Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3288 - Udenrigsanl. Bilag 2
Offentligt
1321306_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 13. januar 2014
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. januar 2014
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Egypten .........................................................................................................................................2
7. Den Centralafrikanske Republik (CAR).......................................................................................4
8. Sydsudan .......................................................................................................................................6
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1321306_0002.png
6. Egypten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af situationen i Egypten.
2. Baggrund
Den politiske udvikling i Egypten er sammensat. På den ene side skønnes der fra de egyptiske
overgangsmyndigheders side at være en klar intention om gennemførelse af den såkaldte køre-
plan for overgang til civilt og demokratisk styre inden for den udmeldte tidsramme. Undtagelses-
tilstanden er ophævet, og der er fremlagt et forslag til en ny forfatning, som vil forbedre ikke
mindst kvinders rettigheder og beskyttelsen af det kristne mindretal. Forslaget ventes vedtaget
ved folkeafstemning den 14. og 15. januar. Herefter ventes valg til parlamentet og præsidentpo-
sten gennemført i løbet af første halvdel af 2014. Der synes fortsat at være folkelig opbakning til
overgangsmyndighederne og forsvarsminister Sisi, der af mange opfordres til at stille op til det
kommende præsidentvalg. Dertil kommer et bredt forankret ønske om tilbagevenden til en roli-
gere og mere stabil hverdag. Brede dele af befolkningen lægger først og fremmest vægt på øko-
nomisk og social udvikling.
På den anden side lægger forfatningsudkastet op til en klar styrkelse af militærets allerede store
magtbeføjelser. Endvidere har den hidtidige politiske proces ikke været inklusiv. Mens over-
gangsmyndighederne formelt har udmeldt ønsker om national forsoning, er det i praksis ikke
lykkedes at inkludere et modvilligt Muslimsk Broderskab og dets Friheds- og Retfærdigheds Parti
i den politiske proces. Hundreder af Broderskabets tilhængere er dræbt, og fængslinger af flere
tusinde medlemmer og sympatisører opretholdes. Det gælder også den nu afsatte præsident Mor-
si, som risikerer dødsstraf for en lang række anklagepunkter. Senest har overgangsmyndigheder-
ne designeret Broderskabet som en terrororganisation.Talsmænd for Broderskabet har opfordret
deres tilhængere til at boykotte folkeafstemningen om forfatningsudkastet og har som led i en
formodet mediekampagne rettet mod det internationale publikum indklaget det egyptiske militær
for Den Internationale Straffedomstol (ICC) for forbrydelser mod menneskeheden.
Også andre aktører i det politiske landskab ser med stor bekymring på udviklingen. Det gælder
ikke mindst menneskerettighedsforkæmpere, som blandt andet kritiserer den nye, restriktive de-
monstrationslov samt den seneste tids arrestationer også af prominente sekulære, liberale aktivi-
ster.
Rådet for Udenrigsanliggender vedtog rådskonklusioner d. 21. august 2013 og har siden drøftet
situationen i Egypten på møder i oktober og november 2013.
3. Formål og indhold
Der ventes en generel diskussion af den politiske situation i Egypten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Egypten forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
8. Høring
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I forhold til Egypten forventes der forskelle blandt medlemsstaterne i synet på den politiske ud-
vikling. Et flertal ventes at anlægge en relativt afdæmpet linje, mens en mindre gruppe medlems-
stater ventes at anlægge en relativt mere kritisk linje med henvisning til EU's generelle principper
om demokrati, retsstat og menneskerettigheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU fastholder dialogen med Egypten og bidrager til at af-
hjælpe nogle af landets store sociale udfordringer. Samtidig bør EU fastholde presset på de egyp-
tiske myndigheder og opfordre alle parter til at indgå i en inklusiv og fredelig dialog og til at re-
spektere grundlæggende menneskerettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til
en retfærdig rettergang.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Egypten har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. november
2013.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1321306_0004.png
7. Den Centralafrikanske Republik (CAR)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I opfølgning på Det Europæiske Råd i december 2013 ventes Udenrigsrådet at vedtage rådskonklusioner om
situationen i den Centralafrikanske Republik, som dels fortsat vil udtrykke bekymring for den yderligere
forværrede sikkerheds- og humanitære situation, dels bekræfte EU's engagement i landet herunder omtale forslag
til CSDP tiltag.
2. Baggrund
Siden statskuppet i den Centralafrikanske Republik i marts 2013 har der været daglige kampe
mellem rivaliserende bander og militser, og disse er over de seneste måneder blevet intensiveret.
FN melder fortsat om en yderst alvorlig humanitær situation og en alarmerende stigning i om-
fanget af vold mod civile og massive krænkelser af menneskerettighederne. Omfanget af den
sekteriske vold mellem muslimer og kristne er omfattende. Den aktuelle krise i CAR kan få im-
plikationer for hele subregionen. Der ses en stigende tendens til, at landet tiltrækker ekstremister
og væbnede grupper fra regionen. Fraværet af statsadministration og retsinstitutioner har bidra-
get til lovløshed, og CAR er ikke i besiddelse af en national autoritet, der kan garantere sikkerhed
for befolkningen.
Hele befolkningen på 4,6 millioner vurderes at være berørt af situationen, og mere end 2,3 milli-
oner skønnes at have brug for assistance, hvoraf halvdelen er børn. P.t. er ca. 935.000 mennesker
blevet internt fordrevet, og 65.000 flygtninge er registreret siden december 2012. Der er i alt ca.
240.000 flygtninge fra CAR i nabolandene. Skoler og sundhedsklinikker er lukkede eller ned-
brændte, og der er ikke adgang til de mest basale fornødenheder som rent vand og sanitet.
På den baggrund vedtog FN’ Sikkerhedsråd den 5. december 2013 resolution 2127, der giver
mandat til dels deployeringen af en stabiliseringsstyrke fra Den Afrikanske Union, MISCA, og
dels en opjustering af de franske styrker til i alt ca. 1600 med det formål midlertidigt at assistere
MISCA med alle nødvendige midler.
Det Europæiske Råd vedtog den 19.-20. december 2013 rådskonklusioner, som udtrykte bekym-
ring for situationen i CAR, opbakning til den franske indsats samt vilje til at undersøge mulighe-
der for EU's støtte gennem CSDP. Udenrigsrådet (FAC) vedtog ligeledes den 16. december 2013
rådskonklusioner.
EU er den største donor i CAR. EU’s samlede humanitære bistand er mere end fordoblet fra
2012 til 2013 og beløber sig til 46 mio. euro. i 2013. EU ventes at yde støtte på 50 mio. euro un-
der den Afrikanske Fredsfacilitet (APF) til MISCA.
Der pågår p.t. drøftelser om øget EU engagement i CAR herunder drøftes muligheden for en
iværksættelse af en CSDP-mission.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmark har i 2013 støttet UNHCR og Red Barnets humanitære indsatser overfor ofrene for
krisen med i alt ca. 8,5 mio. kr. Dertil kommer et yderligere dansk bidrag på 25 mio. kr. i 2013
gennem henholdsvis Internationalt Røde Kors' humanitære aktiviteter og FN's landefond for
CAR.
3. Formål og indhold
Medlemsstaterne ventes at udtrykke bekymring for situationen og drøfte EU’s engagement i
CAR, herunder og eventuelle CSDP-tiltag. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene enighed om den alvorlige situation i CAR. Det er p.t. uvist, om
der er opbakning til en CSDP mission.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er foruroliget over den væsentligt forværrede situation i CAR og de mulige implikati-
oner for subregionen. Regeringen støtter derfor op om en aktiv rolle for EU i CAR, ligesom man
støtter op om AU’s indsats. Såfremt der vil blive tale om en militær CSDP-operation, vil Dan-
mark grundet forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage i denne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg i december 2013.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1321306_0006.png
8. Sydsudan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formålet med Rådets drøftelse af Sydsudan vil være at bekræfte opbakning til EU’s engagement og linje vis-a-vis
Sydsudan, nabolande samt afrikanske og øvrige aktører involveret i mæglingsbestræbelser.
2. Baggrund
Væbnede kampe brød ud i Juba den 15. december 2013 mellem grupper loyale til hhv. præsident
Kiir og den tidligere vice-præsident Machar og bredte sig hurtigt til en række andre områder i
landet. Et stort antal mennesker er på flugt fra kampene. Det er uvist hvor mange, men tallet
stiger voldsomt fra dag til dag, og det skal tælles i hundredetusinder og muligvis så mange som
400.000. Der er lagt et betydeligt pres på Salva Kiir og Riek Marchar fra såvel den internationale
trojka (USA, UK og Norge), FN og EU som fra de østafrikanske lande (IGAD) og AU for, at
parterne indgår en øjeblikkelig våbenhvile og forhandler en substantiel fredsaftale.
Situationen i Sydsudan er flydende både i forhandlingsporet, der finder sted i Addis og Juba og i
den militære situation på jorden. Aktuelt er der to hovedspor i fredsforhandlingerne: I Addis
Ababa pågår der direkte forhandlinger om en våbenhvile mellem forhandlingshold for hhv. Kiir
og Machar, mens IGAD’s hovedmægler Seyom Mesfin er rejst til Juba for at drøfte den nødven-
dige løsladelse af tilbageholdte politiske oppositionsfigurer direkte med præsident Kiir. Fængslin-
gen af 11 politikere i dagene efter udbruddet af vold i Juba har fra første færd været en massiv
knast i krisen. Det er vurderingen, at løsladelsen af oppositionspolitikerne er nødvendig for at
give oppositionens forhandlingsteam tyngde og mandat. Begge parter i konflikten har givet deres
tilslutning til IGAD-forhandlingssporet, der også nyder fuld opbakning fra AU, FN, trojkaen
(US, UK, NO) samt EU. EUSR Rondos er aktivt engageret i forhandlingerne i Addis Ababa,
hvor fokus er på at støtte op om IGAD’s indsats
Mens en våbenhvile afventes, fortsætter kampene på jorden især omkring den strategisk vigtige
by Bor, der ligger ca. 200 km nord for Juba. Der er også kampe i Unity State, hvor hovedparten
af oliekilderne er beliggende, som både Juba og Khartoum er afhængige af. Generelt er der be-
kymring for, at krisen i Sydsudan udvikler sig til en regionaliseret konflikt, hvor særligt Uganda
og Sudan i stigende grad synes at engagere sig. Særligt Ugandas rolle må håndteres, idet præsident
Musevenis klare valg af side (Kiir) ikke fremstår hjælpsomt ift. de regionale mæglingsbestræbel-
ser. Håbet er, at en våbenhvile i sig selv vil reducere Ugandas rolle.
Danmark har et bredt og betydeligt engagement, der omfatter udviklingsbistand, freds- og stabi-
liseringstiltag, humanitær assistance og udstationering af dansk militært og civilt personel til FN,
EU m.fl. Det danske udviklingssamarbejde med Sydsudan udgør 305 mio. kr. i perioden 2011-
2015. Fokus er rettet mod to hovedområder: Opbygningen af statens kapacitet og befolkningens
sikkerhed. Den humanitære støtte beløb sig i 2013 til mere end 150 mio. kr.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen i Rådet vil være at drøfte EU’s engagement ift. krisen i Sydsudan. Det
er uklart, om der vil blive vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være bred enighed blandt medlemslandene om at fastholde EU’s store engagement
i Sydsudan herunder at støtte IGAD som central aktør og at koordinere tæt med trojkaen, AU og
FN.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ser man med bekymring på situationen og dens humanitære og politiske konse-
kvenser i Sydsudan, og man bakker op om et fortsat stort engagement fra EU’s side i Sydsudan.
Fjendtlighederne bør stoppe øjeblikkeligt, og der bør indgås en bæredygtig våbenhvile, der kan
bane vejen for politisk dialog og forsoning. EU’s indsats skal understøtte de afrikanske mæg-
lingsbestræbelser såvel som trojkaens engagement.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7