Europaudvalget 2013-14
S 1803
Offentligt
1398299_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V) har den 3. september 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 1803, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1803:
d. 10. september 2014
”Vil ministeren bedes bekræfte, at ministeren ikke har været opmærksom på pro-
blemet med, at EU/EØS-lande ikke har underrettet danske A-kasser i forbindelse
med personer på danske dagpenge, som opholder sig i EU/EØS-landene, og ej hel-
ler har foretaget den fornødne kontrol, før denne spørger stillede spørgsmål til mi-
nisteren herom?”
Endeligt svar:
Ingen kan være i tvivl om, at denne regering er optaget af spørgsmålet om EU-
borgeres brug af sociale ydelser i Danmark. Det har jeg også haft lejlighed til at
understrege over for den ansvarlige EU-kommissær på området.
Regeringen lancerede desuden i marts 2014 fem initiativer, der bl.a. handler om at
styrke kontrollen med opfyldelse af det gældende bopælskrav på dagpengeområdet,
at indføre krav om hyppige samtaler i jobcentret for dagpengemodtagere med kort
tilknytning til det danske arbejdsmarked samt at oprette en særlig kontrolenhed, der
skal skærpe kontrollen med oplysninger om EU/EØS-borgere.
Regeringen arbejder målrettet på at sikre øget kontrol, så der ikke er nogen, der
modtager sociale ydelser med urette. Jeg vil gerne understrege, at dagpengemodta-
gere, både danskere og EU-borgere, efter min opfattelse selvfølgelig skal stå til rå-
dighed for arbejdsmarkedet – og at det skal have konsekvenser, hvis man ikke lever
op til rådighedsforpligtigelsen.
Som jeg har oplyst om i min besvarelse af spørgsmål nr. 400 (alm. del) fra Folke-
tingets Beskæftigelsesudvalg, har a-kasserne ikke pligt til særskilt at registrere og
indberette underretninger fra udenlandske myndigheder vedrørende medlemmer,
der har taget dagpengene med til et andet EU/EØS-land i op til 3 måneder. A-
kasserne har heller ikke pligt til særskilt at registrere rådighedsvurderinger, der
måtte følge af underretninger fra myndighederne i andre EU/EØS-lande.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i forbindelse med besvarelsen af
hhv. BEU-spørgsmål 400 og 401 (alm. del) foretaget en høring i a-kasserne, og på
den baggrund er jeg blevet oplyst om antallet af underretninger og sanktioner, som
jeg finder lavt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor har jeg – som tidligere redegjort for – bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering om i relevante EU-fora at sætte fokus på vigtigheden af, at der sker
underretning fra opholdslandet i relevante tilfælde, samt undersøge mulighederne
for at styrke registreringen i a-kasserne.
Hvad angår kontrol skal det bemærkes, at det følger af art. 64 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger, at den arbejdsløse – herunder et medlem af
en dansk a-kasse, der ønsker at tage dagpengene med til et andet EU/EØS-land i op
til 3 måneder – skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i den
medlemsstat, hvortil han rejser, underkastes den dér bestående kontrol og overhol-
de de betingelser, der er fastsat i denne medlemsstats lovgivning.
Kontrollen af medlemmet i eksportperioden påhviler således den kompetente myn-
dighed i opholdslandet, og jeg skal for god orden skyld henlede opmærksomheden
på, at danske myndigheder ikke har mulighed for hverken at kontrollere eller give
instrukser til andre landes myndigheder.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2