådte i kraft 30. maj i år. Two-packen

indebærer, at eurolande, der modtager en henstilling eller et pålæg, fremover skal

udarbejde et økonomisk partnerskabsprogram (EPP) senest 6 måneder efter en hen-

stilling er udstedt, og senest 3 måneder efter et pålæg er udstedt. Henstillingerne fra

juni er således de første henstillinger, der indebærer en forpligtelse til at udarbejde

EPP’er.

De økonomiske partnerskabsprogrammer skal redegøre for det pågældende euro-

lands planer om strukturelle og finanspolitiske reformer, som ventes gennemført i

henstillingsperioden for at understøtte en effektiv og varig korrektion af det uforholds-

mæssigt store underskud. Fokus er særligt på strukturelle reformer som forbedrer

holdbarheden af de offentlige finanser samt øger den potentielle vækst. Det kan fx

være pensionsreformer, som sikrer en senere effektiv tilbagetrækningsalder, og fi-

nanspolitiske reformer, der styrker budgetdisciplinen, eller øger effektiviteten i den

offentlige administration. Programmernes form og indhold er baseret på en adfærds-

kodeks for two-packen, der er godkendt på ECOFIN i juli i år.

EPP skal overordnet bygge på det pågældende lands nationale reformstrategi og tage

højde for de lande-specifikke anbefalinger (CSR). Overvågning af implementering af

reformer og tiltag i EPP vil foregå i forbindelse med indlevering af kommende nationa-

le reformprogrammer, dvs. inden for rammerne af det europæiske semester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark forventes med finanspagtens ikrafttrædelse d. 1. januar 2014 også at være

forpligtet til udarbejde et økonomisk partnerskabsprogram, hvis Danmark i fremtiden

bliver omfattet af en ny EDP-procedure.

Forpligtelsen til at udarbejde et EPP skal ses i sammenhæng med at svage offentlige

finanser ofte er en konsekvens af strukturelle svagheder i det pågældende lands øko-

nomi, samt mangler i de finanspolitiske rammer.

Lande der er omfattet af proceduren for makroøkonomiske ubalancer eller et makro-

økonomisk tilpasningsprogram skal ikke indlevere et EPP. Dermed er programlandet

Portugal undtaget fra at udarbejde et EPP, selvom Portugal også fik en ny henstilling

med en forlænget frist i juni i år. Lande, for hvilke der indledes eller er indledt en

makroøkonomisk ubalanceprocedure skal i stedet udarbejde en korrigerende hand-

lingsplan (corrective

action plan).

På nuværende tidspunkt er der ingen EU-lande som

har en henstilling under ubalanceproceduren.

Ud over at udarbejde et EPP skal eurolande med en henstilling, i kraft af two-packen,

også udarbejde regelmæssige budgetrapporter til Kommissionen og ECOFIN angå-

ende opfølgningen på henstillingen. Lande med en henstilling skal således rapportere

hver sjette måned, mens lande med et pålæg skal rapportere hver tredje måned.

EDP-rapporterne skal indeholde information om budgetgennemførelsen i løbet af året,

inkl. data for de offentlige finanser, budgetmål, samt information angående nye tiltag til

at opfylde målene og deres direkte effekt på udgifter og indtægter.

Indhold

Frankrig, Spanien, Malta, Nederlandene og Slovenien har udarbejdet partnerskabs-

programmer i overensstemmelse med deres henstillinger af 21. juni i år. Kommissio-

nen har på baggrund af programmerne vurderet de pågældende landes indsats for

effektivt at korrigere deres underskud til fristen, og fremsat forslag om rådsudtalelser.

Rådsudtalelserne ventes vedtaget på ECOFIN ved kvalificeret flertal blandt eurolan-

dene.

Frankrig

Frankrig fik forlænget fristen for at korrigere sit underskud fra 2013 til 2015. Den revi-

derede henstilling indebærer krav om at gennemføre strukturelle stramninger i de

enkelte år i perioden 2013-15, der i gennemsnit udgør ca. 1 pct. af BNP.

Kommissionens forslag til rådsudtalelse om Frankrigs EPP

- Frankrigs EPP fremlægger strukturelle og finanspolitiske reformer, som er

delvist passende ift. at understøtte en effektiv og varig korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud.

- Yderligere indsats er dog påkrævet for at sikre effektiv og varig korrektion,

samt opnå langsigtet holdbarhed på de offentlige finanser.

- Regeringens forslag til pensionsreform vurderes utilstrækkelige til at sikre et

holdbart pensionssystem frem mod 2020, særligt ordninger for statsansatte i

offentligt ejede virksomheder øger underskuddene. Bagvedliggende økonomi-

ske prognoser vurderes for optimistiske.

- Den aktuelle gennemgang af de offentlige udgifter har kun givet begrænsede

resultater ift. besparelser.

- Uklart om den planlagte reform af den offentlige sektor vil bidrage til koordina-

tion mellem lokal og centraladministration og begrænse den offentlige sektors

samlede omkostninger.

- Begrænset information om initiativer som imødegår de stigende offentlige

sundhedsudgifter, øger økonomiens tilpasningsevne og den potentielle vækst.

- Seneste skattetiltag vurderes at være i strid med Rådets landespecifikke an-

befalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens ambitiøse planer for reduktion af lønomkostningerne er for over-

ordnede.

Spanien

Spanien fik forlænget fristen for at korrigere sit underskud fra 2014 til 2016. Den revi-

derede henstilling indebærer krav om at gennemføre strukturelle stramninger i de

enkelte år i perioden 2013-16, der i gennemsnit udgør ca. 1 pct. af BNP.

Kommissionens rådsudtalelse om Spaniens EPP

- Spaniens EPP fremlægger strukturelle og finanspolitiske reformer, som er

stort set passende ift. at understøtte en effektiv og varig korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud.

- Gennemgangen af de offentlige udgifter mhp. at sikre effektivitet i det offentli-

ge forbrug bakkes dog kun delvist op af konkrete initiativer.

- Fsva. en planlagt grundig gennemgang af skattesystemet henviser EPP kun til

en kommende ekspertudtalelse i februar 2014.

- Rettidig vedtagelse og implementering af en række planlagte reformer er en

forudsætning for det økonomiske partnerskabsprograms succes. Det gælder

blandt andet overvågning af budgetmæssig udvikling på regional og lokalt ni-

veau, oprettelse af et uafhængigt økonomisk råd, omkostningseffektivitet i

sundhedssektoren, samt en reform for mere effektiv offentlige administration

m.m.

Slovenien

Slovenien fik forlænget fristen for at korrigere sit underskud fra 2013 til 2015. Den

reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre strukturelle stramninger i de

enkelte år i perioden 2013-15, der i gennemsnit udgør ca. 0,6 pct. af BNP.

Kommissionens rådsudtalelse om Sloveniens EPP

- Sloveniens EPP fremlægger strukturelle og finanspolitiske reformer, som er

delvist passende ift. at understøtte en effektiv og varig korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud. Der er dog behov for at de planlagte reformer

gennemføres udførligt for at opnå det ønskede resultat.

- Der er sket fremskridt i forhold til det nationale reformprograms planer om

blandt andet skattereformer, sikre bedre overholdelse af skatteregler og styr-

kede finanspolitiske rammer.

- Restrukturering af bank- og erhvervssektor, samt seneste offentliggørelse af

en konsolideringsstrategi baseret på resultater fra gennemgang af bankernes

aktiver og stresstest er centrale for genopbygning af tillid i markederne og til-

trækning af investorer, samt for tillid til slovenske statsobligationer.

- Arbejdet med en omstilling af pensionssystemet er kun lige startet, og infor-

mation om arbejdet er begrænset.

Nederlandene

Nederlandene fik forlænget fristen for at korrigere deres underskud fra 2013 til 2014.

Den reviderede henstilling indebærer krav om at gennemføre strukturelle stramninger i

de enkelte år i perioden 2013-14, der i gennemsnit udgør ca. 0,7 pct. af BNP.

Kommissionens rådsudtalelse om Nederlandenes EPP

Nederlandenes EPP fremlægger strukturelle og finanspolitiske reformer, som er

stort set passende ift. at understøtte en effektiv og varig korrektion af det ufor-

holdsmæssigt store underskud.

Reformer for arbejdsmarkedet (tiltag for at øge deltagelsesgraden, et system for

arbejdsløshedsunderstøttelse, der styrker incitamenterne til arbejdsudbud m.v.) er

stadig i planlægningsfasen, og tempoet for implementering bør øges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Malta

Malta fik en ny henstilling med frist i 2014. Henstillingen indebærer krav om at gen-

nemføre strukturelle stramninger i de enkelte år i perioden 2013-17, der i gennemsnit

udgør ca. 0,7 pct. af BNP.

Kommissionens rådsudtalelse om Maltas EPP

Maltas EPP fremlægger strukturelle og finanspolitiske reformer, som er delvist

passende ift. at understøtte en effektiv og varig korrektion af det uforholdsmæs-

sigt store underskud.

Reformer vedr. effektivisering af det offentlige forbrug, styrket offentlig administra-

tion og omstrukturering af statsejede virksomheder (Air Malta og Enemalta) er

undervejs. Der er dog en vis risiko forbundet med implementeringen.

Der udestår initiativer til at fjerne gældsbias i selskabsskatten, samt især sikre

langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Hjemmelsgrundlag

Forpligtelsen til at udarbejde økonomiske partnerskabsprogrammer har hjemmel i

Rådets og Europa-Parlamentets forordning 473/2013 af 21. maj 2013, særligt artikel

9, stk. 4.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udarbejdelsen af EPP’er kan bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og styrke

den europæiske økonomi med positive afledte effekter på den danske økonomi via

eksportkanalen og i kraft af generel økonomisk stabilitet og tillid i EU.

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De landespecifikke anbefalinger er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN d. 21. juni 2013 under dagsordenspunktet

Forberedelse af DER d. 27.-28. juni

2013.

Rådshenstillinger til Malta, Frankrig, Slovenien, Nederlandene og Spanien er

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 21. juni under dagsordens-

punktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.

Sagen om two-packens ved-

tagelse er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 5. marts 2013, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagen om Implementering af two-pack (godkendelse af adfærdskodeks) er forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 9. juli i år.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige

finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Two-packen vurderes at understøtte arbejdet med at sikre sunde offentlige finanser i

eurolandene.

Danmark kan støtte at overvågningen af eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud er styrket i kraft af blandt andet partnerskabsprogrammerne, da lø-

bende opfølgning kan bidrage til at forebygge skred i korrektionen af underskuddet i

løbet af henstillingsperioden, samt sikre en effektiv, rettidig og holdbar korrektion af

underskuddet.

Danmark støtter principielt Kommissionens forslag til rådsudtalelser. Danmark har dog

ikke stemmeret under two-packen.

Andre landes holdning

De andre lande ventes at støtte forslaget til rådsudtalelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Oversigt over efterlevelse af henstillinger for lande med økonomiske partner-

skabsprogrammer

2013

Offentlig saldo

Mål

Forventet

2014

Tiltag målt

bottom-up*

Forventet

2015

Tiltag målt

bottom-up

Forventet

2016

Mål

faktisk

saldo

Stram-

ning-krav

Land

(frist))

Ændring i struktu-

rel saldo

Krav

Forventet

korrigeret

Offentlig saldo

Mål

Forventet

Ændring i struktu-

rel saldo

Krav

Forventet

korrigeret

Offentlig saldo

Ændring i struk-

turel saldo

Kra

Forventet

Kommissionens

konklusion vedr.

budgetplaner

Spaniens effektive ind-

sats er tilstrækkelig for

2013, men ikke for

2014. Budgettet i 2014

skal strammes før hen-

stillingen kan ophæves.

Frankrigs effektive ind-

sats er tilstrækkelig for

2013. Frankrig skal dog

nøje implementere bud-

gettet for 2014, da der

ikke er meget råderum.

Maltas effektive indsats

er tilstrækkelig for 2013,

men budgettet i 2014

skal strammes før hen-

stillingen kan ophæves.

Nederlandene opfylder

kravene, men skal nøje

implementere budgettet

for 2014, da der ikke er

meget råderum.

Slovenien har handlet

tilstrækkeligt, men skal

nøje implementere bud-

gettet for 2014, da der

ikke er meget råderum.

Mål

Forventet

Spanien

(2016)

-6,5

-6,8

1,1

0,9

-5,8

-5,9

0,8

0,3

2,0

-4,2

-6,6

0,8 -1,6**

-2,8

1,2

Frankrig

(2015)

-3,9

-4,1

1,3

<1,5

-3,6

-3,8

0,8

0,9

-2,8

-3,7

0,8 -0,4**

Malta

(2014)

-3,4

0,7

0,5

-2,7

-3,4

0,7

0,4

-3,5

-0,5**

Nederlan-

dene

(2014)

-3,6

-3,3

0,6

0,9

-2,8

-3,3

0,7

0,5

1,0

-3,0

0,1*

Slovenien

(2015)

-4,9

-5,8

0,7

0,6

1,1

-3,3

-7,1

0,5

0,6

1,4

-2,5

-3,8

-0,7**

Anm: * Effekten af finanspolitiske tiltag opgjort ved bottom-up, som er gennemført efter vedtagelsen af henstillingen den 21. juni i år. ** Baseret på EU-Kommissionens efterårsprognose

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2013) 906, KOM(2013) 907

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage en rådsbeslutning for Polen om en utilstrækkelig efterle-

velse af henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2014

samt at vedtage revideret henstilling, der forlænger Polens frist for at bringe under-

skuddet ned under 3 pct. af BNP med 1 år yderligere fra 2014 til 2015.

Baggrund

Polen modtog i 2009 en henstilling om at korrigere sit uforholdsmæssigt store under-

skud senest i 2012 og at gennemføre årlige strukturelle stramninger på i gennemsnit

1¼ pct. af BNP i perioden 2010-12.

På ECOFIN den 21. juni i år modtog Polen en revideret henstilling med en forlænget

frist fra 2012 til 2014 for korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud. Polens

forlængelse var begrundet i, at landet havde gennemført tiltag på linje med henstillin-

gens stramningskrav, men at svagere konjunkturer end ventet på tidspunktet for hen-

stillingens vedtagelse, havde forhindret en reduktion af underskuddet i overensstem-

melse med fristen. Polen opfyldt således Stabilitets- og Vækstpagtens kriterier for en

forlængelse af fristen.

Henstillingen til Polen indebar krav om at gennemføre årlige strukturelle stramninger

på 0,8 og 1,3 pct. af BNP i hhv. 2013 og 2014, samt mål for det nominelle underskud

på hhv. 3,6 pct. af BNP i 2013 og 3,0 pct. af BNP i 2014.

Indhold

Kommissionen har fremsat forslag om en rådsbeslutning til Polen om manglende ef-

terlevelse af henstillingen under EDP-proceduren og forslag til en ny henstilling til

Polen om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP senest i 2015.

Rådsbeslutning vedr. mangelfuld indsats (art. 126.8)

Kommissionen skønner at underskuddet vil udgøre 4,8 pct. af BNP i 2013, hvilket

overskrider henstillingens budgetmål på 3,6 pct. af BNP. Den strukturelle stramning

skønnes at udgøre 0,3 pct. af BNP i 2013 målt ved den korrigerede struktursaldo og

0,2 pct. af BNP målt ved den direkte effekt af finanspolitiske tiltag. Den anbefalede

årlige strukturelle stramning ligger således betydeligt under stramningskravet.

Kommissionen skønner for 2014 et overskud på 4,6 pct. og en årlig strukturel stram-

ning på 1,4 pct. af BNP, hvilket betyder at Polen efterlever henstillingens budgetmål

og stramningskrav i 2014. Overskuddet i 2014 er dog primært drevet af engangsind-

tægter som følge af omlægninger af nogle pensionsforpligtelser, der sikrer en midlerti-

dig ekstraindtægt i 2014, men højere udgifter senere, og Kommissionen skønner et

underskud på 3,3 pct. af BNP i 2015.

Samlet set viser Kommissionens analyse således, at Polen ikke vurderes at have

taget væsentlige skridt til at nedbringe underskuddet i 2013, idet konsolideringsindsat-

sen har været mangelfuld og underskuddet kun bringes under 3 pct. af BNP til fristen i

2014 i kraft af væsentlige engangsindtægter. Endelig vurderes korrektionen ikke at

være holdbar. Kommissionen har derfor fremsat forslag om en rådsbeslutning (under

traktatens artikel 126.8) om manglende efterlevelse af Polens henstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revideret henstilling (art. 126.7)

Kommissionens forslag til en revideret henstilling indebærer krav til Polen om at brin-

ge underskuddet varigt under 3 pct. af BNP senest i 2015.

Henstillingen indebærer mål for det faktiske underskud på hhv. 4,8 pct. af BNP i 2013,

3,9 pct. af BNP i 2014 og 2,8 pct. af BNP i 2015, svarende til en forbedring af den

strukturelle saldo med hhv. 1 pct. af BNP i 2014 og 1,2 pt. af BNP i 2015.

Polens henstilling indebærer en forpligtelse til senest den 15. april 2014 at rapportere

om den effektive indsats for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

Tabel 1

Nøgletal for Polen, 2012-2015

2012

Årlig BNP-vækst i pct.

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Struktursaldo (pct. af BNP)

ØMU-gæld (pct. af BNP)

1,9

-3,9

-3,7

55,6

2013

1,3

-4,8

-4,0

58,2

2014

2,5

4,6

-3,2

51,0

2015

2,9

-3,3

-2,7

52,5

Revideret henstilling juni 2013

Mål for offentlig saldo (pct. af BNP)

Mål for strukturel stramning (pct. af BNP)

-3,6

1,8

-3,0

1,3

Ny henstilling december 2013

Mål for offentlig saldo (pct. af BNP)

Mål for strukturel stramning (pct. af BNP)

-4,8

-3,9

1,0

-2,8

1,2

Kilde: EU-kommissionens efterårsprognoser 2013 og COM(2013) 906 final

ECOFIN ventes at vedtage rådsbeslutning vedr. utilstrækkelig efterlevelse af henstil-

lingen samt den reviderede henstilling til Polen.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011. Det land, som beslutningen vedrører, har ikke selv har stemmeret. Beslut-

ninger vedr. ikke-eurolande vedtages med kvalificeret flertal blandt alle EU-lande,

undtagen det land, som beslutningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på den

langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitik-

ken.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om vedtagelse af en revideret henstilling til Polen er forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN d. 21. juni 2013 under dagsordenspunktet

Implemente-

ring af Stabilitets- og Vækstpagten.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-

res en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og der for-

hindres en ny eskalering af gældskrisen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag til rådsbeslutning og ny henstilling til Polen.

Andre landes holdning

Kommissionens forslag ventes støttet af alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet

KOM(2012) 336

Resumé

ECOFIN ventes d. 10. december 2013 at have en statusdrøftelse om forslaget til ny

forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet på grundlag af et kompromisforslag fra

formandskabet.

Kommissionen fremsatte et forslag herom i juni 2012. Forhandlinger pågår nu på tek-

nisk niveau. Forslaget har bl.a. til hensigt opdatere og ajourføre forordningen i lyset af,

at EU- og eurolandene ifm. krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,

ligesom der er gennemført reformer af det økonomiske samarbejde. Desuden tilstræ-

bes med forslaget en mere simpel beslutningsproces, end tilfældet er under den nu-

værende forordning. Derudover fastholdes generelt de gældende bestemmelser. Som i

dag vil betalingsbalanceinstrumentet fortsat være forbeholdt ikke-eurolande, som opfyl-

der forudsætningerne herfor.

Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag i juni 2012 foreslået, at betalings-

balancefaciliteten også skal kunne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalise-

ring af nødlidende finansielle institutioner i det pågældende land.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-

promisforslaget præciserer, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er en

mulighed under faciliteten, såfremt problemerne i den finansielle sektor giver anled-

ning til betalingsbalanceproblemer. Lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål

vil ikke have en selvstændig status under faciliteten.

Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag med vægt på de elementer, hvor

formandskabets kompromisforslag særligt indebærer ændringer ift. Kommissionens

forslag. Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag

oversendt til Folketingets Europaudvalg i oktober 2012.

Baggrund

Den nuværende EU betalingsbalancefacilitet

I forordning (EF) nr. (332/2002) vedtaget i 2002 er fastlagt en mekanisme for finansiel

støtte fra Unionen – EU’s såkaldte betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance (”Balance of Payments (BoP) assistance”). Faciliteten tager sigte på at

lette ekstern finansiering i de medlemslande, der har vanskeligheder eller trues alvor-

ligt af betalingsbalancevanskeligheder. Faciliteten kan kun anvendes af ikke-

eurolande. Assistance under faciliteten kan tage form af lån eller anden finansierings-

assistance, evt. af forebyggende karakter, som kan aktiveres i tilfælde af behov. Assi-

stance under faciliteten tildeles ofte i sammenhæng med – men er ikke betinget af – et

IMF-program.

Beslutninger om assistance fra betalingsbalancefaciliteten er i dag forbundet med to

proceduremæssige trin. Et medlemsland som har behov for og ønsker mellemfristet

finansiel assistance, retter henvendelse til Kommissionen og medlemslandene. Efter

forslag fra Kommissionen, træffer Rådet som det første proceduretrin under den nu-

værende facilitet afgørelse om gensidig bistand, jf. traktaten om den europæiske uni-

ons funktionsmåde (TEUF) artikel 143. Det sker efter en vurdering af, at det pågæl-

dende medlemsland er i vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder mht. sin

betalingsbalance. Den gensidige bistand kan fx tage form af fælles optræden overfor

internationale organisationer, ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige

medlemslande mv. Det fastlægges imidlertid ikke under denne beslutning, konkret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvilket instrument der potentielt skal anvendes til at yde den gensidige bistand. Vurde-

res det, at bistanden skal tage form af mellemfristet finansiel assistance fra betalings-

balancefaciliteten, træffer Rådet som det andet proceduretrin på forslag fra Kommissi-

onen afgørelse herom, herunder om hvorvidt assistancen skal tage form af et lån eller

anden finansieringsassistance, assistancens størrelse, varighed mv. samt fastlægger

de økonomisk-politiske betingelser, som vil være forbundet med assistancen. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen og Rådet fastlægger i forlængelse heraf i samarbejde med de relevante

myndigheder i modtagerlandet de økonomisk-politiske betingelser (i et aftalememoran-

dum, ”Memorandum of Understanding” – MoU), hvis opfyldelse er en forudsætning for

løbende udbetalinger fra faciliteten. Under betalingsbalancefaciliteten er Kommissionen

bemyndiget til at optage lån på kapitalmarkederne, som videreformidles til modtager-

landet på lignende økonomiske vilkår.

Betalingsbalancefaciliteten har en låneramme på 50 mia. euro (i lyset af krisen forhø-

jet fra oprindeligt 12 til 25 mia. euro i 2008 og fra 25 til 50 mia. euro i 2009), hvoraf i alt

omtrent 15 mia. euro aktuelt er stillet til rådighed for udlån til hhv. Letland, Ungarn og

Rumænien.

Kommissionens forslag til ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning vedr. betalingsbalance-

faciliteten.

Kommissionen anfører bl.a., at der er etableret nye støtteredskaber, herunder opret-

telsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske sta-

bilitetsmekanisme (ESM), som kan yde lån til og finansieret af eurolandene, samt

EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Den gældende forordning for

betalingsbalancefaciliteten holder ikke ifølge Kommissionen trit med denne udvikling,

særligt er der under disse mekanismer indført mulighed for nye forebyggende facilite-

ter for eurolandene, fx faciliteter med karakter af kreditfaciliteter, som ikke i samme

omfang er tilgængelige under betalingsbalancefaciliteten i dag. Kommissionens for-

slag indebærer, at ikke-eurolande med behov for finansiel assistance gives adgang til

lignende finansielle faciliteter, som er tilgængelige for eurolande med behov for finan-

siel assistance.

Forslaget lægger op til, at Rådets beslutninger om låne- og kreditformidling under

betalingsbalancefaciliteten kun skal følge ét proceduremæssigt trin i stedet for i dag

to, jf. ovenfor. Hensigten hermed er en mere forenklet beslutningsproces.

Indhold

Kommissionens forslag til ny forordning for betalingsbalancefaciliteten vedrører særligt

følgende:

1. Instrumenter til finansiel assistance

2. Betingelser og procedurer for låne- og kreditformidling

3. Skærpet overvågning for lande, som modtager assistance

4. Konsistens med regler og procedurer i det økonomiske samarbejde

5. Vilkår for Kommissionens implementering af lånetransaktioner

6. Programovervågning under tilbagebetalingsforløb

Formandskabets kompromisforslag indebærer særligt ændringer til pkt. 1 og 2, idet

Kommissionens forslag dog generelt fastholdes. Disse punkter er uddybet nedenfor. For

Rådet har senest d. 22. oktober 2013 formelt vedtaget en ny forebyggende facilitet til Rumænien på op til

2 mia. euro over en periode på 24 måneder på betingelse af opfyldelse af en række økonomisk-politiske

betingelser. Da der er tale om en forebyggende facilitet, vil der kun ske udbetaling hvis behov. Assistancen

vil, hvis aktiveret, tage form af lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddybning af Kommissionens forslag vedr. pkt. 3-6 henvises til grund- og nærhedsnotat i

sagen.

1. Instrumenter til finansiel assistance

Kommissionens forslag indebærer, at assistance fra betalingsbalancefaciliteten, ud-

over fortsat at skulle kunne ydes via et lån, også skal kunne ydes via forebyggende

finansielle faciliteter, fx i form af såkaldte kreditfaciliteter. Formålet hermed er generelt

at understøtte sunde økonomiske politikker og virke kriseforebyggende. Disse kredit-

faciliteter skal enten ifølge forslaget kunne tage form af en forebyggende betinget

kreditfacilitet (”Precautionary Conditioned Credit Line” – PCCL) eller en kreditfacilitet

med skærpede betingelser (”Enhanced Conditions Credit Line” – ECCL), jf. nedenfor.

Den af Kommissionen foreslåede mulighed for, at der under visse betingelser kan

stilles forebyggende finansielle faciliteter til rådighed under betalingsbalancefaciliteten,

svarer til muligheden herfor for eurolande under EFSF/ESM.

Kommissionens forslag ændrer ikke på betalingsbalancefacilitetens overordnede beløbs-

ramme for de låne- og kreditfaciliteter, som kan stilles til rådighed under instrumentet.

Denne ramme vil fortsat være begrænset til i alt 50 mia. euro.

Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag i juni 2012 foreslået, at betalings-

balancefaciliteten også skal kunne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalise-

ring af nødlidende finansielle institutioner i et ikke-euroland. Kommissionen foreslår, at

lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål skal være en særskilt mulighed under

faciliteten på linje med mere traditionelle lån i relation til betalingsbalanceproblemer for

ikke-eurolande, som er facilitetens egentlige formål.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-

promisforslaget præciserer, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er en

mulighed under faciliteten under betingelse af, at problemerne i den finansielle sektor

giver anledning til betalingsbalanceproblemer. Kompromisforslaget præciserer såle-

des, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er under forudsætning af, at

kapitalproblemerne i finansielle institutioner i et ikke-euroland medfører eller må for-

ventes at ville medføre en uholdbar belastning af betalingsbalancen i det pågældende

ikke-euroland, herunder via betydelige kapitalbevægelser ud af dette land. Kompro-

misforslaget indebærer, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål ikke vil

have en selvstændig status under faciliteten, som det er foreslået af Kommissionen, jf.

ovenfor.

2. Betingelser og procedurer for låne- og kreditformidling

Ydelse af lån

Kommissionens forslag fastholder generelt de nuværende betingelser for ydelsen af

lån fra betalingsbalancefaciliteten, idet processen herfor opdateres og ajourføres.

Det ikke-euroland, der søger at opnå et lån, skal ifølge forslaget rette anmodning til

Kommissionen, ECB og den økonomiske og finansielle komité (EFC). Kommissionen

m.fl. vurderer herefter holdbarheden i medlemslandets offentlige gæld samt et finan-

sieringsbehov. Medlemslandet udarbejder herefter, i forståelse med Kommissionen,

ECB og evt. IMF, et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram mhp. at sikre en

holdbar betalingsbalancesituation og en tilbagevenden til igen at kunne finansiere sig

selv på de finansielle markeder. Der vil i den forbindelse skulle tages behørigt hensyn

til de henstillinger og anbefalinger om finanspolitikken, der er blevet rettet til medlems-

landet under Stabilitets- og Vækstpagten.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen,

kan beslutte at yde et lån til det pågældende medlemsland, og i så fald godkende det

makroøkonomiske tilpasningsprogram. Rådets afgørelse skal fastlægge assistancens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

størrelse, den maksimale gennemsnitlige løbetid, prissætning, den periode, hvor lånet

er til rådighed mv. Kommissionen og det pågældende medlemsland indgår et aftale-

memorandum med de nærmere detaljer for tilpasningsprogrammet og de betingelser,

som vil være forbundet med udbetalingen af assistancen. Dette aftalememorandum

meddeles Rådet og Europa-Parlamentet.

Der vil, som under den nuværende forordning, være en løbende overvågning af lande

med låneprogrammer. Kommissionen overvåger i samarbejde med ECB og evt. IMF

gennemførelsen af tilpasningsprogrammet, herunder via missioner til det pågældende

land. Kommissionen underretter løbende EFC. Ved betydelige afvigelser fra tilpas-

ningsprogrammet kan Rådet træffe beslutning om, at et land ikke opfylder de aftalte

betingelser for den finansielle støtte, hvorefter udbetalingerne suspenderes.

En afgørelse om, at et medlemsland ikke overholder sit makroøkonomiske tilpas-

ningsprogram, vil ifølge Kommissionens forslag skulle medføre hel eller delvis su-

spension af betalinger eller forpligtelser af midler fra EU-budgettet, jf. den såkaldte

udvidede makroøkonomiske konditionalitet forhandlet ifm. den næste flerårige finan-

sielle ramme. Betalingsbalancefaciliteten er ikke omfattet af den gældende konditiona-

litet, som alene betinger forpligtigelser fra samhørighedsfonden til medlemslandene på

efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen har fsva. forslaget om lån til ikke-eurolande til rekapitalisering foreslå-

et, at et land som modtager sådanne lån, vil være underlagt en skærpet overvågning

(jf. nedenfor), og at der udarbejdes et aftalememorandum i samarbejde mellem det

pågældende ikke-euroland, Kommissionen og de øvrige medlemslande, som fastlæg-

ger betingelserne for assistancen.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-

promisforslaget præciserer, at et lån under faciliteten til et ikke-euroland, herunder til

rekapitaliseringsformål, vil være betinget af et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Kompromisforslaget åbner mulighed for, at Kommissionen og Rådet kan vælge at lade

et sådant tilpasningsprogram være fokuseret primært på den finansielle sektor, hvis

det er problemer i den finansielle sektor, herunder kapitalproblemer i finansielle institu-

tioner og et deraf afledt rekapitaliseringsbehov, som giver anledning til et betalingsba-

lanceproblem. Kompromisforslaget bemærker desuden, at indsættelsen af såkaldte

Collective Action Clauses (CACs) i alle nyudstedelser af statsobligationer denomineret

i udenlandsk valuta vil være et muligt krav som en del af et tilpasningsprogram for et

ikke-euroland under faciliteten. En CAC er en bestemmelse i en lånekontrakt, der gør

det muligt for et kvalificeret flertal af kreditorerne at forhandle en gældsrestrukturering

med debitor på vegne af alle kreditorer. Restruktureringen af gælden kan fx indebære

udskydelse af betalinger, reducerede rentebetalinger eller en nedskrivning af hoved-

stolen.

Forebyggende kreditfaciliteter

Kommissionens forslag indebærer, at et medlemsland kan få stillet forebyggende faci-

liteter til rådighed, herunder fx en kreditfacilitet, som der vil kunne trækkes på, hvis der

vurderes behov herfor. Forslaget indebærer to former for betingede forebyggende

kreditfaciliteter, jf. ovenfor, i form af den forebyggende betingede kreditfacilitet (PCCL)

og kreditfaciliteten med skærpede betingelser (ECCL).

Der vil ikke – som i tilfældet med et lån – skulle udarbejdes et egentligt tilpasningspro-

gram og aftalememorandum for lande, som har behov for og ønsker en forebyggende

kreditfacilitet under betalingsbalancefaciliteten. Kommissionens forslag indebærer

derimod en tilgang, hvor adgangen til en forebyggende betinget kreditfacilitet (PCCL)

er forbeholdt de ikke-eurolande, hvis økonomiske og finansielle situation fortsat er

fundamentalt sund. Dette skal vurderes på grundlag af, hvorvidt følgende kriterier er

opfyldt:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Overholdelse af henstillinger og afgørelser under Stabilitets- og Vækstpagten

(lande i underskudsproceduren vil kunne få adgang til en PCCL, forudsat at

de efterlever deres henstilling)

En holdbar offentlig gæld

Overholdelse af forpligtelserne under makroubalanceproceduren (lande i pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer vil kunne få adgang til en

PCCL, forudsat at de er indstillet på at korrigere de ubalancer, som Rådet har

identificeret)

Adgang til finansiering på kapitalmarkederne på rimelige vilkår

En holdbar økonomisk stilling over for udlandet

Fravær af solvensproblemer i banksektoren, der ville indebære systemiske ri-

sici for banksystemets stabilitet

Adgangen til en kreditfacilitet med skærpede betingelser (ECCL) er åben for med-

lemslande, som ikke overholder visse af de ovenfor beskrevne kriterier, men hvis ge-

nerelle økonomiske og finansielle situation fortsat er relativt sund. Det pågældende

medlemsland, som ønsker en sådan facilitet, skal som led i aftalen om ydelsen af

kreditfaciliteten og i samarbejde med Kommissionen og ECB tage skridt, der sigter

mod at rette op på de af ovennævnte kriterier, der ikke anses for at være opfyldt.

Et land der søger om en kreditfacilitet, skal meddele dette til Kommissionen, ECB og

EFC. Kommissionen vurderer herefter i samarbejde med ECB og evt. IMF holdbarhe-

den af landets offentlige gæld og finansieringsbehov. Kommissionen mv. vurderer, om

det pågældende medlemsland opfylder de nødvendige betingelser (jf. ovenfor) for at

få adgang til en forebyggende betinget kreditfacilitet eller en kreditfacilitet med skær-

pede betingelser.

Rådet, der træffer beslutning med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen,

kan tildele en PCCL eller en ECCL for en indledende rådighedsperiode på et år. På

anmodning kan Kommissionen beslutte at forny faciliteten to gange, hver gang for en

periode på seks måneder, således at den samlede rådighedsperiode højst kan være

to år. Det pågældende land skal med et varsel gøre Kommissionen opmærksom på, at

den ønsker at trække på kreditfaciliteten.

Beslutningen om tildeling af en kreditfacilitet skal indeholde bestemmelser om beløbs-

rammen, prissætningen for frigivne midler, rådighedsperiode, den maksimale gen-

nemsnitlige løbetid for de lån, der trækkes mv. Kommissionen og den pågældende

medlemsstat indgår et aftalememorandum, der præciserer betingelserne for kreditfaci-

liteten og muligheden for udbetalinger herfra.

Når der tildeles en kreditfacilitet, skal Kommissionen overvåge den løbende overhol-

delse af støtteberettigelseskriterierne, jf. ovenfor, og løbende underrette EFC. Kom-

missionen skal løbende revurdere, om kreditfaciliteten er hensigtsmæssig, hvis den

anvendes. Konkluderer Kommissionen, at kreditfaciliteten ikke længere er hensigts-

mæssig ift. at adressere det pågældende medlemslands vanskeligheder, kan Rådet

efter forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om, at kreditfaciliteten ikke længere

skal være til rådighed, og henstille til medlemslandet at anmode om assistance i form

af et ordinært lån i stedet.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-

promisforslaget præciserer, at såfremt et ikke-euroland, som har fået tildelt en kredit-

facilitet, ikke længere opfylder betingelserne herfor, kan Rådet efter forslag fra Kom-

missionen beslutte at annullere faciliteten.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 352, hvorefter Rådet træffer afgørelse om for-

slaget med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet beslutninger om mellemfristet betalingsbalanceassistance har i dag hjemmel i

forordning 332/2002.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at ift. vedtagelsen af forordningen, som udgør en ramme for

tildelingen af assistance fra EU til ikke-eurolande, indeholder traktaten ingen anden

hjemmel end artikel 352. Jf. denne artikel gør Kommissionen indenfor rammerne af

proceduren for kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet de nationale parlamen-

ter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af TEUF artikel 352.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

formålet med betalingsbalancefaciliteten om at lette ekstern finansiering i de medlems-

lande, der har vanskeligheder eller trues alvorligt af betalingsbalancevanskeligheder

og således understøtte en holdbar betalingsbalanceudvikling, bedst kan opnås på EU-

niveau og ikke i tilstrækkelig grad af medlemslandene individuelt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har i april 2013 vedtaget en udtalelse om forslaget. Parlamentet

støtter generelt forslaget.

Parlamentet støtter bl.a. etableringen af en indirekte reka-

pitaliseringsmekanisme for ikke-eurolande under betalingsbalancefaciliteten, som kan

yde lån til ikke-eurolande mhp. rekapitalisering af nødlidende finansielle institutioner i

dette land.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser, idet anvendelsesmulighederne for

betalingsbalancefaciliteten udvides. Det vil alt andet lige øge de mulige situationer,

hvor ikke-eurolande kan få stillet lån/kreditfaciliteter til rådighed under faciliteten. Det

bemærkes, at rammen for betalingsbalancefaciliteten ikke udvides. Beslutninger om

betalingsbalanceassistance vil fortsat skulle træffes af Rådet med kvalificeret flertal.

Individuelle forslag om tildeling af lån eller kreditfacilitet fra EU’s betalingsbalancefaci-

litet har potentielle statsfinansielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’s bud-

get. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Det indebærer imid-

lertid ikke, at Danmark ifm. lån- eller kreditgivning fra betalingsbalancefaciliteten skal

stille midler til rådighed. Finansiering tilvejebringes ved, at Kommissionen med sikker-

hed i EU-budgettet, optager lån på de finansielle markeder eller hos finansielle institu-

tioner, som genudlånes til modtagerlandet på lignende vilkår. Danmark vil først skulle

stille midler til rådighed, svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, i en situation,

hvor lån eller kreditter fra betalingsbalancefaciliteten ikke tilbagebetales, når disse

forfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødvendigt at

trække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende tilbagebetaling.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TA+P7-TA-2013-

0174+0+DOC+PDF+V0//EN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for lan-

de, som modtager støtte fra EU’s betalingsbalancefacilitet, i det omfang det vil kunne

understøtte den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i modtagerlande, herunder

en holdbar betalingsbalanceudvikling, hvilket kan være positivt for den økonomiske og

finansielle stabilitet i hele EU.

Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 9.

oktober 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt en ny forordning for EU’s betalingsbalancefacilitet som led i

at opdatere forordningen i lyset af de seneste års udvikling i det økonomiske samar-

bejde i EU og blandt eurolandene.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag.

Regeringen støtter, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er en mulighed

under faciliteten, såfremt anvendelse af en sådan mulighed sker i overensstemmelse

med betingelserne for anvendelse af betalingsbalancefaciliteten, herunder at proble-

mer i den finansielle sektor giver anledning til uholdbare betalingsbalanceproblemer.

Regeringen kan i forlængelse heraf støtte, at EU-landene kan vælge at lade et sådant

makroøkonomisk tilpasningsprogram være fokuseret primært på den finansielle sek-

tor, hvis et betalingsbalanceproblem skyldes problemer i den finansielle sektor.

Regeringen lægger vægt på, at der foretages en regelmæssig høring af og rapporte-

ring til den økonomiske og finansielle komité (EFC) ifm. implementeringen af assistan-

ce fra betalingsbalancefaciliteten.

Andre landes holdning

Landene forventes generelt at kunne støtte en ny forordning for EU’s betalingsbalancefa-

cilitet. Det er dog endnu uklart, om der vil kunne samles den enstemmige opbakning til et

kompromisforslag, som vil være påkrævet.