Spm. nr. S 127

3) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) ) :

Finder ministeren det rimeligt, at politiet afviser at henvende sig til beboerne i Asylcenter Sandholm, hvortil en borger har lokaliseret sin stjålne computer ved hjælp af den såkaldte Find my iPhone-funktion, eller i øvrigt foretage sig yderligere for at tilvejebringe den stjålne computer og opklare tyveriet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Stjålet computer sporet til Sandholmlejren« af 3. oktober 2013 på DR's hjemmeside.

Hr. Karsten Lauritzen.

Finder ministeren det rimeligt, at politiet afviser at henvende sig til beboere i Asylcenter Sandholm, hvortil en borger har lokaliseret sin stjålne computer ved hjælp af den såkaldte Find my iPhone-funktion, eller i øvrigt foretage sig yderligere for at tilvejebringe den stjålne computer og opklare tyveriet?

Ministeren.

Tak for det, formand. Nu er spørgsmålet jo stillet som et mundtligt § 20-spørgsmål, og der forudsættes det jo, at jeg kan svare umiddelbart og på det foreliggende grundlag. Så hvis spørgeren ønsker en nærmere redegørelse for det konkrete tilfælde, er han jo selvfølgelig som altid, som han ved, velkommen til at stille mig et skriftligt spørgsmål.

Jeg har naturligvis læst den samme artikel, som jeg går ud fra spørgeren henviser til, altså om tyveri af en computer, som efterfølgende kunne spores til en del af Center Sandholm. I den del af centeret, som der her er tale om, er der efter det oplyste mere end 200 personer indkvarteret. Jeg kan sagtens forstå, at man som borger kan blive en lille smule – for at sige det mildt – frustreret over, at politiet ikke bare kan tage ud og hente den stjålne genstand, når nu teknikken kan fortælle sådan nogenlunde præcist, hvor genstanden befinder sig. Men her er jeg nødt til at minde om, at politiet jo også skal arbejde inden for de rammer, der gælder i retsplejeloven, og de rammer siger jo bl.a. noget om mulighederne for ransagning.

Ransagning hos en mistænkt person forudsætter jo bl.a., at der er et rimeligt mistankegrundlag mod den pågældende, og at der er bestemte grunde til at antage, at en ransagning vil have væsentlig betydning for efterforskningen. Ransagning hos en, der ikke er mistænkt, kræver enten samtykke fra den pågældende, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande kan findes ved ransagning hos vedkommende.

Jeg er faktisk overbevist om, at politiet i hvert enkelt tilfælde konkret vurderer, om der er grundlag for eksempelvis at foretage ransagning, og i den vurdering vil det selvsagt også kunne indgå, om en stjålen genstand f.eks. kan spores til en mere præcis lokalitet eller husstand. Omvendt vil det forhold, at en stjålen genstand kan spores til et nærmere afgrænset område med et større antal husstande eller beboere, oftest ikke give et tilstrækkeligt grundlag for at kunne ransage samtlige husstande i området.

Politiet har, og det synes jeg skal siges, også i de seneste dage kommunikeret stærkt og meldt ud, hvorfor man ofte ikke bare kan tage ud og hente en stjålen genstand, selv om den må antages at befinde sig inden for et vist geografisk område. Men som det også er fremgået af politiets udmeldinger i sagen, har politiet jo altså også i en række tilfælde, hvor oplysninger har været tilstrækkelig præcise, lokaliseret genstande ved hjælp af forskellige sporingstjenester, som findes på markedet.

Så til sidst, formand, er det jo ikke, fordi politiets indsats mod eksempelvis tyverier i Center Sandholm lader noget tilbage at ønske. Tværtimod er der gjort en stor indsats deroppe.

Det vil fremme mødets afvikling, hvis ministeren holder sig inden for de aftalte spilleregler.

Så er det spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Det overrasker mig da, at ministeren ikke siger, at politiet gør det fremragende. Det plejer ministeren jo at sige. Det blev jo sagt hele sidste samling, hvor nogle af de problemer, vi har, var oppe at vende. Og vi har et problem, som det her eksempel illustrerer, og hvis man dykker lidt ned i det under henvisning til den artikel, som ministeren også siger han har læst, vil man kunne se, at den pågældende person, som har fået stjålet sin computer, finder den på det her Find my iPhone, find min iPhone-systemet. Han henvender sig til politiet, og så får han den besked, ifølge hans udsagn, at politiet siger, at de ikke har ressourcer til at køre ud til Sandholmlejren og finde den computer. De siger sådan set: Glem det, du får aldrig den computer igen.

Man må jo sådan set rose den her unge mand for ikke at give op; at han, når han nu betaler sin skat, kræver og også kan forvente, at politiet rykker ud, når man nu ved, hvor en stjålen genstand befinder sig henne. Jeg må sige, at det, der forarger mig en lillebitte smule og gør, at jeg sådan set synes, at det er berettiget at komme med en kritik af politiet i den her situation, er, at det jo er fair nok, at man ikke kan ransage – det er jeg enig med ministeren i – men ministeren sagde også, at man kunne lave en ransagning, hvis der var samtykke til det. Man kunne jo køre ud til Center Sandholm, og så kunne man se, hvor den her computer befinder sig henne. Og så kunne man jo spørge, om man måtte få lov til at komme ind og kigge. Hvis folk ikke har stjålet noget, vil de nok gerne samarbejde med politiet. Og hvis de ikke vil samarbejde med politiet, kan man så tage dialogen derfra. Jeg tror i det mindste, at det ville hjælpe, at politiet viste sig derude i forhold til de mennesker, som befinder sig i Center Sandholm og begår tyveri.

Det, jeg godt vil bede ministeren om at forholde sig til, er, at en af lederne af centeret derude siger, at der åbenbart kommer tyvebander, der stjæler iPhones og iPads og bor i Center Sandholm ved at lade, som om de er asylansøgere. Det viser sig altså, at Center Sandholm er sådan et helle, som nogle kriminelle udnytter; nogle, der er asylansøgere, nogle, der ikke er asylansøgere. Hvad ønsker justitsministeren at gøre ved det? Og finder ministeren det rimeligt?

Så er det ministeren med ½ minuts besvarelse.

Det skal jeg gøre alt for at overholde, vil jeg sige til formanden. Tak for det.

Jeg er sådan set meget tilfreds med, at hr. Karsten Lauritzen siger, at de betingelser, der er for ransagninger, skal vi stå fast på, for det er jo selvfølgelig det, der er det centrale her. Man kunne forestille sig andre situationer, altså hvis man f.eks. kunne finde en sådan iPhone via det der Find my iPhone og den så var i en kollegiebygning. Så skulle det – hvis man delte hr. Karsten Lauritzens bekymring – være sådan, at hele kollegiet skulle ransages. Det er jeg meget tilfreds med at hr. Karsten Lauritzen ikke mener.

Tyverier og folk, der under dække af at søge asyl i Danmark begår tyveri, skal vi selvfølgelig ikke acceptere.

Så er det spørgeren.

Tak. Reglerne for ransagning er vi helt enige om. Men det, jeg godt vil bede ministeren forholde sig til, er som sagt, om ministeren finder det rimeligt, at borgere får at vide af politiet: Vi har ikke ressourcer til at rykke ud.

Vi ved, at genstanden sandsynligvis befinder sig der. Vi ved fra de artikler, der er skrevet, at Røde Kors får henvendelser en gang om måneden fra folk, der står i den samme situation. Vi ved, at hver sjette asylansøger er sigtet for kriminalitet. Hvad gør ministeren ved det? Hvad gør ministeren ved den situation, at der er borgere, der oplever, at Center Sandholm f.eks. er et helle for asylansøgere, som begår kriminalitet, og også for mennesker, som ikke er asylansøgere, men som altså gemmer sig i centeret?

Ministeren for den sidste besvarelse.

Tak for det, formand. Helt generelt mener jeg jo faktisk, at vi har et rigtig godt politi, og jeg vil heller ikke holde mig tilbage fra at mene, at de gør det fremragende. Så er det også sagt her i dag.

Vi har så prøvet at kigge lidt på, hvad der rent faktisk er sket. Så sent som den 3. oktober – bare sådan, at der ikke bliver efterladt et indtryk af, at der ikke sker noget fra politiets side i Center Sandholm – blev der foretaget ransagning i Center Sandholm efter forudgående efterforskning, og der er fundet en række ting ved den pågældende ransagning. Så der sker noget.

De konkrete sager her må man spørge til, hvis man vil have yderligere detaljerede oplysninger om dem. Jeg vil bare fra min side sige, at det selvfølgelig indgår i den konkrete efterforskning, når man får den her type af anmeldelser.

Jeg beklager, at jeg kom til at regne forkert. Spørgeren har endnu et opfølgende spørgsmål, og ministeren har retten til at svare en ekstra gang.

Så er det spørgeren.

Jeg takker formanden for det. Det er så fint nok, at der sker noget – det siger ministeren – men jeg vil så spørge ministeren, om han kan komme med en garanti for, at mængden af kriminalitet blandt asylansøgere vil falde. Vi ved jo, at den er steget. Vi ved, at der kommer flere asylansøgere ind. Vi ved, at borgere udsættes for tyveri. Vi ved, at asylcentrene et stykke hen ad vejen er fristeder. Hvad ønsker ministeren at gøre ved det? Og kan ministeren love, at når vi står her om et halvt år, er situationen forbedret?

Værsgo.

Det, jeg kan sige, er, at den indsats, som eksempelvis har fundet sted omkring Center Sandholm, tror jeg godt spørgeren kunne have tænkt sig var blevet indført under den tidligere regering. Det er vi rent faktisk mange der godt kunne have tænkt os. Indsatsen dér er løftet væsentligt. Der er et meget tæt samarbejde mellem Røde Kors og Nordsjællands Politi. Der er hurtig reaktionstid. Der bliver sat ind. Og det generelle indtryk, som jeg i hvert fald har, er, at der, i forhold til hvad vi har set tidligere, bliver sat betydelig stærkere ind nu. Det synes jeg politiet fortjener ros for. De fortjener ikke mistænkeliggørelse eller kritik. Tværtimod. Der er her tale om folk, der gør et rigtig godt stykke arbejde.

Så sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren af hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.